Kulturens amerikanisering

Transkript

1 Kulturens amerikanisering Konference på SDU, november, 2008 Velkommen til den første konference under forskningsprojektet Amerikansk på dansk. Program Torsdag d. 13. november, :00: Velkomst og Rammeoplæg v. Nils Arne Sørensen, Nils Arne Sørensen vil præsentere forskningsprojektet Amerikansk på dansk. Herunder en kort præsentation af projektets målsætninger og de enkelte delprojekter. Niels Arne Sørensen er lektor, Ph.d., ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, SDU. 10:30: Amerikanisering og dansk film v. Peter Schepelern Amerikanske film har domineret repertoiret i danske biografer siden 1920'rne, og ikke mindst i årene efter 1945 var befolkningen begejstret for de store Hollywood-film. Samtidig har der altid været en tendens til (især blandt intellektuelle) at se med sarkasme og afvisning på den amerikanske filmkultur, og det er påfaldende, at dansk film lagde afstand til Hollywood og søgte europæiske forbilleder, en holdning som først skiftede med 90'ernes nye danske film. Peter Schepelern er Lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU. 11:20: Pause 11:35: Amerikansk indflydelse på eksperimenterende dansk kunst v. Tania Ørum:

2 Efter anden verdenskrig flytter den internationale kunstscenes centrum fra Paris til New York, og mange nye strømninger kommer til Danmark fra USA popkunst, minimalisme, fluxus, happenings mv. Danske kunstnere orienterer sig i stigende grad mod Amerika. Amerikaniseringen af det danske kunstliv kan ikke mindst iagttages i kunsthistorien, der synes at antage, at dansk kunst i perioden er et marginalt ekko af de centrale amerikanske tendenser. Tania Ørum er lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU. 12:25: Frokost 13:25: Litteraturen i 1950erne og 1960erne v. Søren Schou I årene efter befrielsen blev også litteraturen præget af amerikanske forbilleder, og man talte ligefrem om en Amerika-bølge, der tog land under stor opmærksomhed. Yngre forfattere lagde sig efter den hårdkogte roman (Hans Severinsen) eller den hemingwayske isbjergteknik (Finn Gerdes). Den tyske novelle blev afløst som genrematrice af den engelsk-amerikanske short story, og en hidtil nedvurderet genre som kriminalromanen kom så småt ind i varmen. Forfattere som Elsa Gress og Hans Jørgen Lembourn skrev om et USA, som de kendte grundigt fra rejser, og fra sidst i 50erne fik J.D. Salinger og beat-generationen indflydelse på Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Sven Holm. Med ungdomsoprøret sidst i 60erne bliver den amerikanske kulturindflydelse stærk og bredspektret, og danske avantgardeforfattere er lydhøre over for den amerikanske modkultur. Søren Schou er professor i dansk litteratur ved Institut for Kultur og Identitet, RUC. Han har skrevet om amerikanisering af dansk kultur i bl.a. Dansk Mediehistorie og Dansk Litteraturs Historie. 14:15: Amerikaniseringen i opbruddet fra modernismen v. Anne-Marie Mai I midten af 1960 erne indledes et opbrud fra modernismen i dansk litteratur, som viser sig at trække lange spor i litteraturhistorien. Impulser og inspirationer fra amerikansk kunst, litteratur, musik, film og performance gør sig fra midten af 1960 erne gældende i en stribe forfatterskaber fra Jørgen Leth til Dan Turèll, Peter Laugesen og Kirsten Thorup. Oplægget diskuterer opbruddet fra modernismen set i lyset af de mange amerikanske inspirationer og ser nærmere på, hvordan de forandrer litteraturen og den litterære kultur og viser, hvordan opbruddet fra modernismen forplanter sig til senere forfatterskaber. Der bliver givet eksempler fra Dan Turèlls og Peter Laugesens digtning, fra Jørgen Leths digte og film og fra Kirsten Thorups prosa. Begrebet amerikanisering har en odiøs klang, men i dansk litteratur var de stærke inspirationer fra USA del af en større internationalisering, der symbolsk begyndte, da den 16-årige Erik Thygesen og den 15-årige Arne Herløv Petersen i 1958 vandt en essaykonkurrence og blev belønnet med en tur til New York. Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU. 2

3 15:05: Pause 15:20: Science-fiction genren i Danmark i årene efter 2. verdenskrig v. Niels Dalgaard I årene lige efter anden verdenskrig dukkede amerikanske science fiction-historier op på det danske marked, såvel i den finlitterære som i den mere folkelige del. Således blev Ray Bradbury trykt i Politikens tillæg Magasinet og gav inspiration til en række danske forfattere. Ti år senere var der udbredt enighed om, at science fiction var kiosklitteratur, der allerhøjst kunne læses af eventyrlystne drengebørn. Indlægget diskuterer denne udvikling og giver eksempler på den samt søger at give bud på de samvirkende årsager, der kan have forårsaget den. Niels Dalgaard er Ph.d. i nordisk litteratur og har i 12 år været ansat ved det daværende Institut for Nordisk Filologi ved KU. 16:10: Amerikansk litteratur og kultur i Danmark efter besættelsen - et overblik med sideblik.v. Hans Hertel Oplæget vil tage udgangspunkt den amerikanske litteratur, der florerede i Danmark i perioden efter besættelsen og trække tråde til andre kunstarter og det generelle kulturbillede, da perioden er præget af en synergieffekt mellem kulturområderne, mellem minoritets- og massekultur, der er bredere end litteraturen. Der vil således blive lagt op til en debat, der kan afrunde dagen. Hans Hertel er professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Han er bl.a. redaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie I-VII ( ) og som kritiker og oversætter flittig deltager i introduktion af amerikansk litteratur i Danmark. 17:00: Afslutning på konferencens første dag. 19:00: Konferencemiddag 3

4 Fredag d. 14. november, :00 Amerikansk påvirkning af den danske jazzscene i årene efter 2. verdenskrig v. Christen Kold Thomsen Jazzmusik er per definition amerikansk, og historisk især knyttet til afrikanskamerikanernes historie og kultur. Dens optagelse i dansk musik og kultur i tiden efter 2. verdenskrig afspejler, hvordan race forbliver på en gang et ofte skjult, men alligevel væsentligt aspekt i amerikaniseringen af store dele af dansk kultur. Christen Kold Thomsen er Lektor emeritus ved Center for Amerikanske Studier, SDU. 9:50 Fra Greenwich Village til Storkespringvandet: Amerikaniserings- og domesticeringsprocesser i dansk folk ca v. Henrik Marstal Den amerikanske 'folk music revival' blev op gennem 1940 erne og 1950 erne en massiv kulturel, social og politisk bevægelse, hvis enkle og mundrette sange fremført til akustisk guitarledsagelse efterhånden også vakte mange europæeres interesse. I kølvandet på ikke mindst Joan Baez og Bob Dylans kometagtige gennembrud først i 1960 erne, opstod en københavnsk folkscene, der tog afsæt i den amerikanske folks dagsordener, praksisser og værdier, men gjorde sig bemærket ved kun i begrænset omfang at benytte amerikanske sange til fordel for et traditionelt, dansksproget materiale. Dertil kom, at den protestsangskultur, som periodens folknavne alle relaterede sig til, skulle få en anden udformning herhjemme, idet den primært relaterede sig til danske forhold. Henrik Marstal er ph.d. i musikvidenskab, indtil 2008 projektforsker ved Dansk Folkemindesamling. 10:40 Pause 10:55 Den danske rockmusik i 1960'erne og dens forhold til USA v. Annemette Kirkegaard Med udgangspunkt i den relation til USA, som den danske gruppe Savage Rose havde i slutningen af 1960'erne, vil mit indlæg diskutere, hvordan begrebet amerikanisering kan placeres i forhold til den danske beatscene i 1960'erne. Savage Rose var et af de få bands i den danske beatverden, som besøgte USA og hvis musik kan tolkes som en slags musikalsk identifikation med borgerrettighedsbevægelsen og afrikanskamerikansk musikeres situation. Mit indlæg vil derfor berøre postkolonial og oppositionel bevidsthed, samt forholdet mellem race og musik. Annemette Kirkegaard er Lektor, Ph.d. ved Afdelingen for Musikvidenskab, KU. 4

5 11:45 Frokost 12:45 Uddannelseseksplosion og skolebyggeri. Dansk skolebyggeri i 1960 erne og 1970 erne v. Ning de Coninck-Smith I 1969 rejste en gruppe arkitekter anført af skolebygningskonsulent i undervisningsministeriet Hans Henning Hansen på studietur til USA. Målet gjaldt amerikanske åben-plan skoler, som i de efterfølgende år kom til at sætte deres præg på dansk skolebyggeri. Oplægget vil diskutere, hvem det var, som i samtiden var optaget af denne idé, hvorfor de var det og hvordan ideen efterfølgende blev oversat til dansk. Oplægget vil indskrive historien om åben-plan skolens rejse fra USA til Danmark via England i en større fortælling om udvekslinger af tanker om godt skolebyggeri på tværs af landegrænser. Ning de Coninck-Smith er lektor ved Institut for pædagogik, DPU/ AU. 13:35 Amerikaniseringen af det danske sportsliv efter 2. verdenskrig v. Niels Kayser Nielsen Oplægget handler dels om vanskelighederne ved at amerikanisere den danske sport, dels om den sport, der faktisk blev påvirket af amerikaniseringen. Den første del beskæftiger sig med, hvorledes pladsen var optaget i forvejen som følge af særlige danske forhold; den anden halvdel fokuserer på de idrætsgrene, såsom basketball og volleyball, der i anden halvdel af 1900-årene oplevede et vist gennembrud. Niels Kayser Nielsen er lektor Ph.d. ved Institut for Historie og Områdestudier, AU. 14:25 Afslutning på konferencen 5

6 Praktiske oplysninger Tid: Torsdag d. 13. november kl til fredag d. 14. november kl Sted: Syddansk Universitet, Campus Odense, Lokale 99 Tilmelding: Senest 1. oktober 2008 til Amerikansk på Dansk s sekretær, Kirsten Dige Larsen: kd.larsen@hist.sdu.dk Pris: Konferencen er gratis og åben for alle, inklusiv frokost og kaffe begge konferencedage, dog eksklusiv konferencemiddag, transport og overnatning. Ønsker man at deltage i konferencemiddagen (pris 350,- DKR) oplyses dette ved tilmelding. Forskningsprojektet Amerikansk på dansk er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Projektets kernegruppe består af seniorforskere og stipendiater fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Se mere på centrets hjemmeside Amerikansk på dansk. 6