Ægproducent. Da Verdenserklæring. Kvinder og selvbestemmelse over æggestokke E S S A Y AF BENTE HOLM NIELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ægproducent. Da Verdenserklæring. Kvinder og selvbestemmelse over æggestokke E S S A Y AF BENTE HOLM NIELSEN"

Transkript

1 44 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Ægproducent Kvinder og selvbestemmelse over æggestokke AF BENTE HOLM NIELSEN E S S A Y Da Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev vedtaget af De Forenede Nationer i 1948, var der meget, der så anderledes ud. Man havde lige vænnet sig til den medicinske kendsgerning, der blev slået fast allerede i 1875, at en far og en mor bidrog med lige mange gener (kromosomer, arvemasse) til deres afkom. Tidligere troede man, at alt det, der afgjorde barnets egenskaber, intelligensen for eksempel, kom fra manden. Men i 1875 mistede sæden sit særpræg, således at de to køn siden da har været helt lige stillet for så vidt angår det genetiske forældreskab. Hvorvidt det var kromosomligestillingen i det genetiske forældreskab, der fik Verdenserklæringens fædre til at inddrage betydningen af fødslen i erklæringens allerførste sætning, ved jeg ikke, men den lyder: Alle mennesker er født frie og lige, og når jeg tager udgangspunkt i artikel 1, er det fordi dén i høj grad bestemmer, hvad menneskerettigheder er. Mit perspektiv i denne artikel er ånden i menneskerettighe-

2 ÆGPRODUCENT KVINDER OG SELVBESTEMMELSE OVER ÆGGESTOKKE 45 derne, der er, at mennesker skal respektere hinanden. Derfor virker det næsten som logik, at når mennesker skal respektere hinanden, og når fødslen er nævnt i artikel 1, så skal de også respektere moderskabet. Det virker logisk på samme måde, som når man siger: Hvem kom først hønen eller ægget? For hvis moderskabet ikke var til, så ville der jo heller ikke findes nogen mennesker, der kunne stille krav til hinanden om gensidig respekt. De to udgangspunkter, respekten for mennesket og respekten for moderskabet, hænger således tæt sammen: Hvem kom først mennesket eller moderskabet? Selv om det siden 1875 har været et dokumenteret faktum, at kønnene kan ligestilles på kromosom-niveau, så skulle det vare helt til 1994, nemlig ved befolkningskonferencen i Kairo, før kvinders menneskerettigheder kom op på linie med mænds. Og den dag i dag, trods det, at opgavefordelingen mellem en mor og en far i forplantningen er meget ulige, skelnes der ikke, hverken i officielle dokumenter eller i hverdagssproget, mellem henholdsvis de genetiske og de biologiske forældre. Men ægdonation betyder, at der ikke kan eksistere en biologisk far. Grunden er, at ægdonation har tredelt moderskabet i en social, en genetisk og en biologisk del. Den sociale mor (eller far) tager vare på barnets opvækst. Den genetiske mor (eller far) bidrager med kønscellen, der indeholder generne. Men fordi svangerskab, fødsel og amning nødvendigvis kun kan tilknyttes en kvindes krop, den biologiske mor, så kan en biologisk far ikke eksistere. I udenlandsk litteratur har f.eks. Robbie E. Davis-Floyd siden 1992 beskrevet det særlige ved en gravid kvinde, idet hun bemærker, at det først var efter anden verdenskrig, altså i samme historiske periode, som skabte menneskerettighedskonceptet, at gravide kvinder blev en del af bybilledet: Den gravide kvinde har til forskel fra alle andre menneskelige væsener to individer i én krop. Dette ubenægtelige, skønt højst usædvanlige, naturlige fænomen modbeviser mindst to af vor kulturs mest kraftfuldt hævdede kategorier den kulturelle idé om ét individ pr. krop, og den matematiske lov om at 1 ikke er lig med 2 [...] Den gravide kvinde, er, i en afgrænset periode på knapt et år, beviset i det offentlige rum på en seksualitet, der ellers omhyggeligt holdes privat, hun er en omvandrende repræsentant for naturen i en kultur, som forsøger at benægte naturens kræfter, og til stadighed er hun en udfordring for de adskillige kategorier, der handler om tilværelsens lethed. (Min oversættelse). I den vestlige kulturkreds vil vi altid have problemer og etiske dilemmaer at håndtere, når kvinders individuelle ret til selvbestemmelse skal reguleres. Dette fordi udgangspunktet er det usædvanlige, men altså naturlige fænomen, den gravide kvinde, idet hendes selvbestemmelsesret skal kunne rumme det kønsspecifikke, nemlig ret til reproduktiv sundhed (et begreb udfærdiget af FN-organisationen WHO i 1984), f.eks. optimal fødselshjælp og sikker svangerskabsafbrydelse (provokeret abort). I forbindelse med dette emne er der endnu en sproglig vanskelighed at holde sig for øje, idet en kvinde, der aborterer i 12. svangerskabsuge (den tidsfrist, der gælder for provokeret abort i Danmark), kun har været gravid i 10 uger. Udregningen af svangerskabsugerne sker nemlig på det grundlag, som kvinder altid selv har kunnet se: Begyndelsen på menstruationen. En huskeregel er, at svangerskabsuger har med kvindens cyklus at gøre, hvorimod graviditet er en diagnose, der kan stilles, fordi ægcelle og sædcelle har mødt hinanden. FORPLANTNINGSTEKNOLOGI Da det som nævnt giver god mening at snakke ligestilling på kromosomniveauet, så betyder pligten til respekt, at vi hver især skal tage stilling til, om det kan være andet end et positivt fremskridt, at næsten alle

3 46 KVINDER, KØN & FORSKNING NR kvinder nu om dage kan opleve at blive mødre? Er det ikke godt, at de barnløse kvinders tragedie i vor tid kan vendes til moderskabslykke ved hjælp af befrugtningsteknologi? Er det ikke godt, at også mænd med dårlige sædceller kan komme til at give deres gener videre? For det er jo sådan, at hvis sædcellerne ikke duer, så kan gén-materialet isoleres og med en kanyle sprøjtes ind i et æg, der er opereret ud. Metoden kaldes mikroinsemination, og kombineres den med ægtransplantation (ægget returneres) eller ægdonation (ægget bortgives), så kan alle mennesker teoretisk set blive genetiske forældre. Hvis man er skeptisk, så har man et problem med at glæde sig over, at forplantningens mysterium og fødslens mirakel i dag ligger blottet under videnskabens skærende, skarpe spotlight. Fra skeptikerside hævdes det ofte, at forskernes ambition ikke bør være at blive bedre end naturen. Af pligten til respekt følger, at man gerne vil vide, om de eksisterende konventioner om menneskerettigheder dækker forplantningsområdet på fornuftig vis? Fordi svaret på spørgsmålet blæser i vinden, opfordrer det så meget desto mere til refleksion og yderligere spørgsmål, for eksempel: Kan kvindekønnet kræve noget på egne vegne i de situationer, hvor kvinder er anderledes mennesker end mænd? I menneskerettighedskonceptet findes to grundlæggende værdier, henholdsvis retten til liv, der kan belyses med Kvindekonventionen, og retten til sundhed, der belyses med Bioetikkonventionen. Ved at sammenholde disse kan det paradoks belyses, at retten til liv rummes dobbelt af den gravide kvinde. KONVENTIONSSAMMENSTØD Siden 1946 har FN haft til formål at klarlægge alle de områder, hvor kvinder er blevet nægtet de samme rettigheder som mænd. I 1979 blev formålet nedfældet i Kvindekonventionen: Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, nemlig at kvinder uanset ægteskabelig status har ret til ydelser fra samfundet. Først ved befolkningskonferen - cen i Kairo i 1994 kom de dybe uoverensstemmelser tydeligt frem, der er mellem menneskerettighedskonceptets enkelte dele for så vidt angår på den ene side kvinders rettigheder og på den anden side den beskyttelse af fosteret, der fremgår af præamblen til Børnekonventionen. Menneskerettighederne anstrenges, når området retten til liv trækkes ind i selve livmoderen for at beskytte fosteret. I slutdokumentet fra befolkningskonferencen i Kairo fremgår det, at der er tale om rettigheder og krav, der ikke kan forenes. Dette forhold er kun et af flere selvmodsigende forhold i menneskerettighedskonceptet. Der er tale om selvmodsigelser, der giver manglende konsistens. Hvordan denne inkonsistens skal håndteres, er der ikke taget stilling til, og dette forhold kræver et stort pædagogisk arbejde at formidle til befolkningerne. Med Kvindekonventionen i hånden kan kvinder som alle andre mennesker stille krav om at være i fred og blive respekteret. Men kvindekønnet kan ikke med Kvindekonventionen i hånden kræve noget på egne vegne i de situationer, hvor kvinder er anderledes mennesker end mænd for eksempel som ægproducenter. Kvindekonventionen beskytter nemlig ikke den konkrete kvinde, når hun er ved at blive en mor. Tværtimod er det snarere en luftig tanke om moderskabet, den beskytter, og derfor kunne den lige så godt have heddet Moderskabskonventionen. At Kvindekonventionen snarere er en moderskabskonvention, vises af, hvad det er, de stater, der har tilsluttet sig konventionen, forpligter sig til at gøre, nemlig til at sikre, at undervisning i familiekundskab omfatter den rette forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion.

4 ÆGPRODUCENT KVINDER OG SELVBESTEMMELSE OVER ÆGGESTOKKE 47 BIOETIKKONVENTIONEN Heller ikke Bioetikkonventionen, hvis afsnit 4 beskæftiger sig med kunstig befrugtning og menneskelige gener, forholder sig til, at der er fundamental forskel på den funktion, de to køn har i forbindelse med forplantnin gen. Måske hænger det sammen med, hvad det i virkeligheden er, Bioetikkonven - tionen har til hovedformål at beskytte. Herom skrev Europarådets presseservice: Konventionen er den første bindende tekst, der er designet til at beskytte mennesker imod det mulige misbrug af nye biologiske og medicinske teknikker. (Min oversættelse). Imidlertid er hovedformålet med Bioetikkonventionen i henhold til konventionsteksten også at sikre den fri forskning og forsk - ningens interesser. Det vil nærmere betegnet sige den forskning, der arbejder med at udvikle metoder til organtransplantationer, genetiske undersøgelser og kunstig befrugtning. To modsat rettede rettighedsaspekter kan isoleres i konventionsteksten: 1) beskyttelse af mennesker imod misbrug (negativ rettighed), 2) sikring af forskningsinteresser (positiv rettighed). Nogle vil hævde, at ovennævnte modsigelsesforhold ikke behøver speciel opmærksomhed. Særlig ikke i de lande, hvor adgang til provokeret abort har vænnet befolkningen til at leve med de paradoksale situationer, hvor kvindens og barnets interesser er uforenelige. Tænk for eksempel på en konkret kvinde, der ønsker sit foster afskåret fra at udvikle sig til et menneske. Det synes dog som om, at abortretten sættes under pres dels på grund af forplantningsteknologiens hurtige udvikling og den deraf følgende menneskeliggørelse af de allertidligste livsstadier, dels på grund af muligheden for at holde meget for tidligt fødte børn i live. I hvilket omfang dette får konsekvenser for pragmatismen i lande med adgang til provokeret abort vil vise sig. MODERSKABETS BESKYTTELSESVÆRDIGHED Hertil kommer, at der er opstået forvirring på moderskabsområdet, idet det ikke længere er usædvanligt, at børn ikke er resultat af en befrugtning på den måde og på det sted, hvor befrugtning ellers altid er sket, nemlig inde i den kvindelige krop. Plus det, at den traditionelle sikkerhed om, at man altid vidste hvem moderen var, er afløst af den ovenfor nævnte opdeling, hvor 3 kvinder kan være barnets mor. I lyset af historiens gang er det ikke mærkeligt, at det først er nu, det begynder at blive interessant, at ingen menneskerettighedsdokumenter har til formål at beskytte den forskel, der er på de to køns funktion i forbindelse med forplantnin gen. Det er nemlig først nu, de problemstillinger begynder at manifestere sig, der har at gøre med forplantningsteknologiske interesser for kvindekønnet, for eksempel at der også er æg i pigefostre. Forskningens efterspørgsel efter menneskelige ægceller og fostre kan jo ifølge sagens natur ikke efterkommes af den mandlige del af befolknin gen. Den historiske situation er altså dén, at forplantningsteknologi har skabt et særligt behov for udvikling af menneskerettighedskonceptet, således at det kan beskytte det kønsspecifikke ved alle aldre af den kvindelige befolkningsgruppe, helt ned til den ufødte æggestok og det udopererede, ubefrugtede æg. I den norske etikdebat er dét allerede i 1991 blevet kaldt, at genteknologi og forplantningstekno logi ikke må accepteres videre end dertil, at såvel mor/ fosterenheden som livmor/æg-enheden kan bevares som et selvfølgeligt minimumsudgangspunkt for begrebsudvikling (Norges Offentlige Utredninger). MODERSKABSMYNDIGHED Grundlæggende vil der være brug for initiativer, der arbejder med at formulere rettigheder, så voksne kvinder kan være i fred de

5 48 KVINDER, KØN & FORSKNING NR få gange i deres liv, hvor de på grund af forplantningen fungerer anderledes end mænd. Det kunne besluttes, fordi de fleste kvinder, efter fødslen og ca. 1 år frem har en iboende evne til at imødekomme barnets spontane ytringer, at denne evne skulle have knyttet retsvirkning til sig, f.eks. i form af en moderskabsmyndighed. En praktisk udformning af moderskabsmyndighed kunne være, at den trådte i kraft, inden selve besvangringsforsøget starter (dette sikrer kvindens ret til selvbestemt abort), at den blev taget i brug, når to, hvoraf den ene har født barnet, ikke er enige i spørgsmål, der har med forplantning og forældremyndig - hed at gøre. Moderskabsmyndighed som menneskerettighed kunne sikre kvinder, der ønsker det, fred til at have forældremyndigheden alene. Altså et negativt rettighedsaspekt til beskyttelse af såvel kvinden som barnet som samfundets interesse i så optimal reproduktion som muligt. Samt et værn om en almen forståelse af kvindekroppen som andet end en vare. Den virkeligt store udfordring ligger i at spørge, om retten til at vokse til eksistens i den menneskelige livmoder i kvindens krop og moderskabsmyndighed kan kvalificeres som positiv rettighed? Det er fristende at lade svaret grunde på medfølelsen med enkeltpersoners problemer, fordi vi ikke er vant til at tænke upersonligt om moderskabet. Men ligger det ikke lige for at fortolke det upersonlige moderskab ind i kvindekonventionen? I så fald bliver det et gode ved kvindekonventionen, hvis det i virkeligheden er det upersonlige moderskab, kvindekonventionen beskytter! Et gode, fordi det så er kvindekønnet og kvindekroppens særart, der allerede er fundet beskyttelsesværdigt. Men kan det være andet end det upersonlige kvindekøn, der er på tale, når det i kravet til staterne blot hedder, at det, staterne skal sikre, er at undervisning i familiekund skab omfatter den rette forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion? Så længe det er kvinder, der føder børn, ligger det inden for rækkevidde i konventionsform at beslutte den internationale fælles værdi og norm, at respekten for kvinders særart som naturret skal høre med blandt de almindelige principper og grundlæggende betingelser, der gør, at et samfund kan eksistere. Kvindekonventionens upersonlighed peger i den retning. Men også FN s verdenserklæring om menneskerettigheder byggede i 1948 på naturretten i og med menneskerettighederne blev defineret upersonligt som betingelser for, at hver person kan leve og udvikle sig. På denne baggrund kan moderskabsmyndighed ses positivt og på samme tid både samfundsgavnligt og sundhedssøgende. Det samme kan ikke siges om den lovændring, der for nylig gav alle danske kvinder ret til at donere æg. Ægdonation fører nemlig direkte videre hen til rugemoderskabet. Hvis samfundet forlader den traditionelle far-mor-barn familie samtidig med, at det bliver nemt at få fat i et menneskeæg, så vil den ligestillingsopfattelse kunne brede sig, at når kvinder kan danne familie, bare fordi de er kvinder, så bør samfundet ikke lægge hindringer i vejen for, at mænd kan gøre det samme. Det betyder, at rugemoderskab kan blive et kvindeerhverv på linie med prostitution man kunne kalde det reproduktions-prostitution. Rugemødre og rugemoderkontrakter har længe været almindelige i USA. Imidlertid viser en analyse af fænomenet rugemoderkontrakter, foretaget af Brita M. Gulli allerede i 1995, at dét at godkende rugemoderskaber, er det samme som at acceptere slaveri. Hvordan kan man forhindre, at accepten af rugemoderkontrakter og fri ægdonation breder sig? Måske ved at indse i hvor høj grad det er forplantningsteknikkerne, der har styret i retning af at udhule den sociale betydning og de retsvirkninger, der hidtil har været tilknyttet svangerskab og fødsel. Måske ved at bore i det dilemma, at selv om forplantningsteknikkerne kan medføre krænkelse af kvinder, så er de typisk indført

6 ÆGPRODUCENT KVINDER OG SELVBESTEMMELSE OVER ÆGGESTOKKE 49 med begrundelsen: Kvinder skal selv bestemme. Måske ved at kritisere menneskerettighederne for ikke at være så kvindevenlige, som de godt kunne være. Måske ved at tage alvorligt, at det næppe er den rene science fiction at forestille sig et fremtidssamfund, hvor fælles forældremyndighed er erstattet af det konkrete genetiske bånd, der kan kortlægges mellem far og barn, fordi en mand via et biologisk register og sin DNA-profil kan få at vide, hvem han er far til. Måske ved at vi begynder at spørge hinanden, om ikke det er sidste udkald, hvis det skal sikres som en menneskeret at blive født af en kvinde? Eller måske ved at ændre Verdenserklæringens artikel 1 sådan, at den indforståethed bliver tydelig, at det gælder for alle mennesker uden undtagelse at en kvinde har født dem. Hvad med: Alle mennesker er født af en kvinde, og alle fødes frie og lige i værdighed. Rettigheder skal afspejle denne værdighed under hensyntagen til de to køns individuelle særpræg. LITTERATURLISTE Davis-Floyd, Robbie E. (1992): Birth as an American Rite of Passage. University of California Press, London. Norges Offentlige Utredninger (1991): Mennesker og bioteknologi Gulli, Brita M. (1995): Forplantningens frigjøring. Etiske og politiske dilemmaer ved prøverørsbefruktning. Universitetsforlaget, Oslo. Bente Holm Nielsen, cand.med. Tidligere akademisk medarbejder ved Danmarks Jordemoderskole Essayet Ægproducent. Kvinder og selvbestemmelse over æggestokke er fra Pia Deleuran (idemager, red.), Sisse Jarner (billedcollager) (2007): Klienten i det omskiftelige samfund En visuel antologi om advokatens udfordring, Jursist- og Økonomforbu ndets Forlag, Købenahvn.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000. ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen

Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000. ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000 ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen Hvorledes findes balancen mellem på den ene side far/barn-forholdets

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Høringen kan ses på Folketingets TV:

Høringen kan ses på Folketingets TV: Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Statsautoriseret faderløs Allerførst tak for indbydelsen til seminaret her. Som tidligere medlem af Etisk

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 JAI 1003 FREMP 197 DROIPEN 198 COCON 28 COHOM 151 COPEN 359 EDUC 401 MIGR 205 SOC 746

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Reagensglasbefrugtning af koæg

Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består

Læs mere

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Marts 27 Statistik 2 Statistik over afgørelser om abort, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i Abortankenævnet Indhold De regionale

Læs mere

Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler

Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler Mediekonkurrencen for Skoler kan anvendes i en række forskellige fag. Den kan i høj grad også bruges til tværfagligt samarbejde. Vi skriver her, hvad det

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning. og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning. og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab På Klippen Den kristne Friskole Læseplanen tager udgangspunkt i forslaget fra FKF. 1 Indholdsfortegnelse 2: Indholdsfortegnelse 3:

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation,

Læs mere