Notat MHF/november Den svenske model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat MHF/november Den svenske model"

Transkript

1 Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder slægt og netværk) frem for institutionsanbringelser, samt at anbringelsernes varighed er kortere (især på institutionsanbringelserne) (Krevi, 2011 og 2012). Andre hæfter sig også ved, at den indeholder en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, en systematisk inddragelse af familien og netværket, en hyppig opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde i den enkelte kommune (i dette tilfælde Borås). Hvad kendetegner den svenske model? Relativt mange børn og unge anbringes i plejefamilier, herunder slægt og netværk, frem for i institutionelle tilbud Anbringelsestiden er kortere end i Danmark især når det gælder anbringelser på institutionelle tilbud Det politiske niveau følger op på alle anbringelser (frivillige og uden samtykke) hver 6. måned (lovkrav) Hver sagsbehandler har omkring børn og unge ad gangen, hvilket frigiver tid til en tættere sagsopfølgning og øvrige opfølgningsaktiviteter Sagsbehandlerne har det faglige fokus i arbejdet, men er samtidig bevidste om omkostningerne ved forskellige indsatser Der opstilles præcise mål for de visiterede indsatser, og der følges løbende og hyppigt op på, om målene er opfyldt Indsatstrappen De forskellige indsatser i sagsbehandlerens værktøjskasse er placeret på en indsatstrappe. Tankegangen i indsatstrappen er et normaliseringsperspektiv, der indebærer, at man så vidt muligt skal sætte ind med den mindst indgribende indsats. Og er man kommet op ad trappen, skal der arbejdes på at komme nedad igen. Man skal således først se, om der kan gives en indsats på nederste trin, og kun hvis det ikke er muligt, overvejes næste trin osv. Der startes altså så vidt muligt på det laveste trin. 1

2 Det tilstræbes, at opholdet på en institution (øverste trin) maksimalt varer 6 måneder, idet formålet med at være institutionsanbragt er at bryde en uhensigtsmæssig adfærd hos barnet eller den unge, og det tilstræbes, at et eventuelt institutionsophold er tilrettelagt, så det minder mest muligt om en almindelig hverdag. Så snart den unges uhensigtsmæssige adfærd er brudt, skal den unge bringes ned ad indsatstrappen igen, idet der er en bekymring for, at institutionsanbringelserne indebærer en smitteeffekt. Forskningen viser i øvrigt, at børn, der anbringes i en plejefamilie frem for en institution, klarer sig bedre som voksen, fordi de i højere grad lærer psykiske, sociale og praktiske kompetencer i plejefamilierne. Endvidere arbejdes der systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Målet i alle trin er, at det anbragte barn så vidt muligt skal hjem igen til sine biologiske forældre eller i hvert fald have en relation til dem. Dette er et udtryk for normaliseringsperspektivet. Sagsantallet Det tilstræbes, at sagsbehandlerne har omkring børn- og ungesager hver. Sagerne fordeles ud fra et pointsystem, hvor sagerne vægtes ud fra deres sværhedsgrad. Hver sagsbehandler bør ligge på 120 points (Borås metode). Pointdelingen er således: Undersøgelse på basis af anmeldelse: 9 point Undersøgelses på basis af ansøgning: 6 point Anbringelse: 6 point Indsats: 4 point Forhåndsbedømmelse: 2 point Socialrådgiverne peger på, at de forsøger at holde barnet/den unge så tæt på en normal opvækst som muligt. Denne målsætning oplever socialrådgiverne har ændret deres foranstaltningsmønster, bl.a. i form af en villighed til at prøve flere ting af i nærmiljøet, før mere indgribende indsatser sættes i værk. Pointfordelingen suppleres med en løbende dialog med nærmeste leder om sagsnormeringens omfang og belastningsgrad. Der sparres med leder og kolleger. Hvad er de økonomiske sammenhænge i modellen? Der er en række faktorer, der er forskellige mellem Borås Kommune og danske kommuner. Det er derfor vanskeligt at udpege én årsag til, at udgifterne til udsatte børn og unge ligger væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. Herunder listes en række medvirkende faktorer: Der er en kortere anbringelsestid på institutionstilbud, og anbringelse i netværk og plejefamilier prioriteres 44 % af de samlede udgifter til udsatte børn og unge ligger på trin % af udgifterne bruges på trin 5 (institutionsanbringelse) Sagsbehandlerne har en opmærksomhed på udgifter til de enkelte indsatser. Der bruges betegnelsen økonomisk medvidende. Det betyder, at valg af indsats er en faglig beslutning, men sagsbehandleren har samtidig en bevidsthed om omkostningerne ved de forskellige tilbud. Leverandørforhold: Borås Kommune har sine egne indsatser, ligesom den køber ydelser af andre leverandører - herunder private leverandører. Derudover er kommunen, sammen med 49 andre 2

3 kommuner, medejer af det tværkommunale aktieselskab Gryning Vård AB, der leverer en stor del af de indsatser, som kommunen benytter. Gryning Vård kan i kraft af sin størrelse tilbyde mange forskellige indsatser af høj kvalitet, kan lettere tilpasse sig udsving i efterspørgslen og har flere kompetencer samlet i én organisation. Endelig kan organisationen udvikle og afprøve nye metoder i et omfang, som de enkelte kommuner ikke har ressourcer til. Medejerskabet af kan have betydning for, dels at kommunen oftest kan tilbyde et specialtilbud (nichetilbud) til et barn/en ung, dels at modellen med et tværkommunalt aktieselskab måske er medvirkende til at holde udgifterne nede, da det ikke skal give overskud til en aktieholder. Samlet set kan denne konstruktion måske være medvirkende til, at de svenske udgifter ligger væsentligt under de danske?? Den svenske model i en dansk kontekst Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde ansvar for den sociale indsats rettet mod udsatte børn, unge og familier. Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen blev der lagt op til, at området for udsatte børn og unge tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje - herunder slægt, netværk og kommunale plejefamilier. Det indebærer bl.a., at sagsbehandleren altid skal overveje muligheden for en anbringelse i en plejefamilie. Intentionerne lægger sig således op ad den svenske model. Den svenske model indeholder et stort fokus på anbringelse i plejefamilier og et relativt lille brug af institutionsanbringelser. Dette er i modsætning til Danmark (2011-tal). Mere end hver 10. svenske anbringelse var i løbet af 2009 en slægts- eller netværksanbringelse. I Danmark var det kun tilfældet for knapt hver 20. anbringelse. Forskellen er særligt udtalt på 7-12-årsområdet. Der sker flere genanbringelser i Sverige end i Danmark. Mens lidt over hvert 10. danske anbringelsesforløb er en genanbringelse, gælder det lidt over hvert 5. svenske anbringelsesforløb. Sammenlignet med Danmark er anbringelsesvarigheden i Sverige betydeligt kortere. Det svenske anbringelsesmønster er væsentligt billigere end det danske, uden at det ser ud til at gå ud over kvaliteten. Flere danske kommuner har ladet sig inspirere af den svenske model, bl.a. Hvidovre, Randers, Aalborg og Haderslev: I Hvidovre indtænkes indsatstrappen i Hvidovres faglige strategi fra 2014 for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune, kaldet Lige muligheder. Randers Kommune overvejer at anvende Sverigesmodellen på Familieområdet Aalborg Kommune har udarbejdet en investeringsmodel med inspiration fra Herning Kommunes Sverigesmodel Haderslev Kommune er inspireret af modellen i forarbejdet til en strategi. Flere fynske kommuner er også nu i gang med at implementere Sverigesmodellen. Også Herning Kommune er stærkt inspireret af den svenske model og har været på studietur i Borås Kommune i Sverige. Herning Kommune må betegnes som den kommune, der er længst fremme med at forsøge at implementere den svenske model. Herning Kommune og Sverigesteamet I Herning Kommune har man oprettet Sverigesprogrammet (startede i 2013). Formålet med programmet er at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Der er etableret at såkaldt tværfagligt Sverigesteam i fire af kommunens skoledistrikter, og hvert team består af myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker, der sparrer med hinanden, og 3

4 i nogle af sagerne arbejder meget tæt sammen og måske endda tager ud til en familie sammen. Teamene er kendetegnet ved, at hver socialrådgiver har langt færre sager end normalt, og at den tværfaglige organisering er styrket. Sverigesprogrammets formål er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge i Herning Kommune. dette formål skal realiseres gennem implementeringen af 7 nye perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. et normaliseringsperspektiv: at sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk 2. et vidensperspektiv: at de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden på baggrund af forskning på området 3. et økonomisk perspektiv: at få mere for mindre på en klog måde 4. et tværfagligt perspektiv: at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 5. et sundhedsfremmende perspektiv: at de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres familier mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt 6. et inkluderende perspektiv: så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes 7. et beskæftigelsesfremmende perspektiv: så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie Programmet afprøves på 20 % af kommunens skoleelever. For sagsbehandleren betyder det, at de: har omkring 24 sager hver, hvilket er halvt så mange sager som tidligere får sagen helt fra begyndelsen (de har i dag en for-visitering, der starter sagen op, inden den overgives til sagsbehandleren) har en tættere dialog med de børn, der handler om følger hurtigere og oftere op hos de børn og familier, der har problemer. Målet er opfølgning hver 3. måned, hvor loven siger hver 6. måned 1. Det lavere sagstal er en forudsætning for en ny praksis, hvor rådgiverne har bedre tid til at dykke ned i de anbringelsessager, hvor der er vanskeligheder. Eksempelvis har de nu tid til at læse statusudtalelserne fra anbringelsesstedet i lyset af de forrige statusudtalelser, og tid til at forholde sig til, hvis indsatser ikke giver de forventede resultater. Sagsbehandlerne modtager ugerapporter fra anbringelsesstederne. Disse bruges til at følge udviklingen og målstyre indsatserne. 1 Den svenske model indeholder en række krav til sagsopfølgning på de forskellige niveauer. Læs eventuelt mere i rapporterne fra Krevi. 4

5 Socialrådgiverne oplever også, at de har mulighed for at opbygge bedre relationer med familierne, fordi de tilbringer mere tid med dem og kan dykke dybere ned i deres sag. Og endelig oplever de, at de i højere grad end tidligere har fået mulighed for at påtage sig en koordinerende rolle i de situationer, hvor indsatsen rettet mod børnene skal ses i sammenhæng med fx jobindsats eller integrationsindsats for forældrene. Socialrådgiverne beskriver, ar den hyppige opfølgning og den tætte kontakt med familierne givere dem mulighed for bedre at kunne vurdere effekten af igangsatte indsatser samt vurdere, hvad der bør igangsættes fremover. Muligheden for øget opfølgning gør, at rådgiverne kan følge væsentligt bedre med i den enkelte families og barns udvikling. Socialrådgiverne oplever, at de nu har fået myndigheden tilbage dvs. at de oplever, at de er bedre i stand til at handle ud fra deres faglige vurdering. De undgår at være nødsaget til at producere akutte løsninger, men oplever, at de bedre kan træffe de fagligt bedste De foreløbige resultater fra Herning viser, at: sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagefunktion. Sagsbehandlerne oplever, at de kan arbejde forebyggende i sagerne helt fra begyndelsen et velfungerende tværfagligt samarbejde giver fælles sager og fælles indsats. Det tætte samarbejde mellem rådgivere, PPR og sundhedsplejersker danner grobund for en tæt faglig sparring, indsats og koordinering og for en meget tidlig indsats i sagerne. Alle faggrupper peger på dette som en væsentligt styrke ved projektet, som de oplever har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. Der er mere dialog og tættere kontakt med familierne og leverandørerne, og rådgiverne er mere tilgængelige for familierne og samarbejdspartnerne. Det bedre kendskab gør, at socialrådgiverne føler sig bedre klædt på til at træffe kvalificerede beslutninger om nøjagtigt hvilken indsats, familien har brug for. Der er et økonomisk potentiale forbundet med den nye måde at arbejde på. Men det kræver investeringer først. Således har Herning Kommune investeret knap 9 mio. kr. over 4 år, med et forventet udbytte på 10,5 mio. kr. efter de fire år altså en besparelse på 1,5 mio. kr., der dog først hentes ind efter en periode. Der skal derfor være politisk vilje til, at der i en opstartsperiode sker et merforbrug på området. Opmærksomhedspunkter Det er vigtigt at være opmærksom på, at det lave sagstal ikke betyder, at man blot skal gøre det samme, som man hele tiden har gjort, bare med færre sager. Det lave sagstal er en forudsætning for, at der kan gennemføres meget hyppige opfølgninger i sagerne og dermed anvendes langt mere tid på den enkelte sag. I Sverigesteamet følges der i anbringelsessager op efter to uger og derefter hver 6. uge. Ved forebyggende foranstaltninger sker første opfølgning efter fire uger og derefter hver 3. måned. Dette er mere, end lovgivningen foreskriver. Sverigesmodellen er ikke et quick-fix. En forudsætning for at lykkes med den nye model er, at den faglige ballast hos medarbejderne er på plads. Såfremt der ønskes en evaluering af det faglige niveau i sagsbehandlergruppen kan forskellige tiltag tages i brug. Randers Kommune har eksempelvist indledt et samarbejde med Socialstyrelsens Task Force. Analysen skal belyse styrker og svagheder og følges op af en udviklingsplan, der skal sikre den nødvendige kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Dansk socialrådgiverforening anbefaler i dag et sagstal mellem sager. 5

6 De tætte relationer med familierne kan åbne for, at man kommer så tæt på, at vanskelige samtaler skal tages. Her kan der være brug for, at sagsbehandlerne er klædt godt på til disse og have vejledning i spørgeteknikker. Fare for at komme til at agere terapeut. Socialrådgiverne beskriver, at normaliseringsprincippet er meget styrende for, hvornår og hvordan indsatser efter 52 vælges. Eksempelvis forsøges anbringelser holdt på et halvt år. Der bruges mere tid på at matche det rigtige opholdssted til barnet/den unge. Socialrådgiverne oplever at have mere is i maven i forhold til at lave indsatser i hjemmet frem for at anbringe. Den store fokus på tidsafgrænsede indsatser og målbare mål betyder et stort fokus på adfærd og læring. Det kan derfor være en udfordring at finde plads og tid til at arbejde med de emotionelle indre aspekter hos børnene/de unge. Kilder og læs mere: Den svenske model. Et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. August Krevi. Hentet på KORAs hjemmeside Tæt på en svensk kommune. Inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. Marts Krevi Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune. Oktober Børne- og Velfærdsforvaltningen. Sverigesmodellen. Oktober Før an følg med følg op. Projektbeskrivelse, Haderslev Kommune 2014 Sveriges-modellen sårbare børn og unge. Overvejelser vedrørende anvendelse af Sverigesmodellen på Familieområdet i Randers Kommune. Maj Randers Kommune, Børn og Skoleudvalget. Sverigesmodellen i praksis. erfaringer fra Herning Kommune efter to år. April KORA. 6

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Hvad gør svenskerne?

Hvad gør svenskerne? Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Sverigesmodellen i praksis

Sverigesmodellen i praksis Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer

Læs mere

Den svenske model - DSM Dagsorden

Den svenske model - DSM Dagsorden Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring: 1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Børn og Unge August 2013

Børn og Unge August 2013 Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Notat vedrørende besparelsesforslag med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet.

Notat vedrørende besparelsesforslag med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet. Allerød Kommune Notat vedrørende besparelsesforslag 2016-19 med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet. Ifølge Kommunaløkonomisk forum 2015 har Allerød kommune de laveste

Læs mere

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar

Læs mere

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser - Fremtidens indsatser Indhold Baggrund... 3 Assens Kommune vil noget mere... 3 Sverigesmodellen.... 4 Familierådslagning / netværksrådslagning... 5 Hvad er Model Assens?... 6 Indsatstrappe model Assens....

Læs mere

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet

Læs mere

Anbringelse i slægt eller netværk

Anbringelse i slægt eller netværk Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse

Læs mere

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1 Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået

Læs mere

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Forord. Marts 2012 Torben Buse Direktør. /Forord, Tæt på en svensk kommune. 1 KREVI 2010, KREVI 2011a

Forord. Marts 2012 Torben Buse Direktør. /Forord, Tæt på en svensk kommune. 1 KREVI 2010, KREVI 2011a Marts 2012 Forord Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen er der lagt op til, at området for udsatte børn og unge skal tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje herunder slægt og netværk

Læs mere

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende

Læs mere

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016. Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution

Læs mere

Kontrakt for. HandicapCenter Herning

Kontrakt for. HandicapCenter Herning Kontrakt for HandicapCenter Herning Center for Børn og Forebyggelse Børn og Unge 2014 1 Kontrakten beskriver rammerne for driften af HandicapCenter Herning, Brændgårdvej 99, 7400 Herning. Derudover danner

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen Børn & Unge Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg

Læs mere

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 63641 Brevid. 1680589 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser 28. november 2013 Kommissorium...

Læs mere

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Indledning I forliget om budget 2016-2019 er alle partier i Byrådet enige om, at det undersøges hvorvidt den såkaldte Herning-/Sverigesmodel på myndighedsområdet

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen. Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Udviklingsstrategi Børn og Familie

Udviklingsstrategi Børn og Familie Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune 2016-19 April 2016 Side 1 af 16 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

til anbringelsesområdet steget med 13 %, og områdets udgiftsniveau ud- gør en stigende udfordring for de danske kommuner, der er pressede økonomien.

til anbringelsesområdet steget med 13 %, og områdets udgiftsniveau ud- gør en stigende udfordring for de danske kommuner, der er pressede økonomien. August 2011 Resumee Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet hører til blandt de mest indgribende foranstaltninger, som en kommune kan iværksætte over for sine borgere. Samtidig udgør anbringelsesforløbene

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Udvalg Samtlige udvalg

Udvalg Samtlige udvalg Drift - Yderligere Opprioriteringer 2017-2020 (alle tal i 1.000 kr. og 2017 priser) Angives som nettoeffekt +:Merudgift/mindreindtægt, -: Mindreudgift/merindtægt Udvalg Samtlige udvalg Udvalg Lb.nr. 2017

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Resultat/effektbaseret fokus og styring i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Kolding Kommune har allerede fuldt implementeret

Læs mere

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget. Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere