Anmeldelse af ændringer i ATP s pensions- og hensættelsesgrundlag for 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmeldelse af ændringer i ATP s pensions- og hensættelsesgrundlag for 2016"

Transkript

1 Finanstilsynet Århusgade København Ø 4. februar 2016 Anmeldelse af ændringer i ATP s pensions- og hensættelsesgrundlag for 2016 Pensions- og hensættelsesgrundlaget ændres pr. 31. december 2015 på følgende område: Der tilføjes et afsnit 4.3.4, der omhandler konvertering af pensionstilsagn pr. 31. december Ref.nr.: ATP Oplys venligst ved henvendelse ATP Koncern Kongens Vænge Hillerød Tlf.: Fax: De relevante ændrede sider i pensions- og hensættelsesgrundlaget er vedlagt denne anmeldelse som bilag. CVR-nr.: Baggrund for anmeldelsen Telefontid: Mandag-fredag: Folketinget har ultimo december 2015 vedtaget den foreslåede ændring af lov om social pension. Loven trådte i kraft ultimo 2015 og betyder, at medlemmer født i 1963 eller senere får folkepensionsalder 68 år i stedet for 67 år. Da ATP Livslang Pension beregnes på baggrund af det enkelte medlems folkepe n- sionsalder, er det nødvendigt at konvertere de afgivne pensionstilsagn. ATP s bestyrelse har på bestyrelsesmøde 3. februar 2016 godkendt faktorerne til brug for konvertering af de afgivne pensionstilsagn. Juridiske og økonomiske konsekvenser af de anmeldte forhold De medlemmer, der får forhøjet deres pensionsalder fra 67 til 68 år, får pensionen udbetalt et år senere. Disse medlemmer får, for at kompensere for dette, forhøjet deres pension med konverteringsfaktorerne. Det overordnede princip, der anvendes ved beregning af konverteringsfaktorer, er at markedsværdien af de afgivne pensionstilsagn er den samme før og efter konverteringen. Konverteringen får således ingen påvirkning på ATP s regnskab eller 1

2 bonuspotentiale. Aktuarudtalelse Jeg skal udtale, at jeg som aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension finder beregningen af konverteringsfaktorerne fornuftig. Jeg skal desuden udtale, at jeg finder konverteringsfaktorerne rimelige. Venlig hilsen Ulla Schjødt-Hansen Ansvarshavende aktuar 2

3 3

4 4

5 Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 1. januar 2016

6

7 Indhold 1 Indledning Lovgrundlag Ordningerne Risikofaktorer Rente Levetid Overlevelsesfunktion Anvendelse af levetider Ægtefælle- og samleverhyppigheder Børneantal Beregningsprincipper Værdi af fremtidige betalingsrækker Overlevelsesbetinget betalingsrække Dødsbetinget betalingsrække Overlevelsesbetinget betalingsrække med garantiopskrivning Karensberegning Beregning af garantibidrag og bonusbidrag Beregning af risikobidrag og risikotillæg efter 16 i ATP-loven Aldersberegning Pensionsgrundlag Beregning af egenpension Tarifberegning Udsættelse Kapitaliseringsfaktorer Kapitalisering af egenpension Beregning af dødsfaldsydelser Kapitaliseringsfaktorer vedrørende dødsfaldsydelser Ordning Ordning SUPP Særlige beregninger EU-overførsler fra ATP SUPP EU-overførsler til ATP

8 4.3.4 Konvertering af pensionstilsagn 31. december Hensættelsesgrundlag Pensionsmæssige hensættelser i ATP Garanterede ydelser Erstatningshensættelser Bonuspotentiale Opgørelse af garanterede ydelser Ydelsesgrundlaget Estimation af nye ydelser Hensættelsesberegning Prognosticering af kapitaliseringsfaktorer Samordningsalder Udsættelse af ydelser Hensættelsespassiver Løbende egenpension uden garantiopskrivning Løbende egenpension med garantiopskrivning Løbende ægtefællepension efter Børnesum efter 11a Ægtefællesum efter Ægtefællesum efter Ægtefællesum efter SUPP dødsfaldsydelse Særlige hensættelsesberegninger Dødsfaldsydelser efter 14b og 14e Særbonus Administrationshensættelse Bilag A Bonusregulativ 36 A.1 Regler til fordeling af bonus til medlemmer og pensionister B Satser 38 B.1 Administrationsfradrag B.2 Satser vedrørende bidrag B.3 Dødsfaldsydelser fra ordning B.4 Skattesats B.5 Ægtefælle- og samleverhyppigheder B.6 Børneantal B.7 Samordningskoefficienter B.8 Satser vedrørende EU-overførsel B.9 Udbetalingsfrekvens B.10 Satser vedrørende SUPP C Markedsrentekurven 41 C.1 Inputkurverne C.1.1 DKKSWAP C.1.2 DKKGOVT C.1.3 EURSWAP

9 C.1.4 DEGOVT C.2 Metode til vægtning af inputkurverne C.3 Teknisk appendiks C.3.1 Dagekonvention Actual/Actual ISDA C.3.2 Lineær interpolation D Beregningsmæssige fødsels- og pensioneringstidspunkter 43 D.1 Kapitalisering E Levetidsmodellen SAINT 45 E.1 Notation E.2 Modelstruktur E.3 Fremskrivning E.3.1 International trend E.3.2 Spread F Garantiopskrivninger 48

10

11 Kapitel 1 Indledning Nærværende grundlag træder i kraft pr. 1. januar 2016 med mindre andet eksplicit er nævnt. Der henvises til tidligere grundlag for en beskrivelse af forhold før ovennævnte dato. Ændringer til grundlaget eller tilhørende bilag vil blive anmeldt til Finanstilsynet. 1.1 Lovgrundlag I henhold til ATP-lovens 18 og 19 skal ATP anmelde såvel et pensions- som et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at det tages i anvendelse. Det retslige grundlag består af Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension jf. lovbekendtgørelse nr af 10. oktober 2014 (ATP-loven). Den gældende regnskabsbekendtgørelse er Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension jf. bekendtgørelse nr. 91 af 27. januar Ordningerne ATP består overordnet set af tre ordninger. Ordning 1 vedrører rettigheder, der er optjent på baggrund af bidragsindbetaling fra ATP s start 1. april 1964 til og med 31. december Ordning 2 vedrører rettigheder optjent på baggrund af bidragsindbetalinger fra og med 1. januar Den tredje ordning er SUPPordningen ( Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister ), der integreredes i ATP-ordningen pr. 1. januar Ordningen benævnes fortsat SUPP-ordningen. Pr. l. januar 2015 blev ordning 2 ændret for yngre medlemmer, således at disse ved indbetalingstidspunktet garanteres en pension baseret på markedsforrentning for en begrænset tidsperiode, samt efterfølgende garantiopskrivninger af 6

12 pensionen med yderligere forrentning. 7

13 Kapitel 2 Risikofaktorer 2.1 Rente Markedsrentekurven, r m, anvendes ved alle beregninger, undtagen ved beregning af kapitaliseringsfaktorer til dødsfaldsydelser på ordning 1, hvor der anvendes en rente på 4,5 pct. Markedsrentekurven estimeres ud fra en vægtning af swapkurver i danske kroner og euro, den danske statskurve og den tyske statskurve som beskrevet i bilag C. Nulkuponrenten til tidspunkt t for en betaling, der falder på tidspunkt T, betegnes r m (t, T ). Alle tidspunkter angives som datoer. Når der diskonteres med markedsrentekurven, reduceres denne med skattesatsen i henhold til Pensionsafkastbeskatningsloven. Satsen betegnes P AL, og den gældende sats er angivet i afsnit B.4. Diskonteringsfaktoren til tid t for en betaling, der falder på tidspunkt T, baseret på markedsrentekurven betegnes d t (T ) og beregnes ved d t (T ) = 1 (1 + (1 P AL)r m (t, T )) τ Act/Act(t,T ), (2.1) hvor τ Act/Act (t, T ) angiver afstanden i decimalår (løbetiden) mellem t og T opgjort efter dagekonventionen Actual/Actual ISDA. Konventionen er beskrevet i bilag C. Der foretages ingen skattejustering, når der anvendes en rente på 4,5 pct. Diskonteringsfaktoren til tid t for en betaling, der falder på tidspunkt T, baseret på en rente på 4,5 pct. betegnes d 4,5 t (T ) og er givet ved 2.2 Levetid d 4,5 1 t (T ) = 1, 045. (2.2) τ Act/Act(t,T ) Levetidsmodellen SAINT benyttes til at fremskrive de køns-, kalendertids- og aldersafhængige dødsintensiteter. Intensiteterne betegnes µ M t,x og µ K t,x for hhv. 8

14 mænd og kvinder, hvor t er kalendertid, og x er alder. De kønsspecifikke intensitetsflader antages at være konstante for ét år og én aldersgruppe ad gangen. Dvs. µ k t,x = m k AT P (i, j) for i t < i + 1 og j x < j + 1, (2.3) hvor i og j er heltallige, og k {M, K}. SAINT-modellen og beregningen af m k AT P (i, j) er beskrevet i bilag E. I det følgende vil µ t,x blive brugt til at betegne en generel intensitet, som kan være enten kønsspecifik eller unisex Overlevelsesfunktion Overlevelsesfunktionen, S t,x (T ), angiver sandsynligheden for, at en person, der på tid t har alder x, overlever til tid T. Overlevelsesfunktionen er defineret ved intensitetsfladen S t,x (T ) = e T t µ t+δ,x+δ dδ 0. (2.4) Tilsvarende angiver 1 S t,x (T ) sandsynligheden for, at en person, der på tid t har alder x, dør inden tid T. Overlevelsesfunktionen beregnes kun for periodedatoer og fødselsdatoer, der ligger den 1. i en måned. Længden af måneder sættes til 1/12 for alle måneder. Overlevelsessandsynligheden en given måned i år i for en j-årig person født den 1. i en måned er således givet ved exp( m(i, j)/12) Anvendelse af levetider I tabel 2.1 ses en oversigt over, hvorledes dødeligheden anvendes i nærværende pensions- og hensættelsesgrundlag. ν x er en aldersspecifik vektor, der angiver SUPP-medlemmers dødelighed i forhold til ATP-bestanden. ν x er ens for begge køn og er givet ved formel (B.1) i afsnit B.10. Navn Type Anvendelse Intensitet A Unisex Kapitaliseringer og tarif 0, 5µ M t,x + 0, 5µ K t,x B Kønsspecifik Risikobidrag på ordning 2 og ATP hensættelser µ M t,x eller µ K t,x C Kønsspecifik SUPP hensættelser ν x µ M t,x eller ν x µ K t,x Tabel 2.1: Anvendelse af dødelighed 9

15 2.3 Ægtefælle- og samleverhyppigheder Ægtefællehyppigheden g x,k er sandsynligheden for, at en x-årig med køn k efterlader sig en ydelsesberettiget ægtefælle eller samlever ved død. I afsnit B.5 kan ses, hvorledes disse estimeres. g x,k er fastsat ens i ordning 1 og 2. I ordning 2 omfatter g x,k også sandsynligheden for at efterlade en pensionsberettiget samlever. 2.4 Børneantal Antal børn under 18 hhv. 21 år efterladt af en x-årig af køn k betegnes hhv. b(x, k, 18) og b(x, k, 21). I afsnit B.6 kan ses, hvorledes disse estimeres. 10

16 Kapitel 3 Beregningsprincipper 3.1 Værdi af fremtidige betalingsrækker Alle beregninger tager udgangspunkt i nutidsværdien af en betalingsrække. Betalingerne ligger altid den 1. i en måned. Alle medlemmer antages at være født den 1. i en måned, dvs. alle personer er på betalingstidspunkterne en heltallig alder målt i måneder. Betalingerne antages at ligge på datoerne t start til t slut med en vis hyppighed, h. Betalingerne tager udgangspunkt i en årlig ydelse på 1 kr. Den årlige ydelse på 1 kr. fordeles ud over året på h antal betalinger. Betalingsrækken beregnes for et medlem født på tid f, der er i live på tid t. En overlevelsesbetinget betalingsrække anvendes ved løbende betalinger. Betalingerne starter, når medlemmet når en given alder og fortsætter, så længe medlemmet er i live. En dødsbetinget betalingsrække er defineret ved at medlemmet, der er i live på tid t, skal overleve til et bestemt tidspunkt og dernæst dø. Den årlige ydelse på 1 kr. skal kapitaliseres i forbindelse med dødsfald, hvorfor der indregnes en kapitaliseringsfaktor, K( ), der afhænger af dødstidspunktet. Den dødsbetingede betalingsrække anvendes ved hensættelser, hvorfor der inkluderes en hyppighed, a( ), med hvilken der findes en berettiget modtager til den kapitaliserede ydelse. I det følgende vil nedenstående størrelser blive brugt: t start t slut Starttidspunkt for betalingsrækken. Sluttidspunkt for betalingsrækken. Kan være, hvilket i praksis er det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 120 år. h Betalingshyppighed, dvs. antal betalinger pr. år. Er 12 for månedlige betalinger og 4 for kvartalsmæssige betalinger. f Beregningsmæssigt fødselstidspunkt. I pensionsgrundlaget er denne størrelse 11

17 d t S t, t f defineret i bilag D, mens størrelsen i hensættelsesgrundlaget beregnes ud fra medlemmets faktiske alder. Diskonteringsfaktoren. Denne regnes enten med markedsrentekurven, r m, eller 4,5 pct. I hvert enkelt tilfælde vil det være angivet hvilken rente, der anvendes. Overlevelsesfunktion defineret i formel (2.4). Denne regnes med en dødelighed beskrevet i afsnit 2.2. I hvert enkelt tilfælde vil det være angivet hvilken dødelighed, der anvendes. Som nævnt i afsnit defineres overlevelsesfunktionen udelukkende for hele antal måneder. Derfor anvendes størrelsen t. t En dato, der altid er den 1. i en måned. I pensionsgrundlaget er denne størrelse lig t, mens den i hensættelsesgrundlaget er lig datoen for det senest valide ydelsesgrundlag (se yderligere forklaring i afsnit 5.2). K( ) Kapitaliseringsfaktor, der skal anvendes ved kapitalisering af dødsfaldsydelsen. a( ) Hyppighed med hvilken der findes en berettiget efterladt til dødsfaldsydelsen. T g Dato, der angiver tidspunktet for garantiopskrivning af pensionsretten med yderligere forrentning for en kommende periode Overlevelsesbetinget betalingsrække Lad V t være værdien til tid t af en overlevelsesbetinget betalingsrække, og sæt t i = t start + i h. V t defineres på følgende måde: V t = 1 h h(t slut t start) i=0 For en enkelt betaling reducerer (3.1) til: idet t start = t slut og h = 1. d t (t i )S t, t f (t i ) (3.1) V t = d t (t start )S t, t f (t start ) (3.2) Ovenstående definitioner af V t vil blive anvendt ved beregning af tarif, kapitaliseringsfaktorer samt hensættelsespassiver Dødsbetinget betalingsrække Lad W t være værdien til tid t af en dødsbetinget betalingsrække. W t defineres på følgende måde: W t = 1 h h(t slut t start) i=0 d t (t i )S t, t f (t i 1 ) ( 1 S ti 1,t i 1 f (t i ) ) K(t i )a(t i ) (3.3) 12

18 Ligning (3.3) kan fortolkes således, at medlemmet overlever til tid t i 1 og dernæst dør, dvs. dør i måneden mellem t i 1 og t i. Dødsfald i måneden op til t i medfører en dødsfaldsudbetaling på tid t i. Ydelsen skal kapitaliseres, og med en vis hyppighed eksisterer der en berettiget modtager af dødsfaldsydelsen. W t anvendes ved beregningen af hensættelsespassiver vedrørende dødsfaldsydelser Overlevelsesbetinget betalingsrække med garantiopskrivning Lad V t (T g ) være værdien til tid t af en overlevelsesbetinget betalingsrække med garantiopskrivning på tid T g, og sæt t i = t start + i h. Da defineres V t(t g ) på følgende måde: V t (T g ) = 1 h(t slut t h d start) t(t g ) S t, t f (t i ) (3.4) Ovenstående definition af V t (T g ) anvendes ved beregning af tarif med garantiopskrivning samt hensættelsespassiver. i=0 3.2 Karensberegning For at få ret til udbetaling af dødsfaldsydelser fra ordning 2 som beskrevet i afsnit 4.2.3, skal medlemmerne have opfyldt følgende to karensbestemmelser: - Medlemskarens: Medlemmets optagelsesdato i ordning 2 skal ligge mindst 2 år før dødsfaldsdatoen. - Bidragskarens: Medlemmet skal have indbetalt mindst 2 års fuldt ATP-bidrag på ordning Beregning af garantibidrag og bonusbidrag Nye indkomne bidrag kaldes bruttobidrag. Garantibidraget defineres som garantibidrag = (bruttobidrag(1 AM B) R( 14b) R( 14e))G AM B Arbejdsmarkedsbidragssatsen (se størrelsen i B.2). Visse bruttobidrag er dog ikke AMB-pligtige, hvorfor satsen for disse bidrag er 0. R( ) Prisen for hhv. ægtefælle- og børnedækning på ordning 2. Beregningsmetoden til disse størrelser ses i afsnit 3.4, og selve satserne findes i afsnit B.2. For bidrag på SUPP-ordningen opkræves disse ikke. G Garantibidragssatsen. Denne sats angiver hvor stor en del af bidraget, der anvendes til køb af garanteret egenpension. Således er garantibidraget det 13

19 beløb, der anvendes til køb af egenpension på tariffen defineret i afsnit Bonusbidraget defineres som bonusbidrag = (bruttobidrag(1 AMB) R( 14b) R( 14e))(1 G) Bonusbidraget er dermed den resterende del af bruttobidraget, dvs. hvad der er tilbage efter AMB, betaling for dødsfaldsdækninger samt køb af garanteret egenpension. Bonusbidraget tilgår bonuspotentialet med henblik på at kunne forøge medlemmernes garanterede ydelser med bonus over tid. For SUPP-bidrag gælder igen, at R( 14b) og R( 14e) ikke opkræves. Der er i Bekendtgørelse om fastsættelse af maksimalt garantibidrag og tarif i Arbejdsmarkedets Tillægspension nr. 141 af 28. februar 2008 fastsat et maksimalt garantibidrag. Hvert år vil satsen G fremgå af Bekendtgørelse om garantibidrag og tarif i xxxx i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor xxxx er det pågældende år. 3.4 Beregning af risikobidrag og risikotillæg efter 16 i ATP-loven Risikobidraget for det enkelte bidragsbetalende medlem, R( 16), er sammensat af risikobidraget, R( 16.1), for det enkelte medlem samt et risikotillæg, R( 16.2), der skal sikre dækning i de perioder, hvor et medlem ikke er bidragsbetalende. Dvs. R( 16) = R( 16.1) + R( 16.2) R( 16) beregnes for 14b-summen og 14e-summen hver for sig. Dvs. R( 16) = R( 14b) + R( 14e) Lad i dette afsnit x betegne alder målt i helår. Lad antal(x) betegne antallet af medlemmer i ordning 2 med alder x, og lad antal b (x) betegne antallet af bidragsbetalende medlemmer i ordning 2 med alder x. Alle størrelser nedenfor regnes kønsspecifikt, dvs. dødelighedstype B anvendes. Lad i dette afsnit τ være året risikobidraget beregnes for. Beregning af R( 14b) Lad R( 14b, x) betegne det samlede risikobidrag til 14b for x-årige medlemmer. Dette bestemmes som R( 14b, x) = sum( 14b) g x,k (1 S τ,x (τ + 1)) antal(x) hvor sum( 14b) er defineret i formel 4.5, g x,k i afsnit 2.3 og 1 S τ,x (τ + 1) angiver sandsynligheden for at en person med alder x på tid τ dør inden τ + 1. R( 14b) beregnes nu som R( 14b) = 69 x=16 R( 14b, x) 69 x=16 antalb (x) 14

20 Da dødsfaldsydelsen bortfalder ved alder 70 år, ophører opkrævning af risikopræmien R( 14b), når medlemmerne er ældre end 70 år. Beregning af R( 14e) Lad R( 14e, x) betegne det samlede risikobidrag til 14e for x-årige. Dette bestemmes som R( 14e, x) = sum( 14e) b(x, k, 21) (1 S τ,x (τ + 1)) antal(x) hvor sum( 14e) er defineret i formel 4.6, b(x, k, 21) i afsnit 2.4 og 1 S τ,x (τ + 1) angiver sandsynligheden for at en person med alder x på tid τ dør inden τ + 1. R( 14e) beregnes nu som R( 14e) = 120 x=16 R( 14e, x) 120 x=16 antalb (x) R( 14e) opkræves fra alle medlemmer, da dækningen er livsvarig. Beregning af R( 16) Ud fra ovenstående kan R( 16) beregnes. Resultatet oprundes til nærmeste 10 kr. R( 16.1) bestemmes som R( 16.1) = 69 x=16 R( 14b, x) 69 x=16 antal(x) x=16 R( 14e, x) 120 x=16 antal(x) og R( 16.2) bestemmes residualt, dvs. R( 16.2) = R( 16) R( 16.1). Beregningen foretages årligt ud fra nyeste data. Årets risikobidrag fremgår af Bekendtgørelse om garantibidrag og tarif i xxxx i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udstedes af Beskæftigelsesministeriet. xxxx angiver det aktuelle år. Det estimerede resultat, dvs. forskellen mellem det opkrævede risikobidrag og det der faktisk udbetales, føres tilbage til medlemmerne som særlig bonus. Se bonusregulativet, bilag A. 3.5 Aldersberegning Følgende regler er gældende vedr. aldersberegning: a) Ved beregning af egenpension iflg. 8c i ATP-loven (tarifgrundlag), anvendes medlemmets fødselsår. I bilag D fremgår for hver årgang et beregningsmæssigt fødselstidspunkt f, folkepensionsalderen u, samt et beregningsmæssigt pensioneringstidspunkt s. f og s anvendes ved beregning af tariffen. b) Ved udsættelse af pension regnes i måneder i forhold til medlemmets folkepensionsalder, u. 15

21 c) Ved nedtrapning af ægtefælle- og samleversum iht. 14c i ATP-loven samt beregning af risikobidrag og risikotillæg efter 16 i ATP-loven, regnes med fyldt alder målt i år pr. opgørelsesdagen. d) Ved beregning af hensættelser samt alle typer af kapitaliseringer (både af egenpension og af sumydelser) regnes alder på baggrund af faktisk fødselsdato, således at medlemmer antages at have beregningsteknisk fødselsdato den 1. i måneden efter deres faktiske fødselsdato. 16

22 Kapitel 4 Pensionsgrundlag 4.1 Beregning af egenpension Tarifberegning Pensionstariffen for et givet tarifår beregnes 1. oktober i året før tarifåret. Tarif for indbetalinger før pensionsalder Tariffen er den pension, man modtager for 100 kr. indbetalt garantibidrag (se definition af garantibidrag i afsnit 3.3). Tariffen beregnes ud fra følgende formel: pension = 4 (1 α)100 n Vt B Vt Y (4.1) n: antallet af bidragskvartaler i tarifåret for den pågældende årgang. Denne er 4 for alle årgange undtagen den årgang, der har beregningsmæssigt pensioneringstidspunkt i tarifåret. I disse tilfælde er n defineret i bilag D. α: administrationsomkostning. Størrelsen af denne findes i afsnit B.1. Tælleren udgør nutidsværdien af 100 kr. indbetalt garantibidrag. Nævneren udgør nutidsværdien af ydelserne fra pensionering. Fra 2015 beregnes to forskellige typer tariffer, da nogle medlemmer modtager en pension uden kommende garantiopskrivning, mens andre medlemmer modtager en pension med garantiopskrivning på tid T g. I bilag F er det anført hvilke årgange, der er omfattet af tariffen med garantiopskrivning. Uden garantiopskrivning Både Vt B og Vt Y regnes ud fra (3.1), men hver især med følgende parametre: 17

23 Parameter t start 1. april i tarifåret s t slut 1. april i tarifåret + n 1 4 V B t V Y t h 4 12 f f b f b Rente r m r m Dødelighedstype A A Med garantiopskrivning Vt B regnes ud fra (3.1), mens Vt Y regnes ud fra (3.4) med følgende parametre: Parameter t start 1. april i tarifåret s t slut 1. april i tarifåret + n 1 4 V B t V Y t h 4 12 f f b f b Rente r m r m (t, T g ) Dødelighedstype A A hvor T g er tidspunktet for garantiopskrivning. I bilag F er T g fastsat. Tarif for indbetalinger efter pensionsalder Hvis medlemmet indbetaler bidrag senere end sit pensioneringstidspunkt, s, ser tariffen således ud: pension = (1 α)100v B t V Y t (4.2) α: administrationsomkostning. Størrelsen af denne findes i bilag B. Vt B beregnes ud fra (3.2), hvorimod Vt Y beregnes ud fra (3.1). Parametrene er følgende: Parameter t start 1. januar året efter tarifåret 1. februar året efter tarifåret t slut - h - 12 f f b f b Rente r m r m Dødelighedstype A A V B t Der findes ingen maksimal alder for indbetaling af bidrag til ATP. V Y t Udsættelse Medlemmer kan iflg. 9a i ATP-loven vælge at udsætte deres pension i forhold til pensionsalderen angivet i bilag D. Udsættelse sker for alle ordninger samlet, således at det enkelte medlem ikke kan have varierende pensioneringstidspunkt på sine ordninger. 18

24 For hver måned pensionen udsættes i året, optjenes følgende yderligere årlig pension for hver 100 kr. i årlig pension: pension = 100V t B Vt Y (4.3) V B t beregnes ud fra (3.2), hvorimod V Y t følgende: beregnes ud fra (3.1). Parametrene er Parameter t start 1. januar året efter tarifåret 1. februar året efter tarifåret t slut - h - 12 f f b f b Rente r m r m Dødelighedstype A A V B t Kapitaliseringsfaktorer Kapitaliseringsfaktorer anvendes både ved kapitalisering af egenpension samt ved kapitalisering i forbindelse med dødsfaldsydelser på ordning 1. Kapitaliseringsfaktorerne beregnes for hver helårlige alder. De mellemliggende kapitaliseringsfaktorer findes ved lineær interpolation. Kapitaliseringsfaktorerne kan beregnes med enten medlemmets/afdødes fødselstidspunkt f k eller efterlevendes fødselstidspunkt fk e. Definitionerne nedenfor gælder i begge tilfælde. f k ses i bilag D. fk e er den tilsvarende størrelse for efterladte. For det medlem, som kapitaliseringsfaktoren regnes ud fra, angiver x alderen på tid t. x kan i denne sammenhæng således enten være afdødes alder eller efterladtes alder. Visse af kapitaliseringsfaktorerne anvendes og regnes både ud fra afdøde og efterladte. Alle kapitaliseringsfaktorer for helårlige aldre regnes ud fra følgende formel: V Y t K(x) = V t Y V f t (4.4) hvor Vt Y beregnes ud fra (3.1), og V f t beregnes ud fra (3.2). Parametrene vil være specificeret i hver enkelt tilfælde. De månedlige kapitaliseringsfaktorer findes ved lineær interpolation. Nævneren i formel (4.4) udgør diskontering fra kapitaliseringstidspunktet til beregningstidspunktet for kapitaliseringsfaktoren Kapitalisering af egenpension Hvis medlemmets egenpension efter 9 i ATP-loven er under en vis grænse, udbetales pensionen som et engangsbeløb i stedet for en løbende ydelse. Grænsen 19

25 for, om pensionen bliver kapitaliseret eller ej, ses i afsnit B.9. Grænsen anvendes på den samlede egenpension fra alle ordninger inkl. bonus på pensioneringstidspunktet. Grænsen er uafhængig af medlemmets alder på daværende tidspunkt. Lad pension x,t være medlemmets samlede optjente årlige egenpension for alle ordninger på tid t med alder x år. Lad x max betegne et medlems maksimale pensionsalder. Denne er afhængig af medlemsårgange, således at medlemmer født til og med 1938 har maksimal pensionsalder 70 år, mens medlemmer født fra og med 1939 har maksimal pensionsalder 75 år. Kapitaliseringsfaktoren betegnes K(Pens,x), og beregnes ud fra formel (4.4) med følgende parametre: Parameter t start 1. juli i tarifåret 1. juli i tarifåret t slut - h 12 - f f k f k Rente r m r m Dødelighedstype A A V Y t f k er medlemmets beregningsmæssige fødselstidspunkt til brug for kapitalisering. For hver enkelt årgang ses den i bilag D. Som følge af indførelsen af udbetalingsbonus forhøjes K(Pens,x) med regnskabsnøgletallet Bonusgrad pr. 30. september året før tarifåret. Dog får de enkelte årgange modregnet eventuelt tidligere tildelt udbetalingsbonus. V f t Det samlede kapitaliserede beløb til et medlem udgør { K(Pens,x) pension sum( 9, x) = x,t (K(Pens,x) + min(5, x x max )) pension x,t for x x max hvis x > x max Hvis det ikke har været muligt at udbetale medlemmets pension ved opnåelse af den maksimale pensionsalder, får medlemmet ved en senere henvendelse kapitaliseret sin pension fremadrettet med et tillæg for de tidligere års udbetalinger, der endnu ikke er forældet dvs. maksimalt 5 år tilbage i tid. 4.2 Beregning af dødsfaldsydelser Har et medlem optjent ydelser på både ordning 1 og ordning 2, udregnes dødsfaldsydelserne for hver ordning for sig. Iflg. 14d i ATP-loven har medlemmet alene ret til at få udbetalt det højeste af de to beløb. Dødsfaldsydelse fra SUPP-ordningen udbetales uafhængigt af dødsfaldsydelser fra ordning 1 og 2. Medlemmer betegnes eventuelle, så længe de ikke har påbegyndt pensionsudbetaling af løbende egenpension. Dvs. så længe de endnu ikke er pensionerede. Når medlemmer er pensionerede, betegnes de aktuelle. 20

26 4.2.1 Kapitaliseringsfaktorer vedrørende dødsfaldsydelser Evt67 Kapitaliseringsfaktoren betegnes K(Evt67,x) og udgør en livrente opsat til alder 67 år. Fra alder 67 er det en straks begyndende livrente. Faktoren regnes ud fra formel (4.4) med følgende parametre: Parameter t start 1. juli i tarifåret + max(67 x, 0) 1. juli i tarifåret t slut - h 12 - f f k eller fk e f k eller fk e Rente 4,5 pct. 4,5 pct. Dødelighedstype A A Evt6267 V Y t Kapitaliseringsfaktoren betegnes K(Evt6267,x) og udgør en livrente opsat til alder 62 år med udløb ved alder 67 år. Fra alder 67 er den 0. Faktoren regnes ud fra formel (4.4) med følgende parametre: Parameter t start 1. juli i tarifåret + max(62 x, 0) 1. juli i tarifåret t slut f e h 12 - f fk e fk e Rente 4,5 pct. 4,5 pct. Dødelighedstype A A Aktuel V Y t Kapitaliseringsfaktoren betegnes K(Akt,x) og udgør en straks begyndende livrente fra medio tarifåret. Faktoren regnes ud fra formel (4.4) med følgende parametre: Parameter t start 1. juli i tarifåret 1. juli i tarifåret t slut - h 12 - f f k eller fk e f k eller fk e Rente 4,5 pct. 4,5 pct. Dødelighedstype A A V Y t For medlemmer over 67 år er K(Evt67,x) = K(Akt,x) Ordning 1 Følgende definitioner bliver anvendt i dette afsnit: MEP R 1 Hvis afdøde er eventuel: afdødes optjente 67-egenpension på ordning 1 på dødsfaldstidspunktet. Hvis afdøde er aktuel: afdødes aktuelle egenpension på ordning 1 på dødsfaldstidspunktet. V f t V f t V f t 21

27 MEP R 92 Afdødes optjente egenpension ved alder 67 pr. 1. juli 1992 inkl. bonus. AEEP R Hvis efterladte er eventuel: efterladtes optjente 67-egenpension på ordning 1 pr Hvis efterladte er aktuel: efterladtes aktuelle egenpension på ordning 1, dog maksimalt 67-egenpensionen. OAEP R Den opsatte ægtefællepension inkl. bonus indtil kapitaliseringstidspunktet, dog senest alder 62. Udbetaling efter 11 til efterladte efter medlemmer født 1. juli 1925 eller senere Lad sum( 11) betegne dødsfaldssummer efter 11. Hvis afdøde var eventuel inden dødsfaldet er: sum( 11) = 0, 35 MEP R 1 K(Evt67, x) Hvis afdøde var aktuel inden dødsfaldet er: sum( 11) = 0, 35 MEP R 1 K(Akt, x) I begge tilfælde regnes kapitaliseringsfaktorerne med f k, og x angiver afdødes alder. Udbetaling efter 11a til efterladte efter medlemmer født 1. juli 1925 eller senere Lad sum( 11a) betegne dødsfaldssummer efter 11a. Der gælder: sum( 11a) = 1 MEP R 1 Udbetaling efter 12 til efterladte efter medlemmer født i perioden 1. juli 1925 til 30. juni 1941 Lad sum( 12) betegne dødsfaldssummer efter 12. Indfør følgende hjælpestørrelser: al: Medlemmets fyldte hele alder ultimo juni 1992 f(al) = ( 0, 15 0 ) hvis al al 11 hvis 50 < al < 61 0, 15 hvis 61 al < 67 Definer følgende: P 1 = f(al) MEP R 92 P 2 = max(0, 35 MEP R 1 + P 1 AEEP R; 0) P 3 = min(p 1; P 2) Hvis efterladte var eventuel på dødsfaldstidspunktet er: sum( 12) = P 1 K(Evt6267, x) + P 3 K(Evt67, x) 22

28 Hvis efterladte var aktuel på dødsfaldstidspunktet er: sum( 12) = P 3 K(Akt, x) I begge tilfælde regnes alle kapitaliseringsfaktorerne med fk e, og x angiver efterladtes alder. Udbetaling efter 13, stk. 1 til efterladte efter medlemmer født senest 30. juni 1925 Lad sum( 13.1) betegne dødsfaldssummer efter 13, stk. 1. Der gælder: sum( 13.1) = max(0, 5 MEP R 1 AEEP R; 0) K(Akt, x) Kapitaliseringsfaktoren regnes med fk e, og x angiver efterladtes alder. Udbetaling efter 13, stk. 2 til efterlevende ægtefæller født 1. juli 1930 eller senere efter medlemmer døde før 1. juli 1992 Lad sum( 13.2) betegne dødsfaldssummer efter 13, stk. 2. For alle medlemmer beregnes sum( 13.2) = OAEP R K(Evt6267, min(x, 62)) + max(oaep R AEEP R, 0) K(Evt67, min(x, 62)) Kapitaliseringsfaktorerne regnes med fk e, og x angiver efterladtes alder Ordning 2 Størrelsen af ægtefælle- og børnesummen nedenfor fremgår af afsnit B.3. Udbetaling efter 14b Lad sum( 14b) betegne dødsfaldssummer efter 14b. Hvis karenserne angivet i afsnit 3.2 ikke er opfyldt, er sum( 14b) = 0. Ellers gælder: Ægtefællesum ( ) hvis 16 x x sum( 14b) = Ægtefællesum 5 hvis 66 x 69 (4.5) 0 hvis 70 x hvor x angiver afdødes alder. Udbetaling efter 14e Lad sum( 14e) betegne dødsfaldssummer efter 14e. Hvis karenserne angivet i afsnit 3.2 ikke er opfyldt, er sum( 14e) = 0. Ellers gælder: sum( 14e) = Børnesum (4.6) 23

29 4.2.4 SUPP SUPP-medlemmer født i 1948 eller senere har en SUPP-dødsfaldsdækning (jf. Lov om social pension nr. 10 af 12. januar 2015), der beregnes efter nedenstående formler. Lad t angive det år, hvor SUPP-medlemmet dør, og lad τ angive de mulige indbetalingsår dvs τ t. Lad φ(t) være 50 pct. af værdien på tid t af de forrentede bidrag. Denne regnes som φ(t) = 0, 5 τ t τ 1 β(τ) i=0 (1 + r φ (t i)) hvor produktleddet for t τ 1 < 0 er lig 1. β(τ) er bruttobidraget i år τ, og r φ er renten, der anvendes til opgørelse. Det pr. 1. januar 2013 i ATP indkonverterede beløb, β( ), betragtes som et bidrag modtaget i r φ (t) findes i afsnit B.10. Ved dødsfald inden folkepensionsalderen udbetales φ(t) dog mindst β( ). Efter opnåelse af folkepensionsalderen aftrappes dødsfaldssummen månedligt over 5 år. Brutto-engangsbeløbet ved dødsfald, sum(supp), beregnes således som max(β( ); ( φ(t)) ) hvis x < u sum(supp) = φ(t) 1 12x 12u 60 hvis u x u + 5 (4.7) 0 hvis u + 5 < x hvor x angiver afdødes alder i år, og u er afdødes folkepensionsalder som angivet i bilag D. Der opkræves ingen særskilt præmie for dødsfaldsydelsen, da den finansieres af den dødelighedsgevinst, der opstår på den løbende pension på grund af SUPPmedlemmers højere dødelighed. For medlemmer, der har valgt at udskyde konverteringen (jf. afsnit nedenfor), beregnes dødsfaldssummen tilsvarende ovenstående principper også som 50 pct. af værdien af de forrentede bidrag. Dog sker indkonverteringen ikke pr , men ved folkepensionsalderen. Hvis medlemmet dør inden opnåelse af folkepensionsalderen, konverteres pr. dødsfaldsdatoen. 4.3 Særlige beregninger EU-overførsler fra ATP ATP pension kan overføres til EU-tjenestemandspensionsordningen. Overførselsbeløbet ω på tid t beregnes efter følgende formel: ω(t) = τ β(τ)(1 ρ)(1 + r ω (τ)) (t 1.7.τ) λ hvor β(τ) er bruttobidraget i år τ, ρ er fradrag for risiko til børne- og ægtefælledækning, r ω er renten, der anvendes til opgørelse, og λ er et gebyr for 24

30 overførslen. Bemærk at β(τ) ved beregningen betragtes som modtaget medio år τ. Satserne findes i afsnit B SUPP Konvertering pr. 1. januar 2013 SUPP-ordningen indkonverteres i ATP-ordningen pr. 1. januar 2013 for medlemmer født 1948 eller senere. Det indkonverterede SUPP-depot betegnes β( ) og betragtes som et ATP-bidrag. Konverteringen af β( ) til ATP Livslang Pension sker ved hjælp af en tarif, der er regnet efter formel (4.2), hvor Vt B beregnes ud fra (3.2), og Vt Y beregnes ud fra (3.1). Markedsrentekurven pr. 31. december 2012 anvendes, og parametrene er følgende: Parameter t start 1. januar i tarifåret s t slut - h - 12 f f b f b Rente r m r m Dødelighedstype A A Medlemmer født i 1949 til 1952 Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1949 til og med 31. december 1952, har i forbindelse med konverteringen mulighed for at vælge, at erhvervelse af livsvarig pension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres SUPP-depot 1. januar 2013 tillagt en forrentning frem til folkepensionsalderen. Lad t være pensioneringsåret, og m(t) være pensioneringsmåneden. Forrentningen sker efter følgende formel ( t 1 β( ) τ=2013 V B t V Y t ) (1 + r φ (τ)) (1 + r φ (t)) (m(t) 1)/12 hvor produktleddet for t 1 < τ er lig 1. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen EU-overførsler til ATP Medlemmer af EU-tjenestemandspensionsordningen kan overføre pensionsret til ATP. Overførslen af rettigheder til ATP kan opdeles i følgende tre scenarier: 1. Overførsel til ATP af pensionsrettigheder, der ikke tidligere har sin oprindelse i ATP og på mennesker, der ikke allerede har en ATP-ordning. 2. Overførsel til ATP af pensionsrettigheder på medlemmer med en eksisterende ATP-ordning. 25

31 3. Tilbageførsel af pensionsrettigheder, der oprindeligt stammer fra ATP. Satserne nævnt nedenfor findes i bilag B. Ad 1 Der kan maksimalt indbetales dét beløb, der giver anledning til den ATPpensionsret som medlemmet ville have optjent, hvis vedkommende havde været dansk ansat, og der var blevet indbetalt fuldt ATP-bidrag med A-sats i den periode, hvor vedkommende var ansat i EU. Af det indbetalte beløb fratrækkes 2 års risikobidrag, R( 16), samt et gebyr, λ. Efter fradrag af bonusbidrag som beskrevet i afsnit 3.3, erhverves ATP-pension på den gældende tarif, beskrevet ved formel (4.1). De 2 års medlemskarens opnås 2 år efter indskudsdatoen. Ad 2 Som scenarie 1, men hvor der dog ikke kan indskydes midler vedrørende perioder, hvor der allerede er indbetalt til ATP. Desuden fratrækkes kun risikobidrag, R( 16), hvis bidragskarensen ikke allerede er opnået. Ad 3 Tilbageførsler behandles ved at lade den tidligere udførsel "gå tilbage". Medlemmet får således de samme pensionsrettigheder, som vedkommende havde inden overførslen til EU. Dog skal medlemmet indbetale gebyret, λ. Ønsker medlemmet at overføre et større beløb end det ovenfor beskrevne, sker indregning af det yderligere beløb efter reglerne i scenarie 2. Ønsker medlemmet at overføre et mindre beløb, sker hele overførslen efter reglerne i scenarie Konvertering af pensionstilsagn 31. december 2015 I 2015 vedtog Folketinget at hæve folkepensionsalderen til 68 år for personer, der er født efter den 31. december I forlængelse heraf forhøjes pensionstilsagn for de berørte medlemmer pr. 31. december 2015 ved at gange pensionstilsagnene med en konverteringsfaktor, κ f, der afhænger af medlemmets fødselstidspunkt f. Konverteringsfaktorerne er for de berørte årgange bestemt ved forholdet mellem værdien af en overlevelsesbetinget betalingsrække, der starter ved alder 67, og værdien af den tilsvarende betalingsrække, der starter ved alder 68: κ f = V t 67 Vt 68 (4.8) Både Vt 67 og Vt 68 regnes ud fra (3.1), med følgende parametre: Parameter Vt 67 Vt 68 t start f b + 67 f b + 68 t slut h f f b f b Rente 3,09 pct. 3,09 pct. Dødelighedstype A A 26

32 Konverteringsrenten på 3,09 pct. er bestemt ved, at den samlede værdi af de garanterede ydelser pr. 31. december 2015 er den samme før og efter konverteringen af pensionstilsagnene. 27

33 Kapitel 5 Hensættelsesgrundlag Hensættelsesgrundlaget træder i kraft pr. 31. december Pensionsmæssige hensættelser i ATP De pensionsmæssige hensættelser i relation til regnskabsbekendtgørelsen for ATP består af garanterede ydelser, erstatningshensættelser og bonuspotentiale Garanterede ydelser Værdien af de garanterede ydelser, der i ATP s regnskabsbekendtgørelse er benævnt garanterede ydelser, er bestemt som kapitalværdien af medlemmers, pensionisters og andre berettigedes rettigheder til pensions- og/eller sumydelser i henhold til ATP-loven (kapitalværdi af forpligtende pensionsydelser). I kapitalværdien indgår allerede tilskrevne (forpligtende) bonusrettigheder, men ikke forventninger baseret på bonusprognoser knyttet til ufordelt bonus. Garanterede ydelser ultimo året skal være specificeret således i forhold til garanterede ydelser primo året, at ændringer i beregningsparametrene mellem primo og ultimo året, som markedsrente, dødelighed o.lign. særskilt værdiansættes for hver af de ændrede parametre Erstatningshensættelser Erstatningshensættelser består af den samlede værdi af ydelseskrav, registrerede som forventede (dvs. uregistrerede), på ubetalte ydelser, der ville være forfaldne i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Der ses bort fra den del heraf, der er beregnet og opført under garanterede ydelser. Der skelnes mellem indtrufne forsikringsbegivenheder i regnskabsåret eller tidligere (og som ikke betragtes som forældede), der er - anmeldte men endnu ikke betalte (såkaldte RBNS-reserver, Reported But Not Settled) - endnu ikke anmeldte (såkaldte IBNR-reserver, Incurred But Not Reported) - anmeldte, men med et forventet undervurderet krav (såkaldte IBNER-reserver, Incurred But Not Enough Reported) 28

34 Fra dødsfaldsydelser efter 13, stk. 2 eksisterer der enkelte rettigheder, det endnu ikke har været muligt at udbetale. Hensættelser til disse er en del af erstatningshensættelserne Bonuspotentiale Bonuspotentialet udgør den del af formuen, der skal muliggøre ATP s langsigtede bonuspolitik, jf. 18, stk. 3. Bonuspotentialet opgøres til det beløb, som svarer til den regnskabsmæssige værdi af de samlede aktiver tilknyttet ATP med fradrag af garanterede ydelser, erstatningshensættelser og summen af den regnskabsmæssige værdi af ATP s øvrige forpligtelser (gældsposter). 5.2 Opgørelse af garanterede ydelser ATP s garanterede ydelser beregnes som den tilbagediskonterede værdi af fremtidige betalingsrækker. Betalingsrækker beregnes pr. ydelsestype, køn samt pr. fødeår og fødemåned. Sidstnævnte vil blive betegnet en kohorte Ydelsesgrundlaget ATP s IT-system foretager månedlige fremregninger af ATP s bestand. Fremregningerne er altid pr. den 1. i en måned. Fremregningen sørger for indregning af nye bidrag, der modtages løbende, samt opdatering af medlemmernes status. Lad t være den seneste dato, som alle medlemmer er fremregnet til. Bestanden pr. t betegnes det nyeste ydelsesgrundlag. Ydelserne er i ydelsesgrundlaget defineret som angivet i tabel 5.1. Definition af ordning 1-størrelser kan findes i afsnit 4.2.2, og sum(supp) er angivet i (4.7). Ydelsestype Ydelse 9, SUPP loeb Årlig egenpension uden garantiopskrivning 9(T g ), SUPP loeb(t g ) Årlig egenpension med garantiopskrivning ved T g 14 Årlig ægtefællepension 11a MEP R , 35 MEP R 1 12 f(al) MEP R , 5 MEP R 1 SUPP doed sum(supp) Tabel 5.1: Definition af ydelser i ydelsesgrundlaget Estimation af nye ydelser Lad t betegne beregningsdatoen for hensættelsesberegningen. Denne dato er ikke nødvendigvis den 1. i en måned, da de garanterede ydelser opgøres på daglig basis. 29

35 Det nyeste ydelsesgrundlag pr. tid t vil blive anvendt til beregning af hensættelser pr. tid t. For at få hensættelserne på tid t estimeres nye bidrag for perioden t til t, da t < t. Bidragene fordeles på de enkelte kohorter ud fra en estimeret bidragsfordelingsnøgle. Bidragene omregnes til ydelser vha. den gældende tarif. Disse ydelser giver anledning til nye deltaydelsesgrundlag. For hver af disse nye deltagrundlag udlægges forventede betalingsrækker Hensættelsesberegning Ved hensættelsesberegning medtages alle betalingsrækker med fremskrivningsmåned tidligere end t. For den måned, i hvilken t ligger, medtages kun en forholdsmæssig andel af den genererede betalingsrække. Dvs. hvis fx t = udgør andelen 7/31 af betalingsrækken genereret af bidrag for januar I alle tilfælde hensættes dog kun til betalinger, der ligger senere end t. Lad ˆt betegne den 1. i måneden efter t. Betalingsrækker lægges ud pr. den 1. i alle måneder efter t, dvs. fra ˆt og fremefter. Alderen på tid t for en givet kohorte betegnes x. Alderen på tid ˆt betegnes ˆx. Der gælder ˆx = x + ˆt t. Værdien af en enhedsbetalingsrække udgør det såkaldte hensættelsespassiv, H, og er et passiv pr. ydelseskrone. Lad Y være den samlede ydelse på tid t for den pågældende ydelsestype. Hensættelsen beregnes som hensættelse = H(ydelsestype) Y (ydelsestype) Bemærk, at ydelsen er på tid t, og at det er hensættelsespassivet, der giver, at hensættelsen er opgjort på tid t. Ovenstående metode anvendes på alle garanterede ydelser undtagen på dødsfaldsydelser på ordning 2 og hensættelser til særlig bonus. Beregningen af disse hensættelser findes beskrevet i hhv. afsnit og afsnit For de øvrige ydelsestyper vil hensættelsespassivet blive angivet nedenfor Prognosticering af kapitaliseringsfaktorer Til estimation af betalingsrækker vedrørende dødsfaldsydelser på ordning 1, anvendes kapitaliseringsfaktorer, som beskrevet i afsnit Kapitaliseringsfaktorerne er dog i forbindelse med hensættelsesberegningerne prognosticerede og regnet med dødelighedstype A og 4,5 pct. rente. Dvs. hvert år i hensættelsesperioden er der prognosticeret nye faktorer, der bygger på de levetidsforbedringer, der indgår i dødelighedstype A Samordningsalder I forbindelse med beregning af hensættelser skal man i visse tilfælde anvende efterladtes alder ved beregningerne. Det antages i alle tilfælde, at manden i et ægteskab er 3 år ældre end kvinden. 30

36 5.2.6 Udsættelse af ydelser I forbindelse med beregning af hensættelser for medlemmer, der har udsat deres pension fra folkepensionsalderen, anvendes de senest fastsatte tariffer. For fremtidige år uden en fastsat tarif anvendes således den senest fastsatte tarif. 5.3 Hensættelsespassiver Løbende egenpension uden garantiopskrivning Hensættelsespassivet gælder for løbende egenpension på alle ordninger. For dette hensættelsespassiv inddeles kohorterne over folkepensionsalderen i hhv. aktivt og passivt udsatte medlemmer (i såkaldte subkohorter). H( ) = V t hvor V t er regnet ud fra (3.1) med følgende parametre for ordning 1 og ordning 2: Parameter t start t slut V t t uds h 12 f ˆt ˆx Rente r m Dødelighedstype B hvor t uds angiver det tidspunkt, som den pågældende subkohorte forventeligt udsætter sin pensionering til. For SUPP-ordningen anvendes dødelighedstype C. t uds er givet ved ˆt + (u ˆx) t uds = ˆt + (ũ ˆx) ˆt + (x max ˆx) hvis ˆx < u hvis u ˆx og subkohorten er aktivt udsat hvis u ˆx og subkohorten er passivt udsat (5.1) hvor u er den pågældende subkohortes folkepensionsalder (givet i bilag D), og ũ angiver den alder, som den pågældende subkohorte aktivt har angivet som sin forventede pensionsalder i ydelsesgrundlaget på tid t. x max er medlemmernes maksimale pensionsalder. t uds angiver, at medlemmer under deres folkepensionsalder beregnes med pensionering ved folkepensionsalderen. For medlemmer over deres folkepensionsalder pensioneres aktivt udsatte ved den alder, som de aktivt har angivet, mens passivt udsatte pensioneres ved den højest mulige pensionsalder Løbende egenpension med garantiopskrivning Hensættelsespassivet gælder for løbende egenpension med garantiopskrivning på tid T g for alle ordninger. Al løbende egenpension med garantiopskrivning findes udelukkende for medlemmer under deres folkepensionsalder. For dette 31

37 hensættelsespassiv inddeles kohorterne efter tidspunktet for garantiopskrivning T g (i yderligere subkohorter). H( 9, T g ) = V t (T g ) hvor V t (T g ) er regnet ud fra (3.4) med følgende parametre for ordning 2: Parameter V t t start ˆt + (u ˆx) t slut h 12 f ˆt ˆx Rente r m (t, T g ) Dødelighedstype B For SUPP-ordningen anvendes dødelighedstype C. Efterhånden som medlemmerne nærmer sig deres folkepensionsalder, u, vil den løbende egenpension med garantiopskrivning ændres til en løbende egenpension uden garantiopskrivning, hvortil der hensættes efter principperne i afsnit Løbende ægtefællepension efter 14 H( 14) = V t hvor V t er regnet ud fra (3.1) med følgende parametre: Parameter V t t start ˆt t slut h 12 f t x Rente r m Dødelighedstype B x angiver her efterladtes alder. I alle tilfælde antages betalingsrækken udbetalt fra den 1. i efterfølgende måned. For slumrende (dvs. medlemmer der ikke pt. modtager ægtefællepension men derimod egenpension) hensættes dog 0 vedr. ægtefællepensionen, da denne er komplementær til efterladtes egenpension, der hensættes fuldt Børnesum efter 11a H( 11a) = W t hvor W t er regnet ud fra (3.3) med følgende parametre: 32

38 x i betegner kohortens alder på tid t i. Parameter W t t start ˆt t slut h 12 f t x Rente r m Dødelighedstype B K 1 a b(x i, k, 18) Ægtefællesum efter 11 H( 11) = W t hvor W t er regnet ud fra (3.3) med følgende parametre: Parameter W t t start ˆt t slut h 12 f t x Rente r m Dødelighedstype B K max(k(evt67,x i ),K(Akt,x i )) a g xi,k x i betegner kohortens alder på tid t i Ægtefællesum efter 12 H( 12) = W t hvor W t er regnet ud fra (3.3) med følgende parametre: Parameter W t t start ˆt t slut h 12 f t x Rente r m Dødelighedstype B K a K(Evt6267,x e i ) + max(k(evt67,xe i ),K(Akt,xe i )) sam 12(k) g xi,k x i betegner kohortens alder på tid t i. Kapitaliseringsfaktorerne er regnet med efterladtes alder på tid i, x e i. sam 12 (k) er en samordningskoefficient, der udtrykker samordningen mellem udbetalingen af dødsfaldsdækning og efterladtes egenpension for hhv. mænd og kvinder. Samordningskoefficienterne er angivet i afsnit B.7. 33

39 5.3.7 Ægtefællesum efter 13 H( 13) = W t hvor W t er regnet ud fra (3.3) med følgende parametre: Parameter W t t start ˆt t slut h 12 f t x Rente r m Dødelighedstype B K a K(Evt6267,x e i ) + max(k(evt67,xe i ),K(Akt,xe i )) sam 13(k) g xi,k x i betegner kohortens alder på tid t i. Kapitaliseringsfaktorerne er regnet med efterladtes alder på tid i, x e i. sam 13 (k) er en samordningskoefficient, der udtrykker samordningen mellem udbetalingen af dødsfaldsdækning og efterladtes egenpension for hhv. mænd og kvinder. Samordningskoefficienterne er angivet i afsnit B SUPP dødsfaldsydelse H(SUPP doed) = W t hvor W t er regnet ud fra (3.3) med følgende parametre: Parameter W t t start ˆt t slut h 12 f t x Rente r m Dødelighedstype C K 1 a 1 x i betegner kohortens alder på tid t i. Bemærk at a = 1 angiver, at dødsfaldssummen udbetales til boet. 5.4 Særlige hensættelsesberegninger Dødsfaldsydelser efter 14b og 14e Efterladte efter medlemmer i ATP modtager udelukkende den højeste af dødsfaldsydelser efter ordning 1 og dødsfaldsydelser efter ordning 2. I afsnittene ovenfor beskrives, hvordan der hensættes fuldt ud til dødsfaldsydelser på ordning 1. Der skal således tages hensyn til dette, når der hensættes til dødsfaldsydelser på ordning 2. Lad ( ) betegne ydelsestype, der i dette afsnit antager værdierne 14b eller 34

Pkt. 16. Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 1. januar 2015

Pkt. 16. Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 1. januar 2015 Pkt. 16 Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 1. januar 2015 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofaktorer

Læs mere

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således:

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således: Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. 1. Ændring af SUPP-ordningen tekst fra lovforslaget i høring (4. sept. 2012). Normalt skrives navne fuldt ud i

Læs mere

Bekendtgørelse om garantibidrag og tarif i 2015 i Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bekendtgørelse om garantibidrag og tarif i 2015 i Arbejdsmarkedets Tillægspension BEK nr 1505 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-7542 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017

LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2009-0012669 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1246

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 2007/1 LSF 22 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 6110-0022 Fremsat den 10. oktober 2007 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 11. april 2015

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 11. april 2015 Lovtidende A 2015 Udgivet den 11. april 2015 9. april 2015. Nr. 382. Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af et medlems produkt ved omvalg i en firmapensionskasse I medfør af 6 b, stk. 2,

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser BEK nr 779 af 11/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) I medfør af 21, nr. 1 og 2, og 71,

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret. Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Januar 2016 Vilkår for supplerende pensionsopsparing Vilkår for supplerende pensionsopsparing Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr.

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid.

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid. Forende Gruppeliv - BONUSREGULATIV pr. 1. januar 2013 6.0 Kapitalforsikringer og eventuelle rente- og rateforsikringer 6.1 Overskuddet ved gruppelivsforsikring tilfalder de enkelte gruppelivsordninger

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Bekendtgørelse om garantibidrag, tarif og kapitaliseringsgrænse i 2016 i Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bekendtgørelse om garantibidrag, tarif og kapitaliseringsgrænse i 2016 i Arbejdsmarkedets Tillægspension BEK nr 1840 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2015-3119 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet Bekendtgørelse nr. [nummer] af [dato] Bekendtgørelse om kontributionsprincippet I medfør af 20, stk. 3, 21, stk. 6, 108, stk. 7, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2017 01.01.2017 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Opfølgning på Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger og den statistiske analyse af bestandsdødeligheden

Opfølgning på Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger og den statistiske analyse af bestandsdødeligheden Til alle livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 24. april 2012 J.nr. 6639-0006 Opfølgning på Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger og den statistiske analyse af bestandsdødeligheden

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 6. oktober 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 6. oktober 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 6. oktober 2009 2. oktober 2009. Nr. 942. Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab For tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse (Gammel pensionsordning) Gældende fra den 1. januar 2015 Generelle

Læs mere

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. Udkast til 5. juli 2005 J.nr. 05-870-7 Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af 7, stk. 3 6 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet BEK nr 1289 af 23/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 152-0013 Senere ændringer til

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser for Profilpension, Topdanmark Link og Topdanmark Link Livscyklus Forsikringsbetingelser 6584-4 april 2014 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

ATP s nye pensionsmodel: Investment-Driven Liabilities i praksis

ATP s nye pensionsmodel: Investment-Driven Liabilities i praksis ATP s nye pensionsmodel: Investment-Driven Liabilities i praksis Beskæftigelsesministeriet har netop afgivet betænkning om ændring af ATP-loven, så pensionsoptjeningen ændres til et markedsværdiprincip.

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v.

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v. I henhold til 2, stk. 7, jf. 2, stk. 8, i bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og anmeldelse

Læs mere

Jeg ønsker at tilmelde denne forsikring til Betalingsservice (BS). Årlig pensionsgivende løn ved oprettelse Pensionsbidraget udgør enten

Jeg ønsker at tilmelde denne forsikring til Betalingsservice (BS). Årlig pensionsgivende løn ved oprettelse Pensionsbidraget udgør enten Forsikringsnummer mv. Personoplysninger Forsikringsnr. B Privatordning Firmaordning Forsikredes fulde navn Cpr-nr. Adresse Telefonnummer Postnr. E-mail Dato for oprettelse/ ændring Jeg er selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse.

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse. Ændret regnskabspraksis 2016 Regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er fra 2016 tilpasset de nye EUsolvensregler, Solvens II, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Læs mere

Forsikringsplan for ATP gældende fra årsskiftet 1998/99

Forsikringsplan for ATP gældende fra årsskiftet 1998/99 Aktuariatet 6. marts 998 Forsikringsplan for ATP gældende fra årsskiftet 998/99. Lovgrundlag Følgende regelgrundlag gælder som bestanddel af forsikringsplanen: Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 15. oktober 2014. Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 10. oktober 2014. Nr. 1110.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 15. oktober 2014. Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 10. oktober 2014. Nr. 1110. Lovtidende A 2014 Udgivet den 15. oktober 2014 10. oktober 2014. Nr. 1110. Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslag. til. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 288 Offentligt N O T A T 19. september 2008 Udkast Sagsnr. 2008-0000975 DEP-JAIC/DEPTHO Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010 2010 Cirkulære af 5. februar 2010 Perst. nr. 008-10 J.nr. 10-882-24 2 Indholdsfortegnelse 1. Regulering

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

AT P Koncernen. Årsrapport 2014

AT P Koncernen. Årsrapport 2014 AT P Koncernen Årsrapport 2014 Ledelsens beretning Værdiskabelse Risiko Pensions- og Investeringsforretningen Administrationsforretningen Samfundsansvar Koncernregnskab Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Økonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S

Økonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S Økonomisk/Teknisk grundlag Pensionskassen under Alm. Brand A/S 1. Grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt pensionshensættelser Teknisk grundlag: Dødelighed/invaliditet: G82

Læs mere

Pensionstabeller 1. april 2013-31. marts 2014. Maj 2013

Pensionstabeller 1. april 2013-31. marts 2014. Maj 2013 Pensionstabeller 1. april 2013-31. marts 2014 Maj 2013 Pensionstabeller 1. april 2013-31. marts 2014 Maj 2013 Pensionstabeller 1. april 2013-31. marts 2014 Udgivet maj 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs PENSIONSREGULATIV for bibliotekarer (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) - 1 - 1 INDMELDELSE Dette pensionsregulativ gælder for bibliotekarer, som har ret til pensionsordning efter overenskomst

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere