Odontologisk efteruddannelse. en sur pligt eller livslang arbejdsglæde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odontologisk efteruddannelse. en sur pligt eller livslang arbejdsglæde"

Transkript

1 970 ODONTOLOGISK UDDANNELSE Abstract Odontologisk en sur pligt eller livslang arbejdsglæde Udbuddet af odontologisk i Danmark er omfattende, og livslang læring er essentiel for et fortsat kvalitativt odontologisk serviceudbud til patienterne. Som andre videregående uddannelser har tandlæger brug for fortsat ajourføring af deres viden om både kendte og nye odontologiske principper og metoder. Denne ajourføring må fortsættes gennem hele tandlægens erhvervsaktive karriere. Der ses på omfanget af odontologisk i Danmark, og det vurderes ligeledes, om tandlægerne gør brug af de mange muligheder for læring. Artiklen belyser endvidere, hvem der udbyder skurser, og beskriver, hvorledes tid og pris pr. time varierer afhængigt af kursusvarighed. Yderligere vurderes det, om de udbudte skurser dækker det reelle behov, og endelig om det spiller en rolle for værdien af den udbudte, at 70 % af kursusudbuddet (2009) bliver udbudt af firmaer med kommercielle interesser inden for salg af odontologiske materialer og metoder. Odontologisk en sur pligt eller livslang arbejdsglæde Niels Christiansen, leder af odontologisk, lic.odont., tandlæge, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ole Marker, underdirektør, tandlæge, MPA, Tandlægeforeningen T andlægeerhvervet er gammel faglighed i stadig forandring, og den accelererende odontologiske udvikling rejser kontinuerligt krav om nye og justerede kompetencer for at kunne udføre erhvervet forsvarligt. Inden for de seneste 25 år er den nødvendige viden for at udføre sundhedsfagligt arbejde øget dramatisk. Dette giver sig udtryk i et øget krav til kunnen og specialviden inden for diagnostik og behandling for alle tandlæger (1). Tandlægefaglig er derfor nødvendig for at bibeholde de nødvendige kompetencer til at udføre kvalitativt og rationelt tandlægearbejde, således at vi fortsat kan yde den service og ekspertise i diagnostik og behandling, som kræves i et moderne samfund. Vigtigheden af er ikke noget nyt allerede ved stiftelsen af Dansk Tandlægeforening i 1873 var der fokus på uddannelse, og siden har foreningen og tandlægeskolerne systematisk arbejdet med relevant. En, som gennem tiderne løbende har tilpasset sig udviklingen i faget, derfor foregår der odontologisk i rigtig mange emneområder. For at kunne relatere til de andre emner i denne temaserie har vi valgt udelukkende at fokusere på den rent tandlægelige, der udbydes i Danmark. I vores kontekst er odontologisk derfor en opdatering og udvikling af relevante tandlægefaglige færdigheder, almen eller specifik baggrundsviden, introduktion til nye behandlinger eller tilbud om nye professionelle kompetencer, der sætter tandlæger i stand til bedre at imødekomme ændrede tandlægelige kvalifikationsbehov (2). Efteruddannelse kan beskrives som kontinuerlig faglig ajour-

2 ODONTOLOGISK UDDANNELSE 971 føring efter en afsluttet kandidateksamen. Da alle tandlæger får brug for en ajourføring af de eksisterende og de nye odontologiske principper og behandlinger, er indsigt i nye evidensbaserede metoder og teknikker et vigtigt fundament for alle tandlæger igennem hele deres tandlægelige virke (3). Det er ikke blot ønsket om personlig og professionel udvikling ved forståelse af den videnskabelige og teknologiske udvikling, der betinger tandlægernes behov for. Også patienternes og myndighedernes øgede krav om dokumentation, service og behandling betinger et behov for at deltage i livslang læring (4-6). Læring Læring er defineret som tilegnelse af færdigheder, viden og kompetencer. Denne læring kan være resultat af formel læring, udført af læreanstalter som postgraduat (ofte certificeret) undervisning, men det er vigtigt at forstå, at en stor del af den læring, som akkumuleres hos danske tandlæger, også kan tilegnes som følge af uformel og ikke-formaliseret læring (4). Uformel læring Efteruddannelse gennem uformel læring er fx en virksomheds præsentation af en ny teknik eller produkt, ofte i forbindelse med en markedsføring. En sådan præsentation skaber både interesse og behov hos tandlægerne om at kunne beherske nye teknikker og et ønske om at vide mere om produkterne. Den tilegnede viden fra firmakurset vil ofte umiddelbart kunne finde anvendelse på klinikken, uden at en formaliseret læring finder sted. Det kan postuleres, at læring ved firmakurser er udvalgt efter et ønske om markedsføring og derfor ikke kan være repræsentativ, videnskabelig og evidensbaseret. Dette reducerer værdien af den uformelle læring betragteligt og gør disse kurser åbne for kritik for at formidle udvalgt og biased information. Imidlertid er firmakurser en væsentlig kilde til inspiration og meningsudveksling tandlægerne imellem. Disse kurser er hyppigt tandlægernes første introduktion til nye teknologiske landvindinger. Yderligere er en del af firmakurserne baseret på videnskabelige undersøgelser og litteratur, og mange af kursusgiverne på firmakurserne er lærerkræfter fra uddannelsesinstitutionerne. Firmaerne har da også et incitament til at udføre godt planlagte relevante kurser formidlet af dygtige kursusgivere, da disse genererer positivt image. Ikke-formaliseret læring I kontrast til den uformelle læring står den ikke-formaliserede læring, der ofte foregår uden klart defineret formål. Ofte med udspring i en (tilfældig) faglig diskussion mellem kolleger på klinikken eller i forbindelse med kvalitetscirkelmøder, hvorved en ustruktureret videnudveksling og en efterfølgende læring finder sted. Interesse og en aktiv søgen efter yderligere information omkring et velafgrænset emne kan afstedkomme, at en ikke-formaliseret læring fører til en uformel eller i sidste ende en formel læring, hvor læringen således kommer til at indeholde et konkret odontologisk formål. Det er derfor vigtigt for den fortsatte odontologiske kompetenceudvikling, at tandlæger får mulighed for at mødes, både formelt og uformelt. Uformelt socialt samvær tandlægerne imellem har givetvis afstedkommet mange gode ideer samt ønsker om.» Klinisk erfaring er at gøre den samme (forkerte) ting igen og igen, med stadigt stigende overbevisning Citat af tidligere afdelingstandlæge Carsten Seest Pedersen, Tandlægeskolen i København Pædagogiske kompetencer har da også påvist, at livslang læring er betinget af adgang til både formaliseret læring, ikkeformaliseret læring og uformel læring. Den gensidige inspiration mellem disse læringsprocesser er en effektiv vej til tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Overordnede sstrategier Fra myndigheder og foreninger bliver der i disse år formuleret krav om livslang læring, men der er væsentlig variation i tilgangen til fra faggruppe til faggruppe. Tandlægeforeningen har fx indført obligatorisk (50 timers over en toårs periode) på lige fod med mange af sine europæiske søsterforeninger. Derimod har De Praktiserende Læger i Danmark modsat sig at indføre obligatorisk. Læring ved kan derfor opdeles i fire principielt forskellige strukturer: Frivillig Det er den enkelte tandlæges ansvar at sikre sig fortsat, som vedligeholder og udbygger det faglige kompetenceniveau (7). Frivillig formaliseret Myndighederne, uddannelsesinstitutionerne og organisationerne udbyder strukturerede saktiviteter, der dækker relevante sbehov, som danske tandlæger måtte efterspørge (7). Tvungen målt på tidsforbrug Det er myndighedernes, uddannelsesinstitutionernes og organisationernes ansvar at sikre, at der er et relevant og dækkende udbud af saktiviteter. Deltagelse i disse saktiviteter monitoreres, og sufficient deltagelse kvantificeres i et scoringssystem (2,3). Tvungen formaliseret Det er myndighedernes, uddannelsesinstitutionernes og organisationernes ansvar at sikre, at den enkelte tandlæges nødvendige kan dokumenteres over for en relevant myndighed (8). I Danmark har vi valgt tvungen målt på tidsforbrug. Det er ikke inden for denne artikels rammer at diskutere,

3 972 ODONTOLOGISK UDDANNELSE hvilken metode der virker bedst; man kan blot konstatere, at udbuddet af er der og vil kunne dække behovet. Dette vil fremgå af nedenstående. Omfanget af odontologiske r I 2009 blev der udbudt mere end 220 kursusforløb i odontologisk. Disse kurser blev udbudt af 13 forskellige udbydere af odontologisk (samt tre formodede engangsudbydere) (9). Sammenlagt blev der udbudt over timers svarende til mere end 190 arbejdsdage. Såfremt en tandlæge deltager i alle disse skurser, ville det koste omkring kr. og kræve mere end ni måneders uafbrudt kursusdeltagelse! Disse kursustilbud har mere end 600 forskellige titler, som overordnet kan grupperes under 20 hovedemner. Det bemærkes, at de fem største emner (implantologi, almen kirurgi, pædodonti, praktisk odontologi og plast) udgør 70 % af det samlede antal timer udbudt til, og det bemærkes ligeledes, at både foreninger, firmaer og uddannelsesinstitutioner udbyder kurser i disse emner uafhængigt af (og i konkurrence med) hinanden. Deltagelse i saktiviteter blandt danske tandlæger 5 % 2 % Inden for det sidste halve år Det er mere end et halvt år siden, men inden for det sidste år 79 % Det er mere end et år siden, men inden for de sidste 2 år Jeg har ikke deltaget inden for de sidste 2 år 13 % Fig. 1. Interviewundersøgelse fra 2007, udført af Tandlægeforeningen. Undersøgelsen viste, hvor ofte de adspurgte tandlæger opsøgte. Mere end 90 % af de deltagende tandlæger havde deltaget i skurser inden for de sidste 12 måneder (10). Udbydere af odontologiske skurser Forening 7 % Selskab 2 % Fokus 9 % Firma 69 % Tandlægeskolerne 13 % Fig. 2. Udbud af kurser efter udbydertype

4 ODONTOLOGISK UDDANNELSE 973 Odontologisk er der et»dropout«-problem? Før man vurderer kvantiteten af odontologisk, og om udbuddet er tilfredsstillende, er det vigtigt at vurdere, om mulighederne for odontologisk bliver udnyttet godt nok af danske tandlæger. Inden for mange andre fagområder ved man, at der findes en større eller mindre gruppe, som ikke benytter sig af stilbuddene. Disse er ns»dropoutgruppe«dvs. en gruppe med en formel kompetencegivende uddannelse, der ikke holder sig opdateret med relevant ny viden om deres fag. Viden om læring og hvorledes ønsker om læring opstår, er væsentlig i tilrettelæggelsen af, men det er også fundamentalt at vide, om danske tandlæger reelt tilmelder sig skurser. Konsekvensen af manglende i et dynamisk fagområde som tandlægehvervet kan medføre forsinket, manglende eller i værste fald forkert behandling af patienter og dermed ultimativt et tab af tillid i befolkningen. Der foreligger kun sparsom dokumentation for, i hvor høj grad»dropout«- problematikken er et problem i af tandlæger. I en tilfældigt udvalgt gruppe af medlemmer af Tandlægeforeningen (n = 303) angives det, at mere end 90 % har været på inden for det sidste år, og at kun 2 % ikke har deltaget i saktiviteter inden for de sidste to år (10) (Fig. 1). I praksis er undersøgelse afviklet ved hjælp af Tandlægeforeningens medlemspanel. Svarene fra den kvantitative undersøgelse er blevet vægtet, så fordelingen af klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte tandlæger svarer til fordelingen blandt tandlægeforeningens medlemmer. Ifølge Tandlægeforeningens analyse eksisterer»dropout«- problemet ikke eller er yderst minimalt. Det er derfor i denne sammenhæng væsentligt at påpege, at der ikke foreligger tegn på, at danske tandlæger ikke varetager deres forpligtigelser til fortsat og livslang læring på tilfredsstillende vis. Men det er et panel af tandlæger, som selv har ønsket at være med, hvorfor man skal tage tallene med et vist forbehold, og det aktuelle tal for»dropout«må forventes at ligge højere, idet man bør overveje, om de tandlæger, som ikke gør brug af stilbuddene frivilligt, ville svare på et spørgeskema vedrørende emnet? Hvem udbyder odontologisk? Analyse af, hvem der er de kvantitativt største udbydere, kan måles på flere måder. Et yderst relevant nøgletal ville være at analysere udbyderservice baseret på, hvor mange kursister der bliver undervist pr. år (eksponering), men desværre er denne information ikke tilgængelig og slet ikke i sammenlignelig form. Rent spekulativt kan det påstås, at mellem 30 og 40 % af de udbudte kurser bliver aflyst eller ændret væsentligt. Målt på antallet af udbudte kurser udbyder firmaer tilsammen 66 % af alle de kurser, der bliver udbudt i Danmark, dernæst kommer tandlægeskolerne med 15 % (Fig. 2). Fokuskurserne, der er et samarbejde mellem Tandlægeforeningen og et kommercielt firma, er lidt af en»hybrid«og udgør 9 % af den samlede kursusmængde. Tillader man sig at tage fokuskurserne med i firmagruppen, vil firmaerne reelt være ansvarlige for næsten 75 % af alle de udbudte kurser i Danmark. Det kan overraske, at specialselskaberne ikke er en væsentlig udbyder af kurser til tandlæger i Danmark (2 %). Dette skyldes nok primært, at specialselskaberne oftest holder foredrag, eller at deres kurser ikke bliver offentligt udbudt (9). Sammenhæng mellem kursus varighed og pris pr time Pris kr ,00 Varighed (t*100) 1.000,00 500,00 Varighed *100 Pris pr. time Firma Fokus Forening Selskab Universitet Fig. 3. Sammenlignes pris og udbudte kursustimer, er det ikke altid de korte kurser, som er den billigste måde at tilegne sig viden på.

5 974 ODONTOLOGISK UDDANNELSE Pris for Udregner man prisen på, ses det, at prisen pr. kursustime i gennemsnit ligger på omkring 600 kr. med en meget stor variation (9). Variationen skyldes, at enkelte af firmakurserne sælges til en meget lav pris, sandsynligvis fordi kurset udbydes som led i en markedsføring. Fig. 3 viser yderligere, at firmakurserne er dyrere pr. time end de øvrige kurser, når prisen udregnes som en pris pr. kursustime. Dette skyldes også, at firmakurserne generelt er kortere med flere aftenkurser og gåhjemmøder end de kursusforløb, som er udbudt af foreningerne og universiteterne. Konklusion Inden for de sidste 15 år er firmaerne (kommercielle udbydere) blevet den altdominerende udbyder af odontologisk i Danmark. Firmaerne spiller en væsentlig rolle i introduktionen af nye teknikker og materialer, men dette betyder samtidig, at der er en større risiko for, at den formidlede viden ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer den videnskabelige, me- dicinske, akademiske og faglige skepsis, der er nødvendig for at sikre, at de anvendte materialer og teknikker er behørigt dokumenterede mht. evidens, klinisk succes og sammenlignelighed. I denne sammenhæng tænkes der specielt og helt aktuelt på risiko for og diagnostik af sekundær caries under store kombinerede plastfyldninger og anvendelse af implantater i tandsæt, hvor langtidsprognosen for tyggefunktionen ikke er sikret. Odontologisk må formidle faglig skepsis og evidensbaseret klinisk viden, også omkring de nye landvindinger, der i fremtiden bør være værdifuldt værktøj til sikring af vore patienters tyggefunktion og sundhed. Denne forståelse for livslang læring og fortsat udvikling af sundhedsfaglige og akademiske kompetencer bør derfor initieres allerede under tandlægestudiet. Den livslange arbejdsglæde ved tandlægeligt virke kommer af indsigt i fagets mange odontologisk faglige og sociale udfordringer. Derfor stilles der mangfoldige krav til os om fortsat at studere og forstå, hvad vi kan og bør gøre for at servicere vore patienter optimalt i fremtiden. Livslang læring er heldigvis kommet for at blive! Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge. BEK nr. 892, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= [Online] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Tandlægeforeningen. CE point Systemet. dk/efteruddannelse/obligatorisk%20%20 og%20point/retningslinjer%20 vedr,-d-,%20obl,-d-,%20.aspx. [Online] Dansk Tandlægeforening, Tandlægebladet. Krav om obligatorisk er en realitet. p=16264&n=1,18,31,16264&uid = &side=100&color=. [Online] Tandlægebladet, Edwards R, Usher R et al. Vol 8. Lifelong Learning Signs, Discourses, Practices. Aspin DN. Mobilizing the Lifelong Learner. s.l. : Undervisningsministeriet. Danmarks strategi for livslang læring. Uddannelse og livslang opkvalificering for alle, redegørelse til EU-Kommissionen. uvm.dk/2007/livslanglaering/ livslang-laering.pdf. Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriets Fællesråd. Akademikernes Centralorganisation. Funktionærernes og Tjenestemændenes. De længerevarende uddannedes efter- og videreuddannelse aktuelle udfordringer og løsningsmuligheder med fokus på universiteterne. VTU, Dupont M. Hvilket behov for og information om lægemidler har lægerne nu og forventer PLO, at de får i fremtiden? projekter/p04_laegemidler-michael_dupont.pdf. Praktiserende lægers organisation, American Dental Association. ADA CONTINUING EDUCATION RECOGNITION PROGRAM (ADA CERP). 9. Christiansen N. Endnu ikke publiceret rapport om Odontologisk Efteruddannelse i Danmark i Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Tandlægeforeningen. Medlemstilfredshedsundersøgelse. Tandlægeforeningen, Om_Tandlaegeforeningen/~/ media/tandlaegeforeningen/ foreningen/dok/aktivitetsrapport_2007.ashx.

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer 5.2 Efteruddannelse Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer To tredjedele af respondenterne (66 %) har deltaget i en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens Efteruddannelse inden

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Bilag 1 Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indhold: Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015.

Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. Lægeforeningen Den 27. jan. 2016/ssj Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS Sammenfatningsrapport Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. 1. rykkermail: Udsendt til 73 personer

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet

2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet 2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015. Studieordningen

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Københavns Universitet ku@ku.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Københavns Universitets ansøgning om godkendelse

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Mads Skipper, Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og Formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Lægeforeningen Hovedstadens medlemsmøde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter Tilsynsenheden Foreløbig Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d. 2011 Heksekedlen Tussevej 2 1313 Bloksbjerg Leder: Heksmutter Tilsynsførende Tilsynsførende Heksekedlen er et bofællesskab med 14 visiterede

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det. 1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag

Læs mere

YODA NYHEDSBREV FEBRUAR 2013

YODA NYHEDSBREV FEBRUAR 2013 YODA NYHEDSBREV FEBRUAR 2013 Leder Den gode uddannelse! Hvad kan og skal vi gøre i YODA for at bidrage til en god ortopædkirurgisk uddannelse på alle landets afdelinger? Alle yngre ortopædkirurger er under

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

2007/2 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar Fremsat den 28. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.

2007/2 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar Fremsat den 28. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. 2007/2 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, j. nr. 2008-4311-1 Fremsat den

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere