Forslag til folketingsbeslutning. Danmarks ratifikation af Parisaftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til folketingsbeslutning. Danmarks ratifikation af Parisaftalen"

Transkript

1 Beslutningsforslag nr. B 2 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), vedtaget i Paris den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og underskrevet af Danmark i New York den 22. april CI000170

2 2 Bemærkninger til forslaget 1. Indledning Bemærkninger til forslaget Formålet med dette beslutningsforslag er i henhold til grundlovens 19 at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer Parisaftalen. Parisaftalen er vedlagt i bilag 1. Bilag 1 indeholder den autoriserede engelske tekst, der skal ratificeres, og en dansk oversættelse, der er udarbejdet i forbindelse med Europa- Kommissionens fremlæggelse af forslag til rådsbeslutning om EU s ratifikation af Parisaftalen. Indholdet i de enkelte artikler er refereret i bemærkningernes afsnit 3. Parisaftalen blev vedtaget den 12. december 2015 i Paris, Frankrig, på den 21. partskonference (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ( United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC), herefter omtalt som klimakonventionen. Danmark underskrev Parisaftalen sammen med 174 andre parter, herunder de øvrige EU-medlemsstater og Europa- Kommissionen på EU s vegne, ved den officielle underskriftsceremoni for Parisaftalen i FN s hovedkvarter i New York den 22. april Pr. 29. september 2016 har 180 parter underskrevet Parisaftalen, og 61 parter har ratificeret aftalen. Energi-, forsynings- og klimaministeren orienterede for første gang Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg om Parisaftalen ved afrapportering fra COP21 af 21. december Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Folketingets Europaudvalg blev forud for indgåelsen af Parisaftalen orienteret i forbindelse med vedtagelsen af EU s forhandlingsmandat for COP21 på miljørådsmødet den 18. september Parisaftalen har siden vedtagelsen været debatteret i Folketinget ved en række lejligheder, hvor der har været bred opbakning til hurtig ratifikation af Parisaftalen, herunder i forbindelse med miljørådsmødet den 4. marts 2016, hvor Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Folketingets Europaudvalg blev orienteret omkring opfølgning på Parisaftalen. Parisaftalen blev vedtaget ved COP-beslutning 1/CP. 21, og optræder som et anneks til denne beslutning. 1/CP. 21 indeholder foruden selve vedtagelsen af Parisaftalen en lang række bestemmelser, som vedrører implementeringen af Parisaftalen. Med Parisaftalen forpligter parterne til klimakonventionen sig til globale målsætninger om at a) holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 C i forhold til førindustrielt niveau og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C, b) øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaforandringer og fremme modstandsdygtighed og c) gøre finansieringsstrømmene konsistente med omstillingen til lavemission og modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Parisaftalen forpligter parterne til at udarbejde, meddele og håndhæve ambitiøse, nationalt bestemte reduktionsbidrag ( Nationally Determined Contributions, NDC er) med henblik på at opfylde aftalens målsætninger. Parisaftalen indebærer således, at alle parter hvert femte år skal indmelde eller genindmelde et reduktionsbidrag. Parisaftalen er dermed den første juridisk bindende klimaaftale, som forpligter alle parter til klimakonventionen til at foretage og meddele reduktionsindsatser. Den første runde af reduktionsbidrag under Parisaftalen blev indmeldt i 2015, og langt hovedparten vil gælde fra 2020 (og indtil 2025 eller 2030, afhængig af om den enkelte part har valgt en 5- eller 10-årig periode). Parisaftalen afløser dermed Kyotoprotokollen, hvis anden og sidste forpligtelsesperiode udløber i Kyotoprotokollen pålægger udelukkende udviklede lande kvantitative reduktionsmål (dog stod enkelte udviklede lande, herunder USA, udenfor). Parisaftalen indebærer også, at alle parter, hvor det er relevant, skal foretage planlægning og implementering af klimatilpasningsindsatser og kommunikere herom til FN. Ligeledes fastsætter Parisaftalen, at alle parter fremadrettet skal indgive information til klimakonventionens sekretariat om deres klimaindsats, og i beslutning 1/CP. 21 fastsættes, at dette skal ske mindst hvert andet år (dog med fleksibilitet for de mindst udviklede lande og små østater, som er udviklingslande). Parisaftalen fastsætter endvidere rammerne for støtte til klimaindsatsen i udviklingslande. I beslutning1/cp. 21 bekræftes det, at de udviklede lande forpligter sig til frem til 2025 at fortsætte deres eksisterende kollektive mål om årligt fra 2020 at mobilisere 100 mia. USD i klimafinansiering fra bl.a. offentlige og private kilder samt senest i 2025 at vedtage et nyt kvantitativt mål med mulighed for en bredere donorbase. Ifølge Parisaftalen kan parterne indgå en aftale om i fællesskab at opfylde forpligtelsen til at kommunikere en NDC til aftalen. EU og medlemsstaterne har besluttet at opfylde denne forpligtelse i fællesskab. EU indmeldte i marts 2015 sin første NDC til aftalen med en reduktion i drivhusgasudledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveau.

3 3 Reduktionsbidraget blev vedtaget på Det Europæiske Råd den 24. oktober EU s reduktionsbidrag skal udmøntes gennem vedtagelse af lovgivning for de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. Målet for de ikke-kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem EU s medlemsstater, mens der for kvotesektoren er ét fælles kvoteloft for hele EU. Europa-Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, der skal udmønte EU s klimaindsats inden for kvotehandelssystemet i perioden Forslaget behandles i øjeblikket i den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Kommissionen har den 20. juli 2016 fremlagt forslag til en byrdefordelingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer samt forslag til integration af udledninger og optag af drivhusgasser fra skove og jorde. Drøftelserne herom er påbegyndt i september Folketinget vil blive inddraget i fastlæggelse af den danske position til disse forslag via den nationale EU-beslutningsprocedure. Rammerne for Danmarks nationale reduktionsindsats under Parisaftalen bliver således først endeligt fastsat, når lovgivningen i EU er vedtaget. Parisaftalen træder i kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dækkende mindst 55 pct. af de globale udledninger har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos FN. En række lande har allerede ratificeret eller har indikeret, at man vil ratificere aftalen i 2016, og der er derfor en vis sandsynlighed for, at Parisaftalen kan træde i kraft uden, at EU er part til aftalen. Der er derfor enighed i EU om at ratificere hurtigst muligt og tids nok til, at EU kan nå at blive part til aftalen ved dens ikrafttrædelse. Dette blev understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den marts 2016 og bekræftes i erklæringen fra Rådet for Den Europæiske Union (miljø) den 20. juni Senest var der på det uformelle stats- og regeringschefsmøde i Bratislava den 16. september 2016 enighed blandt EU27 s stats- og regeringschefer om, at EU skal ratificere og deponere sit ratifikationsinstrument hurtigst muligt. EU og medlemsstaterne, herunder Danmark, kan først blive parter til Parisaftalen, når deres respektive ratifikationsprocesser er afsluttet. Danmark kan ved at gennemføre den danske proces bidrage til at fremskynde processerne i de øvrige medlemsstater. Pr. 29. september 2016 er det blandt EU s medlemsstater kun Ungarn, Frankrig, Østrig, Slovakiet og Tyskland der har færdiggjort deres nationale processer med henblik på ratifikation. Med hensyn til Grønland og Færøernes status i forbindelse med Danmarks ratifikation af Parisaftalen henvises til bemærkningernes afsnit Parisaftalens historie Ved FN s konference om miljø og udvikling ( The United Nations Conference on Environment and Development, UNCED) i Brasilien i 1992 underskrev Danmark sammen med 153 andre parter klimakonventionen. I dag har klimakonventionen 196 parter. Målet med klimakonventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige klimaforandringer. Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af klimakonventionen blev med beslutningsforslag nr. B 75 vedtaget den 27. april Danmark ratificerede klimakonventionen i december 1993, og denne trådte i kraft den 21. marts Klimakonventionen er en såkaldt rammekonvention. Det vil sige, at den er ramme for den globale klimaindsats i FN men ikke indeholder bindende krav om reduktion af drivhusgasudledning. I december 1997 på COP3 i Kyoto, Japan, vedtog parterne til klimakonventionen Kyotoprotokollen. Kyotoprotokollen er den første juridisk bindende internationale aftale med reduktionsforpligtelser for udledning af drivhusgasser. Kyotoprotokollen trådte i kraft i februar Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen blev med beslutningsforslag nr. B 91 vedtaget den 16. maj Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen blev deponeret hos FN sammen med de øvrige EU-medlemsstaters i Kyotoprotokollen fastsætter bindende mål for udledning af drivhusgasser for de udviklede lande, der har ratificeret protokollen. De udviklingslande, der har ratificeret protokollen, er kun forpligtede til at gennemføre ikke-bindende reduktionsinitiativer, der støtter op om en bæredygtig udvikling. Den første forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen strakte sig fra De udviklede lande forpligtede sig samlet set til at reducere deres udledninger af drivhusgasser med 5,2 pct. i forhold til niveauet i EU forpligtede sig til at reducere med 8 pct., og internt i EU forpligtede Danmark sig til en reduktion på 21 pct. I december 2007 på COP13 på Bali, Indonesien, vedtog parterne til klimakonventionen Bali Road Map, som indeholdt en køreplan frem mod indgåelsen af en ny klimaaftale som efterfølger til Kyotoprotokollen på COP15 i 2009 i København. Det var derfor forventningen, at der på COP15 kunne opnås enighed om en global klimaaftale, som ville forpligte alle parter til Klimakonventionen til at foretage reduktionsindsatser. Det var dog ikke muligt at nå til enighed om dette, hvorfor COP15 i stedet resulterede i en hensigtserklæring Copenhagen Accord som 138 lande tilsluttede sig. Copenhagen Accord fastsatte en langsigtet målsætning om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til under 2 C i forhold til førindustrielt niveau. Derudover

4 4 forpligtede de udviklede lande sig til et kollektivt mål om årligt fra 2020 at mobilisere 100 mia. USD i klimafinansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene. Endvidere indmeldte ca. 100 parter til klimakonventionen ikke-bindende reduktionsmål. Selvom det ikke lykkedes at indgå en global aftale, fik man for første gang en tilgang, hvor alle parter kunne melde reduktionsforpligtelser ind. På COP17 i Durban, Sydafrika, i december 2011 blev parterne til klimakonventionen enige om, at man senest i 2015 på COP21 skulle vedtage en global klimaaftale med forpligtelser for alle parter og med ikrafttrædelse senest i På COP17 blev det endvidere aftalt, at der skulle vedtages en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen med reduktionsforpligtelser for perioden Denne anden forpligtelsesperiode blev vedtaget med Dohaændringen på COP18 i Doha, Qatar, i december Ligesom det var tilfældet under første forpligtelsesperiode, er det kun udviklede lande, der har reduktionsforpligtelser under den anden forpligtelsesperiode. De lande, der har påtaget sig en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, står samlet for mindre end 15 pct. af de globale udledninger. Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode blev med beslutningsforslag nr. B 90 vedtaget den 5. maj På COP19 i Warszawa, Polen, i november 2013 vedtog parterne til klimakonventionen, at alle parter i 2015 forud for COP21 skulle fremlægge nationalt bestemte bidrag ( Intended Nationally Determined Contributions, INDC er) til den nye klimaaftale. På COP20 i Lima, Peru, i december 2014 fremlagdes det første tekstudkast til en global klimaaftale, som klimaforhandlingerne frem mod COP21 var centreret omkring. I løbet af 2015 indmeldte 184 parter deres reduktionsbidrag til den globale klimaaftale, og med enkelte senere bidrag har189 lande pr. 29. september 2016 indmeldt bidrag til Parisaftalen. Bidragene dækker mere end 96 pct. af de globale drivhusgasudledninger. EU indmeldte den 6. marts 2015 sin NDC med et reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til Dette mål var blevet vedtaget af Det Europæiske Råd den 24. oktober 2014 og forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 28. februar På COP21 i Paris vedtog parterne til klimakonventionen den 12. december 2015 en juridisk bindende global klimaaftale, den såkaldte Parisaftale. EU s forhandlingsmandat for COP21 blev i form af rådskonklusioner vedtaget på miljørådsmødet den 18. september 2015 og blev forud herfor forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg til orientering i henhold til den danske EU-beslutningsprocedure. EU s position på klimafinansiering blev forud for COP21 fastlagt på rådsmødet for finansministre (ECOFIN) den 10. november 2015, hvor Folketingets Europaudvalg ligeledes blev forelagt sagen forud for rådsmødet. Der udestår fortsat forhandling af en række spørgsmål, som skal udmønte Parisaftalen. Der henvises til beskrivelsen af aftalens indhold i bemærkningernes afsnit 3 nedenfor. 3. Parisaftalens indhold Parisaftalen blev vedtaget af parterne til klimakonvention ved COP-beslutning 1/CP. 21 og optræder som et anneks til denne beslutning. COP-beslutning 1/CP. 21 indeholder foruden selve vedtagelsen af Parisaftalen en lang række bestemmelser, som vedrører implementeringen af Parisaftalen. I den følgende beskrivelse af Parisaftalen refereres derfor til indholdet i COPbeslutning 1/CP. 21, hvor det er relevant. I aftalens præambel anerkender parterne til aftalen, at parterne i deres indsats for at adressere klimaforandringerne, bl.a. skal respektere, fremme og tage hensyn til deres respektive forpligtelser for så vidt angår menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og kønnenes ligestilling. Artikel 1 indeholder definitioner af de anvendte termer i aftalen. Artikel 2 beskriver aftalens formål: At fremme implementeringen af klimakonventionen og dens formål ved at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaforandringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, herunder ved at: a) holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 C i forhold til førindustrielt niveau og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C, b) øge tilpasningsevnen til de skadelige virkninger af klimaforandringer og fremme modstandsdygtighed og en udvikling med lave drivhusgasudledninger på en måde, som ikke er til fare for fødevareproduktionen og c) at gøre finansieringsstrømmene konsistente med omstillingen til lavemission og modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Det fastslås også, at aftalen vil blive implementeret, så den afspejler lighed ( equity ) og princippet om fælles men differentieret ansvar og respektive kapaciteter i lyset af forskellige nationale omstændigheder. Artikel 3 pålægger alle parter til aftalen at iværksætte og meddele ambitiøse, nationalt bestemte indsatser jf. de øvrige artikler i aftalen (artikel 4, 7, 9, 10, 11 og 13) med henblik på at nå aftalens formål som beskrevet i artikel 2. Alle parters indsatser skal over tid blive mere ambitiøse. I den for-

5 5 bindelse anerkendes det, at udviklingslande har behov for støtte med henblik på en effektiv implementering af Parisaftalen. Artikel 4 indeholder målsætninger og bestemmelser vedrørende parternes reduktionsindsats. Det anføres, at parterne søger at opnå, at de globale udledninger topper hurtigst muligt og derefter reduceres hurtigt med henblik på i anden halvdel af dette århundrede at opnå en balance, hvor der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages i skove, have mm. Endvidere forpligtes parterne til at udarbejde, meddele og håndhæve nationalt bestemte bidrag (NDC er) samt gennemføre nationale reduktionsindsatser med henblik på at opfylde disse. Alle parter skal kommunikere en NDC hvert femte år, som skal være informeret af det globale stocktake jf. aftalens artikel 14. I overensstemmelse med COP-beslutning 1/CP. 21 skal parter med en 10-årig NDC, gældende for perioden , senest i 2020 genbekræfte eller opdatere deres NDC for perioden , mens parter med en 5-årig NDC, gældende for perioden , opfordres til senest i 2020 at fremlægge en ny NDC for perioden efter Alle parter skal senest i 2025 fremlægge en ny NDC for perioden efter NDC en skal i hvert tilfælde kommunikeres mindst 9-12 måneder før den relevante COP. Det anføres desuden, at parterne på den første COP efter Parisaftalens ikrafttrædelse skal drøfte en fælles tidsramme for fremtidige NDC er. Artiklen fastlægger endvidere en række principper for NDC erne, herunder at en NDC altid skal være mere ambitiøs end den forrige. Alle parter forpligtes til (ex ante) at kommunikere tilstrækkelig information om NDC en til at opnå klarhed, transparens og forståelse af den samt til (ex post) at redegøre for, hvordan den opfyldes i overensstemmelse med retningslinjer, som skal vedtages af parterne. Artiklen fastlægger også, at NDC erne skal registreres i et offentligt register, administreret af klimakonventionens sekretariat. Således vil NDC erne ikke være indeholdt i selve den juridisk bindende aftale men komme til at fremgå af et særskilt register, der ikke har en juridisk bindende karakter. Ifølge COPbeslutning 1/CP. 21 skal parterne frem mod aftalens ikrafttrædelse færdigforhandle både yderligere retningslinjer for selve NDC erne, for den information som (ex ante) skal fremlægges om NDC erne, for hvordan parterne (ex post) skal redegøre for opfyldelsen af deres NDC og for det register, som NDC erne skal registreres i. Artiklen fastslår, at parterne ved implementering af aftalen skal tage højde for bekymringer hos de parter, hvis økonomier er mest påvirket af effekten af klimatiltag ( response measures ). Det drejer sig f.eks. om parter, hvis økonomi i høj grad er baseret på produktionen af fossile brændsler. I COP-beslutning 1/CP. 21 fastlægges, at det eksisterende forum under klimakonventionen, som adresserer disse spørgsmål, skal fortsætte og tjene Parisaftalen, og at arbejdsprogram og funktioner for dette forum skal færdigforhandles med henblik på vedtagelse på den første COP efter aftalens ikrafttrædelse. Artiklen giver mulighed for fælles målopfyldelse, hvor flere parter kan gå sammen om at opfylde forpligtelsen til at kommunikere og opretholde en NDC. Dette gør det muligt for fællesskaber som EU at opfylde medlemsstaternes målsætninger i fællesskab. Det fastslås, at både den individuelle part og fællesskabet som helhed vil være ansvarlig for parternes respektive andele af udledninger, som fastsættes i aftalen om fælles målopfyldelse. Artiklen angiver, at alle parter bør søge at formulere og kommunikere langsigtede udviklingsstrategier for lavemission. Ifølge COP-beslutning 1/CP. 21 inviteres parterne til senest i 2020 at fremlægge strategier med en tidshorisont for midten af århundredet. Artikel 5 anfører, at parterne, hvor det er relevant, bør handle for at bevare og forøge optag og lagre af drivhusgasser i bl.a. skove og jorder. Endvidere opfordres parterne til at implementere og støtte handlinger under klimakonventionens eksisterende ramme vedrørende reduktion af udledninger fra skovrydning og forarmelse af skove i udviklingslande. Artikel 6 vedrører international overførsel af reduktionsenheder (ofte betegnet handel med udledningstilladelser). Det anføres, at parter, der benytter internationalt overførte enheder, skal efterleve solide principper for opgørelse af enhederne. Endvidere etableres en UNFCCC-overvåget mekanisme for handel med udledningstilladelser. Parterne skal færdigforhandle retningslinjer for mekanismen og principper for opgørelse af internationalt overførte enheder med henblik på vedtagelse på den første COP efter aftalens ikrafttrædelse. Artikel 7 indeholder bestemmelser vedr. klimatilpasningsindsatsen. Der etableres et globalt mål om at øge tilpasningskapaciteten, styrke modstandsdygtigheden samt reducere sårbarheden over for klimaforandringer. Alle parter forpligtes til, hvor det er relevant, at foretage planlægning og implementering af klimatilpasningsplaner og periodisk kommunikere herom til klimakonventionens sekretariat, som skal samle informationen i et offentligt register. Der skal desuden udvikles retningslinjer for anerkendelse af udviklingslandes klimatilpasningsindsats. Endvidere bestemmes det, at parterne bør styrke samarbejdet omkring klimatilpasning gennem bl.a. videndeling, integration af oprindelige folks viden i klimatilpasningstiltag, styrkede internationale institutioner og støtte til udviklingslande i at identificere mangler og behov. I COP-beslutning 1/CP. 21 anføres, at Tilpasningskomitéen under klimakonventionen skal: 1) foretage en gennemgang af de tilpasningsrelaterede institutioner under klimakonventionen og komme med anbefalinger til at

6 6 styrke sammenhænge mellem disse og 2) overveje metoder til at vurdere ulandes behov. Begge dele med henblik på vedtagelse af anbefalinger herom på det første COP-møde efter aftalens ikrafttrædelse. Det anføres, at der skal ydes løbende og øget international støtte til udviklingslandenes tilpasningsindsats. I COP-beslutning 1/CP. 21 bestemmes, at der skal udvikles anbefalinger vedrørende hvilke skridt, der skal tages for at mobilisere finansiering til indsatsen i udviklingslande samt metoder til at evaluere tilstrækkeligheden og effektiviteten af tilpasningsindsatsen og støtten hertil, og at disse skal vedtages på det første COP-møde efter aftalens ikrafttrædelse. Artikel 8 anerkender vigtigheden af at undgå, minimere og adressere tab og skader ( loss and damage ) som følge af klimaforandringerne. Det anføres, at parterne bør øge deres forståelse, indsats og støtte med hensyn til tab og skader på et samarbejdende og faciliterende grundlag. I COP-beslutning 1/CP. 21 besluttes det at fortsætte arbejdet i Warsaw International Mechanism for Loss & Damage associated with Climate Change Impacts (WIM), og det præciseres, at artikel 8 ikke giver basis for retligt ansvar eller kompensation. Artikel 9 indeholder bestemmelser vedrørende finansiering til klimaindsatsen i udviklingslande. Det fastslås, at udviklede lande som en fortsættelse af deres eksisterende forpligtelser under klimakonventionen skal bidrage med finansiering til udviklingslandenes klimaindsats, og at der skal søges opnået en balance mellem finansieringen til reduktionsindsatsen og klimatilpasningsindsatsen. Dette skal ske under hensyntagen til nationale strategier og prioriteter, særligt for de mindst udviklede lande og små østater. Endvidere skal udviklede lande gå forrest i at mobilisere klimafinansiering fra forskellige kilder, instrumenter og kanaler som et led i en global indsats og med fremhævning af, at offentlig finansiering spiller en central rolle. Og denne indsats skal repræsentere fremskridt i forhold til tidligere. I COP-beslutning 1/CP. 21 anføres, at udviklede lande forpligter sig til frem til 2025 at fortsætte deres eksisterende kollektive mål om årligt fra 2020 at mobilisere 100 mia. USD i klimafinansiering fra bl.a. offentlige og private kilder samt senest i 2025 at vedtage et nyt kvantitativt mål med mulighed for en bredere donorbase. Artiklen forpligter endvidere de udviklede lande til hvert andet år at: 1) kommunikere vejledende kvantitativ og kvalitativ (ex ante) information om deres fremtidige klimafinansiering, herunder hvis denne information er tilgængelig fremskrivninger for den offentlige finansiering til udviklingslande og 2) fremlægge transparent og konsistent (ex post) information om den klimafinansiering, som er leveret og mobiliseret. Ifølge COP-beslutning 1/CP. 21 skal parterne færdigforhandle retningslinjer for begge typer af information (ex ante og ex post) samt nærmere retningslinjer for, hvordan klimafinansiering opgøres, med henblik på vedtagelse på det første COP-møde efter aftalens ikrafttrædelse. Artikel 10 fastslår en fælles langsigtet vision om betydningen af teknologiudvikling og -overførsel med henblik på at øge modstandsdygtigheden og reducere udledningerne, og det anføres, at parterne skal styrke deres samarbejde herom. Endvidere slås fast, at klimakonventionens Teknologimekanisme, som omfatter Technology Executive Committee (TEC) og Climate Technology Centre and Network (CTCN), skal tjene aftalen. Derudover etableres en teknologiramme ( technology framework ), som skal udstikke overordnede retningslinjer for Teknologimekanismens arbejde. Artiklen anfører også, at der skal ydes finansiel støtte til udviklingslande med henblik på teknologiudvikling- og overførsel. COP-beslutning 1/CP. 21 fastslår endvidere, at parterne frem mod aftalens ikrafttrædelse skal færdigforhandle de nærmere detaljer i teknologirammen samt retningslinjerne for en periodisk vurdering af effektiviteten og tilstrækkeligheden af støtten til Teknologimekanismen. Artikel 11 anfører, at kapacitetsopbygning under aftalen bør øge udviklingslandenes og især de mindst udviklede landes og de små østaters kapacitet og evne til effektiv klimahandling samt, at alle parter bør bidrage hertil og regelmæssigt kommunikere om denne indsats. Endvidere anføres, at de udviklede lande bør øge støtten til kapacitetsopbygning. Samtidigt etableres med COP-beslutning 1/CP. 21 Pariskomitéen for Kapacitetsopbygning, som skal understøtte arbejdet med kapacitetsopbygning. På COP25 i 2019 skal komitéen evalueres med henblik på at komme med anbefalinger til de institutionelle rammer for det fremadrettede arbejde med kapacitetsopbygning, som skal vedtages på det første COP-møde efter aftalens ikrafttrædelse. Artikel 12 anfører, at parterne, hvor det er relevant, skal samarbejde om at fremme uddannelse, folkeoplysning, offentlighedens deltagelse og adgang til information om klimaforandringerne. Artikel 13 etablerer et forbedret system med øget gennemsigtighed vedrørende klimaindsatsen ( enhanced transparency framework ), som skal bygge på og forbedre de eksisterende rammer for gennemsigtighed under klimakonventionen, der omfatter krav til metoder, rapporteringer og evalueringer. Der skal gives fleksibilitet til udviklingslande, der har behov for det i lyset af deres kapaciteter. Systemet skal give en klar forståelse af reduktionsindsatsen, herunder bl.a. med nationale udledningsopgørelser, tilpasningsindsatsen og støtten til klimaindsatsen (både givet og modtaget støtte). Information om støtte omfatter både finansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Information om effekten af og tilpasninger til klimaforandringerne skal gives, hvor det er relevant. Parterne skal fremlægge informationen mindst hvert andet år (dog med fleksibilitet for de mindst udviklede lande og de små østater, som har status af udvik-

7 7 lingslande). Informationen skal undergå en teknisk ekspertevaluering ( review ) og skal informere det globale stocktake jf. aftalens artikel 14. Ifølge COP-beslutning 1/CP. 21 skal parterne færdigforhandle de nærmere retningslinjer for metoder, rapporteringer og evalueringer i det nye system til drøftelse på COP24 i 2018 med henblik på vedtagelse på det første COP-møde efter aftalens ikrafttrædelse. Beslutningen etablerer ligeledes Kapacitetsopbygningsinitiativet for Transparens, som skal øge udviklingslandenes kapacitet til at tilvejebringe informationen om deres klimaindsats. at aftalen vil træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 pct. af aftalens parter dækkende mindst 55 pct. af de globale drivhusgasudledninger har ratificeret aftalen. Artikel indeholder bestemmelser vedrørende vedtagelse af ændringer, annekser, tvistbilæggelse, stemmeregler, depositar, forbehold, udtrædelse og sprogversioner. 4. Danmarks klimaindsats under Parisaftalen Artikel 14 bestemmer, at der hvert femte år, og første gang i 2023, skal afholdes et globalt stocktake, som skal gøre status over det kollektive fremskridt hen imod at opfylde aftalens formål og langsigtede målsætninger jf. artikel 2. Både reduktionsindsatsen, klimatilpasningsindsatsen og støtten til klimaindsatsen skal tages i betragtning. Resultatet af stocktaket skal tjene som input, når parterne skalopdatere og forøge deres klimaindsats under aftalen. Ifølge COP-beslutning 1/CP. 21 skal parterne færdigforhandle kilder til input til stocktaket samt de nærmere retningslinjer for afholdelse af stocktaket med henblik på vedtagelse på det første COP-møde efter aftalens ikrafttrædelse. I COP-beslutning 1/CP. 21 bestemmes også, at der allerede i 2018 skal afholdes en faciliterende dialog, der skal gøre status over det kollektive fremskridt i forhold til at nå det langsigtede reduktionsmål, som fremsat i aftalens artikel 4, samt informere forberedelsen af de NDC er, som skal kommunikeres i Artikel 15 etablerer en mekanisme, der skal facilitere implementering og fremme overholdelse ( compliance ) af bestemmelserne i Parisaftalen. Mekanismen skal bestå af en ekspertkomité, som i sin virkemåde skal være faciliterende, transparent og baseret på frivillighed uden anvendelse af sanktioner. Komitéen skal årligt afrapportere til COP en. Parterne skal færdigforhandle retningslinjer for komitéens arbejde med henblik på vedtagelse på den første COP efter aftalens ikrafttrædelse. Artikel fastsætter de institutionelle rammer for Parisaftalen, herunder at COP en etableres som beslutningsorgan for aftalen (artikel 16), at klimakonventionens sekretariat skal tjene som sekretariat for aftalen (artikel 17), at The Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice (SBSTA) og The Subsidiary Body for Implementation (SBI) skal tjene som de subsidiære organer for Parisaftalen, og at andre subsidiære organer etableret under FN s klimakonvention kan tjene Parisaftalen, såfremt COP en beslutter dette (artikel 19). Artikel 20-21vedrører underskrift, ratifikation og ikrafttrædelse og fastsætter bestemmelser i dette henseende for forholdet mellem regionale organisationer for økonomisk integration (f.eks. EU), der bliver parter til aftalen, og deres medlemsstater. Det fastsættes, at aftalen vil være åben for underskrift fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og 4.1 Reduktionsindsatsen EU og medlemsstaterne har besluttet at opfylde sin forpligtelse til at udarbejde, meddele og opretholde en NDC under Parisaftalen i fællesskab. EU s første NDC til aftalen er en reduktion i drivhusgasudledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til Målet blev vedtaget på Det Europæiske Råd den 24. oktober Målet skal nås gennem reduktioner i hhv. de kvotebelagte sektorer (43 pct. i 2030 i forhold til 2005) og ikke-kvotebelagte sektorer (30 pct. i 2030 i forhold til 2005) og skal udmøntes i lovgivning om: 1) Revision af EU s kvotehandelsdirektiv 1) 2) byrdefordelingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer samt 3) integration af udledninger og optag fra skove og jorde. Der foreligger således på tidspunktet for fremsættelse af beslutningsforslaget om ratifikation ikke vedtaget lovgivning for EU s reduktionsbidrag. Rammerne for Danmarks nationale reduktionsbidrag inden for de ikke-kvotebelagte sektorer kendes først, når EU s lovgivning for de ikke-kvotebelagte sektorer er vedtaget, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at redegøre for Danmarks reduktionsindsats under Parisaftalen. Europa-Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, der skal udmønte EU s klimaindsats inden for kvotehandelssystemet i perioden Forslaget behandles i øjeblikket i den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Kommissionen har den 20. juli 2016 fremlagt forslag til en byrdefordelingsaftale mellem medlemslandene for EU s reduktionsindsats i de ikke-kvotebelagte sektorer samt forslag til integration af udledninger og optag af drivhusgasser fra skove og jorde. I henhold til forslaget, skal det danske bidrag være på 39 % reduktion i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030 i forhold til 2005 ligesom der skal være adgang til en række fleksibilitetsmekanismer til at indfri målet. Drøftelserne om byrdefordelingen er påbegyndt i september Folketinget vil blive inddraget i fastlæggelse af den danske position til disse forslag via den nationale EU-beslutningsprocedure. Der henvises endvidere til grund- og nærhedsnotater til Folketingets Europaudvalg om de to forslag, som er oversendt den 23. august ). Det bemærkes endvidere, at NDC erne, som indmeldes hvert femte år i medfør af Parisaftalen (første gang i 2015, næste gang i 2020), ikke er indeholdt i selve Parisaftalen

8 8 men kommer til at fremgå af et særskilt register, der ikke har en juridisk bindende karakter. Parisaftalen indeholder således heller ikke EU s reduktionsbidrag, og Danmarks ratifikation af Parisaftalen omfatter derfor ikke i sig selv EU s eller Danmarks reduktionsbidrag. Derved adskiller Parisaftalen sig fra Kyotoprotokollen, hvor selve protokollen omfattede et dansk reduktionsbidrag. Parisaftalen adskiller sig ligeledes ved ikke at være en tidsbegrænset aftale, som det er tilfældet med Kyotoprotokollen. Under Parisaftalen er parterne forpligtet til fremadrettet at indmelde en NDC hvert femte år, og når der indmeldes en ny NDC, skal denne være mere ambitiøs end den forrige (det vil for EU s vedkommende sige senest i 2025, mens det i 2020 er en mulighed for EU at genbekræfte den eksisterende NDC frem for at indmelde en ny). EU, herunder Danmark, vil således som noget nyt være forpligtet til at øge sit ambitionsniveau over tid. På denne baggrund er det heller ikke muligt på forhånd fyldestgørende at beskrive Danmarks reduktionsindsats under Parisaftalen, da man på nuværende tidspunkt ikke kender den for kommende perioder. Det bemærkes, at i henhold til Parisaftalens artikel 4, stk. 16, skal parter, der vil opfylde deres forpligtigelser under Parisaftalen i fællesskab oplyse klimakonventionens sekretariat om betingelserne for den fælles målopfyldelse, når de indmelder deres NDC. Herunder skal oplyses om det emissionsniveau, som er gældende for hver part inden for den relevante periode. Hver part er ansvarlig for sit emissionsniveau, som det fremgår af en sådan aftale om fælles målopfyldelse. Det bemærkes i tillæg hertil i henhold til artikel 4, stk. 17, at såfremt EU ikke samlet set opfylder sit reduktionsbidrag, vil EU s medlemsstater, herunder Danmark, stå individuelt til ansvar for at opfylde sin andel af EU-forpligtelsen. Det betyder også, at Danmark kun kan stilles til ansvar for sin individuelle forpligtelse og ikke for andre medlemsstaters individuelle forpligtelser. Skulle EU s reduktionsbidrag falde væk, f.eks. fordi forudsætningerne for det europæiske samarbejde ændrer sig væsentligt, vil Danmark fortsat være folkeretligt bundet af forpligtelserne i Parisaftalen, herunder til at opretholde, meddele og håndhæve nationalt bestemte bidrag samt være forpligtet til at øge sit ambitionsniveau over tid. I forhold til Parisaftalens bestemmelse (i artikel 4, stk. 15) om at tage højde for bekymringer hos parter, hvis økonomier er meget påvirket af effekten af klimatiltag ( response measures ) bemærkes det, at Danmark generelt i udviklingssamarbejdet og i bilaterale klimasamarbejder understøtter partnerlande i at omstille deres økonomier til en udvikling med bæredygtig vækst (se også afsnit 4.3 nedenfor). I forhold til Parisaftalens artikel 5, som specifikt angår indsatsen for at bevare og forøge optag og lagre af drivhusgasser i bl.a. skove og jorder, bemærkes, at der fra dansk side er iværksat flere indsatser, som bidrager til at øge kulstofbindingen i danske landbrugsjorder. Indsatserne dækker over en tilskudsordning til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte organogene jorde, med mindst 12 pct. organisk kulstof. Endvidere dækker de over en række forskellige krav om etablering af efterafgrøder, afgrøder der dyrkes efter en hovedafgrøde (oftest korn) samt beslutningen fra Fødevareog Landbrugspakken fra februar 2016 om etablering af yderligere vådområder på landbrugsjord. Endvidere bidrager tilskud til privat skovrejsning og statslig skovrejsning til at øge kulstofoptaget i danske skove gennem udvidelse af skovarealet. I de eksisterende skove antages efterspørgslen efter energitræ at stimulere investeringer i nye og mere produktive skovkulturer ved genplantning, hvilket også vil bidrage til øget kulstofoptag i de nye bevoksninger. Dette marked kan dog samtidig qua øget hugst bidrage til at reducere skovenes stående kulstoflager. Samlet set er kulstoflageret i danske skove dog steget gennem de senere år, fordi hugsten, selvom den er steget, har været lavere end den løbende tilvækst. En skæv aldersklassefordeling med overvægt af især ældre løvtræ vil, hvis dette afvikles i tråd med hidtidig praksis, kunne medføre en nedgang i lageret på kortere sigt. Dette er lagt til grund for Danmarks angivelse af referenceniveau for skovene frem mod Miljø- og fødevareministeren forventer senere i 2016 at kunne sende et udkast til nyt nationalt skovprogram i høring. Skovprogrammet vil sætte rammer for en balanceret og bæredygtig udvikling af danske skove, herunder bidraget til at opfylde Parisaftalen. 4.2 Danmarks indsats for at tilpasse sig klimaforandringerne Siden 2012 er der foretaget en række initiativer samt ændringer i lovgrundlaget, der har sikret en aktiv dansk klimatilpasningsindsats. I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 blev det besluttet, at kommunerne skulle udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholdt en kortlægning af områder i risiko for oversvømmelse. Derudover blev der udarbejdet en national Handleplan for klimasikring af Danmark samt foretaget en ændring af planloven, så kommunerne nu kan indarbejde klimatilpasningstiltag direkte i lokalplanlægningen. Endvidere er der skabt basis for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan medfinansiere klimatilpasningsprojekter med overfladeløsninger i vandløb, veje og rekreative arealer. Staten har stillet viden og data til rådighed for kommunerne til deres udarbejdelse af klimatilpasningsplaner på For at understøtte kommunernes arbejde tog et statsligt rejsehold for klimatilpasning rundt til landets kommuner for at vejlede i udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner. Endelig har Danmark implementeret 1. planperiode af EU s oversvømmelsesdirektiv, hvor 10 områder, omfattende 22 kommuner, har udarbejdet risikostyringsplaner for særligt oversvømmelsesudsatte områder fra havet og vandløb samt rettidigt igangsat 2. planperiode. Ved udgangen af 2016 vil en ny hydrologisk tilpasset højdemodel være tilgængelig for kommunerne.

9 9 4.3 Danmarks bidrag til klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning Med Parisaftalen vil Danmark fortsætte med at yde støtte via udviklingsbistanden til udviklingslandes klimaindsats både gennem den bilaterale bistand og via multilaterale kanaler som f.eks. Den Grønne Klimafond, som Danmark støtter med 400 mio. DKK (tilsagn givet i 2014), og Den Globale Miljøfacilitet (GEF), som Danmark støtter med 435 mio. DKK (tilsagn givet i 2014). Den øremærkede danske klimafinansiering kanaliseres via Klimapuljen. Klimapuljen udmøntes af Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i samarbejde og administreres som en integreret del af dansk udviklingsbistand. Puljen anvendes til bi- og multilaterale indsatser med fokus på at understøtte udviklingslandenes indsats i forhold til: 1) tilpasning til klimaændringer, 2) omstilling til lavemission og 3) implementering af den globale klimaaftale. Regeringen har udarbejdet et sæt strategiske principper, der guider udmøntningen af Klimapuljen. Med henblik på at opnå maksimal effekt af de anvendte ressourcer gives der særligt prioritet til: 1) Projekter inden for områder, hvor Danmark har spidskompetencer og kan stille viden og erfaring til rådighed med fokus på energi- og vandområdet, 2) Projekter der kan bane vejen for private investeringer i klimaprojekter, herunder ved at reducere risici og skabe incitamenter for private investorer og 3) Projekter med størst mulighed for at opnå varige ændringer i policy-rammeværk, markeder eller finansieringsstrømme, som fører til CO 2 -reduktioner eller forbedret klimatilpasning. I principperne for Klimapuljen indgår desuden hensyn til fattige og udsatte grupper, herunder oprindelige folk, i lighed med retningslinjerne for den generelle danske udviklingsbistand, hvor også hensyn til menneskerettigheder og kønnenes ligestilling indgår. Dansk klimafinansiering omfatter også aktiviteter uden for Klimapuljen, idet en række initiativer under udviklingsbistanden også har klimarelevans og rapporteres helt eller delvist som sådan. Blandt eksemplerne på denne såkaldte mainstreaming af klimahensyn i udviklingsbistanden er dansk støtte til Den Afrikanske Udviklingsbanks Sustainable Energy Fund for Africa (SEFA) eller Grøn Vækst Programmet i Kenya. Danmarks klimafinansiering fokuserer på at understøtte forbedrede rammebetingelser for klimavenlige investeringer i udviklingslandene samt målrettede finansielle instrumenter rettet mod barrierer og risici, der begrænser disse investeringer. Et konkret eksempel på denne type offentlig-private partnerskaber er Klimainvesteringsfonden. I lyset af de store investeringsbehov i udviklingslandene, der følger af Parisaftalens målsætninger om emissionsreduktion og klimatilpasning, vil den danske støtte i form af finansiering, teknologi og kapacitetsopbygning i endnu højere grad skulle fokuseres på mobilisering af private investeringer fra både lokale og internationale kilder, herunder fra institutionelle investorer. Dette er i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om at gøre finansieringsstrømmene konsistente med omstillingen til lavemission og modstandsdygtighed. Gældende internationale menneskerettighedskonventioner og internationale normer for ansvarlig virksomhedsadfærd, herunder FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP), skal som udgangspunkt efterleves af danske private virksomheder. Dansk støtte til teknologiudvikling og -overførsel omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, der er en integreret del af en række både bi- og multilaterale indsatser, og som omfatter både det fysiske udstyr og blødere elementer som planlægning og kapacitetsopbygning. Aktiviteterne omfatter også offentlig-private initiativer som Mission Innovation, der blev lanceret under COP21 i Paris. Ud over teknologielementerne i disse initiativer støtter Danmark også målrettet teknologiarbejdet i regi af klimakonventionen via støtte til Klimateknologicenteret, ( Climate Technology Centre & Network, CTCN), der er placeret i FN-Byen i København. Kapacitetsopbygning er ligeledes en integreret del af stort set alle de programmer og projekter, der støttes fra dansk side. Et eksempel herpå er de bilaterale samarbejder med udvalgte vækstøkonomier, gennemført af Energistyrelsen med finansiering fra Klimapuljen. Disse samarbejder fokuserer på at understøtte landenes energiomstilling til lavemission gennem kapacitetsopbygning af myndigheder og andre aktører i partnerlandene med udgangspunkt i dansk ekspertise og styrkepositioner inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Et andet eksempel er dansk støtte til Verdensbankens energisektorprogram Energy Sector Management Assistance Program (ESMAP), der yder teknisk assistance til en lang række udviklingslande i forhold til at tilpasse lovgivning og skabe rammer for at sætte fart på brugen af vedvarende energiformer. Danmark er også aktiv i forhold til tilpasningsdagsordenen, der vedrører landenes evne til at forberede sig på og tilpasse sig til effekterne af klimaforandringerne (havvandsstigning, ændrede nedbørsmønstre og mængder, forøget risiko for vejrrelaterede katastrofer etc.). Tilpasningsdagsordenen adresserer også de bekymringer som rejses af udviklingslandene som tab og skader ( loss and damage.). F.eks. støtter Danmark via organisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN) et projekt, der søger at fremme befolkningers modstandsdygtighed over for klimaforandringer i kystzoner i Sydøstasien ved at arbejde med forvaltning af såkaldte mangrover. Med dansk støtte gennemfører IUCN ligeledes et projekt med titlen pro-poor REDD, der bl.a. retter sig mod at styrke lokal naturressourceforvaltning i udvalgte områder og sikre, at rettighedsaspekter indtænkes i

10 10 planlægning og lovgivning. Endvidere støtter Danmark bæredygtig skovforvaltning via bilaterale programmer i Indonesien og Bolivia. 4.4 Indsatsen for at fremme uddannelse og folkeoplysning om klimaforandringerne Danmarks indsats for at fremme uddannelse og folkeoplysning om klimaforandringerne vil ligge i forlængelse af Danmarks løbende indsats i forbindelse med opfyldelse af klimakonventionens artikel 6. Danmark vil således fortsætte med at fremme offentlighedens kendskab til de globale klimaforandringer og herunder informere, involvere og uddanne befolkningen i tiltag relateret til forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringerne. Via deltagelse i en række internationale forskningsprojekter og netværk er danske uddannelsesinstitutioner og myndigheder med til at understøtte international forskning, uddannelse, videndeling og informationsspredning relateret til klimaforandringer, herunder forebyggelse af klimaforandringer og klimatilpasning. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner 5.1 Økonomiske konsekvenser Danmarks ratifikation af Parisaftalen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Lovgivningen, der skal udmønte EU s NDC til Parisaftalen, er endnu ikke vedtaget i EU, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de endelige økonomiske konsekvenser, som EU s NDC vil få for Danmark. Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU s klima- og energipolitikker for perioden , kan det få væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. For nærmere detaljer om de økonomiske og administrative konsekvenser henvises til de notater, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag for de kvotebelagte, ikke-kvotebelagte sektorer og LU- LUCF. 3) Med Parisaftalen genbekræftes de udviklede landes kollektive løfte om årligt fra 2020 at mobilisere 100 mia. USD fra forskellige kilder til udviklingslandenes klimaindsats. Ifølge COP-beslutning 1/CP. 21 skal der vedtages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden Da begge mål er kollektive uden vedtaget byrdefordeling, og da det ikke er fastsat hvor stor en del af de 100 mia. USD, der skal komme fra offentlige kilder, er det ikke muligt at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser heraf. 5.2 Administrative konsekvenser Danmarks ratifikation af Parisaftalen vil, når aftalen er trådt i kraft, indebære, at Danmark efter reviderede regler skal indgive information til klimakonventionen om den danske klimaindsats. Dette følger af aftalens artikel 13. De nærmere retningslinjer for at indgive informationen skal færdigforhandles i de kommende år og vil blive vedtaget på det første COP-møde, efter aftalen er trådt i kraft. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de endelige administrative konsekvenser. Det bemærkes dog, at Danmark allerede rapporterer til klimakonventionen. Hvert år rapporteres der om Danmarks optag og udledninger af drivhusgasser, og hvert andet år rapporteres om fremskridt i forhold til at implementere Danmarks eksisterende reduktionsmålsætninger samt om Danmarks støtte til indsatsen i udviklingslande i form af klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Endvidere rapporterer Danmark hvert fjerde år oplysninger om nationale omstændigheder med betydning for udledning og optag af drivhusgasser, klimaforandringssårbarhed og - effekt, klimatilpasning, -forskning og -overvågning samt om uddannelse og oplysningsarbejde i relation til klimaspørgsmålet. Ifølge Parisaftalen skal de eksisterende rammer for transparens under klimakonventionen tjene som erfaringsgrundlag, når de nye retningslinjer for informationen udvikles. Det forventes derfor ikke, at der vil ske gennemgribende ændringer i Danmarks forpligtelser til at indgive information. Derudover har Danmarks ratifikation af Parisaftalen ikke i sig selv offentlige administrative konsekvenser. Lovgivningen, der skal udmønte EU s NDC til Parisaftalen, er endnu ikke vedtaget i EU, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de endelige administrative konsekvenser, som EU s NDC vil få for Danmark. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovgivningen i EU, der skal udmønte EU s NDC til Parisaftalen, er endnu ikke vedtaget. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de endelige økonomiske eller administrative konsekvenser, som EU s NDC kan få for det danske erhvervsliv. Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU s klima- og energipolitikker for perioden , kan det få væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. For nærmere detaljer om de økonomiske og administrative konsekvenser henvises til de notater, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag for de kvotebelagte, ikke- kvotebelagte sektorer og LU- LUCF. 4) Ikrafttrædelsen af Parisaftalen vil medvirke til en øget global efterspørgsel efter klimavenlig teknologi mv. Danske virksomheder har udviklet omkostningseffektive løsninger på området, og det danske erhvervsliv står stærkt på det globale marked inden for energiteknologi. Parisaftalens ikrafttrædelse rummer dermed erhvervsmæssige muligheder for Danmark.

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. Danmarks ratifikation af Parisaftalen

Forslag til folketingsbeslutning. Danmarks ratifikation af Parisaftalen 2016/1 BSF 2 (Gældende) Udskriftsdato: 24. september 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: 2016-7267 Fremsat den 5. oktober 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 (Omtryk Manglende samlenotat) Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Samlenotat. Europaudvalget 2016 (Omtryk Manglende samlenotat) Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 (Omtryk - 22-09-2016 - Manglende samlenotat) Rådsmøde 3486 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 20. september 2016 Rådsmøde (miljø) den 30. september 2016 Dagsorden Side 1. EU

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 16. februar 2016 J nr. 2016-242 Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016 Dagsorden Side 1. Opfølgning på COP21 2 - Politisk drøftelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 355 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 355 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 355 Offentligt Fremsat den XXX af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020, KOM(2015) 81

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Teknisk briefing op til FN s klimaforhandlinger på COP22

Teknisk briefing op til FN s klimaforhandlinger på COP22 Teknisk briefing op til FN s klimaforhandlinger på COP22 Den 7.-18. november 2016 i Marrakesh Klimachefforhandler, Caspar Olausson Internationalt Kontor, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-,

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2016-32 Center for Europa og Nordamerika Den 3. februar 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 184 Offentligt S AM L E NO T AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 25. februar 2015 Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Dagsorden Side 1.

Læs mere

FN s klimaforhandlinger på COP20 den december 2014 i Lima, Peru

FN s klimaforhandlinger på COP20 den december 2014 i Lima, Peru lp ved bjekter side og pelinjer ed Vis ærmen lg OK Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 72 Offentligt FN s klimaforhandlinger på COP20 den 1.-12. december 2014 i Lima, Peru Den

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder

Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder Energistyrelsen 28. april 2016 Side 1 To spor i Energi-, Forsynings og Klimaministeriets internationale indsats Forhandlingssporet

Læs mere

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K./. Til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologis orientering vedlægges

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3373 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E NO T AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 17. februar 2015 Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Dagsorden Side 1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3381 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Punkt 5 Forslag til rådskonklusioner vedrørende det 11. møde i FN s Skovrum (UNFF 11) i New York den 4. 15. maj 2015 - Vedtagelse

Læs mere

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Det andet partsmøde under Århus-konventionen (MoP 2) finder sted den maj 2005 i Almaty, Kazakhstan.

Det andet partsmøde under Århus-konventionen (MoP 2) finder sted den maj 2005 i Almaty, Kazakhstan. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 194 O Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 1012/105-0011 Ref.: hhi/ Den 28. april 2005 2. partsmøde under Århuskonventionen om adgang

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere