Diskussionen er ikke mindre væsentlig i en tid, hvor man med folkeskolereformen diskuterer obligatoriske lektiecaféer samtidig med en tydeliggørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionen er ikke mindre væsentlig i en tid, hvor man med folkeskolereformen diskuterer obligatoriske lektiecaféer samtidig med en tydeliggørelse"

Transkript

1 Lektier- konfliktstof, samarbejdsvillighed eller de privilegerede forældres fortrin? Vibe Larsen, forsker og faglig leder af forskningsprogrammet Diversitet og Social innovation, professionshøjskolen UCC Artiklen diskuterer betydningen af forældres involvering i deres børns skolegang. Umiddelbart lyder det velkendte råd om at læse 15 min. hver dag med sit barn relevant og uproblematisk. Men når det lægges til stadigt større krav om forældreinvolvering som lektielæsning, forældredeltagelse og engagement i børns skolegang kan det være udtryk for en tendens, der afspejler at grænsen mellem skole og hjem er flydende. Måske for flydende, vil nogen hævde, andre vil se det som en udvikling i rigtig retning, og nogle vil forsvare det som en naturlig del af skolens virke. Artiklens ambition er derfor at diskutere betydningen af forældreinvolvering ud fra forskellige perspektiver Ved den seneste samtale på skolen blev det klart for Annas forældre, at de skulle være mere opmærksomme på at få læst de anbefalede 15 min. med deres datter hver dag. De kendte godt til anbefalingerne og havde fint kunnet bruge dem, da deres ældste søn gik i 3. klasse. På en måde havde de fået en god vane med at hjælpe deres børn, når det faglige blev for svært for dem i skolen. Dengang havde det faktisk været sjovt at have denne opgave sammen. Annas storebror var klart blevet bedre til at læse i de to år, hvor de praktiserede ekstra læsning hjemme. Men med Anna var det anderledes. Hun gad ikke, havde svært ved det, og forældrene vidste ikke, hvordan de skulle tackle det. Det var dog klart, at der måtte gøres en indsats, hvis Anna ikke skulle blive ved med at være en af dem, der ikke kunne læse, i klassen. Deres erfaring sagde dem, at forældre bør involvere sig i deres børns skolegang. Ekstra undervisning var ikke kun et skoleanliggende, men også et anliggende for forældre. De måtte hjem og lægge en plan. Skolen var dog efter folkeskolereformen begyndt at have mere fokus på, at børnene primært skulle læse, medens de var i skole, men fra broderen vidste de, at forældreindsatser kunne have en stor betydning for børns faglige udvikling. Med afsæt i ovenstående fortælling er det ikke hensigten her at bedømme, hvorvidt Annas forældre eller lærere handler korrekt, når de involverer sig. Derimod er det hensigten at diskutere og undersøge, hvad det betyder, og hvorfor nogle forældre mere end andre påtager sig ekstra lektielæsning. Med andre ord de udfordringer, der opstår mellem gode hensigter om et godt skole-hjem-samarbejde, forestillinger om sammenhængen mellem forældres lektiehjælp og deres børns læring. Derudover vil jeg i artiklen diskutere en formodet tendens til, at særligt mellemlagets forældre anser egen investering i deres børns uddannelse som væsentlig. Investering skal her forstås som den støtte og det engagement forældre lægger i deres børns læring og læreprocesser i relation til skolen. Her kunne læsning være et udmærket eksempel. Artiklen diskuterer, hvordan udviklingen i opfattelser af skolehjem-samarbejdet igennem de sidste årtier har haft betydning for dominerende forståelser af forældres involvering i deres børns faglige udvikling, samt hvad forskningen viser om denne betydning af forældre involvering. Diskussionen er ikke mindre væsentlig i en tid, hvor man med folkeskolereformen diskuterer obligatoriske lektiecaféer samtidig med en tydeliggørelse

2 af forældresamarbejdets betydning. Dertil kommer, at nogle forældregrupper ser ud til at øge investeringen i deres børns skolepræstationer, fordi de ser det som en del af forældreopgaven og en nødvendighed underordnet ny skolereform. Samtidig ser det ud til, at flere forældre end tidligere benytter sig af privat lektiehjælp til deres børn for at undgå, at deres børn lider faglige nederlag (Politiken, 2014). Det rejser en diskussion om, hvorvidt Annas forældre gør det, de skal gøre, eller om de indgår i den moderne fortælling om de rigtige forældre. Man kunne forestille sig en række videre scenarier på baggrund af Annas forældres handling. Et scenarie, hvor Annas forældre får stor anerkendelse fra skolen og Annas lærer, hvor de bliver betragtede som engagerede og ansvarlige forældre, et andet scenarie, hvor Annas forældre har så meget held med læsningen og de måder, de benytter sig af, at de føler sig klædt godt på til at blande sig i Annas læreres arbejde. Dermed skubber de til grænsen mellem lærerens og forældrenes rolle. Et tredje scenarie, hvor det bliver en sur pligt for forældrene, som ender i et tidskrævende projekt, konflikter og en Anna, der mister enhver motivation. Samtidig ser det ud til, at flere forældre end tidligere benytter sig af privat lektiehjælp til deres børn for at undgå, at deres børn lider faglige nederlag. Man kunne derfor mere generelt fristes til at spørge, hvorfra forestillingen og idéen om, at forældre skal hjælpe deres børn med lektielæsning, egentlig kommer i en dansk skolekontekst? I udgangspunktet går alle børn jo i en skole med masser af professionel hjælp fra netop de faggrupper, som er bedst uddannet til at lære børn at læse, regne og samarbejde osv. Så hvorfor denne optagethed af forældredeltagelse fra flere aktører? Man kunne måske ligefrem vove den påstand, at der er skabt en politisk opfattelse samt en skolekultur og forståelse hos nogle forældre om det nødvendige i et supplement hjemmefra, hvis børnene skal klare sig godt i skolen og videre frem. Der kan altså ligge en naturlighed i forældresamarbejdet, som vi alle rammes af og er med til at producere og reproducere, uden at vi er klar over det. For at underbygge dette anlægges der i det følgende et historisk perspektiv. Med andre ord hvordan Annas forældres handling kan ses som et udtryk for en historisk og samfundsmæssig udvikling. Samfundsmæssige forestillinger om forældreinddragelse I Danmark har der været en lang tradition for, at skole og hjem samarbejdede om børnenes skolegang. Gennem flere årtier er det blevet praktiseret af forældre og lærere. Men også andre betydningsfulde aktører har haft indflydelse på udformningen såsom politikere, interesseorganisationer og skolens ledelse. Siden 1974 har det været skrevet ind i folkeskolelovens formålsparagraf, at skole-hjem-samarbejdet var en del af skolens opgave. Man ønskede uddannelsespolitisk at give forældre mulighed for at blive inddraget og involveret i deres børns skolegang i højere grad, end det havde været muligt tidligere. Mange har set dette som en del af en demokratisk samfundsudvikling og åbning af skolen fra 60 erne og frem. Men i 80 erne og frem vandt andre politiske intentioner frem. En intention var en markedspolitisk strategi, hvor forældre fik flere og flere valgmuligheder, hvilket skabte muligheden for at handle som forbruger, fx det frie skolevalg, deltagelse i bestyrelser m.m., som blev understøttet af lovgivningen. Det markedspolitiske perspektiv betød også en større individualisering, hvor forældre i højere grad kunne træffe beslutninger ud fra, hvad der var godt for deres egne børn mere end for skolen, klassen eller børnefællesskabet. Det hang sammen med et samtidigt øget fokus på ansvar for egen læring. En tendens, der aktuelt peger i denne retning, er det faktum, at børn i dag oftere flytter til en anden skole end tidligere. Tit med en begrundelse om, at de ikke lærte nok på den skole, de kom fra, eller ikke følte sig tilpas i klassen. Dette samtidig med en anden intention, som kom fra interesseorganisationerne, men også fra politisk side, nemlig idéen om, at jo mere forældresamarbejde jo bedre. Ofte blev det begrundet med at skole-hjem-samarbejde havde betydning for børns læreprocesser og blev talt frem som nødvendigt og altid positivt (Nordahl, 2003; KL, 2011). Men det viste sig mere at være en forestilling end en antagelse, man kunne forskningsunderbygge. Men det selvfølgelige i et skolehjem-samarbejde betyder blot, at det er blevet en kultur og dermed naturliggjort, ikke at indholdet eller grænserne mellem skole og hjem er fastlagt og afklaret af de involverede parter. Hanne Knudsen peger i sin afhandling på, at der gennem tiden har været tale om flere diskurser og Nummer 17 marts

3 dermed opfattelser af hvad skole-hjem-samarbejdets formål var. Før 50 erne var det en pligt, i 50 erne en opbakning til skolen, i 70 erne en deltagelse, i 80 erne blev forældrene anset som brugere og forbrugere af skolen, og aktuelt er der en fokusering på forældrenes ansvar (Knudsen 2008). Der er fx gennem de sidste 10 år udviklet forskellige nye samarbejdsflader, og særligt siden 2000 er der sket en ændring, og der er en øget ambition med samarbejdet i form af elevplaner, familieklasser, forældrekontrakter, skole-hjem-vejledere, samarbejdsspil, forskellige sociale arrangementer i og uden for klassen (Knudsen 2008). Med andre ord er der sket en større ansvarliggørelse og involvering af forældrene, som kan forstås som en videreudvikling af de første, mere demokratiske intentioner til en større individualisering, hvilket nogle forældre tager til sig. Andre forskningsresultater viser, at skole-hjemsamarbejdet gennem tiden er blevet etableret som en selvfølgelighed fx ved at pege på, at skolehjem-samarbejdet er ret ens og identisk på tværs af forskellige geografiske lokalområdet. Det er nemlig stort set samme model, der benyttes i forhold til antal skole-hjem-samtaler, forældremøder m.m., hvilket kan underbygge denne selvfølgelighed (Dannesboe, 2012 og 2012b). Derudover er det svært at forestille sig en skole i Danmark uden forældresamarbejde, hvilket medfører, at man både politisk og gennem skolen og forældrene opretholder denne kulturlighed. Men det selvfølgelige i et skole-hjem-samarbejde betyder blot, at det er blevet en kultur og dermed naturliggjort, ikke at indholdet eller grænserne mellem skole og hjem er fastlagt og afklaret af de involverede parter. Forældres engagement fra overengageret til underrepræsenteret Selvfølgeligheder i forældresamarbejdet og forældres rolle i forhold til at understøtte deres børns læring i skolen kan være med til at skabe kategorier, hvor forældrenes deltagelse enten anerkendes eller modsat miskendes som manglende deltagelse eller forkert deltagelse. Det væsentlige her er, at kategorierne ikke nødvendigvis er skabt af skolens professionelle, 30 Nummer 17 marts 2015

4 af politikerne alene, men lige så vel af forældrene selv gennem tiden og gennem opfattelser af den gode forælder, den ansvarlige forælder, den forælder der bakker op om lærernes arbejde m.m. Den type kategoriseringer skaber forskellige muligheder for, hvilke roller man kan påtage sig eller tildeles som forældre. Satireprogrammet I Hegnet med Lisbeth Wulff og Ditte Hansen tager netop fat i den problematik, at forældre både skabes af tiden og samfundet, men også selv er medskabende i fremstillingen af den perfekte forældrerolle i form af fx Emil C.s mor, der altid har bagt kage til forældremødet og engagerer sig lidt for meget i sin søn. Annas forældres involvering i Annas faglige udvikling og skolepræstationer kan altså forstås på baggrund af disse vilkår og denne udvikling, samtidig med at de selv er medproducerende sociale aktører. Men det efterlader stadig et spørgsmål om, hvad forældres involvering og deltagelse gør ved skolen, børnene og familien. Det kan være svært entydigt at pege på, at læselektier eller andre lektier har en effekt på læsningen eller læringen generelt, og at det ikke skyldes andre faktorer eller sammenfaldet af flere faktorer. Forskningen er delt. En del af forskningen, ofte den mere kvantitative og målbare forskning, mener, at forældres støtte og deltagelse i deres børns læring i hjemmet og som supplement til skolen har en effekt (CCL, 2009; Desforges, 2003; KL, 2013; OECD, 2012). Problemet er, at det er svært entydigt at måle disse effekter, og det indebærer en usikkerhed i forhold til andre faktorers betydning. Derudover viser disse resultater ikke, hvad forældreinvolvering betyder for hverdagen eller relationerne mellem barn og forældre eller mellem skole og hjem. Det kan den kvalitative forskning sige mere om. Her peger forskningen på, at familieliv og familiers hverdag præges af forældrenes Nummer 17 marts

5 engagement i barnets skolepræstationer. Både godt og skidt. Fx er det at forældre involverer sig i deres børns faglige udvikling ofte tidskrævende og udgør en stor del af familiens tid sammen og giver samtidig anledning til forskellige konflikter mellem barn og voksne, men også de voksne imellem. Det kan få betydning for forældrenes måde at forstå sig selv på og deres opgaver i relation til skolen og grænsen mellem skole og hjem. Det fremhæves derudover, at samarbejdet fylder meget både hos forældre og lærere, og det kan gøre det svært at afgrænse lærerens arbejde eller legitimere lærerens position i forhold til forældrene. Forældrene bliver måske langsomt selv til en slags lærer og tror til tider mere på deres egne evner til at bringe deres børn videre på et højere fagligt niveau, end de tror på lærerens faglige evner til at hjælpe deres børn med at blive fagligt dygtige (Knudsen, 2008). Lektier Det kan være svært entydigt at pege på, at læselektier eller andre lektier har en effekt på læsningen eller læringen generelt, og at det ikke skyldes andre faktorer eller sammenfaldet af flere faktorer. Alligevel opfordres forældre til at tag del i deres børns læreprocesser omkring læsning med en almen opfattelse af, at det er godt. Men det er ikke kun i skolen, at forældre opfordres til at tage del i deres barns læring. På hjemmesiden frilæsning.dk kan man således blive informeret om, hvordan man som forældre kan støtte sit barns læsning. Selvom dele af den internationale kvantitative forskning peger på, at elevers hjemmearbejde og forældrenes støtte har en effekt, så er der stadig en vis usikkerhed i resultaterne. I en national kontekst er der meget få undersøgelser, der viser sammenhængen. Flemming B. Olsens ph.d.-afhandling om lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser fra 2010, et nyere speciale af Adam Valeur Hansen udgør sammen med SFI s rapport Lærere, undervisning og elevpræstationer fra 2014 det mest aktuelle materiale. Her peger særligt SFI s rapport på, at lektielæsning ikke ser ud til at have den store betydning, særligt ikke for de børn, der kommer fra gode socioøkonomiske forhold (Hansen, 2003; Olsen, 2010; SFI, 2014). Derimod kan lektierne i højere grad risikere at demotivere børnene. Samtidig tyder meget på, at lektier ofte er det, der definerer skole i forældrene, børnene og lærernes forestillinger om, hvad skole er. En lektiefri skole kan således skabe bekymring og debat hos børn og forældre. Modsat behøver lektier ikke at skabe problemer, men kan sandsynligvis give nogle forældre en ro og en mulighed for at følge med i, hvad der undervises i, og hvad deres børn kan, men det ved vi faktisk ikke. Vi ved heller ikke, hvad det betyder for skolens legitimitet, når forældre får denne indsigt. Skole handler langt hen ad vejen også om, at de, der bruger den, tror på den. Valeur Hansen peger dog på, at hvis elever får lektier, der ikke passer til deres niveau, og som de ikke selv formår at lave hjemme på egen hånd, så producerer det en forventning om, at forældrene involverer sig og hjælper barnet. Fx peger han på, at lektier tit gives i slutningen af en time, hvorved barnet er overladt til sig selv eller til sine forældres mulighed for støtte. I undersøgelsen fortæller flere af de interviewede lærere, at de forventer, at forældrene går ind i opgaven og hjælper barnet. Hermed forstærkes den opfattelse, at skole ikke er nok i sig selv, men kræver forældrenes engagement og hjælp (Hansen, 2009). Med andre ord er det blevet mere komplekst at sige noget om forældres baggrunde og deres betydning for deres børns skolepræstationer. Alligevel tyder meget på, at mellemlagets forældre er villige til at investere mere i deres børns skolegang og videre uddannelse. Olsen er sammen med Syddansk Universitet i gang med et projekt, hvor man arbejder med den lektieintegrerede skole, og som aktuelt understøttes af den tankegang, der ligger i folkeskolereformen. Derudover bliver det interessant at følge de obligatoriske lektiecaféers udvikling, form, indhold og frem for alt betydning. Vi er alle (u)lige Forskningen viser desuden, at forskellige forældres muligheder for at deltage i skole-hjem-samarbejdet er afhængigt af socioøkonomiske baggrunde, uddannelse, stilling, erfaring med uddannelse og livshistorie. Det fremhæves, at jo højere socialklasse og uddannelse forældrene har, jo mere optaget er de af deres børns skolepræstationer, og jo mere involverer og engagerer de sig. Disse studier konkluderer ligeledes, at uddannelsesbaggrund ofte har stor betydning for, hvordan forældre oplever og praktiserer deres rolle i skolehjem-samarbejdet. Det betyder, at mellemlagsforældrene typisk er dem, som laver den største investering, 32 Nummer 17 marts 2015

6 sandsynligvis fordi de ofte får størst udbytte af deres investeringer og selv har positive erfaringer med egen skolegang og uddannelse (Hansen, 2003; SFI, 2014; Lareau, 2000). Den amerikanske sociolog Lareaus studier viser bl.a., at arbejderklassen i mange tilfælde opretholder en mere tydelig grænse mellem hjem og skole end andre sociale klasser (2000). Men de sociologiske studier og betydningen af forældres baggrunde for deres børns uddannelse har i de sidste årtier været udfordret af den diversitet, der præger forældregruppen. Således peger nyere studier på, at forældre, der er immigreret til Danmark, og som ikke nødvendigvis selv har høj uddannelse fra deres hjemland, netop har stort fokus på deres egne børns uddannelse. Formålet var netop, at deres børn skulle uddannes og indgå i en social mobilitetsstrategi. Med andre ord er det blevet mere komplekst at sige noget om forældres baggrunde og deres betydning for deres børns skolepræstationer. Alligevel tyder meget på, at mellemlagets forældre er villige til at investere mere i deres børns skolegang og videre uddannelse (Hansen, 2003; SFI, 2014). Når forældre ikke ønsker at miste deres skoleprivilegier Ovenstående peger på, at Annas forældres intentioner om at forbedre Annas læsning og dermed hendes faglige kunnen kan ses som mere end alene et udtryk for den kultur, der præger samarbejdet eller en honorering af de forventninger, der stilles til deres rolle af skolen. I et videre sociologisk perspektiv kan det også forstås som privilegerede forældres skolestrategier og individuelle investering i deres barns skolegang og præstation. Sociolog og politolog Gitte Sommer Harriets anlægger et klasseperspektiv og argumenterer for, at når skolereformen og heldagskoletanken skal løfte de dårligst præsterende, så er alle forældre ikke lige villige til at indgå i dette samfundsmæssige sociale løft af alle børn. Forældrene vil ganske simpelt ikke risikere, at deres egne børn mister den privilegerede position som dem, der nok skal klare sig godt i skolen og videre i uddannelsessystemet. Hensigten er ellers politisk at skabe bedre vilkår for de børn, som ikke klarer sig så godt, og som ikke tilhører den privilegerede klasse. I yderste konsekvens kan man se heldagsskolen som en omfordeling af de kulturelle privilegier, som mellemlagets forældre har størst adgang til. En omfordeling, der kunne skabe mere lige forhold i uddannelsessystemet, således at uligheden ikke reproduceres (Harriets, 2014). Men denne omfordeling af de privilegeredes skolegang vil den kreative klasse ikke være med til. Deres børn behøver nemlig ikke gå længere tid i skole. Forældrene vil hellere have, at deres børn bibeholder deres fritidsaktiviteter, som på samme måde som skolearbejdet ses af forældrene som en investering i den fremtid, der venter dem og er en del af deres børns kulturelle opdragelse og dannelse. Derfor fravælger en gruppe af forældrene den slags politiske initiativer og vælger skoler, der kan leve op til de investeringer, forældrene ønsker at gøre i deres børns uddannelse og fremtid. Nummer 17 marts

7 Vi ved fra forskningen, at forældresamarbejdet historisk er gået fra en pligt mod en større ansvarliggørelse og en selvfølgelighed med implicitte forventninger, som produceres af såvel skole som hjem. Folkeskolereformen og diskussioner om lektiecaféer tydeliggør denne diskussion. Mellemlagsforældrene træffer ikke disse valg, fordi de er onde eller ikke ønsker, at det skal gå mere underprivilegerede børn godt. De undgår folkeskolereformen eller inklusionsdagsordenen, fordi de ikke ønsker at investere egne børn i dette samfundsprojekt. De kan ikke se nødvendigheden i, at deres børn bliver en del af omfordelingen. Deres børn behøver ikke laver lektier ovre i skolen, de kan få al den hjælp, de ønsker, derhjemme og måske bedre hjælp, vil nogle forældre hævde. Harriets argumenterer for, at fokus i for stor udstrækning er på mit barn og ikke på de samfundsmæssige forhold. Det er naturligt for denne gruppe af forældre at fremme det hos deres barn, som de selv er gode til, og som har virket for dem i deres sociale position eller sociale opstigning. Derfor kan man heller ikke klandre den kreative klasse for, at de fravælger folkeskolereformen, folkeskolen og heldagskoleidéen (Harriets, 2014). De ønsker dybest set ikke at miste den privilegerede position, de selv har indtaget, fået eller opnået. Derfor går Annas forældre formentlig også hjem og lægger en god plan for Anna. Afslutning Annas forældre gør sandsynligvis, som stort set alle forældre gør. De gør det bedste for deres børn. Annas lærere gør, som de fleste lærere gør. De giver deres elever mulighed for at lære mest muligt. Når dette sættes ind i en mere abstrakt og sociologisk diskussion, kan alle disse handlinger forstås som en del af den modsætningsfyldte kompleksitet, som såvel forældresamarbejde som hjemmearbejde udgør. Selv om der tales positivt om forældres inddragelse i deres børns læreprocesser i relation til skole, så ved vi fra den nationale forskning meget lidt om, hvor meget lektielæsning hjælper. Vi ved heller ikke meget om, hvad det betyder for familien og relationerne i familien. Vi ved fra forskningen, at forældresamarbejdet historisk er gået fra en pligt mod en større ansvarliggørelse og en selvfølgelighed med implicitte forventninger, som produceres af såvel skole som hjem. Vi ved også, at det ikke er uproblematisk, når forældre involveres, og at det kan have betydning både for familieliv og børnenes motivation. Endelig ved vi, at grænsen mellem skole og hjem ikke er fastlagt, men til enhver tid kan rykkes af ændringer i uddannelsespolitikken, af interesseorganisationer, af forældre og skole. Med andre ord en stor kompleksitet, som på mange måder er modsætningsfyldt. Derfor ved vi heller ikke, hvem Annas forældres planer og intentioner gavner. Med andre ord mangler vi mere viden om betydningen af forskellige forældres involvering, men også af deres forskellige perspektiver på lektielæsning. Derimod er der masser af hverdagserfaringer fra skole og hjem om lektielæsning, samarbejdet mellem skole og hjem omkring lektier, som forskningen kunne beskæftige sig med. Dette blot for at understrege, at erfaringen i det levede skoleliv findes, også selvom forskningen ikke har beskæftiget sig specifikt med netop dette emne i en dansk kontekst. Omvendt betyder det også, at en diskussion af forældres rolle og deres perspektiver på lektielæsning ikke kun skal vente på forskningen, men kunne tages op allerede nu lokalt på skolerne. Det gælder om at turde diskutere det modsætningsfyldte i at være engageret, for engageret og slet ikke engageret som forældre. Det handler dybest set om at diskutere, hvor grænsen skal gå mellem skole og hjem, løbende, uden at grænsen skal fastsættes og bevogtes. Med skolereformen og de nye idealer om, at læring skal sætte sig igennem overalt og foregå hele tiden, også hjemme, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvad det betyder i en hverdag. Den nye skolereform er ikke entydig, og derfor kan man både finde en forventning om, at skolen skal påtage sig et større ansvar for elevernes læring, samtidig med at der mellem linjerne stadig er en forventning om elevens eget ansvar for egen læring. Dertil kommer, at den nationale skoleforskning aktuelt har peget på, at forældreinvolvering ser ud til at give et større udbytte for børn, når energien bruges på klassen og ikke kun på eget barn. Det er altså i disse modsætninger, en ny diskussion af forældreinvolvering skal tage sit afsæt. Litteratur CCL (2009). A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement. Canadian Council on Learning. Dannesboe, K. I., Kryger, N.,; Palludan, C., og Ravn, B. (2012). Hvem sagde samarbejde? Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer. Århus Universitetsforlag. 34 Nummer 17 marts 2015

8 EUROPAS BEDSTE ibog til indskolingen Scan koden og videopræsentationen Hen over bjerget. Online tekstbog Af Annette L. Christiansen. Henvender sig til 1. og 2. klasse En spændende og sjov vej ind i litteraturen og læse for ståelsen. SILVER CATEGORY IV BEST EUROPEAN LEARNING MATERIALS AWARDS 2014 Syv originaltekster lader eleven smage på litteraturen fra skolestart. Teksterne er rigt illustreret og findes i oplæst form der kan supplere elevernes egen læseoplevelse. bjerget.systime.dk Tilskudsberettiget ibog Bog Den digitale lærerpakke indeholder det samlede materiale. Se den på hob.systime.dk. Hen over bjerget findes også som trykt materiale med en tekstbog og arbejdsbog. Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime. Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk Dannesboe, K. I. ( 2012b). Børn mellem skole og hjem. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet. Desforges, C., & Abouchaar, A. (2003). The imnpact of Parental involvement, Parental Support and Family Education on pupil Achievement and Adjustment. A Literature Review. Research Report UK. Department for Education and skills. Hansen, J. E. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag. Hansen, A. V. (2010). Lektier og forældrestøtte. Unge Pædagoger. Harriets,G. S. (2014). Klasse en introduktion. Hans Reitzels Forlag. Knudsen, H. (2008). Har vi en aftale? magt og ansvar i mødet med folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. KL (2013). Forældresamarbejde hvad ved vi? Arbejdspapir. Lareau, A. (2000). Home Advantage. Social Class and Parental Intervention in Elementary Education. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers Inc. Larsen, Røn, M. m.fl. (2013) Forældresamarbejde og inklusion. Afdækningen af et vidensfelt. UVM. Nordahl, T. (2003). Hjem og skole. Hvordan samarbejder man bedre? Gyldendal Akademisk. OECD (2012). PISA: Let s read them a Story! The Parent Factor in Education. OECD Publishing. Olsen, B. F. (2010). Lektiers betydning for gymnasieelevers læreprocesser. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet. Politiken dec. Forældre køber lektiehjælp som aldrig før. SFI (2014), Lærere, uddannelse og elevpræstationer. Nummer 17 marts

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Forældresamarbejde hvad ved vi?

Forældresamarbejde hvad ved vi? KL-arbejdspapir, 2013 Forældresamarbejde hvad ved vi? Indledning Denne vidensoversigt er udarbejdet i forbindelse med det kommunale netværk Samarbejde med forældre om børns udvikling og læring, som er

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Uddrag fra oplæg- fotos

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune En undersøgelse af forældres erfaringer omkring deres børns og skolers arbejde med ipads i undervisning og hjemme. Kommunerapport Indholdsfortegnelse Kommunerapport...

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

LEKTIER! Susanne Gudmandsen www.susannegudmandsen.com

LEKTIER! Susanne Gudmandsen www.susannegudmandsen.com 1 Alle rettigheder forbeholdes Copyright 2012 Kopiering samt distribution af denne e-bog er ikke tilladt ISBN 978-87-995395-0-5 Bogen kan købes på www.lektieguiden.dk. 2 Indholdsfortegnelse Forord: Hvilken

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet

Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Publiceret i: Liv i skolen, nr. 4, 2009. VIA Århus. Tema: Forældre og skolen. Manchet:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere