INSPIRATIONSKATALOG LAKS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSKATALOG LAKS"

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG LAKS

2 INSPIRATIONSKATALOG LAKS Udarbejdet af Sund By Netværket, Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen og COWI A/S Oktober 2016 Grafisk tilrettelæggelse: COWI A/S Fotos: istock, Colourbox Oplag: 400 stk. ISBN:

3 3 INDHOLD 5 FORORD 6 INDLEDNING 9 ÉN BORGER MANGE UDFORDRINGER 12 DET RIGTIGE TILBUD OM SUNDHEDSINDSATS 15 SUNDHED I HVERDAGEN 18 HVORDAN KOMMER DU I GANG MED AT BRUGE AKTIONSLÆRING I DIN ORGANISATION? TJEKLISTE KONTAKT

4 4

5 5 FORORD Hvordan forbedrer vi sundheden for de mest udsatte borgere i landets kommuner? Det kan dreje sig om borgere, som måske ikke passer ind i sundhedscentrets genoptræningshold, fordi de har svært ved at omgås andre mennesker. Eller dem som har svært ved at overholde aftalen med deres læge, fordi de er misbrugere og har svært ved at have fokus på egen sundhed. over for borgerne for at opnå bedre rekruttering eller bedre gennemførelse af sundhedstilbud. Baggrunden for projektet har været, at en række rapporter og videnskabelige studier viser, at der er stor social ulighed i sundhed i Danmark. Der er samtidig et udbredt politisk ønske om at udvikle nye metoder og tilgange til at reducere denne ulighed. En række af landets kommuner har i løbet af godt halvandet år arbejdet med, hvordan de kan hjælpe udsatte borgere og skabe mere lighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen. Dette katalog præsenterer et udvalg af de gode erfaringer, der er blevet gjort i de deltagende kommunale tilbud i forbindelse med forløbet. Dette arbejde er foregået inden for LAKS-projektet Lige adgang til kommunale sundhedstilbud som er et partnerskabsprojekt, der er organiseret af Sund By Netværket, COWI, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter i samarbejde med Aarhus, København, Holbæk, Gladsaxe, Ballerup og Halsnæs kommuner. Hver kommune har deltaget med op til fire social- eller sundhedstilbud. I alt har 19 kommunale tilbud deltaget i LAKS. Projektet er gennemført i perioden december 2014 til december 2016 og er finansieret af partnerskabspuljen under det tidligere Ministerium for Sundhed og Forebyggelse 1. Formålet med projektet har været at finde konkrete måder at reducere ulighed i sundhed på og teste dem med kommunerne og borgerne. Projektet har taget afsæt i en ambition om at skabe forandring gennem små skridt i de deltagende kommuner. Det har ikke handlet om at udvikle nye tilbud eller helt nye rutiner, men om at skrue lidt på praksis og f.eks. i højere grad differentiere indsatsen Fakta om social ulighed i sundhed i Danmark Social ulighed i sundhed betyder, at der er systematiske forskelle i, hvor gamle folk er, når de dør, og hvor syge de er, mens de lever, alt efter hvilken uddannelse og indkomst de har, og hvilke arbejdsforhold de arbejder under. At forskellene er systematiske vil sige, at de bliver stående i stort set uforandret form, selvom individerne over tid skiftes ud. I Danmark har der været en stigning i den sociale ulighed i sundhed gennem de seneste 20 år. Den sociale ulighed i sundhed medfører store og stigende udgifter til behandling, pleje og støtteordninger. Ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i en årrække. Den tidligere SR-regering havde reduktion af social ulighed i sundhed som det vigtigste nationale mål for danskernes sundhed år, og den nuværende regering har fokus på at reducere navnlig geografiske uligheder og forskelle i adgang til sundhedstilbud. Forskellige undersøgelser viser, at selvom middellevetiden er steget for alle indkomstgrupper i Danmark, så lever den rigeste fjerdedel af f. eks. mænd ti år længere end den fattigste fjerdedel. Dette er blandt andet et eksempel på den sociale ulighed i sundhed, der findes i Danmark. Inddeler man danskerne efter uddannelseslængde, ser man samme tendens til, at jo højere uddannelse folk har, jo længere lever de, og jo mindre syge bliver de. 1. Det nuværende Sundheds- og Ældreministerium.

6 6 INDLEDNING LAKS har haft fokus på at fremme lighed i sundhed i kommunale social- og sundhedstilbud gennem tæt dialog og samarbejde med medarbejdere i de 19 tilbud, som har deltaget i projektet. Kommunale social- og sundhedstilbud, som har deltaget i LAKS Center for Kræft og Sundhed Københavns Kommune Værestederne Mødestedet og Skuret Gladsaxe Kommune Carlshuse Gladsaxe Kommune Rusmiddelcentret Gladsaxe Kommune Egekrogen Gladsaxe Kommune Havlit 1 & 2 og Fjorden Halsnæs Kommune Paraplyen Halsnæs Kommune Idrætshallerne Halsnæs Kommune Livsstilscafe Ballerup Kommune Genoptræningscenteret Holbæk Kommune Plejehotellet Holbæk Kommune Sundhedscenteret Holbæk Kommune Stenhusbakken Holbæk Kommune Globus 1 Folkesundhed Aarhus Vest Aarhus Kommune Sletten Aarhus Kommune Center for sundhedsforløb Folkesundhed Aarhus Vest Aarhus Kommune Korsagergården Aarhus Kommune Provstebakken Aarhus Kommune Enhed for Sundhedsfremme og Forebyggelse Aarhus Kommune Metodisk har den såkaldte aktionslæringsmetode (ALG-metoden) været anvendt som valgt, fordi erfaringen viser, at læringspro- Aktionslæringstilgangen i LAKS-projektet er ramme for dette samarbejde. I al sin enkelhed består ALG-metoden i at involvere en afprøvning af nye handlinger og refleksion, cesser, som har en vekselvirkning mellem udvalgt gruppe medarbejdere en såkaldt er særligt gode til at skabe læring og kompetenceudvikling i organisationer. Grund- aktionslæringsgruppe i en forandringsproces, som har fokus på at identificere og idéen i aktionslæring er, at man afprøver ny løse udfordringer, som medarbejderne viden i praksis og derefter reflekterer over oplever som barrierer for at nå strategiske sine erfaringer for derigennem at opøve og mål i deres daglige praksis i dette tilfælde forbedre sine kompetencer. Dette gentages målet om at skabe mere lighed i sundhed. i flere forløb, hvor man løbende planlægger og udfører handlinger på baggrund af de erfaringer, man har opnået og udvekslet i tæt samarbejde med sit team. LAKS har overordnet set skabt resultater på tre niveauer: På borgerniveau i form af bedre sundhed for flere borgere. Vi har fået et ekstra sæt social ulighed i sundhed briller på, som har bidraget til at skabe tilbud og koordinere indsatser til ressourcesvage eller særligt sårbare borgere. Liselotte Bonde Jensen, Genoptræningscentret, Holbæk. På medarbejderniveau i form af kompetence- og metodeudvikling samt faglig tilfredshed via mere differentierede handlemuligheder i relation til borgerne. Vi har lavet metodeudvikling om social ulighed i sundhed, fået sat ord på det, vi gør allerede, og haft tid til at reflektere over egen praksis. Vi har forfinet nogle af de tilgange, vi har, og vi har fået et fælles fodslag om det, vi gør. Projektet har bidraget med en anerkendelse af, at denne her type arbejde har prioritet i kommunen. Sussie Østerby, Globus 1, Aarhus. På institutionsniveau i form af højere kvalitet, et fælles sprog om lighed i sundhed og en større synlighed af arbejdet med ulighed i sundhed. Projektet har været en anderledes måde at arbejde på, som er til gavn for organisationen ved, at vi undersøger, hvad vi gør, hvilket giver erfaringer, som vi har taget ved lære af. At få sat ord på det vi gør, er en interessant proces, og gør det synligt på hvert niveau. Projektet har gjort det forståeligt og synliggjort, hvorfor der bliver brugt meget tid på en lille patientgruppe. Carina Wedell Andersen, Center for Kræft og Sundhed, København.

7 7 ALG-metoden FASE 4 Evaluering af resultat FASE 1 Identifikation af problem RESULTATER FASE 3 Afprøvning af løsning FASE 2 Identifikation af løsning De 19 aktionslæringsforløb er blevet gennemført som skræddersyede processer for hvert kommunale tilbud. Hvert aktionslæringsforløb omfattede fire faser (se figuren). Første fase havde fokus på at identificere det konkrete problem, som medarbejderne ønskede at adressere i aktionslæringsforløbet. Det var her centralt, at det var et problem eller en udfordring, som var fremtrædende i arbejdet, og som deltagerne havde mulighed og motivation for at arbejde med. Anden fase havde fokus på at identificere en løsning på problemet. Løsningen bestod ofte af flere trin. Første trin kunne f.eks. bestå i at iværksætte en mindre undersøgelse blandt borgere, som er faldet fra sundhedstilbud, for at få mere viden om baggrunden og konteksten for problemet for herefter at identificere en løsning. Tredje fase bestod i at afprøve løsningen f.eks. at tilbyde forebyggelseshold rettet mod mænd, hvis man har fundet ud af, at det primært er mændene, som falder fra, eller at gennemføre sundhedstilbud i borgernes nærmiljø med brug af instruktører, som er kendt fra lokal miljøet. Fjerde fase havde fokus på at evaluere resultatet af den afprøvede løsning f.eks. om der var et mindre frafald blandt målgruppen nu i forhold til før, man iværksatte løsningen, eller om borgerne gav udtryk for større tilfredshed end tidligere.

8 8 TRE CENTRALE TEMAER I LAKS Hvordan hjælper man borgere med multisygdom igennem det kommunale system og frem til de rigtige sundheds tilbud? Hvordan fastholder man de borgere, som stikker allermest ud og er allersværest at fastholde i et sundhedstilbud? Og skal man det? Hvert kommunalt tilbud, som har deltaget i LAKS, har haft sin egen konkrete og unikke problemstilling. Nogle gange har det handlet om at inkludere eller fastholde borgergrupper, som har vanskeligheder ved at bruge et kommunalt tilbud. Andre gange har det handlet om at hjælpe borgere med at overholde aftaler eller sikre overgange mellem forskellige social- og sundhedstilbud. På trods af forskellighederne kan man alligevel sige, at de kommunale tilbud primært har arbejdet med tre temaer i LAKS-projektet. En del har arbejdet med at skabe bedre overgange for deres borgere i kommunen. Det kalder vi én borger mange udfordringer. Andre har haft fokus på at skabe kontakt til borgergrupper, som traditionelt har fravalgt tilbuddet, og skabe en rummelighed i deres tilbud, så disse borgere også gør brug af det. Det kalder vi det rigtige tilbud om sundhedsindsats. Til sidst har en del af de kommunale tilbud haft fokus på at støtte deres borgere i at få en sundere livsstil i forhold til navnlig kost og motion. Denne proble matik har vi kaldt sundhed i hverdagen. På de følgende sider fortælles der om nogle af de erfaringer under de tre temaer, som kommunerne har høstet i projektperioden. Alle deltagende tilbud har arbejdet med hvert deres interessante projekt, men i det følgende har vi kun mulighed for at nævne et begrænset udvalg af dem.

9 9 ÉN BORGER MANGE UDFORDRINGER >> BROBYGNING MELLEM BORGER OG SYSTEM En del borgere veksler mellem eller gør brug af mere end ét social- eller sundhedstilbud på samme tid. De kommer f. eks. både på et værested og i Sundhedshuset samtidigt. Optimal behandling af disse borgere kræver ofte koordinering mellem kommunens tilbud. Flere kommuner har derfor særlig opmærksomhed på at samarbejde på tværs af tilbud og afdelinger. I de følgende cases ses eksempler på, hvordan flere enheder har taget denne udfordring op, så sårbare og socialt udsatte borgere får størst mulig gavn af de forskellige tilbud i kommunen. I Aarhus Kommune har man på botilbuddet Sletten arbejdet med at smidiggøre kontakten mellem beboere og sundhedssystem. Projektet har ført til, at Slettens beboere nu i højere grad modtager en mere differentieret lægebehandling, og deres beboere er blevet mere opmærksomme på rettigheder og behandlingsmuligheder. Slettens beboere er primært misbrugere med psykiske og sociale problemer, som kan have en adfærd, der bliver en barriere i forhold til at gøre brug af f.eks. praktiserende læge eller hospital. For medarbejderne i botilbuddet har LAKS-projektet været en oplagt mulighed for strategisk at arbejde med at få denne gruppe inkluderet bedre i sundhedsvæsnet. Centralt for indsatsen har været at fremme beboernes sundhed ved at kvalificere en - hedens samarbejde med sundhedsvæsenet og få udnyttet de muligheder for sundhedstilbud, kommunen og regionen ellers har. Arbejdet har resulteret i oversigter, der beskriver den enkelte beboers behov og de sundhedsfaglige netværk og tilbud, der er relevante for beboerne. Det har givet medarbejderne et bedre grundlag for at hjælpe borgerne til bedre sundhed. Et tættere samarbejde med sundhedsaktører og faciliteringen af kontakt betyder, at beboerne får bedre adgang til sundhed og korrekt og eventuelt tværfaglig behandling. Indsatsen har samtidig banet vej for en større bevidsthed om sundhed og motivation hos beboerne til at anvende sundhedstilbud og tage en dialog med egen læge. Nogle borgere får ikke viden om sundhedsydelser, medmindre de får den stillet direkte til rådighed. Man glemmer ofte dem, som ikke har evnen. For os har det handlet om at bygge bro mellem borger og system, så borgerne ikke tabes. Det kan f.eks. handle om at hjælpe med at skabe koordinerende kontakt mellem to sundhedsfaglige instanser for borgeren. Eller give borgerne en viden, som gør, at de kan stille målrettede spørgsmål til systemet og tilbuddene, fortæller tovholder Henrik Vincentz Kristensen.

10 10 << MÅLRETTET INFORMATION GUIDER BORGERNE For at støtte borgere i rusmiddelbehandling har Rusmiddelcentret i Gladsaxe eksperimenteret med at fremme informationen om kommunens sundheds- og socialfaglige tilbud og ikke mindst øge fremmødet til behandlinger via systematisk reminder. Når folk kommer til Rusmiddelcentret, er det for at få det mindre skidt. Kunsten er at holde dem fast i den beslutning og understøtte en motivation i retning af helt at lægge rusmidlerne på hylden. Det kan handle om at få styr på ernæring, diabetes, infektioner mv. Det fortæller Vivian Grønfeldt, som er tovholder på LAKS-indsatsen på Rusmiddelcentret. Mange af borgerne har lyst til at benytte sig af kommunens faciliteter og tilbud, men har måske ikke altid den fornødne viden eller adgang til internet, så de kan opsøge mulighederne. Rusmiddelcentret har arbejdet med at motivere borgerne og gøre information og oplysning let tilgængelig, så borgerne bliver opmærksomme på de muligheder, der er for at fremme deres sundhed og trivsel i almindelighed. Ved hjælp af informationsskærme i Rusmiddelcenterets cafeområde, som er sat op som del af LAKS-projektet, inspireres brugerne samtidig til at benytte andre kommunale tilbud. Det kan være madkurser, rygestopkurser, sociale interne og eksterne aktiviteter mv. Skærmen viser også kontaktinformation til f.eks. jobcenter og familieafdelingen, ligesom åbningstider og lukkedage i Rusmiddelcentret annonceres. For at sikre at flere husker deres aftaler og gennemfører deres behandling, er Rusmid- delcentret begyndt at informere borgeren via en SMS-service. Det har været en stor udfordring for stedet, at brugerne ikke dukkede op til aftaler med stedets læger. Der sendes nu en påmindelse på SMS to timer før aftalen, hver gang der bookes en lægetid eller sundhedsaftale. Og de foreløbige erfaringer er meget positive. Ud over at vi mindsker antallet af udeblivelser, er det også en positiv oplevelse for borgeren, som får en følelse af at have styr på noget og kunne noget. Vigtigst er det, at borgeren støttes i at gennemføre sin behandling, siger Pernille Bruun Hermann, der er social- og sundhedsassistent i Rusmiddelcentret.

11 11 LIVSSTILSCAFE HAR BEDRE SUNDHED PÅ MENUEN Livsstilscafeen i Ballerup Kommunes Sundhedshus er sat i verden for at give borgere med kroniske sygdomme eller psykiske lidelser mulighed for at arbejde på at ændre livsstil i et gruppeforløb. Tilbuddet er et samarbejde på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet i kommunen. Der kan være nogle udsatte borgere, der har så dårligt fysisk eller psykisk helbred, at de ikke kan møde kravet om aktivering, men samtidig ikke kvalificerer sig til at blive henvist til rehabilitering, f.eks. fordi de ikke har været gennem et sygdomsforløb. Til den gruppe har man forsøgt at tilbyde et forløb i Livsstilscafeen med øje for at øge deres trivsel, livskvalitet og sundhed. Som noget helt særligt har Ballerup Kommune valgt at iværksætte et LAKS-forløb, hvor beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet alle deltager med henblik på at skabe et ensartet fælles tilbud til borgere, som ellers let har kunnet falde mellem forskellige stole i kommunen. Målet er, at alle de enheder, som møder de borgere, som kunne have gavn af at blive visiteret til Livsstilscafeen, kender til tilbuddet - i jobcentret, sundhedscentret eller socialpsykiatrien. Vi forsøger at komme ud til alle de afdelinger, hvor der kunne være en god rekrutteringsbasis og fortælle dem om tilbuddet. Vi arbejder på at udvikle et simpelt screeningsværktøj, der kan hjælpe f.eks. jobcentrene i deres udredning af borgeren til at vurdere, om der også kunne være behov for en sundhedsindsats, fortæller tovholder Bjørn Hother Pedersen og understreger, at der fokuseres på at skabe en formaliseret kommunikation og arbejdsgang mellem enhederne. Selvom Livsstilscafeen er en succes for de visiterede borgere, peges der dog på, at det brede samarbejde omkring rekrutteringen også har afsløret nogle udfordringer. Der kan være lovgivningsmæssige ting, der gør det svært at udveksle informationer om borgerne på tværs af enheder, ligesom der har været praktiske eksempler på, at de interne it-systemer ikke snakker sammen. Projektgruppen har derfor fokus på at ud - vikle klare arbejdsgange og aftaler, som skal være med til at sikre et mere systematisk samarbejde om Livsstilscafeen.

12 12 DET RIGTIGE TILBUD OM SUNDHEDSINDSATS SKRÆDDERSYEDE SUNDHEDS INDSATSER Balancegangen mellem de fastlagte kommunale tilbud og muligheden for individualitet eller fleksibilitet i disse tilbud kan være en svær størrelse at håndtere. Flere af de aktive enheder i LAKS-projektet har arbejdet med at have fokus på udredning og screening af den enkelte borger, samtidig med at man er underlagt nogle standardi serede kommunale tilbud. Spørgsmålet er derfor, hvordan man finder en balance i de udbudte sundhedstilbud og der til afmålte ressourcer, og samtidig sikrer, at borgerne får skræddersyet et forløb, der passer til deres situation. Når der arbejdes med sundhedstilbud til målgrupper med komplekse behov, duer one size fits all -løsninger ikke. Det har man erfaret i Aarhus Kommune, hvor Folkesundhed Aarhus Vest i idræts- og kulturcenteret Globus1 i Gellerupparken har haft fokus på at udvikle en systematik for, hvornår og hvordan de skulle skræddersy indsatsen til den enkelte borger. Medarbejderne i Folkesundhed Aarhus Vest møder i deres daglige arbejde ud - satte etniske minoriteter, ofte med dårlige dansksprogkundskaber, som kan være særligt udfordret i forhold til livstilssygdomme og det at navigere i sundhedssystemet samt ikke mindst at tage ansvar for egen sundhed. Enheden oplever at arbejde med en mål - gruppe, som har meget komplekse behov. Derfor må de ofte bøje regler og lave meget benarbejde for at give deres målgruppe et tilbud, som reelt understøtter forandring. Samtidig har de manglet en fælles forståelse af, hvornår og hvordan de skulle tilpasse indsatsen til den enkelte og dermed sikre, at alle får det bedste. En kortlægning af indsatsen til særligt belastede borgere har tydeliggjort, hvad deres sundhedstilbud skal inde holde, den sundhedspædagogiske metode, hvad der er vigtigt i mødet med borgeren, og hvilke værktøjer kan anvendes. For enheden har et fokuspunkt været ud - vikling af et redskab til differentiering af indsatsen ud fra den enkelte borgers muligheder og behov, så de lettere kan skelne mellem, hvem der kan klare et af enhedens standard f orløb (f.eks. sundhedsforløb, smertehåndtering eller rygestop), og hvem der har brug for en sideløbende håndholdt indsats for at kunne gennemføre et af standardforløbene. Der er kommet mere klarhed over det, vi gør. Vi har ikke nødvendigvis ændret så meget på vores praksis, men vi har fået et fælles sprog og er blevet meget mere bevidste om vores sundhedspædagogiske metode og betydningen af at kunne differentiere indsatsen til den enkelte borger, lyder det fra tovholder Sussie Østerby. Enheden har udviklet en række screeningsspørgsmål til den indledende samtale med borgeren, som skal være med til at synliggøre, hvornår der kan være behov for en supplerende, håndholdt indsats. Desuden har medarbejderne udviklet en model, som beskriver den praksis, de metoder og den sundheds pædagogiske teori, der ligger til grund for det, de kalder en kompleks sundhedspædagogisk indsats.

13 13 >> FÆLLES FAGLIGT UDGANGSPUNKT INDIVIDUELLE INDSATSER For at understøtte at alle borgere uanset uddannelsesniveau har lige deltagelse i og udbytte af kræftrehabilitering, har Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune udviklet et værktøj, der skal øge medarbejdernes forståelse for borgere i målgruppen og deres behov. Hos Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune har man i forlængelse af centrets arbejde med individuelt til rettel agte tilbud i LAKS-projektet fået en dybere forståelse for de udfordringer, borgere med kort eller ingen uddannelse har. Dette har ført til større ensartethed i opgaveløsningen, så alle borgere tilbydes den rette rehabilitering. Centret har ikke ændret på tilbuddene til borgerne, men arbejdet med at forbedre medarbejdernes forudsætninger for at arbejde med målgruppen. Gennem udvikling af et refleksionsredskab kaldet arketyper har medarbejderne skærpet opmærksomheden på den meget sammensatte målgruppes behov. Arketyperne beskriver de udfordringer, personalet oplever i mødet med forskellige typer af borgere og guider til forskellige handlemuligheder. Arketyperne skaber også synlighed omkring de ofte tidskrævende opgaver med at skabe kontakt til og opbygge en relation til borgerne. Arketyperne hjælper dermed personalet med, hvordan de skal differentiere deres handlinger med udgangspunkt i faglig erkendelse af behov og viden om, hvad der rent faktisk skal til for at rehabilitere målgruppen. Det fortæller Carina Wedell Andersen, som har været tovholder på projektet. Borgere med kort eller ingen uddannelse har ofte problemstillinger, der knytter sig til andet end deres kræftdiagnose. Hermed bliver afgræsning af opgaven med kræftreha bilitering vanskelig, og der ligger en særlig opgave i at sikre samarbejdet med andre relevante aktører i og uden for kommunen. For at kunne hjælpe borgerne bedst muligt i deres rehabiliteringsproces har Center for Kræft og Sundhed eksempelvis styrket samarbejdet med øre-, næse-, halskirurgisk afdeling på Rigshospitalet. En ergoterapeut fra centret indgår i det tværfaglige team, der er etableret på Rigshospitalet, og som består af udgående sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger og diætister. Ergoterapeuten fra Center for Kræft og Sundhed inddrages i den tværfaglige drøftelse af patienternes behov for rehabilitering. Samarbejdet sikrer, at der er tæt sammenhæng mellem behandling og rehabilitering for en gruppe borgere med meget komplekse problemstillinger, og at disse borgere ikke tabes mellem hospital og kommunal rehabilitering. Både arbejdet med arketyper og et styrket samarbejde med andre aktører har givet enheden endnu bedre mulighed for at hand - le og agere på de komplekse problemstillinger, der kendetegner målgruppen. Lighed i sundhed kræver differentierede indsatser, forklarer Carina Wedell Andersen og uddyber: Det er en styrke at have individuelle forløb. Lang eller kort uddannelse man kan have et lige stort behov for re - habilitering. Det er vigtigt at have blik for det enkelte menneske og en nuanceret forståelse af målgruppen. Vi skal rehabilitere alle uanset uddannelsesniveau. LAKS har bidraget med at sætte fokus på borgere med kort eller ingen uddannelse. Heldigvis indgår LAKS hos os i et treårigt projekt, så vi fortsætter med at udvikle både refleksionsredskabet arketyper og samarbejdet med omverdenen.

14 14 << VIDENSDELING FØRER TIL BEDRE INDIVIDUELLE FORLØB Sårbare og ressourcesvage borgere deltager ofte mindre aktivt i genoptræ ningsforløb. Den problematik vil Genoptræ n- ingscentret i Holbæk Kommune til livs. Gennem LAKS arbejder enheden med at kortlægge andre kommunale tilbud, dele viden og samarbejde for at kunne tilbyde bedre individuelle forløb til borgerne. Genoptræningscenteret i Holbæk Kommune tilbyder genoptræning med udgangspunkt i en individuel genoptræningsplan fra sygehuset. Sårbare og ressourcesvage borgere har ofte svært ved at fokusere deres energi på træning, fordi de også har sociale, mentale eller livsstilsmæssige udfordringer. Nogle borgere har brug for et længere forløb, og at andre indsatser i sammenhæng med træning igangsættes, for at de kan fastholdes og profitere af træningsforløbet. Gennem LAKS arbejder enheden med en oversigt over andre relevante tilbud i kommunen. Kortlægningen hjælper enheden til at kunne tilbyde borgeren et koordineret og sammenhængende trænings- og sundhedsforløb ud fra et helhedsperspektiv af borgeren. Oversigten gør det lettere at skabe kontakten og henvise til andre, når det drejer sig om problemstillinger uden for deres kerneområde. Oversigten over kommunens tilbud har også dannet grobund for samarbejde med andre aktører. Fredagsmøder, informationsmateriale og dialog med relevante samarbejdspartnere gør, at medarbejderne er bedre klædt på til at indgå i generelle sundhedsproblematikker. Blandt andet har løbende aftaler med konsulenter fra Sundhedscentret i kommunen, som også er engageret i LAKS, været medvirkende til dette. Et samarbejde tager udgangspunkt i en fælles forståelse af problematikken: Vi skal ikke alle være ens, men vi skal have en fælles retning. Borgerne skal opleve, at de støttes og hjælpes igennem det sammensatte trænings- og sundhedsforløb, siger Liselotte Bonde, daglig leder af Genoptræningscenteret, om samarbejdet om videndeling og dialog med andre kommunale tilbud. Ud fra en målsætning om at afdække borgerens samlede problematikker i for - bindelse med genoptræning har enheden eksperimenteret med et screeningsredskab, som skal afdække alle væsentlige forhold, der kan have relevans for rehabiliteringsforløbet. Det drejer sig om livsstil, mentale og sociale forhold. Redskabet forbedres og tilpasses undervejs, men en række elementer er allerede blevet en fast del af den systematiske sygehistorie (anamnese).

15 15 SUNDHED I HVERDAGEN >> MEDBESTEMMELSE GIVER POTE Hverdagens rutiner og daglige gøre - mål kan nemt overskygge muligheden for en sundere livsstil. Hvordan kan man ændre små ting i dagligdagen, så der opnås forbedret sundhed og livskvalitet for psykisk sårbare og socialt udsatte borgere på botilbud og aktivitetscentre? Flere enheder i LAKS kender til problemstillingen, og i det følgende udfoldes, hvordan tre enheder har valgt at skrue på små tiltag i hverdagen, som kan medvirke til en betydelig livsstilsændring for borgeren. Medarbejdere på botilbuddet Havlit har med stor succes involveret beboerne i, hvordan de kunne tænke sig, at motion og sundhed kom på dagsordenen. Efter beboernes eget ønske har emnerne kredset omkring sund mad, nemme retter og en livsstilsdag. På det socialpsykiatriske bosted Havlit i Halsnæs Kommune har man grebet sundhed an fra beboernes synspunkt. Her har de på en række beboermøder spurgt ind til beboernes egne oplevelser af dilemmaer i forhold til ulighed i sundhed, og ud fra deres svar har de valgt at fokusere på kost og motion. Det er der kommet mange spændende ideer ud af. en livsstilsdag med personale og beboere, som indeholdt oplæg fra en diætist og fra personalet om at lave sund mad. Beboerne er blevet mere bevidste om deres kost, og hvad det betyder at dyrke motion, hvilket har ført til en ændring af vaner for en dels vedkommende. Med LAKS har sund livsstil fået et navn, som alle kan relatere til, uden at det bliver opfattet som en løftet pegefinger. Initiativet er også blevet et socialt projekt med maddage og fællesmiddage, hvor de selv bestemmer, hvad der skal laves, fortæller tovholder Helene Stage Madsen og tilføjer, at beboerne selv er begyndt at undersøge, hvad der er af viden inden for sundhedsområdet. Personalet har sammen med deres borgere udviklet og brugt en trin-for-trin-opskriftsbog med let tilgængelige retter, ligesom de sammen har trænet i at søge sundere opskrifter på internettet og vælge sundere alternativer ved indkøb. F.eks. er der kommet meget fokus på nøglehulsmærket blandt beboerne. Herudover har de afholdt Herudover har Havlit været i dialog med bestyreren af kommunens idrætshaller, som også er med i LAKS-projektet. Her har man udforsket muligheder for, at Havlits brugere kan anvende forskellige idrætstilbud i kommunen, herunder svømmehal, multihal og idrætshal samt aktivitetshuset Paraplyens træningsmaskiner.

16 16 << EN FØLGESVEND TIL TRÆNING Ikke alle har lige nemt ved at komme til træning, selvom de har lyst. Aktivitetshuset Paraplyen har derfor oprettet en ordning, hvor man kan følges med en. Initiativet med en følgesvend har vist sig at være en succes flere kommer alene nu og har gavn af både den fysiske træning og den sociale forbindelse. Aktivitetshuset Paraplyen er Halsnæs Kommunes tilbud til de +60-årige og førtidspensionister. Stedet har brugere, og alle aktiviteter foregår ved frivilliges hjælp. Som i flere af de andre aktionslæringsforløb skiftede man fokus for sit LAKS-projekt i løbet af projektperioden. Når genoptræningsforløbet afsluttes, bliver borgeren henvist til Paraplyens træningstilbud, der er bemandet af frivillige både for at vedligeholde funktionsniveauet og for få et socialt samvær med ligestillede. I LAKS har Paraplyen arbejdet tæt sammen med Genoptræningen for at sikre en god overgang fra genoptræning til Paraplyens tilbud. Herudover har Paraplyen i forbindelse med LAKS startet en frivilliggruppe op, som de kalder Følgesvende. Formålet med denne gruppe er at sikre lige adgang til tilbuddet for borgere, der har brug for hjælp til at komme over dørtærsklen til Paraplyen. Dette tilbud om en slags velkomstkomite for særligt sårbare borgere er blevet formidlet via hjemmeplejen og lokalavisen, og initiativet har båret stor frugt. Der er kommet mange henvendelser til både hjemmepleje og lokalavis, som så har kontaktet følgesvendene. De har efterfølgende henvendt sig direkte til borgerne og fulgt vedkommende til Paraplyen, indtil han eller hun var klar til at deltage på egen hånd. Som Mie Madsen, leder af Paraplyen, ud - trykker det: I forhold til lige adgang havde vi en forestilling om, at mænd, der allerede er i vores hus, havde svært ved at benytte vores tilbud, og at vi derfor skulle have et særligt fokus på dem. Ved hjælp af interviews og spørgeskema fik vi afklaret, at vi selvfølgelig skal have fokus på at lave tilbud til mænd, der er interessante for dem, men at et særligt fokus ikke er nødvendigt for at få dem til at melde sig til vores aktiviteter. I stedet valgte Paraplyen at have fokus på at udvikle samarbejdet med Genoptræningen og Hjemmeplejen i kommunen. Mie forklarer, at det i kommunen er sådan, at en borger bliver visiteret til træning i det kommunale genoptræningstilbud efter eksempelvis en blodprop.

17 17 MED SMÅ SKRIDT KAN MAN NÅ LANGT PÅ VEJEN TIL EN SUNDERE HVERDAG Botilbuddet Provstebakken i Aarhus Kommune har valgt at sætte sund og nærende kost på menuen tre gange om dagen. Beboernes medicinering er også sat under lup for at opnå en sundere livsstil. Målsætningerne er nået med små skridt, og enheden underviser nu andre i god praksis. Provstebakken er et socialpsykiatrisk bo - tilbud, hvor borgerne har mulighed for at skabe sig en tilværelse i eget hjem med beboergrupper. Flere brugere har sideløbende med deres psykiske lidelse udviklet en udpræget usund livsstil og medfølgende livsstilssygdomme. På grund af psykiske symptomer har de ofte vanskeligt ved at håndtere situationen og søge hjælp. Som en vej væk fra den usunde livsstil har Provstebakken valgt at tilbyde beboerne et sundt måltid tre gange om dagen. Måltiderne er frivillige for beboerne. Personalet har sammen med beboerne stået for både indkøb og tilberedning af maden og har dermed arbejdet ud fra en proaktiv, praktisk og pædagogisk tilgang. Ikke nok med at tiltaget har bidraget til få mere sundhed på bordet, det har også været en social succes. Beboerne er med til at ønske menuen, og de, som magter det, er også med til at lave maden. I øjeblikket er der beboere med i en fast ordning, lyder det fra tovholder Dorita Flindt. For Provstebakken er et andet skridt mod en sundere livsstil at se medicinhåndteringen efter i sømmene. Enheden har observeret, at medicin til beboerne udskrives fra flere forskellige læger uden samkøring af registrene. Gennem LAKS har Provstebakken sikret, at alle beboere er ajourført i Fælles Medicin Kort (FMK), så alle kan følge med i den ordinerede medicin til borgerne. Desuden har en ugentlig gennemgang af medicinskemaer blandt personalet haft en gavnlig effekt. Dorita Flindt mener, at LAKS har været startskuddet til en god medicinhåndteringspraksis: Fokus på medicinering er startet i LAKS, men projektet videreudvikles i andet regi, og Provstebakken er blevet førende på medicinhåndteringsområdet og underviser nu andre lignende enheder.

18 18 HVORDAN KOMMER DU I GANG MED AT BRUGE ALG-METODEN? I dette inspirationskatalog har vi beskrevet, hvordan en række kommuner konkret har arbejdet med aktionslæring i social- og sundhedstilbud i LAKS-projektet. Hvis du i forbindelse med læsningen af inspirationskataloget har fået lyst til at afprøve aktionslæring på din arbejdsplads eller i en organisation, som du er medlem af eller leder for, har vi nedenunder opsummeret en række trin og punkter i en tjekliste, som du kan bruge som hjælp til at komme i gang. TJEKLISTE Find en overordnet problematik eller udfordring for dit arbejde, I som medarbejdere kunne have gavn af at diskutere, bryde ned i mindre dele og arbejde løsningsorienteret med. Inddrag ledelsen fra starten og planlæg fra starten, hvordan ledelsen skal være involveret fremadrettet. Nedsæt en aktionslæringsgruppe på fem til otte medarbejdere, som er interesserede i at deltage i arbejdet, og som er særligt motiverede for at udvikle forløbet og løbende fortælle om det til kolleger. KONTAKT Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Louise Dal, Sund By Netværket ) eller Sigurd Lauridsen, COWI ). Udnævn en projektleder eller tovholder, som med opbakning fra ledelsen tager ansvar for at tilrettelægge aktions læ r- ingsforløbet og sikre fremdrift undervejs evt. med hjælp fra en ekstern facilitator. Lav en realistisk tidsplan. Det er vigtigt, at forløbet er afgrænset i tid, så det på et tidspunkt kan afsluttes, og der kan samles op på, hvad der er kommet ud af det, og i hvilken udstrækning de gode erfaringer er blevet en del af den daglige praksis på arbejdspladsen.

19 19

20

Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS

Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud KL s Sundhedskonference den 18. januar 2017 VELKOMMEN Otto Ohrt formand for Sund By Netværket

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere Til: Status om Socialsygeplejerskens indsats SOCIAL OG SUNDHED Sundhed og Forebyggelse Dato: 25. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 3289, mobil: 4175 1255 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Louise Kønig Schytte Sagsid:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Hvordan kommer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne til livs?

Hvordan kommer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne til livs? Hvordan kommer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne til livs? LAKS Afslutningskonference Moderator: Kurt Strand Mogens Dahl Koncertsal den 13. oktober 2016 VELKOMMEN Program 10.00 10.10 Velkommen

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Sundhedscenter Wiedergården

Sundhedscenter Wiedergården Sundhedscenter Wiedergården Sundhed og Omsorg Rådhuset, Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 Baggrund Den kommunale sundhedsopgave varetages af Sundhedscenter Wiedergården. Notatet belyser den kommunale

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere) Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Vest, Sussie Østerby Beskriv målgruppen Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere