Maja Pernille Jensen Bacheloropgave dansk Foråret 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maja Pernille Jensen Bacheloropgave dansk www.sdu.dk Foråret 2014"

Transkript

1 Maja Pernille Jensen Bacheloropgave dansk Foråret 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Fremgangsmåde... 4 Opgavens empiri... 6 Den kvalitative metode... 6 Interview... 6 Valg af interviewpersoner... 7 Definition af begrebet lektier... 7 Redegørelse... 8 Lektiers historie... 8 Typer af lektier... 9 Skriftsproglig udvikling Læsning Skriftlighed negative sider ved lektier Delkonklusion Diskuterende analyse af 3 dansklæreres begrundelser for lektier Formålet med lektier Tid Hvor meget tid mangler? Træning Kan alle færdigheder trænes og automatiseres? Gode vaner Kan lektier fremme den personlige udvikling? Skole-hjem-samarbejde Side 1 af 46

3 Kan lektierne have negativ effekt på skole-hjem-samarbejdet? Delkonklusion Typer af lektier Er alle lektieformer lige gode? Delkonklusion Gode og dårlige erfaringer med lektier Elevernes faglige og personlige udbytte Elevernes skriftsproglige udvikling Hvilke lektier fremmer læringen? Delkonklusion Lektier som en del af didaktikkens genstandsfelt Målsætning og evaluering Kan lektier kun bruges som hverdagsvurderinger? Evidens Teori eller praksis? Delkonklusion Eksempel på lektier fra egen praksis Opgavebeskrivelsen Analyse og vurdering af egen praksis Vigtige overvejelser i forbindelse med lektier Konklusion Perspektivering Den nye skolereform Litteraturliste Bilag 1 Interviewguide Bilag 2 Display over interviews Side 2 af 46

4 Indledning Lektier er en del af den danske folkeskoles kultur og tradition. I begyndelsen af 1960 erne udsendte undervisningsministeriet en vejledende fortolkning af skolens formål, mål og midler. Denne vejledning, som blev kaldt den Blå Betænkning, indeholdte en kort vejledning i anvendelsen af lektier, og der stod bl.a. skrevet: Selv om den gamle lektielæsning efterhånden viger for mere moderne arbejdsformer, understreges det ønskelige i, at man i et vist omfang tildeler børnene hensigtsmæssige opgaver til hjemmeforberedelse, ikke alene i regneafdelingen, men også i folkeskolens øvrige afdelinger. (Undervisningsministeriet, 1961, s. 27) Desuden blev der i vejledningen understreget vigtigheden i, at de krav, der blev stillet til elevernes hjemmearbejde skulle være i overensstemmelse med elevernes forudsætninger og muligheder, samt at overhøring af elevernes lektier ikke burde dominere undervisningen i skolen. (Undervisningsministeriet, 1960, s. 122) Siden 1960 erne har den danske folkeskole gennemgået flere reformer, og det er derfor tankevækkende, at undervisningsministeriet siden den blå betænkning ikke har forholdt sig til lektier. På lærerseminariet taler vi aldrig om lektier. Alligevel er jeg i alle mine praktikker blevet mødt af en virkelighed, hvor både ledelse, lærere og forældre forventer, at eleverne får lektier for i danskundervisningen. Som kommende lærer undrer det mig, at det virker til, at der først og fremmest bliver fokuseret på, at der bliver givet en vis mængde lektier til eleverne frem for, at man kigger på hvilken slags lektier, der bliver givet, og hvad formålet med disse er. Hvis lektier er en fast del af undervisningen, bør de også være en del af didaktikkens genstandsfelt, hvor didaktisk viden, tilrettelæggelse og refleksion er vigtig, hvis man skal opnå et godt resultat. Når man søger på materiale eller teori omkring lektier undrer det mig meget, at intet af det tilgængelige materiale henvender sig til lærere. Som lærer kan jeg derfor ikke slå op i nogen bøger særligt henvendt til mig og min praksis i folkeskolen og finde ud af, hvilke lektieformer der findes, eller hvad formålet med disse er. Til gengæld findes der flere bøger om lektier, der henvender sig til forældre til elever i folkeskolen. Disse bøger er en slags håndbøger til forældrene og fortæller bl.a. om, hvordan de bedst muligt støtter deres barn i lektielæsningen. Lignende bøger findes til pædagoger i skolefritidsordningerne og forklarer, hvordan disse kan være de bedst mulige lektiehjælpere, når eleverne skal lave lektier efter skole. Hvordan kan det være, at forældre og pædagoger forventes at uddanne sig selv til gode lektiehjælpere, mens jeg som kommende lærer ikke har indsigt i hvilke lektier, der rent faktisk er gode? I indskolingen og på mellemtrinnet er fokusset i danskundervisning ofte på elevernes skriftsproglige udvikling i forhold til automatisering af læsefærdigheder og evnen til at udnytte de fonologiske og morfematiske principper. Dette er sandsynligvis årsagen til, at jeg i flere af mine praktikker har oplevet, at eleverne især får læse- eller skrivelektier for. Spørgsmålet er dog, hvordan læreren skal Side 3 af 46

5 planlægge disse lektier for at opnå en forbedring af elevernes færdigheder. I en praktik i 3. klasse gav jeg eksempelvis flere mindre skriftlige opgaver for, hvor eleverne skulle digte og skrive historier derhjemme, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om opgaverne overhovedet imødekommer mine hensigter med at gøre eleverne til bedre skrivere. Er lektier blot et levn fra fortiden, som vi lærere ureflekteret inddrager i undervisningen uden at kunne komme med didaktiske begrundelser på hvorfor, eller har lektierne sin berettigelse, fordi de rent faktisk kan føre til læring hos eleverne? Der findes umiddelbart meget få eller ingen danske forskere eller fagfolk, der har skrevet om eller diskuteret lektier ud fra gængs pædagogisk og didaktisk teori. Hvordan kan jeg og andre dansklærere erhverve os brugbar og vigtig viden på området, så vi kan sikre os, at de lektieformer og det indhold, som vi kræver, at eleverne skal bruge tid på derhjemme, også udvikler dem? Problemformulering Jeg ønsker at foretage en analyse af dansklæreres didaktiske begrundelser og handlinger i forhold til lektier. Med baggrund i disse analyser vil jeg endvidere komme med mit bud på, hvornår og hvordan lektier som arbejdsform i danskundervisningen fremmer elevers læring. Afgrænsning Jeg forholder mig i min opgave kun til dansklæreres overvejelser og handlinger ved lektier i forhold til dansk i indskolingen og på mellemtrinnet, da det er her, jeg har min specialisering. Fremgangsmåde For at besvare ovenstående problemformulering har jeg valgt at dele min opgave op i fire hovedafsnit. Det første afsnit er en redegørelse for følgende aspekter ved lektier: 1. Lektiers historie i den danske folkeskole. Dette giver et indblik i, hvor vores tradition med lektier rent faktisk kommer fra, og kan samtidigt være med til at kvalificere diskussionen om, hvordan lærere i praksis agerer i forhold til lektier. Side 4 af 46

6 2. Forskellige typer af lektier ud fra Adam Valeur Hansens definitioner. Hansen har udgivet en bog om lektier, der egentligt er beregnet som lektie-håndbog til forældrene til børn i den danske folkeskole. Jeg vælger at inddrage dette materiale, da det redegør for og forklarer, hvilke forskellige typer af lektier, der findes. Dette er vigtigt at have kendskab til, når jeg skal analysere og forstå dansklæreres begrundelser og handlinger. 3. Den skriftsproglige udvikling. Fordi jeg i opgaven særligt forsøger at afdække, hvordan lektier kan ses i forhold til udvikling af elevernes skriftsproglige færdigheder, inddrager jeg primært Carsten Elbro, som fokuserer på læsning og læsevanskeligheder samt Grete Wiemann Borregaard, der især er optaget af sammenhængen mellem læsning og skrivning negative sider ved lektier af den amerikanske forfatter Alfie Kohn. For at finde yderligere litteratur om lektier er jeg blevet nødt til at orientere mig i internationalt litteratur, men Kohns opfattelser kan godt overføres til den danske folkeskole. Opgavens anden afsnit er opgavens primære. Her vil jeg lave en diskuterende analyse ud fra mine interviews. I analysen inddrager jeg citater fra lærerne og forholder mig til, hvad de helt konkret fortæller om deres begrundelser for og overvejelser omkring lektier. Herudover forsøger jeg at kigge på, hvordan lærernes forskellige begrundelser er til stede i teorien, da dette gør det nemmere for mig at se sammenhængen eller manglen på samme - mellem de ting, vi lærer på seminariet, og den måde, man giver lektier for i den danske folkeskole. I min analyse vil jeg de steder, hvor det synes relevant og vigtigt, endvidere diskutere de synspunkter, som jeg er nået frem til. Dette for at nuancere og forholde mig til de udsagn, som lærerne kommer med. For tydeligt at vise læseren, hvornår jeg diskuterer og kommer frem med egne holdninger, har jeg valgt at udforme overskrifterne til diskussionerne som spørgsmål. Disse spørgsmål skal ses som udgangspunkterne for den efterfølgende diskussion. I opgavens tredje afsnit analyserer og vurderer jeg min egen praksis med lektier, fordi dette kan give mig en indsigt i, hvordan jeg selv som kommende dansklærer tænker lektier ind i det didaktiske genstandsfelt, og om de mål, som jeg havde med elevernes hjemmearbejde, rent faktisk blev indfriet. Opgavens fjerde afsnit kan ses som en afsluttende diskussion over de fund, som jeg kommer frem til under min diskuterende analyse både af de interviewede læreres begrundelser for lektier samt eksemplet fra egen praksis. Dette afsnit er opstillet som punktform og viser de overvejelser, som jeg ud fra opgaven har fundet frem til, er meget væsentlige, når man som lærer giver lektier for. Side 5 af 46

7 Som afslutning på opgaven konkluderer jeg på min problemstilling og samler op på, hvad jeg har fundet frem til. Herudover perspektiverer jeg til den kommende skolereform, som formentlig byder på ændringer i forhold til lektier. Opgavens empiri Jeg har til min bacheloropgave valgt at benytte interview som dataindsamlingsmetode. Samtidigt inddrager jeg et praksiseksempel fra min praktik på 4. årgang i dansk i 3. klasse som eksempel på egne overvejelser og handlinger i forbindelse med lektier. Den kvalitative metode Da min empiri som sagt består af interviews, er der tale om brug af den kvalitative metode. Kvalitative metoder er eksplorative, dvs. undersøgende eller udforskende. Ved kvalitative metoder kan man ikke benytte sig af standardiserede metoder, fordi disse forudsætter en forudgående viden om det, man ønsker at vide noget om. Kvalitative undersøgelser går i dybden inden for et afgrænset empirisk felt, og typisk inkluderer man kun få personer i sin undersøgelse. Målet er ikke resultater, der uden videre kan generaliseres til store befolkningsgrupper, men i stedet at indsamle nuancerede informationer. (Harboe, 2011, s ) Denne metode er altså anvendelig, når jeg vil forsøge at belyse, hvordan lærerne forholder sig til og bruger lektier, fordi jeg på den måde kan indsamle nuancerede informationer og få en bedre forståelse af hvilke tanker og refleksioner, der ligger bag lærernes handlinger. Interview Det semistrukturerede livsverdensinterview, som jeg har benyttet mig af, har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Interviewet kan ses som semistruktureret, fordi en lang række spørgsmål på forhånd er blevet formuleret, men de bliver ikke nødvendigvis stillet i en foreskrevet rækkefølge, og der er plads til at stille uddybende spørgsmål til interviewpersonen. (Kvale, 2009, s ) Dette har været med til, at jeg har kunnet forfølge noget interessant, som respondenten gav udtryk for. Jeg forberedte mine interviews med en såkaldt interviewguide, der gav mig en oversigt over, hvilke emner, jeg gerne ville dække samt hvilke spørgsmål, der ville være relevante at stille mine interviewpersoner. (Kvale, 2009, s. 151) Jeg udarbejde fire forskningsspørgsmål, der udgjorde mit Side 6 af 46

8 overordnede fokus og lavede herunder flere forskellige interviewspørgsmål. En oversigt over både forsknings- og interviewspørgsmål er vedlagt som bilag (Bilag 1, s ). Da der ikke er plads til at vedlægge tre transskriberede interviews, har jeg som bilag valgt at vedlægge et display over de citater fra lærerne, som er særligt relevante for min opgave. (Bilag 2, s ) Kvalitative analyser kaldes også for hermeneutiske analyser, hvilket betyder, at analyserne primært bygger på fortolkninger og teoretiske analyseredskaber. Der bliver ikke kun sat fokus på det, som bliver sagt i interviewene, men også på sammenhængen, situationen, konteksten og alt det usagte. Desuden inddrages teori i den løbende analyse af de informationer, der er blevet indsamlet. (Harboe, 2011, s. 113) Valg af interviewpersoner Jeg har valgt at interviewe tre lærere fra tre skoler, som har meget forskellige profiler. Den ene lærer underviser i en 3. klasse på en privatskole, hvor lektier er en fast del af hverdagen, og hvor det bliver meldt klart ud til forældrene fra starten, at lektier er en del af skolens værdigrundlag. De to andre lærere underviser 4. klasse og kommer fra almindelige folkeskoler, hvoraf den ene ligger i et socialt belastet område og dermed har flere elever fra ressourcesvage eller tosprogede hjem. De sidste to lærere er ikke fra skolens side forpligtede på at give lektier, og det er derfor helt op til dem selv, hvilken praksis i forbindelse med hjemmearbejde, de vælger. Jeg har bevidst forsøgt at vælge lærere, som ikke nødvendigvis har samme opfattelse af og erfaring med lektier, fordi dette vil give mig et bredere billede af dansklæreres begrundelser. Navnene på de tre lærere er i min analyse blevet anonymiseret, således at der ikke forekommer sensitiv information i opgaven. Definition af begrebet lektier En kendt amerikansk lektieforsker, Harris Cooper, definerer lektier således: Homework can be defined as any task assigned by schoolteachers intended for students to carry out during nonschool hours. (Cooper, 2006, s. 1) Lektier er altså opgaver, der bliver lavet udenfor skolens almindelige skoleskema. Om lektierne bliver lavet derhjemme, på en lektiecafé, i frikvarteret, m.m. har ifølge H. Cooper ikke nogen betydning. En dansk definition lyder i overensstemmelse med den amerikanske på, at lektier er skolearbejde, der bliver stillet af læreren, og udført af eleven efter skoletid uden hjælp fra en lærer. Definitionen kan dog siges ikke at være helt dækkende, da en del elever f.eks. laver lektier i lektiecaféer, hvor der rent faktisk er en lærer tilstede. (Hansen, 2010, s. 8) Jeg har i opgaven hovedsageligt valgt Side 7 af 46

9 at benytte begrebet lektier frem for hjemmearbejde. Selvom lektier er et gammelt, og muligvis forældet begreb, så er det dette, lærere og elever bruger, når de taler om emnet. Hjemmearbejde svarer ligeledes ikke helt til definitionen, der understreger, at arbejdet ikke nødvendigvis behøver at foregå derhjemme. Redegørelse Lektiers historie Før 1814 tog kirken sig af undervisningen, og præstens medhjælper, degnen, fungerede som lærer. Her var det skolens formål at undervise i kristendommen, så børnene blev opdraget til at være gode kristne borgere. (Kristensten, 2011, s. 357) På dette tidspunkt kunne man ikke blive konfirmeret, hvis man ikke kunne Luthers Lille Katekismus udenad, og det var derfor vigtigt, at alle børnene øvede sig hyppigt derhjemme og det er netop her, at lektiebegrebet er udsprunget fra. Lektierne var ofte præget af tvang, skyld, frygt og kontrol, da man blev ekskluderet fra fællesskabet, hvis ikke man opfyldte kravene til konfirmationen. (Jensen, 2009, s. 141) Oplysningstidens tænkere gjorde allerede i 1700-tallet op med kirkens autoritære og hierarkiske holdninger, og i stedet fokuserede man på, at skolens formål ikke var at oplyse om kristendommen, men i stedet at give eleven myndighed, selvstændighed og evnen til at tage ansvar. I stedet for udenadslæren handlede det om, at mennesket skulle bruge sin medfødte fornuft til at skelne mellem godt og ondt. Lektier var muligvis stadigvæk præget af tvang, hvilket kan ses i sammenhæng med det pædagogiske paradoks: hvordan kan vi opdrage til frihed gennem tvang? For Immanuel Kant ( ) var det helt nødvendigt med disciplinering, civilisering og moralisering, da barnet ellers ikke ville kunne udvikle ansvarlighed og hermed blive myndigt. Lektier var en magtanvendelse, men en pædagogisk tvang, der gav barnet mulighed for senere at bruge sin frie selvvirksomhed og selvstændighed. (Jensen, 2009, s ) I 1800-tallet reagerede N.F.S. Grundtvig på Kants idealer og idéer. Ifølge Grundtvig var lektier baseret på tvang og derfor ikke en god kilde til oplysning. Barnet lærte bedst sammen med andre under samtale, tillid og med en engageret lærer, og ikke derhjemme alene med en død bog. (Jensen, 2009, s. 153) Som skrevet i min indledning skrev undervisningsministeriet i begyndelsen af 1960 erne nogle retningslinjer for brugen af lektier i den danske folkeskole. De gjorde her op med den gamle lektielæsning, hvor udenadslæren spillede en stor rolle, men slog samtidigt fast, at lektier stadigvæk var et vigtigt element i undervisningen og ikke burde udelades. Side 8 af 46

10 (Undervisningsministeriet, 1961, s. 27) Jeg vil bruge den historiske gennemgang til at forholde mig til, om lærernes handlinger og overvejelser i forhold til lektier rent faktisk minder om den praksis, som startede for flere hundrede år siden, eller om der er sket en udvikling og en ny måde at gøre tingene på siden. Typer af lektier I sin bog Lektier og forældrestøtte redegør Adam V. Hansen for, hvilken slags typer af lektier, der bliver benyttet i folkeskolen. Overordnet kan man opdele lektier i fem kategorier (Hansen, 2010, s. 12): 1. Træningslektier: Den mest anvendte lektieform, der i dag anvendes. Her har lektierne til formål at træne og repetere noget, som eleven tidligere har lært. 2. Forberedelseslektier: Forberedelseslektier er lektier, som omhandler viden og færdigheder, som eleven skal bruge i den efterfølgende time. På denne måde kan eleverne hurtigere komme i gang med det arbejde, som læreren har tilrettelagt for dem. 3. Udbygningslektier: Denne type lektie er, når eleverne har arbejdet med en opgave i skolen, og læreren herefter beder dem om at arbejde videre på opgaven derhjemme, vel og mærke på en ny måde. 4. Integrerede lektier: Er lektier, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig eller videreudvikle et fagområde i lektiearbejdet. Den mest almindelige lektie inden for denne kategori er det, som af mange kaldes stilen. 5. Færdiggørelseslektier: Færdiggørelseslektier er opgaver, som eleven har påbegyndt i klassen, og som skal færdiggøres derhjemme. Denne type lektier er ofte ikke tilpasset elevernes forskellige niveauer, og det er derfor ofte de elever, der af den ene eller anden grund ikke bliver færdig med opgaven i timen, der får til opgave at gøre det derhjemme. (Hansen, 2010, s ) Jeg har tidligere aldrig selv tænkt over, at der findes betegnelser for de forskellige typer af lektier, da det som nævnt ikke er noget, der italesættes på seminariet eller på de lærerværelser, jeg har været på. Det er derfor heller ikke sikkert, at de tre lærere fra mine interviews kan komme med konkrete definitioner af, hvilken slags lektier, de benytter, men jeg vil i analysen inddrage Hansens lektietyper og forsøge at sætte dem på lærernes praksis for at få et klart billede af, hvilke typer, de bruger. Side 9 af 46

11 Skriftsproglig udvikling I det følgende vil jeg kort redegøre for henholdsvis læsning og skriftlighed, fordi det især er disse to komponenter i danskundervisningen, som jeg har fokus på i forbindelse med lektiegivningen. I min praktik på 4. år gav jeg hovedsageligt eleverne læse- eller skrivelektier for, og det er derfor vigtigt at forholde sig til, om disse lektier rent faktisk udvikler de skriftsproglige kompetencer. Jeg vil i analysen inddrage min teoretiske viden om læsning og skrivning, fordi dette er med til at kvalificere mine refleksioner. Læsning Læsning er ifølge Carsten Elbro, når man opfatter indholdet af skrevne eller trykte tekster. 1 (Elbro, 2003, s. 19) Komponenterne i læseprocessen kan deles op i to hovedgrupper: afkodning og sprogforståelse. For at være en god læser er det ikke nok at kunne identificere og afkode ordene i en tekst, men man må også have en sprogforståelse og en viden om verden, der gør, at man forstår det, man læser. Den samlede læsefærdighed er et produkt af de to komponenter, da ingen af dem kan undværes, hvis der skal opnås en god læsning. (Elbro, 2003, s ) Gode læseres afkodning er automatiseret. Det betyder, at deres afkodning foregår uden, at de har bevidst kontrol over den. Den automatiserede afkodning giver den store gevinst, at man som læser ikke længere skal bruge mentale kræfter på afkodning. (Elbro, Læsevanskeligheder, 2008, s. 50) Elever, som ikke oplever en automatiseret afkodning, vil bruge rigtig meget energi på at afkode teksten, og derfor vil de ofte opleve en dårligere læseforståelse, fordi de ikke har overskud til at fokusere på, hvad det er, de rent faktisk læser. Hvis elevens sikkerhed i afkodning af ordene i en tekst ligger under 80 %, vil teksten ikke være egnet til undervisningsbrug, fordi der vil være for mange vanskelige ord for eleven. Ligger elevens sikkerhed derimod mellem 80 og 90 %, er teksten passende, da teksten dermed vil ligge i elevens nærmeste udviklingszone. (Frost, 2006, s. 124) De dygtigste 10 % af eleverne i klasse læser ofte mere end 100 gange så meget som de dårligste 10 %. Det betyder, at de bedste læsere i løbet af 4. klasse kan læse mere i deres fritid, end de dårligste læsere gør i løbet af hele deres skoletid. Konsekvenserne for læseudviklingen er derfor klare: elever med dårlige forudsætninger vil have en tendens til at komme stadig længere bagud i deres læsning. Denne onde cirkel bliver kaldt Matthæus-effekten: den, som får meget til at begynde med, skal få endnu mere, mens den, der får lidt, skal miste det. (Elbro, Læsevanskeligheder, 2008, s. 192) 1 Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. (Elbro, 2008, s. 19) Side 10 af 46

12 Skriftlighed Når man skal kunne stave er det endnu vigtigere end i læsningen, at man kan udnytte skriftens lydprincip. Det skyldes, at stavning kræver, at man genkalder sig et ord, hvorimod man ved læsningen blot skal genkende ordet. (Elbro, Læsevanskeligheder, 2008, s. 85) At blive en god skriver kræver langt mere end evnen til at omkode bogstavernes fonemer, og selvom eleverne lærer at mestre ortografi, så er der mange andre faktorer, der er vigtige, når man skal skrive godt og varieret. Den overordnende strategi i lærerens arbejde som sproglig vejleder bør være bevidstgørelse om, hvor omfattende muligheden for planlægning af det skriftlige arbejde er, og hvor mange valgmuligheder der er, når man skriver. Eleverne skal opnå større sproglig bevidsthed. (Jørgensen, 2005, s ) 5 negative sider ved lektier Den amerikanske forfatter, Alfie Kohn, har skrevet meget om lektier og diskuteret den måde, som de bliver brugt i primært de amerikanske skoler, men også skoler verden over. Han opstiller i sin bog The Homework Myth fem negative sider ved lektier, som han bl.a. baserer på samtaler med lærere og forældre: 1. Lektier er en byrde for forældrene 2. Lektier stresser eleverne 3. Lektier er ofte årsag til familiære konflikter 4. Lektier giver eleverne mindre tid til andre aktiviteter 5. Lektier gør eleverne mindre interesserede i læring. (Kohn, 2006, s. 8-17) Kohn har ikke altid belæg for sine påstande i sin bog, men han kommer alligevel med mange vigtige pointer, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at nævne ham. Jeg vil desuden inddrage nogle af hans synspunkter undervejs i opgaven, fordi de er med til at skabe et nuanceret og mere kritisk syn på lektier i den danske folkeskole. Delkonklusion Lektier kan defineres som skolearbejde, der bliver stillet af læreren og udført af eleven efter skoletid. Lektier har været en del af vores folkeskole siden begyndelsen og udspringer af, at børnene derhjemme skulle øve sig på at lære den Lille Katekismus udenad. Formålet med lektier har ændret sig gennem tiden, men dette har ikke nødvendigvis haft indvirkning på, hvordan man bruger lektier den dag i dag. Den Blå Betænkning fra 1960 slog fast, at lektier stadig var et vigtigt element i under- Side 11 af 46

13 visningen, og siden da har undervisningsministeriet ikke forholdt sig yderligere til lektier. Alfie Kohn opstiller fem negative sider af lektier, som han mener, har stor påvirkning på eleverne og deres forældre. Disse er vigtige at forholde sig til, når man giver lektier for. Der findes mange forskellige typer af lektier og oveordnet kan disse inddeles i fem kategorier: træningslektier, forberedelseslektier, udbygningslektier, integrerede lektier samt færdiggørelseslektier. Hvis man skal blive en dygtig læser, er det vigtigt, at ens afkodning er automatiseret. Dette kan opnås ved, at man øver sig og læser meget. At blive en god skriver kræver dog mere end evnen til at omkode bogstavernes fonemer. Spørgsmålet er, hvordan lektier kan være med til at fremme elevernes skriftsproglige udvikling. Diskuterende analyse af 3 dansklæreres begrundelser for lektier I dette afsnit vil jeg lave en diskuterende analyse af tre dansklæreres didaktiske begrundelser og overvejelser i forbindelse med lektier i deres undervisning. Analysen tager udgangspunkt i de interviews, som jeg har foretaget mig af de tre lærere: Lene, Anne og Kristian. Lene er til dagligt lærer på en privatskole, som har lektier som en del af deres værdigrundlag, mens Kristian arbejder på en skole i et belastet område med flere udsatte elever. Anne arbejder på en byskole i Århus, og er ligesom Kristian ikke underlagt fra skolens side at give eleverne lektier for. Mine interviews var bygget op omkring fire følgende hovedspørgsmål: 1. Hvad er ifølge dansklærerne formålet med at anvende lektier? 2. Hvilke slags lektier giver folkeskolelærere for i dansk i indskoling/mellemtrin? 3. Ser dansklærerne lektier som en del af didaktikkens genstandsfelt? 4. Hvilke lektieformer virker godt i danskundervisningen og hvilke virker ikke? For at besvare disse stillede jeg lærerne forskellige underspørgsmål. (Bilag 1, s ) Jeg har valgt at bruge de fire hovedspørgsmål til at dele min analysen op, fordi dette efter min mening er med til at gøre fokusset klart, og analysen mere systematisk. Formålet med lektier Ud fra de tre interviews med lærerne tegnede der sig et billede af, at lærerne overordnet har fire forskellige begrundelser for lektier. Disse var som følger: Side 12 af 46

14 1. Tid 2. Træning 3. Gode vaner 4. Skole-hjem-samarbejde Jeg har valgt at dele dette afsnit op med overskrifter, der svarer til de fire formål. Endvidere inddrager jeg følgende diskussionspunkter: 1) Hvor meget tid mangler? 2) Kan alle færdigheder trænes og automatiseres? 3) Kan lektier fremme den personlige udvikling? 4) Kan lektierne have negativ effekt på skole-hjem-samarbejdet? Tid Undervisningsministeriet har udsendt et vejledende timetal, som er det antal timer årligt, som de anbefaler, at eleverne skal have i de enkelte fag. I dansk i 3. klasse svarer dette til 270 timer årligt, mens det i 4. klasse er helt nede på 180 timer. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende, men der skal dog planlægges med et timetal, der tager højde for, at undervisningen skal leve op målbeskrivelserne fra Fælles Mål. (UVM - timetal) Anne, som underviser 3. klasse, fortæller i interviewet: Jeg har sådan reelt seks dansktimer, og det er meget, meget lidt. Og egentlig ville jeg da gerne have, at de sad og skrev nytårstaler i nogle af timerne, så jeg kunne gå rundt og snakke med dem om, hvad de tænker, og hvad de forestiller sig. [ ] Og jeg har det bare sådan, det har jeg bare ikke tid til. (Bilag 2, s. 42) I citatet giver Anne udtryk for, at lektier bliver en hjælp til at nå alt det, man skal i løbet af et skoleår, og dermed undgå at timerne bliver for hektiske og proppet med indhold, man skal nå igennem. Der er for de enkelte fag i folkeskolen nedsat fagformål, slutmål og trinmål, hvor der fra undervisningsministeriets side gives specifikke mål for skolens arbejde, og som lærer er man underlagt, at disse mål bliver opfyldt i undervisningen. (Kristensen, 2007, s. 147) Kristian, som underviser 4. klasse er enig i, at tiden er knap, hvis man skal opfylde målene. Han understreger, at man kun kan nå så og så meget på klassen, og derudover må eleverne øve og træne sig derhjemme. (Bilag 2, s. 42) De to lærere begrunder derfor lektier ud fra et didaktisk og undervisningsmæssigt synspunkt: hvis lærerne skal nå at opfylde de faglige mål i danskundervisningen, må de tilrettelægge deres undervisning, så eleverne ikke kun arbejder på klassen, men også sidder med opgaver derhjemme. Side 13 af 46

15 Hvor meget tid mangler? Når lærerne begrunder deres brug af lektier med mangel på tid, bør man overveje, hvor meget tid lærerne rent faktisk ender med at bruge på lektierne, f.eks. når de skal instruere eleverne i hjemmearbejdet efter hver eneste endt lektion, på at følge op på lektierne, så eleverne ikke føler, at deres arbejde er forgæves, sætte krydser og streger i protokollen samt ringe eller skrive til forældrene, når lektieaftalerne ikke bliver overholdt. Hvis lærerne efter denne overvejelse stadigvæk føler, at de sparer tid ved at give lektier for, må begrundelsen ses som valid. Det kunne dog have været spændende at høre lærerne om, hvor meget mere tid, de rent faktisk skulle have til rådighed i den ordinære undervisning, før de ville føle, at lektier ikke længere var en nødvendighed. (Kohn, 2006, s. 104) Som undervisningsministeriet slår fast i forhold til det vejledende timetal, skal skolen planlægge med et antal lektioner, der gør det muligt for læreren at imødekomme Fælles Mål. Det virker som om, at dette er et problem på skolerne, når lærerne giver udtryk for, at de ikke kan nå dette i den ordinære undervisningstid, og man burde måske derfor også sætte fokus på, at lærerne, som det ser ud lige nu, ikke har nok tid til rådighed for at løse deres opgave. Træning Fælles for alle fire lærere er, at de nævner ordet træning, når jeg spørger ind til formålet med lektier. Her kan begrundelsen for lektier mere ses som et udtryk for et kognitivt læringssyn, fordi formålet bliver, at eleverne får øvet og repeteret deres færdigheder. Som tidligere beskrevet, definerer Adam V. Hansen træningslektier som den mest anvendte lektieform i nutidens folkeskole. (Hansen, 2010, s. 12) Man kan undre sig over, om denne træning ikke også sagtens ville kunne foregå i skolen, men som både Anne og Kristian understreger i begyndelsen, så er der ikke mange dansktimer, og skulle træningen implementeres i undervisningen, ville det hurtigt gå ud over andet indhold. Lene, som er lærer i 3. klasse, mener helt tydeligt, at formålet med lektier er træning, fordi dette udvikler eleverne rent fagligt. Hun fortæller: Den gamle sætning om træning: øvelse gør mester. Lektierne skal have relevans og skal kombineres med det, man underviser i, og jo mere man øver sig i det, jo bedre bliver man. [ ] Jo mere man læser, jo bedre bliver man til at læse. Jo mere man træner udsagnsord, jo mere man skriver, jo bedre bliver man til at formulere sig. (Bilag 2, s. 42) Kristian fortæller i samme stil, at han giver eleverne træningsøvelser med hjem, hvis de har haft et forløb, og han føler, at eleverne stadigvæk ikke helt har fået det udbytte, som de skulle have haft. På Side 14 af 46

16 denne måde kan eleverne træne derhjemme og opnå det resultat, som i første omgang var tiltænkt. (Bilag 2, s. 42) De fire lærere uddyber eller begrunder ikke tænkningen om øvelse gør mester rent teoretisk. Lene understreger, at man bliver en bedre læser, jo mere man læser, hvilket bl.a. kan forklares ud fra Elbros forklaring om, at gode læseres afkodning er automatiseret. Eleverne skal øve sig og træne så længe, at de ikke længere skal bruge energi på at afkode. (Elbro, 2003, s. 50) Læsning og stavning hænger uløseligt sammen, og eleverne vil have nemmere ved at blive gode stavere, hvis de har læst meget. Når man læser erfares skriftsproget i den korrekte ortografiske form, og meget tyder på, at eleverne ubevidst analyserer og finder regler for skriftsproget under læsningen. Gang på gang ser eleven stavemåden af hyppige, ikke-lydrette ord og derfor erfares det også hen ad vejen, at forholdet mellem lyd og bogstav ikke altid er i overensstemmelse. Automatiseringen finder altså sted som resultat af træning. (Borregaard, 2008, s ) I en læsefaglig kontekst kan øvelse gør mester altså forklares, fordi der her skal ske en automatisering af automatiserbare færdigheder. Kan alle færdigheder trænes og automatiseres? De tre lærere er enige om, at et af formålene med lektier er, at eleverne skal træne. Tanken om, at alt kan trænes og læres udenad er særlig for behaviorismen. Behaviorismens læringssyn bygger primært på, at det er læreren, der har den kundskab og viden, som eleverne skal tilegne sig. Eleven beskrives som tabula rasa, det ubeskrevne ark, som læreren skriver på. Eleven er i tilegnelsesprocessen passiv, mens læreren "fylder på. Læring foregår lineært ved, at man sætter den ene lille stump efter den anden. Læring viser sig ved at personen kan udføre noget synligt, som vedkommende ikke kunne gøre før læringen. (Imsen, 2010, s ) Behaviorismen har i dag fået ry for at være meget overfladisk og snæver, særligt fordi læring ikke længere opfattes som noget, der kan observeres direkte. (Kohn, 2006, s. 109) Dette er vigtigt at overveje, når man giver lektier for i danskundervisningen. Som fortalt er færdigheder såsom afkodning og ortografisk stavning noget, der kan automatiseres og derfor bør trænes, men kigger man eksempelvis på andre komponenter i læsningen vil man se, at disse ikke kan læres på samme måde. I forhold til elevernes læseforståelse er det eksempelvis vigtigt med en god sprogforståelse, en viden om verden samt at kunne læse mellem linjerne. Her vil det være mere relevant at fokusere på den socialkonstruktivistiske læringsteori, hvor eleverne skal opbygge sin egen forståelse gennem kommunikation med andre. (Kristensten, 2011, s. 606) Evnen til at kunne læse mellem linjerne er ikke noget, der kan automatiseres eller læres udenad, men er derimod en færdighed, som altid kan bygges videre på og som bedst opstår, når eleven skal diskutere og forholde sig til en tekst i fællesskab med andre. Dette virker ikke som en mulighed, når der er tale om lektier, fordi eleven i mange tilfælde sidder med opgaven eller læs- Side 15 af 46

17 ningen alene og man kan hverken forvente eller kræve, at det skal være forældrene, der sørger for at have litteratursamtaler med eleven. En lærer fortalte under et interview til Alfie Kohn, at hun aldrig havde set lektier som nyttige. Årsagen til dette var, at de elever, som allerede havde lært stoffet og vidste, hvordan opgaverne skulle løses, kedede sig, når de skulle gøre det flere gange derhjemme. De elever, som ikke forstod opgaverne, lavede deres egne måder at løse dem på, hvilket ofte var helt forkert, og derfor blev det sværere at lære eleverne den rigtige måde, når de kom tilbage til klasselokalet. (Kohn, 2006, s. 115) Ud fra dette perspektiv bliver der argumenteret for, at det er en dårlig idé at lade en elev træne derhjemme på de ting, som denne i forvejen har svært ved, fordi chancerne for, at eleven rent faktisk får noget ud af det, ikke er særlig store. Og har eleven allerede styr på stoffet, så tænker jeg, at formålet med træning måske ikke længere er relevant på samme måde i hvert fald ikke, hvis der ikke er tale om færdigheder såsom afkodning og stavning, der skal automatiseres og udvikles yderligere. Gode vaner Alle fire lærere beskriver, at lektierne skal være med til at give eleverne gode arbejdsvaner, såsom at koordinere og strukturere egen tid, tage selvstændigt ansvar for arbejdsopgaverne samt skabe en orden i eget liv. Her er lektierne ikke med til at udvikle elevernes faglige kundskaber, men kan derimod ses som middel til at opnå, at eleverne udvikler sig rent personligt i en bestemt retning. Lene fortæller: At give dem nogle gode arbejdsvaner, og at det at lave lektier, at det skal være et godt arbejde, man laver der, og ikke er noget, man hurtigt skal jappe igennem, men det er, at man tager det stille og roligt, og at forældrene hjælper til derhjemme: nu skal de bøger findes frem, ro i huset, stop fjernsynet [ ] Så man allerede fra børnehaveklassen lærer, at det er et arbejde, det skal trænes og tages alvorligt og gøres så godt man kan. (Bilag 2, s. 42) I folkeskolens formålsparagraf står der skrevet, at folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. (UVM, 2010, s. 3) Der er ikke uddybet yderligere, hvilke kundskaber og færdigheder, der specifikt er tale om, men i stedet er det op til læreren selv at fortolke paragrafferne og herefter planlægge en undervisning, der imødekommer og opfylder kravene. De fire lærere mener, at det er vigtigt at lære gode arbejdsvaner samt lære at tage ansvar for en opgave eller et arbejde, når eleverne senere i livet skal tage en videregående uddannelse eller ansættes i et job, og selvom ingen af lærerne selv uddyber det yderligere, så kan man Side 16 af 46

18 sige, at deres tolkninger af formålsparagrafferne danner grundlag for deres brug af lektier på dette punkt. Formale dannelsesteorier kigger på, hvilke metoder og kompetencer, vi som mennesker skal besidde for at blive handlings- og udviklingsduelige i den verden, vi lever i. (Jank, 2010, s. 172) For at eleverne bliver dannede og forberedte på et liv i den verden, som de møder efter folkeskoletiden, skal de altså ifølge de tre lærere beherske nogle metoder, der først og fremmest sætter dem i stand til at tage en videregående uddannelse eller tilrettelægge en arbejdsdag. Heri ligger der en implicit forståelse af, at dette kun kan lade sig gøre, hvis man allerede inden da har lært at tage ansvar for egen læring og arbejdsopgaver. Kan lektier fremme den personlige udvikling? Ifølge Kohn er det aldrig blevet testet eller undersøgt, om lektier rent faktisk kan være med til at udvikle elevernes personlige egenskaber i forhold til ansvarlighed, selvdisciplin, m.m. Når der har været foretaget undersøgelser af lektier har fokusset altid været på sammenhængen mellem hjemmearbejde og faglige resultater. (Kohn, 2006, s. 52) Hvis lektier bevisligt kunne hjælpe eleverne med at lære, hvordan de rent faktisk strukturerer deres tid, ville det være en rigtig god ting, men spørgsmålet er stadig, om lektier overhovedet bidrager til udviklingen af disse færdigheder. Lene fortæller i det første udsagn, at det er forældrene, der skal sige til børnene, at de skal finde deres bøger frem og slukke fjernsynet, m.m., og derfor kan man argumentere for, at lektierne i denne henseende ikke er med til at fremme elevernes ansvarlighed og disciplin, fordi de ikke selv vælger og beslutter, hvornår de vil tage lektierne frem, men derimod får beskeden fra deres forældre. Selvom nogle elever måske selv sørger for at tage deres hjemmearbejde frem, så er dette ikke ensbetydende med, at eleverne lærer eller udvikler de egenskaber, som lærerne havde som intention. (Kohn, 2006, s ) Som fortalt under lektiers historie, så har lektier altid været en del af den danske folkeskole. Det virker som om, at der i vores praksis med lektier er mange lighedspunkter mellem dengang og nu. Immanuel Kant mente, at disciplinering og moralisering var en nødvendighed i skolen, da dette var en del af den proces, barnet skulle igennem, før det kunne udvikle ansvarlighed og selvvirksomhed. (Jensen, 2009, s ) På mange måder foregår dette pædagogiske paradoks stadigvæk, når det kommer til lektier. Vi vil gerne have, at eleverne udvikler ansvarlighed, selvstændighed og evnen til at prioritere og tilrettelægge deres egen tid, så de bliver myndige borgere i et samfund, hvor det forventes, at man passer sit arbejde. Lektier ses af mange lærere som et middel til at få eleverne til at udvikle disse personlige kvalifikationer. Problemet er dog bare, at vi ikke kan være sikre på, om lektier overhovedet er med til at opfylde lærernes mål eller forventninger om at udvikle myndige Side 17 af 46

19 borgere. Man bør overveje, om skolerne og lektierne i virkeligheden ikke bare lærer eleverne, at de skal gøre, som der bliver sagt. I indskolingen og på mellemtrinnet bliver det set som forældrenes ansvar at bede eleverne gå i gang med lektierne, så her er der næppe tale om, at eleverne er i gang med en proces, hvor de lærer at prioritere egen tid. (Kohn, 2006, s. 61) Måske eleverne blot lærer, at deres egen tid, interesser og lyster ikke er nær så vigtige, som det faktum, at man skal høre efter og begynde på lektierne, så snart man får besked og er dette tilfældet, så lærer lektierne eleverne det stik modsatte af, hvad mange lærere i første omgang havde som hensigt. Skole-hjem-samarbejde Det sidste formål, som de fire lærere italesætter, er, at lektierne er et godt og vigtigt bindeled mellem skole og hjem og derfor styrker samarbejdet med forældrene. Lene fortæller: Det har også meget, meget stor indflydelse på, at de har en fornemmelse af, hvordan går det lige med lille William eller Louise i skolen. [ ] De får en god fornemmelse. Det er ikke bare noget skolen tager sig af, men det er noget, vi gør i samarbejde sammen for at løfte mit barn bedst muligt. (Bilag 2, s. 42) I folkeskolens formålsgraf står der, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder. (UVM, 2010, s. 3) Forældrene har altså en stærk og aktiv rolle i forhold til skolen. Hjem og skole er afhængige af hinanden under børnenes opvækst, og de har en fælles opgave, når det kommer til børnenes læring og udvikling. Forældrenes opbakning til skole og barn har stor betydning for barnets læringsudbytte, og derfor er samarbejdet et meget vigtigt element. (Jensen T. M., 2011, s. 15) I formålsparagrafferne står der ikke konkret, hvordan samarbejdet mellem lærere og forældre skal opretholdes, men de fire lærere giver alle udtryk for, at der ville mangle et vigtigt element i kontakten mellem de to partere, hvis ikke lektierne var en del af dagligdagen. Kristian fortæller i interviewet om, hvad lektierne gør for forældrenes forhold til deres børns skolegang: Det gør rigtig meget. [ ] Men det kan selvfølgelig også gå den anden vej og blive en negativ ting, der skaber konflikter i hjemmet, fordi forældrene ikke magter opgaven. (Bilag 2, s. 42) Kristian giver her udtryk for, at lektier rent faktisk også kan have modsat effekt på skole-hjemsamarbejdet og relationen mellem barn og forældre, da der i nogle tilfælde opstår konflikter i hjemmet i forbindelse med hjemmearbejdet. Side 18 af 46

20 Kan lektierne have negativ effekt på skole-hjem-samarbejdet? I den danske folkeskole er der som udgangspunkt kun to skole-hjem-samtaler i løbet af et år, og det er derfor forstående, at både forældre og lærere kan føle, at de den resterende tid kommer til at mangle en måde at kommunikere med hinanden på, men det er som lærer blot vigtigt at huske på, at forældrene ikke er en homogen gruppe og derfor ikke nødvendigvis har brug for samme bindeled mellem skole og hjem. Det kan være en udfordring for læreren at vælge én henvendelsesform, som både taler til den ene og den anden type forælder. (Jensen T. M., 2011, s. 16) Nogle forældre synes, at lektier er et godt og brugbart led mellem skole og hjem, fordi det giver dem en indsigt i, hvad deres barn beskæftiger sig med i danskundervisningen og giver dem mulighed for at have gode samtaler med eleven om dennes dagligdag i skolen her og nu. Nogle forældre vil endda yderligere, som Lene fortæller i sit udsagn, kunne bedømme barnets faglige ståsted og dermed have en fornemmelse af, om eleven er godt med i undervisningen. Andre forældre har ikke samme overskud, og lektierne kommer derfor slet ikke til at have samme positive funktion som bindeled i skolehjem-samarbejdet. Spørgsmålet er derfor også, om man ikke kan opnå et godt samarbejde mellem skole og hjem på andre måder end lige med lektier. Partnerskabet mellem skole og hjem er en relativ ny ting. Omkring år 1900 var forældrenes eneste forbindelse til skolen, at de skulle sørge for, at deres børn kom i skole. Først omkring 1970 kom forældrene ind i billedet som deltagere, der kunne have noget relevant og vigtigt at sige i forhold til det, der foregik i skolen. (Jensen T. M., 2011, s. 15) Som fortalt under lektiers historie, så har lektier været en del af hverdagen i skolen helt fra begyndelsen, hvor kirken varetog al undervisning, og siden forældresamarbejde dengang slet ikke var på tale, så må man kunne konkludere, at lektier ikke nødvendigvis medfører en god kontakt mellem skole og hjem. Lektier beskrives af nogle som et slags vindue indtil klasselokalet, fordi det giver forældrene mulighed for at se og opleve, hvad eleverne bliver undervist i henne i skolen, men man kan argumentere for, at samme effekt ville opstå, hvis eleverne blot tog de opgaver, som de havde lavet i selve undervisningen, med hjem og viste til forældrene. På denne måde kan forældre stadigvæk følge med uden lektierne. Endnu bedre ville det sandsynligvis være, hvis vi som lærere sørgede for indvie forældrene i detaljerede planer for de forskellige lektioner eller invitere dem op i klassen, så de på denne måde kunne få et godt indblik i, hvad der foregår i danskundervisningen (Kohn, 2006, s. 50) En undersøgelse fra Californien, hvor 32 familier blev videofilmet i deres hjem, viser, at når lektier i de udvalgte hjem blev italesat, så var det altid af forældrene. Omdrejningspunktet for samtalen var stort set altid har du nogen lektier for? eller har du lavet dine lektier? (Kohn, 2006, s. 15) På denne måde kommer lektierne ikke rigtig til at fungere som bindeled mellem skole og hjem eller som et vindue ind til undervisningen, fordi forældrene ender med at være mere optagede af, hvor mange lektier barnet har, og hvornår de skal være klar til frem for, hvilket emne, eleven har om, eller hvad barnet lærte af lektierne den pågældende dag. Side 19 af 46

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tomas Raluy Jansen Bachelor i almene læreropgaver z110248

Tomas Raluy Jansen Bachelor i almene læreropgaver z110248 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledende oplevelse fra min praktik:...4 2.0 Problemstilling...4 3.0 Problemformulering...5 4.0 Metode...6 4.1 Videnskabelig tilgang...6 4.2 Empirisk metode...7 4.3 Empiri...7

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015 LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere