A. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune

Transkript

1 Notat Forvaltning: Børn, skole og kultur og Erhverv og Udvikling Dato: J.nr.: 15. marts 2012 Br.nr.: Udfærdiget af: Bo Skovgaard og Kristian Kindtler Vedrørende: Randers som uddanelsesby - status og fremtid Notatet sendes/sendt til: Erhverv og udvikling 1. Indledning Nærværende notat gør status over allerede eksisterende uddannelsesrelaterede aktiviteter og fora i Randers Kommune samt angiver en mulig retning for den fremtidige indsats for Randers som uddannelsesby. Fremstillingen hviler i en præmis om, at en højnelse af uddannelsesniveauet blandt kommunens borgere går hånd i hånd med skabelsen af økonomisk vækst. 2. Status A. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune I Randers Kommune er samarbejdet mellem forvaltningen og de forskellige uddannelsesinstitutioner organiseret gennem forskellige mødefora som Uddannelsessamarbejdet, Uddannelsesrådet og Projekt Garantiskolen. Nedenstående giver en kort redegørelse for mødefrekvens, sammensætningen samt formål for de enkelte organer. Uddannelsessamarbejdet Uddannelsessamarbejdet mødes ca. 4 gange om året og består af: direktøren for Børn, Skole og Kultur, direktøren for Social og Arbejdsmarked samt erhvervschefen lederne af ungdomsuddannelserne (gymnasier, Tradium, SoSu Skolen, Produktionsskolerne)

2 - 2 - leder af videregående uddannelser (Via) repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning I Uddannelsessamarbejdet foregår de overordnede strategiske drøftelser og beslutninger på det uddannelsesmæssige område i Randers Kommune. Uddannelsesrådet Uddannelsesrådet mødes ca. 1 gang årligt og består af: skolechefen ledelsesrepræsentanter fra folkeskolerne ledelsesrepræsentanter fra ungdomsuddannelserne ledelsesrepræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Uddannelsesrådet har til opgave at være et koordinerende organ i forhold til uddannelses- og vejledningsmæssige initiativer på området. I de senere år er betydningen af uddannelsesrådet blevet mindre, og der er ofte kun generelle orienteringspunkter på dagsordenen eller punkter, der også behandles i andre sammenhænge. Der er også i nogen udstrækning personsammenfald mellem medlemmerne af uddannelsesrådet og uddannelsessamarbejdet for så vidt angår ungdomsuddannelserne, der dog nogen gange sender medlemmer, der er placeret lavere i ledelseshierarkiet end den øverste leder. Projekt Garantiskolen Projekt Garantiskolen mødes 3-4 gange om året og består af: ledelsesrepræsentanter fra ungdomsuddannelserne ledelsesrepræsentanter fra Randers Kommune Projekt Garantiskolen er det praktisk udøvende organ, der på det praktiske plan f.eks. skal medvirke til at opfylde Randers Kommunes målsætning om, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette kan f.eks. være omkring konkrete projekter som Hold fast, men også i forhold til at sørge for, at konkrete personer ikke falder ud af ungdomsuddannelserne, og aftale procedure for, hvem der gør hvad, når unge er ved at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Det vurderes, at man med fordel kan samle kræfterne i regi af Uddannelsessamarbejdet, således at uddannelsesrådet nedlægges, Uddannelsessamarbejdet som strategisk led udvides med en repræsentant fra de private grundskoler og med en fast repræsentant fra UU-Randers, kommissoriet for Uddannelsessamarbejdet præciseres med henblik på, at der under Uddannelsessamarbejdet kan etableres ad-hoc organer og arbejdsgrupper med en konkret og afgrænset opgave,

3 - 3 - Garantiskolen styrkes som udførende led, hvor de konkrete initiativer inden for 95% målsætningen forankres. Dette indebærer også en nytænkning af UU-Randers rolle, som en organisation med fokus på de unge fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, i ungdomsuddannelserne og de unge, når de går fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. B. Samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Randers Kommune indgik den 28. september 2011 en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet (AAU). Som det hedder i samarbejdsaftalen ønsker Randers Kommune med aftalen at udbygge sine relationer til AAU for derigennem at styrke den fortsatte positive udvikling og realisere kommunens mål om at flere skal have mere uddannelse (uddannelsesniveauet skal hæves), virksomhedernes innovationshøjde skal løftes, den kommunale service skal fortsat udvikles Formålet med aftalen er at bidrage til at øge samspillet mellem AAU og Randers Kommune om Kompetenceudvikling Uddannelse Innovation Formålet er således at tilvejebringelse værdiskabelse og vækst for begge parter i det moderne vidensamfund. Samarbejdsaftalen implementeres under ledelse af en styregruppe bestående af prodekan, fakultetsdirektør og institutleder ved Institut for Filosofi og Læring (alle ved AAU) samt kommunaldirektør, direktør for Børn, Skole og Kultur og erhvervschef (alle i RK). Styregruppen er siden aftaleindgåelsen udvidet med bibliotekschef i RK samt direktør for Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Styregruppen støttes administrativt af en medarbejder ved AAU Matchmaking samt to medarbedere i Erhverv og Udvikling ved RK. Sidtsnævnte er certificerede matchmakere, dvs. officielle kontaktpersoner for og til Matchmaking-infrastrukturen ved AAU. Styregruppen, som mødes med 2-3 måneders mellemrum, har til opgave at tilsikre fremdrift i konkrete samarbejder, generere nye idéer samt udvikle samarbejdet yderligere. Der har til dato været afholdt 3 styregruppemøder, idet planlægningen har vist sig vanskelig. Møderne er af denne grund langtidsplanlagt for hele året. Møderne vidner om stor lyst og vilje til at få samarbejdet til at fungere bedst muligt samtidig med, at styregruppen løbende er opmærksom på at forbedre aftalens indhold samt organiseringen af aftalens implementering. En række projekter er sat i søen. Blandt disse skal nævnes samarbejde om organisationsudvikling på SoSu Skolen i Randers, udvikling af ny løfteteknologi til Madservice Kronjylland, læring og kreativitet ved Kristrup Skole, Studentervæksthus VIA, produktions- og procesoptimering i Industry Smart Center, bæredygtig kommerciel udnyttelse af genressourcer i truede husdyrra-

4 - 4 - cer, udvikling af ny helikoptertype ved virksomheden HeliScandia samt Uddannelseskonferencen Uddannelse for Vækst. Af nye initiativer skal nævnes samarbejde om udvikling af indikatorer til måling og effektvurdering af boligsocial indsats, effektvurdering af indsats over for social udsatte familier samt bæredygtig anvendelse af spildevand til fremme af biodiversitet og grøn energiproduktion. Det vurderes, at samarbejdet har taget form og givet anledning til værdiskabende projekter. Antallet af virksomhedsprojekter er imidlertid utilfredsstillende og bør have særlig opmærksomhed fremadrettet gennem planlægning og konkret målsætning. I forbindelse med genforhandling i maj 2012 af samarbejdsaftalen drøftes processen herfor på styregruppemøde 26. marts. Herefter forberedes en sag i Erhverv og Udvikling til forelæggelse i direktionen i april måned. C. Studiejobordning Randers Kommune har siden juni 2008 tilbudt en studiejobordning for studerende, der bor i kommunen og er indskrevet på en kort, mellemlang eller videregående uddannelse. Udenlandske studerende kan søge jobs på lige fod med danske studerende i det omfang de kan bestride jobbet. Opfylder den studerende disse betingelser, garanteres han eller hun en samtale om et studiejob i Randers Kommune på minimum 10 timer om ugen på overenstkomstmæssige vilkår. Ordningen administreres af Randers Kommunes afdeling for Erhverv og Udvikling i samarbejde med Direktionen og de øvrige forvaltninger. Formålet med studiejobordningen er at bidrage til, at vi i fremtiden kan rekruttere de fornødne medarbejdere til både private og offentlige virksomheder i kommunen. Ordningen skal desuden være med til at signalere, at Randers har fokus på uddannelse og dermed ønsker at skaber gode rammer for studerende. Der henvises til notat af 17. februar 2011 (J.nr. 08/02379) vedr. evaluering af studiejobordningen. Det kan konstateres, at der de seneste par år ikke har være megen aktivitet på ordningen, ligesom det har været vanskeligt at skafe job til de studerende, der har henvendt sig. Det vurderes, at grundlaget for studiejobordningen med virksomheder som drivere ikke længere er til stede grundet konjunkturudviklingen, og at man med fordel kan gentænke en model for skabelse af gode studiejobs. Se pkt. 3.B. 3. Fremtid A. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune Randers Kommune bør fortsætte og yderligere styrke sit tætte samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner om den fortsatte udvikling af det samlede uddannelsestilbud i Randers. En sådan styrkelse bør ske efter de overvejelser, der nævnes under pkt. 2.A.

5 - 5 - Samtidig bør samarbejdet udnyttes til en forankring af en fremtidig sammenhængende uddannelse indsats ved dels at styrke overgangen mellem uddannelsestrin, herunder også overgangen mellem ungdomsuddannelser og lange videregående uddannelser, dels at styrke at styrke samarbejdet mellem relevante interessenter i den lokale uddannelsessektor. I den igangværende kvalitetsdebat på folkeskoleområdet er et af temaerne de fremtidige kvalitetsmål for overbygningsdelen i folkeskolen. I dette tema er der meget fokus på hvorledes overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne kan styrkes f.eks gennem et udvidet samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet og ungdomsuddannelserne gennem projekter med fælles undervisnings- og praktikforløb for de ældste klasser i folkeskolen, hvor der f.eks kan aftales individuelle praktik- og brobygningsforløb for eleverne. B. Samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Randers Kommune bør i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Randers intensivere sit samarbejde med universiteterne. Randers Kommune bør i forbindelse med den forestående genforhandling af samarbejdaftalen med AAU tilstræbe en strategisk fokusering af samarbejdet. Randers Kommune bør afsøge mulighederne for et tilsvarende samarbejde med Aarhus Universitet. Samarbejdet med AAU og et eventuelt tilsvarende samarbejde med AU bør forankres i konkrete strategisk prioriterede indsatser i tilknytning til eksisterende politikker, ligesom samarbejdet bør have øget fokus på konkrete virksomhedsprojekter og på aktiviteter, der understøtter AAUs rekruttering af studerende med adgangsgivende eksaminer fra uddannelsesinstitutioner i Randers studieunderstøttende aktiviteter i form af mentorordninger, legater, studieprojekter, studiepraktikker skabelse af studierelevante studiejobs i Randers rekruttering af ErhvervsPhD-studerende beskæftigelse i Randers af dimittender Randers Kommune bør tilsvarende styrke samarbejdet med Aarhus Universitet. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at AUs samarbejde med eksterne interessenter til forskel fra AAUs mere centraliserede indsats er spredt ud på en lang række lokale og mere eller mindre autonome enheder. Hertil kommer, at AU i denne tid og givetvis i lang tid fremover vil bære præg af de store organisatoriske reformer, som universitetet gennemgår i disse år. Frem for at lægge op til en formaliseret samarbejdsaftale med AU som sådant bør samarbejde med AU ske bilateralt med konkrete forsknings-, uddannelses og udviklingsmiljøer med løbende afsæt i strategisk prioriterede og målrettede projekter, eksempelvis som det allerede sker på sundhedsområdet. C. Randers som uddannelsesby De hidtidige indsatser bør favnes i en samlet satsning på Uddannelsesby Randers. Satsningen bør forankres

6 - 6 - strategisk i relevante politikker og på tværs af forvaltninger taktisk i et lokalt partnerskab for uddannelse (kommune, uddannelser, virksomheder) operationelt i identificerede vækstlokomotiver samt understøttende indsatser Der lægges således op til en bred forankring, som anerkender den afgørende betydning af uddannelse for vækst og udvikling i kommunen. Men særligt lægges der op til en forankring af satsningen i en uddannelsespolitik, som formulerer en sammenhængende uddannelsesindsats, som dels knytter uddannelse til økonomisk vækst og beskæftigelse, dels favner hele uddannelsesværdikæden fra førskole til endt videregående uddannelse og med særlig fokus på rekruttering til og gennemførelse af lange videregående uddannelser. Samtidig bør en samlet satsning have fokus på at forbedre rammevilkårene for Randers som attraktiv uddannelsesby, herunder sikring af gode botilbud samt et attraktivt handels- og kulturliv. Disse rammevilkår har ikke mindst betydning for byens attraktionsværdi som bosætningskommune for unge, som står for eller er i færd med at skulle tage en lang videregående uddannelse i Aarhus. Allerede bor ikke så få Aarhus-studerende i Randers, fordi transportmulighederne er gode, og boligudgifterne er væsentlig lavere her end i Aarhus. Randers bør udnytte potentialet i de relativt lave boligudgifter, fordi det alt andet lige højner sandsynligheden for beskæftigelse og bosætning i kommunen på længere sigt. D. Studenternetværk Randers En væsentlig forudsætning for fremtidens vækst er virksomheders efterspørgsel efter og adgang til højtuddannet arbejdskraft. Medens al uddannelse er bedre end ingen uddannelse, så har særligt de lange videregående uddannelse betydning for den innovation og produktivitet, som er forudsætningen for konkurrencekraft og omstilling i et globaliseret marked. Ingen vækst uden produktivitet; ingen produktivitet uden innovation. Og jo højere uddannede medarbejdere, desto større innovationskraft har virksomheder. De ønskede resultater skabes ikke ved et snuptag, men kræver en fokuseret indsats, som kan holde tempo og fremdrift over mange år. Grundlæggende handler indsatsen om de virksomheder, som i højere grad skal efterspørge den rette arbejdskraft, og de højtuddannede, som i højere grad skal udbyde deres arbejdskraft og således finde det attraktivt at pendle til eller bosætte sig i Randers på grund af beskæftigelse. Det kræver en tålmodig, vedholdende og fokuseret indsats at gå målrettet efter at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til en by og en kommune, som ikke har været kendetegnet ved sit høje uddannelsesniveau. Her kan Randers Kommune lære meget af andre aktører i arbejdsmarkedet. De virksomheder, der vinder i kapløbet om den dygtigste arbejdskraft, er de virksomheder, som er i direkte kontakt med deres kommende medarbejdere, allerede medens disse er under uddannelse. De bedste virksomheder er også dem, der forstå at skabe relationer, hvor de unge kan genkende sig selv i virksomhedernes behov. Og det sker bedst ved at tale et sprog, som de unge forstår, appellerer til de unges drømme og ønsker og gøre det de steder, hvor de unge færdes i dagligdagen.

7 - 7 - Tilsvarende har universiteterne for længst forstået at udnytte virksomheders behov for at skabe relationer til de studerende og skabe værdi ved at give virksomheder adgang til de unge, medens de er under uddannelse. Samtidig har de dygtigste universiteter forstået fortsat at holde kontakten til de unge, når de er færdiguddannede, og når de ikke længere er unge. Derfor er der al mulig grund til for Randers Kommune at arbejde målrettet på at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Dette kræver en bred indsats. Og en vigtig del af denne indsats er at skabe relationer til den arbejdskraft, som Randers har brug for, medens denne arbejdskraft stadig er under uddannelse. At tiltrække højtuddannede til kommunen gøres således bedst ved rettidigt at skabe relationer til målgruppen og ved at skabe relationer til dem, der mest effektivt kan formidle det nødvendige budskab løbende. Derfor er de studerende ved AU og AAU, som kommer fra Randers, særligt interessante som formidlere af Randers-budskabet. Nogle af dem er flyttet fra byen. Andre bor her endnu. Men fælles for dem er, at de har et tilhørsforhold til Randers; de kender byen, dens historie og dens styrker og udfordringer. Og mindst lige så vigtigt: Disse studerende er selv en del af den målgruppe, som vi vil ramme. Hensigten med at etablere et studenternetværk for studerende med oprindelse i Randers er altså ikke at trække unge randrusianere hjem til den by, hvor de havde deres opvækst, eller for den sags skyld at fastholde dem. I stedet er hensigten at udnytte lokalkendskab og tilhørsforhold som et aktiv i tiltrækningen af de dygtigste uanset hvor de kommer fra. Samtidig er hensigten at aktivere netværket med henblik på at rekuttere medstuderende, som i en form for brugerdrevet innovation vil medvirke til at udvikle den rette model for at gøre byen attraktiv som bosætningskommune for højtuddannede og deres familier. Studenternetværket er altså en kommunikationsplatform til at sprede det gode budskab om Randers, men det er også en innovationsplatform til at sikre, at vi ikke spreder et falsk budskab, men derimod sikrer, at vi rent faktisk kan levere det rette produkt til de rette personer. På denne baggrund er en proces til forberedelse og etablering af et studenternetværk indledt. Processen har til hensigt at fortsætte kortlægningen af AU- og AAU-studentermassen med oprindelse i Randers (alder, køn, fag, anciennitet, adgangsgivende uddannelse) at headhunte studerende ildsjæle til netværket at kultivere og rekruttere aktive virksomheder til netværket at udvikle konceptet for et studenternetværk i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder samt headhuntede studerende fra Aalborg og Aarhus at pleje og aktivere netværket i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og randrusianske virksomheder med henblik på målrettede tilbud, aktiviteter og events i og uden for Randers E. Studiejobordning Randers Kommune bør afskaffe studiejobordningen i sin nuværende form og finde alternativer, som understøtter studerende i at finde studierelevante jobs i kommunen.

8 - 8 - Virksomheder og studerende bør kobles med henblik på, at de samarbejder om skabelse af studierelevante studiejobs, som begge parter efterspørger. Rammen herfor kan med fordel være samarbejdsaftalen med AAU (og en evt. tilsvarende aftale med AU) de i den kommende erhvervspolitik identificerede vækstlokomotiver samt understøttende indsatser studenternetværk Randers Se pkt. B, C, D. En indsats for studiejobs bør i fremtiden ikke begrænse sig til at gælde studerende, der bor i Randers.