først blev et selvstændigt politisk felt, da forureningen var blevet et massivt problem ude i virkeligheden. 27

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "først blev et selvstændigt politisk felt, da forureningen var blevet et massivt problem ude i virkeligheden. 27"

Transkript

1 I erne udviklede R98 miljøet og arbejdsmiljøet før kommunen kærede sig om den slags: I det meste af direktør Seitzbergs tid kørte vi fuldstændig vores eget løb. Kommunen havde en sundhedskommission, der havde et hygiejneteknisk kontor, der ikke havde særlig interesse i vores område. Kommunens holdning var klart den, at affald har vi overladt til R98. Det gjorde man med sindsro. per Nilsson teknisk direktør R98

2 52 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Fugleperspektiv på Amagerforbrænding og bag det Amagerværket. Fra 1970 erne kunne de nyopførte anlæg, Amagerforbrænding og Vestforbrænding, honorere hovedstadsområdets behov for og krav til moderne affaldsforbrænding. leverandører af flydende kemikalieaffald ca. 1965, angivet i kubikmeter pr. år: Colon Emballage, Hothers Plads Dansk Sojakagefabrik, Islands Brygge B&W, Refshaleøen 230 Schous Fabrikker, Rentemestervej F. L. Smidth, Gl. Køge Landevejvej Bjørløvs Chromlæderfabrik, Trekronergade Sundby Gasværk, Amager Strandvej 105 Superfos Damann Luxol, Lygten 8 95 AGA, Uplandsgade M. Ballin & Sønner, Bryggerivej 7 30 Mærsk Kemi (Pyrolyseværket), Kløvermarksvej H. Lundbech & Co, Ottiliavej 7 21 I. Chr. Jensen, Holmbladsgade Dumex, Prags Boulevard Kymeia, Glentevej I alt at hovedstadskommunerne i 1965 besluttede at indgå som interessenter i to moderne forbrændingsanlæg: I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding, der skulle placeres i henholdsvis Ejby ved Glostrup og på Amager. For KGR fik lukningen af lossepladsen på Amager pr. 1. januar 1969 for alt andet end husholdningsaffald betydning for udviklingen af et system af omlastningsstationer. KGR indrettede en omlastningsstation på lossepladsen på Amager, der modtog affald til omlastning og viderebefordring i store læs. I første omgang måtte selskabet køre erhvervsaffald til Tune losseplads. KGR s omlastningsstation på Artillerivej var blevet til efter studier af affaldshåndtering i USA, og erfaringerne derfra førte også til overvejelser om opbygning af et center for viden og teknik på affaldsområdet. Direktør Svend Seitzberg udarbejdede sammen med den tekniske chef, Per Nilsson, en plan for en storkøbenhavnsk samarbejdsorganisation på dagrenovationsområdet. Renovest var tænkt ind i en større fælleskommunal sammenhæng med en række omlastningsstationer med mekanisk komprimering, der kunne sikre ensartede og hygiejniske standarder og forsvarlig transport til forbrændingsanlæg eller andre kvitblivningsanlæg. Den stort tænkte plan fik tilslutning fra de københavnske borgmestre ressortborgmester Willy Brauer og overborgmester Urban Hansen men strandede på modstand fra omegnskommunerne, der ikke havde samme presserende behov for nytænkning og udvikling på affaldsområdet som København. Problemerne på affaldsområdet voksede i ubønhørlig takt med en stigende befolkning i hovedstadsområdet og stigende velstand, der gjorde Danmark til et rigt land med velfærd og forbrug som omdrejningspunkter. I 10-års-perioden fra 1969 til 1979 steg det private forbrug i årets priser med mere end tre gange fra godt 62 mia. kr. til godt 194 mia. kr. 25 Affaldsmængderne steg tilsvarende og overskred de eksisterende kommunegrænser. På den måde blev affaldet en øjenåbner for et generelt problem i hovedstadsområdet, hvor de mange autonome kommuner med hver deres politiske dagsorden ikke kunne finde ud af at løse fælles problemer i fællesskab. Behovet for en overgribende myndighed var presserende, men kommunalreformen af 1970 endte med at gå uden om hovedstadsområdet. I stedet kom i 1973 et Hovedstadsråd med repræ- sentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. Hovedstadsrådet skulle bl.a. tage sig af miljøplanlægningen, herunder etablering af rensningsanlæg og anlæg for behandling af affald, men rådet fik ikke selvstændig skatteudskrivningsret og derfor begrænset kompetence og indflydelse. På landsplan var kommunerne i 1971 gået sammen om at oprette Kommunekemi i Nyborg som det første danske behandlingsanlæg for farligt affald, hvor den tidligere københavnske miljøborgmester Willy Brauer blev direktør i Fra forurening til miljø Nat- og dagrenovation blev i 1960 erne defineret som en del af det nye begreb forurening, der blev en del af sprogbrugen sammen med ordet miljø. 26 De nye begreber blev forsynet med indhold i takt med industrisamfundets vækst og de problemer, som de mange nye oliebaserede produkter og kemiske stoffer gav. Ingen kendte virkningen på mennesker og omgivelser af de mange nye stoffer og affaldsprodukterne fra dem. Regeringen havde vanskeligt ved at forholde sig til det nye område, der først blev et selvstændigt politisk felt, da forureningen var blevet et massivt problem ude i virkeligheden. 27 I 1965 udgjorde affaldsmængden pr. indbygger ca. 270 kg, og byens samlede mængde slam var ca tons, mens den samlede mængde spildolie lå på ca tons årligt. I 1968 oplyste en københavnsk vognmand, at han dagligt kørte ca. 80 kubikmeter flydende affald fra bl.a. hospitaler, kemiske virksomheder, storindustrier, galvaniseringsanstalter, benzinstationer og olietanke, papirfabrikker og offentlige institutioner til lossepladsen ved Artillerivej. Oplysningen fremkom i forbindelse med en klage over den påtænkte lukning af lossepladsen. 28 I den forbindelse findes der en oversigt over de største leverandører af flydende kemikalieaffald, angivet i kubikmeter pr. år, se tabel ovenfor. Forurening havde hidtil som administrativt fænomen været spredt på en række forskellige ministerier og direktorater, 29 men sidst i 1965 nedsatte Folketinget et udvalg, der skulle danne sig et overblik over forurening i bred forstand med folketingsmedlem og biologiprofessor Morten Lange (SF) som formand. I 1967 nedsatte Socialdemokratiet i forlængelse af efterkrigstidens

3 54 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Forbrænding Frederiksberg i Anlægget stammede tilbage fra 1903 og var Danmarks første forbrændingsanlæg. Det blev moderniseret i 1930 erne og fungerede stadig i 1970 erne, da det blev afløst af Amagerforbrænding og Vestforbrænding. På billedet fra 1954 læsser to hestevogne affald af (privateje). Manuel aflæsning på lossepladsen i Valby i 1951 privat vognmand. Aflæsning på losseplads i 1960 erne med hydraulisk tømning fra KGR s nye biltype Norba, der komprimerede affaldet. rationaliserings- og planlægningsinitiativer et Udvalg for Samfundsplanlægning, der fik et underudvalg for røg, støj og møg. Underudvalget udarbejdede et debatoplæg, der blev udgangspunkt for et af folketingsmedlem Jens Kampmann i oktober 1969 fremsat forslag til folketingsbeslutning om forureningsbekæmpelse. Samtidig blev der af VKR-regeringen nedsat et regeringsudvalg med indenrigsministeren som formand og landbrugs-, handels- og kulturministeren som medlemmer, der under sig nedsatte et midlertidigt Forureningsråd i Den første egentlige, mere omfattende miljødiskussion i Danmark foregik i Folketinget den 31. oktober Forureningsrådet barslede i med 29 rapporter, og den nye socialdemokratiske regering af 11. oktober 1971 oprettede et Forureningsministerium i tilknytning til Ministeriet for offentlige arbejder med Jens Kampmann som minister. I 1972 kom en ny styrelse, Miljøstyrelsen, og i 1973 et selvstændigt ministerium, Miljøministeriet. Den første lovgivning, Miljøloven af 1973, der trådte i kraft i 1974, afløste de gamle københavnske sundhedsvedtægter, der havde reguleret forureningen i byen siden I erne gjaldt sundhedsvedtægten fra 1918 endnu i København. Det massive politiske fokus gjorde forurening og miljø til et særskilt politikområde og ikke kun i Danmark. 31 Det var udtryk for en erkendelse af, at det drejede sig om grænseoverskridende problemer. Som sådan var problemerne blevet indkredset allerede i 1960 erne, hvor en af de første dokumentationer for forurening som globalt fænomen kom i 1962 med Rachel Carsons bog Det tavse forår, der viste, at uhæmmet brug af det unedbrydelige giftstof DDT satte sig spor i miljøet. Denne erkendelse sparkede en debat i gang, der vendte sig mod den uhæmmede vækst som ideal for samfundsudviklingen og satte immaterielle værdier som livskvalitet og miljø i stedet. 10 år senere var miljøet kommet på erhvervslivets dagsorden et udtryk for, at den var ved at være virkelig gal. Det blev dokumenteret i bogen The Limits to Growth, der udkom i 1972 på initiativ af erhvervsledere fra storindustrien, samlet i Romklubben. Bogen, der blev finansieret af VW-fabrikkerne, solgte 9 mio. eksemplarer og blev oversat til 29 sprog i 1976 til dansk under titlen Grænser for vækst. I 1973 udkom i hvem-hvad-hvorserie Forureningens hvem-hvad-hvor. Debatten og Miljøbeskyttelsesloven var med til at befordre et tværkommunalt samarbejde om forbrændingsanlæg og deponier. De kommunale og tværkommunale myndigheder som Hovedstadsrådet af 1973 blev opfordret til at skabe overblik over affaldsmængder og affaldstyper. Loven repræsenterede et første tiltag til at få et samlet overblik over og kontrol med affald og affaldshåndtering og fik stor betydning for R98 og koncessionen. I praksis blev det oliekrisen i efteråret 1973, der forløste det samfundsmæssige fokus på miljøet. Det gjaldt også på affaldsområdet, fortæller Per Nilsson, der i 1967 var blevet ansat som udviklingschef i den nyoprettede driftstekniske afdeling: Til omkring 1970 var affaldshåndtering i det væsentlige en transportopgave. Oliekrisen i 1973 ændrede på det forhold. Krisen udløste en debat om udtømning af råstoflagre og genbrug, man begyndte at tale om forurening af jorden og vandet og grænser for vækst. Miljøbevidstheden kom så småt op til overfladen. Det fik en række konsekvenser som det forhold, at indsamling af papir igen begyndte at blive økonomisk rentabelt og politisk korrekt for at bruge en senere tids udtryk. 32 Per Nilsson blev en drivende kraft i udviklingen af ny miljøteknologi i R98. Han fortæller om overgangen fra det gamle til det nye system: Tidligere gjaldt det bare om at komme af med skidtet. Spildsamlere og produkthandlere havde taget hånd om de brugbare dele af affaldet. Deres arbejde blev i en vis forstand systematiseret under indtryk af miljødebatten R98 kørte forsøg i med sortering og genbrug af avispapir og jernskrot. I det meste af direktør Seitzbergs tid kørte vi fuldstændig vores eget løb. Kommunen havde en sundhedskommission, der havde et hygiejneteknisk kontor, der ikke havde særlig interesse i vores område. Kommunens holdning var klart den, at affald har vi overladt til R98. Det gjorde man med sindsro. I takt med at miljøsagen, genbrug og ressourcer mv. kom på den politiske agenda, blev embedsmændene også sporet ind på det, og der kom et samarbejde i stand, hvor det tidligere var R98, der kom med ønsker og forslag til, hvad man kunne gøre bedre. Per Nilsson Per Nilsson, der var civilingeniør af uddannelse, blev ansat som udviklingschef i KGR s driftstekniske afdeling i Han blev sjælen i den teknologiske og miljømæssige udvikling, der afgørende bidrog til at gøre R98 til et moderne, miljøteknologisk selskab, der gav sit bidrag til, at København og Frederiksberg kunne opfylde deres miljømålsætninger.

4 56 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession KGR s vognpark i 1950 erne afspejler overgangen fra traditionel til moderne affaldshåndtering. Fra venstre hestevogn med bomlæs, dernæst to kassevogne, hvorefter følger en Kuka og en Norba med komprimering og endelig vekselbeholderbilen Lange Maren. Kravet om støvfri tømning var det væsentligste miljøkrav i erne. R98 s miljøbil var et konkret svar på den politiske miljødagsorden, der blev sat i årene omkring Miljøbilen holdt på et forud annonceret sted, hvor beboerne så kunne aflevere deres miljøfarlige affald. Udviklingen var også dikteret af bekendtgørelser fra Miljøministeriet som indsamling af madaffald fra restaurationer og sortering i papir, pap og glas mv. og der kom større almen bevågenhed på det, vi beskæftigede os med. 33 Den ændrede holdning til miljøet fra kommunal side manifesterede sig bl.a. i etableringen af Miljøkontrollen i København i 1971 året før den statslige Miljøstyrelse og udvidelsen af ressortområdet for Magistratens 5. afdeling. 34 Forbrænding af affald blev problematiseret efter Seveso-katastrofen, som Europa vågnede op til den 10. juli Katastrofen i Norditalien, hvor en kemisk fabrik tilhørende det schweizisk-nordamerikanske selskab Hoffman La Roche ved et uheld slap 2,5 kg dioxin ud og forgiftede byen og området med det ekstremt farlige giftstof, blev en samfundsmæssig øjenåbner for forurening og miljø som særdeles komplekse fænomener. I Tyskland førte katastrofen til, at der ligefrem kom et moratorium for forbrændingsanlæg. Affaldssortering og genbrug blev set som vejen frem. Danmark fik i 1978 et lovgrundlag for genbrug af papir og drikkevareemballage, og i 1981 åbnede landets første genbrugsstation. I R98 blev sortering af affald og genbrug prioriteret med et mekanisk sorteringsanlæg for industriaffald. I 1980 iværksatte selskabet forsøg med indsamling af glas og udviklede glasaffaldsbilen, og i 1983 blev Mærsk Kemis anlæg på Raffinaderivej opkøbt med henblik på genbrug af returpapir. EU kom i 1982 med det første Seveso-direktiv, der skulle forebygge uheld med farlige stoffer og beskytte befolkning og miljø. Den øvrige verden blev heller ikke forskånet for forureningsulykker i stor målestok. Den 28. marts 1979 skete der et radioaktivt udslip på atomkraftværket Three-Mile-Island i Pennsylvania, USA, og natten mellem den 2. og 3. december 1984 indtraf Bhopalulykken, hvor 40 tons dødelig gas slap ud fra det amerikansk-indisk ejede selskab Union Carbide India Limited s pesticidfabrik i Indien, hvor blev dræbt øjeblikkeligt og med tiden anslået Et fælles træk ved katastroferne var, at virksomhederne i første omgang undlod at informere om, hvad der var sket, og hvilke konsekvenser det kunne få, herunder hvilke forholdsregler befolkningen i området kunne tage. Denne måde at håndtere miljøkatastrofer på gav næring til en almindelig folkelig skepsis over for den kemiske industri og atomkraftindustrien. Arbejdsmiljøet Den autoritet, industrien havde haft som skaber af arbejdspladser og deraf følgende øget velstand, led alvorlige knæk i forbindelse med miljøkatastroferne. De indtraf under indtryk af et bredt samfundsmæssigt opbrud i den industrialiserede verden i årene omkring Opbruddet havde som én baggrund modstanden mod Vietnam-krigen, hvor USA s militær anvendte bl.a. dioxin, der som løvfældningsmiddel blev nedkastet over junglen i en anslået mængde af 550 kg. Seveso-udslippet var på 2,5 kg. Det mangesidede samfundsmæssige opbrud satte først og fremmest spørgsmål ved autoriteter af enhver art ungdommen vendte sig mod forældrene, kvinderne mod mændene, studenterne mod professorerne, arbejderne mod arbejdsgiverne, og nye politiske partier vendte sig mod det politiske establishment, der blev rystet i sin grundvold ved jordskredsvalget i Miljøforkæmpere og antiautoritære kræfter blev forenet i kampen for arbejdsmiljøet, der kom på dagsordenen som en udløber af studenteroprøret og manifesterede sig i form af samarbejde mellem arbejdere og studerende. En række rapporter dokumenterede arbejdsmiljøets skadelige indvirkning på arbejderne. Det begyndte med Malerrapporten fra 1971, der blev udgivet af en gruppe medicinstuderende fra Aarhus Universitet. På grundlag af interviews med lokale malere identificerede rapporten problemer med kvalme, hovedpine og svimmelhed og sporede problemerne til alkydmaling og dens organiske opløsningsmidler. Malerrapporten blev efterfulgt af en række rapporter om andre arbejdsmiljøskadelige fagområder, og murere, linoleumspålæggere, slagtere, bryggeriarbejdere og skraldemænd kom under luppen. Rapporterne var med til at inspirere både R98, fagforeningen og myndighederne til at få gjort noget ved arbejdsmiljøet på affaldsområdet. Ikke mindst skralde- Beholdere på hjul betød en kolossal lettelse bogstavelig talt for skraldemanden, der ikke længere skulle løfte beholderen op på skulderen. Fra omkring 1970 blev arbejdsmiljøet for skraldemænd yderligere forbedret med sliske og lifte her er Svend Olsen (tv) og Gunnar Jacobsen ved en kældernedgang med elektrisk renovationsslift.

5 58 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Indkørslen til det nye anlæg på Kraftværksvej med det nye navn Renholdningsselskabet af Anlægget, der blev taget i brug i 1972, var blandt de mest avancerede i Europa. R98 engagerede sig aktivt i lokalområdet bl.a. havde cykelløbet Amager Rundt start og mål på Kraftværksvej, og R98 var med til at sponsere cykelløbet, som her i maj Verner Robert Nielsen Verner Robert Nielsen, med øgenavnet Radisen (han havde været grønthandler) begyndte som skraldemand i KGR i 1968 og fik efterhånden opbygget et helt familiedynasti. Renovationsarbejdernes Fagforening Dagrenovationsarbejdernes Klub havde nok at tage fat på, men sidst i 1960 erne var der opbrud, også i fagforeningen. Skraldemændene oprettede deres egen fagforening, Renovationsarbejdernes Fagforening, i 1967 i protest mod chaufførgruppens brud med Dansk Armændenes fagforening lagde sig i selen, og der kom grænser for, hvor meget en skraldemand måtte bære, skubbe eller trække. Verner Robert Nielsen havde været grønthandler, før han begyndte som skraldemand i KGR i det sagnomspundne år Hans tidligere erhverv skaffede ham tilnavnet Radisen. Han fortæller om arbejdet dengang, der var jernbøtter til, som skulle bæres på nakken: Vi startede kl. 3 og mødtes et kvart over 2 i kantinen til morgenkaffe, før vi kørte ud. Der var en særlig stemning. Jeg blev fast mand ude i Tingbjerg, der var nybygget. Det blev regnet ud, at vi hver mandag bar 23 tons op fra kældrene derude. Der var ca. 20 jernbøtter pr. rum og 10 til 15 trappetrin ved hver kælder, det var tungt. Når du kom hjem om aftenen, kunne du godt mærke det i benene, og om natten lå du og spjættede, så sengen rykkede sig flere centimeter ud fra væggen. Vi havde kun en undertrøje på, og på højre skulder, hvor du havde bøtten, dannede der sig en flere centimeter tyk bræmme af hård hud. Dengang havde vi tre ugers ferie, og når vi kom tilbage og skulle slæbe bøtterne, kunne du begynde forfra med øm og blodig nakke, indtil den hårde hud var dannet. Slaggerne fra varmecentralen var tunge at slæbe. En fuld bøtte kunne nemt veje 100 kg, men det var bare op på nakken med den og så af sted. Efter indførelsen af nyt materiel og plastbøtter blev det noget lettere at være skraldemand, fortæller Radisen: I 1973/74 kom containerne på 600 liter som supplement til plastbøtterne på 110 liter, det var en stor lettelse. Det tunge slæb blev meget mindre. Vi var også begyndt at møde senere, kl. 5, og havde fri om lørdagen. Jeg havde nu ikke noget imod at arbejde lørdag og helligdage, der var ikke nær så meget trafik, og så havde folk tid at slå en sludder af. På helligdagene faldt der også lidt af man kunne godt have 15 til 20 øl med hjem. 35 R98 s nye domicil på Kraftværksvej, der stod færdigt i 1972, blev indrettet med vidtgående hensyn til arbejdsmiljøet for både skraldemænd og administrativt personale, og direktør Seitzberg gik i spidsen, fortæller driftsinspektør Kurt Jeppesen: Seitzberg var afholdt for de mange ting, han havde fået forbedret for skraldemændene deres arbejdsforhold og faciliteterne i R98. Han havde det synspunkt, at man ikke kunne tillade sig at udnytte en skraldemands arbejdskraft, mens han var ung og frisk, og så kassere ham, når han ikke kunne klare det hårde arbejde mere. Det medførte, at der blev fundet mindre belastende arbejde til de skraldemænd, der var oppe i årene. Skraldemændenes og personalets velfærd i det hele taget lå Seitzberg på sinde. Det var ham, der fik indrettet swimmingpool på R98 og squashbane og i det hele taget opmuntret til idrætsaktiviteter og socialt samvær Seitzberg var respekteret, også af fagforeningsformanden Børge Larsen. De to kunne godt have deres sammenstød, men dybest set nærede de stor tillid til hinanden. 36 Det var en stor kontrast til, hvordan forholdene havde været tidligere. Det kan Helmer Søndergaard tale med om: Hos vognmanden i 1930 erne og under krigen arbejdede vi i nogle gamle klude. Når vi gik hjem, tog vi bare forklædet af, det var hele forskellen. Vi vaskede os i hestenes drikketrug hænder og ansigt, mere blev det ikke til. Det var noget værre svineri i grunden, men sådan var det, man kendte ikke andet. Vognmændene var også kræmmere. De søgte hele tiden at presse lønnen eller snyde én, det var der ikke noget med i Renholdningsselskabet. 37 Sådan var det stadig på Frederiksberg omkring 1970, fortæller rådmand Chr. Lauritz Jensen, der var politisk chef for affaldsområdet: På Frederiksberg havde vi ingen faciliteter ingen kantine, ingen bade- og omklædningsmuligheder. Vi havde overdraget det til vognmændene, og de var hver især for små til at kunne sørge for den side af sagen. De har måske betalt sig fra det. I hvert fald blev forholdene betydeligt forbedrede for skraldemændene [efter R98 s overtagelse]. 38 Moderniserings- og rationaliseringsprocessen i årene omkring 1970 reducerede antallet af skraldemænd med ca. 100 fra 320 til 220. kurt jeppesen Funktionær Kurt Jeppesen fik til opgave at arrangere fester for ældre og afgåede medarbejdere. Festerne var meget populære og blev en årligt tilbagevendende begivenhed.

6 60 vi tog skraldet Dagrenovationskoncession Fagforeningsmøde i forbindelse med etableringen af Renovationsarbejdernes Fagforening i Stående Knud Ellegaard, der repræsenterede Dansk Arbejdsmands og Specialarbejder Forbund (DASF) i striden med chaufførerne, der meldte sig ud af forbundet. Det var skraldemændene utilfredse med og dannede deres egen fagforening, Renovationsarbejdernes Fagforening, der tilsluttede sig DASF. Siddende til højre for Knud Ellegaard ses direktør Seitzberg. Leach, Kampvognen en tidlig morgen ved Christianshavns Torv. Leach var af amerikansk fabrikat, baglæsser og forsynet med hydraulisk trykpladekomprimering. R98 anskaffede fem Leach-biler i 1970 erne til storskrald og dagrenovation. Tilnavnet Kampvognen angav, at Leach med sine tre aksler og sit komprimeringssystem, der kunne mase alt, var en tung og langsom vogn. Til gengæld var den slidstærk den sidste blev udfaset sidst i 1980 erne. Børge Larsen blev den første formand for Renovationsarbejdernes Fagforening. Skraldemandens uniform, før Arbejdstilsynet i 1993 satte en stopper for at bære beholdere, bestod af et læderforklæde og et læderslag, der dækkede ryg og nakke, og ikke at forglemme et stort bundt nøgler. bejdsmands og Specialarbejderforbund (DASF). Efter bruddet besluttede Dagrenovationsarbejdernes Klub at oprette en selvstændig fagforening under DASF med Børge Larsen som formand. Samtidig blev overenskomsten med Chaufførernes Fagforening opsagt og en ny indgået i april 1967 mellem Renovationsarbejdernes Fagforening og KGR, hvor hovedparten af medlemmerne arbejdede. Helmer Søndergaard, der var med til at oprette Renovationsarbejdernes Fagforening, fortæller om den nye overenskomst: Alt blev gjort op hvor højt der var til loftet i kælderrummene, hvor mange skraldebøtter der stod, hvor mange trin der var, og hvor lang tid man skulle bruge på tømningen m.m. Det øgede effektiviteten, der blev ikke tid til svinkeærinder. I løbet af 1950 erne forsvandt de gamle skraldemænd. Bumser og drukkenbolte kunne ikke klare den nye effektivitet. Den verden gik under, og det var vist meget godt. 39 Den nye overenskomst med KGR kom inden de store rationaliseringer i begyndelsen af 1970 erne, der reducerede arbejdsstyrken med ca. 35 pct., 40 og inden Miljøbeskyttelsesloven af 1973, der rummede en række arbejdsmiljøbestemmelser. Miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft 1. oktober 1974, blev udfyldt bl.a. via forhandlinger mellem fagforeningen SiD s miljøkonsulent og Arbejdstilsynet. Forhandlingerne mundede bl.a. ud i, at alle adgangsveje og standpladser skulle forsynes med lys, og der skulle indføres nye vægtgrænser og bestemmelser for de nye beholdere erne bragte også en ny type arbejdere ind på arbejdspladsen, fortæller Per Nilsson: Jeg ser udviklingen som et generationsopgør, udsprunget af ungdoms- og studenteroprøret. En af parolerne fra 68 var, at studenterne skulle ud og arbejde ligesom i Kina og i R98 fik vi en del kinesere, der forstod at sætte lus i skindpelsen. De søgte især til de store arbejdspladser og var også på B&W og andre steder. Da Anker Jørgensen dannede sin arbejder-bonderegering, SV-regeringen i 1978, førte det til en arbejdsnedlæggelse, der udviklede sig til en konfrontation mellem selskabet og skraldemændene. I begyndelsen af 1980 erne var der tilløb til lignende politiske strejker, da Schlüter dannede firkløverregeringen. 41 Disse strejker bidrog til at give R98 et image som en radikaliseret arbejdsplads, hvor arbejderne i lighed med kollegerne på det nærliggende skibsværft B&W kunne sætte dagsordenen og sætte ledelsen ud af spillet og gjorde det for et godt ord. Det image blev ved at klæbe til R98 længe efter, at de vilde strejker var ophørt. Kineserne var hverken selskabets eller fagforeningens livret, men de kunne være vanskelige at stoppe og kunne knytte an til regulære arbejdsmæssige problemer som at vognene måtte vente op til 4-5 timer ved aflæsning som følge af dårlige tilkørselsforhold og for ringe kapacitet på anlæggene, fortæller Verner Robert Nielsen: Jeg husker, at vi omringede Christiansborg og Folketinget engang i 80 erne, tror jeg. Bilerne holdt med 4-5 centimeters afstand så tæt, at ingen kunne komme hverken ind eller ud. Vi blev så tiltalt for to forhold, dels ulovlig parkering dels landsskadelig virksomhed, det sidste var en alvorlig sag. 42 Opbruddet i 1970 erne og KGR/R98 s omstilling blev optakt til en udvikling på et nyt og avanceret niveau både teknologisk, miljømæssigt og organisatorisk for selskabet i 1980 erne et tiår, der også bragte skift på direktørposten.

7 62 r Dagrenovationskoncession 1952 Nærbillede af Leach viser, at den kunne kværne alt. De firkantede zinkbøtter, der kunne veje 100 kg med fyld i, blev udfaset i 1960 erne. noter 17 Beretning over det af KGR udførte forsøgsarbejde vedrø- ning), Landbrugsministeriet (vandløb, Giftnævnet, Kemika- rende organisation af dagrenovationsbortførelsen i Køben- liekontrollen), Fiskeriministeriet (havforurening, forurening af ferske vande) og Kulturministeriet (naturfredning). havn samt Selskabets Indstilling til borgerrepræsentationen om arbejdsplan og metoder, oktober Beretningen blev 30 Kampmann (1996), s. 17. udgangspunkt for det nye regulativ af I 1969 fik Sverige en miljøbeskyttelseslov, i 1970 fik Storbri- 18 R år for miljøet, s. 31. tannien et miljøministerium, i 1971 Frankrig og i 1972 Norge. 19 R år for miljøet, s. 32. I 1972 holdt FN den første internationale miljøkonference i 20 R år for miljøet, s. 35. Stockholm, og i efteråret 1973 kom EF s 1. miljøhandlings- 21 R år for miljøet, s. 16. program samme år som Danmark den 1. januar 1973 var 22 R år for miljøet, s blevet en del af EF og dermed af den fælles miljøpolitik. Det 23 R år for miljøet, s danske udenrigsministerium havde i marts 1971 som dansk 24 R år for miljøet, s strategi udsendt Internationalt Samarbejde om Miljø- og For- 25 Statistisk tiårsoversigt 1980, s ureningsproblemerne. I Salmonsens Konversationsleksikon fra 1920 erne hedder 32 R år for miljøet, s. 43. det om forurening: Forurening (af Fiskevande) se Fiske- 33 Interview. sygdomme, mens ordet miljø slet ikke findes i leksikonet. 34 Magistratens 5. afdeling var blevet etableret i 1917 med Ordene forurening og miljø i moderne forstand forekommer Køben havns Sporveje som ressort, borgmesteren blev be- først i 1960 erne, jf. Engberg (1999), s. 17 og 326. nævnt sporvejsborgmester eller trafikborgmester. Miljø, for- I bogen Det Heles Vel opererer Jens Engberg (1999) med syning og teknik kom ind som nye ressortområder efter 2. fire perioder i forureningens og forureningsbekæmpelsens verdenskrig. Charlotte Ammundsen, der sad som borgme- historie i Danmark: 1: til midt i 1800-tallet ikke mange ster for 5. afdeling fra 1982, benævntes i sin sidste borgme- begrænsninger på grund af uudviklet teknologisk stade; 2: sterperiode ( ) miljø- og forsyningsborgmester. Fra 2006 var betegnelsen teknik- og miljøborgmester. anden halvdel af 1800-tallet retten til at forurene betragtes ikke længere som en selvfølge og reguleres via sundheds- 35 R år for miljøet, s vedtægter m.m.; 3: ca til 1950 forurening bliver 36 R år for miljøet, s mærkbar som følge af industrialisering og intensiv land- 37 R år for miljøet, s.26. brugsdrift, fortsat regulering via sundhedsvedtægter m.m.; 38 R år for miljøet, s. 42 4: ca og frem miljøet bliver noget, der samlet set skal 39 R år for miljøet, s. 27. beskyttes med lovgivning og institutioner (s ). 40 Leon Poulsen (1992), s Eriksen (1996), s R år for miljøet, s Arbejdsministeriet (dele af arbejderbeskyttelseslovgivnin- 42 R år for miljøet, s. 48. gen), Handelsministeriet (olieforurening af havet, dump- 63

8 64 r Dagrenovationskoncession

9 66 vi tog skraldet Renholdningsselskabet af 1898 fra 1972 til kapitel 3 Renholdningsselskabet af 1898 fra 1972 til 1993 fra vognmandsforretning til højteknologisk virksomhed Industrialiseringen og autoritetsopgøret bragte kvinderne ud på arbejdsmarkedet med en ny selvbevidsthed som selvforsørgende. Det fik indvirkning på familien som institution, og ved siden af kernefamilien opstod nye familieformer som storfamilien, den enlige forsørger-familie og nye samlivsformer som det serielle monogami. På den politiske scene blev der ligeledes vendt op og ned på vante forestillinger med jordskredsvalget i efteråret 1973, der bragte tre nye protestpartier på tinge Fremskridtspartiet, der vendte sig mod papirnusseri og skatteflåning med den karismatiske nulskatteadvokat Mogens Glistrup i spidsen, Centrum Demokraterne, der talte bil- og parcelhusejernes sag og rasede mod beskatningen af disse forbrugsgoder og mod mediernes røde lejesvende med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jacobsen i spidsen, og som det tredje Kristeligt Folkeparti, der vendte sig mod sædernes forfald den frie abort og pornoens frigivelse. Økonomisk blev oliekrisen i 1973/74 en øjenåbner, der satte spørgsmål ved den ubekymrede vækstoptimisme i forbrugersamfundet. Den første oliekrise KGR bliver til R98, og Frederiksberg kommer med i koncessionen. R98 udvikler sig til en højteknologisk virksomhed med miljø, genbrug og tidsstuderede akkorder og så ekspanderer sel skabet under en ny direktør. udsprang af konflikten i Mellemøsten mellem Israel og dets arabiske naboer. De arabiske lande var hovedproducenter af olie og besluttede at skære ned på olieleverancerne til de vestlige industrilande, der støttede Israel. I Danmark var situationen alvorlig i oktobernovember Vinteren stod for døren, og oliereserverne rakte til en til to måneders forbrug ved øjeblikkelig stop for tilførslerne. Så galt gik det ikke, men oliepriserne steg mærkbart, og det blev chokerende klart, hvor afhængigt det moderne samfund var af én energikilde mere end 90 pct. af det samlede energiforbrug stammede fra importeret olie. Hver anden gadelygte blev slukket, der blev skruet ned for varmen i offentlige bygninger, og forbrugssamfundets hellige ko, bilen, måtte blive i garagen på de bilfrie søndage hvad bliver det næste, spurgte mange sig selv. Den første oliekrise blev i 1979 fulgt af den anden, der ikke var mindre alvorlig. Den udsprang som den første af det politisk ustabile Mellemøsten, hvor uroligheder i verdens næststørste olieproducerende land, Iran, førte til shahens fald og indførelse af et islamisk præstestyre. Den iranske revolution udløste en otte år lang krig med nabolandet Irak, hvor de stridende parter

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2 Teknik- og Miljøforvaltningen 18. august 2015 Sagsnr.: 2015-0161277 Dokument: 2015-0161277-7 Sagsbehandler Ilonka Domela Svarskrivelse nr. 2 Udbud af indsamling af husholdningsaffald i Indre By i Københavns

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Installation af verdens første automatiserede sterilcentral. v/poul Fuglsang, adm.direktør,

Installation af verdens første automatiserede sterilcentral. v/poul Fuglsang, adm.direktør, Installation af verdens første automatiserede sterilcentral v/poul Fuglsang, adm.direktør, Hvem er Gibotech? Vi er en 26 år gammel virksomhed på ca. 25 mand beliggende i Højby syd for Odense kun ca. 1

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde 1. Hvem er omfattet af husordenen? Stk. 1: Denne husorden gælder for samtlige ejerforeningens medlemmer og lejere. Stk. 2.

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

FREDE ANDERSEN & SØN

FREDE ANDERSEN & SØN FREDE ANDERSEN & SØN Kvalitetstransport siden 1903 Frede Andersen & Søn har rødder tilbage til 1903 og er i dag en moderne virksomhed med et bredt udbud af transporter. Vores kerneydelser er inden for

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

En problemfyldt transport af GIER. til München

En problemfyldt transport af GIER. til München En problemfyldt transport af GIER til München En beretning om hvordan en IFIP Congres og Interdata-udstilling i München i 1962 bevirkede, at GIER s skufferammer fremover blev lavet af mere solide materialer

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Miljøpulje for spildolie

Miljøpulje for spildolie Rev. september 2015 Mineralolie Branchens Miljøpulje for spildolie MILJØPULJEN ApS Postboks 08 2791 Dragør Telefon 33 14 59 22 For Mineralolie Branchen er det væsentligt at sikre, at medlemmernes smøreolier

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Hf. Maglehøj Praktiske Oplysninger 2015

Hf. Maglehøj Praktiske Oplysninger 2015 Hf. Maglehøj Praktiske Oplysninger 2015 Bestyrelsen: Formand: Hans Chr. Kryger Havesalg- Ankesager It. Træffes Mandag 18-20 tlf.: 51895211 Kasserer: Maria Næss-Schmidt Træffes Onsdag 18-20 tlf.: 91883261

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Udbud af indsamling af husholdningsaffald i bydelene Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager Øst og Amager Vest i Københavns Kommune

Udbud af indsamling af husholdningsaffald i bydelene Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager Øst og Amager Vest i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Drift 08-07-2015 Sagsnr. 2015-0161277 Dokumentnr. 2015-0161277-4 Sagsbehandler Ilonka Domela Udbud af indsamling af husholdningsaffald i bydelene

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Nye affaldsordninger 2016

Nye affaldsordninger 2016 Nye affalds 2016 Du skal snart træffe et vigtigt valg omkring nye affaldsbeholdere. Denne folder hjælper dig med at designe en løsning, der passer til netop din husstand. Sortering i fire rum Indhold Sådan

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København

SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København http://a.bimg.dk/node- images/748/2/626x352- c/2748028- nyhavn.jpg Mandag d. 19/12-11 42011: Produkters Brug og Design Design

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere