Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning 2008"

Transkript

1 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 01, 2017 Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning 2008 Dolmer, Per; Christensen, Helle Torp; Geitner, Kerstin; Kristensen, Per Sand; Hoffmann, Erik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Dolmer, P., Christensen, H. T., Geitner, K., Kristensen, P. S., & Hoffmann, E. (2009). Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning Charlottenlund: Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer - Dansk Skaldyrcenter. (DTU Aqua-rapport; Nr ). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

2 Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning 2008 DTU Aqua-rapport nr Af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Kerstin Geitner, Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann

3 Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning 2008 DTU Aqua-rapport nr Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Kerstin Geitner, Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann September 2008

4 Kolofon Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning 2008 af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Kerstin Geitner, Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann Offentliggjort som notat i september Udgivet som DTU Aqua-rapport i DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua-rapport nr ISBN: ISSN Omslag: Peter Waldorff/Schultz Grafisk Forsidefoto: Peter Jensen Reference: Dolmer, P.; Christensen, H.T.; Geitner, K.; Kristensen, P.S.; Hoffmann, E. (2009). Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning DTU Aqua-rapport nr Charlottenlund. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 22 p. DTU Aqua-rapporter udgives af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer og indeholder resultater fra nogle af instituttetes forskningsprojekter, studenterspecialer, udredninger m.v. Fremsatte synspunkter og konklusioner er ikke nødvendigvis instituttets. Rapportene kan hentes på DTU Aquas websted DTU Aqua reports are published by the National Institute of Aquatic Resources and contain results from research projects etc. The views and conclusions are not necessarily those of the Institute. The reports can be downloaded from

5 Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 INDLEDNING...6 BESTANDSUDVIKLING FOR EUROPÆISK ØSTERS I LIMFJORDEN...6 FISKERIBESKRIVELSE...7 POSITIONER OG MÆNGDE...7 PLANLÆGNING AF FISKERIET OG SELVFORVALTNING...8 FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE 23, 28 OG HABITATOMRÅDE ÅLEGRÆS...12 HAVBUND, FAUNA OG GENDANNELSESTID...13 KUMULATIVE EFFEKTER...16 BILAG IV ARTER OG ANDRE ARTER I UDPEGNINGSGRUNDLAG...17 REFERENCER...18 BILAG 1 UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE F23, F28 OG F BILAG 2- UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR HABITATOMRÅDE H

6 Resumé På baggrund af DTU Aquas årlige bestandsundersøgelser af europæisk østers i Limfjorden har Centralforeningen for Limfjorden og Danmarks Fiskeriforening foreslået et fiskeri på tons østers i Nissum Bredning produktionsområde 1, 2 og 4. Produktionsområde 3 vil blive friholdt for østersfiskeri med skrabende redskaber. Nærværende konsekvensvurdering er udarbejdet på baggrund af dette ønske og er en specifik vurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning i perioden 2008/2009. Konsekvensvurderingen er udarbejdet med henblik på at afdække hvilke effekter det ovennævnte fiskeri vil have på Natura 2000 områder inden for produktionsområderne 1, 2 og 4, specifikt i forhold til de udpegningsgrundlag der er gældende i disse produktionsområder. Nissum Bredning er omfattet af Fuglebeskyttelsesområde 23, 28 og 39, hvoraf mindre dele af område 23 og 39 vil blive berørt af fiskeriet samt Habitatområde 28. Både biomasse og landinger af østers har i indeværende årti været stigende. I 2002 blev der landet 528 tons, og i 2005 var den totale fangst på 940 tons. I 2007 steg fangsten yderligere til tons. Det var først i 2004, at en egentlig monitering af europæisk østers blev indledt. Bestanden blev i 2004 estimeret til at være tons. I juni 2008 var den samlede bestand af europæisk østers på tons. Størstedelen af østersfiskeriet foregår i Nissum Bredning, men også øvrige dele af fjorden har fiskbare bestande af østers. Fiskeriet af europæisk østers i Limfjorden er reguleret af Bekendtgørelse 831 af 26/08/2005, Bekendtgørelse nr. 840 af 20/07/2006 og Bekendtgørelse nr /03/2000, herunder regler for motorkraft, redskabets størrelse, lukkede perioder, dybdegrænser, ugekvoter og mindstemål. Til fiskeriet må der i dag kun anvendes let østersskraber, der her en rammebredde på 100 cm, en højde på 22 cm og en samlet vægt på 23,5 kg. Ud over de lovmæssige restriktioner bidrager fiskerierhvervet selv til regulering af fiskeriet igennem selvforvaltning. Ud fra bestandsundersøgelsen af europæisk østers i Limfjorden i juni 2008 ses det, at arten i Nissum Bredning er mest talrig i den nordvestlige del af bredningen. Det samlede fiskbare areal i Nissum Bredning er 136 km 2, og den gennemsnitlige biomasse for produktionsområde 1, 2 og 4 er 0,065 kg m -2. Således vil det potentielt påvirkede areal, i forbindelse med et fiskeri af tons østers (skrabeeffektivitet 40 %), være 58 km 2, eller maksimalt 43 % af det fiskbare areal (produktionsområde 1-4). Det er sandsynligt, at fiskeriet vil være fokuseret i det område, hvor biomassen af østers er højere end 0,05 kg m -2. Den gennemsnitlige tæthed i området er her 0,0896 kg m -2. Hvis det antages, at alt fiskeriet foregår i områder, hvor biomassen er over 0,05 kg m -2 og skrabernes effektivitet er 40 %, vil det påvirkede areal være 42 km 2, eller 30 % af det fiskbare areal. Der er fra fiskerierhvervets side et ønske om i det her konsekvensvurderede fiskeri at anvende en lidt tungere skraber, CF skraberen (Centralforeningens østersskraber) i stedet for den lette østersskraber. CF skraberen har samme mål som den lette østersskraber, men er konstrueret mere robust og vejer sammenlagt 35 kg. Årsagen til at fiskerierhvervet ønsker at skifte til dette redskab, er hovedsagligt, at redskabet er nemmere at styre under fiskeri, da det ikke er lige så påvirkeligt af strøm og bølger som den lette østersskraber. 3

7 Effekt på fugle Hvinand og toppet skallesluger indgår som de eneste arter i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 28. Ingen af arterne i udpegningsgrundlaget for de to øvrige områder (F23 og F39) forekommer i det aktuelle fiskeområde. Ingen af arterne, som fiskeriet potentielt kan have en effekt på, fouragere på østers, og eventuelle konflikter mellem fiskeriet og arterne i udpegningsgrundlaget forventes at være begrænset. Effekt på habitatet Af de i udpegningsgrundlaget nævnte naturtyper vurderes et fiskeri med skrabende redskaber på europæisk østers, at kunne påvirke udpegningsgrundlag for Større lavvandede bugter og vige (1160). Da fiskeriet er tilladt indtil tre meters dybdegrænsen, og udbredelsen af ålegræs i Nissum Bredning flere steder går ud til minimum tre meters kurven, er der risiko for at en yderligere spredning af ålegræsset begrænses pga. fiskeriets påvirkning. Der er udlagt fire bokse, der friholder områder hvor et østersfiskeri kan påvirke udbredelsen af ålegræs, samt en spredning med rodskud af denne art. Der er ikke gennemført videnskabelige kvantitative undersøgelser af østersskrabningens effekt på fauna, hvis der ses bort fra effekten af fiskeri på tæthed og dødelighed af østers. Der er gennemført flere undersøgelser, hvor effekten er kvalitativt vurderet ved dykkerundersøgelser. Ud fra undersøgelser af muslingefiskeri med muslingeskraber vurderes det, at der i områder påvirket af iltsvind kan forekomme en korttidseffekt på 1-2 år. I områder, hvor der ikke forekommer iltsvind, er der i Limfjorden rapporteret om langtidseffekter af længere varighed. Der er gennemført sammenligninger af effekten af fiskeri af østers med henholdsvis muslingeskraber og med østersskraber på overlevelsen af både opfiskede undermålsøsters, og undermålsøsters, der er frasorteret skraberen på bunden. Disse undersøgelser viser, at den samlede dødelighed af undermålsøsters (<55mm) er % ved fiskeri med muslingeskraber, hvorimod den er 12 % ved fiskeri med let østersskraber. Samlet vurderes det, at den lette østersskraber er mere skånsom i forhold til bundfauna end muslingeskraberen. Ved østersfiskeri sorters fangsten umiddelbart efter hvert skrab, og bifangst af sten, skaller og bunddyr bringes tilbage til havbunden under fiskeriet. Fjernelsen af substrat fra havbunden er derfor minimal. Efter forsøg gennemført af DTU Aqua hvor den lette østersskraber og CF skraberen, som blev sammenlignet, blev det konkluderet, at CF skraberen ikke påvirkede bunden yderligere i forhold til den østersskraber, der anvendes i fiskeriet i dag. Nærværende konsekvensanalyse er fortaget med udgangspunkt i den lette østersskraber, men det vurderes at effekterne ikke vil være anderledes ved brug af CF skraberen. Dykkerundersøgelser af skrabende redskabers effekt på havbunden i forbindelse med østersfiskeri i Nissum Bredning viser, at den lette østersskraber medfører ændringer i bundstrukturen, men at effekten er kortvarig, idet de påførte ændringer i bundstrukturen ikke kunne ses efter blot et par måneder. Sammensætningen af sedimentet er sammen med kraftig strøm og vindeksponering medvirkende til, at spor efter fiskeriaktiviteter i området forsvinder. I forbindelse med EU-projektet DEGREE er der i juni 2008 foretaget undersøgelser af, hvor dybt østersskraberen går ned i havbunden i forbindelse med fiskeri af østers. Resultaterne viser, at der uden for skrabespor er en forholdsvis jævn bund. Målingerne inden for skrabespor viser en ændret topografi 4

8 af bunden. De ændringer, der ses i bunden, er variationer i overfladeniveauer inde for intervallet -2,5 cm til 1,5 cm. Fiskeriet med østersskraber kan maksimalt antages at skraber 2,5 cm ned i bunden. Oplysninger om rev (jf. basisanalysen) i Nissum Bredning bygger på data indsamlet af DTU Aqua under monitering af skaldyrbestande samt kortlægning af forskellige bundtyper i Limfjorden sammenlagt med data fra interview af fiskere. Fiskerne har på søkort indtegnet, hvor de ikke fisker, da skrabning ikke er muligt, samt hvor der er stenforekomster i de områder, hvor de fisker. Med baggrund i datagrundlaget forventes det aktuelle østersfiskeri ikke at påvirke rev i Nissum Bredning. Endvidere kan den lette østersskraber ikke håndtere hård bund med sten. Ved kontakt med sten er der stor risiko for, at skraber bliver beskadiget, hvilket medfører stop i fiskeri. Fiskerne har derfor stor interesse i at undgå områder med hårdt substrat. Effekterne af østersfiskeriet skal ses i sammenhæng med det areal, der bliver påvirket af fiskeriet. Et fiskeri på tons østers i Nissum Bredning vil påvirke maksimalt 58 km 2. Et fiskeri vil således påvirke maksimalt 31 % af naturtypen 1160 i Habitatområde 28, estimeret ud fra hele arealet af naturtypen inden for habitatområde 28. Der foregår ikke andre muslingefiskerier i Nissum Bredning, fiskeriet på europæisk østers forventes derfor ikke at have nogen kumulativ effekter. Endvidere ses der pga. dybdegrænsen for fiskeriet ikke nogen konflikter mellem bilag IV arter eller andre arter i udpegningsgrundlaget. 5

9 Indledning Fiskeri af europæisk østers (Ostrea edulis) i Limfjorden begyndte i 1850erne og siden har det været cykliske op- og nedgange i fiskeriet. De senest fem år er der foregået et betydeligt fiskeri på arten. Det er antageligt gunstige forhold med milde vintre og varme somre, der er årsag til den øgede bestandsstørrelse, men en egentlig årsagssammenhæng er ukendt. Centralforeningen for Limfjorden og Danmarks Fiskeriforening ønsker i 2008/2009 at gennemføre et østersfiskeri på tons europæisk østers i Nissum Bredning (produktionsområder 1, 2 og 4). Nærværende konsekvensvurdering er udarbejdet med henblik på at afdække, hvilke effekter et sådant fiskeri af europæisk østers vil have på Natura 2000 området i Nissum Bredning, specifikt i forhold til det udpegningsgrundlag der er gældende for området. Nissum Bredning er en del af Natura 2000, herunder Fuglebeskyttelsesområde F28 og F39 og F23, Habitatområde H28 og Ramsarområde R5. Bestandsudvikling for europæisk østers i Limfjorden Bestanden af europæisk østers har igennem tiden været svingende i Limfjorden. Efter en pause på godt 20 år startede et fiskeri på arten igen i 1990erne. Frem til 2002 blev der landet under 100 tons om året, men derefter steg landingerne betydeligt (Fig. 1). Både biomasse og landinger har i indeværende årti været stigende. I 2002 blev der landet 528 tons svarende ca. til 5-6 mio. stk. østers, og i 2005 var den totale fangst på 940 tons svarende til ca. 12 mio. østers (Kristensen og Hoffmann 2006). I 2007 er fangsten steget yderligere til tons. Bestandsundersøgelserne medtog ved opstart kun østers i Nissum Bredning. Det var først i 2004, at en egentlig monitering af europæisk østers blev indledt. Bestanden blev i 2004 estimeret til at være tons. I juni 2008 var den samlede bestand af europæisk østers på tons. Landinger (t) Biomasse (t) Fig. 1. Landinger og bestandsstørrelsen af europæisk østers i Limfjorden. Størstedelen af østersfiskeriet foregår i Nissum Bredning, men også i farvandet nord for Venø og i Kaas Bredning er der bestande af østers, der udnyttes. Bestandstætheden aftager mod nordøst til Løgstør Bredning. 6

10 Fiskeribeskrivelse Fiskeriet på europæisk østers i Limfjorden er reguleret af Bekendtgørelse 831 af 26/08/2005, Bekendtgørelse nr. 840 af 20/07/2006 og Bekendtgørelse nr /03/2000, herunder regler for motorkraft, redskabets størrelse, lukkede perioder, dybdegrænser, ugekvoter og mindstemål. Til fiskeriet må der i dag kun anvendes let østersskraber, der her en rammebredde på 100 cm, en højde på 22 cm og en samlet vægt på 23,5 kg (Se boks nedenfor). Østersbekendtgørelsen (BEK nr. 831 af 26/08/2005) 8. Fiskeri i henhold til tilladelse efter 2 og 3 må kun udøves med redskaber, der opfylder følgende betingelser: 1) Rammen må højst have en bredde på 1 m. og en højde på højst 22 cm. 2) Rammen inklusiv hanefod må højst veje 11,5 kg, og posen må højst veje 12 kg. Redskabets vægt må i våd tilstand inklusiv ramme og pose højst være 24 kg. 3) Redskabets vægt må ikke øges, herunder ved påsætning af ekstra vægte eller slidgarn. Stk. 2. Der må højst anvendes 2 af de i stk. 1 nævnte redskaber pr. fartøj ad gangen. Stk. 3. Ved fiskeri med det i stk. 1 nævnte redskab, må fartøjet på den pågældende fangstrejse ikke have andre redskaber om bord. Hvert fartøj må anvende to skrabere ad gangen enten ophængt på en bom eller trukket i henholdsvis bagbord og styrbord side af båden. Ud over de lovmæssige restriktioner bidrager fiskerierhvervet selv til regulering af fiskeriet igennem selvforvaltning. Fiskerierhvervets selvforvaltning planlægges ud fra parametre, der kan påvirke østersbestanden, såsom frivillige mindstemål på 80 gram, hvor østersbekendtgørelsen angiver 60 g som mindstemål. I nærværende del af konsekvensvurderingen vil en beskrivelse af østersfiskeri blive præsenteret. Positioner og mængde På baggrund af DTU Aquas årlige bestandsundersøgelser af europæisk østers i Limfjorden ønskes et fiskeri på tons østers i produktionsområder 1, 2 og 4. Produktionsområde 3 vil blive friholdt for østersfiskeri med skrabende redskab i perioden. Ud fra bestandsundersøgelsen af europæisk østers i Limfjorden i juni 2008 ses det, at arten i Nissum Bredning hovedsagligt forekommer i den nordlige del af bredningen (Fig. 2). 7

11 Fig. 2. Fordelingen af biomasse af europæisk østers i Nissum Bredning i juni Planlægning af fiskeriet og selvforvaltning Fiskeriet er planlagt til at foregå mellem den 1. oktober 2008 og 15. maj Det samlede fiskbare areal i Nissum Bredning er 136 km 2, og den gennemsnitlige biomasse for produktionsområde 1,2 og 4 er 0,065 kg m -2. Det potentielt påvirkede areal, i forbindelse med et fiskeri af tons østers (skrabeeffektivitet 40 %), vil således være 58 km 2. Dvs., at maksimalt 43 % af det fiskbare areal (produktionsområde 1-4) vil blive påvirket af fiskeriet. Det er sandsynligt, at fiskeriet vil være fokuseret i det område, hvor biomassen af østers er højest. Den gennemsnitlige tæthed i området, hvor bestandstætheden er større end 0,05 kg m -2, er 0,0896 kg m -2. Hvis det antages, at alt fiskeriet foregår i områder, hvor biomassen er over 0,05 kg m -2 (jf. Fig. 2) og skrabernes effektivitet er 40 %, vil det påvirkede areal være 42 km 2, eller 30 % af det fiskbare areal (produktionsområde 1-4). Der er fra fiskerierhvervets side et ønske om at udskifte den lette østersskraber med en lidt tungere skraber, CF skraberen (Centralforeningens østersskraber). CF skraberen har samme mål som den lette østersskraber, men er konstrueret mere robust og vejer sammenlagt 35 kg. Årsagen til at fiskerierhvervet ønsker at skifte til dette redskab, er hovedsagligt, at redskabet er nemmere at styre under fiskeri, da det ikke er lige så påvirkeligt af strøm og bølger som den lette østersskraber. En uddybende beskrivelse af CF skraberen kan findes i Hoffmann et al

12 Ålegræs Dybdegrænsen for østersfiskeri er 3 m. Det betyder, at der i nogle områder af Nissum Bredning er risiko for konflikt mellem fiskeri med skrabende redskaber og udbredelsen af ålegræs. Med henblik på at hindre påvirkning af ålegræsområder, vil fiskeriet foregå uden for områder, hvor udbredelsen af ålegræs overstiger fiskeriets dybdegrænse på 3 m eller hvor ålegræsset har en udbredelse, hvor yderligere spredning vil kunne påvirkes af østersskrabning. Fiskeriet vil således friholde to bokse på nordsiden af Nissum Bredning (Boks A og B) og to bokse på sydsiden af Bredningen i Produktionsområde 1 (Boks C og D) (Fig. 3). Koordinater for boksene er vist i tabel 1. Fig. 3. Udbredelsen af ålegræs i Nissum Bredning (rød markering), områder med lavere vanddybde en 3 meter (grøn markering) samt boks A-D, der friholdes for østersfiskeri pga. forekomst af ålegræs. Produktionsområde 1-4 er endvidere angivet. 9

13 Tabel 1. Koordinater for de områder der vil blive friholdt for fiskeri pga. risiko for konflikt med udbredelsen af ålegræs (koordinater angivet i WGS84). Friholdelsesområde A 1: N 56 40,60 E 8 22,10 2: N 56 40,30 E 8 23,80 3: N 56 40,40 E 8 22,00 4: N 56 40,15 E 8 23,65 Friholdelsesområde B 1: N 56 37,80 E 8 28,90 2: N 56 37,90 E 8 29,20 3: N 56 36,90 E 8 29,75 4: N 56 37,00 E 8 29,90 Friholdelsesområde C 1: N 56 34,90 E 8 19,80 2: N 56 34,80 E 8 20,90 3: N 56 34,70 E 8 19,70 4: N 56 34,55 E 8 20,80 Friholdelsesområde B 1: N 56 35,00 E 8 23,00 2: N 56 34,80 E 8 24,40 3: N 56 34,70 E 8 22,90 4: N 56 34,50 E 8 24,30 Der er for fiskeriet opstillet en række løsningsforslag på østersfiskeriets direkte og indirekte konflikter med det omgivende miljø. I tabel 2 er løsnings- og forbedringsforslag listet ud fra hvert muligt konfliktområde. Tabel 2. Overblik over fiskerierhvervets, herunder Centralforeningens (CF), egne initiativer og forslag til minimering af konfliktområder i forbindelse med østersfiskeri i Nissum Bredning. Fiskeriets påvirkning Nissum Bredning. Forslag til initiativ i Fiskeribeskrivelse Fiskeriets omfang DTU Aquas undersøgelser i juni 2008 viser en bestand i produktionsområderne (nr. 1-4) i Nissum Bredning på tons. Derudover er der en bestand af ukendt størrelse vest for de fire produktionsområder i Nissum bredning. Der ønskes i et fiskeri på tons med CF skraberen i produktionsområde 1, 2 og 4. Produktionsområde 3 vil i perioden blive friholdt for fiskeri med skrabende redskaber. Fiskeriet vil inddrage 51 fartøjer med licens 53 (muslingefartøjer) og 52 fiskere med licens 56. Fiskeriet af fartøjer med licens 53 er planlagt, så fartøjer med lige nummer må fiske i lige uger og fartøjer med ulige nummer må fiske i ulige uger. Denne regel ønskes også gældende for fartøjer med licens 56. Effekter på havbund skader på bunddyr Produktionsområder 1,2 og 4 ønskes anvendt til østersfiskeri med henvisning til effekter, der er dokumenteret i undersøgelser af skraberens effekt: Visuelle undersøgelser har dokumenteret, at havbunden gendannes inden for 1-2 måneder efter et fiskeri. Der er ikke egentlige kvantitative undersøgelser, der kan dokumentere disse observationer. 10

14 Effekter på havbund substrat Effekter på havbund ålegræs Effekter på rev (1170) Fugle forstyrrelse Hvinand (fælder i efteråret) Toppet skallesluger Substrat og undermålsmuslinger genudsættes umiddelbart efter hvert skrab i det fiskede områder. Der sker således ikke en fjernelse af substrat fra fiskepladserne. Fiskeri pågår ikke i 4 bokse, hvor der er registreret forekomst af ålegræs, der enten vil kunne blive påvirket af østersfisker, eller hvor østersfiskeri kan hindre en spredning ved rodskud. Det antages at fiskeri med let østersskraber ikke muliggør fiskeri, hvor der er stenrev, da det medfører ødelæggelse af skrabere. Der vil maksimalt være en tæthed af 0,6 fartøjer pr. km 2 i området åben for fiskeri. Da hovedparten af fartøjerne opfisker ugekvote på en dag, vil den ugentlige påvirkning være på ca fisketimer. Yderligere krav til fiskeriet er præciseret i udkast til tilladelse udarbejdet af Fiskeridirektoratet. Produktionsområde 1, 2, 3 og 4 er helt eller delvist inkluderet i områder reguleret af Natura 2000, det være sig Fuglebeskyttelsesområde 23, 28 og 39 og Habitatområde 28. I nærværende konsekvensvurdering vil der blive taget udgangspunkt i hele Fuglebeskyttelses- og Habitatområdet, men der vil også blive præsenteret et estimat for, hvor stor en procentdel af beskyttelsesområderne fiskeriet reelt påvirker. Fuglebeskyttelsesområde 23, 28 og 39 Nissum Bredning er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde 23, 28 og 39 (Bilag 1). Langt størstedelen af fiskeriet vil foregå i fuglebeskyttelsesområder 28, men da produktionsområde 1 og 2 overlapper med fuglebeskyttelsesområder 23 og 39, er disse områder også medtaget i konsekvensvurderingen. Der indgår en række fuglearter i udpegningsgrundlaget for de tre fuglebeskyttelsesområder, men i det område, der hovedsagligt vil blive påvirket af fiskeriet (F28), indgår der kun to arter i udpegningsgrundlaget. Det være sig hvinand og toppet skallesluger. Begge arter er karakteriseret som trækfugle. Derudover forekommer ingen af fuglearterne i Fuglebeskyttelsesområde 23 og 39 i det aktuelle fiskeområde, da deres primære habitat findes på helt lavt vand, bag diger eller i mere terrestriske habitater. Ingen af arterne, som fiskeriet potentielt kan have en effekt på, fouragere på østers, og eventuelle konflikter mellem fiskeriet og arterne i udpegningsgrundlaget må antages at være begrænset til den forstyrrelse fiskeriet eventuelt udgør for fuglearterne i udpegningsgrundlaget. Det er ifølge Kjerulf Petersen et al. (2008) uvist om indirekte effekter af fiskeriet på fiskefaunaen kan påvirke de fiskespisende arter (skarv, skalleslugere og terner), og det antages, at de bundvegetationstilknyttede arter (svaner, lysbuget knortegås, pibeand, taffeland og blishøne) generelt ikke påvirkes af fiskeriet, der foregår udenfor to meters dybde, og dermed i områder disse arter sjældent eller aldrig fouragerer på. 11

15 Habitatområde 28 Nissum Bredning, herunder produktionsområde 1, 2, og 4, er udpeget som Habitatområde 28 (Bilag 2 inkl. nye arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget). Området har et samlet havareal på 282 km 2. Det skal bemærkes, at udpegningsgrundlaget for H28 er under ændring efter høring i marts 2008 (samtale med Erik Buchwald fra By- og Landskabsstyrelsen vedr. opdatering af udpegningsgrundlaget 26. juni 2008). Ingen af de nye arter og habitattyper i udpegningsgrundlaget vil blive påvirket af fiskeriet (Bilag 2). Spættet sæl og stavsild er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde 28. Disse arter vil blive behandlet senere i teksten under Bilag IV arter og andre arter i udpegningsgrundlag. Af de i udpegningsgrundlaget nævnte naturtyper vurderes et fiskeri på europæisk østers, at kunne påvirke udpegningsgrundlag for Større lavvandede bugter og vige (1160), der i basisundersøgelsen afgrænses som områder med dybder større end 2 meter. I Habitatområde 28 er 187 km 2 karakteriseret som naturtype I forbindelse med østersfiskeri er det et mindre areal, der vil blive påvirket, idet fiskeriet kun er aktuelt i dele af habitatområdet, samtidig med at det kun er tilladt udenfor en vanddybde på 3 meter. Arealet af det fiskbare område udgør således 136 km 2. Ålegræs Ålegræs udgør en vigtig habitattype i naturtype De tidligere Limfjordsamter og senere Miljøcenter Ringkøbings undersøgelser i perioden 1997 til 2007 viser, at dybdeudbredelsen i de første år svingede mellem ca. 4 og 1,5 meter for derefter at stabilisere sig omkring 3 meters vanddybde de seneste ca. 7 år (Fig. 4). 6 5 Nissum Bredning meter Dybdegrænse for ålegræs Fig. 4. Dybdeudbredelsen af ålegræs i Nissum Bredning (Data fra Miljøcenter Ringkøbing). 12

16 Ålegræs spreder sig primært med rodskud og spredningspotentialet er forholdsvis lavt. Dybdegrænsen for fiskeri i Nissum Bredning er ifølge Bekendtgørelse nr /03/2000, 3 meter. Som det ses af Fig. 3 er ålegræs i Nissum Bredning hovedsagligt at finde i den vestlige del. Men der er områder i bredningen, hvor ålegræsset kan blive berørt af fiskeriet. For at hindre en konflikt mellem fiskeriet og udbredelsen af ålegræs er der af fiskerierhvervet udlagt fire område (Boks A-D), der dækker de arealer, hvor der er overlap i fiskeriets og ålegræssets dybdegrænse (jf. Fiskeribeskrivelsen Fig. 3 og Tabel 1), eller hvor et fiskeri forventes at kunne hindre en yderlige spredning af ålegræs med rodskud. Havbund, fauna og gendannelsestid I naturtype 1160 er en varieret bundfauna målsat. Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden (Jennings og Kaiser 1998). Fiskeri af østers kan ligesom fiskeri af blåmuslinger medføre en korttidspåvirkning af bundfaunaen. Habitatets gendannelsestid er afgørende for varigheden af effekten af menneskelig aktivitet. Bundfaunaens gendannelsestid er en vigtig parameter i vurderingen af miljøeffekter i forbindelse med sedimentforstyrrende aktiviteter. Fra studier af råstofindvinding (Newell et al. 1998) ved vi, at gendannelsestiden for forskellige bundtyper varierer betydeligt. Faunaen på estuarine mudderflader gendannes på omkring seks måneder, på en mudret kystbund er faunaen 1-2 år om at blive genetableret, og for mere stabile habitater øges gendannelsestiden betydeligt. Gendannelsestider på op til 10 år er rapporteret for faunaen på skalsandbund. Der er ikke gennemført videnskabelige kvantitative undersøgelser af østersskrabningens effekt på fauna, hvis der ses bort fra effekten af fiskeri på tæthed og dødelighed af østers. Der er gennemført flere undersøgelser, hvor effekten er kvalitativt vurderet ved dykkerundersøgelser (f.eks. Frandsen og Dolmer 2001, Hoffmann et al. 2007). DTU Aqua har foretaget flere undersøgelser af muslingefiskeri med muslingeskraber (se Dolmer et al for sammenfatning). Ud fra disse undersøgelser vurderes det, at der, i områder påvirket af iltsvind, kan forekomme en korttidseffekt på 1-2 år. I områder, hvor der ikke forekommer iltsvind, er der i Limfjorden rapporteret om langtidseffekter længere end 4 år (Dolmer 2002). Det skal bemærkes at sidstnævnte undersøgelsesresultat må betragtes som forholdsvis usikkert, idet undersøgelsen sammenligner et fiskeriområde i Kaas Bredning med et strømpåvirket sund nord-vest for Jegindø, der dermed ikke udgør en reel reference. I Vadehavet er der observeret effekter af under en måneds varighed ved fiskeri af blåmuslinger (Christensen et al. 2007). DTU Aqua har sammenlignet effekten af fiskeri af østers med muslingeskraber og med østersskraber på overlevelsen af både opfiskede undermålsøsters, og undermålsøsters, der er frasorteret skraberen på bunden. Disse undersøgelser viser, at den samlede dødelighed af undermålsøsters (<55mm) er % ved fiskeri med muslingeskraber, hvorimod den er 12 % ved fiskeri med let østersskraber (Dolmer og Hoffmann 2004). Samlet set kan det antages, at den lette østersskraber er mere skånsom i forhold til bundfauna end muslingeskraberen, men at der kan antages at opstå korttidseffekter ved østersfiskeri med let østersskraber. Ved muslingefiskeri er en af de påvirkningstyper, der er beskrevet, fjernelse af substrat som sten og skaller. Det er i forbindelse med forsøg dokumenteret, at substratet er af betydning for bundfaunaens struktur, samt overlevelsen af blåmuslinger (Frandsen og Dolmer 2002; Riis og Dolmer 2003). Ved 13

17 østersfiskeri sorters fangsten umiddelbart efter hvert skrab, og bifangst af sten, skaller og utilsigtede bunddyr bringes tilbage til havbunden under fiskeriet. Fjernelsen af substrat fra havbunden er derfor minimal. En undersøgelse af effekten af østersfiskeri med let østersskraber i Nissum Bredning viser, at fiskeriet har en signifikant effekt (p<0,001) på faunaen i det undersøgte område (Frandsen og Dolmer 2001). Resultaterne fra undersøgelsen er imidlertid ikke direkte sammenlignelige med hvordan fiskeriet foregår, idet at bifangst af sten, skaller og utilsigtede arter under fiskeriet bliver genudlagt i forbindelses med sortering mellem hvert skrab. I den ovennævnte undersøgelse blev bifangsten udlagt uden for undersøgelsesområdet. Ud fra undersøgelsesresultater vurderes det, at ændringerne i faunaen ikke vil være af samme omfang, hvis der finder en genudlægning af bifangsten sted under selve fiskeriet (Frandsen og Dolmer 2001). Endvidere vurderes det, at overlevelsen af genudlagte undermålsmuslinger ikke påvirkes af østersfiskeriet. Forskellige typer af redskaber, herunder den lette østersskraber og CF skraberen, er testet i forhold til effektivitet, håndterbarhed, selektion, bundpåvirkning samt dødelighed af undermålsøsters. Ved en sammenligning af den lette østersskraber og CF skraberen, som i fiskeribeskrivelsen ønskes anvendt i det østersfiskeri, der konsekvensvurderes i denne rapport, blev det konkluderet, at denne skraber ikke påvirkede bunden yderligere i forhold til den østersskraber der anvendes i fiskeriet i dag (Hoffmann et al. 2007). Trods CF skraberens lidt højere vægt viser undersøgelserne ikke nogen forskel i effekten ved brug af denne skraber til fiskeri af østers. Nærværende konsekvensanalyse er fortaget med udgangspunkt i den lette østersskraber, men det vurderes at effekterne ikke vil være anderledes ved brug af CF skraberen. Sediment og substrat Dykkerundersøgelser af skrabende redskabers effekt på havbunden i forbindelse med østersfiskeri i Nissum Bredning viser, at både de tunge muslingeskrabere og den lette østersskraber medfører ændringer i bundstrukturen, men at effekten er kortvarig, idet de påførte ændringer i bundstrukturen ikke kunne ses efter blot et par måneder (Dolmer og Hoffmann 2004). Sammensætningen af sedimentet er sammen med kraftig strøm og vindeksponering medvirkende til, at spor efter fiskeriaktiviteter i området hurtigt forsvinder. 14

18 Nissum vest sedimenthøjde (cm) Udenfor skrab I skrab Nissum øst sedimenthøjde (cm) Udenfor skrab I skrab Fig. 5. Havbundens topografi målt som højde i skrabespor (positive værdier på x-aksen) og uden for skrabespor i den vestlige del af Nissum Bredning (øverst) og i den østlige del af Nissum Bredning (nederst). De grå felter markerer placeringen af skrab. I forbindelse med EU-projektet DEGREE EU-kontrakt nr er der i juni 2008 lavet undersøgelser af, hvor dybt østersskraberen går ned i havbunden under fiskeri. På to lokaliteter i henholdsvis den vestlige og østlige del af Nissum Bredning har dykkere identificeret 1-4 dage gamle skrabespor fra østersskrab i forbindelse med forsøgsfiskeri. En horisontal line er spændt ud på tværs af et skrabespor. Afstand fra linen til bundoverfladen blev opmålt med 5 cm mellemrum i skrabespor og udenfor skrabesporet. I alt er der foretaget opmålinger over 150 cm, hvoraf de 75 cm har befundet sig i skrabespor. Fig. 5 viser, at målingerne uden for skrabesporet er forholdsvise konstante, og at der altså er en forholdsvis jævn bund, hvorimod målingerne i skrabespor viser en ændret topografi på bunden. De ændringer, der ses i bunden, er indenfor intervallet -2,5 cm til 1,5 cm, og skraberen kan således antages at skrabe 2.5 cm ned i bunden. Rev (naturtype 1170) er en anden vigtig habitat i Habitatområde 28. Ifølge Basisanalysen for Nissum Bredning m.fl. findes der et areal i Nissum Bredning, der er defineret som rev. Revet er placeret umiddelbart nord for Lemvig (Fig. 6). 15

19 Fig. 6. På kortet er markeret hvor der er forekomster af sten og grus, der kan karakteriseres som rev (naturtype 1170). Forekomsten af forskellige bundtyper er kortlagt i forbindelse med prøvetagning til bestandsopgørelser af muslinger i Limfjorden. Data er kombineret med fiskernes viden om forekomsten af ikke fiskbare områder pga. sten. Det grønne område angiver områder, hvor vanddybden er mindre en 3 meter. Den lette østersskraber kan ikke håndtere hård bund med sten. Kommer redskabet i kontakt med sten, er der stor risiko for, at det bliver beskadiget, hvilket medfører stop i fiskeri. Fiskerne har derfor stor interesse i at undgå områder med hårdt substrat. Fig. 6 er udarbejdet på baggrund af data indsamlet af DTU Aqua under monitering af skaldyrbestande samt kortlægning af forskellige bundtyper i Limfjorden sammenlagt med data fra interview, hvor fiskere på søkort har indtegnet, hvor de aldrig fisker, da skrabning ikke er muligt, samt hvor der er stenforekomster i de områder, hvor de fisker (http://gis.dfu.min.dk/website/limfjord/viewer.htm). Med baggrund i ovenstående datagrundlag antages det aktuelle østersfiskeri ikke at ville påvirke rev i Nissum Bredning. Effekterne af østersfiskeriet skal ses i sammenhæng med det areal, der bliver påvirket af fiskeriet. Et fiskeri på tons østers i Nissum Bredning vil påvirke maksimalt 58 km 2. Et fiskeri vil således påvirke maksimalt 31 % af naturtypen 1160 i Habitatområde 28, estimeret ud fra hele arealet af naturtypen inden for habitatområde 28. Kumulative effekter Der foregår ikke andre muslingefiskerier i Nissum Bredning, fiskeriet på europæisk østers forventes derfor ikke at have nogen kumulativ effekter. 16

20 Bilag IV arter og andre arter i udpegningsgrundlag Habitatdirektivet artikel 12 indfører en streng beskyttelse af en række arter (Bilag IV arter). Ingen af disse arter, herunder marsvin, forekommer i Limfjorden. I udpegningsgrundlaget for habitatområde 28 indgår kun stavsild og spættet sæl som arter. Da stavsilden er pelagisk, kan et østersfiskeri ikke forventes at påvirke forekomsten af denne art. DTU Aquas fiskerimonitering viser, at bestanden af denne art er stigende (Hoffmann 2007). Ifølge Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark 2005 var bestanden af spættet sæl i år 2004 på individer i Limfjorden (Skov- og Naturstyrelsen 2005). I Nissum Bredning er der ikke specifikt udpeget sælreservater, men de mest følsomme perioder for den spættede sæl er i juni juli pga. yngleperioden og i august-september pga. fældning. Dybdegrænsen for fiskeriet sikrer, at fiskeriet opretholder en afstand til eventuelle rastepladser sælerne opholder sig på. Endvidere foregår fiskeriet med langsomtgående fartøjer, der ikke kan forventes at forstyrre sælerne, i forhold til hurtigtgående lystfartøjer. Fisk udgør størstedelen af den spættede sæls føde, men den tager også blæksprutter og krebsdyr. Fiskeri af østers vil således ikke påvirke spættet sæls fødegrundlag. 17

21 Referencer Christensen, H.T., Dolmer, P., Pihl, N.J. og Kristensen, P.S. (2007). Konsekvensvurdering af blåmuslingefiskeri i Vadehavet. DTU Aqua: t_2007.pdf Dolmer, P. (2002). Mussel dredging: impact on epifauna in Limfjorden, Denmark. Journal of Shellfish Research 21: Dolmer, P. og Hoffmann, E. (2004). Østersfiskeri i Limfjorden sammenligninger af redskaber. DFU rapport nr Dolmer, P., H.T. Christensen, P.S. Kristensen, E. Hoffmann og K. Geitner. Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009. DTU Aqua rapport, september 2008 Frandsen, R. og Dolmer, P. (2001). Undersøgelse af effekt af fiskeri med let østersskraber i Lem Vig, Limfjorden. Rapport udarbejdet for Ringkøbing Amt af DTU Aqua. Frandsen, R. og Dolmer, P. (2002). Effects of substrate type on growth and mortality of blue mussels (Mytilus edulis) exposed to the predator Carcinus maenas. Marine Biology 141: Hoffmann (2007). Rapport til Limfjordsovervågningen Fisk i Limfjorden. Notat fra DTU Aqua, december Hoffmann, E., Frandsen, R., Tørring, D. og Dolmer, P. (2007). Udvikling af skånsom østersskraber. Kan findes elektronisk på: Jennings, S. and Kaiser, M.J. (1998). The effects of fishing on marine ecosystems. Advances in Marine Biology, 34: Kjerulf Petersen, J. et al. (2008). Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden. Notat til Miljøcenter Nordjylland - i Dolmer, P. et al. Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden. DTU-Aqua rapport august Kristensen, P.S. og Hoffmann, E. (2006). Østers (Ostrea edulis) i Limfjorden. DFU rapport nr Newell, R.C., Seiderer, L.J. and Hitchcock, D.R. (1998). The impact of dredging works in coastal waters: a review of the sensitivity to disturbance and subsequent recovery of biological resources on the sea bed. Oceanography and Marine Biology Annual Review 36:

22 Riis, A.; Dolmer,P Impact of blue mussel dredging (Mytilus edulis) and the distribution of the sea anemone Metridium senile Ophelia 57: Skov- og Naturstyrelsen (2005). Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN

23 Bilag 1 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F23, F28 og F39 SPA 23 Agger Tange Vejledning Rørdrum Y F3 Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F4 Rørhøg Y F1 Klyde Y T F1, F4 Hjejle T F5 Almindelig ryle Y F1 Brushane Y F1 Lille kobbersneppe T F2,F4 Splitterne Y F3 Fjordterne Y F3 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mosehornugle Y F3 Kortnæbbet gås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 SPA 28 Nissum Bredning Vejledning Hvinand T F4,F7 Toppet skallesluger T F4,F7 SPA 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø Vejledning Sangsvane T F2, F4 Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1, F4 Hvidbrystet præstekrave Y F1, F6 Almindelig Ryle Y F1, F6 Brushane Y F1 Fjordterne Y F3 Dværgterne Y F1 Mosehornugle Y F3 Kortnæbbet gås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Vejledning: T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. 20

24 F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. 21

25 Bilag 2- Udpegningsgrundlag for Habitatområde H28 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større, lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Rigkær Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Tilføjelser til udpegningsgrundlaget på baggrund af materiale udsendt til høring marts/april For yderligere information kontakt Erik Buchwald By- og landskabsstyrelsen Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) Ny 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ny 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Ny 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ny 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ny 22

26 DTU Aqua-rapportindex Denne liste dækker rapporter udgivet i indeværende år samt de foregående to kalenderår. Hele listen kan ses på DTU Aquas hjemmeside hvor de fleste nyere rapporter også findes som PDF-filer. Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Produktion af blødskallede strandkrabber i Danmark - en ny marin akvakulturproduktion. Knud Fischer, Ulrik Cold, Kevin Jørgensen, Erling P. Larsen, Ole Saugmann Rasmussen og Jens J. Sloth. Den invasive stillehavsøsters, Crassostrea gigas, i Limfjorden - inddragelse af borgere og interessenter i forslag til en forvaltningsplan. Helle Torp Christensen og Ingrid Elmedal. Kystfodring og kystøkologi - Evaluering af revlefodring ud for Fjaltring. Josianne Støttrup, Per Dolmer, Maria Røjbek, Else Nielsen, Signe Ingvardsen, Per Sørensen og Sune Riis Sørensen. Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Abildtrup Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 1. måleår af monitoreringsprojektet. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen, Anne Johanne Tang Dalsgaard. Nørå Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen, Anne Johanne Tang Dalsgaard. Rens Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier konklusioner, anbefalinger og perspektivering. J. Rasmus Nielsen, Svend Erik Andersen, Søren Eliasen, Hans Frost, Ole Jørgensen, Carsten Krog, Lone Grønbæk Kronbak, Christoph Mathiesen, Sten Munch-Petersen, Sten Sverdrup-Jensen og Niels Vestergaard.

27 Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Økosystemmodel for Ringkøbing Fjord - skarvbestandens påvirkning af fiskebestandene. Anne Johanne Dalsgaard, Villy Christensen, Hanne Nicolajsen, Anders Koed, Josianne Støttrup, Jane Grooss, Thomas Bregnballe, Henrik Løkke Sørensen, Jens Tang Christensen og Rasmus Nielsen. Undersøgelse af sammenhængen mellem udviklingen af skarvkolonien ved Toftesø og forekomsten af fladfiskeyngel i Ålborg Bugt. Else Nielsen, Josianne Støttrup, Hanne Nicolajsen og Thomas Bregnballe. Kunstig reproduktion af ål: ROE II og IIB. Jonna Tomkiewicz og Henrik Jarlbæk. Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl. Kongeåens Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra 1. måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Taskekrabben Biologi, fiskeri, afsætning og forvaltningsplan. Claus Stenberg, Per Dolmer, Carsten Krog, Siz Madsen, Lars Nannerup, Maja Wall og Kerstin Geitner. Tvilho Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra 1. måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Erfaringsopsamling for muslingeopdræt i Danmark. Helle Torp Christensen, Per Dolmer, Hamish Stewart, Jan Bangsholt, Thomas Olesen og Sisse Redeker. Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord. Henrik Baktoft og Anders Koed. Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard.

28 Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr The production of Baltic cod larvae for restocking in the eastern Baltic. RESTOCK I Josianne G. Støttrup, Julia L. Overton, Sune R. Sørensen (eds.) User s manual for the excel application TEMAS or Evaluation Frame. Per J. Sparre. Evaluation Frame for Comparison of Alternative Management Regimes using MPA and Closed Seasons applied to Baltic Cod. Per J. Sparre. Assessment of Ecosystem Goods and Services provided by the Coastal Zone System Limfjord. Anita Wiethücther. Modeldambrug under forsøgsordningen. Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen,Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Susanne Bouttrup, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen, Anne Johanne Tang Dalsgaard og Karin Suhr. Omsætning af ammonium-kvælstof i biofiltre på Modeldambrug. Karin Isabel Suhr, Per Bovbjerg Pedersen, Lars M. Svendsen, Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner. Fangst, opbevaring og transport af levende danske jomfruhummere (Nephrops norvegicus). Preben Kristensen og Henrik S. Lund. Udsætning af geddeyngel som bestandsophjælpning i danske brakvandsområder effektvurdering og perspektivering. Lene Jacobsen, Christian Skov, Søren Berg, Anders Koed og Peter Foged Larsen. Nr Manual to determine gonadal maturity of herring (Clupea harengus L) Rikke Hagstrøm Bucholtz, Jonna Tomkiewicz og Jørgen Dalskov. Nr Nr Nr Nr Can alerting sounds reduce bycatch of harbour porpoise? Lotte Kindt-Larsen. Udvikling af produktionsmetoder til intensivt opdræt af sandartyngel. Svend Steenfeldt og Ivar Lund. Opdræt af tunge (Solea solea) - undersøgelse af mulighederne for kommercialisering. Per Bovbjerg Pedersen, Ivar Lund, Svend Jørgen Steenfeldt, Julia Lynne Overton og Mads Nunn. Produktion af vandlopper til anvendelse ved opdræt af marin fiskeyngel. Svend Steenfeldt. Nr Vurdering af markedsudsigter for akvakulturproduktion i Danmark. Erling P. Larsen, Jens Henrik Møller, Max Nielsen og Lars Ravensbeck.

29 Nr Nr Nr Nr Nr Nr Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Final Report of Fully Documented Fishery. Jørgen Dalskov and Lotte Kindt- Larsen. Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra Nøglefiskerrapporten Claus R. Sparrevohn, Hanne Nicolajsen, Louise Kristensen og Josianne G. Støttrup. Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. Lars M. Svendsen, Ole Sortkjær, Niels Bering Ovesen, Jens Skriver, Søren Erik Larsen, Per Bovbjerg Pedersen, Richard Skøtt Rasmussen og Anne Johanne Tang Dalsgaard. Nr Konsekvensvurdering af fiskeri på europæisk østers i Nissum Bredning Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Kerstin Geitner, Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann.

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Geitner, Kerstin; Larsen, Finn

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGIGSGRUDLAG I DE BERØRTE ATURA 2000- OMRÅDER OG POTETIEL BETYDIG A ÆDREDE GØDSKIGSORMER af øget næringsstoftilførsel på atura 2000-r ( ), herunder habitat-( ) og fuglebeskyttelsesr

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011 DTU Aqua-rapport nr. 223-2010 Af Per Dolmer, Mads Christoffersen, Louise K. Poulsen, Kerstin Geitner og Per Sand Kristensen Konsekvensvurdering

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Blæsbjerg, Mette; Kristensen, Per Sand; Geitner,

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Aabrink, Morten; Dolmer, Per; Kristensen,

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 29, 2016 Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Restrepo-Giraldo, John Dairo ; Bansler, Jørgen P.; Jacobsen, Peter; Andersen, Henning Boje Publication date:

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 28, 2016 Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Nielsen,

Læs mere

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning Trettvik, Johan Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 210-2009 Af Per Dolmer, Helle Torp Christensen, Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Kerstin Geitner Konsekvensvurdering

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2013/2014 Canal-Vergés, Paula; Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen,

Læs mere

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Rasmussen, Helle Lohmann; Nielsen, Susanne Balslev; Møller, Anders B. Published in: FM Update

Læs mere

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 24, 2017 Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Gregersen, Ida Bülow; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date:

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Mini-vindmøllers elproduktion

Mini-vindmøllers elproduktion Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2016 Mini-vindmøllers elproduktion Lawaetz, Henrik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Lawaetz,

Læs mere

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,

Læs mere

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link

Læs mere

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Universitet Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for published

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010 Universitet Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2010 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Elementer for en Top Down Design Guide for Wildfire/Creo parametric

Elementer for en Top Down Design Guide for Wildfire/Creo parametric Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2016 Elementer for en Top Down Design Guide for Wildfire/Creo parametric Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA):

Læs mere

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Danske Cykelvaner Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Publication date: 2013 Document Version Forfatters version

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet. Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars. Publication date: 2014. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars. Publication date: 2014. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Aalborg Universitet. Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Konsekvensvurdering af effekten af forsøgsfiskeri på stillehavsøsters og blåmuslinger i Vadehavet

Konsekvensvurdering af effekten af forsøgsfiskeri på stillehavsøsters og blåmuslinger i Vadehavet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 23, 2015 Konsekvensvurdering af effekten af forsøgsfiskeri på stillehavsøsters og blåmuslinger i Vadehavet Christensen, Helle Torp; Dolmer, Per; Kristensen, Per Sand

Læs mere

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec, 5 Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Clausen, Sønnik Publication date: 9 Link to publication Citation (APA): Clausen, S. (9). Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling.

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Petersen, A. K. (2008). Tværfaglig studieenhed skaber en anden måde at lære på. Udvikling på tværs, 21-23.

Citation for pulished version (APA): Petersen, A. K. (2008). Tværfaglig studieenhed skaber en anden måde at lære på. Udvikling på tværs, 21-23. University Colleges Tværfaglig studieenhed skaber en anden måde at lære på Petersen, Anne Karin Published in: Udvikling på tværs Publication date: 2008 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Læs mere

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007 University Colleges Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version

Læs mere