Jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at vi skal tilbage til kun at beskæftige os med fysik. Henrik Bernberg, Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at vi skal tilbage til kun at beskæftige os med fysik. Henrik Bernberg, Randers Kommune"

Transkript

1 Konklusion

2 8. Konklusion Jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at vi skal tilbage til kun at beskæftige os med fysik. Henrik Bernberg, Randers Kommune Formålet med denne rapport er at sætte begrebet kommunal branding på dagsordenen og bidrage til en større forståelse af, hvad kommunal branding er, og hvordan branding udøves i kommunerne. Rapporten udspringer af de senere års stigende fokusering på begrebet branding i de danske kommuner og på baggrund heraf nogle initierende overvejelser omkring, hvad denne stigende interesse skyldes, og hvilke relationer der er mellem kommunal branding og den fysiske planlægning. Disse overvejelser bunder i vores observationer af forskellige former for brandingstrategier og projekter, der beskæftiger sig med byudvikling fra det meget konkrete fysiske til det mere abstrakte og strategiske. Rapporten arbejder på denne baggrund med en tese, der beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt planlægning som den entydigt fysiske arealregulerende praksis har mistet sin aktualitet og værdi som den afgørende faktor for byens udvikling, og om kommunal branding er på vej til at overtage en del af styringen med byens udvikling. Ovenstående overvejelser har ligget til grund for denne rapports problemformulering, som beskæftiger sig med følgende hovedspørgsmål: Hovedspørgsmål: Hvordan udøves branding i kommunerne, og hvordan er de indbyrdes relationer mellem kommunal branding og fysisk planlægning? Hovedspørgsmålet er tilnærmet ud fra en historisk og teoretisk behandling af begreberne branding, place branding og planlægning, mens den metodiske fremgangsmåde omfatter en spørgeskemaundersøgelse og en analyse af, hvordan branding konkret udfolder sig i to danske kommuner. 8.1 Kommunal branding er mere end et logo Branding er i dag et komplekst mangesidigt begreb, der er gået bag om den traditionelle produkt branding tankegang med den tilhørende markedsdrevne praksis og har bevæget sig ind på andre mere komplekse arenaer. I dag brandes selve virksomheden, kommunen eller byen og begreber såsom corporate branding, city branding, urban branding og place branding er opstået. Med definitionen kommunal branding føjer vi endnu en term til rækken af begrebsudtryk for branding af steder. Definitionen skal opfattes som et udtryk for, at vi ønsker at betone det kommunale aspekt i brandingen af steder og dermed også den kommunale organisations andel i brandingindsatsen. Dette fordi branding i kommunalt regi er et relativt uudforsket emne og samtidig kan forventes at blive en integreret praksis i flere og flere danske kommuner i fremtiden, hvilket vi med denne rapport til dels kan underbygge. Et stigende kommunalt engagement i brandingaktiviteter er et realistisk fremtidsscenario kommunal branding er ingen døgnflue. 154

3 Kommunal branding er derfor et emne, som bør få en større overvågenhed i de kommende år både blandt praktikere og ikke mindst på forskningsområdet. Denne rapport er et forsøg på at skabe en sådan større opmærksomhed og forståelse for kommunal branding, hvor vi blandt mange forskellige mulige tilgange specifikt har valgt at belyse fænomenet ud fra en den planlægningsfaglige tilgang. Definitionen af kommunal branding tager sit udgangspunkt i en teoretisering over begreberne place branding og corporate branding, hvilket har resulteret i følgende opsummering af begrebet: Kommunal branding: - Kommunal branding er en kommunikativ og strategisk proces, der involverer både interne og eksterne aktører og handler om at lede hele kommunen og dens relationer ud fra en fælles identitetsopfattelse i bestræbelserne på at styrke kommunens konkurrencekraft via differentiering. Et allerede udbredt fænomen Kommunal branding er i dag et allerede udbredt fænomen! 62 ud af de 150 adspurgte kommuner arbejder således eksplicit med branding. Forståelsen af begrebet branding i de 62 kommuner er ikke entydig. Formålet er at skabe en fælles identitet samt at kunne tiltrække virksomheder, borgere og virksomheder, og det står klart at kommunerne ikke kun opfatter midlerne i brandingen som værende logoer og slogans. Det er også information, kultur og byudvikling. Der er tilsyneladende sket en stigning inden for de seneste 3 4 år og tendensen kan forventes at forsætte. Udbredelsen af brandingen har ikke noget klart geografisk mønster, men der er en klar tendens til, at branding er mere udbredt i de større kommuner med over indbyggere. Dette er især interessant i forhold til den snarligt forestående kommunesammenlægning, hvor de fleste nye storkommuner får over indbyggere. Hvis undersøgelsens resultater direkte ekstrapoleres over på de nye storkommuner, kan det således forventes, at en langt større andel af kommunerne vil tage branding i anvendelse inden for de nærmeste år. En række af kommunerne påpeger således også, at brandingarbejdet allerede er påbegyndt i den nye kommune. Fremkomsten af branding i kommunalt regi kan siges at være fremprovokeret af en stigende interurban konkurrence. Globaliseringen kan anses som værende en af de vigtige drivkræfter bag denne udvikling, men også den overordnede landsplanlægning kan siges at have skabt en større konkurrence mellem byer. Globaliseringen kan både manifestere sig fysisk, eks. i form af virksomhedslukninger, eller italesættes som en handlingsangivende diskurs, hvilket ESDP et (The European Spatial Development Perspective) og de seneste landsplanredegørelser er eksempler på. Landsplanredegørelsernes senere års pendling mellem nærmest modsatrettede udviklingsperspektiver synes nu for alvor afløst af en erkendelse af landsplanlægningens relativt begrænsede indflydelse på de overordnede linier i samfundsudviklingen. Med denne erkendelse lægges der op til en øget differentieret regional udvikling og en, efter vores vurdering, deraf afledt større interurban konkurrence. Startskuddet har dermed lydt til en større udbredelse af kommunal branding. Fra markedsføring til kommunal branding Forskellen på denne rapports definition på kommunal branding og tidligere tiders forståelse og anvendelse af branding er, at perspektivet gennem årene er blevet bredt ud i kraft af, at begre 155

4 bet indgår i stadig flere sammenhænge. Som det fremgår af denne rapports definition af kommunal branding, er der, på trods af et udvidet fokus på brandingen end de traditionelle opfattelser af branding, bibeholdt nogle grundlæggende karakteristika i definitionen. Således handler det bl.a. om at differentiere sig og derved kunne skabe en konkurrencemæssig fordel, hvilket har været selve formålet med brandingen siden første byer og områder begyndte at brande sig. Branding af steder er ikke et nyopfundet fænomen, men en praksis der i over hundrede år har fundet sted og har ændret sig op gennem historien i takt med ændringer i samfundsudviklingen. Fra de første eksempler på ren markedsføring af god landbrugsjord i 1800 tallets Amerika, over bl.a. markedsføring af sunde engelske forstadsmiljøer og afholdelsen af verdensomspændende industriudstillinger har branding af steder i dag udviklet sig til en proces, der handler om meget mere end ren markedsføring. At kunne markere sig og være synlig som by eller område har således været en kendt praksis i mange år. Byerne markedsfører sig i dag i mange tilfælde gennem oplevelsesorienterede aktiviteter såsom sportsarrangementer, koncerter og andre kulturelle begivenheder. Oplevelser, der vækker følelser. Det at kunne skabe en følelsesmæssig relation til forbrugeren er i dag en stor andel af et produkts værdi. Det må således i en kommunal kontekst være en opgave i brandingen at kunne skabe en positiv følelsesmæssig relation til sin målgruppe. Det handler derfor om at kunne markere sig og samtidig skabe en emotionel kontakt. Da kommunerne i mange tilfælde kan tilbyde de samme ting som konkurrenterne, handler det om at skabe en bestemt opfattelse af en kommune i borgernes hoveder en opfattelse, der bygger på nogle unikke tilbud/løfter. En parcelhusgrund er som antydet i Horsens ikke blot et stykke jord, hvor man kan bygge et hus. En parcelhusgrund kan anses for at være køb af en kvalitetsmæssig unik grund, oplevelser, en livsstil og et image. Går man bag facaden, det umiddelbare og de iøjnefaldende logoer og smarte slogans, kan branding i kommunerne i dag vise sig at være en kommunikativ, strategisk og ledelsesmæssig proces, der handler om identitet, image og visioner og ikke blot bygger på en kampagnedrevet praksis. Dette er tilfældet i denne rapports to casestudier 8.2 Fra arbejderby til? Historisk set er både Randers og Horsens arbejderbyer og har begge været mærket globaliseringens virkninger, blandt andet i form af lukning af produktionsvirksomheder. For Randers vedkommende har flere af de lukningsramte virksomheder i årtier beskæftiget en stor del af byens borgere og har derfor haft stor betydning for byens og borgernes identitet. Horsens er stadig præget af sin industri, men begge byer har været inde i en strukturel omstillingsfase, hvor de har skullet forholde sig til deres rolle og identitet som byer som følge af de strukturelle ændringer, der til dels er forårsaget af udefrakommende kræfter. Begge kommuner har dog generelt oplevet en stigende vækst de senere år. Randers umiddelbart mest på erhvervsområdet og Horsens med flest tilflyttere, hvilket de to byers respektive brandingprocesser muligvis kan have en andel i. Op gennem 1990 erne lider Randers og Horsens begge af et negativt image og selvbillede. Randers kendes som voldens by og står for mange af de fraflyttende borgere som et sted, hvor man ikke ønsker at sine børn skal vokse op. I Horsens har borgerne ligeledes en negativ opfattelse af byen og en manglende tro på eget værd og formåen, og byen bliver af omverdenen oftest kædet sammen med vold og statsfængslet. Statsfængslet står som symbolet på Horsens image. Erkendelsen af disse tilstande, er den direkte anledning til, at disse to byer begynder deres respektive brandingprocesser. 156

5 8.3 Branding udøves gennem netværk og deltagelse Der er i de to byer tale om forskellige tilgange til brandingen. I Randers Kommune er brandingprocessen rettet mod at undgå, at folk flytter fra kommunen, mens det i Horsens Kommune i højere grad handler om at gøre byen kendt for noget andet og mere positivt end et fængsel. Processen i Horsens er således mere udadvendt end indadskuende, og i Randers gør det modsatte sig gældende. Horsens et samarbejde om kulturen Finansieret af erhvervslivet går PR gruppen, bestående af flere af byens centrale aktører, i Horsens i 1998 i gang med arbejdet, som udspringer af erhvervs og turistchefens initiativ tilbage i Det sker med den første mislykkede brandingproces tilbage fra 80 erne i baghovedet, hvor brandingen kun viser sig at få minimal effekt. Primært fordi den slet ikke bliver forankret internt i byen, før de rent markedsføringsmæssige tiltag iværksættes. Forsøget på at ændre det dårlige image ved blot at italesætte en udvikling og reklamere sig ud af problemerne viser sig ingen effekt at have. Kommunal branding er meget mere og andet end markedsføring, når den fungerer. På trods af at formålet med brandingprocessen er at ændre Horsens image, er man bevidst om at processen skal forankres internt i byen. Både som samarbejdsrelationer mellem den kommunale organisation og erhvervslivet, men også i forhold til borgerne. Som et resultat af en række forskellige omstændigheder ender byens varemærke med at blive kulturen stort anlagte oplevelsesorienterede begivenheder. Kulturen bliver det opmærksomhedsvindue som kan profilere byen. At kulturen bliver centrum for brandingprocessen skyldes bl.a. ny dynamik på borgmestergangen, en initiativrig teaterdirektør og flere tidligere succeser med større arrangementer på kulturområdet. Med lånte fjer profilerer Horsens sig via koncerter med Bob Dylan, Robbie Williams og senest Rolling Stones og Madonna, men også den årlige Middelalderfestival får en central rolle. Afholdelsen af sådanne arrangementer er med til at eksponere byen udadtil. Det er dog vigtigt at være opmærksom på den bagvedliggende proces. De aktiviteter og den planlægning, der går forud for afholdelsen af sådanne arrangementer. Det handler om samarbejde, ildsjæle, og fællesskab, hvor byen på forskellige niveauer står sammen fra byens iværksættende kræfter får ideen og indleder den overordnede planlægning til selve afholdelsen af arrangementet med hjælp fra et utal af frivillige borgere. Arrangementer af den karakter, der afholdes i Horsens og kan ses som en del af brandingprocessen, kan dermed være med til at understøtte eller skabe nye netværksrelationer. På den måde forankres brandingen bredt i Horsens. De samlende kulturelle fællesarrangementer skaber grobund for en klar identitetsopfattelse, et stærkt fællesskab samt øget dialog og kommunikation på tværs i byen. Randers et spørgsmål om identitet I Randers bliver ideen om brandingen skabt i et samarbejde mellem Erhvervs og Udviklingsrådet og Randers Kommune, der i en periode kører to sideløbende projekter med fokus på at ændre byens identitetsopfattelse. Begge parter er af den tro, at en mere positiv identitetsopfattelse og et styrket fællesskab er en del af forudsætningen for at kunne vende den negative fraflytningstendens og kunne markere sig positivt udadtil. Brandingprocessen finansieres delvist af erhvervslivet og af kommunen. Der er på samme måde som i Horsens tale om et meget tæt samarbejde mellem erhvervslivets organisationer, byens interesseorganisationer og den kommunale organisation under medvirken af både politikere og embedsmænd. Således er bran 157

6 dingprocessen i sig selv med til at øge kommunikationen på tværs i byen mellem offentlige og private aktører. Borgerne bliver i Randers involveret under et borgermøde, hvor det engagerede konsulentfirma fortæller om konklusionerne af en rapport omhandlende byens identitet. Borgerne er således ligesom i Horsens ikke direkte involveret i de overordnede beslutninger undervejs. På trods af et relativt stort fremmøde, i forhold til andre borgermøder, kan det synes svært at forankre brandingprocessen gennem enkeltstående informationsmøder. Vi er ikke vidende om aktiviteter, der i samme grad som i Horsens har været med til at samle borgerne og erhvervslivet, og kan på denne baggrund kun konkludere, at brandingen ikke tyder på at være forankret blandt borgerne i lige så høj grad som i Horsens. I begge byer inddrages stort set hele byen blot på forskellige niveauer i processen, men begge processer kan siges at være bygget op omkring kommunikation. Dette er med til at understøtte spørgeskemaundersøgelsens resultater om en relativ mangfoldig inddragelse af aktører i kommunal branding. I både Horsens og Randers er processen blevet hjulpet i gang af et konsulentfirma, hvilket også er en udpræget tendens blandt de adspurgte kommuner og kan være et udtryk for at brandingen tages seriøst, eller at der er behov for nye øjne på tingene, da branding også er en inadskuende selvransagende proces, hvor byen finder frem til sin identitet. Branding forudsætter ligeværd Kommunal branding forudsætter en stor grad af ligeværd mellem de involverede aktører. Dette skyldes at processen bygger på frivillig deltagelse. Kan de involverede parter derfor ikke se noget formål ved at deltage, kan de blot trække sig ud, hvorved både dialogen og det økonomiske grundlag for brandingen kan gå tabt og dermed også en del af den dynamik, brandingen synes at kunne skabe. Branding handler om at lede hele byen og alle dens relationer ud fra en fælles identitetsopfattelse. Brandingprocessen forudsætter derfor en erkendelse af en indbyrdes ressource og interesseafhængighed og derfor må den kommunale organisation give afkald på visse kompetencer og magtbeføjelser, hvorved grænsen mellem offentlig og privat i højere grad kan siges at blive udvisket. Netværksstyring skal dog ikke betragtes som et onde, men som en mulighed ja nærmest en nødvendighed for at kunne skabe et stærkt fælles accepteret brand. Men det er her vigtigt at pointere at borgerne ikke må blive glemt, da de også er en del af kommunen på lige fod med erhvervslivet og kommunen. Nyder brandet ikke bred opbakning, vil der være risiko for, at brandingen bliver virkningsløs eller medfører konflikter. Da brandingen i begge byer synes at kunne appellere til borgerne i højere grad end den traditionelle planlægning, kan kommunal branding i kraft af denne kommunikative styrke potentielt være med til at forbedre den generelle dialog med borgerne om byens udvikling. Dette forudsætter, at borgerinddragelsen ikke reduceres til blot at beskæftige sig med billetkontrol eller salg af pølser til diverse arrangementer. Hvis borgerdeltagelsen i brandingen således kan anvendes konstruktivt i forhold til at skabe større deltagelse i planlægningen, kan grundprincippet i planlægningen om borgerinddragelse styrkes med kommunal branding. 8.4 Kommunal branding understøtter og styrker planlægningen Planlægning har siden den første brugbare byplanlov i 1938 haft til opgave at styre byudviklingen gennem fysisk arealregulerende planlægning. Denne form for planlægning havde sine velmagtsdage under parcelhusboomet i 60 erne og 70 erne og blev anset for at være en betydningsfuld faktor for skabelsen af velfærdssamfundet. Den voldsomme vækst i parcelhusbyggeri 158

7 skabte knaphed på arealer og medførte vedtagelsen af en række planlove, der samlet set kan siges at ligge til grund for nutidens plansystem. Den traditionelle fysiske arealregulering har mistet sin aktualitet Planstrategien kan siges at være opstået som en reaktion på, at mange kommuner ikke reviderede deres kommuneplan op gennem 90 erne. Umiddelbart ikke fordi kommunerne decideret forsøgte at være trodsige, men nok snarere som et resultat af at kommuneplanen som traditionel fysisk arealregulering var begyndt at miste sin aktualitet. Dette bl.a. som følge af en begyndende omstrukturering i samfundet, hvor globaliseringen spiller en rolle. Den begyndende overgang til et vidensamfund har haft den arealmæssige konsekvens, at behovet for nye arealudlæg er kraftigt reduceret hvis ikke forsvundet, idet virksomhederne i dag oftest fylder mindre pr. arbejdsplads. I takt med at byerne i højere grad synes overladt til sig selv vurderet ud fra den seneste landsplanredegørelse, påhviler der umiddelbart byerne et større ansvar for egen udvikling. Behovet for at fortage arealregulerende indgreb synes at være reduceret til fordel for evnen til at skabe den ønskede udvikling og vækst. I dagens Danmark synes der overordnet betragtet ikke at være en decideret knaphed på arealer til byudvikling. I Randers har kommunen ved de seneste nyrevisioner af kommuneplanen således oplevet, at der i kommuneplanperioden er kommet en større rummelighed til byudvikling til trods for, at der stadig bygges en del. Kommunal branding som et element i strategisk planlægning Spørgeskemaundersøgelsens resultater angående forholdet mellem branding og fysiske planlægning har ikke givet nogle entydige resultater, hvorfor disse må opfattes som en række indikationer på sammenhængen. Dog synes der at være en udbredt forståelse af at fysisk planlægning og branding ikke kan adskilles. Der gives udtryk for et indbyrdes påvirkningsforhold, der går begge veje, men særligt værd at bemærke er, at 75 % af de adspurgte mener, at den fysiske planlægning påvirkes af branding og 70 % mener, at kommuneplanen eller planstrategien er med til at brande kommunen. I både Horsens og Randers Kommune har planstrategien betydning som en bevidstgørende proces, hvor kommunens udviklingsretning, som den opfattes af politikerne og til dels også byens øvrige aktører, gøres eksplicit. Kommunal branding er i et mindre omfang integreret i planstrategierne. I Horsens som en fokusering på image og i Randers som en fokusering på identitet. Dermed kan det konkluderes, at elementer af kommunal branding er ved at vinde begyndende indpas i den måde, disse to kommuner tænker strategisk planlægning på. Samtidig kan planstrategidokumentet som i Randers være med til at skabe en intern forankring af de politiske visioner i kraft af at være blevet husstandsomdelt. Således optræder planstrategidokumentet som en del af den kommunale branding, mens brandingen også kan være medvirkende til at skabe den ønskede udvikling, og der er derfor et gensidigt påvirkningsforhold mellem brandingen og planstrategien. Procesmæssig kan brandingen supplere den kommunikationsproces, der allerede foregår i forbindelse med planstrategien i de to kommuner. Dette fordi brandingprocessen kan siges at være mere frigjort og muligvis mere dynamisk end planstrategiprocessen, idet denne er bundet af lovgivning, hvorved noget af dynamikken kan gå tabt. Branding er ikke en faseopdelt proces og kun i meget begrænset omfang eksplicit. Kommunal branding er én lang kommunikativ proces og fungerer primært som et dialogredskab i de to kommuner. Derved kan brandingprocessen anses som en supplerende kommunikativ proces. 159

8 I begge processer diskuteres byudvikling, men brandingen kan af den grund ikke opfattes som et direkte anslag mod den strategiske planlægning. Dette bl.a. fordi begge processer involverer flere af de samme aktørgrupper og foregår i meget sammenlignelige netværk. Samtidig kan brandingen være underlagt vedtagne politikker og planer som i Horsens, og det er hverken i Randers eller Horsens brandinggruppernes formål at udvikle nye ideer. Der diskuteres og italesættes primært allerede kendte ideer, og på den måde bliver brandingen ikke konfrontativ overfor planlægningen. Brandingen kan derimod være med til at præge den bypolitiske dagsorden med brandingens rationale og vinkel på byudviklingen en tilgang der står i kontrast til den traditionelle fysiske planlægnings måde at tænke byudvikling. Dermed kan kommunal branding være med til at brede perspektivet på planlægningen ud, og kommunal branding bør ud fra vores vurdering i højere grad opfattes som et vigtigt supplement nærmere end en trussel mod den strategiske planlægning. Når de bypolitiske diskussioner, som i tilfældet med brandingprocesserne i Horsens og Randers, eksploderer ud af det kommunale hierarkiske system og imploderer i mindre enheder såsom PR gruppen i Horsens og Fokusgruppen for Branding i Randers, kan det betragtes som et demokratisk problem. Dette er dog ikke umiddelbart tilfældet i hverken Randers eller Horsens. I Fokusgruppen for Branding repræsenterer de fire byrådspolitikere partipolitisk 20 ud af byrådets 25 politikere, og i Horsens refererer PR gruppen tilbage til byrådet, som således endeligt vedtager PR strategien. Samtidig skal det bemærkes, at den strategiske planlægning i begge kommuner ligeledes er organiseret og påvirket af diskussioner i netværk, der stort set omfatter de samme aktørgrupper. På trods af at brandingprocessen fordrer en delvis afgivelse af beslutningskompetencen, kan kommunal branding derfor samlet vurderet ikke siges at tilføre den offentlige planlægning et demokratisk underskud. Kommunal branding er i højere grad til gavn for planlægningen. Branding, transformationsprocesser og planlægning Kommunal branding er et værktøj, der kan sætte fokus på andre aspekter af de fysiske transformationsprocesser, som den fysiske planlægning traditionelt set ikke beskæftiger sig med eller har for øje. Et steds udviklingspotentiale afhænger ikke kun af de fysiske omgivelser og den geografiske placering, men i høj grad også af ildsjæle, det menneskelige initiativ, vilje, evne, held og organiseringen af processen. Brandingprocessen synes i Horsens således at være igangsat i en periode, hvor flere faktorer spiller sammen. Byen har nogle ildsjæle, et proaktivt erhvervsliv, dynamik på borgmestergangen og endelig har Horsens også opnået sportslig succes i de senere år. Alt sammen noget der kan være med til at påvirke identiteten og imaget. I Randers bliver fraflytningsproblemet først tænkt ud fra den traditionelle arealregulerende planpraksis, men kommunen indser tidligt, at problemet ikke står til at løse via nye arealudlæg eller lignende arealregulerende tiltag. Problemet bunder i en negativ selvopfattelse og må derfor nødvendigvis også løses ved at arbejde med identiteten i Randers. Konklusionen må derfor være, at den traditionelle fysiske planlægning ikke altid er nok til at skabe den ønskede udvikling, men kan få værdi når den tænkes sammen med kommunal branding og transformationsprocesser. Planlægning er ikke en teknokratisk øvelse, der udelukkende handler om at styre og kontrollere byudviklingen gennem arealregulering. Planlægning er i dag også en bypolitisk proces, hvor mange aktører er involveret og har del i beslutningskompetencen. Branding kan potentielt være med til at ændre udviklingen i byen i kraft af at kunne håndtere udfordringerne omkring omdømme og identitet, der forekommer at være vigtige elementer i en bys transformationsproces. 160

9 Den arealregulerende fysiske planlægning kan ikke stå alene. Udfordringen for planlægningen bliver derfor i fremtiden ikke at slå stregerne i den fysiske planlægning, men at tænke identitet og image ind i planlægningen samt sikre den dynamik, der skal til for at skabe vækst. Kommunal branding kan derfor anvendes som et konkret instrument, der supplerer den traditionelle fysiske planlægning, både qua den understøttende kommunikation og muligheden for at trække en bys identitet og image i en bestemt retning. Kommunal branding kan derfor i sidste ende være medvirkende til at skabe en højere grad af målopfyldelse i planlægning. 8.5 Afsluttende betragtninger At arbejde med identitet og image i byudviklingen stiller nogle fornyede krav til planlægningen. Det betyder ikke, at planlægningen har udspillet sin rolle. Snarere tværtimod. Den fysiske planlægning har stadig en essentiel betydning som skaber af de nødvendig fysiske rammer og kan i sig selv også medvirke til at brande en by. Det betyder ud fra vores synspunkt nærmere, at perspektivet på planlægningen skal bredes ud, så det ud over de nuværende perspektiver, herunder det fysiske perspektiv, også kommer til at omfatte en bevidsthed om, hvordan identitet, selvopfattelse og image spiller sammen med byudviklingen og byens transformationsprocesser. Det betyder ud fra vores vurdering også, at en succesfuld planlægningsproces på det strategiske niveau fordrer en større integration af branding i planlægningen. Ikke forstået på den måde, at planlægningen skal iklædes alle brandingens klæder, men at planlægningen bør være opmærksom på og også beskæftige sig med løsninger, der i samspil med den fysiske planlægning kan skabe forudsætningerne for, at den tilstræbte udvikling i højere grad kan nås. På den ene side kan kommunal branding derfor opfattes som et kærkomment supplement til den kommunale planlægning, hvor den entydigt arealregulerende fysiske planlægning synes at have mistet noget af sin værdi. Den naturlige anbefaling til fremtidens planlægning i kommunerne er derfor, at planlægning skal tænkes i en bredere kontekst, end der har været tradition for. På den anden side kan kommunal branding også opfattes som planlægningens modstander, der med sin lidt flygtige og i særdeleshed opmærksomhedsskabende karakter kan tage fokus væk fra planlægningen og de velovervejede beslutninger. Den fysiske planlægning er efter vores vurdering dog en del af fundamentet for en succesfuld brandingproces og kan i sig selv også være med til at markedsføre byen eller påvirke byens identitet som netop er udgangspunktet for Randers Erhvervs og Udviklingsråds arbejde med infrastruktur under overskriften: Infrastruktur og mental vækst. Kulturen og oplevelser kan således være med til at bane vejen eller skabe opmærksomhed omkring en by, men hvis byen i øvrigt er forslummet eller uindbydende, har brandingen ikke samme effekt. Planlægningen kan derfor have behov for at skulle markere sig og fastholde sin position som en betydningsfuld brik i bestræbelserne på at skabe gode rammevilkår for kommunens borgere, erhvervsliv og øvrige aktører. Den traditionelle fysiske planlægning skal kunne give politikerne, erhvervslivet og borgerne et kvalificeret med og modspil Vi ser dog grundlæggende kommunal branding som en mulighed i planlægningen, men det er efter vores opfattelse vigtigt, at planlægningen formår at balancere mellem den fysisk funktionelle tilgang og brandingens tilgang til planlægningen. I Horsens har man besluttet sig for vækst og udvikling. Derfor vil brandingen også spille en afgørende rolle fremover. Bjarne Gregersen, Horsens Kommune 161

10 8.6 Anbefalinger På baggrund af denne rapport har vi valgt at opstille følgende anbefalinger til, hvordan kommunal branding i samspil med planlægningen bør gribes an. 14 Anbefalinger Branding er meget mere og andet end et godt slogan og et flot logo Find en niche og skab en emotionel relation til målgruppen Nedton markedsføringsaspektet indtil de grundlæggende hyldevarer er på plads Skab en bred intern forankring og ejerskab til brandingen. Kommunal branding forudsætter en høj grad af ligeværd mellem nøgleaktørerne Gør brandingen vedkommende for borgernes hverdag og gør borgerne medansvarlige for processen Skab klarhed og ensretning i de signaler og budskaber byen sender. Brug pressen og gør den til en positiv medspiller Sørg for at få nogle lette succeser i starten (optimisme/opbakning) Afklar det indbyrdes forhold mellem kommunal branding og planlægning Tænk strategisk byudvikling som samspillet mellem branding, planlægning og transformationsprocesser Vær bevidst om planlægningens mulighed for at styrke brandingen og omvendt (fysik/ identitet/ image) Udnyt de netværk og den dialog brandingen kan skabe til at forbedre dialogen i planlægningen Foretag evalueringer af brandingindsatsen Læn Jer IKKE tilbage nu! Der bliver kamp om dagsordenen og om opmærksomheden. 162

5. Branding i det kommunale landskab

5. Branding i det kommunale landskab 5. Branding i det kommunale landskab Udbredelse, proces og sammenhæng Kommunal branding bliver mere og mere synligt i de danske kommuner, men er det fordi kommunerne er blevet bedre til at brande sig,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Dato: 22-11-16 Rettet af: AM Version: nov. Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Branding og bosætning Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. oktober 2010 1. Resume Som en konsekvens af vedtagelsen af Århus Kommunes erhvervsplan Viden til vækst 2010-17-30 besluttede et

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du hjælper dit erhvervsliv til vækst Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du hjælper dit erhvervsliv til vækst Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere