FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I KLASSE. Kendskab og holdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE. Kendskab og holdning"

Transkript

1 FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I KLASSE Kendskab og holdning En undersøgelse foretaget af Frivilligrådet på Frivillig Fredag 2012

2 Copyright Frivilligrådet Udarbejdet af Sofie Billekop, udviklingskonsulent September/oktober 2012 I anledning af Frivillig Fredag 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 4 RESULTATER... 5 Kapitel 1 - Elevernes egen erfaring med frivillighed eller ønsker om at have det... 6 Hvor mange laver, har lavet eller vil gerne lave frivilligt arbejde?... 6 Hvilken slags frivilligt arbejde laver de eller har de lavet?... 7 Hvilken slags frivilligt arbejde vil de gerne lave?... 7 Kapitel 2 Elevernes kendskab til frivilligt arbejde... 8 Er der frivillige på skolen?... 8 Hvor mange af danskerne er frivillige?... 8 Elevernes holdning til frivilligt arbejde... 9 Hvad mener eleverne om frivillighed?... 9 Hvorfor bliver man frivillig? Bør flere lave frivilligt arbejde? Kapitel 3 - Frivillighed i skolen Har de modtaget undervisning om frivillighed i skolen? Vil de gerne have undervisning om frivillighed? Vil de, der er blevet undervist, undervises mere? Hvad betyder undervisningen for elevernes holdning til frivilligt arbejde? Perspektiver: Elever vil have frivillighed i skolen men i hvilken form? Citater Hvad er frivilligt arbejde? Hvorfor eller hvorfor ikke flere frivillige? Hvorfor burde flere danskere lave frivilligt arbejde? Hvorfor burde flere danskerne ikke lave frivilligt arbejde? METODE Spørgeskemaets formål Opbygningen af spørgeskemaet Udsendelsen af spørgeskema Oversigt over elever, der har deltaget BILAG SPØRGESKEMA

4 RESUMÉ Vi har med denne undersøgelse blandt grundskoleelever i klasse ønsket at opnå indsigt i elevernes kend- skab og holdning til frivillighed, generelt og som en del af skolen. Undersøgelsen har vist følgende hovedresulta- ter: Elevernes erfaring med frivilligt arbejde eller ønsket om at have det 73 % af elever i klasse er eller har været frivillig inden for et eller flere af de foreslåede områder. 83 % vil gerne være frivillig inden for en eller flere af de foreslåede kategorier. Pigerne har større erfaring med at være frivillig end drengene og ønsker ligeledes i højere grad at være det fremover. Elevernes erfaring med frivillighed stammer især fra skoleregi, fx som elevrådsrepræsentant eller elev- til- elev- frivillig. Mange har også være indsamler. 51 % af eleverne ønsker at være indsamler i fremtiden, og 49 % ønsker at være frivillig i en skoletime sam- men med resten af klassen. Elevernes kendskab til frivilligt arbejde Elevernes bevidsthed om frivillighed er ikke altid lige udviklet. 46 % ved ikke, om der af og til er frivillige på deres skole. Eleverne tror, at frivillighed er langt mindre udbredt, end det egentlig er. 74 % af eleverne forestiller sig, at der er færre end 40 % af danskerne, der er frivillige. Der er i virkeligheden 45 % frivillige danskere. Elevernes holdning til frivilligt arbejde Eleverne er generelt positivt indstillet over for frivilligt arbejde. 89 % er enige i, at frivilligt arbejde er vig- tigt, for at alle i samfundet kan få den hjælp, de har brug for. 86 % af eleverne ville personligt være stolte af at lave frivilligt arbejde. 60 % af eleverne mener, at flere danskere burde lave frivilligt arbejde. 34 % ved ikke, hvad de mener. Pigerne er både mere positive og mere bevidste om deres holdning end drengene. Hvis man har berøring med frivillighed enten ved selv at være frivillig eller ved at kende nogen, der er det er man mere bevidst om sin holdning til spørgsmålet. Det har ikke umiddelbart noget at sige for ens holdning, hvilket klassetrin man befinder sig på. Frivillighed i skolen 63 % mener ikke, at de har modtaget undervisning om frivillighed. Kun en tiendedel mener at være blevet undervist om frivilligt arbejde uden for skolen. Klassetrinnet spiller ikke ind på, hvor meget undervisning om frivillighed, man har fået. 80 % mener, at foreninger burde komme mere ud på skolen. 72 % mener, at eleverne burde komme mere ud til foreningerne og 55 % mener, at de burde få undervisning om frivilligt arbejde i timerne. De elever, der har fået undervisning om frivillighed uden for skolens område, er mere positive over for fri- villigt arbejde end elever, der er blevet undervist på skolen eller slet ikke er blevet undervist. 4

5 RESULTATER 5

6 Kapitel 1 Elevernes egen erfaring med frivillighed eller ønsker om at have det Hvor mange laver, har lavet eller vil gerne lave frivilligt arbejde? På spørgsmålet om eleverne selv er eller har været frivillige inden for bestemte områder, svarer 73 % af dem, at de er/har været frivillige inden for mindst ét område 1 : ERFARING MED FRIVILLIGT ARBEJDE 100% 80% 60% 40% 20% 0% 73% Er/har været frivillig 83% Vil gerne være frivillig Figur 1. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje)? Sam- let opgørelse. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=146) 83 % af eleverne svarer derudover, at de gerne vil være frivillige inden for ét eller flere områder (der kan være overlap mellem de to kategorier). Kun 5 % af eleverne har udelukkende sat kryds ved svarkategorien Har ikke været og vil ikke være og kunne altså ikke forestille sig at være frivillig i nogen af de pågældende kategorier. Vi ser samtidig, at pigerne er/har været frivillig i højere grad end drengene og også ønsker at være det fremover: ERFARING MED FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ PIGER/DRENGE 100% 80% 79% 88% 73% 65% 76% 89% 60% 40% 20% 0% Pige Dreng Er/har været frivillig Vil gerne være frivillig Har ikke været og vil ikke være frivillig Figur 2. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje)? For- delt på piger og drenge. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=145) 1 De områder, vi har spurgt til, kan ses i figur 3 og 4. 6

7 Hvilken slags frivilligt arbejde laver de eller har de lavet? Ser vi nærmere på, hvilken type frivilligt arbejde eleverne laver eller har lavet, viser følgende billede sig: KATEGORIER, ELEVERNE ER/HAR VÆRET FRIVILLIGE INDENFOR 0% 10% 20% 30% 40% 50% Elevrådsrepræsentant 42% Peer educator, legepatrulje, digital patrulje eller andet, hvor Indsamler for en god sag Med Ml arrangementer, hvor vi samlede skrald, sane 31% 34% 38% Med Ml at hjælpe ved arrangementer i mit boligområde, fx Frivillig i en skolemme sammen med resten af klassen 27% 27% Frivillig i en social eller velgørende forening 22% Frivillig i en idrætsforening, fx som træner eller prakmsk 18% Anden slags frivillig jeg har været, er eller gerne vil være: 12% Figur 3. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje) Ud- valgt svarmulighed: Har været / er i dag. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=146) Det største antal elever har været enten elevrådsrepræsentant (42 %) eller en form for elev- til- elev- frivillig (38 %). Mange af eleverne har dertil prøvet at være indsamler for en god sag (34 %). Det er endvidere værd at bide mærke i, at et større antal elever har været frivillig i en social eller velgørende forening end i en idrætsfor- ening. Hvilken slags frivilligt arbejde vil de gerne lave? Ser vi dernæst på, hvilke kategorier eleverne har krydset af gerne at ville være frivillig inden for, ser billedet så- ledes ud: KATEGORIER, ELEVERNE GERNE VIL VÆRE FRIVILLIGE INDENFOR 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Indsamler for en god sag Frivillig i en skolemme sammen med resten af klassen Med Ml at hjælpe ved arrangementer i mit boligområde, fx Frivillig i en social eller velgørende forening 51% 49% 47% 46% Frivillig i en idrætsforening, fx som træner eller prakmsk 40% Med Ml arrangementer, hvor vi samlede skrald, sane Peer educator, legepatrulje, digital patrulje eller andet, hvor 32% 29% Elevrådsrepræsentant 24% Figur 4. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje) Ud- valgt svarmulighed: Vil måske gerne være + Vil helt sikkert gerne være. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=146) Det er måske ikke så overraskende, at flertallet af eleverne måske eller helt sikkert gerne vil være indsamler (51 %). Det er dog interessant, at næsten lige så mange gerne vil være frivillig i en skoletime sammen med resten af klassen (49 %). Dette er ikke mindst interessant, da kun 27 % af eleverne faktisk har prøvet at være frivillig sammen med resten af klassen (figur 3). 7

8 Er der frivillige på skolen? Vi har spurgt eleverne, om de mener, der af og til er frivillige på deres skole. KENDSKAB TIL AT DER ER FRIVILLIGE PÅ SKOLEN Kapitel 2 Elevernes kendskab til frivilligt arbejde Der er af og Ml frivillige på min skole, 36% Der er ikke af og Ml frivillige på min skole, Ved ikke, 46% Figur 5. Spm.: Er der af og til frivillige på din skole? (n=188) Hertil svarer godt 36 % ja og 18 % nej. Det selvfølgelig værd at bemærke, at vi ikke ved, hvorvidt der rent fak- tisk er frivillige på elevernes skoler. Det er altså ikke muligt at forholde sig objektivt til elevernes udsagn om dette. Interessant er det dog, at næsten halvdelen af eleverne (46 %) ikke ved, om der er frivillige på deres skole. Det kan måske tyde på, at ca. halvdelen af eleverne slet ikke er klar over, hvem de skal regne for at være frivillige. Vi har herefter opstillet konkrete forslag til, om eleverne har oplevet, at nogle af disse (frivillige) er på skolen 2 : En forening der fx underviser på skolen i idræt, hænger plakater op eller holder møde Forældre/bedsteforældre fx i undervisningen/på ture/ved arrangementer, skoleonkel- /skoletanteordninger Elever fx peer educators, digital eller legepatrulje, frivillige lektiehjælpere Elevrådsrepræsentanter, forældre i skolebestyrelsen, frivillig skolepatrulje Langt hovedparten af eleverne mener at genkende nogle af disse på deres skole. Kun 10 % svarer, at de ikke har oplevet nogen af personerne på skolen, og vedholder således, at der ikke er frivillige på skolen. Dette understøt- ten igen idéen om, at eleverne i virkeligheden har set frivillige på deres skole, men bare ikke er bevidste om det- te. Hvor mange af danskerne er frivillige? Der er i dag 45 % af danskerne, der laver frivilligt arbejde. Vi har spurgt eleverne, hvor højt de tror, dette tal er. BUD PÅ HVOR MANGE, DER ER FRIVILLIGE Figur 6. Spm.: "Hvor mange procent af danskerne tror du laver frivilligt arbejde (skriv kun et tal og ikke %- tegnet)?" (n=137) Det viser sig, at langt hovedparten af eleverne forestiller sig, at færre laver frivilligt arbejde, end det i virkelighe- den er tilfældet. Faktisk gætter 74 % af eleverne på, at mindre end 40 % danskerne laver frivilligt arbejde. 2 Spm.: Har du oplevet noget af følgende (sæt kryds ved alt det, du har oplevet)? 8

9 Dertil rammer op mod halvdelen af eleverne (42 %) mere end 20 procentpoint ved siden af, når de skal komme med et bud. RAMMER RIGTIGT/FORKERT I BUD PÅ HVOR MANGE, DER ER FRIVILLIGE Mere end 20 pct.point ved siden af, 42% RigMgt +/- 10 pct.point, 30% pct.point ved siden af, 28% Figur 7. Spm.: "Hvor mange procent af danskerne tror du laver frivilligt arbejde (skriv kun et tal og ikke %- tegnet)?" (n=137) Nu er det jo ikke i sig selv afgørende for ens kendskab til frivilligt arbejde, at man ved, hvor mange frivillige der er på landsplan. Ikke desto mindre er det interessant, at eleverne generelt forestiller sig, at frivilligt arbejde er langt mindre udbredt end det egentlig er. Dog skal det også bemærkes, at 30 % af eleverne dog gætter på, at et sted mellem 35 % og 55 % af danskerne laver frivilligt arbejde. Hvad mener eleverne om frivillighed? Elevernes holdning til frivilligt arbejde Eleverne er generelt positivt indstillet over for frivilligt arbejde. Vi har spurgt, hvor enige eleverne er i en række udsagn om frivilligt arbejde. HOLDNING TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jeg ville personligt være stolt af at lave frivilligt arbejde 14% 86% Frivilligt arbejde har høj status i samfundet Frivilligt arbejde er vigmgt, for at alle i samfundet kan få den hjælp, de har brug for 35% 11% 65% 89% Enig Uenig Frivilligt arbejde er af dårligere kvalitet end lønnet arbejde 27% 73% Det er forkert, at nogen arbejder uden at få penge for det 19% 81% Hvis jeg var frivillig, ville mine venner se ned på mig 10% 90% Figur 8. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? Svarkategorierne helt enig + lidt enig og helt uenig + lidt uenig er sammenlagt. (n=131) Vi ser altså, at eleverne generelt er enige i de positive udsagn og uenige i de negative udsagn. Særligt enige er eleverne i, at frivilligt arbejde er vigtigt, for at alle i samfundet kan få den hjælp, de har brug for (89 %). Derud- over har eleverne et personligt forhold til frivilligt arbejde, der er forbundet med stolthed, hvilket både afspejles ved, at de personligt ville være stolte af at lave frivilligt arbejde (86 %), og at de ikke mener, deres venner ville se ned på dem, hvis de var frivillige (90 %). Dog er det bemærkelsesværdsigt, at over en tredjedel af eleverne er uenige i, at frivilligt arbejde har høj status i samfundet (35 %). Ligeledes er godt en fjerdedel enige i, at frivilligt arbejde er af dårligere kvalitet end lønnet arbejde (27 %). 9

10 Ligesom flere piger end drenge har prøvet at være frivillig, er pigerne også mere positive over for frivilligt arbej- de end drengene. HOLDNING TIL FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ PIGER/DRENGE 100% 80% 60% 40% 20% 91% 78% 11% 32% Pige Dreng 0% Jeg ville personligt være stolt af at lave frivilligt arbejde Det er forkert, at nogen arbejder uden at få penge for det Figur 9. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? Fordelt på piger og dren- ge (n=131) Grafen illustrerer to udvalgte udsagn, hvor pigerne er tydeligt mere positive end drengene. I det første søjlesæt ser vi, at 91 % af pigerne mener, at de personligt ville være stolte af at lave frivilligt arbejde, hvilket ligger på 78 % for drengene. I det andet søjlesæt ser vi, at kun 11 % af pigerne er enige i, at det er forkert, at nogen arbejder uden at få penge for det, mens 32 % af drengene er enige i dette udsagn. Hvorfor bliver man frivillig? Vi har ligeledes opstillet udsagn om, hvorfor man bliver frivillig. HOLDNING TIL, HVORFOR MAN BLIVER FRIVILLIG 0% 20% 40% 60% 80% 100% Man bliver frivillig for at gøre noget godt for andre 10% 90% Man bliver frivillig for at få det bedre med sig selv 45% 55% Enig Uenig Figur 10. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? (n=131) Eleverne mener primært, at man bliver frivillig for at gøre noget godt for andre (90 %). Dog mener et flertal af eleverne også, at man bliver frivillig for at få det bedre med sig selv (55 %). Ser vi igen på forskellene mellem drenge og piger, viser det sig, at de to grupper er stort set enige om, at man bliver frivillig for at få det bedre sig selv (55 % piger og 54 % drenge). Til gengæld er der flere piger end drenge, der mener, at man bliver frivillig for at gøre noget godt andre (94 % piger og 84 % drenge). 3 Bør flere lave frivilligt arbejde? Vi har spurgt eleverne, om flere danskere burde lave frivilligt arbejde. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE Ved ikke, 34% Synes ikke, flere burde lave frivilligt arbejde, 7% Synes, flere burde lave frivilligt arbejde, 60% Figur 11. Spm."Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde?" (n=136) 3 De to udsagn er blevet præsenteret sammen med de øvrige udsagn og har ikke nødvendigvis optrådt direkte sammenligneligt for eleverne. 10

11 60 % af eleverne mener, at flere burde lave frivilligt arbejde. 34 % ved ikke, hvad de mener. Det er selvfølgelig interessant i sig selv, at så stor en andel af eleverne synes, at flere burde være frivillige. Imid- lertid er dette spørgsmål også interessant i forhold til det store antal elever, der ikke ved, hvad de mener. At skulle tage stilling til, hvorvidt flere skal være frivillige og hvorvidt man føler sig i stand til at tage stilling til det kan give et indtryk af, i hvilket omfang eleverne er vant til at være bevidste om frivilligt arbejde. Ser vi nærmere på hvordan dette spørgsmål hænger sammen med andre spørgsmål, viser der sig følgende pej- lemærker: Pigerne er både mere positive og mere bevidste om deres holdning end drengene. Hvis man har berøring med frivillighed enten ved selv at være frivillig eller ved at kende nogen, der er det er man mere bevidst om sin holdning til spørgsmålet. Det har ikke umiddelbart noget at sige for ens holdning, hvilket klassetrin man befinder sig på. I det kommende vil vi gennemgå disse pejlemærker. Pigerne er både mere positive og mere bevidste om deres holdning end drengene Ser vi på kønsspørgsmålet, er der altså igen tydelige forskelle på drenge og piger. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ PIGER/DRENGE 80% 70% 60% 40% 28% 44% 43% 20% 0% 2% Pige 13% Dreng Synes, flere skal være frivillig Synes ikke, flere skal være frivillig Ved ikke Figur 12. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? Fordelt på piger og drenge. (n=136) Hvor 70 % af pigerne mener, at flere burde lave frivilligt arbejde, mener kun 44 % af drengene det samme. Kun 2 % pigerne mener ikke, at flere burde lave frivilligt arbejde. Der er ligeledes et større antal drenge end piger, der ikke ved, hvad de mener (43 % over for 28 %). 11

12 Hvis man har berøring med frivillighed enten ved selv at være frivillig eller ved at kende nogen, der er det er man mere bevidst om sin holdning til spørgsmålet Det lader ligeledes til, at der er en sammenhæng mellem selv at have berøring med frivillighed eller frivillige og at ønske, at flere er frivillige. Hvis vi ser på dem, der selv har været frivillig, tegner der sig følgende billede: HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ FRIVILLIG ERFARING 80% 68% 63% 60% 54% 40% 38% 34% 28% 20% 0% 4% 3% Er/har været frivillig Vil gerne være frivillig Har ikke været og vil ikke være frivillig Synes, flere skal være frivillige Synes ikke, flere skal være frivillige Ved ikke 7% Figur 13. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? samt Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje) (n=134) Der er forskel på, i hvilket omfang man mener, at flere skal være frivillige. Det mest interessante er dog, at antal- let af elever, der ikke ved, hvad de mener, stiger i takt med, at man går fra at være/have været frivillig inden for mange kategorier, og igen til gerne at ville være det, til på mange kategorier ikke at have været eller ønske at være frivillig. Således ved 28 % af dem, der er/har været frivillige ikke, hvad de mener, mens 38 % ikke ved, hvad de mener blandt dem, der ikke har været eller vil være det. Det samme billede viser sig, hvis vi ser på, hvordan sammenhængen er mellem at ønske flere frivillige og at ken- de nogen, der er frivillig. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ FRIVILLIGE BEKENDTSKABER 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Nogen i min nære familie 4% 23% 73% Nogen jeg kender rigmgt godt uden for min familie, fx mine venner 6% 26% 68% Nogen jeg kender mindre godt 3% 21% 77% Nej 20% 30% 50% Ved ikke 0% 29% 71% Synes flere skal lave frivilligt arbejde Synes ikke flere skal lave frivilligt arbejde Ved ikke Figur 14. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? samt Kender du nogen andre, der har lavet frivilligt arbejde? (n=136) Her viser det sig igen, at det største antal ved ikke - besvarelser ligger hos dem, der ikke kender nogen frivillige eller ikke ved, om de kender nogen frivillige. Dog ses det tilmed her, at de, der kender frivillige, også i højere grad ønsker flere frivillige. Det tyder til gengæld ikke på, at der er en sammenhæng mellem, hvor godt man kender den frivillige, og hvorvidt man ønsker flere frivillige danskere. 12

13 Det har ikke umiddelbart noget at sige for ens holdning, hvilket klassetrin man befinder sig på Man kunne have en formodning om, at jo højere et klassetrin, eleverne befinder sig på, jo mere ville de være bevidste om deres holdning til, om flere skal være frivillige enten som følge af en styrket samfundsbevidsthed eller decideret at have modtaget undervisning om frivillighed. Dette er imidlertid ikke tilfældet. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ KLASSETRIN 100% 80% 60% 40% 20% 0% 50% 0% 50% 77% 58% 14% 9% 7% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Synes, flere skal være frivillig Synes ikke, flere skal være frivillig Ved ikke 35% Figur 15. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? Fordelt på klassetrin. (n=136) Som vist i grafen, er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem klassetrin og hverken holdning til, om flere skal være frivillige, eller bevidstheden om, hvad man mener om dette spørgsmål. 13

14 Har de modtaget undervisning om frivillighed i skolen? Vi har spurgt eleverne, om de er blevet undervist i frivilligt arbejde i skolen. UNDERVISNING OM FRIVILLIGHED I SKOLEN Kapitel 3 Frivillighed i skolen Ikke fået undervisning 63% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 26% Fået undervisning uden for skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. 11% Figur 16. Spm.: Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? (n=132). 63 % af eleverne svarer, at de ikke har fået undervisning om frivilligt arbejde. Her skal vi huske, at vi ikke er ude i en objektiv undersøgelse af, om eleverne faktisk har fået undervisningen. Derimod spørger vi til, hvad de husker at have oplevet. Lidt over en fjerdedel mener at have fået undervisning om frivillighed i en almindelige time på skolen. Kun godt en tiendedel mener at have fået undervisning uden for skolens område. Skal vi tro eleverne, prioriterer skolerne altså ikke højt at undervise i frivillighed. Endnu lavere prioritet har det at komme ud af skolens område og ud i lokalsamfundet for at lære om frivillige der. Det er mest almindeligt blandt de elever, der har fået undervisning om frivilligt arbejde, at det foregik i danskti- men og næstmest almindeligt i samfundsfagstimen. Har 9. klasse fået mere undervisning i frivillighed end 7. klasse? Man kunne have en formodning om, at jo højere klassetrin eleverne er på, jo flere ville have fået undervisning om frivilligt arbejde. Dette kunne ikke mindst være en oplagt antagelse, da mange svarer, at de har fået undervisning om frivillighed i samfundsfagstimen. Imidlertid ser billedet ikke helt sådan ud: UNDERVISNING OM FRIVILLIGHED I SKOLEN, FORDELT PÅ KLASSETRIN 80% 60% 63% 67% 61% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 40% 20% 0% 30% 29% 24% 15% 7% 5% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Fået undervisning uden for skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. Ikke fået undervisning Figur 17. Spm.: Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? Fordelt på klassetrin. (n=123). Grafen viser, at stigningen i klassetrin ikke automatisk medfører en stigning i antallet af elever, der har modtaget undervisning om frivilligt arbejde. Dette kan skyldes, at eleverne ikke særskilt kan huske eller har været bevidste om at have modtaget denne undervisning. 14

15 Vil de gerne have undervisning om frivillighed? Eleverne vil gerne have mere at gøre med frivillighed i forbindelse med skolen: HOLDNING TIL FRIVILLIGHED I SKOLEN 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vi burde få undervisning om frivilligt arbejde i Mmerne 45% 55% Vi burde komme mere ud Ml de lokale foreninger og se, hvad de laver Foreningerne fx den lokale fodboldklub eller Røde Kors- afdeling burde komme mere ud på skolen og fortælle om Frivilligt arbejde skal kun have med frimden at gøre og ikke med skolen 20% 28% 29% 72% 71% 80% Enig Uenig Figur 18. Spm.: Er du enig eller uenig i følgende sætninger om frivilligt arbejde og skolen? Svarkategorierne helt enig + lidt enig og helt uenig + lidt uenig er sammenlagt. (n=127) Som vist i figuren mener 80 % af eleverne, at foreninger burde komme mere ud på skolen. 72 % mener, at de burde komme mere ud til foreningerne og 55 % mener, at de burde få undervisning om frivilligt arbejde i ti- merne. 71 % af eleverne mener dertil, at frivilligt arbejde har med skolen at gøre og ikke kun med fritiden. Det er værd at bemærke, at hovedparten af eleverne foretrækker at have kontakt med foreningerne frem for bare at blive undervist i frivillighed i timerne. Vi vil i det næste se på, hvordan de elever, der allerede har mod- taget undervisning, forholder sig til undervisning på og uden for skolen. Vil de, der er blevet undervist, undervises mere? Vi har undersøgt sammenhængen nærmere mellem selv at have modtaget forskellige typer undervisning og at ønske, hhv. at foreningerne kommer mere ind på skolen og selv at komme mere ud til de lokale foreninger. Her finder man følgende billede: HOLDNING TIL FRIVILLIGHED I SKOLEN, FORDELT PÅ TYPER UNDERVISNING 100% 80% 70% 93% 93% 84% 67% 73% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 60% 40% 20% 0% Vi burde komme mere ud Ml de lokale foreninger og se, hvad de laver Foreningerne fx den lokale fodboldklub eller Røde Kors- afdeling burde komme mere ud på skolen og fortælle om deres arbejde eller undervise os Fået undervisning uden for skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. Ikke fået undervisning Figur 19. Spm.: Er du enig eller uenig i følgende sætninger om frivilligt arbejde og skolen? samt Har du modtaget undervis- ning, der handlede om frivilligt arbejde? (n=119) og (n=120) Hele 93 % af dem, der har fået undervisning uden for skolens område, ønsker at komme mere ud til de lokale foreninger, hvor kun hhv. 70 % og 67 % af dem, der har fået almindelig undervisning eller slet ingen, ønsker dette. 15

16 På samme måde ønsker 93 % af dem, der er blevet undervist uden for skolen, at foreningerne i højere grad kommer ud på skolerne, mod 84 % af dem, der er blevet undervist i en almindelig time. 73 % af dem, der slet ikke har modtaget undervisning om frivillighed, ønsker dette. Hos alle tre grupper finder vi en stor velvilje over for at have mere at gøre med frivillighed i skolen. Dog kan det tyde på, at man bliver mere positiv over for at have med frivillighed at gøre i skolen af allerede at have prøvet det af. Og ligesom der er flere elever, der vil ud til foreningerne, end der er elever, der vil undervises på skolen, bliver man tilsyneladende også mere positiv af at have været ude hos foreningerne end at have fået undervisning på skolen. Hvad betyder undervisningen for elevernes holdning til frivilligt arbejde? Vi har undersøgt, om vi kan se en sammenhæng mellem, om eleverne er blevet undervist i frivilligt arbejde, og deres holdning til frivilligt arbejde. For at nærme os dette har vi set på, om der er sammenhæng mellem, hvorvidt man er blevet undervist i frivilligt arbejde og i så fald hvordan, og hvorvidt man synes, flere burde lave frivilligt arbejde. HOLDNING TIL OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ TYPER UNDERVISNING 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 3% 34% 63% Fået undervisning udenfor skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. 0% 8% 92% Ikke fået undervisning 10% 37% 53% Synes, flere burde lave frivilligt arbejde Synes ikke, flere burde lave frivilligt arbejde Ved ikke Figur 20. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? samt Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? NB! Procenten for elever, der har fået undervisning uden for skolens område, er baseret på et lille antal elever (n=124) Vi ser her, at der er flest blandt de elever, der har modtaget undervisning uden for skolens område, der mener, at flere burde lave frivilligt arbejde (92 %). Disse elever er også dem, der er mindst usikre på, hvad de mener (8 % NB: svarer til 1 elev). Efter dette kommer de elever, der har modtaget undervisning på skolen og dernæst elever, der slet ikke er blevet undervist i frivillighed. Vi har endvidere undersøgt, om der kan findes en sammenhæng mellem at have fået undervisning om frivilligt arbejde og elevernes holdning til udvalgte udsagn om det frivillige arbejde. HOLDNING TIL FRIVILLIGHED, FORDELT PÅ TYPER UNDERVISNING 100% 88% 100% 82% 80% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 60% 40% 20% 25% 21% 31% 16% 7% 9% Fået undervisning udenfor skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. 0% Frivilligt arbejde er af dårligere kvalitet end lønnet arbejde Jeg ville personligt være stolt af at lave frivilligt arbejde Hvis jeg var frivillig, ville mine venner se ned på mig Ikke fået undervisning Figur 21. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? samt Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? (n=124) 16

17 Som vist i grafen er det igen dem, der er blevet undervist uden for skolens område, der er mest positive over for frivilligt arbejde fx mener samtlige af disse, at de ville være stolte af at lave frivilligt arbejde, hvor 88 % af dem, der er blevet undervist i en almindelig time, mener dette. Interessant er det dog, at flere af dem, der er blevet undervist i en almindelig time, mener, at deres venner ville se ned på dem (16 %), end blandt dem, der slet ikke har fået undervisning om frivilligt arbejde (9 %). Perspektiver: Elever vil have frivillighed i skolen men i hvilken form? Vi har altså set i undersøgelsen, at 73 % af eleverne allerede er eller har været frivillige. Vi ser også, at mange af dem er det i skoleregi, enten i form af at være elevrådsrepræsentant eller elev- til- elev- frivillig. 84 % af eleverne svarer ligeledes, at de gerne vil være frivillige fremover og 49 % af dem vil gerne være det i en time sammen med resten af klassen. I dag er der 63 %, der svarer, at de aldrig er blevet undervist i noget med frivillighed, hverken i en time eller uden for skolens område. Og dog peger andre dele af undersøgelsen lige så tydeligt på, at eleverne gerne vil have mere at gøre med frivillighed i skolen. Imidlertid virker det ikke til at være helt ligegyldigt, hvordan undervisnin- gen foregår. 80 % er enige i, at foreningerne gerne må komme mere ud på skolen og fortælle om deres arbejde eller undervi- se. 72 % er enige i, at de gerne vil mere ud til at de lokale foreninger og se, hvad de laver. Set i dette lys virker de 55 %, der gerne vil have almindelig undervisning i en time om frivilligt arbejde pludselig som meget få. I forrige afsnit er ét af resultaterne, at antallet af dem, der mener, at deres venner ville se ned på dem, er større blandt dem, der er blevet undervist i en almindelig time, end blandt dem, der slet ikke har fået undervisning om frivilligt arbejde. Det er svært at pege på, at undervisning om frivilligt arbejde i en almindelig skoletime generelt gør elevernes forhold til frivillighed mere negativt, end hvis de slet ikke havde fået nogen undervisning. Men resultatet er må- ske med til at understrege, hvad de øvrige resultater også tyder på; nemlig at det ikke er ligegyldigt på hvilken måde, man modtager undervisningen om frivillighed. Vi har kun spurgt ind til disse to mulige måder at få undervisning på. Man kunne med fordel nuancere dette bil- lede og undersøge nærmere, hvad det egentlig er, der spiller ind på elevernes holdninger. Er det, om undervis- ningen foregår på skolen? Er det, om undervisningen involverer foreninger og lokalsamfund, hvor denne så end måtte foregå? Eller er det noget helt tredje, som vi ikke har spurgt til i denne undersøgelse? 17

18 Citater Hvad er frivilligt arbejde? Vi har bedt eleverne beskrive med egne ord, hvad de mener, frivilligt arbejde er. Langt hovedparten mener, at frivilligt arbejde handler om ikke at få penge for sit arbejde og at gøre arbejde utvungent. Mange elever relaterer frivilligheden i frivilligt arbejde til deres egen dagligdag: Frivilligt arbejde er når man gør noget uden at få penge for det eller lige som elever i en skole (dreng, 7. klasse) Frivilligt arbejde er noget man melder sig frivilligt til, hvis nu Michael har et arbejde til en så melder jeg mig til at gøre det frivilligt. Det er frivilligt arbejde synes jeg. (dreng, 7. klasse) Noget man gør frivilligt, f.eks. slog græsset for nogle (pige, 9. klasse) Det er hvis man gerne vil blive ekstra god i skolen og man laver noget dansk, som man ikke har fået for. Men man laver det frivilligt (pige, 8. klasse) Andre elever mener, at frivilligt arbejde er noget, der kommer samfundet til gavn: Frivilligt arbejde er en nødvendighed for det danske demokrati. Frivilligt arbejde er en god kilde til viden, ven- skaber, og gode redskaber til fremtiden. Frivilligt arbejde er at brænde for en sag. (pige, 9. klasse) jeg mener det er godt for så mister kommunen og alt mulige andre ikke penge og pengene kan bruges til andre ting men det er også lidt synd for menneskene at de arbejder hårdt men får intet igen. (pige, 9. klasse) Frivilligt arbejde er, når man melder sig til noget, man ikke er "tvunget" til at gøre. Man gør det af fri vilje, for at glæde og/eller hjælpe andre. F.eks. har jeg ofte (frivilligt) meldt mig til "Red Barnet" indsamlings dage - dette får man ikke noget for (udover en masse motion, 3 timers tidsfordrivelse og en masse smil). Jeg melder mig, fordi følel- sen af at vide, at man et sted i verden hjælper en lille pige eller dreng, gør mig rigtig glad. (pige, 9. klasse) Andre igen fokuserer på, at den frivillige selv får noget godt ud af det: Jeg mener at frivilligt arbejde er en god måde at få unge i gang på. I sted for at sidde foran en computer, tv mm. og det giver samtidig også noget økonomisk ansvarlighed, og et lille indblik til hvordan et rigtigt arbejde er. (dreng, 9. klasse) Det er når man donerer sin egen fritid til at hjælpe andre og laver arbejde af lyst og ikke for pengenes skyld. Man får ikke løn for frivilligt arbejde, men man får det måske bedre med sig selv, fordi man gør noget for andre. (pige, 9. klasse) Langt hovedparten fokuserer dog på, at det er noget man gør af egen fri vilje: Det er at arbejde med det man har lyst til at arbejde med. (dreng, 7. klasse) Frivilligt arbejde er af man gør ting man ikke er blevet bedt om og hjælper naturen og hjælper dyr og mennesker i nød og man fx. er omdeler, hjælper gamle mennesker osv., det er også man kan hjælpe folk og man fx. hjælper med skolebiblioteket eller andre ting (pige, 8. klasse) Frivilligt er arbejde, er når du yder noget uden at modtage nogen form for løn. Når du gør noget for samfundet af egen fri vilje, uden nogen siger du skal gøre dit og du skal gøre dat. Du er i et frit rum, og du bestemmer selv hvornår du ikke længere har overskud til at være en del af det mere, eller hvis du ikke mener det organisationen går ind for, er noget du vil stå inden for. Frivilligt arbejde er når jeg fx siger jeg vil være med til at gøre en forskel. (pige, 9. klasse) Og det kan endda være noget, man gør godt, fordi man netop selv har lyst: 18

19 For mig er frivilligt arbejde noget arbejde man selv vælger at foretage sig, og som man vælger at gøre uden at få løn for det. Frivilligt arbejde er for mig noget man har lyst til, og noget man vælger at gøre ordentligt, fordi man selv har pålagt sig nogle opgaver. (pige, 9. klasse) Endelig er der også nogle, der ikke er så glade for idéen om frivilligt arbejde: Skod (dreng, 8. klasse) Spild af tid (dreng, 9. klasse) Frivillige arbejde er kedeligt og klamt for det er altid noget med at samle affald og andet klamt og det bryder jeg mig ikke om (pige, 7. klasse) Hvorfor burde flere danskere lave frivilligt arbejde? Hvorfor eller hvorfor ikke flere frivillige? Vi har spurgt eleverne, om de mener, at flere danskere burde lave frivilligt arbejde. De elever, der mener, at flere danskere burde lave frivilligt arbejde, begrunder det med, at det er godt for folk og for samfundet: Jeg mener danskerne burde lave mere frivilligt arbejde, først og fremmest for at ændre noget, men også for at man lære noget om andre miljøer end ens eget. Fx hvis man laver lektie hjælp for børn der har en svær social baggrund og du ikke selv har, bliver det nemmere at forstå dem. Det er vigtig at mennesker har forståelse for alle i et samfund og det har man først når man har oplevet det. (dreng, 9. klasse) Der er mange arbejdsløse som går og intet laver. Altså, så imens de går og alligevel leder efter job, kunne de vel ligeså godt lave noget der gavner andre? Mange folk er blevet egoistiske, og selviske, og færre og færre gider ting dette. Folk stresser! Flere burde klart gøre ting som frivilligt arbejde! (pige, 8. klasse) Fordi så kan vores økonomi blive højere (dreng, 7. klasse) Fordi det er med til at gøre verden til et bedre sted. Desuden bryder jeg mig ikke om "hvad- får- jeg- for- det"- kulturen. (pige, 9. klasse) Fordi så kan vi hjælpe verden og naturen og dyr og mennesker vis ikke der lå så meget skrald ville hele verden være et meget bedre sted at være men ja jeg syntes alle mennesker skulle kunne rydde op efter dem selv og hjælpe verden og naturen DANSKER I GANG MED AF HJÆLPE TIL det er hvad jeg syntes de skal (pige, 8. klasse) Andre begrunder det med, at man selv får noget ud af det: Alle burde tage et ansvar, mere hvis man kan. Mange tror måske, at frivilligt arbejde er ulønnet. Det er det også, men man får noget andet i stedet for; nemlig erfaring, bekendskaber, selvtillid og en smule prestige. Derfor. (dreng, 8. klasse) Fx hvis man er spejderleder får mna erfaring med hvordan man planlægger, regnskab og færdigheder man normalt skulle uddanne sig til. Fx i nogle foreninger kan der fx sidde en 18- årig som skal holde styr på et lang større regn- skab end en som er uddannet til den - og som klarer det bedre en den uddannede (pige, 9. klasse) det er sjovt (dreng, 9. klasse) Hvorfor burde flere danskerne ikke lave frivilligt arbejde? Vender vi derimod blikket mod dem, der ikke synes, at flere burde lave frivilligt arbejde, kan man fx se følgende kommentarer: 19

20 Fordi folk arbejder hårdt og får intet igen! (pige, 9. klasse) Fordi jeg synes vi har nok mennesker i Danmark til dette! (dreng, 8. klasse) Da det hurtigt vil blive en måde man kan udnytte mennesker på. (pige, 9. klasse) 20

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER Frivilligrådet Juni 2011 Copyright Frivilligrådet 2011 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring

Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Metodebeskrivelse I august 2007 sendte vi spørgeskemaer via e-mail til 96 af landets 98 kommuner (vi fik ikke sendt spørgeskema til Solrød og Rebild kommune)

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Team Finans Venteliste oprydning pr. 8. januar 2015 SAM s sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80268 4.000.000,00 4.000.000,00 11-01-2005 Nordjylland 2 80266 1.375.000,00 5.375.000,00 11-01-2005

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej 31 2400 København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato: 21-03- 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Jeanette Østergaard Forsker, Ph.d. jea@sfi.dk 1 Kvalitetssikring af spørgeskemaundersøgelser Ingen statistik er stærkere end sit

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere