EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge. og Internationalisering.

Transkript

1 8 9 Styrelsen EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge for Universiteter og Internationalisering.

2 Programmerne Indhold Programmet for Livslang Læring, LLP Forord 4 7 Comenius-programmet COMENIUS LEONARDO ERASMUS GRUNDTVIG Comenius statistik 8 Om tallene 9 Nørrebro-skole: EU-programmerne er en gavebod 1 Grundskole og ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Almen voksenuddannelse og folkeoplysning 13 Leonardo da Vinci-programmet Det tværgående program Leonardo da Vinci statistik 14 Om tallene 15 Nyuddannede skal til udlandet 16 Udvikling af politik omkring LLP, sprog, IT, spredning og udnyttelse af projektresultater Jean Monnet programmet Institutioner og netværk med fokus på europæisk integration Erasmus-programmet Erasmus statistik 2 Om tallene 21 Studerende går til eksamen på YouTube 22 Grundtvig-programmet Grundtvig statistik 26 Om tallene 27 VUC Fyn leverer efteruddannelse til Europas udkanter 28 Programmet Aktive Unge 31 Det tværgående program Aktive Unge EU s Sprogpris 211 gik til Alfabet Tastaturet og Højskolen Plus 33 LLP-studiebesøg: forvent det uventede 35 EUs program for unge i alderen 13-3 år. Programmet fremmer ikke-formel læring, mobilitet og interkulturel dialog mellem unge med forskellig social, kulturel og uddannelsesmæssig baggrund 39 Aktive Unge-programmet Aktive Unge statistik 4 Om tallene 41 Den positive Robinson eller Fluernes Herre? 42

3 Forord Forord Kineserne kommer! Det er det eneste I har talt om hele dagen, men den her konference burde handle om uddannelser til fremtidens arbejdsmarked, det er jo det, der står på skiltet! Udbruddet kom fra debattør, forfatter og musiker Peter Bastian, der på en kontant og personlig måde fik manet til eftertanke blandt de 16 uddannelsesfolk, der havde investeret dagen i Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings konference What did you learn in life today? den 25. oktober 211. Forud var gået en hektisk efterårsdag med indlæg fra erhvervsledere, fremtidsforskere og en enkelt skoleelev, der gav hver deres bud på, hvad der skal til, for at danske uddannelser kan skabe elever og studerende med kompetencer i verdensklasse. Det handler om kreativitet og evne til at omstille sig, mente næstformand i Danske Skoleelever Trisse Dyrløv Høegh. Og det handler om faglige færdigheder og evne til fordybe sig, svarede rektor for DTU Lars Pallesen. Niels Rasmussen fra erhvervsskolen Tradium i Randers kombinerede perspektiverne med sit oplæg om et nyt uddannelsesforløb inden for alternativ energi, som erhvervsskoler fra fem europæiske lande har etableret med tilskud fra Programmet for Livslang Læring. Ind i mellem udfordrede tilhørerne både oplægsholderne og hinanden med reaktioner, spørgsmål og svar via tweets, som blev bragt på store skærme langs væggen og hjemme på Styrelsens konferenceblog Udfordringer er der nok af. Ikke bare fra Kina og andre globale vækstøkonomier, men også i form af forskellige syn på, hvordan det danske uddannelsessystem skal klæde elever, studerende og lærlinge på til fremtiden. andre Børne- og Undervisningsministeren og Uddannelsesministeren sidder for bordenden. De nye programmer skal afløse Programmet for Livslang Læring og Aktive Unge og løbe fra Det er endnu for tidligt at sige, hvilke ændringer landene vil enes om, men de vil utvivlsomt tage udgangspunkt i det forslag, som EU-Kommissionen fremsatte i slutningen af november 211. Hensigten med forslaget Erasmus for alle er at sikre, at programmerne i endnu højere grad end hidtil understøtter landenes fælles målsætninger på uddannelsesområdet og bidrager til den europæiske strategi for vækst frem mod 22. Det drejer sig blandt andet om at reducere skolefrafaldet, øge antallet af højtuddannede, skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og arbejdsmarked og om at få langt flere studerende, erhvervsskoleelever og lærere til at studere i udlandet. Kommissionens forslår også at integrere ungdomsområdet i uddannelsesprogrammet. Om det vil ske er endnu uvist, men at der er tale om et vigtigt felt, som mange ønsker at styrke og udbygge, er der ikke tvivl om. Forslaget bygger i høj grad på brugernes erfaringer. De eksisterende Programmer for Livslang Læring og Aktive Unge er blevet af evalueret af deltagere, af de nationale agenturer og af mange andre interessenter, som har bidraget med deres synspunkter og ønsker, og meget tyder på, at den næste generation af programmer vil reflektere dette. Det har for eksempel været et udbredt ønske blandt danske deltagere at nedbringe mængden af skemaer og formularer, fjerne unødvendige barrierer for ansøgerne og at forstærke mulighederne for samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og det ser ud til at ske. tvivl om. Hvert år uddeler Styrelsen for Universiteter og Internationalisering mere end 1 millioner kroner på vegne af EU. De går blandt andet til cirka 3 partnerskaber mellem danske og udenlandske institutioner, organisationer og virksomheder, der får mulighed for at samarbejde om at skabe ny viden, der kan bære de europæiske lande endnu et nøk fremad. Men de fleste af pengene går til mobilitet. Mere end 4. danske elever, studerende, unge, lærere, ledere og vejledere får hvert år et EU-stipendium til at rejse til udlandet for at hente viden og erfaringer med hjem til deres studier, skoler, organisationer og arbejdspladser. Og så er der de mere end 8. europæiske Erasmus-studerende, Comenius og Grundtvig-lærere, Leonardo-elever og aktive unge, som årligt gæster Danmark i et semester eller to. De bidrager med udenlandske perspektiver og input, der hjælper med til at udvikle danske uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og gøre dem mere innovative, mere interessante, mere internationale. Du kan læse mere om de mange uddannelsesprojekter på Der findes beskrivelser af godt 1.5 internationale uddannelses- og ungdomsprojekter, partnerskaber, udvekslinger og studiebesøg og deres resultater i form af læreplaner, undervisningsmaterialer, artikler, bøger og meget andet, som projekternes ophavsmænd håber, kan komme andre til gode. God fornøjelse! Morten Overgaard Kontorchef med ansvar for Programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge Nye EU-programmer på vej Men det er ikke udfordringer, som Danmark står alene med. Mens disse linjer skrives, forhandler EU s medlemslande om, hvordan næste generation af uddannelsesprogrammer skal udformes. Det sker i Bruxelles, hvor blandt 1 millioner kroner, 3 projekter, 4 stipendier og 8 gæster At Danmark har gavn af EU-programmerne, er der ingen 4 5

4 COMENIUS Comenius-programmet COMENIUS Comenius-programmet har til formål at skabe samarbejde om grundskole og ungdomsuddannelse i Europa. På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering tilskud til internationale partnerskaber, projekter og mobilitet for elever, lærere og ledere. Programmet henvender sig til følgende overordnede målgrupper: Skoler, ungdomsuddannelser og skoleansvarlige myndigheder Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler hvert år omkring 2 millioner euro til danske ansøgere til programmets forskellige aktioner. Programmet er opkaldt efter tjekken Ján Amos Comenius ( ). Han var præst, forfatter og lærer, og satte fred og mellemfolkelig forståelse i højsædet. Han mente, at uddannelse var vejen til disse mål. Læs mere om programmets mange muligheder på Lærere, ledere og andre som arbejder inden for disse sektorer Studerende og dimittender fra læreruddannelser og universiteter Comenius programlande Skolepartnerskaber giver tilskud til 2-årige tematiske samarbejder om et selvvalgt emne. På samme måde kan kommuner og regioner søge tilskud til bilaterale samarbejder, der omfatter forskellige aktører med relation til grundskole eller ungdomsuddannelse. Comenius efteruddannelse giver tilskud til efteruddannelsesophold i udlandet for undervisere og andet pædagogisk personale. Det kan fx dreje sig om job-shadowing på en udenlandsk skole, pædagogiske eller fagdidaktiske kurser, konferencedeltagelse og meget andet. Studerende på videregående uddannelser og dimittender kan søge om tilskud til at tilbringe et eller to semestre som lærerassistent på en udenlandsk værtsskole. Det sker gennem Comenius assistentordningen. Tilsvarende kan danske skoler, gymnasier og erhvervsskoler søge om værtsskab for udenlandske assistenter. Endelig giver Comenius Individuel Elevudveksling elever i alderen år mulighed for at komme på et længevarende udvekslingsophold på en partnerskole i udlandet. Comenius-programmet omfatter også webportalen som gør det let for skoler og gymnasier at finde samarbejdspartnere i udlandet. 6 7

5 Comenius statistik COMENIUS Om tallene Comenius Comenius Assistentordningen Comenius programmet indeholder en række forskellige aktioner, hvoraf flere har eksisteret i hele programmets levetid. Regio partnerskaber og Individuel Elevudveksling kom til i henholdsvis 29 og 21. Statistikken viser, at antallet af værtsskoler ligger nogenlunde stabilt, mens der er sket et markant fald i antallet af ansøgninger fra studerende. Årsagen kan være en mangel på incitamenter for de studerende, da assistentophold desværre sjældent anerkendes som meritgivende af uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen har i 29 og 21 gennemført en målrettet informationsindsats over for læreruddannelser og universiteter for at gøre opmærksom på merværdien af denne type uddannelsesophold. Denne indsats blev afspejlet i et større antal ansøgninger fra unge, som ønskede at deltage i Assistentordningen i 211. Som det fremgår af tabellen har antallet af ansøgere i de forgangne fire år været stabilt. Inden for de enkelte aktioner viser der sig dog udsving, som bliver uddybet nærmere nedenfor. Skolepartnerskaber Antal indkomne og godkendte ansøgninger Multilaterale partnerskaber Bilaterale partnerskaber Regio partnerskaber Individuel elevudveksling Efteruddannelse Assistenter Værtskoler* I alt Godkendt Godkendt Først gældende fra 29 Først gældende fra * 34 28* Godkendt * Godkendt * Godkendt * * Værtsskoler, som blev tildelt en Comenius assistent. Det markante fald i antallet af indkomne ansøgninger i kan primært forklares ved den strukturelle ændring af aktionen, der blev indført i 28. Den indebar, at der ikke som hidtil kunne søges om forlængelser af eksisterende partnerskaber. Isoleres antallet af nye ansøgninger, viser efterspørgslen sig at være stabil over årene. Kendskabet til aktionen bliver samtidig mere udbredt, idet op mod halvdelen af alle ansøgninger kommer fra skoler, som aldrig har ansøgt før eller været aktive i de seneste fem år. Comenius Regio Forud for lanceringen af denne nye aktion i 29 gennemførte Styrelsen en målrettet informationsindsats over for landets kommuner. Antallet af indkomne ansøgninger i 29 var på den baggrund tilfredsstillende, men niveauet er desværre ikke fastholdt i 21. Det faldende ansøgerantal til aktionen kan dog konstateres mange andre steder i Europa, hvorfor flere tiltag er blevet iværksat i 211 for at optimere udnyttelsesgraden af denne nye mulighed for kommuner og regioner. Resultatet af disse tiltag forventes afspejlet ved et større antal ansøgninger i 212. Efteruddannelse Tilskudsbeløb i euro for årene Multilaterale partnerskaber Bilaterale partnerskaber Regio partnerskaber Individuel elevudveksling Efteruddannelse Assistenter Værtskoler Bevilget Bevilget Først gældende fra 29 Først gældende fra Ansøgninger ikke forbundet med tilskud I alt COMENIUS 29 Bevilget Bevilget Bevilget Tilsvarende synes kendskabet til mulighederne i Comenius Efteruddannelse at være blevet større. Selvom der kan konstateres et mindre fald i 21, er antallet af ansøgninger vokset i perioden. Tilsagnsprocenten er ikke øget tilsvarende, da de midler, der er til rådighed, er forblevet de samme. I 28 blev der ydet tilskud til 85 % af ansøgningerne, mens kun 65 % af ansøgningerne kunne imødekommes i 21. I 211 oplevedes en markant stigning i antallet af ansøgninger, som blev fulgt op med overflytning af ressourcer, så tilsvarende flere efteruddannelsesansøgninger blev godkendt. Den samme stigning ses i langt de fleste europæiske lande, hvilket formentlig skyldes den økonomiske situation, hvor skolernes egenfinansiering i denne type aktiviteter er relativt lille i forhold til udbyttet for skolen. 9

6 COMENIUS Nørrebro Park Skole har netop afsluttet deres første europæiske skolepartnerskab, men det bliver ikke det sidste. For eleverne vokser af det, og det gør deres lærere også. Af Lars Kolind Jensen Nørrebro-skole: EU-programmerne er en gavebod KLOKKEN ER 22 i den aftenstille ankomsthal i Valencia. For flere af eleverne fra Nørrebro Park Skoles 8. klasse er det første gang i deres liv, at de har sat gummiskoene på udenlandsk jord, og de måler genert de spanske værtsfamilier med øjnene. Og omvendt. Så det er mest lærerne, der står for de muntre udbrud, mens de udveksler knus og kindkys. De har set frem til denne aften siden foråret, hvor ansøgningen til Comeniusprogrammet blev sendt. Nu er det alvor, nu er projektet i gang. Det er tid at råbe op. Der bliver sagt et dansk navn og så navnet på en spansk familie, og hver gang trækker en elev sin rullekuffert med over til sine værter og videre ud i aftenmørket. Hjem til tapas og spørgsmål og svar på famlende engelsk, og først henad kl. 2 vil det være tid til at sove i lillebrors udlånte seng. For sådan er døgnrytmen i en spansk familie, og som dansk skoleelev bliver man sulten og træt på helt forkerte tidspunkter. Og det var også meningen. Idéen opstod nærmest af sig selv, da lærerne fra de fire lande skulle finde på et emne, de kunne samarbejde om. Europæiske lærere tænker både meget ens og meget forskelligt, og det måtte kunne bruges til noget i undervisningen: - Vi talte om at lave et forløb om miljø. De spanske lærere var forfærdede over at høre, at vi bare hælder vand ud i håndvasken. Dernede genbruger de det vist til havevanding og den slags, siger Helle Rodenberg. Og forskelle og fordomme er der mange af. Hjemme på Nørrebro spurgte en pige, hvorfor de dog skulle til Spanien i november måned, om ikke alting er lukket på det tidspunkt? Fri abort, Christian IV og ytringsfrihed Undervejs i projektet har elever fra Nørrebro Park Skole også været på udveksling til Sicilien og til den tyske landsby Cochem ved Moselfloden. Inden hvert møde forberedte de diskussionsoplæg om dem selv, deres kultur og til sidst naturen. Blandt andet i form af en avis. I Nørrebro Post kan man læse deres artikler om fri abort, Christian IV, ytringsfrihed og en masse andre ting. Og på udvekslingerne blev emnerne så diskuteret: - Det er sejt at være hovedstadsbarn. Al den trafik og store bygninger og larm - og så en kirkegård klemt ned midt i det hele. Udenlandske gæster får jo nærmest håret blæst af, siger Helle Rodenberg. Eleverne viste selv deres udenlandske gæster rundt i byen. Og de fagligt svage elever påtog sig også rollen som værter - selvom engelskkundskaberne ikke rakte hele vejen. - Jeg husker en gruppe af vores drenge, der stod i Rundetårn og viftede med de sedler, de havde forberedt. De hoppede og dansede og pegede rundt, men de var enormt seje og overbevisende det synes jeg var fedt, erklærer Helle Rodenberg. Det er ikke en situation, man kan genskabe foran tavlen i et klasseværelse. Elever optræder sammen til farvel-festen på Nørrebro Park Skole. I morgen rejser de fleste af dem hjem. Det er en udfordring for eleverne at overvinde deres kulturforskelle, men det er også et kulturchok for os lærere at samarbejde. Alle lærer noget! EU-programmerne er en gavebod COMENIUS Da det blev tid til at sige farvel for sidste gang, kom både forældre og elever hen og takkede Helle Rodenberg og Annette Hansen for oplevelserne og deres store arbejde med projektet. Det luner. Og for Nørrebro Park Skole er det en begyndelse og ikke en slutning. - EU-programmerne er jo nærmest en gavebod, og man bør stikke sin snabel i den, smiler Helle Rodenberg. Det næste projekt bliver klasseudvekslinger med Tyskland og et penneven-projekt med Spanien. Der kommer også besøg fra nogle Comenius assistenter fra Letland og et par Erasmus-studerende, som skal i praktik som led i deres læreruddannelse. - For eleverne vokser voldsomt af det. Det er en udfordring for dem at mødes og bo hos hinanden og overvinde deres kulturforskelle, men det er også et kulturchok for os lærere at samarbejde. Alle lærer noget! Det handler om forskelle og fordomme Når lærerne Anette Hansen og Helle Rodenberg fortæller om deres første internationale skoleprojekt, vender de begge tilbage til den aften med deres nervøse elever i lufthavnen. Projektet har drejet sig om kultur og samfund i Europa, men det er de personlige møder, der står tilbage som de største succeser, mener de. De har nemlig fået deres elever til at modnes. - Vi tvang eleverne til arbejde sammen i grupper, hvor de skulle bearbejde information i fællesskab og lave fælles præsentationer, forklarer Annette Hansen. På den måde kom ligheder og forskelle helt tæt på. På engelsk. Fik håret blæst af på Nørrebro Ved juletid blev det de danske elevers tur til at få besøg og revanche for al nervøsiteten fra lufthavnen i Valencia. På Nørrebro Park Skole ved man, hvor man kommer fra og er stolt af det: Projekttitel: Ung i europa - Fra forskelle til ligheder Projekttype: Comenius - Multilateralt skolepartnerskab Ansøger: Nørrebro Park Skole Link: Dette multilaterale partnerskab er kommet i stand efter et lærerkursus skolen deltog i i Dublin i sommeren 28. Vi afholdt efterfølgende et møde i... i 1 11

7 LEONARDO Leonardo da Vinci-programmet LEONARDO Leonardo programlande Leonardo-programmets overordnede formål er at styrke kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser og give dem en europæisk dimension. På vegne af EU- Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering tilskud til internationale vidensudviklingsprojekter, partnerskaber og mobilitet. Programmet henvender sig til følgende målgrupper: Erhvervsskoler, sosu-skoler, landbrugsskoler og produktionsskoler Elever, lærere, vejledere og ansatte på disse skoler Virksomheder, organisationer og andre interessenter inden for erhvervsrettet uddannelse. Inden for rammerne af Leonardo vidensudviklingsprojekter er det muligt at bygge videre på resultater, som er udviklet i tidligere samarbejder. Målet er at overføre viden, metoder og materialer fra et område eller sektor til en anden. Partnerskabsprojekterne giver mulighed for samarbejder med fokus på udveksling af erfaringer og metoder, så der kan afdækkes nye idéer eller udvikles nye materialer, som kan løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Leonardo mobilitetsprojekter fokuserer på at give elever og arbejdstagere samt lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige i virksomheder mulighed for at besøge et andet land og blive inspireret, optage ny viden og skabe internationale kontakter i Europa. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler hvert år omkring 3,6 millioner euro til danske ansøgere til Leonardo da Vincis forskellige aktioner. Programmet er opkaldt efter den store italienske opfinder, videnskabsmand og kunstner Leonardo da Vinci ( ), som også er kendt for sine praktiske opfindelser. Læs mere om programmets mange muligheder på

8 Leonardo da Vinci statistik LEONARDO Om tallene LEONARDO Antal indkomne og godkendte ansøgninger Mobilitet, unge under erhvervsuddannelse Godkendt Godkendt Godkendt Godkendt Godkendt Arbejdstagere Lærere og vejledere Partnerskaber Først gældende fra Vidensudvikling Antal Leonardo-programmet giver tilskud til tværnationale aktiviteter i form af mobilitetsprojekter, hvori der gennemføres praktik- og uddannelsesophold, til partnerskabsprojekter, der fokuserer på udveksling af erfaringer og metoder, og til vidensudviklingsprojekter, der bygger videre på tidligere projektresultater og tilpasser metoder og materialer til nye målgrupper eller nye sektorer. Udviklingen i ansøgningsmængden og antallet af godkendte ansøgninger i de første år af Programmet for Livslang Lærings løbetid kan ses af tabellen. Partnerskabsprojekter Indførelsen af partnerskabsprojekterne har medført en ny mulighed for at samarbejde om erhvervsuddannelse på tværs af organisationstyper. Den store stigning i antallet af ansøgninger fra 28 til 21 må forklares med, at kendskabet til den nye tilskudsmulighed har spredt sig. I denne type projekter ses flere kommuner, faglige organisationer og NGO er som partnere end i de øvrige dele af programmet. Tilskudsbeløb i euro for årene Mobilitet, unge under erhvervsuddannelse Bevilget Bevilget Bevilget Bevilget Bevilget Arbejdstagere Lærere og vejledere Partnerskaber Først gældende fra Vidensudvikling Beløb Tilskud til forberedende besøg er ikke medtaget i tabellen. Praktik- og uddannelsesophold Antallet af ansøgninger til praktik- og uddannelsesophold er stigende. I 28 trådte en ny erhvervsuddannelseslov i kraft, som indebærer en styrkelse af den internationale dimension i uddannelserne. Det har skabt behov for opkvalificering af lærerne, hvilket kan ses af stigningen i antallet af ansøgninger om mobilitet for lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige. Selvom der er tildelt flere midler til ordningen, er det desværre ikke tilstrækkeligt til at dække den stigende efterspørgsel. Vidensudviklingsprojekter Antallet af ansøgninger til vidensudviklingsprojekter har ligget nogenlunde stabilt gennem de seneste år. EU har gennem hele perioden prioriteret gennemsigtighed i uddannelserne og ECVET (europæiske meritoverførsel for erhvervsuddannelserne). For at opmuntre til flere projektansøgninger inden for dette felt har Danmark haft området som national prioritet i 21. Indtil videre har to danske vidensudviklingsprojekter beskæftiget sig direkte med ECVET og endnu flere med at øge gennemsigtigheden i uddannelserne

9 LEONARDO Nyuddannede skal til udlandet Partnerne i Job Abroad projektet planlægger ny hjemmeside om jobsøgning i udlandet under et projektmøde på Island. LEONARDO Akademikernes Arbejdsløshedskasse vil forbedre nyuddannede akademikeres muligheder for at søge job og få praktisk arbejdserfaring i udlandet. Det sker med hjælp fra Leonardo-programmet. Praktikophold som genvej til beskæftigelse Sideløbende med Job Abroad har arbejdsløshedskassen iværksat et Leonardo mobilitetsprojekt Go Abroad, hvor arbejdsløse akademikere får tilskud til praktikophold i udlandet. Af Lars Møller Bentsen MANGE nyuddannede kandidater har erfaring fra et internationalt studiemiljø og fra studieophold i udlandet, men det er kun få, som søger job i udlandet. Det skyldes blandt andet, at de mangler netværk og viden om reglerne. Men det forsøger Akademikernes Arbejdsløshedskasse nu at råde bod på. Det sker gennem Job Abroad, som er et Leonardo Transfer of Innovation projekt, der både trækker på britiske erfaringer med rekruttering og karrierevejledning, samt på hvordan arbejdsformidlingen i Tyskland formidler jobs i udlandet. I samarbejde med karrierecenteret på Aalborg Universitet og de europæiske partnere vil arbejdsløshedskassen få især nye kandidater til at søge job og skaffe sig arbejdserfaring i udlandet. Samtidig skal projektet ruste karrierevejledere i deres rådgivning af studerende og ledige. Ny hjemmeside til jobsøgning i udlandet Som led i projektet har AAK udviklet et nyt website www. careerabroad.info med viden og vejledning om jobsøgning i udlandet. Sitet skal gøre det nemt at udveksle erfaringer mellem jobsøgere og karrierevejledere, blandt andet gennem blogs og diskussionsfora. - Det nye website kan forhåbentlig få vores ledige medlemmer til at orientere sig mere internationalt i forhold til job og karriere. For tiden efterspørger flere og flere vejledning om jobsøgning i udlandet, og sitet er et godt redskab til dén opgave, siger Karen Henningsen, som er projektleder hos Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Mange nyuddannede savner arbejdserfaring, og erfaring fra en udenlandsk virksomhed styrker CVet, forklarer Karen Henningsen og tilføjer, at praktikopholdene også er en god mulighed for at få kontakter og netværk, der kan åbne døre for et job både i Danmark og i udlandet. Knapt 2 arbejdsløse akademikere har siden efteråret 21 haft mulighed for at tilbringe mellem 3 og 12 uger i virksomheder i Italien, Spanien, Frankrig, Sverige, Tyskland, England, Polen og Belgien. De arbejdsløse er nyuddannede kandidater i eksempelvis arkitektur, design, ingeniørvidenskab, antropologi og statskundskab. Praktikophold giver jobs - Der er allerede flere, der har fået fast arbejde i udlandet, fortæller Karen Henningsen og nævner en ingeniør, som via et praktikophold i Tyskland har fået en masse branchekontakt inden for vindenergisektoren og nu arbejder Arbejdserfaring fra en udenlandsk virksomhed styrker CVet. på universitetet i Rostock. En anden har brugt sit praktikophold i London til at få foden inden for i modebranchen, og hun arbejder nu som brand manager derovre. For andre har vejen til job ikke været så direkte, men opholdene har givet brugbare kompetencer og netværk. Go Abroad projektet har vakt så stor interesse hos medlemmerne, at Karen Henningsen ikke tøver ikke med at udnævne det til en succes. Og nu skal der søges tilskud til et nyt mobilitetsprojekt, der kan bringe flere ledige akademikere i arbejde. Smidigere regler efterlyses Men det er en omfattende opgave at vejlede deltagerne omkring udlandsophold, for der skal tages højde for mange regler om dagpenge og aktivering, og der er også individuelle forhold. Håndholdt vejledning, kalder Karen Henningsen det. Det er for eksempel ikke muligt at tage sine dagpenge med til udlandet for at deltage i et seminar eller en konference for at komme i dialog med arbejdsgiverne. Heller ikke i forbindelse med Leonardo-praktikkerne. Man skal først kunne dokumentere en decideret jobsamtale i udlandet, fortæller hun. - Reglerne kunne gøres mere fleksible, så det blev muligt at tage dagpenge med til EØS-lande over flere perioder, i flere lande. Det arbejder AAK på at få til at ske, siger Karen Henningsen. Projekttitel: GoAbroad og Job Abroad Projekttype: Leonardo da Vinci mobilitet for arbejdstagere og Leonardo da Vinci - Vidensudviklingsprojekt Ansøger: AAK Akademikernes Arbejdsløshedskasse Link 1: The unemployment rate among newly graduated students is far too high. Although many masters courses are in English at the universities, and there are... Link 2: The unemployment rate among newly graduated students is far too high. Nearly 3 percent of the summer candidates 28 in Denmark were still unemployed... i 16 17

10 ERASMUS Erasmus-programmet ERASMUS Erasmus har til formål at styrke samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering tilskud til samarbejde og udveksling. Erasmus er det ældste af EU s uddannelsesprogrammer. I 212 fejrer programmet 25-års jubilæum, og flere end 2 millioner europæiske studerende har indtil nu benyttet sig af ordningen. Programmet henvender sig til følgende målgrupper Studerende, undervisere og andre ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner Videregående uddannelsesinstitutioner Virksomheder og andre aktører. Med Erasmus-programmet har studerende mulighed for at studere ved udenlandske universiteter og komme i praktik i udenlandske virksomheder. Programmet giver også tilskud til udveksling af undervisere og ansatte mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler hvert år ca. 5,5 millioner euro til danske ansøgere i forbindelse med Erasmus-programmets forskellige aktioner. Erasmus-programmet er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam ( ). Han var teolog, filolog og filosof og studerede i England, Frankrig, Nederlandene og Italien. Erasmus er kendt som 15-tallets mest betydningsfulde humanist. Læs mere om programmets mange muligheder på Erasmus programlande 18 19

11 Erasmus statistik ERASMUS Om tallene ERASMUS Antal indkomne og godkendte projektansøgninger Godkendt Godkendt Godkendt Godkendt Godkendt Intensive programmer (IP) Intensive sprog- og kulturkurser (EILC) Erasmus-programmet yder tilskud til tre typer aktiviteter: 1: Mobilitet, 2: Intensive programmer og 3: Intensive sprogkurser. Langt størstedelen af budgettet på ca. 5.5 millioner euro gives til mobilitet. Erasmus Intensive programmer og Erasmus Intensive Sprogkurser udgør kun 11 % af det samlede budget. 8 % af midlerne til mobilitet går til studerendes studieog praktikophold. Resten afsættes til undervisningsophold og efteruddannelsesophold for undervisere og andre ansatte, og en lille del går til institutionernes organisering af mobilitet. en markant stigning fra 61 i begyndelsen af perioden til 125 i slutningen. Fra 28/9 og frem til 21/11 er det samlede antal udgående Erasmus-studerende steget med ca. 3 om året. Derefter er antallet af studerende på praktikophold steget eksplosivt med 5 % fra 28 /9 til 29 /1 og 33 % fra 29 /1 til 21 /11. Tilskudsbeløb til projekter i euro for årene Bevilget Bevilget Bevilget Bevilget Bevilget Intensive programmer (IP) Intensive sprog- og kulturkurser* (EILC) * Der afsattes et fast beløb fra Kommissionen til disse kurser. Mobilitet studieårene 26/7-21/11 deltagere og stipendiebeløb i euro Antal Beløb 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 Studerende på studieophold Studerende på * * ** praktikophold I alt Undervisere på undervisningsophold Ansatte på efteruddannelsesophold * * *** I alt Totalt **** * ikke en aktivitet i 26/7 ** tallet er inkluderet i tallet for studerende på studieophold *** tallet er inkluderet i tallet for studerende på studieophold **** tallet er inklusiv udgift til organisering af mobilitet **** Projekter for det videregående uddannelsesområde I 29 blev de intensive programmer overført til deltagerlandenes nationale kontorer, og det har øget den danske interesse for aktiviteten. I 21 skete en fordobling i antallet af ansøgninger til 14, hvoraf det var muligt at finansiere 1 projekter. I 211 fortsatte tendensen, og der indkom 15 ansøgninger, hvoraf 12 blev godkendt. Mobilitet for studerende og ansatte Fra studieåret 27/8 bød Erasmus-programmet på to nyskabelser. De studerende fik mulighed for at få stipendium til praktikophold i udlandet, og samtidig fik videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at sende deres ansatte på efteruddannelsesophold. Dette medførte både en stigning i antallet af ophold og i udbetalte stipendiemidler. 26 % flere studerende tog af sted, og der blev udbetalt 46 % flere midler til studentermobilitet. For undervisere og andre ansatte var fremgangen mere moderat. Der var omkring 15 % flere, der tog af sted, men der blev kun forbrugt 8 % flere midler. Antallet af undervisere, der tager på undervisningsophold med Erasmus, har ligget stabilt i det meste af perioden. For så vidt angår efteruddannelsesophold er der dog sket 2 21

12 ERASMUS Studerende går til eksamen på YouTube ERASMUS De biologistuderende på Københavns Universitet skulle egentlig have afsluttet deres Erasmus-IP studieforløb med en almindelig skriftlig opgave. Men sådan kom det heldigvis ikke til at gå. Af Lise Andersen - Erasmus IP er en optimal ramme for at afprøve nye ting, og jeg fik altså den idé, at vores studerende skulle lave YouTube-videoer til eksamen, fortæller Bjarne W. Strobel. - Det blev et kæmpe hit! Han er lektor på Det Biovidenskabelige Fakultet og koordinator for et europæisk studieforløb om genopretning af ferskvandsmiljøer, som gennemføres i samarbejde med universiteter i Tyskland, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Polen. - Jeg har altid syntes, at det er vigtigt, at vores studerende kan formidle deres viden til andre end bare fagfæller. Det gør dem nemlig i stand til at reflektere over, hvordan man præsenterer sit stof, siger Bjarne W. Strobel. Hans idé om at bruge video som eksamensform blev heldigvis godt modtaget hos de udenlandske kolleger, som dog rynkede panderne lidt ved tanken om de tekniske udfordringer. Men der var ingen grund til bekymring. Forskelle bliver tydelige på film Der er mange forskellige måder at genoprette et økosystem på i Europa. Selvom de biologiske processer adlyder de samme naturlove uanset hvor man er, så har hvert land sine særheder, fortæller Bjarne W. Strobel. - Når en ådal skal genoprettes i Danmark, har vi for vane at fælde træer og åbne landskabet. I andre lande plantes der træer, eller også smides træstammer ud i åen for at danne naturlige gemmesteder til fiskene. De studerende var ude at se på de forskellige måder at gribe det an på, og når de kom hjem, så de film som studiekammeraterne havde lavet om de andre landes genopretningsprojekter. Det gav stof til eftertanke: - Det er guld værd, når de studerende får øjnene op for forskellige tilgange og begynder at stille spørgsmål: hvorfor gør vi, som vi gør, og hvorfor gør de andre, som de gør, siger Bjarne W. Strobel. - Billedet fanger og tydeliggør de forskelle, der kan være. Og på en meget mere levende og nærværende facon for de studerende. Brugen af video breder sig laves tekniske manualer til de studerende, og der skal sættes rammer om det faglige indhold. Men det er umagen værd: - Jeg synes, vores Erasmus-projekt har vist, at video sagtens kan måle sig med en mundtlig eller skriftlig eksamen, og at det kan være et motiverende og udfordrende element i undervisningen, siger Bjarne W. Strobel. Projekttitel: Restoration of European Ecosystems and Freshwaters (Reef) Projekttype: ERASMUS IP Ansøger: KU LIFE Link 1: Link 2: programs/intensive/restoration_of_european_ Ecosystems_and_Freshwaters.php i Vores Erasmus-projekt har vist, at video sagtens kan måle sig med en mundtlig eller skriftlig eksamen Efter IP-projektet har brugen af video både bredt sig på det Biovidenskabelige Fakultet og hos nogle af de andre projektpartnere. Mange undervisere er nemlig ved at opdage, at det både kan være med til at udvikle fjernundervisningen og være et godt supplement til tekstbøgerne i den daglige undervisning, forklarer Bjarne W. Strobel: - For eksempel hos dyrlægerne. Her kan man bruge video til at vise, hvordan man lokaliserer en bestemt muskel på en hest, så de studerende ikke blot skal læse om det. På den måde behøver man ikke at skaffe et dyr hver gang, eller rejse ud i felten med de studerende. Han indrømmer, at det kræver en indsats fra underviserne, når der skal laves video. For eksempel skal der både 22 23

13 GRUNDTVIG Grundtvig-programmet GRUNDTVIGVI Grundtvig-programmets formål er at styrke den almene voksenuddannelse og folkeoplysning i Europa. Det sker ved at skabe muligheder for at voksne mennesker kan forbedre deres viden og kompetencer gennem europæiske projektsamarbejder og aktiviteter inden for voksenlæring. På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Grundtvigtilskud til europæisk mobilitet og samarbejde inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning. Programmet er opkaldt efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig ( ) og inspireret af hans tænkning om skolen for livet. Den bygger på vekselvirkningen i samtalen mellem lærer og elev snarere end bøger og lærerautoritet. Grundtvigs idé blev dengang realiseret med oprettelsen af de grundtvigske højskoler og friskoler i Danmark og nu med Grundtvig-programmets forskellige aktioner. Læs mere om programmets mange muligheder på Grundtvig-programmet henvender sig til tre overordnede målgrupper: Institutioner, organisationer og andre udbydere af læringsaktiviteter for voksne, fx VUC, sprogcentre og folkeoplysere Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes læring i institutioner og foreninger Voksne kursister der ønsker at deltage i workshops o.l. i udlandet. Grundtvig programlande Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes læring, kan søge om tilskud til at deltage i efteruddannelseskurser i udlandet eller selv tilrettelægge besøg og udvekslingsophold. Voksne kursister kan tilmelde sig workshops i udlandet eller deltage i projekter gennem deres kursussted eller forening (fx volontørophold). Der er forskellige tilskudsmuligheder for institutioner og foreninger, som ønsker at udvikle deres læringstilbud for voksne gennem sparring med udbydere af voksenlæring i andre europæiske lande. Tema vælges af ansøgerne. Tilskuddene kan benyttes til koordinerende møder, udvekslinger, materialer mv. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler hvert år omkring 5. euro til danske ansøgere i forbindelse med Grundtvig-programmets aktioner

14 Grundtvig statistik GRUNDTVIG Om tallene Som det fremgår af tabellerne blev Grundtvig programmet med virkning fra 29 tilført en række nye aktioner: Besøg & Udvekslingsophold, Assistentophold, Workshops og Seniorvolontørprojekter. Workshops, Seniorvolontørprojekter og Assistentophold Med otte ansøgninger om tilskud til organisering af Workshops nåede Styrelsen kun knapt sit mål vedrørende antal forventede ansøgninger. Til gengæld havde vi meget begrænset mulighed for at støtte workshops i 211. Derfor gav antallet af ansøgninger i forhold til midler til rådighed en passende balance. Seks ansøgninger om seniorvolontørprojekter var imidlertid flere end de fire forventede. Vi modtag to ansøgninger vedrørende assistentophold. Vi havde kun forventet 1. Vi kunne støtte ét assistentophold af et års varighed. Antal indkomne og godkendte ansøgninger Læringspartnerskaber Efteruddannelse Besøg & Udvekslingsophold Assistentophold Workshops Senior volontørprojekter I ALT 27 Godkendt Godkendt Først gældende fra Godkendt Godkendt Godkendt Styrelsen ønsker generelt et bredt ansøgerfelt inden for Grundtvig-programmet. Udfordringen er derfor at præsentere internationalisering og programmets muligheder som et nyttigt redskab til at løfte kvaliteten af institutionernes eksisterende udbud af voksenlæring, idet institutionernes pressede arbejdsforhold medfører en nedprioritering af internationalisering. GRUNDTVIG Læringspartnerskaber Kurven i antallet af ansøgninger til Læringspartnerskaber viste igen i 211 en klar opadgående tendens og med 56 indkomne ansøgninger nåede styrelsen sit mål. Blandt ansøgerne, herunder de 26 godkendte projekter, var mange nye aktører og en øget repræsentation af ikke-formelle og uformelle voksenlæringsmiljøer. Efteruddannelse og Besøg & Udvekslingsophold Statistikken viser en fortsat stigning i Efteruddannelse og en væsentlig stigning i Besøg & Udvekslingsophold. En øget informationsindsats vedrørende disse tilskudsmuligheder er givetvis en del af forklaringen på det øgede antal ansøgninger sammen med fortællingen i voksenlæringsnetværkene om nytten af et kortere udlandsophold for vokenuddannelsesinstitutionernes personale. Efteruddannelsestilskuddene gives til deltagelse i kortere kurser i udlandet, mens tilskuddene fra Besøg & Udvekslingspuljen gives til konference-/seminardeltagelse og selvtilrettelagte efteruddannelsesophold på institutioner eller i organisationer i udlandet, typisk job shadowing. Styrelsen nåede med andre ord langt over sit mål vedrørende både Efteruddannelse og Besøg & Udvekslingsophold. Tilskudsbeløb i euro for årene Læringspartnerskaber Efteruddannelse Besøg & Udvekslingsophold Assistentophold Workshops Senior volontørprojekter Beløb i alt Bevilget Bevilget Bevilget Bevilget Bevilget

15 GRUNDTVIG VUC Fyn leverer efteruddannelse til Europas udkanter System-eksport via Grundtvig-programmet: Læreren underviser halvdelen af holdet i Middelfart, mens den anden halvdel følger med på en skærm i Glamsbjerg. På den måde kan VUC Fyn tilbyde undervisning i tyndt befolkede områder. GRUNDTVIG Det er ikke sjovt at blive arbejdsløs, og særligt ikke hvis man er kortuddannet og bor langt ude på landet, hvor mulighederne for efteruddannelse og omskoling stort set ikke eksisterer. Men det har VUC Fyn fundet en løsning på, som andre lande nu også får glæde af. underviser den ene halvdel af holdet i den ene by, mens den anden halvdel følger med på en stor elektronisk skærm i den anden. På den måde kan skolen samle kursister fra store dele af Vestfyn. Nok til at kunne udbyde undervisningen. Meget bedre end ingenting Af Lars Kolind Jensen UDKANTSDANMARK. For et par år siden nåede finanskrisen til den fynske landsby Ebberup, og 24-årige Christian blev bedt om at køre sin gaffeltruck i garage og aflevere nøglerne hos chefen. Han regnede ikke med, at det skulle blive så svært at finde et nyt job, men der er ikke mange arbejdsgivere, der råber på lagerarbejdere, derude hvor Fyn bliver til Jylland. Og hvad gør man så, når man bor en halv dagsrejse fra næsten hvad som helst? Christian er én af 3 fynboer, der må vende tilbage til skolebænken, og nu tager en del af sin HF som parallelundervisning hos VUC Fyn. Det hedder sådan, fordi læreren fysisk Næsten alle europæiske lande har samme udfordringer omkring voksne mennesker, der mister deres arbejde og har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet - Det er ikke optimalt. Jeg må indrømme, at jeg meget hellere vil have læreren i lokalet, siger Christian og forklarer, at man både skal være mere koncentreret og meget stille, når læreren ikke er fysisk tilstede. Og det er også svært at blive set, hvis man rækker hånden op. Men alternativet er at køre den 45 minutter lange tur til Middelfart for at følge undervisningen i matematik dér. Og det havde han nok ikke gjort. Så jo, parallelundervisning er en hel del bedre end ingenting. - Måske er det ikke optimalt, men det er én af de løsninger, som vi må udtænke, hvis folk i Udkantsdanmark skal tilbage på skolebænken, forklarer afdelingsforstander på VUC Fyn, Peter Vestergaard. - Vores kursister bor og arbejder ikke nødvendigvis i nærheden af vores kursuscentre. Mange af dem er heller ikke glade for at flytte sig langt om aftenen. Men ved at tilbyde parallelundervisning kan vi samle et hold på 8 i Middelfart og 8 mere i Glamsbjerg, og så har vi nok til, at vi kan udbyde undervisningen i faget, siger han. Internationalt samarbejde om efteruddannelse Og parallelundervisningen har vakt stor interesse langt ud over de fynske grænser. VUC Fyn har deltaget i et Grundtvig-projekt med partnere i fem andre europæiske lande, der har fokuseret på, hvordan man får voksne arbejdsløse i udkantsområder ind i uddannelsessystemet og videre ud i job. - Næsten alle europæiske lande har samme udfordringer omkring voksne mennesker, der mister deres arbejde og har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Peter Vestergaard. Måske har de aldrig fået taget en uddannelse eller også har de forældede uddannelser. Og det indebærer en masse udfordringer for uddannelsessystemerne. Også pædagogiske. Efter at have fået teknik og undervisning demonstreret i praksis, har flere af de udenlandske partnere været så imponerede, at de har bedt om lov til at studere den fynske parallelundervisning nærmere. Og et irsk universitet vil gerne forske i emnet. Andre lande, flere løsninger Undervejs i projektet har lærere og forskere fra de forskellige lande besøgt hinanden og diskuteret, hvordan de underviser derhjemme og hvilke materialer, de bruger. Derefter har de så prøvet de udenlandske metoder af: - Vores mål er at finde ud af, hvad der virker på ældre kursister, og jeg synes helt sikkert, vi har fået nye pædagogiske fif med os hjem, siger lærer Connie Wøbbe. Hun nævner blandt andet de belgiske kollegers brug af rollespil, der kan være med til at gøre undervisningen mere vedkommende: - Hvis en ældre kursist for eksempel har arbejdet på et lager, kan man regne med kolli og dusin i matematikundervisningen. Eller hvis hun har stået i butik, så kan man lave rollespil omkring dét. På den måde kommer man væk fra klasserums-samtaler og får mobiliseret det sprog, kursisterne kan. Det er noget andet end Nu skal vi prøve at tale i datid -undervisning, understreger Connie Wøbbe. Og det er netop den slags gensidig inspiration, som europæiske Grundtvig-projekter er rigtig gode til, mener Peter Vestergaard: - Jeg håber, vores kursister kan mærke på deres lærere, at de har fået indsigt i andre måder at undervise på. At der er sket noget. At de ind i mellem tænker: Hov! Det her er anderledes, det har vi ikke prøvet før. Han fortæller, at VUC Fyn og de øvrige projektpartnere nu vil løfte ambitionsniveauet endnu en tand. Det sker med en stor EU-ansøgning, der skal bringe den belgiske pædagogik, irske forskning og fynske teknologi ud til flere europæiske udkanter, så mennesker som Christian kan få en ny start. Projekttitel: Ageing Challenges Education Projekttype: Grundtvig - Læringspartnerskab Ansøger: VUC Fyn & Fyns HF Ringen Nyborg Link: As a result of demographic changes - the aging of our society - the demand for and the nature of lifelong learning also changes. People will need to a... i 28 29

16 Det tværgående program Det tværgående program Det tværgående program Programmet for Livslang Læring indeholder en række tværgående aktioner, som retter sig mod flere uddannelsessektorer på én gang. De fokuserer på politikudvikling, sprog, IKT og spredning af resultater og god praksis. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering varetager følgende aktioner: Eurydice Euroguidance Euroguidance-centrene formidler information til vejledere om uddannelses- og arbejdsmuligheder i europæiske lande og om internationale forhold med relevans for vejledere. Det sker blandt andet gennem fælles projekter, publikationer, seminarer og studiebesøg. Målet er at fremme mobilitet i Europa, netværk og samarbejde blandt vejledere og kendskab til andre landes vejledningssystemer. Se Euroguidance vedligeholder også webportalen Ploteus, som indeholder informationer til studerende, jobsøgende, vejledere og andre om europæiske uddannelsesmuligheder: Europass Tværgående LLP deltagerlande NARIC EU s Sprogpris Studiebesøg for uddannelseseksperter Eurydice Eurydice er et uddannelsesnetværk, der udarbejder information og analyser af de europæiske uddannelsessystemer og -politikker. Netværket består af 37 nationale enheder baseret i de 33 lande, der deltager i Programmet for Livslang Læring. Eurydice udgiver komparative publikationer og vedligeholder en detaljeret database over de nationale uddannelsessystemer. Information om netværket samt links til Eurydices studier og databaser kan findes på Derudover har Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Cedefop, etableret et netværk af konsortier i EU-landene, som samler og publicerer informationer om erhvervsrettet uddannelse. Netværket kaldes Refernet, se Euroguidance Europass For at gøre det lettere for borgere at uddanne sig og arbejde i Europa, har EU-Kommissionen udviklet Europass, som er en ramme for dokumentation af kvalifikationer og kompetencer. Europass består af fem dokumenter, som beskriver indehaverens uddannelse, arbejdserfaring og praktik-/studieophold i udlandet. Europass indeholder også beskrivelser af sproglige, kulturelle, sociale, personlige og ikke-formelle kompetencer. Dokumenterne kan bruges enkeltvist eller samlet og udfyldes på NARIC Forkortelsen står for National Academic Recognition Information Centres. Centrene har til formål at fremme den gensidige anerkendelse af videregående uddannelser og findes i alle EU-medlemsstater, EØS-lande og associerede lande i Øst- og Centraleuropa. Via NARIC-centrene kan man få oplysninger om anerkendelse af udenlandske eksaminer og studieperioder og om landenes uddannelsessystemer. Læs mere om NARIC-netværket på og om det danske center på: