an jeg snakke med kommunen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "an jeg snakke med kommunen"

Transkript

1 Stor succes med at lade 2 sprogede medarbejdere udføre forebyggende hjemmebesøg til borgere med anden etninsk baggrund end dansk - allerede ved 65 års alderen. Besøgene skaber synlige forandringer og åbner for en bredere kommunikation mellem denne gruppe af ældre borgere og Odense Kommune. Betydelig flere bruger Vollsmoses lokale træfpunkt for ældre, Mimers Brønd. Ensomhed og isolation erstattes af direkte kontakt til andre ældre og kommunale medarbejdere, der taler samme sprog. Du kan jo godt afdække folks ensomhed, men hvis du ikke har et alternativ til ensomheden, så har du alligevel ikke nået det, du skulle. Jeg synes projektet har fundet svaret på det problem Annegrete Worsøe, projektleder Vollsmosesekretariatet Aktivitet og Træning Ældre- og Handicapforvaltningen Nu k an jeg snakke med kommunen Rapport om et forsøg i Vollsmose: Forebyggende besøg hos ældre over 65 med anden etnisk baggrund end dansk.

2 Nu kan jeg snakke med kommunen Odense Kommune juni 2006 Kontakt for yderligere information: Joan Lavendt, Aktivitet- og Træningschef Direkte tlf.: mailto: Annegrete Worsøe, Ældrekonsulent/ Ergoterapeut Direkte tlf.: , tlf. tid kl. 8-9 mailto: Vollsmosesekretariatet Ane Mette Ellekjær, Konsulent Direkte tlf mailto: Udgivet af Vollsmosesekretariatet og Ældre- og Handicapforvaltningen. Tekst: Simon Hansen Interview og fotos: Ane Mette Ellekjær & Katrine Hallgren Frederiksen Layout: KreativGrafisk Tryk: HTOdense Oplag: 2000 Forord Et vellykket projekt...sådan betegner vi selv den udvidede ordning med forebyggende hjemmebesøg til +65 årige med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet fortsætter til udgangen af 2006 og det er vores håb at kunne arbejde videre med de gode erfaringer herefter. Den største succes afspejles i målgruppen for projektet: 85 % af målgruppen har valgt at modtage besøgene, hvilket er markant flere end i den tilsvarende målgruppe for danske ældre i Odense. Vi er sikre på, at nøglen til succesen ligger i, at vi har ansat tosprogede medarbejdere, der har samme sproglige og kulturelle baggrund. De tosprogede medarbejdere bliver brobyggere mellem de ældre med anden etnisk baggrund end dansk og Odense Kommune. Juni 2005 udarbejdede vi en midtvejsevaluering. Den viser, at det er en målgruppe, der har et stort behov for information om sundhedsfremme, egenomsorg og kommunale tilbud. Desværre har vi måtte afvise ældre etniske borgere, der ikke har bopæl i Vollsmose, som har bedt om også at kunne modtage besøg som 65 årige af en medarbejder, der taler deres eget sprog. Dem håber vi at kunne tilgodese i Joan Lavendt Funktionschef Aktivitet og Træning Ane Mette Ellekjær Konsulent Vollsmosesekretariatet 2 3

3 Odense Kommunale Ældrepleje Besøgene, der gjorde en forskel I januar 2004 startede et forsøg med at tilbyde visse borgere over 65 i Vollsmose besøg af en medarbejder fra kommunen. De ældre havde alle en anden etnisk baggrund end dansk. Og medarbejderne talte samme sprog som borgeren. Dette forsøg skulle vise sig at blive indledningen til et meget frugtbart samarbejde mellem de ældre og Odense Kommune. For mange ændrede det helt deres opfattelse af ældreomsorgen og deres egne muligheder for at få hjælp. For medarbejderne var oplevelsen lige så stor. Samtalerne gav forvaltningen en helt ny indsigt i de ældre ikke-danske borgeres behov. Et forsøg som gav gode resultater og skabte ny viden. Men besøgene åbnede ikke kun for en bedre kommunikation mellem de ældre ikke-danske borgere og kommunen. Besøgene skabte synlige forandringer: Betydelig flere er begyndt at bruge Vollsmoses lokale træfpunkt for ældre, Mimers Brønd. Ensomhed og isolation erstattes med direkte kontakt til andre ældre og kommunale medarbejdere, der taler samme sprog. Samtidig har Odense Kommune fået værdifuld viden om de behov, der præger nye generationer af ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det er historien om familiemønstre i opbrud, om unge, der lever som danskerne, og om ældre, der frygter ensomhed og ikke forstår det danske samfunds tilbud. Projektet viste, at det er muligt at nå disse ældre og at gøre en reel forskel. Samtalen er vores værktøj. Den helt store fordel er, at medarbejderne taler de ældres eget sprog. Annegrete Worsøe, projektleder, Salwa Kaakoush, social- og sundhedshjælper, Jenny Havn, funktionsleder i Ældre- Handicapforvaltningen, Odense Kommune. 4 5

4 Nye tider for de ældre To ud af tre beboere i Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor kunne man forvente mange ældre fra de samme grupper. Men sådan er det ikke i Vollsmose, endnu. Bydelen er nemlig i høj grad de unges bydel. Her er langt flere unge end ældre, i forhold til resten af Odense. Og derfor betydelig færre ældre end i resten af Odense. Det er imidlertid et billede i forandring, og for Odense Kommune skaber det en ny udfordring: Hvordan kan kommunen tilbyde disse ældre en omsorg, som passer til livsmønstre, der ofte er ganske anderledes end hos de ældre danskere? Hidtil har det været vanskeligt at komme i kontakt med bydelens ikke-danske ældre. En del af de ældre taler og læser kun lidt dansk, nogle slet ikke. Derfor er de sat uden for det almindelige flow af information. Desuden mangler de ældre den viden om at være ældre, som danskerne umærkeligt tilegner sig i løbet af et langt liv. At folkepension og pension ikke er det samme. At en rollator er noget, man kan låne hos kommunen. Og at flytte på plejehjem ikke er det samme som at være sat under administration. Byrådet er orienteret om udviklingen I 2003 beslutter Odense Kommunes byråd derfor at gennemføre et forsøg med forebyggende hjemmebesøg hos ældre med anden etnisk baggrund end dansk i Vollsmose. Aldersgrænsen blev rykket ned fra 75 år, som det ellers er almindeligt, til 65 år. Det vælger man at gøre udfra et sundhedsforebyggende perspektiv, og udfra en erkendelse af at ældre med anden etnisk baggrund end dansk, ofte er mere nedslidte end ældre med dansk baggrund. Helt afgørende for projektets succes blev imidlertid en anden af forsøgets grundideer: Medarbejderne skulle kunne tale den ældres eget sprog. Jagten på de gode medarbejdere Projektet blev lagt i hænderne på ergoterapeut og ældrekonsulent Annegrete Worsøe. Projektperioden blev sat fra 1. januar 2004 til 1. juli Første opgave var at finde egnede medarbejdere. Samtidig blev netop det en af projektets vigtige erfaringer: Det viste sig nemlig ikke at være så nemt. Med hjælp fra Odenses Integrationsråde (det daværende Flygtninge- og Indvandreråd) - lykkedes det at finde seks tosprogede medarbejdere med en dansk sundhedsfaglig udannelse. De dækker sprogene arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, bosnisk, iransk og somalisk. Ved at bruge tosprogede medarbejdere, kunne projektet undvære tolke og opnå en mere direkte kontakt. Emner for hjemmebesøg og infomøder For at skabe sammenhæng mellem de enkelte medarbejderes besøg, fulgte projektet et spørgeskema med 5 fokusområder: Opholdstid i Danmark og danskkundskaber Ønsker og forventninger til hjælp Ønsker og forventninger til bolig Kontakt til andre ældre og aktiviteter Kendskab til de kommunale tilbud De fem emner skabte et indhold i besøgene og gjorde det muligt at lave en systematisk evaluering midtvejs i projektet. Samtidig arrangerede projektet en række informationsmøder. Ideen var at invitere de ældre til møderne via hjemmebesøgene. Infomøderne var koncentreret om emnerne: Hjemmehjælp, ældreboliger og plejeboliger Servicekontorets ydelser 6 7

5 Diabetes Træning, hjælpemidler, boligændringer Muligheder for at lære sprog Inkontinens og bækkenbundstræning Knogleskørhed Den personlige kontakt Et brev til den ældre, skrevet på personens eget modersmål, lagde op til det første hjemmebesøg. Selv om brevet blev taget vel imod af de fleste, kunne medarbejderne melde om en vis reservation hos de ældre. Mange var ganske enkelt usikre på besøgets formål. Men da det gik op for borgerne, at besøget var omfattet af tavshedspligt og frivillighed, blev isen brudt. Mange gav udtryk for, at det var første gang i alle deres år i Danmark, at det offentlige talte direkte med dem på deres eget modersmål. Ubesvarede spørgsmål kom frem: Er det rigtigt, at man skal plejes hele tiden på et plejehjem og ikke må bestemme noget selv? Nogen ældre får penge fra kommunen, jeg får ikke nogen, hvordan kan det være? Hvis jeg vil flytte tilbage til mit hjemland, hvem kan så hjælpe mig med det? Familiemønstre i opbrud, brug for hjælp Men samtalerne viste også noget andet. De traditionelle familiemønstre er i opbrud. Familierne tager sig ikke længere af sine gamle, som det er kulturen i den ældres oprindelsesland. De unge i indvandrergrupperne lever mere dansk, ofte er både sønner og døtre beskæftiget i job og har derfor ikke tid til at passe deres forældre og bedsteforældre. Tilbage står de ældre og frygter isolation og ensomhed i et samfund, mange af dem aldrig har lært rigtig at kende. De ældre er klar over, at det er en forandring, der er kommet for at blive. Til gengæld er de kun ringe forberedt til at klare et ældreliv på samme måde som de danske ældre må gøre det. Mange mestrer ikke det danske sprog, og derfor er det stort set umuligt at forstå, hvilke muligheder der er for at få hjælp og omsorg. Samtidig er mange af begreberne - plejehjem, hjælpemiddelcentral, visitation - ikke blot vanskelige at forstå; de findes ikke som en del af den ældres livserfaring. Der er intet at sammenligne med og ofte er der ingen andre ældre at spørge til råds. Derfor er mange af de ældre med anden etnisk baggrund i en vanskelig situation, som kun kan løses op på den ældres egne vilkår. På samme sprog og af en person, der kan forstå den ældres tænkemåde. Hvis der kommer én hvert halve år, så ved jeg, at jeg ikke ligger alene. Hvis der ikke kommer nogen, så er det lige som om, man er glemt. Layla Yusuf, besøgsmedarbejder, Mama Aftin, besøgsmodtager. Begge fra Somalia. 8 9

6 Profil af en trængt gruppe Besøgene hos de ældre har skabt ny viden hos Odense Kommune. Medarbejderne har stillet de ældre en række spørgsmål, og man kan derfor tegne et sammenhængende billede af de ældres situation og tanker om fremtiden. Der er samlet 110 spørgeskemaer, men ikke alle har svaret på samtlige spørgsmål. Derfor bliver summen af svar på de enkelte spørgsmål ikke 100%. Vil blive i Danmark, men få kan sproget At der er behov for tosprogede medarbejdere i forhold til de ældre understreges af de ældres ringe danskkundskaber. Kun hver tredje af de ældre med anden etnisk baggrund end dansk forstår det danske sprog. Og kun én ud af ti kan læse dansk. Danskkundskaber? Forstår dansk 31% Taler dansk 25% Læser dansk 10% Skriver dansk 7% Men selv om danskkundskaberne ikke er bedre, regner de fleste med, at de skal blive i Danmark resten af deres liv. Dog har hver tredje ikke svaret ja til spørgsmålet. En del svarer slet ikke medens nogle svarer klart nej. Perspektivet for ældreindsatsen er derfor, at langt de fleste af de indvandrede ældre bliver boende i landet resten af deres liv og at mange ikke vil kunne kommunikere med kommunens ansatte på dansk. Familien i en nøglerolle Kontakten til familien spiller en stor rolle for den enkelte ældre. Men samtidig er de traditionelle familiemønstre under hurtig forandring. I samtaler giver de ældre udtryk for, at deres børn og børnebørn har travlt, og at også kvinderne er aktive på arbejdsmarkedet. Der er altså ingen til at tage sig af den ældre på samme måde, som i den ældres hjemlandskultur. Hver femte af de ældre bor dog stadig sammen med børn og børnebørn, men når man spørger til fremtiden, hvor behovet for personlig hjælp vokser, vil et flertal gerne supplere med hjælp fra hjemmeplejen, og en tredjedel vil gerne helt nøjes med hjemmeplejen uden indblanding fra familien. Hvordan bor du nu? Med ægtefælle 50% Alene 22% Med børn/børnebørn 20% Med andre 1% Hvordan kunne du tænkte dig at bo, hvis du får brug for hjælp? Alene med hjælp fra hjemmeplejen 33% Med familien og med hjælp fra hjemmeplejen 30% Med familien uden hjælp fra hjemmeplejen 24% Hvem hjælper dig i hverdagen? Familien 38% Ægtefællen 34% Ingen 21% Hjemmehjælper 9% Andre 3% >>> 10 11

7 Ringe viden om kommunale tilbud De ældre ved kun lidt om de muligheder for hjælp eller aktivitet, som Odense Kommune tilbyder. Fire ud af fem ved ikke, hvad et dagcenter er, og omkring 60% har ikke hørt om hverken hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske. Konsekvenserne ser man da også, når den ældre skal forklare, hvem der yder personlig pleje, når der er brug for det. Halvdelen får denne hjælp af familien, medens kun 15% får hjælp af hjemmeplejen. Og et stort mindretal har tilsyneladende slet ikke nogen, der kan sikre deres personlige pleje. Hvem hjælper dig, hvis du får brug for personlig pleje? Familie 51% Hjemmeplejen 15% Ved ikke 16% Andre/ven 1% Hvilke af kommunens aktiviteter / tilbud kender du? Pension 60% Boligstøtte 49% Hjemmehjælp 43% Hjemmesygeplejerske 40% Hjælpemidler 37% Transport 35% Træning 30% Ældreboliger 28% Plejeboliger 24% Dagcenter 19% Kølemad 9% Intet kendskab 5% Hvilke tilbud eller aktiviteter modtager eller deltager du i? Rengøring 16% Pension 15% Boligstøtte 11% Træning 5% Medicinkort 5% Kørselsordning 3% Tilskud til TV-licens 2% Hjemmehjælp 2% Aktiviteter 1% Dagcenter 1% Min søn er skolelærer og bor i København. Der er ingen andre til at hjælpe mig, så jeg er meget glad for de hjemmebesøg jeg nu har fået. Warfika Hussein Hassan, kommer fra Libanon. >>> 12 13

8 Hvad siger de ældre? Glad for bolig, vil bo med sprogfæller De ældre er gennemgående tilfredse med deres nuværende bolig. De prioriterer nærhed til familie, indkøb og kollektiv transport. Men de lægger også stor vægt på at bo sammen med personer, der taler deres eget sprog. At kunne bevare egne traditioner i en sprogligt tryg ramme ser ud til at være afgørende for de ældres forestillinger om fremtidig bolig hvor en øget pasning måske er påkrævet. Langt de fleste vil helst blive boende i deres nuværende bolig, men ellers er valget en ældrebolig, hvor alle taler den ældres sprog. Hvis du skal bo i egen bolig, når du får brug for hjælp, hvad foretrækker du så? Nuværende bolig 66% Ældrebolig, hvor alle taler dit sprog 21% Plejebolig, hvor personalet taler dit sprog 13% Ældrebolig, hvor der tales forskellige sprog 5% Andet / lige meget 2% Hvad er vigtigt for dig i forbindelse med bolig? Tæt på familien 72% Tæt på indkøb 65% Tæt på busstop 58% Beliggenhed 55% Huslejens størrelse 55% Boligens størrelse 18% Andet / rolige omgivelser 3% Ældreindsatsen kan benytte denne viden som pejlemærke: Der er et voksende behov for ældreboliger, hvor ældre med samme sproglige baggrund er sammen. Boligerne bør om muligt ligge i det område de ældre bor i allerede, tæt på familien. Hvad er vigtigt, hvis du skal passes af andre? Bevare egne kulturelle traditioner 72% Bevare egne religiøse traditioner 72% Bevare egne madtraditioner 69% Bevare eget sprog 63% I mere end et år, har den lille gruppe af to-sprogede medarbejdere opsøgt de i alt 204 Vollsmoseborgere i målgruppen: Over 65 år og med en anden etnisk baggrund end dansk. Det er der kommet menneskelig kontakt og ny viden ud af. Men nok så vigtigt er en begyndende ændret adfærd. Betydelig flere af de ældre er begyndt at deltage i informationsmøder og besøger Mimers Brønd, som er et værested for ældre i Vollsmose. Medarbejderne i Mimers Brønd kan melde om stigende besøgstal, efter at de forebyggende besøg er blevet en del af de ældres hverdag. Det kan Thi Hue Kha, som har vietnamesisk baggrund, tale med om. Hun arbejder i Mimers Brønd. Vietnameserne kommer - Jeg kom til Danmark fra Vietnam for 22 år siden og er nu uddannet som Social- og Sundhedshjælper. Omkring 50 vietnamesere her i Vollsmose får besøg af mig hvert halve år. Det tog lidt tid at vinde de ældres tillid, for de vidste ikke, hvem jeg var. Men nu kender de mig, og det er der rigtig mange, der benytter sig af, fortæller Thi Hue Kha. - Mange vietnamesere kommer her i Mimers Brønd, når jeg er på arbejde. De er ellers ikke bange for at gå ud, men det største problem er sproget. De kan ikke det danske sprog. Derfor ved de heller ikke særlig meget om det danske system. De ved ikke hvor de skal henvende sig, hvis de har behov for en toiletstol eller et høreapparat. Jeg hjælper dem så med at læse de breve, som kommer fra myndighederne eller deres egen læge, siger Hue. Hvis projektet stopper, så bliver det igen sværere for de ældre, og de bliver kede af det. Thi Lan Li fra Vietnam er 67 år og bor i Vollsmose med sine tre børn. To af dem arbejder og den tredje studerer. Lang hørte om Mimers Brønd gennem Hue, og nu bruger hun stedet meget. Her deltager hun bl.a. i ældregymnastik. Helen Lindberg Jakobsen er leder af Mimers Brønd og bekræfter det voksende antal besøg af ældre vietnamesere: - Jeg tror ikke de ville komme her, hvis ikke de havde hørt om stedet via besøgene. Vi startede gymnastik- >>> 14 15

9 holdene med en gruppe af somaliske og bosniske kvinder. Den gang var der ingen fra Vietnam, de er først kommet efter at projektet med forebyggende hjemmebesøg er startet. Vietnameserne er ikke bange for at gå ud, men deres problem er det danske sprog. De ved ikke hvor de skal henvende sig, hvis de får brug for en toiletstol eller et høreapparat. Thi Hue Kha, besøgsmedarbejder, Thi Lan Li, besøgsmodtager, begge fra Vietnam. Somalierne fik tillid til kommunen Layla Yusuf har somalisk baggrund og er som Hue uddannet Social- og Sundhedshjælper. Hun har arbejdet med den somaliske gruppe af ældre, og det tog sin tid at skabe tillid, fortæller Layla: - Når de hørte jeg var fra kommunen, troede de, jeg ville bestemme over deres liv. Men når jeg så fortæller, at jeg har tavshedspligt, og at det vi taler om, bliver mellem os, ja så går det. - Der er rigtig mange ældre, som er alene, og som ikke har nogen familie. De ved ikke noget om kommunens tilbud. Mange tror, at et plejehjem er lige som et fængsel. Men når jeg så tager dem med ud at se det, siger de: Nej, det er jo som rigtige lejligheder. Så nu ved de, at de godt kan komme på et plejehjem uden at skulle modtage pleje hele tiden, siger Layla. - Det betyder rigtig meget at få besøg, siger Mama Aftin, én af de markante somaliske kvinder i Volls- >>> 16 17

10 mose. Layla beskriver hende som lidt af en rollemodel. - Det betyder meget, at det danske samfund ved, at jeg bor her i Danmark. At de ikke har glemt mig. Jeg har fået mange ting at vide om systemet, og det er jeg meget glad for, sige Mama Aftin. - Hvis besøgene stopper, bliver jeg meget ked af det. Hvis der kommer én hvert halve år, så ved jeg, at jeg ikke skal ligge alene, for så vil kommunen hjælpe. Det betyder meget, at jeg har én i kommunen, som jeg kender. Én jeg kan ringe til, hvis jeg bliver syg. For selv om jeg har en familie og mange venner, så bliver de unge ligesom danskerne. Det er ikke den somaliske kultur, men sådan er det bare. Hvis man har børn og samtidig skal ud at arbejde, så har man ikke ret meget tid. - Men selv om man har mange venner, så er det jo ikke sikkert de ved noget om sukkersyge. Det kan godt være at man heller ikke har lyst til at snakke med sine venner om sine problemer. Så er det godt at have en professionel, der ved noget om tingene, siger Mama Aftin. Det giver så meget tryghed for de ældre, at de ved, at der kommer en somalier, som forstår dem og som kender deres liv. Udfordring at finde medarbejderne At finde de rigtige medarbejdere, viste sig hurtigt at være den største udfordring for projektet, fortæller projektleder Annegrete Worsøe. - Det var svært at finde dem, bl.a. fordi de kun kunne tilbydes et ret begrænset timetal, samtidig skulle de have en sundhedsfagliguddannelse. Men det lykkedes jo, og vi har været heldige! Annegrete Worsøe har arbejdet med forebyggende hjemmebesøg i 10 år og bygger projektet på erfaringerne herfra. - Det kan være helt uoverskueligt for en ældre at kontakte kommunen. Her behøver de kun vores medarbejder, hun kan hjælpe dem. Samtalen er vores værktøj, man må lytte til både ord, tonefald og kropssprog for at forstå. Og det er jo næsten ikke til, hvis der skal bruges en tolk. Derfor er den tosprogede medarbejder helt nødvendig. - På den ene side er vi selv opsøgende, på den anden side har vi et sted at henvise de ældre til, nemlig værestedet Mimers Brønd. Så de får mulighed for at handle selv, når vi ikke er der, siger Annegrete Worsøe. - Man kan jo godt afdække folks ensomhed, men hvis du ikke har et alternativ til ensomheden, så har du alligevel ikke opnået det, du skulle. Jeg synes projektet har fundet svaret på dét problem. Værestedet giver den ældre mulighed for at møde andre, der taler samme sprog. De forbyggende besøg har helt klart øget disse ældres sociale aktivitet. Det har i sig selv en stor forebyggende virkning, og vi har fået en mulighed for at tale med de ældre om de tilbud samfundet har til dem. Samlet må det siges at være et rigtig godt og lærerigt resultat og projektet har vist os, at det er muligt at nå disse ældre og at gøre en reel forskel. Der arbejdes derfor på, at gøre forsøget permanent og dække hele Odense

Samtalen bryder isen til ældre indvandrere

Samtalen bryder isen til ældre indvandrere Integration Samtalen bryder isen til ældre indvandrere Når kommunens folk taler tyrkisk, arabisk eller farsi er vejen banet for at give de ældre indvandrere nye muligheder for at mestre deres eget ældreliv.

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme

Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Ældre med anden etnisk baggrund en generation i klemme Jenny Havn Leder af Forebyggende Hjemmebesøg og Mimers Brønd i Odense Kommune Foto Heidi Lundsgaard Fotos : Heidi Lundsgaard og Gunilla Heick Mange

Læs mere

Mimers Brønd. Evalueringsrapport Projekt Mimers Brønd Multietnisk værested for ældre over 55 år i Vollsmose. og får det klaret med det samme.

Mimers Brønd. Evalueringsrapport Projekt Mimers Brønd Multietnisk værested for ældre over 55 år i Vollsmose. og får det klaret med det samme. Før jeg kom her, samlede jeg brevene sammen til børnene, når de kom på besøg, men så kunne noget vigtigt være forældet. Nu tager jeg brevene med herned og får det klaret med det samme. Evalueringsrapport

Læs mere

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Ældre med anden etnisk baggrund - en generation i klemme Komplekse problemstillinger De taler ikke dansk og har meget dårlige forudsætninger for at lære det.

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016 Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

K a r r i e r e. pharma marts 2009

K a r r i e r e. pharma marts 2009 K a r r i e r e 6 AF ChRiSTiAn K. ThORSTED FOTO OLE ZiEgLER Farmaceut gør en forskel i Vollsmose 68 procent af indbyggerne i Odense-bydelen Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk. Danskkundskaberne

Læs mere

Kvalitetsstandard de forebyggende hjemmebesøg 2016

Kvalitetsstandard de forebyggende hjemmebesøg 2016 Kvalitetsstandard de forebyggende hjemmebesøg 2016 1 Indhold Baggrund og formål... 3 Implementering af ny lovændring om de forebyggende hjemmebesøg pr. 1. januar 2016... 3 Kvalitetsstandard for tilbud

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Typer af boliger og beliggenhed. Hvem kan få en ældrebolig i Esbjerg Kommune? Tildeling af ledige ældreboliger

Typer af boliger og beliggenhed. Hvem kan få en ældrebolig i Esbjerg Kommune? Tildeling af ledige ældreboliger Ældrebolig Hvem kan få en ældrebolig i Esbjerg Kommune? Der kan være mange grunde til at flytte i en ældrebolig. Du kan få en ældrebolig, hvis: pladsforholdene i dit eget hjem giver problemer i det daglige

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune 2009 Tiltag i 2010 Vi er i gang med at udvikle samarbejdet med de øvrige forebyggende medarbejdere i Viborg Kommune, her tænkes især på de forebyggende

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kontakt. Middelfart også for dig under 60 år! Et tilbud til alle ældre

Kontakt. Middelfart også for dig under 60 år! Et tilbud til alle ældre Side 12 Kontakt Socialhumanitær kontaktperson Seniorvejledning, Bisidder Telefonstjernen Bente Jørgensen Tlf. 64 41 48 70 Besøgsvennetjenesten Gudrun Bennike Tybjerg 40 21 61 75 Gå-med tjenesten Tove Rousing

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere

Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk.

Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk. Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk. Jeg er blevet bedt om at underholde med mine re

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad. SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 måneder) Disse aktivitetsnoter indgår som en del af konceptet bag Bogstart. Aktivitetsnoterne skal udfyldes efter udlevering af hver bogpakke. Aktivitetsnoterne

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2012 side - 2 - Årsrapport 2012 Lovgrundlag Målsætning

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært

Læs mere

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Notat Side 1 af 7 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Enhedslisten de rød-grønne har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Ældrebolig. Kvalitetsstandard

Ældrebolig. Kvalitetsstandard Ældrebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for ældreboliger Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om ældrebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik Livskraft hele livet En værdig seniorpolitik Forord Det skal være godt og værdigt at blive gammel i Høje- Taastrup Kommune. Vores ældre fortjener en fortsat ordentlig og værdig pleje, der gør dem i stand

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 28. april 2016 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Lindelse plejehjem

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere