Mødet afholdtes den september 2011 på Havreholm Slot

Transkript

1 Møde 1 D. Erhvervsfremme og Innovation Referat Mødet afholdtes den september 2011 på Havreholm Slot Deltagere: Peter Flodin (PF), Tove Bang (TB) (dag 2), Henning Nielsen (HN), Majken Caroline Jacobsen (MCJ) (dag 1), Steen Ammentorp (SA), Marianne Nilsson (MN), Nils Thiedemann (NT). Referent: Jakob Nedergaard Mortensen (JNM) (dag 2). 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden ændringer. Da JNM ikke var til stede på førstedagen, ville PF gennemgå dennes punkt på dagsordenen. 2. Gensidig præsentation De nye gruppemedlemmer præsenterede sig enkeltvis for hverandre. 3. Hvor skal vi hen, du? Drøftelse af programgruppens mandat og opgaver: Forventningsafstemning og realitetstjek. Gruppen afstemte her gensidige forventninger til hinanden og arbejdet i gruppen. 4. Møder a. Frekvens, hyppighed og form Man blev enige om at begrænse antallet af møder. Således ville der kun blive yderligere et fysisk møde i 2011 (doodle udsendt efterfølgende, og datovalg er faldet på den 7. december kl. 10:00-16:00 i styrelsen, red.), hvor håbet var, at forundersøgelser kunne være afsluttet inden denne dato. Gruppen ville afholde to heldagsmøder i 2012, et internat samt to telefonmøder og hertil sandsynligvis supplere med en studietur. Datoer ville blive fastsat senere. 5. Praktisk info fra Sekretariatet DEFF Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V Danmark Telefon Fax E-post deff@bibliotekogmedier.dk

2 a. Præsentation af DEFF PF gennemgik dette punkt i JNMs fravær. Der var ønske og enighed om at tage dette punkt op igen på gruppens følgende møde. b. Rejseafregning (se bilag) Som tidligere oplyst kan DEFF ikke honorere medlemmernes deltagelse i møder. Rejseudgifter til statens takster, forplejning og overnatning kan til gengæld dækkes. Rejseafregningsblanketten findes på styrelsens hjemmeside ( - nederst på siden). c. Formidlings- og kommunikationsplatform (wiki, dropbox, andet?) Gruppen blev enige om at anvende en tilsvarende wiki, som de forrige programgrupper havde benyttet dog kun til intern brug og kommunikation. JNM ville oprette denne. d. Rollefordeling og Vejledning til projektansøgning til DEFF (se bilag) PF gennemgik og orienterede om disse dokumenter. 6. Budget PF orienterede om programgruppens budget, økonomi og muligheder. Programgruppen havde for 2011 fået tildelt en ramme på kr. til projekter og kr. til drift af programgruppen. Projektbudgettet for 2012 var endnu ukendt, men programgruppen ville få tildelt kr. til driften på lige fod med andre programgrupper. Der var tillige budgetteret med en mulig studietur i Folk blev bedt om at melde tilbage inden månedens (septembers) udgang med ønsker til tider og destination. Eksempelvis kunne British Library og/eller New York Public Library være relevante institutioner at besøge. TB havde en række kontakter til erhvervsrettede biblioteker overseas og ville således gøre sig ekstra overvejelser vedr. disse. 7. Projekter a. DAMVAD-projektet (Camilla Bjerre Damgård, DAMVAD) Camilla Bjerre Damgård gav en status på projektet (se oplægget som bilag i wikien). Det kunne fastslås, at der bl.a. var behov for nye kundetyper for bibliotekerne, og at erhvervsfremmesystemet havde behov for adgang til viden. Samtidig havde bibliotekerne en rolle at spille som underleverandør ind i systemet og i at få de andre aktører til at arbejde sammen. Det havde desuden vist sig, at praktikerne ofte havde den opfattelse, at biblioteker blot var systemer, og de manglede viden om og forståelse for de services, som forskningsbibliotekerne faktisk kan levere. 2

3 Gruppen diskuterede her deres og forskningsbibliotekernes egentlige opgave her. Man var enige om, at der var to strenge her; Dels var der på den ene side selve adgangen til viden (access), dels skulle de også være inde i formidlingen af projekter. Dette burde være en integreret del af biblioteksopgaven. Der ligger i dette projekt en reaktivitet ambitionerne er ikke høje nok. Det skulle således ikke være nok for bibliotekerne blot at levere fx en patentsøgning til erhvervslivet. Erhvervslivet skulle også lære at anvende denne viden og informationer, som hyppigt gerne skulle være tygget (bearbejdet). Det var ofte først, når noget viden var bearbejdet, at det for alvor var værdiforøgende. For at øge mulighederne for at involvere og engagere de deltagende jyske aktører, blev DAMVAD opfordret til at søge mere ud lokalt og her gennemføre deres aktiviteter. Pga. sund skepsis over for projektet kunne det være vanskeligt at trække de tilstrækkelige ressourcer ud af de deltagende. Gruppen skulle herefter forholde sig til de kommende initiativer i projektet. Holdningen var, at for at kunne anvende projektets resultater i en dokumenterende case/ salgsargument, som kunne indgå i gruppens handlingsplan, var det væsentligt at konkretisere bibliotekets ydelser betydeligt. Det ville være godt med konkrete cases, som gik i dybden, og som påviste de nye ydelsers effekt. Det blev foreslået at søge midler i vækstfora til at permanentgøre nogle af aktiviteterne. Udfordringen med disse var dog, at de ofte var regionalt tænkende, og at de typisk ønskede store projekter med mange samarbejdspartnere. b. Dania-projektet (MN) MN introducerede Erhvervsakademi Dania samt tankerne bag projektet. Gruppen drøftede herefter projektets mulighed for forankring her. Med enkelte tilrettelser tog gruppen ejerskab til projektet, som allerede havde DEFF Styregruppens velsignelse, men som afventede programgruppens vurdering. MN ville føje de enkelte kommentarer og rettelser til projektansøgningen og sende dem til endelig godkendelse i gruppen, hvorefter projektet kunne tage sin begyndelse. Gruppen blev enige om at disponere de kr. til projektet, som de havde ansøgt. Herved blev der ca kr. til rest til forundersøgelser/-analyser (se næste punkt). 8. Programgruppens strategi- og handlingsplan Gruppen enedes om vigtigheden i generelt at indtænke moderinstitutionens (typisk universitetets) kompetencer i alle fremtidige aktiviteter. Bibliotekerne måtte ikke lukke sig om sig selv i dette, de måtte være proaktive og gerne tænke nyt som fx indtægtsdækket virksomhed. Efter en rundbordsdiskussion nåede gruppen på baggrund 3

4 af denne og gårsdagens diskussioner frem til følgende indsatsområder i en handlingsplan: A. Access B. Kompetenceløft C. Videnspredning D. Profilering. Access omhandlede såvel fokus på gratis som på den licensbetalte viden og information, herunder også den bearbejdede viden. Emner som Open Access, licenser, Pure, den danske forskningsdatabase blev her nævnt. Også en national digital ordning/portal som fx en databrønd blev nævnt. Det handlede grundlæggende om at skabe universel adgang til dansk forskning. Gruppen ville i handlingsplanen fokusere på den direkte adgang til forskningsresultater samt på udvikling af services og forretningsmodeller i denne henseende. Her lå et nyt kundesegment og ventede, og dette var programgruppens klare målgruppe. Mht. indsatsområdet Kompetenceløft var udgangspunktet, at skulle det nye i DEFF lykkes, var en nødvendig forudsætning et kompetenceløft af de personer, der skal involveres, altså både for erhvervsfremmesystemet og SMV erne, for de studerende og for underviserne. Nu skulle der kigges indad og sikres, at bibliotekerne stillede krav til kvaliteten af dem selv samt kompetenceudvikling. Det handlede nu om i egne rækker at gøre klart, hvad bibliotekerne kunne og skulle. Her kunne sættes ind på en række områder så som informations- og vidensøgning, informationskompetence, markedsinformation m.m., og både Dania- og DAMVAD-projektet kunne indgå i dette arbejde som konkrete tiltag. Det tredje indsatsområde Videnspredning handlede bl.a. om øget synliggørelse af bibliotekstjenester og ydelser. Dette kunne eksempelvis være bedre formidling af tjenesternes og deres relation til vækstguide.dk, innofactory.dk, væksthus.dk, startvækst.dk og andet. De steder, hvor data og tjenester lå medier, platforme, indgange m.m. - skulle kort sagt formidles tydeligere og synliggøres. Dette kunne også ske gennem øget dialog med DI (Dansk Industri) og DE (Dansk Erhverv), hvorigennem en øget markedsføring kunne feedes ind. Det ville forudsætte, at gruppen kunne definere sektorens services, og materialet skulle kunne embeddes i brugernes dagligdag. Desuden skulle Fonden for entreprenørskab kontaktes. Som det sidste indsatsområde fandt gruppen Profilering en nødvendig forudsætning for at lykkes med sine tiltag. Fag- og forskningsbibliotekerne måtte nu profilere sig tydeligt og internt afklare sine egne roller. Dette ville bl.a. indebære en relancering og optimering af deres mulige rolle ift. SMV erne/det private erhvervsliv og en generel øget professionalisering. Bibliotekerne skulle kunne handle proaktivt og indtænke 4

5 moderinstitutionernes kompetencerne i deres opgaveløsning ikke blot fokusere på biblioteksfunktionen alene. Gruppen enedes dog om, at en række behovsafdækkende forundersøgelser skulle gå forud for disse indsatser. Det handlede bl.a. om at afdække, hvilke typer virksomheder, der havde hvilke behov. Disse ville kunne give nogle gode og konkrete cases og rammesætte de konkrete indsatser. Det syntes oplagt dels at tage udgangspunkt i og viderebearbejde John Houghton rapporten fra 2011, DAMVAD-projektets afrapportering samt at klarlægge, hvilke brancher og virksomheder også offentlige institutioner - der ansatte hvilke akademikere og med hvilke behov. 9. Afslutning og next step Der skulle nu på kort tid leveres input til handlingsplanen, som PF og JNM ville sammenskrive. Følgende ville bidrage med input: HN: Access NT: Platform/PURE (videnspredning) MN: Videnspredning TB: Videnspredning og illustrationer MCJ: (Indledning) Erhvervsfremmesystemet og EBSTs rolle Alle blev bedt om at levere input senest den 19. september, idet udkastet til handlingsplanen skulle tilsendes styregruppen den 22. september. 10. Eventuelt Der var intet under dette punkt. 5