FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I KLASSE. Kendskab og holdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I 7.- 9. KLASSE. Kendskab og holdning"

Transkript

1 FRIVILLIGHED BLANDT ELEVER I KLASSE Kendskab og holdning En undersøgelse foretaget af Frivilligrådet på Frivillig Fredag 2012

2 Copyright Frivilligrådet Udarbejdet af Sofie Billekop, udviklingskonsulent September/oktober 2012 I anledning af Frivillig Fredag 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 4 RESULTATER... 5 Kapitel 1 - Elevernes egen erfaring med frivillighed eller ønsker om at have det... 6 Hvor mange laver, har lavet eller vil gerne lave frivilligt arbejde?... 6 Hvilken slags frivilligt arbejde laver de eller har de lavet?... 7 Hvilken slags frivilligt arbejde vil de gerne lave?... 7 Kapitel 2 Elevernes kendskab til frivilligt arbejde... 8 Er der frivillige på skolen?... 8 Hvor mange af danskerne er frivillige?... 8 Elevernes holdning til frivilligt arbejde... 9 Hvad mener eleverne om frivillighed?... 9 Hvorfor bliver man frivillig? Bør flere lave frivilligt arbejde? Kapitel 3 - Frivillighed i skolen Har de modtaget undervisning om frivillighed i skolen? Vil de gerne have undervisning om frivillighed? Vil de, der er blevet undervist, undervises mere? Hvad betyder undervisningen for elevernes holdning til frivilligt arbejde? Perspektiver: Elever vil have frivillighed i skolen men i hvilken form? Citater Hvad er frivilligt arbejde? Hvorfor eller hvorfor ikke flere frivillige? Hvorfor burde flere danskere lave frivilligt arbejde? Hvorfor burde flere danskerne ikke lave frivilligt arbejde? METODE Spørgeskemaets formål Opbygningen af spørgeskemaet Udsendelsen af spørgeskema Oversigt over elever, der har deltaget BILAG SPØRGESKEMA

4 RESUMÉ Vi har med denne undersøgelse blandt grundskoleelever i klasse ønsket at opnå indsigt i elevernes kend- skab og holdning til frivillighed, generelt og som en del af skolen. Undersøgelsen har vist følgende hovedresulta- ter: Elevernes erfaring med frivilligt arbejde eller ønsket om at have det 73 % af elever i klasse er eller har været frivillig inden for et eller flere af de foreslåede områder. 83 % vil gerne være frivillig inden for en eller flere af de foreslåede kategorier. Pigerne har større erfaring med at være frivillig end drengene og ønsker ligeledes i højere grad at være det fremover. Elevernes erfaring med frivillighed stammer især fra skoleregi, fx som elevrådsrepræsentant eller elev- til- elev- frivillig. Mange har også være indsamler. 51 % af eleverne ønsker at være indsamler i fremtiden, og 49 % ønsker at være frivillig i en skoletime sam- men med resten af klassen. Elevernes kendskab til frivilligt arbejde Elevernes bevidsthed om frivillighed er ikke altid lige udviklet. 46 % ved ikke, om der af og til er frivillige på deres skole. Eleverne tror, at frivillighed er langt mindre udbredt, end det egentlig er. 74 % af eleverne forestiller sig, at der er færre end 40 % af danskerne, der er frivillige. Der er i virkeligheden 45 % frivillige danskere. Elevernes holdning til frivilligt arbejde Eleverne er generelt positivt indstillet over for frivilligt arbejde. 89 % er enige i, at frivilligt arbejde er vig- tigt, for at alle i samfundet kan få den hjælp, de har brug for. 86 % af eleverne ville personligt være stolte af at lave frivilligt arbejde. 60 % af eleverne mener, at flere danskere burde lave frivilligt arbejde. 34 % ved ikke, hvad de mener. Pigerne er både mere positive og mere bevidste om deres holdning end drengene. Hvis man har berøring med frivillighed enten ved selv at være frivillig eller ved at kende nogen, der er det er man mere bevidst om sin holdning til spørgsmålet. Det har ikke umiddelbart noget at sige for ens holdning, hvilket klassetrin man befinder sig på. Frivillighed i skolen 63 % mener ikke, at de har modtaget undervisning om frivillighed. Kun en tiendedel mener at være blevet undervist om frivilligt arbejde uden for skolen. Klassetrinnet spiller ikke ind på, hvor meget undervisning om frivillighed, man har fået. 80 % mener, at foreninger burde komme mere ud på skolen. 72 % mener, at eleverne burde komme mere ud til foreningerne og 55 % mener, at de burde få undervisning om frivilligt arbejde i timerne. De elever, der har fået undervisning om frivillighed uden for skolens område, er mere positive over for fri- villigt arbejde end elever, der er blevet undervist på skolen eller slet ikke er blevet undervist. 4

5 RESULTATER 5

6 Kapitel 1 Elevernes egen erfaring med frivillighed eller ønsker om at have det Hvor mange laver, har lavet eller vil gerne lave frivilligt arbejde? På spørgsmålet om eleverne selv er eller har været frivillige inden for bestemte områder, svarer 73 % af dem, at de er/har været frivillige inden for mindst ét område 1 : ERFARING MED FRIVILLIGT ARBEJDE 100% 80% 60% 40% 20% 0% 73% Er/har været frivillig 83% Vil gerne være frivillig Figur 1. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje)? Sam- let opgørelse. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=146) 83 % af eleverne svarer derudover, at de gerne vil være frivillige inden for ét eller flere områder (der kan være overlap mellem de to kategorier). Kun 5 % af eleverne har udelukkende sat kryds ved svarkategorien Har ikke været og vil ikke være og kunne altså ikke forestille sig at være frivillig i nogen af de pågældende kategorier. Vi ser samtidig, at pigerne er/har været frivillig i højere grad end drengene og også ønsker at være det fremover: ERFARING MED FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ PIGER/DRENGE 100% 80% 79% 88% 73% 65% 76% 89% 60% 40% 20% 0% Pige Dreng Er/har været frivillig Vil gerne være frivillig Har ikke været og vil ikke være frivillig Figur 2. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje)? For- delt på piger og drenge. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=145) 1 De områder, vi har spurgt til, kan ses i figur 3 og 4. 6

7 Hvilken slags frivilligt arbejde laver de eller har de lavet? Ser vi nærmere på, hvilken type frivilligt arbejde eleverne laver eller har lavet, viser følgende billede sig: KATEGORIER, ELEVERNE ER/HAR VÆRET FRIVILLIGE INDENFOR 0% 10% 20% 30% 40% 50% Elevrådsrepræsentant 42% Peer educator, legepatrulje, digital patrulje eller andet, hvor Indsamler for en god sag Med Ml arrangementer, hvor vi samlede skrald, sane 31% 34% 38% Med Ml at hjælpe ved arrangementer i mit boligområde, fx Frivillig i en skolemme sammen med resten af klassen 27% 27% Frivillig i en social eller velgørende forening 22% Frivillig i en idrætsforening, fx som træner eller prakmsk 18% Anden slags frivillig jeg har været, er eller gerne vil være: 12% Figur 3. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje) Ud- valgt svarmulighed: Har været / er i dag. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=146) Det største antal elever har været enten elevrådsrepræsentant (42 %) eller en form for elev- til- elev- frivillig (38 %). Mange af eleverne har dertil prøvet at være indsamler for en god sag (34 %). Det er endvidere værd at bide mærke i, at et større antal elever har været frivillig i en social eller velgørende forening end i en idrætsfor- ening. Hvilken slags frivilligt arbejde vil de gerne lave? Ser vi dernæst på, hvilke kategorier eleverne har krydset af gerne at ville være frivillig inden for, ser billedet så- ledes ud: KATEGORIER, ELEVERNE GERNE VIL VÆRE FRIVILLIGE INDENFOR 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Indsamler for en god sag Frivillig i en skolemme sammen med resten af klassen Med Ml at hjælpe ved arrangementer i mit boligområde, fx Frivillig i en social eller velgørende forening 51% 49% 47% 46% Frivillig i en idrætsforening, fx som træner eller prakmsk 40% Med Ml arrangementer, hvor vi samlede skrald, sane Peer educator, legepatrulje, digital patrulje eller andet, hvor 32% 29% Elevrådsrepræsentant 24% Figur 4. Spm.: Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje) Ud- valgt svarmulighed: Vil måske gerne være + Vil helt sikkert gerne være. Mulighed for flere krydser pr. respondent, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. (n=146) Det er måske ikke så overraskende, at flertallet af eleverne måske eller helt sikkert gerne vil være indsamler (51 %). Det er dog interessant, at næsten lige så mange gerne vil være frivillig i en skoletime sammen med resten af klassen (49 %). Dette er ikke mindst interessant, da kun 27 % af eleverne faktisk har prøvet at være frivillig sammen med resten af klassen (figur 3). 7

8 Er der frivillige på skolen? Vi har spurgt eleverne, om de mener, der af og til er frivillige på deres skole. KENDSKAB TIL AT DER ER FRIVILLIGE PÅ SKOLEN Kapitel 2 Elevernes kendskab til frivilligt arbejde Der er af og Ml frivillige på min skole, 36% Der er ikke af og Ml frivillige på min skole, Ved ikke, 46% Figur 5. Spm.: Er der af og til frivillige på din skole? (n=188) Hertil svarer godt 36 % ja og 18 % nej. Det selvfølgelig værd at bemærke, at vi ikke ved, hvorvidt der rent fak- tisk er frivillige på elevernes skoler. Det er altså ikke muligt at forholde sig objektivt til elevernes udsagn om dette. Interessant er det dog, at næsten halvdelen af eleverne (46 %) ikke ved, om der er frivillige på deres skole. Det kan måske tyde på, at ca. halvdelen af eleverne slet ikke er klar over, hvem de skal regne for at være frivillige. Vi har herefter opstillet konkrete forslag til, om eleverne har oplevet, at nogle af disse (frivillige) er på skolen 2 : En forening der fx underviser på skolen i idræt, hænger plakater op eller holder møde Forældre/bedsteforældre fx i undervisningen/på ture/ved arrangementer, skoleonkel- /skoletanteordninger Elever fx peer educators, digital eller legepatrulje, frivillige lektiehjælpere Elevrådsrepræsentanter, forældre i skolebestyrelsen, frivillig skolepatrulje Langt hovedparten af eleverne mener at genkende nogle af disse på deres skole. Kun 10 % svarer, at de ikke har oplevet nogen af personerne på skolen, og vedholder således, at der ikke er frivillige på skolen. Dette understøt- ten igen idéen om, at eleverne i virkeligheden har set frivillige på deres skole, men bare ikke er bevidste om det- te. Hvor mange af danskerne er frivillige? Der er i dag 45 % af danskerne, der laver frivilligt arbejde. Vi har spurgt eleverne, hvor højt de tror, dette tal er. BUD PÅ HVOR MANGE, DER ER FRIVILLIGE Figur 6. Spm.: "Hvor mange procent af danskerne tror du laver frivilligt arbejde (skriv kun et tal og ikke %- tegnet)?" (n=137) Det viser sig, at langt hovedparten af eleverne forestiller sig, at færre laver frivilligt arbejde, end det i virkelighe- den er tilfældet. Faktisk gætter 74 % af eleverne på, at mindre end 40 % danskerne laver frivilligt arbejde. 2 Spm.: Har du oplevet noget af følgende (sæt kryds ved alt det, du har oplevet)? 8

9 Dertil rammer op mod halvdelen af eleverne (42 %) mere end 20 procentpoint ved siden af, når de skal komme med et bud. RAMMER RIGTIGT/FORKERT I BUD PÅ HVOR MANGE, DER ER FRIVILLIGE Mere end 20 pct.point ved siden af, 42% RigMgt +/- 10 pct.point, 30% pct.point ved siden af, 28% Figur 7. Spm.: "Hvor mange procent af danskerne tror du laver frivilligt arbejde (skriv kun et tal og ikke %- tegnet)?" (n=137) Nu er det jo ikke i sig selv afgørende for ens kendskab til frivilligt arbejde, at man ved, hvor mange frivillige der er på landsplan. Ikke desto mindre er det interessant, at eleverne generelt forestiller sig, at frivilligt arbejde er langt mindre udbredt end det egentlig er. Dog skal det også bemærkes, at 30 % af eleverne dog gætter på, at et sted mellem 35 % og 55 % af danskerne laver frivilligt arbejde. Hvad mener eleverne om frivillighed? Elevernes holdning til frivilligt arbejde Eleverne er generelt positivt indstillet over for frivilligt arbejde. Vi har spurgt, hvor enige eleverne er i en række udsagn om frivilligt arbejde. HOLDNING TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jeg ville personligt være stolt af at lave frivilligt arbejde 14% 86% Frivilligt arbejde har høj status i samfundet Frivilligt arbejde er vigmgt, for at alle i samfundet kan få den hjælp, de har brug for 35% 11% 65% 89% Enig Uenig Frivilligt arbejde er af dårligere kvalitet end lønnet arbejde 27% 73% Det er forkert, at nogen arbejder uden at få penge for det 19% 81% Hvis jeg var frivillig, ville mine venner se ned på mig 10% 90% Figur 8. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? Svarkategorierne helt enig + lidt enig og helt uenig + lidt uenig er sammenlagt. (n=131) Vi ser altså, at eleverne generelt er enige i de positive udsagn og uenige i de negative udsagn. Særligt enige er eleverne i, at frivilligt arbejde er vigtigt, for at alle i samfundet kan få den hjælp, de har brug for (89 %). Derud- over har eleverne et personligt forhold til frivilligt arbejde, der er forbundet med stolthed, hvilket både afspejles ved, at de personligt ville være stolte af at lave frivilligt arbejde (86 %), og at de ikke mener, deres venner ville se ned på dem, hvis de var frivillige (90 %). Dog er det bemærkelsesværdsigt, at over en tredjedel af eleverne er uenige i, at frivilligt arbejde har høj status i samfundet (35 %). Ligeledes er godt en fjerdedel enige i, at frivilligt arbejde er af dårligere kvalitet end lønnet arbejde (27 %). 9

10 Ligesom flere piger end drenge har prøvet at være frivillig, er pigerne også mere positive over for frivilligt arbej- de end drengene. HOLDNING TIL FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ PIGER/DRENGE 100% 80% 60% 40% 20% 91% 78% 11% 32% Pige Dreng 0% Jeg ville personligt være stolt af at lave frivilligt arbejde Det er forkert, at nogen arbejder uden at få penge for det Figur 9. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? Fordelt på piger og dren- ge (n=131) Grafen illustrerer to udvalgte udsagn, hvor pigerne er tydeligt mere positive end drengene. I det første søjlesæt ser vi, at 91 % af pigerne mener, at de personligt ville være stolte af at lave frivilligt arbejde, hvilket ligger på 78 % for drengene. I det andet søjlesæt ser vi, at kun 11 % af pigerne er enige i, at det er forkert, at nogen arbejder uden at få penge for det, mens 32 % af drengene er enige i dette udsagn. Hvorfor bliver man frivillig? Vi har ligeledes opstillet udsagn om, hvorfor man bliver frivillig. HOLDNING TIL, HVORFOR MAN BLIVER FRIVILLIG 0% 20% 40% 60% 80% 100% Man bliver frivillig for at gøre noget godt for andre 10% 90% Man bliver frivillig for at få det bedre med sig selv 45% 55% Enig Uenig Figur 10. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? (n=131) Eleverne mener primært, at man bliver frivillig for at gøre noget godt for andre (90 %). Dog mener et flertal af eleverne også, at man bliver frivillig for at få det bedre med sig selv (55 %). Ser vi igen på forskellene mellem drenge og piger, viser det sig, at de to grupper er stort set enige om, at man bliver frivillig for at få det bedre sig selv (55 % piger og 54 % drenge). Til gengæld er der flere piger end drenge, der mener, at man bliver frivillig for at gøre noget godt andre (94 % piger og 84 % drenge). 3 Bør flere lave frivilligt arbejde? Vi har spurgt eleverne, om flere danskere burde lave frivilligt arbejde. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE Ved ikke, 34% Synes ikke, flere burde lave frivilligt arbejde, 7% Synes, flere burde lave frivilligt arbejde, 60% Figur 11. Spm."Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde?" (n=136) 3 De to udsagn er blevet præsenteret sammen med de øvrige udsagn og har ikke nødvendigvis optrådt direkte sammenligneligt for eleverne. 10

11 60 % af eleverne mener, at flere burde lave frivilligt arbejde. 34 % ved ikke, hvad de mener. Det er selvfølgelig interessant i sig selv, at så stor en andel af eleverne synes, at flere burde være frivillige. Imid- lertid er dette spørgsmål også interessant i forhold til det store antal elever, der ikke ved, hvad de mener. At skulle tage stilling til, hvorvidt flere skal være frivillige og hvorvidt man føler sig i stand til at tage stilling til det kan give et indtryk af, i hvilket omfang eleverne er vant til at være bevidste om frivilligt arbejde. Ser vi nærmere på hvordan dette spørgsmål hænger sammen med andre spørgsmål, viser der sig følgende pej- lemærker: Pigerne er både mere positive og mere bevidste om deres holdning end drengene. Hvis man har berøring med frivillighed enten ved selv at være frivillig eller ved at kende nogen, der er det er man mere bevidst om sin holdning til spørgsmålet. Det har ikke umiddelbart noget at sige for ens holdning, hvilket klassetrin man befinder sig på. I det kommende vil vi gennemgå disse pejlemærker. Pigerne er både mere positive og mere bevidste om deres holdning end drengene Ser vi på kønsspørgsmålet, er der altså igen tydelige forskelle på drenge og piger. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ PIGER/DRENGE 80% 70% 60% 40% 28% 44% 43% 20% 0% 2% Pige 13% Dreng Synes, flere skal være frivillig Synes ikke, flere skal være frivillig Ved ikke Figur 12. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? Fordelt på piger og drenge. (n=136) Hvor 70 % af pigerne mener, at flere burde lave frivilligt arbejde, mener kun 44 % af drengene det samme. Kun 2 % pigerne mener ikke, at flere burde lave frivilligt arbejde. Der er ligeledes et større antal drenge end piger, der ikke ved, hvad de mener (43 % over for 28 %). 11

12 Hvis man har berøring med frivillighed enten ved selv at være frivillig eller ved at kende nogen, der er det er man mere bevidst om sin holdning til spørgsmålet Det lader ligeledes til, at der er en sammenhæng mellem selv at have berøring med frivillighed eller frivillige og at ønske, at flere er frivillige. Hvis vi ser på dem, der selv har været frivillig, tegner der sig følgende billede: HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ FRIVILLIG ERFARING 80% 68% 63% 60% 54% 40% 38% 34% 28% 20% 0% 4% 3% Er/har været frivillig Vil gerne være frivillig Har ikke været og vil ikke være frivillig Synes, flere skal være frivillige Synes ikke, flere skal være frivillige Ved ikke 7% Figur 13. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? samt Har du været, er du, eller vil du gerne være frivillig på følgende måder (sæt mindst ét kryds på hver linje) (n=134) Der er forskel på, i hvilket omfang man mener, at flere skal være frivillige. Det mest interessante er dog, at antal- let af elever, der ikke ved, hvad de mener, stiger i takt med, at man går fra at være/have været frivillig inden for mange kategorier, og igen til gerne at ville være det, til på mange kategorier ikke at have været eller ønske at være frivillig. Således ved 28 % af dem, der er/har været frivillige ikke, hvad de mener, mens 38 % ikke ved, hvad de mener blandt dem, der ikke har været eller vil være det. Det samme billede viser sig, hvis vi ser på, hvordan sammenhængen er mellem at ønske flere frivillige og at ken- de nogen, der er frivillig. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ FRIVILLIGE BEKENDTSKABER 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Nogen i min nære familie 4% 23% 73% Nogen jeg kender rigmgt godt uden for min familie, fx mine venner 6% 26% 68% Nogen jeg kender mindre godt 3% 21% 77% Nej 20% 30% 50% Ved ikke 0% 29% 71% Synes flere skal lave frivilligt arbejde Synes ikke flere skal lave frivilligt arbejde Ved ikke Figur 14. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? samt Kender du nogen andre, der har lavet frivilligt arbejde? (n=136) Her viser det sig igen, at det største antal ved ikke - besvarelser ligger hos dem, der ikke kender nogen frivillige eller ikke ved, om de kender nogen frivillige. Dog ses det tilmed her, at de, der kender frivillige, også i højere grad ønsker flere frivillige. Det tyder til gengæld ikke på, at der er en sammenhæng mellem, hvor godt man kender den frivillige, og hvorvidt man ønsker flere frivillige danskere. 12

13 Det har ikke umiddelbart noget at sige for ens holdning, hvilket klassetrin man befinder sig på Man kunne have en formodning om, at jo højere et klassetrin, eleverne befinder sig på, jo mere ville de være bevidste om deres holdning til, om flere skal være frivillige enten som følge af en styrket samfundsbevidsthed eller decideret at have modtaget undervisning om frivillighed. Dette er imidlertid ikke tilfældet. HOLDNING TIL, OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ KLASSETRIN 100% 80% 60% 40% 20% 0% 50% 0% 50% 77% 58% 14% 9% 7% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Synes, flere skal være frivillig Synes ikke, flere skal være frivillig Ved ikke 35% Figur 15. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? Fordelt på klassetrin. (n=136) Som vist i grafen, er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem klassetrin og hverken holdning til, om flere skal være frivillige, eller bevidstheden om, hvad man mener om dette spørgsmål. 13

14 Har de modtaget undervisning om frivillighed i skolen? Vi har spurgt eleverne, om de er blevet undervist i frivilligt arbejde i skolen. UNDERVISNING OM FRIVILLIGHED I SKOLEN Kapitel 3 Frivillighed i skolen Ikke fået undervisning 63% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 26% Fået undervisning uden for skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. 11% Figur 16. Spm.: Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? (n=132). 63 % af eleverne svarer, at de ikke har fået undervisning om frivilligt arbejde. Her skal vi huske, at vi ikke er ude i en objektiv undersøgelse af, om eleverne faktisk har fået undervisningen. Derimod spørger vi til, hvad de husker at have oplevet. Lidt over en fjerdedel mener at have fået undervisning om frivillighed i en almindelige time på skolen. Kun godt en tiendedel mener at have fået undervisning uden for skolens område. Skal vi tro eleverne, prioriterer skolerne altså ikke højt at undervise i frivillighed. Endnu lavere prioritet har det at komme ud af skolens område og ud i lokalsamfundet for at lære om frivillige der. Det er mest almindeligt blandt de elever, der har fået undervisning om frivilligt arbejde, at det foregik i danskti- men og næstmest almindeligt i samfundsfagstimen. Har 9. klasse fået mere undervisning i frivillighed end 7. klasse? Man kunne have en formodning om, at jo højere klassetrin eleverne er på, jo flere ville have fået undervisning om frivilligt arbejde. Dette kunne ikke mindst være en oplagt antagelse, da mange svarer, at de har fået undervisning om frivillighed i samfundsfagstimen. Imidlertid ser billedet ikke helt sådan ud: UNDERVISNING OM FRIVILLIGHED I SKOLEN, FORDELT PÅ KLASSETRIN 80% 60% 63% 67% 61% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 40% 20% 0% 30% 29% 24% 15% 7% 5% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Fået undervisning uden for skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. Ikke fået undervisning Figur 17. Spm.: Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? Fordelt på klassetrin. (n=123). Grafen viser, at stigningen i klassetrin ikke automatisk medfører en stigning i antallet af elever, der har modtaget undervisning om frivilligt arbejde. Dette kan skyldes, at eleverne ikke særskilt kan huske eller har været bevidste om at have modtaget denne undervisning. 14

15 Vil de gerne have undervisning om frivillighed? Eleverne vil gerne have mere at gøre med frivillighed i forbindelse med skolen: HOLDNING TIL FRIVILLIGHED I SKOLEN 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vi burde få undervisning om frivilligt arbejde i Mmerne 45% 55% Vi burde komme mere ud Ml de lokale foreninger og se, hvad de laver Foreningerne fx den lokale fodboldklub eller Røde Kors- afdeling burde komme mere ud på skolen og fortælle om Frivilligt arbejde skal kun have med frimden at gøre og ikke med skolen 20% 28% 29% 72% 71% 80% Enig Uenig Figur 18. Spm.: Er du enig eller uenig i følgende sætninger om frivilligt arbejde og skolen? Svarkategorierne helt enig + lidt enig og helt uenig + lidt uenig er sammenlagt. (n=127) Som vist i figuren mener 80 % af eleverne, at foreninger burde komme mere ud på skolen. 72 % mener, at de burde komme mere ud til foreningerne og 55 % mener, at de burde få undervisning om frivilligt arbejde i ti- merne. 71 % af eleverne mener dertil, at frivilligt arbejde har med skolen at gøre og ikke kun med fritiden. Det er værd at bemærke, at hovedparten af eleverne foretrækker at have kontakt med foreningerne frem for bare at blive undervist i frivillighed i timerne. Vi vil i det næste se på, hvordan de elever, der allerede har mod- taget undervisning, forholder sig til undervisning på og uden for skolen. Vil de, der er blevet undervist, undervises mere? Vi har undersøgt sammenhængen nærmere mellem selv at have modtaget forskellige typer undervisning og at ønske, hhv. at foreningerne kommer mere ind på skolen og selv at komme mere ud til de lokale foreninger. Her finder man følgende billede: HOLDNING TIL FRIVILLIGHED I SKOLEN, FORDELT PÅ TYPER UNDERVISNING 100% 80% 70% 93% 93% 84% 67% 73% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 60% 40% 20% 0% Vi burde komme mere ud Ml de lokale foreninger og se, hvad de laver Foreningerne fx den lokale fodboldklub eller Røde Kors- afdeling burde komme mere ud på skolen og fortælle om deres arbejde eller undervise os Fået undervisning uden for skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. Ikke fået undervisning Figur 19. Spm.: Er du enig eller uenig i følgende sætninger om frivilligt arbejde og skolen? samt Har du modtaget undervis- ning, der handlede om frivilligt arbejde? (n=119) og (n=120) Hele 93 % af dem, der har fået undervisning uden for skolens område, ønsker at komme mere ud til de lokale foreninger, hvor kun hhv. 70 % og 67 % af dem, der har fået almindelig undervisning eller slet ingen, ønsker dette. 15

16 På samme måde ønsker 93 % af dem, der er blevet undervist uden for skolen, at foreningerne i højere grad kommer ud på skolerne, mod 84 % af dem, der er blevet undervist i en almindelig time. 73 % af dem, der slet ikke har modtaget undervisning om frivillighed, ønsker dette. Hos alle tre grupper finder vi en stor velvilje over for at have mere at gøre med frivillighed i skolen. Dog kan det tyde på, at man bliver mere positiv over for at have med frivillighed at gøre i skolen af allerede at have prøvet det af. Og ligesom der er flere elever, der vil ud til foreningerne, end der er elever, der vil undervises på skolen, bliver man tilsyneladende også mere positiv af at have været ude hos foreningerne end at have fået undervisning på skolen. Hvad betyder undervisningen for elevernes holdning til frivilligt arbejde? Vi har undersøgt, om vi kan se en sammenhæng mellem, om eleverne er blevet undervist i frivilligt arbejde, og deres holdning til frivilligt arbejde. For at nærme os dette har vi set på, om der er sammenhæng mellem, hvorvidt man er blevet undervist i frivilligt arbejde og i så fald hvordan, og hvorvidt man synes, flere burde lave frivilligt arbejde. HOLDNING TIL OM FLERE BURDE LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE, FORDELT PÅ TYPER UNDERVISNING 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 3% 34% 63% Fået undervisning udenfor skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. 0% 8% 92% Ikke fået undervisning 10% 37% 53% Synes, flere burde lave frivilligt arbejde Synes ikke, flere burde lave frivilligt arbejde Ved ikke Figur 20. Spm.: Synes du, flere danskere burde lave frivilligt arbejde? samt Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? NB! Procenten for elever, der har fået undervisning uden for skolens område, er baseret på et lille antal elever (n=124) Vi ser her, at der er flest blandt de elever, der har modtaget undervisning uden for skolens område, der mener, at flere burde lave frivilligt arbejde (92 %). Disse elever er også dem, der er mindst usikre på, hvad de mener (8 % NB: svarer til 1 elev). Efter dette kommer de elever, der har modtaget undervisning på skolen og dernæst elever, der slet ikke er blevet undervist i frivillighed. Vi har endvidere undersøgt, om der kan findes en sammenhæng mellem at have fået undervisning om frivilligt arbejde og elevernes holdning til udvalgte udsagn om det frivillige arbejde. HOLDNING TIL FRIVILLIGHED, FORDELT PÅ TYPER UNDERVISNING 100% 88% 100% 82% 80% Fået undervisning i en almindelig Mme på skolen 60% 40% 20% 25% 21% 31% 16% 7% 9% Fået undervisning udenfor skolens område, hvor vi besøgte en forening el.lign. 0% Frivilligt arbejde er af dårligere kvalitet end lønnet arbejde Jeg ville personligt være stolt af at lave frivilligt arbejde Hvis jeg var frivillig, ville mine venner se ned på mig Ikke fået undervisning Figur 21. Spm.: Hvor enig eller uenig er du i følgende positive og negative udsagn om frivilligt arbejde? samt Har du modtaget undervisning, der handlede om frivilligt arbejde? (n=124) 16

17 Som vist i grafen er det igen dem, der er blevet undervist uden for skolens område, der er mest positive over for frivilligt arbejde fx mener samtlige af disse, at de ville være stolte af at lave frivilligt arbejde, hvor 88 % af dem, der er blevet undervist i en almindelig time, mener dette. Interessant er det dog, at flere af dem, der er blevet undervist i en almindelig time, mener, at deres venner ville se ned på dem (16 %), end blandt dem, der slet ikke har fået undervisning om frivilligt arbejde (9 %). Perspektiver: Elever vil have frivillighed i skolen men i hvilken form? Vi har altså set i undersøgelsen, at 73 % af eleverne allerede er eller har været frivillige. Vi ser også, at mange af dem er det i skoleregi, enten i form af at være elevrådsrepræsentant eller elev- til- elev- frivillig. 84 % af eleverne svarer ligeledes, at de gerne vil være frivillige fremover og 49 % af dem vil gerne være det i en time sammen med resten af klassen. I dag er der 63 %, der svarer, at de aldrig er blevet undervist i noget med frivillighed, hverken i en time eller uden for skolens område. Og dog peger andre dele af undersøgelsen lige så tydeligt på, at eleverne gerne vil have mere at gøre med frivillighed i skolen. Imidlertid virker det ikke til at være helt ligegyldigt, hvordan undervisnin- gen foregår. 80 % er enige i, at foreningerne gerne må komme mere ud på skolen og fortælle om deres arbejde eller undervi- se. 72 % er enige i, at de gerne vil mere ud til at de lokale foreninger og se, hvad de laver. Set i dette lys virker de 55 %, der gerne vil have almindelig undervisning i en time om frivilligt arbejde pludselig som meget få. I forrige afsnit er ét af resultaterne, at antallet af dem, der mener, at deres venner ville se ned på dem, er større blandt dem, der er blevet undervist i en almindelig time, end blandt dem, der slet ikke har fået undervisning om frivilligt arbejde. Det er svært at pege på, at undervisning om frivilligt arbejde i en almindelig skoletime generelt gør elevernes forhold til frivillighed mere negativt, end hvis de slet ikke havde fået nogen undervisning. Men resultatet er må- ske med til at understrege, hvad de øvrige resultater også tyder på; nemlig at det ikke er ligegyldigt på hvilken måde, man modtager undervisningen om frivillighed. Vi har kun spurgt ind til disse to mulige måder at få undervisning på. Man kunne med fordel nuancere dette bil- lede og undersøge nærmere, hvad det egentlig er, der spiller ind på elevernes holdninger. Er det, om undervis- ningen foregår på skolen? Er det, om undervisningen involverer foreninger og lokalsamfund, hvor denne så end måtte foregå? Eller er det noget helt tredje, som vi ikke har spurgt til i denne undersøgelse? 17

18 Citater Hvad er frivilligt arbejde? Vi har bedt eleverne beskrive med egne ord, hvad de mener, frivilligt arbejde er. Langt hovedparten mener, at frivilligt arbejde handler om ikke at få penge for sit arbejde og at gøre arbejde utvungent. Mange elever relaterer frivilligheden i frivilligt arbejde til deres egen dagligdag: Frivilligt arbejde er når man gør noget uden at få penge for det eller lige som elever i en skole (dreng, 7. klasse) Frivilligt arbejde er noget man melder sig frivilligt til, hvis nu Michael har et arbejde til en så melder jeg mig til at gøre det frivilligt. Det er frivilligt arbejde synes jeg. (dreng, 7. klasse) Noget man gør frivilligt, f.eks. slog græsset for nogle (pige, 9. klasse) Det er hvis man gerne vil blive ekstra god i skolen og man laver noget dansk, som man ikke har fået for. Men man laver det frivilligt (pige, 8. klasse) Andre elever mener, at frivilligt arbejde er noget, der kommer samfundet til gavn: Frivilligt arbejde er en nødvendighed for det danske demokrati. Frivilligt arbejde er en god kilde til viden, ven- skaber, og gode redskaber til fremtiden. Frivilligt arbejde er at brænde for en sag. (pige, 9. klasse) jeg mener det er godt for så mister kommunen og alt mulige andre ikke penge og pengene kan bruges til andre ting men det er også lidt synd for menneskene at de arbejder hårdt men får intet igen. (pige, 9. klasse) Frivilligt arbejde er, når man melder sig til noget, man ikke er "tvunget" til at gøre. Man gør det af fri vilje, for at glæde og/eller hjælpe andre. F.eks. har jeg ofte (frivilligt) meldt mig til "Red Barnet" indsamlings dage - dette får man ikke noget for (udover en masse motion, 3 timers tidsfordrivelse og en masse smil). Jeg melder mig, fordi følel- sen af at vide, at man et sted i verden hjælper en lille pige eller dreng, gør mig rigtig glad. (pige, 9. klasse) Andre igen fokuserer på, at den frivillige selv får noget godt ud af det: Jeg mener at frivilligt arbejde er en god måde at få unge i gang på. I sted for at sidde foran en computer, tv mm. og det giver samtidig også noget økonomisk ansvarlighed, og et lille indblik til hvordan et rigtigt arbejde er. (dreng, 9. klasse) Det er når man donerer sin egen fritid til at hjælpe andre og laver arbejde af lyst og ikke for pengenes skyld. Man får ikke løn for frivilligt arbejde, men man får det måske bedre med sig selv, fordi man gør noget for andre. (pige, 9. klasse) Langt hovedparten fokuserer dog på, at det er noget man gør af egen fri vilje: Det er at arbejde med det man har lyst til at arbejde med. (dreng, 7. klasse) Frivilligt arbejde er af man gør ting man ikke er blevet bedt om og hjælper naturen og hjælper dyr og mennesker i nød og man fx. er omdeler, hjælper gamle mennesker osv., det er også man kan hjælpe folk og man fx. hjælper med skolebiblioteket eller andre ting (pige, 8. klasse) Frivilligt er arbejde, er når du yder noget uden at modtage nogen form for løn. Når du gør noget for samfundet af egen fri vilje, uden nogen siger du skal gøre dit og du skal gøre dat. Du er i et frit rum, og du bestemmer selv hvornår du ikke længere har overskud til at være en del af det mere, eller hvis du ikke mener det organisationen går ind for, er noget du vil stå inden for. Frivilligt arbejde er når jeg fx siger jeg vil være med til at gøre en forskel. (pige, 9. klasse) Og det kan endda være noget, man gør godt, fordi man netop selv har lyst: 18

19 For mig er frivilligt arbejde noget arbejde man selv vælger at foretage sig, og som man vælger at gøre uden at få løn for det. Frivilligt arbejde er for mig noget man har lyst til, og noget man vælger at gøre ordentligt, fordi man selv har pålagt sig nogle opgaver. (pige, 9. klasse) Endelig er der også nogle, der ikke er så glade for idéen om frivilligt arbejde: Skod (dreng, 8. klasse) Spild af tid (dreng, 9. klasse) Frivillige arbejde er kedeligt og klamt for det er altid noget med at samle affald og andet klamt og det bryder jeg mig ikke om (pige, 7. klasse) Hvorfor burde flere danskere lave frivilligt arbejde? Hvorfor eller hvorfor ikke flere frivillige? Vi har spurgt eleverne, om de mener, at flere danskere burde lave frivilligt arbejde. De elever, der mener, at flere danskere burde lave frivilligt arbejde, begrunder det med, at det er godt for folk og for samfundet: Jeg mener danskerne burde lave mere frivilligt arbejde, først og fremmest for at ændre noget, men også for at man lære noget om andre miljøer end ens eget. Fx hvis man laver lektie hjælp for børn der har en svær social baggrund og du ikke selv har, bliver det nemmere at forstå dem. Det er vigtig at mennesker har forståelse for alle i et samfund og det har man først når man har oplevet det. (dreng, 9. klasse) Der er mange arbejdsløse som går og intet laver. Altså, så imens de går og alligevel leder efter job, kunne de vel ligeså godt lave noget der gavner andre? Mange folk er blevet egoistiske, og selviske, og færre og færre gider ting dette. Folk stresser! Flere burde klart gøre ting som frivilligt arbejde! (pige, 8. klasse) Fordi så kan vores økonomi blive højere (dreng, 7. klasse) Fordi det er med til at gøre verden til et bedre sted. Desuden bryder jeg mig ikke om "hvad- får- jeg- for- det"- kulturen. (pige, 9. klasse) Fordi så kan vi hjælpe verden og naturen og dyr og mennesker vis ikke der lå så meget skrald ville hele verden være et meget bedre sted at være men ja jeg syntes alle mennesker skulle kunne rydde op efter dem selv og hjælpe verden og naturen DANSKER I GANG MED AF HJÆLPE TIL det er hvad jeg syntes de skal (pige, 8. klasse) Andre begrunder det med, at man selv får noget ud af det: Alle burde tage et ansvar, mere hvis man kan. Mange tror måske, at frivilligt arbejde er ulønnet. Det er det også, men man får noget andet i stedet for; nemlig erfaring, bekendskaber, selvtillid og en smule prestige. Derfor. (dreng, 8. klasse) Fx hvis man er spejderleder får mna erfaring med hvordan man planlægger, regnskab og færdigheder man normalt skulle uddanne sig til. Fx i nogle foreninger kan der fx sidde en 18- årig som skal holde styr på et lang større regn- skab end en som er uddannet til den - og som klarer det bedre en den uddannede (pige, 9. klasse) det er sjovt (dreng, 9. klasse) Hvorfor burde flere danskerne ikke lave frivilligt arbejde? Vender vi derimod blikket mod dem, der ikke synes, at flere burde lave frivilligt arbejde, kan man fx se følgende kommentarer: 19

20 Fordi folk arbejder hårdt og får intet igen! (pige, 9. klasse) Fordi jeg synes vi har nok mennesker i Danmark til dette! (dreng, 8. klasse) Da det hurtigt vil blive en måde man kan udnytte mennesker på. (pige, 9. klasse) 20

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Svømmeduelighedsundersøgelse OVERORDNET RAMME: Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen 6. februar 2014 Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen FOA har i perioden d. 1.-11. november 2013 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om sundhedstilbud

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen Økonomisk analyse 1. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er storforbrugere af naturen Landbrug & Fødevarer har, i en ny undersøgelse,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 I det følgende spørgeskema beder vi dig om at sætte kryds ud fra det udsagn, du finder passer bedst. Er du en pige eller en dreng? Pige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov

Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA har i perioden 30. marts 11. april 2012 gennemført en undersøgelse om barselsorlov via forbundet elektroniske

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere