først blev et selvstændigt politisk felt, da forureningen var blevet et massivt problem ude i virkeligheden. 27

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "først blev et selvstændigt politisk felt, da forureningen var blevet et massivt problem ude i virkeligheden. 27"

Transkript

1 I erne udviklede R98 miljøet og arbejdsmiljøet før kommunen kærede sig om den slags: I det meste af direktør Seitzbergs tid kørte vi fuldstændig vores eget løb. Kommunen havde en sundhedskommission, der havde et hygiejneteknisk kontor, der ikke havde særlig interesse i vores område. Kommunens holdning var klart den, at affald har vi overladt til R98. Det gjorde man med sindsro. per Nilsson teknisk direktør R98

2 52 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Fugleperspektiv på Amagerforbrænding og bag det Amagerværket. Fra 1970 erne kunne de nyopførte anlæg, Amagerforbrænding og Vestforbrænding, honorere hovedstadsområdets behov for og krav til moderne affaldsforbrænding. leverandører af flydende kemikalieaffald ca. 1965, angivet i kubikmeter pr. år: Colon Emballage, Hothers Plads Dansk Sojakagefabrik, Islands Brygge B&W, Refshaleøen 230 Schous Fabrikker, Rentemestervej F. L. Smidth, Gl. Køge Landevejvej Bjørløvs Chromlæderfabrik, Trekronergade Sundby Gasværk, Amager Strandvej 105 Superfos Damann Luxol, Lygten 8 95 AGA, Uplandsgade M. Ballin & Sønner, Bryggerivej 7 30 Mærsk Kemi (Pyrolyseværket), Kløvermarksvej H. Lundbech & Co, Ottiliavej 7 21 I. Chr. Jensen, Holmbladsgade Dumex, Prags Boulevard Kymeia, Glentevej I alt at hovedstadskommunerne i 1965 besluttede at indgå som interessenter i to moderne forbrændingsanlæg: I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding, der skulle placeres i henholdsvis Ejby ved Glostrup og på Amager. For KGR fik lukningen af lossepladsen på Amager pr. 1. januar 1969 for alt andet end husholdningsaffald betydning for udviklingen af et system af omlastningsstationer. KGR indrettede en omlastningsstation på lossepladsen på Amager, der modtog affald til omlastning og viderebefordring i store læs. I første omgang måtte selskabet køre erhvervsaffald til Tune losseplads. KGR s omlastningsstation på Artillerivej var blevet til efter studier af affaldshåndtering i USA, og erfaringerne derfra førte også til overvejelser om opbygning af et center for viden og teknik på affaldsområdet. Direktør Svend Seitzberg udarbejdede sammen med den tekniske chef, Per Nilsson, en plan for en storkøbenhavnsk samarbejdsorganisation på dagrenovationsområdet. Renovest var tænkt ind i en større fælleskommunal sammenhæng med en række omlastningsstationer med mekanisk komprimering, der kunne sikre ensartede og hygiejniske standarder og forsvarlig transport til forbrændingsanlæg eller andre kvitblivningsanlæg. Den stort tænkte plan fik tilslutning fra de københavnske borgmestre ressortborgmester Willy Brauer og overborgmester Urban Hansen men strandede på modstand fra omegnskommunerne, der ikke havde samme presserende behov for nytænkning og udvikling på affaldsområdet som København. Problemerne på affaldsområdet voksede i ubønhørlig takt med en stigende befolkning i hovedstadsområdet og stigende velstand, der gjorde Danmark til et rigt land med velfærd og forbrug som omdrejningspunkter. I 10-års-perioden fra 1969 til 1979 steg det private forbrug i årets priser med mere end tre gange fra godt 62 mia. kr. til godt 194 mia. kr. 25 Affaldsmængderne steg tilsvarende og overskred de eksisterende kommunegrænser. På den måde blev affaldet en øjenåbner for et generelt problem i hovedstadsområdet, hvor de mange autonome kommuner med hver deres politiske dagsorden ikke kunne finde ud af at løse fælles problemer i fællesskab. Behovet for en overgribende myndighed var presserende, men kommunalreformen af 1970 endte med at gå uden om hovedstadsområdet. I stedet kom i 1973 et Hovedstadsråd med repræ- sentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. Hovedstadsrådet skulle bl.a. tage sig af miljøplanlægningen, herunder etablering af rensningsanlæg og anlæg for behandling af affald, men rådet fik ikke selvstændig skatteudskrivningsret og derfor begrænset kompetence og indflydelse. På landsplan var kommunerne i 1971 gået sammen om at oprette Kommunekemi i Nyborg som det første danske behandlingsanlæg for farligt affald, hvor den tidligere københavnske miljøborgmester Willy Brauer blev direktør i Fra forurening til miljø Nat- og dagrenovation blev i 1960 erne defineret som en del af det nye begreb forurening, der blev en del af sprogbrugen sammen med ordet miljø. 26 De nye begreber blev forsynet med indhold i takt med industrisamfundets vækst og de problemer, som de mange nye oliebaserede produkter og kemiske stoffer gav. Ingen kendte virkningen på mennesker og omgivelser af de mange nye stoffer og affaldsprodukterne fra dem. Regeringen havde vanskeligt ved at forholde sig til det nye område, der først blev et selvstændigt politisk felt, da forureningen var blevet et massivt problem ude i virkeligheden. 27 I 1965 udgjorde affaldsmængden pr. indbygger ca. 270 kg, og byens samlede mængde slam var ca tons, mens den samlede mængde spildolie lå på ca tons årligt. I 1968 oplyste en københavnsk vognmand, at han dagligt kørte ca. 80 kubikmeter flydende affald fra bl.a. hospitaler, kemiske virksomheder, storindustrier, galvaniseringsanstalter, benzinstationer og olietanke, papirfabrikker og offentlige institutioner til lossepladsen ved Artillerivej. Oplysningen fremkom i forbindelse med en klage over den påtænkte lukning af lossepladsen. 28 I den forbindelse findes der en oversigt over de største leverandører af flydende kemikalieaffald, angivet i kubikmeter pr. år, se tabel ovenfor. Forurening havde hidtil som administrativt fænomen været spredt på en række forskellige ministerier og direktorater, 29 men sidst i 1965 nedsatte Folketinget et udvalg, der skulle danne sig et overblik over forurening i bred forstand med folketingsmedlem og biologiprofessor Morten Lange (SF) som formand. I 1967 nedsatte Socialdemokratiet i forlængelse af efterkrigstidens

3 54 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Forbrænding Frederiksberg i Anlægget stammede tilbage fra 1903 og var Danmarks første forbrændingsanlæg. Det blev moderniseret i 1930 erne og fungerede stadig i 1970 erne, da det blev afløst af Amagerforbrænding og Vestforbrænding. På billedet fra 1954 læsser to hestevogne affald af (privateje). Manuel aflæsning på lossepladsen i Valby i 1951 privat vognmand. Aflæsning på losseplads i 1960 erne med hydraulisk tømning fra KGR s nye biltype Norba, der komprimerede affaldet. rationaliserings- og planlægningsinitiativer et Udvalg for Samfundsplanlægning, der fik et underudvalg for røg, støj og møg. Underudvalget udarbejdede et debatoplæg, der blev udgangspunkt for et af folketingsmedlem Jens Kampmann i oktober 1969 fremsat forslag til folketingsbeslutning om forureningsbekæmpelse. Samtidig blev der af VKR-regeringen nedsat et regeringsudvalg med indenrigsministeren som formand og landbrugs-, handels- og kulturministeren som medlemmer, der under sig nedsatte et midlertidigt Forureningsråd i Den første egentlige, mere omfattende miljødiskussion i Danmark foregik i Folketinget den 31. oktober Forureningsrådet barslede i med 29 rapporter, og den nye socialdemokratiske regering af 11. oktober 1971 oprettede et Forureningsministerium i tilknytning til Ministeriet for offentlige arbejder med Jens Kampmann som minister. I 1972 kom en ny styrelse, Miljøstyrelsen, og i 1973 et selvstændigt ministerium, Miljøministeriet. Den første lovgivning, Miljøloven af 1973, der trådte i kraft i 1974, afløste de gamle københavnske sundhedsvedtægter, der havde reguleret forureningen i byen siden I erne gjaldt sundhedsvedtægten fra 1918 endnu i København. Det massive politiske fokus gjorde forurening og miljø til et særskilt politikområde og ikke kun i Danmark. 31 Det var udtryk for en erkendelse af, at det drejede sig om grænseoverskridende problemer. Som sådan var problemerne blevet indkredset allerede i 1960 erne, hvor en af de første dokumentationer for forurening som globalt fænomen kom i 1962 med Rachel Carsons bog Det tavse forår, der viste, at uhæmmet brug af det unedbrydelige giftstof DDT satte sig spor i miljøet. Denne erkendelse sparkede en debat i gang, der vendte sig mod den uhæmmede vækst som ideal for samfundsudviklingen og satte immaterielle værdier som livskvalitet og miljø i stedet. 10 år senere var miljøet kommet på erhvervslivets dagsorden et udtryk for, at den var ved at være virkelig gal. Det blev dokumenteret i bogen The Limits to Growth, der udkom i 1972 på initiativ af erhvervsledere fra storindustrien, samlet i Romklubben. Bogen, der blev finansieret af VW-fabrikkerne, solgte 9 mio. eksemplarer og blev oversat til 29 sprog i 1976 til dansk under titlen Grænser for vækst. I 1973 udkom i hvem-hvad-hvorserie Forureningens hvem-hvad-hvor. Debatten og Miljøbeskyttelsesloven var med til at befordre et tværkommunalt samarbejde om forbrændingsanlæg og deponier. De kommunale og tværkommunale myndigheder som Hovedstadsrådet af 1973 blev opfordret til at skabe overblik over affaldsmængder og affaldstyper. Loven repræsenterede et første tiltag til at få et samlet overblik over og kontrol med affald og affaldshåndtering og fik stor betydning for R98 og koncessionen. I praksis blev det oliekrisen i efteråret 1973, der forløste det samfundsmæssige fokus på miljøet. Det gjaldt også på affaldsområdet, fortæller Per Nilsson, der i 1967 var blevet ansat som udviklingschef i den nyoprettede driftstekniske afdeling: Til omkring 1970 var affaldshåndtering i det væsentlige en transportopgave. Oliekrisen i 1973 ændrede på det forhold. Krisen udløste en debat om udtømning af råstoflagre og genbrug, man begyndte at tale om forurening af jorden og vandet og grænser for vækst. Miljøbevidstheden kom så småt op til overfladen. Det fik en række konsekvenser som det forhold, at indsamling af papir igen begyndte at blive økonomisk rentabelt og politisk korrekt for at bruge en senere tids udtryk. 32 Per Nilsson blev en drivende kraft i udviklingen af ny miljøteknologi i R98. Han fortæller om overgangen fra det gamle til det nye system: Tidligere gjaldt det bare om at komme af med skidtet. Spildsamlere og produkthandlere havde taget hånd om de brugbare dele af affaldet. Deres arbejde blev i en vis forstand systematiseret under indtryk af miljødebatten R98 kørte forsøg i med sortering og genbrug af avispapir og jernskrot. I det meste af direktør Seitzbergs tid kørte vi fuldstændig vores eget løb. Kommunen havde en sundhedskommission, der havde et hygiejneteknisk kontor, der ikke havde særlig interesse i vores område. Kommunens holdning var klart den, at affald har vi overladt til R98. Det gjorde man med sindsro. I takt med at miljøsagen, genbrug og ressourcer mv. kom på den politiske agenda, blev embedsmændene også sporet ind på det, og der kom et samarbejde i stand, hvor det tidligere var R98, der kom med ønsker og forslag til, hvad man kunne gøre bedre. Per Nilsson Per Nilsson, der var civilingeniør af uddannelse, blev ansat som udviklingschef i KGR s driftstekniske afdeling i Han blev sjælen i den teknologiske og miljømæssige udvikling, der afgørende bidrog til at gøre R98 til et moderne, miljøteknologisk selskab, der gav sit bidrag til, at København og Frederiksberg kunne opfylde deres miljømålsætninger.

4 56 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession KGR s vognpark i 1950 erne afspejler overgangen fra traditionel til moderne affaldshåndtering. Fra venstre hestevogn med bomlæs, dernæst to kassevogne, hvorefter følger en Kuka og en Norba med komprimering og endelig vekselbeholderbilen Lange Maren. Kravet om støvfri tømning var det væsentligste miljøkrav i erne. R98 s miljøbil var et konkret svar på den politiske miljødagsorden, der blev sat i årene omkring Miljøbilen holdt på et forud annonceret sted, hvor beboerne så kunne aflevere deres miljøfarlige affald. Udviklingen var også dikteret af bekendtgørelser fra Miljøministeriet som indsamling af madaffald fra restaurationer og sortering i papir, pap og glas mv. og der kom større almen bevågenhed på det, vi beskæftigede os med. 33 Den ændrede holdning til miljøet fra kommunal side manifesterede sig bl.a. i etableringen af Miljøkontrollen i København i 1971 året før den statslige Miljøstyrelse og udvidelsen af ressortområdet for Magistratens 5. afdeling. 34 Forbrænding af affald blev problematiseret efter Seveso-katastrofen, som Europa vågnede op til den 10. juli Katastrofen i Norditalien, hvor en kemisk fabrik tilhørende det schweizisk-nordamerikanske selskab Hoffman La Roche ved et uheld slap 2,5 kg dioxin ud og forgiftede byen og området med det ekstremt farlige giftstof, blev en samfundsmæssig øjenåbner for forurening og miljø som særdeles komplekse fænomener. I Tyskland førte katastrofen til, at der ligefrem kom et moratorium for forbrændingsanlæg. Affaldssortering og genbrug blev set som vejen frem. Danmark fik i 1978 et lovgrundlag for genbrug af papir og drikkevareemballage, og i 1981 åbnede landets første genbrugsstation. I R98 blev sortering af affald og genbrug prioriteret med et mekanisk sorteringsanlæg for industriaffald. I 1980 iværksatte selskabet forsøg med indsamling af glas og udviklede glasaffaldsbilen, og i 1983 blev Mærsk Kemis anlæg på Raffinaderivej opkøbt med henblik på genbrug af returpapir. EU kom i 1982 med det første Seveso-direktiv, der skulle forebygge uheld med farlige stoffer og beskytte befolkning og miljø. Den øvrige verden blev heller ikke forskånet for forureningsulykker i stor målestok. Den 28. marts 1979 skete der et radioaktivt udslip på atomkraftværket Three-Mile-Island i Pennsylvania, USA, og natten mellem den 2. og 3. december 1984 indtraf Bhopalulykken, hvor 40 tons dødelig gas slap ud fra det amerikansk-indisk ejede selskab Union Carbide India Limited s pesticidfabrik i Indien, hvor blev dræbt øjeblikkeligt og med tiden anslået Et fælles træk ved katastroferne var, at virksomhederne i første omgang undlod at informere om, hvad der var sket, og hvilke konsekvenser det kunne få, herunder hvilke forholdsregler befolkningen i området kunne tage. Denne måde at håndtere miljøkatastrofer på gav næring til en almindelig folkelig skepsis over for den kemiske industri og atomkraftindustrien. Arbejdsmiljøet Den autoritet, industrien havde haft som skaber af arbejdspladser og deraf følgende øget velstand, led alvorlige knæk i forbindelse med miljøkatastroferne. De indtraf under indtryk af et bredt samfundsmæssigt opbrud i den industrialiserede verden i årene omkring Opbruddet havde som én baggrund modstanden mod Vietnam-krigen, hvor USA s militær anvendte bl.a. dioxin, der som løvfældningsmiddel blev nedkastet over junglen i en anslået mængde af 550 kg. Seveso-udslippet var på 2,5 kg. Det mangesidede samfundsmæssige opbrud satte først og fremmest spørgsmål ved autoriteter af enhver art ungdommen vendte sig mod forældrene, kvinderne mod mændene, studenterne mod professorerne, arbejderne mod arbejdsgiverne, og nye politiske partier vendte sig mod det politiske establishment, der blev rystet i sin grundvold ved jordskredsvalget i Miljøforkæmpere og antiautoritære kræfter blev forenet i kampen for arbejdsmiljøet, der kom på dagsordenen som en udløber af studenteroprøret og manifesterede sig i form af samarbejde mellem arbejdere og studerende. En række rapporter dokumenterede arbejdsmiljøets skadelige indvirkning på arbejderne. Det begyndte med Malerrapporten fra 1971, der blev udgivet af en gruppe medicinstuderende fra Aarhus Universitet. På grundlag af interviews med lokale malere identificerede rapporten problemer med kvalme, hovedpine og svimmelhed og sporede problemerne til alkydmaling og dens organiske opløsningsmidler. Malerrapporten blev efterfulgt af en række rapporter om andre arbejdsmiljøskadelige fagområder, og murere, linoleumspålæggere, slagtere, bryggeriarbejdere og skraldemænd kom under luppen. Rapporterne var med til at inspirere både R98, fagforeningen og myndighederne til at få gjort noget ved arbejdsmiljøet på affaldsområdet. Ikke mindst skralde- Beholdere på hjul betød en kolossal lettelse bogstavelig talt for skraldemanden, der ikke længere skulle løfte beholderen op på skulderen. Fra omkring 1970 blev arbejdsmiljøet for skraldemænd yderligere forbedret med sliske og lifte her er Svend Olsen (tv) og Gunnar Jacobsen ved en kældernedgang med elektrisk renovationsslift.

5 58 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Indkørslen til det nye anlæg på Kraftværksvej med det nye navn Renholdningsselskabet af Anlægget, der blev taget i brug i 1972, var blandt de mest avancerede i Europa. R98 engagerede sig aktivt i lokalområdet bl.a. havde cykelløbet Amager Rundt start og mål på Kraftværksvej, og R98 var med til at sponsere cykelløbet, som her i maj Verner Robert Nielsen Verner Robert Nielsen, med øgenavnet Radisen (han havde været grønthandler) begyndte som skraldemand i KGR i 1968 og fik efterhånden opbygget et helt familiedynasti. Renovationsarbejdernes Fagforening Dagrenovationsarbejdernes Klub havde nok at tage fat på, men sidst i 1960 erne var der opbrud, også i fagforeningen. Skraldemændene oprettede deres egen fagforening, Renovationsarbejdernes Fagforening, i 1967 i protest mod chaufførgruppens brud med Dansk Armændenes fagforening lagde sig i selen, og der kom grænser for, hvor meget en skraldemand måtte bære, skubbe eller trække. Verner Robert Nielsen havde været grønthandler, før han begyndte som skraldemand i KGR i det sagnomspundne år Hans tidligere erhverv skaffede ham tilnavnet Radisen. Han fortæller om arbejdet dengang, der var jernbøtter til, som skulle bæres på nakken: Vi startede kl. 3 og mødtes et kvart over 2 i kantinen til morgenkaffe, før vi kørte ud. Der var en særlig stemning. Jeg blev fast mand ude i Tingbjerg, der var nybygget. Det blev regnet ud, at vi hver mandag bar 23 tons op fra kældrene derude. Der var ca. 20 jernbøtter pr. rum og 10 til 15 trappetrin ved hver kælder, det var tungt. Når du kom hjem om aftenen, kunne du godt mærke det i benene, og om natten lå du og spjættede, så sengen rykkede sig flere centimeter ud fra væggen. Vi havde kun en undertrøje på, og på højre skulder, hvor du havde bøtten, dannede der sig en flere centimeter tyk bræmme af hård hud. Dengang havde vi tre ugers ferie, og når vi kom tilbage og skulle slæbe bøtterne, kunne du begynde forfra med øm og blodig nakke, indtil den hårde hud var dannet. Slaggerne fra varmecentralen var tunge at slæbe. En fuld bøtte kunne nemt veje 100 kg, men det var bare op på nakken med den og så af sted. Efter indførelsen af nyt materiel og plastbøtter blev det noget lettere at være skraldemand, fortæller Radisen: I 1973/74 kom containerne på 600 liter som supplement til plastbøtterne på 110 liter, det var en stor lettelse. Det tunge slæb blev meget mindre. Vi var også begyndt at møde senere, kl. 5, og havde fri om lørdagen. Jeg havde nu ikke noget imod at arbejde lørdag og helligdage, der var ikke nær så meget trafik, og så havde folk tid at slå en sludder af. På helligdagene faldt der også lidt af man kunne godt have 15 til 20 øl med hjem. 35 R98 s nye domicil på Kraftværksvej, der stod færdigt i 1972, blev indrettet med vidtgående hensyn til arbejdsmiljøet for både skraldemænd og administrativt personale, og direktør Seitzberg gik i spidsen, fortæller driftsinspektør Kurt Jeppesen: Seitzberg var afholdt for de mange ting, han havde fået forbedret for skraldemændene deres arbejdsforhold og faciliteterne i R98. Han havde det synspunkt, at man ikke kunne tillade sig at udnytte en skraldemands arbejdskraft, mens han var ung og frisk, og så kassere ham, når han ikke kunne klare det hårde arbejde mere. Det medførte, at der blev fundet mindre belastende arbejde til de skraldemænd, der var oppe i årene. Skraldemændenes og personalets velfærd i det hele taget lå Seitzberg på sinde. Det var ham, der fik indrettet swimmingpool på R98 og squashbane og i det hele taget opmuntret til idrætsaktiviteter og socialt samvær Seitzberg var respekteret, også af fagforeningsformanden Børge Larsen. De to kunne godt have deres sammenstød, men dybest set nærede de stor tillid til hinanden. 36 Det var en stor kontrast til, hvordan forholdene havde været tidligere. Det kan Helmer Søndergaard tale med om: Hos vognmanden i 1930 erne og under krigen arbejdede vi i nogle gamle klude. Når vi gik hjem, tog vi bare forklædet af, det var hele forskellen. Vi vaskede os i hestenes drikketrug hænder og ansigt, mere blev det ikke til. Det var noget værre svineri i grunden, men sådan var det, man kendte ikke andet. Vognmændene var også kræmmere. De søgte hele tiden at presse lønnen eller snyde én, det var der ikke noget med i Renholdningsselskabet. 37 Sådan var det stadig på Frederiksberg omkring 1970, fortæller rådmand Chr. Lauritz Jensen, der var politisk chef for affaldsområdet: På Frederiksberg havde vi ingen faciliteter ingen kantine, ingen bade- og omklædningsmuligheder. Vi havde overdraget det til vognmændene, og de var hver især for små til at kunne sørge for den side af sagen. De har måske betalt sig fra det. I hvert fald blev forholdene betydeligt forbedrede for skraldemændene [efter R98 s overtagelse]. 38 Moderniserings- og rationaliseringsprocessen i årene omkring 1970 reducerede antallet af skraldemænd med ca. 100 fra 320 til 220. kurt jeppesen Funktionær Kurt Jeppesen fik til opgave at arrangere fester for ældre og afgåede medarbejdere. Festerne var meget populære og blev en årligt tilbagevendende begivenhed.

6 60 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Fagforeningsmøde i forbindelse med etableringen af Renovationsarbejdernes Fagforening i Stående Knud Ellegaard, der repræsenterede Dansk Arbejdsmands og Specialarbejder Forbund (DASF) i striden med chaufførerne, der meldte sig ud af forbundet. Det var skraldemændene utilfredse med og dannede deres egen fagforening, Renovationsarbejdernes Fagforening, der tilsluttede sig DASF. Siddende til højre for Knud Ellegaard ses direktør Seitzberg. Leach, Kampvognen en tidlig morgen ved Christianshavns Torv. Leach var af amerikansk fabrikat, baglæsser og forsynet med hydraulisk trykpladekomprimering. R98 anskaffede fem Leach-biler i 1970 erne til storskrald og dagrenovation. Tilnavnet Kampvognen angav, at Leach med sine tre aksler og sit komprimeringssystem, der kunne mase alt, var en tung og langsom vogn. Til gengæld var den slidstærk den sidste blev udfaset sidst i 1980 erne. Børge Larsen blev den første formand for Renovationsarbejdernes Fagforening. Skraldemandens uniform, før Arbejdstilsynet i 1993 satte en stopper for at bære beholdere, bestod af et læderforklæde og et læderslag, der dækkede ryg og nakke, og ikke at forglemme et stort bundt nøgler. bejdsmands og Specialarbejderforbund (DASF). Efter bruddet besluttede Dagrenovationsarbejdernes Klub at oprette en selvstændig fagforening under DASF med Børge Larsen som formand. Samtidig blev overenskomsten med Chaufførernes Fagforening opsagt og en ny indgået i april 1967 mellem Renovationsarbejdernes Fagforening og KGR, hvor hovedparten af medlemmerne arbejdede. Helmer Søndergaard, der var med til at oprette Renovationsarbejdernes Fagforening, fortæller om den nye overenskomst: Alt blev gjort op hvor højt der var til loftet i kælderrummene, hvor mange skraldebøtter der stod, hvor mange trin der var, og hvor lang tid man skulle bruge på tømningen m.m. Det øgede effektiviteten, der blev ikke tid til svinkeærinder. I løbet af 1950 erne forsvandt de gamle skraldemænd. Bumser og drukkenbolte kunne ikke klare den nye effektivitet. Den verden gik under, og det var vist meget godt. 39 Den nye overenskomst med KGR kom inden de store rationaliseringer i begyndelsen af 1970 erne, der reducerede arbejdsstyrken med ca. 35 pct., 40 og inden Miljøbeskyttelsesloven af 1973, der rummede en række arbejdsmiljøbestemmelser. Miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. oktober 1974, blev udfyldt bl.a. via forhandlinger mellem fagforeningen SiD s miljøkonsulent og Arbejdstilsynet. Forhandlingerne mundede bl.a. ud i, at alle adgangsveje og standpladser skulle forsynes med lys, og der skulle indføres nye vægtgrænser og bestemmelser for de nye beholdere erne bragte også en ny type arbejdere ind på arbejdspladsen, fortæller Per Nilsson: Jeg ser udviklingen som et generationsopgør, udsprunget af ungdoms- og studenteroprøret. En af parolerne fra 68 var, at studenterne skulle ud og arbejde ligesom i Kina og i R98 fik vi en del kinesere, der forstod at sætte lus i skindpelsen. De søgte især til de store arbejdspladser og var også på B&W og andre steder. Da Anker Jørgensen dannede sin arbejder-bonderegering, SV-regeringen i 1978, førte det til en arbejdsnedlæggelse, der udviklede sig til en konfrontation mellem selskabet og skraldemændene. I begyndelsen af 1980 erne var der tilløb til lignende politiske strejker, da Schlüter dannede firkløverregeringen. 41 Disse strejker bidrog til at give R98 et image som en radikaliseret arbejdsplads, hvor arbejderne i lighed med kollegerne på det nærliggende skibsværft B&W kunne sætte dagsordenen og sætte ledelsen ud af spillet og gjorde det for et godt ord. Det image blev ved at klæbe til R98 længe efter, at de vilde strejker var ophørt. Kineserne var hverken selskabets eller fagforeningens livret, men de kunne være vanskelige at stoppe og kunne knytte an til regulære arbejdsmæssige problemer som at vognene måtte vente op til 4-5 timer ved aflæsning som følge af dårlige tilkørselsforhold og for ringe kapacitet på anlæggene, fortæller Verner Robert Nielsen: Jeg husker, at vi omringede Christiansborg og Folketinget engang i 80 erne, tror jeg. Bilerne holdt med 4-5 centimeters afstand så tæt, at ingen kunne komme hverken ind eller ud. Vi blev så tiltalt for to forhold, dels ulovlig parkering dels landsskadelig virksomhed, det sidste var en alvorlig sag. 42 Opbruddet i 1970 erne og KGR/R98 s omstilling blev optakt til en udvikling på et nyt og avanceret niveau både teknologisk, miljømæssigt og organisatorisk for selskabet i 1980 erne et tiår, der også bragte skift på direktørposten.

7 62 r Dagrenovationskoncession 1952 Nærbillede af Leach viser, at den kunne kværne alt. De firkantede zinkbøtter, der kunne veje 100 kg med fyld i, blev udfaset i 1960 erne. noter 17 Beretning over det af KGR udførte forsøgsarbejde vedrø- ning), Landbrugsministeriet (vandløb, Giftnævnet, Kemika- rende organisation af dagrenovationsbortførelsen i Køben- liekontrollen), Fiskeriministeriet (havforurening, forurening af ferske vande) og Kulturministeriet (naturfredning). havn samt Selskabets Indstilling til borgerrepræsentationen om arbejdsplan og metoder, oktober Beretningen blev 30 Kampmann (1996), s. 17. udgangspunkt for det nye regulativ af I 1969 fik Sverige en miljøbeskyttelseslov, i 1970 fik Storbri- 18 R år for miljøet, s. 31. tannien et miljøministerium, i 1971 Frankrig og i 1972 Norge. 19 R år for miljøet, s. 32. I 1972 holdt FN den første internationale miljøkonference i 20 R år for miljøet, s. 35. Stockholm, og i efteråret 1973 kom EF s 1. miljøhandlings- 21 R år for miljøet, s. 16. program samme år som Danmark den 1. januar 1973 var 22 R år for miljøet, s blevet en del af EF og dermed af den fælles miljøpolitik. Det 23 R år for miljøet, s danske udenrigsministerium havde i marts 1971 som dansk 24 R år for miljøet, s strategi udsendt Internationalt Samarbejde om Miljø- og For- 25 Statistisk tiårsoversigt 1980, s ureningsproblemerne. I Salmonsens Konversationsleksikon fra 1920 erne hedder 32 R år for miljøet, s. 43. det om forurening: Forurening (af Fiskevande) se Fiske- 33 Interview. sygdomme, mens ordet miljø slet ikke findes i leksikonet. 34 Magistratens 5. afdeling var blevet etableret i 1917 med Ordene forurening og miljø i moderne forstand forekommer Køben havns Sporveje som ressort, borgmesteren blev be- først i 1960 erne, jf. Engberg (1999), s. 17 og 326. nævnt sporvejsborgmester eller trafikborgmester. Miljø, for- I bogen Det Heles Vel opererer Jens Engberg (1999) med syning og teknik kom ind som nye ressortområder efter 2. fire perioder i forureningens og forureningsbekæmpelsens verdenskrig. Charlotte Ammundsen, der sad som borgme- historie i Danmark: 1: til midt i 1800-tallet ikke mange ster for 5. afdeling fra 1982, benævntes i sin sidste borgme- begrænsninger på grund af uudviklet teknologisk stade; 2: sterperiode ( ) miljø- og forsyningsborgmester. Fra 2006 var betegnelsen teknik- og miljøborgmester. anden halvdel af 1800-tallet retten til at forurene betragtes ikke længere som en selvfølge og reguleres via sundheds- 35 R år for miljøet, s vedtægter m.m.; 3: ca til 1950 forurening bliver 36 R år for miljøet, s mærkbar som følge af industrialisering og intensiv land- 37 R år for miljøet, s.26. brugsdrift, fortsat regulering via sundhedsvedtægter m.m.; 38 R år for miljøet, s. 42 4: ca og frem miljøet bliver noget, der samlet set skal 39 R år for miljøet, s. 27. beskyttes med lovgivning og institutioner (s ). 40 Leon Poulsen (1992), s Eriksen (1996), s R år for miljøet, s Arbejdsministeriet (dele af arbejderbeskyttelseslovgivnin- 42 R år for miljøet, s. 48. gen), Handelsministeriet (olieforurening af havet, dump- 63

8 64 r Dagrenovationskoncession

9 66 vi tog skraldet Renholdningsselskabet af 1898 fra 1972 til kapitel 3 Renholdningsselskabet af 1898 fra 1972 til 1993 fra vognmandsforretning til højteknologisk virksomhed Industrialiseringen og autoritetsopgøret bragte kvinderne ud på arbejdsmarkedet med en ny selvbevidsthed som selvforsørgende. Det fik indvirkning på familien som institution, og ved siden af kernefamilien opstod nye familieformer som storfamilien, den enlige forsørger-familie og nye samlivsformer som det serielle monogami. På den politiske scene blev der ligeledes vendt op og ned på vante forestillinger med jordskredsvalget i efteråret 1973, der bragte tre nye protestpartier på tinge Fremskridtspartiet, der vendte sig mod papirnusseri og skatteflåning med den karismatiske nulskatteadvokat Mogens Glistrup i spidsen, Centrum Demokraterne, der talte bil- og parcelhusejernes sag og rasede mod beskatningen af disse forbrugsgoder og mod mediernes røde lejesvende med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jacobsen i spidsen, og som det tredje Kristeligt Folkeparti, der vendte sig mod sædernes forfald den frie abort og pornoens frigivelse. Økonomisk blev oliekrisen i 1973/74 en øjenåbner, der satte spørgsmål ved den ubekymrede vækstoptimisme i forbrugersamfundet. Den første oliekrise KGR bliver til R98, og Frederiksberg kommer med i koncessionen. R98 udvikler sig til en højteknologisk virksomhed med miljø, genbrug og tidsstuderede akkorder og så ekspanderer sel skabet under en ny direktør. udsprang af konflikten i Mellemøsten mellem Israel og dets arabiske naboer. De arabiske lande var hovedproducenter af olie og besluttede at skære ned på olieleverancerne til de vestlige industrilande, der støttede Israel. I Danmark var situationen alvorlig i oktobernovember Vinteren stod for døren, og oliereserverne rakte til en til to måneders forbrug ved øjeblikkelig stop for tilførslerne. Så galt gik det ikke, men oliepriserne steg mærkbart, og det blev chokerende klart, hvor afhængigt det moderne samfund var af én energikilde mere end 90 pct. af det samlede energiforbrug stammede fra importeret olie. Hver anden gadelygte blev slukket, der blev skruet ned for varmen i offentlige bygninger, og forbrugssamfundets hellige ko, bilen, måtte blive i garagen på de bilfrie søndage hvad bliver det næste, spurgte mange sig selv. Den første oliekrise blev i 1979 fulgt af den anden, der ikke var mindre alvorlig. Den udsprang som den første af det politisk ustabile Mellemøsten, hvor uroligheder i verdens næststørste olieproducerende land, Iran, førte til shahens fald og indførelse af et islamisk præstestyre. Den iranske revolution udløste en otte år lang krig med nabolandet Irak, hvor de stridende parter

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Notat Dato 4. juni 2012 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Baggrund Skraldemændene fra Miljø Team A/S har gennem længere tid ønsket at anvendelse af sækkestativer

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016 TAKSTER I Administration, bolig 1309 af 18/12/2012, Kapitel 8. Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter dække udgifterne på funktion 1.38.60 Generel administration

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere Den 12. juli 2012 Init. CBP/BEB Sagsnr. 12-01061 Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere Baggrund Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8 Bilag 1: Forslag til takster på affaldsområdet i Administration, bolig fastsættelsen følger Miljøstyrelsens bekendtgørelser, hvorfor taksten Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

REGLER FOR AFHENTNING AF AFFALD STANDPLADS, HOLDEPLADS, ADGANGSVEJ OG AFFALDSBEHOLDERE

REGLER FOR AFHENTNING AF AFFALD STANDPLADS, HOLDEPLADS, ADGANGSVEJ OG AFFALDSBEHOLDERE REGLER FOR AFHENTNING AF AFFALD STANDPLADS, HOLDEPLADS, ADGANGSVEJ OG AFFALDSBEHOLDERE 1 HOLDEPLADS/ ARBEJDSOMRÅDE 2 ADGANGSVEJ Holdepladsen er der, hvor skraldebilen er parkeret på vejen. Der skal være

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Byd velkommen til Madam Skrald

Byd velkommen til Madam Skrald Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 08-12-2009 Dato: 20-11-2009 Sag nr.: KB 214 Sagsbehandler: Poul Jessen Petersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Status på nye affaldsordninger for villaer i Furesø Kommune samt information til borgerne.

Status på nye affaldsordninger for villaer i Furesø Kommune samt information til borgerne. Status på nye affaldsordninger for villaer i Furesø Kommune samt information til borgerne. Baggrund Furesø Kommune ønsker at bidrage til opfyldelse af det nationale ressourcemål om at genanvende 50 % af

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Bilag 9 - Takstfinansieret drift Baggrund Bevillingen Takstfinansieret drift ligger i 2012 under bevillingstypen Efterspørgselsstyrede

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Godkendelse af container til restaffald og madaffald

Godkendelse af container til restaffald og madaffald Punkt 7. Godkendelse af container til restaffald og madaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets godkendelse, at de containere, der fra 2017 anvendes til

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

1. Beskrivelse af området

1. Beskrivelse af området 1. Beskrivelse af området Miljø- og teknikudvalgets budget er fordelt på 2 bevillingsområder: det skattefinansierede og det brugerfinansierede. På det brugerfinansierede område er der udgifter for i alt

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT 2014

Teknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT 2014 Teknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT Miljø Administration, bolig Skal sammen med Administration, erhverv over en årrække dække omkostningerne på funktion 1.38.60 Fælles formål. Bygnings- og Boligregistret

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8 BILAG 1b Takster på affaldsområdet og etablering af lille innovativt affaldsanlæg Benævnelse: Administration, bolig Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016 / Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog 2016. boliger NYT Sæk og container ud til skel Affaldshåndbog 2016 boliger Indhold Meget mere genbrug side 2 Kontakt os når DU har tid side 3 Velkommen på genbrugspladsen side 4 og 5 Storskrald side 6 Papir, karton,

Læs mere

Sammendrag August 2011

Sammendrag August 2011 Sammendrag August 2011 METODE OG OMFANG Der er i perioden oktober 2010-maj 2011 gennemført i alt 531 telefoniske interviews med borgere i Frederiksberg Kommune. Interviews er fordelt på tre faser: Fase

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Dette notat sammenfatter Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar, herunder hvorvidt høringssvar foreslås at føre til ændringer i den endelige affaldsplan 2015-2026. Nummerering til

Læs mere

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S og DYT Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber nye råstoffer Vi gør brugte flasker og dåser til råstoffer for nye fødevareemballager Vi sørger for

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

SMOKA Københavns Kommunes overvejelser om ejerskab

SMOKA Københavns Kommunes overvejelser om ejerskab SMOKA Københavns Kommunes overvejelser om ejerskab Københavns Kommune Præsentation og nøgletal Ressource- og Affaldsplan 2018 Affaldsordninger Farligt affald og SMOKA SMOKA før og nu Københavns Kommune

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Læs mere

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2 Teknik- og Miljøforvaltningen 18. august 2015 Sagsnr.: 2015-0161277 Dokument: 2015-0161277-7 Sagsbehandler Ilonka Domela Svarskrivelse nr. 2 Udbud af indsamling af husholdningsaffald i Indre By i Københavns

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Vedtagelse af Affaldsplan

Vedtagelse af Affaldsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 22. april 2015 Endelig vedtagelse af Affaldsplan 2015- efter offentlig høring. 1. Resume Byrådet vedtog på byrådsmøde den 3. december

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Landsdækkende genanvendelse

Landsdækkende genanvendelse Hvad skal der til for at få mere gods til havnene? Landsdækkende genanvendelse Det første tons stål blev produceret af jernmalm fra jorden, Det sidste tons vil blive produceret af skrot (scrap). Hvem ejer

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere