TEKNOLOGISK INSTITUT. Succes med Flexicurity

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT. Succes med Flexicurity"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Succes med Flexicurity Analyse og Erhvervsfremme Juli 2009

2 Indhold 1. INDLEDNING METODE OG DATAGRUNDLAG KONKLUSIONER FLEXICURITY MODELLENS UDVIKLING DE SIDSTE 20 ÅR I DANMARK SAMMENLIGNING MED ANDRE FLEXICURITY LANDE UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE FLEXICURITY MODEL FLEXICURITY MODELLENS UDVIKLING I DE SIDSTE 20 ÅR I DANMARK INDLEDNING FLEKSIBLE ANSÆTTELSES OG AFSKEDIGELSESREGLER AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK LIVSLANG LÆRING SOCIALE SIKRINGSSYSTEMER OG INDKOMSTSIKKERHED SAMMENLIGNING MED ANDRE FLEXICURITY LANDE INDLEDNING FLEKSIBLE KONTRAKTFORHOLD AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK PÅLIDELIG OG BEHOVSORIENTERET LIVSLANG LÆRING MODERNE SOCIALE SIKRINGSSYSTEMER UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE FLEXICURITY MODEL FORUDSÆTNINGERNE FOR DEN DANSKE FLEXICURITY MODEL AFTALEMODELLEN ARBEJDSMARKEDETS PARTERS FREMTRÆDENDE ROLLE DET FLEKSIBLE DANSKE ARBEJDSMARKED DEN AKTIVE ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG ORGANISERINGEN AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT DET SOCIALE SIKKERHEDSSYSTEM DEN HØJE DANSKE BESKÆFTIGELSESFREKVENS OFFENTLIG STØTTET LIVSLANG LÆRING OFFENTLIG STØTTET LIVSLANG LÆRING REFERENCER

3 1. Indledning Teknologisk Institut fremlægger hermed en rapport om den danske flexicurity-model på opdrag af Beskæftigelsesministeriet. Baggrunden er bl.a., at Det Europæiske Råd i december 2007 godkendte fælles principper for de politikelementer, der indgår i flexicurity, og at flere europæiske lande har udvist interesse for udviklingen af den danske flexicurity-model. Derfor er der behov for at fremskaffe mere dybtgående viden om elementerne i den danske model. Rapporten fremlægger en samlet beskrivelse af udviklingen i den danske model. Det danske arbejdsmarked vækker international opmærksomhed Danmark har oplevet en stor nedgang i arbejdsløsheden gennem de sidste årtier. Fra et toppunkt på ca. 10% i 1993 faldt den registrerede arbejdsløshedsrate til ca. 2% i Dette positive resultat blev opnået, uden at det medførte nogen nævneværdig stigning i løninflationen eller underskud på betalingsbalancen over for udlandet. Den positive udvikling på det danske arbejdsmarked har vakt international opmærksomhed og medført både politisk og forskningsmæssig interesse i Danmark som eksempel på et land, der har realiseret 'flexicurity'. Det er en udbredt opfattelse, at de gode resultater skyldes den særlige danske flexicurity-models kombination af fleksible ansættelsesretlige regler, aktiv arbejdsmarkedspolitik med ret og pligt til aktivering, et veludbygget arbejdsløsheds-forsikringssystem samt relativt høje ydelser ved ledighed. Der er derfor politisk interesse for at lære af det danske eksempel og for at overføre erfaringerne til den europæiske beskæftigelsesstrategi. EU-Kommissionens beskæftigelseskomité har fremlagt forslag til et sæt af statistiske indikatorer (EMCO-indikatorerne), som skal følge medlemslandenes udvikling indenfor disse fire komponenter af flexicurity: 1 1. Fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler 2. Sociale sikringssystemer, som giver passende indkomstsikkerhed og motiverer til beskæftigelse og arbejdsmarkedsmobilitet. 3. En aktiv arbejdsmarkedspolitik, som reducerer ledighedsperioder, styrker arbejdstageres forandringsparathed og letter deres indtræden på arbejdsmarkedet eller skift til nye job. 4. Livslang læring, som sikrer arbejdskraftens tilpasning og beskæftigelsesmuligheder. Den danske flexicurity-models hidtidige udvikling og fremtid Den danske flexicurity-model er ikke resultatet af én samlet politisk plan eller en bevidst strategi. Den er vokset frem over lang tid gennem forhandlinger og overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter samt politiske reformer inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses-, og socialpolitik. Den danske flexicurity-model er derfor ikke en statisk tilstand, men er i stadig forandring. Derfor ønsker Beskæftigelsesministeriet med udgangspunkt i EMCOindikatorerne at belyse følgende spørgsmål i forhold til den danske flexicurity-model: Hvordan ser det danske arbejdsmarkeds udvikling de sidste 20 år ud, når man 'spejler' det i flexicurity-indikatorerne? Kapitel 3 analyserer dette spørgsmål, herunder hvor- 1 Formålet med indikatorerne omtales her: _progress_report.pdf 3

4 vidt indikatorerne giver et konsistent og dækkende billede af den danske flexicuritymodel og dens indre sammenhænge. Hvorledes adskiller den danske flexicurity-model sig fra andre europæiske lande, der også siges at have realiseret flexicurity? Kapitel 4 sammenligner den danske model med Sverige og Holland. Hvilke fremtidige udfordringer er der for den danske flexicurity-model? Flexicuritymodellen bygger på et samspil mellem en række politikker og strukturer, der er i stadig forandring. Kapitel 5 analyserer og diskuterer mulige udfordringer for den danske flexicurity-model, herunder bl.a. konsekvenser af globaliseringen, faldende organisationsgrad og indstrømmende arbejdskraft fra EU-lande og tredjelande Metode og datagrundlag Rapportens metode er at beskrive og analysere den danske flexicurity-models udvikling, baseret på eksisterende litteratur og statistik. De senere års store opmærksomhed om flexicuritymodellen betyder, at der foreligger omfattende litteratur om modellens tilblivelse, dynamik og implikationer for arbejdsmarkedet. Det er herunder en metodisk udfordring at sondre mellem forskningslitteratur, som på samfundsvidenskabelige præmisser belyser flexicurity-modellens udvikling og mere politisk argumenterende og dokumenterende analyser, der er gennemført af arbejdsmarkedets parter og politiske institutioner/myndigheder. Metodisk er det ikke så enkelt, at vi alene kan inddrage forskningslitteratur og så udelade de politisk argumenterende og dokumenterende analyser. Mange af de politisk argumenterende og dokumenterende analyser er baseret på et faktuelt statistisk datagrundlag. Det politisk argumenterende viser sig først og fremmest i tolkningen af statistikken og dens mulige implikationer. Metodisk vælger vi derfor både at inddrage forskningslitteratur og mere politisk argumenterende analyser for så vidt sidstnævnte omfatter statistiske data, der belyser den faktiske udvikling på EMCO-indikatorernes områder. Vi fokuserer primært på de statistiske data og inddrager forskellige forskningsmæssige forklaringer på data i delanalyse 1, mens de mere politiske argumentationer inddrages i delopgave 3, som analyserer og diskuterer potentielle udfordringer for flexicurity-modellen. Eksempelvis vil delanalyse 1 fokusere på den faktiske udvikling i kompensationsgraden ved ledighed, mens delanalyse 3 inddrager forskellige politiske argumentationer om kompensationsgradens betydning for flexicurity-modellens fremtid. Datagrundlag og metodisk tilgangsvinkel er derfor forskellig i rapportens tre delanalyser: I delanalyse 1, den danske flexicurity-models udvikling de sidste 20 år har målet været at belyse udviklingen ved hjælp af EU-Kommissionens forslag til statistiske indikatorer (EMCOindikatorerne), som skal følge medlemslandenes udvikling indenfor disse fire komponenter af flexicurity. Det er her en metodisk udfordring at tegne et statistisk billede af det danske arbejdsmarkeds udvikling de sidste 20 år på baggrund af EMCO-indikatorerne, baseret på europæiske datakilder såsom Labour Force Survey og European Community Household Panel (ECHP), da de tidsserier, der kan etableres på basis af disse datakilder, typisk højst går 8-10 år tilbage. Det har derfor været nødvendigt at supplere de statistiske kilder med eksisterende analyser og forskningslitteratur, der så vidt muligt belyser de samme aspekter ved det danske arbejdsmarked, som EMCO-indikatorerne lægger op til, herunder bl.a. udviklingen i ansættel- 4

5 ses- og afskedigelsesregler, arbejdstider, aktivering, efteruddannelse m.v. Derudover inddrager vi data fra OECD, som på visse indikatorer kan etablere tidsserier tilbage til 1980erne. I delanalyse 2, sammenligningen af den danske flexicurity-model med andre europæiske lande, der også siges at have realiseret flexicurity, anvendes EMCO-indikatorerne som primært datagrundlag. Data er udvalgt fra landenes indrapportering på EES-indikatorerne i forbindelse med den årlige Progress Report (EU Kommissionen 2007). Der er udvalgt to tidspunkter, 2000 og 2006, idet der findes data for de fleste indikatorer for disse to år. På få udvalgte indikatorer findes data for 2007, men da det langt fra er tilfældet for alle indikatorer, er 2006 valgt som det nyeste tidspunkt. Desværre er der heller ikke for disse to år data for alle indikatorer for alle lande. Imidlertid er de fire flexicurity-komponenter dækket ind, hvilket giver et udgangspunkt for diskussionerne om ligheder og forskelle. For nærmere belysning er EU's egne data for EMCO-indikatorerne suppleret med data fra OECD (OECD 2006, 2008a, 2008b, 2008c). I delanalyse 3 hvilke fremtidige udfordringer er der for den danske flexicurity-model? inddrager vi eksisterende analyser, statistik og forskningslitteratur om det danske arbejdsmarkeds udvikling. Som nævnt ovenfor vil denne analyse i særlig grad inddrage forskellige politiske argumentationer og tolkninger vedrørende flexicurity-modellens og det danske arbejdsmarkeds udvikling. 5

6 2. Konklusioner 2.1. Flexicurity-modellens udvikling de sidste 20 år i Danmark Den danske model har lange historiske rødder Den danske flexicurity-model er blevet kaldt en hybrid, der forener de liberale markedsøkonomiers dynamik med den sociale tryghed fra de skandinaviske velfærdsstater. Modellen kombinerer: (1) et fleksibelt arbejdsmarked med høj job-mobilitet og liberale regler for ansættelser og afskedigelse, (2) et udstrakt social sikkerhedsnet i form af dagpenge med relativt høje ydelser ved ledighed samt kontanthjælp, og endelig (3) en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik med ret og pligt til aktivering. Den danske kombination af fleksibilitet og sikkerhed har lange historiske rødder: Fleksibiliteten kan spores tilbage til Septemberforliget af 1899, som indførte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og en begrænset beskyttelse af ordinært ansatte. Den job-usikkerhed, som dette medførte for arbejdstagerne, er blevet gjort acceptabel for fagbevægelsen gennem udvikling af sikkerhed i form af offentlig arbejdsløshedsforsikring og et dagpengesystem, der fejrede 100-års jubilæum i Men er i stadig forandring Selvom den danske flexicurity-model har så lange historiske rødder, er modellen dynamisk og i konstant forandring. Denne rapport viser, at den danske flexicurity-models kombination af forskellige former for fleksibilitet og sikkerhed har ændret og udviklet sig gennem de sidste 20 år. Overordnet har den danske flexicurity-model i de sidste 20 år udviklet sig således, at der på fleksibilitetssiden især er sket en øgning af arbejdstidsfleksibiliteten, dvs. muligheden for fleksibelt at tilrette arbejdstidspunkter, overtid mv., mens der på sikkerhedssiden især er sket en øgning af kombinationssikkerheden, dvs. muligheden for at kombinere lønnet beskæftigelse med andre former for aktiviteter og forpligtelser. Lønmodtagernes kombinationssikkerhed er ligeledes blevet styrket i form af diverse orlovsordninger, herunder bl.a. uddannelsesorlov og forældreorlov samt udvidelse af barselsorlov. Ydermere er der på sikkerhedssiden sket det, at indkomstsikkerheden, dvs. muligheden for sikkerheden for at oppebære en indkomst hvad enten man er i beskæftigelse eller ej, er blevet gjort betinget ved etableringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1993, som indførte ret og pligt til aktivering ved ledighed. Indtil dette tredje ben, den aktive arbejdsmarkedspolitik, blev etableret, var den danske flexicurity-model baseret på to ben, fleksible afskedigelsesregler og et generøst dagpengesystem. Rationalet bag den aktive arbejdsmarkedspolitik var at øge beskæftigelsessikkerheden ved at forpligte de ledige til aktivt at forbedre deres beskæftigelseschancer og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Oversigten nedenfor giver et overblik over udviklingen. 6

7 Forældreorlov, uddannelsesorlov (afskaffet 2000) og sabbatorlov (afskaffet 1999): Kombinationssikkerhed øges Overenskomst 1995 og 1998: Arbejdstidsfleksibilitet øges Overenskomst 2004: Forsøgsordning med lokal tilrettelæggelse af arbejdstid Arbejdstidsfleksibilitet øges Arbejdsmarkedsreform: Indkomstsikkerhed ved ledighed gøres betinget Beskæftigelsessikkerhed øges gennem ret og pligt til aktivering og opkvalificering Udvidelse af mulighed for barselsorlov fra ½ til 1 år. Kombinationssikkerhed øges I det følgende uddybes de nævnte udviklingstræk. Øget arbejdstidsfleksibilitet og kombinationssikkerhed Set over de sidste årtier er de danske ansættelses- og afskedigelsesregler blevet mindre restriktive i kraft af mere fleksibel arbejdstid og friere adgang til midlertidige ansættelser. Aftalerne på det danske arbejdsmarked de seneste år repræsenterer et skift fra en traditionel forståelse af fleksibel arbejdstid som noget ensidigt godt for arbejdsgiveren og ensidigt dårligt for lønmodtageren, til en ny 'flexicurity-præget' forståelse, hvor fleksibel arbejdstid kan imødekomme begge parters behov. Arbejdsgiverne er siden de tidlige 1980 ere gået fra en strategi, der handlede om at begrænse indskrænkninger i arbejdstiden, til en strategi for øget fleksibilitet. Lønmodtagersiden er gået fra en strategi, der tidligere handlede om at nedbringe arbejdsugen og forlænge ferieperioden, til en flersidet strategi, der dels har handlet om at give de enkelte lønmodtagere frihed til at disponere over en del af overenskomstresultatet, dels har haft sigte på at forbedre vilkårene for nybagte forældre. Frem til 1980erne var det således arbejdstidens længde, der dominerede i overenskomsterne, mens der fra midten af 1980erne er forhandlet variationer i den givne arbejdstid med øgede muligheder for lokale arbejdspladsaftaler. En afgørende ændring kom i 1995-overenskomsten. På daværende tidspunkt kunne arbejdstiden varieres således, at den gennemsnitlige arbejdstid over seks uger blev 37 timer overenskomsten udvidede denne referenceperiode til seks måneder og i 1998 blev den udvidet til 12 måneder. Yderligere fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen kom med en forsøgsordning ved overenskomstindgåelsen i 2004, hvor den konkrete planlægning af arbejdstiden kunne aftales direkte med den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere. 7

8 Øgningen af arbejdstidsfleksibiliteten kan dermed betegnes som et plus-sums-spil : For arbejdsgiverne har det øget den interne numeriske fleksibilitet, det vil sige i fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af arbejdstid, overtid mv. For arbejdstagerne har det øget kombinationssikkerheden, dvs. muligheden for at kombinere lønnet beskæftigelse med andre former for aktiviteter og forpligtelser. Sammen med den øgede arbejdstidsfleksibilitet har lønmodtagerne fået øget deres kombinationssikkerhed i form af forskellige orlovsordninger. F.eks. i form af ret til efteruddannelse med fuld løn (1993-overenskomsten) samt indførelsen af de tre orlovsordninger fra 1994, uddannelsesorlov, sabbatorlov og forældreorlov. Ordningerne blev i 1990 erne anvendt i stort omfang, men blev politisk kritiseret for at reducere arbejdsstyrken for meget. Siden hen er mulighederne for at tage orlov er blevet begrænset. Således blev sabbat- og uddannelsesorlovsordningerne afskaffet i 2001, mens forældreorlov fortsat er en mulighed. Muligheden for at tage barselsorlov blev i 2003 udvidet fra et halvt til et helt år med dagpenge og samtidig gjort mere fleksibel. Den øgede danske kombinationssikkerhed afspejler sig ved, at der er sket en voksende spredning i danske lønmodtageres arbejdstidsmønster, hvor en stigende andel har arbejdstider, der afviger fra en normal arbejdsuge på 37 timer. Ydermere viser undersøgelser, at størstedelen af danske lønmodtagere, der anvender fleksible ansættelsesformer f.eks. deltid og flekstid, gør det frivilligt. Den høje danske kombinationssikkerhed afspejler sig også ved, at beskæftigelsesandelen for borgere i den erhvervsaktive alder er den højeste i EU og at danske kvinder har en af verdens højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, og den er især høj i aldersgruppen år, hvor mange kvinder samtidig har ansvar for børn. En af forudsætningerne for denne høje danske beskæftigelsesandel er et udbygget offentligt velfærdssystem med adgang til børnepasning, ældreomsorg, sundhedsydelser, orlovsordninger, mv., der gør det muligt at forene arbejdsliv og familieliv. Øget beskæftigelsessikkerhed ved betinget indkomstsikkerhed I international sammenligning har danske arbejdstagere en relativt høj indkomstsikkerhed, hvad enten de er i beskæftigelse eller ej. For lavtlønnede ledige i Danmark er den marginale effektive skattesats på arbejde (lavtlønsfælden) over 90%, hvilket er det højeste niveau i EU. Et særligt træk ved den danske flexicurity-models udvikling de sidste 20 år er, at det siden starten af 1990erne er lykkedes at nedbringe ledigheden, selvom det relativt høje danske kompensationsniveau ud fra en økonomisk betragtning kan reducere lavtlønnedes lediges incitament til at tage et job. Forklaringen på, at det er lykkedes, er, at det høje kompensationsniveau siden arbejdsmarkedsreformen i 1993 er blevet kombineret med pligt til aktivering og reduktion af muligheden for at modtage passiv forsørgelse. Inden etableringen af det tredje ben, den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1993, kombinerede den danske model alene de to ben elementer af fleksible afskedigelsesregler og et generøst dagpengesystem. Den relativt højere ledighed dengang viste, at disse to elementer tilsammen ikke var tilstrækkelige og risikerede at fremkalde en situation, hvor processen tilbage fra arbejdsløshed til beskæftigelse blev for svag. Med arbejdsmarkedsreformen fra 1994 udviklede arbejdsmarkedspolitikken sig fra et forsørgelses- til et aktiveringskoncept, der kombinerer disciplinerende incitamenter med opkvalificering af de ledige. På den ene side blev dagpengeperioden forkortet, rådigheds-, mobilitets- 8

9 regler og sanktioner skærpet, genoptjeningsretten afskaffet og pligten til aktivering understreget. På den anden side blev der foretaget en massiv satsning på efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken og opkvalificering af de ledige, der blev indført individuelle handlingsplaner og aktiveringsforløbene blev igangsat tidligere og mere intensivt. I 2003 kom Flere i arbejde -reformen af den aktive arbejdsmarkedspolitik med øget fokus på at sikre de lediges korteste vej tilbage i arbejde. Rationalet i den aktive arbejdsmarkedspolitik er således at øge arbejdstagernes beskæftigelsessikkerhed, dvs. at forblive i eller genfinde beskæftigelse, men ikke nødvendigvis i samme job. Effektanalyser bekræfter overordnet, at den aktive danske arbejdsmarkedspolitik har haft en positiv beskæftigelseseffekt, og at den virker beskæftigelsesfremmende på flere måder. Herunder dels ved motivationseffekten, der viser sig ved, at lediges jobsøgning stiger, når de stilles over for ret og pligt til aktivering og dels ved opkvalificeringseffekten, hvor de lediges efterfølgende beskæftigelsesmuligheder forbedres. I det følgende sammenfattes undersøgelsens hovedresultater for de fire komponenter i flexicurity. Fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler Det danske arbejdsmarkeds status og historiske udvikling på disse indikatorer har klar flexicurity-profil: Danmark har fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler Danmark tilhører den gruppe af lande, hvor reguleringen er mindst restriktiv målt med OECD's EPL-indeks (Employment Protection Legislation), der opgør, hvor restriktivt medlemslandene regulerer ansættelsesvilkår og afskedigelser: Det er relativt nemt at afskedige ansatte Der er begrænsede restriktioner for midlertidig ansættelse og vikararbejde Der er moderate forpligtelser for arbejdsgivere ved masseafskedigelser. Set over de sidste årtier er de danske ansættelses- og afskedigelsesregler blevet mindre restriktive i kraft af mere fleksibel arbejdstid og friere adgang til midlertidige ansættelser. Denne udvikling ledsages af en voksende spredning i danske lønmodtageres arbejdstidsmønster. Alene i perioden er andelen med flekstid steget fra 26% i 2000 til 34% i Den typiske (dominerende) arbejdstid er stadig 37 timer pr. uge, men andelen, der arbejder mere eller mindre end 37 timer, er steget. Der er især sket en vækst i andelen af de beskæftigede, som arbejder mere end den aftalte arbejdstid. Dog ikke entydig stigning i anvendelsen af arbejdstidsfleksibilitet Selvom de danske regler for arbejdstider og ansættelsesformer i de sidste årtier er blevet mere fleksible, har dette ikke entydigt øget anvendelsen af alle former for arbejdstidsfleksibilitet. Således er der i de senere år ikke sket en stigning i andelen af lønmodtagere, der arbejder på atypiske tidspunkter (weekend, aften, nat). Dette endda til trods for, at mulighederne herfor er udvidet gennem overenskomsterne og i kraft af liberaliseringerne af lukkeloven. Ligeledes er 9

10 andelen af midlertidigt ansatte samlet faldet fra 11% i 1992 til 9% i Andelen af deltidsansatte i Danmark (24%) ligger over EU-gennemsnittet (18%), men andelen har i de seneste årtier været nogenlunde konstant og på dette punkt afviger den danske udvikling fra de fleste lande i EU, hvor andelen af deltidsarbejdende for EU samlet er steget fra 14% til 18% i perioden Det danske arbejdsmarked har stor transition fra midlertidig til fast ansættelse Sammenlignet med øvrige EU-lande har det danske arbejdsmarked et stort omfang af transitioner fra midlertidig ansættelse til fastansættelse. I Danmark er andelen, der på et år bevæger sig fra midlertidig ansættelse til fast ansættelse, 41%, hvilket ligger over EU's gennemsnit (32%). Selvom midlertidig ansættelse i Danmark for en relativt stor del fører til fastansættelse, har Danmark også en ret stor andel (26%), der går fra midlertidig ansættelse til ledighed. EMCO-indikatorer omfatter ikke jobmobilitet EMCO-indikatorerne for den interne numeriske fleksibilitet og bevægelserne mellem midlertidig og fast ansættelse udgør kun én del af billedet af, hvor dynamisk og åbent et arbejdsmarked er. Indikatorerne omfatter ikke et af de meget væsentlige træk ved det danske arbejdsmarked, nemlig at der er en betydelig mobilitet af arbejdstagere mellem arbejdsgivere. Gennemsnitligt er danske lønmodtagere ca. 3 år i det samme job, hvilket er langt under EU's gennemsnit på ca. 8 år. Den høje danske jobmobilitet må anses for at være et strukturelt kendetegn for det danske arbejdsmarked, idet niveauet har været nogenlunde konstant om end med en vis konjunkturvariation gennem hele den periode, hvor der foreligger statistisk dokumentation, dvs. fra starten af 1980erne. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Aktiv arbejdsmarkedspolitik kan defineres som aktive foranstaltninger, der har til formål at bringe ledige i beskæftigelse igen, f.eks. jobtræning, støttet beskæftigelse, uddannelse m.v. EMCO-indikatorerne følger medlemsstaternes udvikling af en aktiv arbejdsmarkedspolitik ved at opgøre landenes udgifter til aktive foranstaltninger (input), hvor stor andel af de ledige, der aktiveres (proces), og hvor stor en andel, der kommer i beskæftigelse efter aktivering (output). Når man spejler den danske udvikling i disse indikatorer, så tegner de historien om etableringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik, der introducerede ret og pligt til aktivering, og som har medvirket til at reducere ledigheden fra 1993 og frem. Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik Der er gennem de sidste 20 år i Danmark sket en udgiftsmæssig forskydning fra passive til aktive foranstaltninger. De danske udgifter til aktive foranstaltninger steg fra 1,16% af BNP i 1986 til 1,74% i I perioden blev udgifter til aktiveringsydelser næsten fordoblet. Det danske niveau for udgifter til aktive arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger, målt som andel af BNP, er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet for de øvrige EU-lande. Ligeledes har Danmark i 2004 udgifter til aktive foranstaltninger pr. ledig arbejdsvillig ( Euro), hvilket ligger betydeligt over gennemsnittet i EU 15 (8.268 Euro). Aktiveringsgraden går op og ned Siden etableringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik har der været store udsving i aktiveringsgraden opgjort som de aktiveredes andel af de bruttoledige (ledige og aktiverede lagt sammen). Aktiveringsgraden steg fra ca. 17% i 1994 til over 30% i 2000 og faldt herefter til 10

11 ca. 17% i De store udsving afspejler dels en faldende ledighed og dels skiftende politiske prioriteringer af aktiveringsindsatsen. Positive beskæftigelseseffekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik Effektanalyser bekræfter overordnet, at den aktive danske arbejdsmarkedspolitik har haft en positiv beskæftigelseseffekt og har været beskæftigelses-fremmende på flere måder: Motivationseffekten, der viser sig ved, at lediges jobsøgning stiger, når de stilles over for ret og pligt til aktivering. Opkvalificeringseffekten, som forbedrer de lediges efterfølgende beskæftigelsesmuligheder og reducerer deres afhængighed af offentlig forsørgelse. Begrænsning af udstødning fra arbejdsmarkedet. Fra faldt antallet af personer, der tilhører marginalgruppen fra godt til Overordnet set er der positive effekter af at deltage i aktivering. Analyser viser dog, at effekten varierer afhængig af redskabstype, målgruppe og hvor lang tid, der går. Samlet set har den aktive arbejdsmarkedspolitik medvirket til faldet i ledigheden fra 1993 og frem. Faldet i ledigheden kan dog ikke nødvendigvis tilskrives den aktive arbejdsmarkedspolitik alene, men også den makroøkonomiske politik og favorable internationale konjunkturer. Livslang læring Velfungerende systemer for livslang læring er en vigtig komponent i flexicurity, som skal bidrage til arbejdsstyrkens funktionelle fleksibilitet, produktivitet og beskæftigelsesmuligheder. EMCO's indikatorer følger medlemsstaternes systemer ved at opgøre det offentliges og virksomhedernes investering i livslang læring (input), deltagelsen i livslang læring (proces) og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og dermed dens status og lønniveau (output). Målt med EMCO-indikatorerne har det danske arbejdsmarkeds udvikling de sidste 20 år været præget af omfattende offentlig finansiering og bred adgang til efteruddannelse for både ledige og beskæftigede. Dette store 'input' er medvirkende årsag til, at Danmark har et af de højeste aktivitets- og deltagelsesniveauer i livslang læring i EU. Det høje aktivitetsniveau og deltagelse i livslang læring er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at en relativt stor andel af den danske arbejdsstyrke har opadgående karriere- og lønmæssig mobilitet. Øget fokus på livslang læring i den danske flexicurity-model Livslang læring er gennem de sidste årtier tillagt stigende betydning på det danske arbejdsmarked. Overenskomsterne i starten af 1990erne gav medarbejdere ret til to ugers årlig efterog videreuddannelse og omfattede anbefalinger om uddannelsesplanlægning og retningslinjer for ansattes adgang til faglig relevant uddannelse, almen kvalificering og anden uddannelse. Ligeledes er uddannelse efter arbejdsmarkedsreformen i 1994 brugt som et væsentligt middel i den aktive arbejdsmarkedspolitik til at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet i en tid med stor arbejdsløshed. I de senere år er livslang læring blevet en målsætning, der omfatter den samlede danske uddannelsesindsats, og Danmark er blandt de første EU-lande, der har udarbejdet og publiceret en national strategi for livslang læring. Voksen- og efteruddannelse spiller en vigtig rolle i den danske strategi. Siden arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde i 2002 har opkvalificering dog kun i begrænset omfang været anvendt i beskæftigelsesindsatsen. 11

12 Stor deltagelse i livslang læring og højt uddannelsesniveau Deltagelsen i livslang læring er høj i Danmark set i international sammenligning. Andelen af de årige, som indenfor de sidste 4 uger har deltaget i uddannelses- eller kursusaktivitet var i ,2%, hvilket er langt over EU-gennemsnittet (9,6%). Ligeledes ligger beskæftigedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse højt i Danmark i forhold til det øvrige EU, og den danske deltagelse steg betydeligt i 1990 erne. Omfattende offentlig finansiering af uddannelse i Danmark Danmark bruger over 8% af BNP til uddannelse, hvilket er det højeste niveau i EU, og i Danmark udgør det offentliges andel af de samlede udgifter til uddannelse 96,7% (i 2005), hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 81,2%. Dog er det offentliges andel af de samlede udgifter til uddannelse i Danmark faldet lidt siden 1995, og danske virksomheders investeringer i voksen- og efteruddannelse er steget en del siden starten af 1990erne, og i 2005 (2,7%) ligger de over EUs gennemsnit (1,6%). Set i flexicurity-perspektiv kan der argumenteres for, at den omfattende offentlige finansiering er en væsentlig årsag til, at Danmarks deltagelse i livslang læring ligger højt i forhold til andre lande. Danske virksomheders omkostninger pr. kursustime og som andel af lønomkostninger er lavere end i f.eks. Tyskland og Storbritannien. Voksen- og efteruddannelse fremmer arbejdskraftens karrieremæssige mobilitet Set i flexicurity-perspektiv kan der argumenteres for, at deltagelsen i voksen- og efteruddannelse fremmer lønmodtagernes interne og eksterne mobilitet på det danske arbejdsmarked. Effektanalyser af VEU-indsatsen viser, at hovedparten af danske arbejdspladser vurderer, at VEU indvirker positivt på medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne på arbejdspladsen (Finansministeriet, 2006). Internationale analyser viser, at sammenlignet med andre lande er der en høj andel af danske lønmodtagere, som skifter arbejdsgiver og karrieremæssigt bevæger sig opad. I Danmark har hovedparten (72,4%) af lønmodtagerne oplevet en opadgående karrieremæssig mobilitet, siden de kom ind på arbejdsmarkedet de fleste i forbindelse med skift af job (67,8%) mens 4.6% har bevæget sig opad hos samme arbejdsgiver. Moderne sociale sikringssystemer og indkomstsikkerhed Moderne sociale sikringssystemer er vigtige komponenter i flexicurity-modellen på flere måder. Dels skal de bidrage til indkomstsikkerhed for arbejdstagere og deres familier, hvad enten de er i beskæftigelse eller ej, dels skal de bidrage til, at arbejdstagere kan forene arbejdsliv og familieliv ved at sikre adgang til børnepasning, ældreomsorg, sundhedsydelser, orlovsordninger mv. Høj kombinationssikkerhed i Danmark. Danmarks beskæftigelsesandel for borgere i den erhvervsaktive alder (79% i 2007) er den højeste i EU. De danske kvinder har en af verdens højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, og den er især høj (80% eller mere) i aldersgruppen år, hvor mange af dem samtidig har ansvar for børn. En af forudsætningerne for denne høje danske beskæftigelsesandel er et udbygget offentligt velfærdssystem med adgang til børnepasning, ældreomsorg, sundhedsydelser, orlovsordninger mv., der gør det muligt at forene arbejdsliv og familieliv, 12

13 dvs. at skabe kombinationssikkerhed. Danmark ligger højt på de udvalgte EMCO-indikatorer, hvor størstedelen af danske børn er i pasningstilbud udenfor familien, og der er et bredspektret offentligt pleje- og servicesystem for ældre i Danmark. De danske udgifter til passive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (støtte) ligger over EU-gennemsnittet, hvilket understeger den relativt høje indkomstsikring i det danske dagpengesystem, der er organiseret som en bidragsfinansieret tillægsforsikring i forhold til det sociale sikkerhedsnet og offentlig subsidieret. Set over perioden er de passive foranstaltningers andel faldet fra 3,65% til 2,66%, hvilket dels afspejler den faldende ledighed fra 1994 og dels arbejdsmarkedsreformen i 1990erne, der lagde mere vægt på ret og pligt til aktivering ved ledighed. Høj indkomstsikkerhed for de lavtlønnede Danske arbejdstagere har en relativt høj indkomstsikkerhed, hvad enten de er i beskæftigelse eller ej. 5% af de beskæftigede i Danmark har en disponibel indkomst på under 60% af den nationale median indkomst, og defineres dermed at være i fattigdomsrisiko, hvilket er under EU gennemsnittet på 8%. For lavtlønnede ledige i Danmark er den marginale effektive skattesats på arbejde (lavtlønsfælden) over 90%, hvilket er det højeste niveau i EU. Den marginale effektive skattesats udtrykker, hvor meget den lediges indkomst udgør i forhold til indkomsten, som den ledige ville opnå ved at være i job. I de seneste årtier er kompensationsgraden i Danmark dog faldet, hvilket i høj grad afspejler, at lønnen generelt er steget, så kun 15% af de ledige har en kompensationsgrad på 90%, og for højtlønnede er kompensationsgraden i gennemsnit på 45%. Den danske flexicurity-model kombinerer indkomstsikkerhed med ret og pligt Det interessante træk ved den danske flexicurity-model er, at det siden starten af 1990erne er lykkedes at nedbringe ledigheden, selvom det relativt høje danske kompensationsniveau ud fra en økonomisk betragtning kan reducere lavtlønnede lediges incitament til at tage et job. En sammenlignende analyse fra OECD påviser, at der i lande som Danmark og Holland med stærk betoning af aktiveringspolitik, næsten ingen negativ beskæftigelsesvirkning er som følge af arbejdsløshedsunderstøttelse. Aktiveringspolitikken er således en central komponent, som fastholder relativt stramme rådighedsregler og incitament til at være i beskæftigelse uden at nedsætte kompensationsgraderne i dagpengesystemet og det sociale system Sammenligning med andre flexicurity-lande Flexicurity er et komplekst og multidimensionelt begreb, og derfor er det ikke muligt at rangordne lande efter 'grad af flexicurity'. Når man sammenligner den danske flexicurity-model med Sverige og Holland, som typisk også fremhæves som flexicurity-lande, viser der sig temmelig afgørende forskelle i tilgangen til flexicurity. Ser man på hver af de fire komponenter i flexicurity hver for sig, tegner der sig ud over en række fælles udfordringer og tilgange - et billede af styrker og svagheder ved de tre modeller: 13

14 Danmark investerer meget i såvel livslang læring som arbejdsmarkedspolitik, men tallene stiller spørgsmål ved effektiviteten af investeringerne. Sverige har en mere vidtgående lovreguleret ansættelsesbeskyttelse og inddragelse af arbejdsmarkedets parter, hvilket hæmmer fleksibiliteten og omstillingsevnen i økonomien. Til gengæld formår man at opnå større effektivitet i livslang læring end de andre to lande målt på deltagelse pr. investeret krone. Holland har satset på at skabe fleksibilitet gennem ikke-permanente ansættelser frem for at gøre fastansættelse mere fleksibel. Det har øget risikoen for et delt arbejdsmarked med en fastansat elite og en skare af løsarbejdere, som rekrutteres blandt kvinder og flygtninge/indvandrere, og som har vanskeligt ved at få permanent fodfæste på arbejdsmarkedet. I det følgende gengives de vigtigste resultater for hver af de fire komponenter i flexicurity. Fleksible kontraktforhold Forholdet mellem fastansatte og ansatte på tidsbegrænsede kontrakter eller deltidsansættelse er meget forskelligt i de tre lande. Danmark har i forhold til Holland og Sverige den mindste andel af de beskæftigede, som ufrivilligt arbejder på deltid eller i tidsbegrænset ansættelse. Andelen i Sverige er en halv gang større og i Holland omkring dobbelt så stor. For så vidt angår overtid er andelen af danske ansatte, som arbejder over, betydelig mindre end i Holland og Sverige. En mulig forklaring på dette, er den høje beskæftigelse blandt danske kvinder. Disse resultater kan dels forklares ved forskelle i kvindernes erhvervsaktivitet i landene, dels ved forskelle i ansættelsesbeskyttelsen. Midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser giver ikke samme mulighed for fleksibilitet i Sverige som i Holland, idet disse ansættelsesformer er betydeligt strengere reguleret end i de andre to lande. Dermed bliver overarbejde en kilde til fleksibilitet særligt for svenske virksomheder. Generelt har Danmark den laveste ansættelsesbeskyttelse. Den danske lovgivning er endvidere karakteriseret ved, at det især er beskyttelsen af fastansatte, som er mindre streng, mens beskyttelsen ved masseafskedigelser i Danmark er gennemsnitlig. Denne komponent er lidt strengere i Danmark end i Holland, men betydelig mindre streng end i Sverige. Hollands flexicurity-politikker tager især sigte på en at forbedre rettighederne for personer i atypisk arbejde, samtidig med at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet bevares. I Holland arbejder en stor del af kvinderne på deltid, hvilket giver dem mulighed for at kombinere arbejde med omsorg for familien. På trods af ændringer i den hollandske lovgivning er den lovfæstede ansættelsesbeskyttelse dog stadig stærkere for arbejdsmarkedets insidere (de fastansatte) end for vikarer og personer i tidsbegrænsede ansættelser. Virksomhederne griber derfor ofte til atypiske ansættelsesformer for at opnå større fleksibilitet. Den fleksible arbejdsstyrke består ofte af repræsentanter fra mere sårbare grupper såsom unge, etniske minoriteter og de lavt uddannede. I Sverige er ansættelsesbeskyttelsen langt mere omfattende end i såvel Danmark som Holland. Ved lov er ansættelse (for alle kategorier af medarbejdere) i princippet ubegrænset og enhver opsigelse skal være sagligt begrundet og foreligge skriftligt. Hvis opsigelse begrundes med 14

15 arbejdsmangel, skal fyring ske efter 'sidst-ind-først-ud'-princippet. Endvidere er der omfattende krav til medarbejderinddragelse i sager om omstrukturering og afskedigelse. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Ledigheden i de tre lande udviklede sig meget forskelligt mellem 2000 og Sverige har haft den højeste ledighed i hele perioden og Holland den laveste, og hvor både Hollands og Sveriges ledighed steg i perioden, faldt ledigheden i Danmark. En mulig forklaring på ledighedsfaldet i Danmark er, at der har været investeret mere i at få ledigheden ned end i de andre lande - Danmarks udgifter til arbejdsmarkedspolitiske indsatser har igennem hele perioden har ligget væsentligt over udgifterne i de andre to lande. Alle tre landes arbejdsmarkedspolitik bygger på en kombination af aktive indsatser med indkomsterstattende ydelser fra det offentlige. Som allerede nævnt, er de danske udgifter til passiv forsørgelse faldet fra et meget højt niveau i begyndelsen af 1990erne. I Holland og Sverige er udgifterne til passiv forsørgelse også faldet, men ikke så meget som i Danmark, ligesom stigningen i udgifter til aktive indsatser heller ikke har været så stor. I Sverige er udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik endda faldet mellem 2000 og I Sverige har der været et højt og stabilt niveau af antallet af personer på offentlig forsørgelse i nogen tid. For at øge udbuddet af arbejdskraft har regeringen indført politikker for at gøre det lukrativt at arbejde ved at sænke arbejdsløshedsunderstøttelsen. Samtidig er virksomhedernes sociale bidrag ved ansættelse af unge, ældre, indvandrere og personer, der har været på overførselsindkomst i mere end et år, blevet sænket med henblik på at give virksomhederne et incitament til at ansætte sårbare grupper. Stramning af sygedagpengeopfølgning har ført til, at sygefraværet nu falder for første gang i årtier, og at beskæftigelsen dermed stiger. Sverige har desuden annonceret et omfattende evalueringsprogram, som vil indeholde mål og indikatorer for udviklingen i ledighed og sygefravær samt for indsatser rettet mod personer udenfor arbejdsstyrken. I Holland lægges vægten på samarbejde mellem de institutioner, som er involveret i tilrettelæggelsen af aktive indsatser og i udbetaling af sociale ydelser samt arbejdsløshedsydelse. Modtagelsen af ydelser er i langt de fleste tilfælde forbundet med pligt til at søge efter et job eller til at følge et aktiveringsprogram. De ledige kan få bistand til jobsøgning eller blive understøttet i at gennemføre en uddannelse. Indsatser, som understøtter mobilitet og forkorter ledighedsperioder Danmarks lempelige afskedigelsesregler medfører, at det ikke er særlig risikabelt at ansætte personer med en atypisk baggrund, og derfor er der en relativt høj mobilitet mellem inaktivitet, ledighed og beskæftigelse. I Holland er der taget initiativer til at fleksibilisere og individualisere den indsats, der skal bringe personer tilbage i beskæftigelse, f.eks. et personligt reintegrationsbudget, som ledige og handicappede får stillet til rådighed og en trepartsaftale om at begrænse afskedigelsesgodtgørelser til højtlønnede medarbejdere. I Sverige fokuseres særligt på situationer med større omstruktureringer og fyringsrunder. Arbejdsgiverne betaler ind til et branchejobsikkerhedsråd, hvis opgave det er at yde hjælp til 15

16 arbejdstagere, som bliver udsat for masseafskedigelser, ligesom der for nylig er taget initiativ til uddannelse af personlige coaches, som skal hjælpe ledige med at finde job. Pålidelig og behovsorienteret livslang læring Alle tre lande ligger højt på alle indikatorer i EU's benchmarking af fremskridt i forhold til de målsætninger, som ligger i 'Education and Training 2010 Programme' (EU Kommissionen 2008c). Der er dog i alle tre lande sket et fald i deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse mellem 2000 og 2007, formentlig som resultat af den positive konjunktur i denne periode. Holland ligger betydeligt lavere på deltagelse i livslang læring end både Danmark og Sverige. De høje værdier for Danmark og Sverige skyldes dog, at flere end i Holland gennemfører grundskolen. I Danmark er den andel, som fuldfører en ungdomsuddannelse, lavere end EUgennemsnittet, mens andelen, der gennemfører en længerevarende uddannelse, er næsten ens i de tre lande. Danmark er som nævnt ovenfor det land i EU, som investerer den største andel af BNP i uddannelse hvilket er betydelige mere end både Sverige og Holland. Også virksomhederne i Danmark investerer mere i uddannelse end i de andre lande. En sammenligning mellem landene antyder derfor, at effektiviteten af danske investeringer i uddannelse er noget lavere end i de andre lande. I alle tre lande er der nu blandt de, der sendes ud i ledighed, en del, hvis kompetencer risikerer at blive hurtigt udhulede i en periode med vækst i videnintensive og teknologibaserede virksomheder. Både i Holland og i Danmark arbejdes der med vurdering og anerkendelse af realkompetencer opnået gennem alle former for læring, men udviklingen foregår temmelig ujævnt og vurderingerne bruges ikke overalt i uddannelsessystemerne. Moderne sociale sikringssystemer Det fjerde ben' i flexicurity er de moderne sociale sikringssystemer, som skal understøtte fleksibiliteten ved at give arbejdstagerne (indkomst-)sikkerhed, når de er i situationer, hvor de ikke selv kan tjene en indkomst, f.eks. ved arbejdsløshed eller sociale begivenheder, som gør, at de bliver uarbejdsdygtige i en periode eller permanent. Arbejdsløshedsunderstøttelse Alle tre lande har et system, hvor en indkomsterstattende ydelse er baseret på et delvist statsfinansieret forsikringsprincip, hvor retten til ydelsen er uafhængigt af den sidste arbejdsgiver. I Holland er ydelserne gradueret i forhold til den mistede indtægt med et meget højere loft end i Danmark. I Holland er mange sociale rettigheder yderligere knyttet til fastansættelse. Mens Danmarks udgifter til arbejdsløshedsdagpenge steg mellem 2000 og 2007, faldt både Hollands og Sveriges udgifter. For Holland er forklaringen især en kortere dagpengeperiode, mens Sveriges lavere udgifter må tilskrives den stærke ansættelsesbeskyttelse i Sverige i perioden før 2008, hvor arbejdsgiverne i realiteten løftede en del af dagpengebyrden. 'Fælder' i de sociale systemer 'Fælder' er strukturelle forhold, som fastholder personer i passiv afhængighed. Fælderne opstår, hvor en person går fra f.eks. en social ydelse til arbejde. Arbejdsløshedsfælden angiver, hvad den marginale 'skat' er på at bevæge sig fra arbejdsløshed eller inaktivitet til arbejde, 16

17 mens fattigdomsfælden for personer i arbejde angiver den marginale 'skat' på at forøge sin indkomst og dermed miste ret til indkomstafhængige ydelser (fripladser i skole og institutioner, boligstøtte etc.). Der er ikke sket nogen særlig udvikling på dette felt i nogen af landene på trods af betydeligt fokus fra såvel EU som nationale regeringer og politiske initiativer, som har haft til formål at sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Fattigdomsfælden er dog faldet en anelse i alle landene, mens arbejdsløshedsfælden kun er faldet meget lidt i Danmark og steget i de andre to lande. Holland, som ikke har så generøse velfærdsordninger, har også de mindste fælder. Børnepasning En forudsætning for, at kvinder kan deltage i arbejdsstyrken er, at de kan få deres børn passet. Danmark har langt den største dækning med dagpasning, mens dækningen blandt de tre lande er mindst i Holland. Dette billede bekræftes af, at andelen som angiver, at de forhindres i at arbejde fordi de skal passe pårørende (herunder børn), er meget mindre i Danmark end i Holland og Sverige. Hvad er sikkerhed? I både Holland og Danmark er der fælles forståelse blandt arbejdsmarkedets parter og politikere om at beskæftigelsessikkerhed (også kaldet 'transitionssikkerhed'), og indkomstsikkerhed er vigtigere end jobsikkerhed. Sociale ydelser som redskab for øgning af arbejdsstyrken Alle tre lande har gennem de seneste år haft fokus på mulighederne for at fremme integration af grupper udenfor arbejdsmarkedet ved at bruge de sociale ydelser og tilbud som instrument. Målgrupperne for indsatserne har i alle tre lande været flygtninge og indvandrere, (førtids-) pensionister, personer på sygedagpenge og handicappede. Der er i alle tre lande arbejdet med at knytte krav om arbejdsprøvning, revalidering eller aktivering til sociale ydelser Udfordringer for den danske flexicurity-model Den danske flexicurity-model er en dynamisk størrelse, der løbende skal tilpasses ændringer i samfundet og økonomien. Samtidig hviler modellen dog på en række forudsætninger, og spørgsmålet er, hvor mange og hvor store ændringer modellen kan håndtere uden, at der rykkes ved modellens grundlæggende komponenter og formål. Vi har identificeret følgende historiske, institutionelle forudsætninger for flexicurity i Danmark: Aftalemodellen, der indebærer, at arbejdsmarkedets parter har en fremtrædende rolle i reguleringen af arbejdsmarkedet. Det fleksible danske arbejdsmarked, der gør det let for virksomhederne at ansætte og afskedige medarbejdere efter konjunkturmæssige behov. Den aktive arbejdsmarkedspolitik og organiseringen af beskæftigelsesindsatsen, der sikrer ret og pligt til aktivering med central inddragelse af arbejdsmarkedets parter og a-kasserne. Det sociale sikkerhedssystem, der giver indkomstsikkerhed i tilfælde af ledighed og kombinationssikkerhed ved at stille børnepasning, sundhedsydelser mv. til rådighed for arbejdstagerne. Den høje danske beskæftigelsesfrekvens, der er særegen ved at være høj blandt både mænd og kvinder. 17

18 Den offentligt støttede livslange læring, der bidrager til et arbejdsmarked med høj mobilitet og virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Den danske flexicurity-model er karakteriseret ved, at komponenterne virker i kraft af hinanden og ved at afbalancere hinanden. At det er lykkedes at opretholde balancen skyldes i høj grad en lang tradition for at politikker, som vedrører arbejdsmarkedet, dannes gennem aftaler og kompromisser med arbejdsmarkedets parter. Den danske flexicurity-model kan derfor blive udfordret, når der bliver rykket ved komponenterne så balancen i modellen bliver skubbet. På baggrund af ovenstående forudsætninger for dansk flexicurity har vi identificeret en række potentielle udfordringer for modellen. Udfordring 1: Faldende organisationsgrad Aftalemodellen kan være udfordret på grund af de senere års faldende organisationsgrad. Jo færre medlemmer fagforeningerne har, jo mindre legitimt vil det være, at arbejdsmarkedets parter regulerer arbejdsmarkedet. Der er imidlertid to forhold, der modererer udfordringen. For det første har organisationsgraden i Danmark tidligere været lavere, end den er i dag, uden at det har ændret selvreguleringen. For det andet er der tradition for, at alle er dækket af overenskomster, uanset om de er medlemmer af en fagforening, ligesom overenskomster typisk har en afsmittende effekt på resten af arbejdsmarkedet. Det tyder altså på, at fagforeningernes rolle er legitim, selvom ikke alle er medlemmer. Udfordring 2: A-kassernes medlemsskare er faldende A-kassernes medlemsskare er også faldende, og det er en udfordring for flexicurity, fordi det mindsker indkomstsikkerheden i tilfælde af ledighed. Desuden kan et faldende medlemskab i a-kasserne ændre den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor a-kasserne har haft en fremtrædende rolle i sektor- og uddannelsesspecifik rådgivning til forsikrede ledige. Også her vil udfordringens smertegrænse i forhold til flexicurity-modellen være vanskelig at forudsige. Udfordring 3: Fra aftaler til lovgivning og EU-direktiver En central udfordring for den danske flexicurity-model er det stigende omfang af EUregulering med indvirkning på arbejdsmarkedet. EU anerkender nemlig ikke, at direktiver, som f.eks. Arbejdstidsdirektivet, kun implementeres gennem overenskomster, fordi disse ikke dækker 100% af arbejdstagerne. Derfor implementeres EU-direktiver i dag både gennem overenskomster og gennem lovgivning. EF Domstolens domme på arbejdsmarkedsområdet som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed går i retning af, at individets rettigheder og virksomhedernes etableringsret kommer før kollektive rettigheder og retten til at konflikte. Indtil nu har dommene ikke haft store direkte konsekvenser for danske forhold, men på længere sigt kan udviklingen få det, fordi den stiller spørgsmålstegn ved den danske tradition for arbejdstagernes konfliktret. Danmark har senest taget hånd om Laval-dommen ved at ændre udstationeringsloven, så konfliktretten fremgår eksplicit. Udfordring 4: Udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder Udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder i Danmark kan udgøre en udfordring for flexicurity ved at organiseringsgraden er mindre end blandt danske arbejdstagere. I takt med at der kommer flere udenlandske arbejdstagere og arbejdsgivere, forventes det, at den igangværende tendens til mindre organisering blandt danskerne bliver forstærket. Desuden er 18

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Flexicurity i Danmark

Flexicurity i Danmark En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere