OKTOBER ÅRGANG NR. 3

Transkript

1 OKTOBER ÅRGANG NR. 3

2 REDAKTØRENS LEDER Hej alle sammen. BESTYRELSEN Formand: Bitten Hollænder Bram Næstformand: Milan Falsing Kasserer: Pia Brix PR minister: Mike Pedersen Redaktør: Karina Petersen Sportsminister: Nicolas Jørgensen Bådformand: Anders Keller Barformand: Nanna Munch Arentsen Velkommen tilbage fra sommerferien, jeg håber, I har haft en god sommer og en god start på et nyt semester, også en varm velkomst til alle de nye navigatørstuderende såvel som de nye Hf-elever. Tak for en god og vellykket sportsdag med hygge og bevægelse. Nu da vi er på vej ind i de mørkere tider vil der komme nogle arrangementer i den næste tid, som jeg håber, I vil bakke op om. Alle har vel også bemærket, at vi har fået ny fredagsbar, som vi er meget glade for. Det håber jeg også I vil blive. Dette er så det første nummer af Marnav Metropolitan, som jeg udgiver. Jeg håber, at I vil tage godt imod det, og at I fortsat vil være med til at støtte op om bladet gennem artikler og andre sjove ting. KARINA SKOVGAARD Redaktør Barnæstformand: Louise Foged Larsen Suppleant: Nanna Elkrog Lyck Annoncer, kontakt: Mike Pedersen navigatorforeningen@gmail.com Forsidebillede: Louises udsigt på en arbejdsdag. Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til INDHOLD Fra rektors kontor, september Blaffetur til Caribien Besøg på Lindøværftet Sportsdag på Marstal Navigationsskole Farvel til VUC på Ærø Navigationsskolen involveret i faglig konflikt Ærø Rundt med bus Parktikpladskontor - nu i Marstal Regentpar på besøg på Ærø Maritimløbet Ærø Fra coaster styrmand til kabel superintendent Nu snakker lærerne sammen - også på tværs af skolerne Trampfart med RO-RO skib En lille historie fra 3 elever der deltog i MSSN konkerencen i Nyborg Demonstration af redningsflåde Sommerafslutning E-learning på fuld kraft frem Morfars brevkasse Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 1. november Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. MARSTAL TLF FAX OPLAG: 1400 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTAL 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, SEPTEMBER 2008 Semesteret er godt i gang. Inden vi får set os om er vi i gang med midtvejsevalueringer og så er det pludselig efterårsferie og ganske kort efter er vi igen i gang med eksaminerne. Vi er igen flere end nogensinde før, men foreløbig ser det ud til at det meste fungerer helt efter hensigten og der er plads til alle. I løbet af sommeren fik vi bygget lærerværelset om, og vi har flyttet kursussekretæren over i eget kontor. Samtidig er elevforeningens opholds- og barrum flyttet op på øverste etage i tårnet og vi har efter mange års langsom indsnigning helt aflyst rygning indendørs. På selve uddannelserne er der heldigvis ikke sket de helt store forandringer. Vi bruger stadig mange kræfter på at optimere det delvise fjernstudiekoncept i skibsførerklasserne, ligesom der sker mindre justeringer i metoder og fordeling på alle uddannelserne. Men alt i alt forholdsvis roligt på den front. Vi er selvfølgelig med i mange tiltag om rekruttering og fastholdelse og har siden 1. august arbejdet målrettet på at få Praktikpladskontoret til at fungere. Vi regnede på forhånd med at de to store hurdler ville være at få rederierne til at committe sig og derefter (eller i omvendt rækkefølge) at få de unge fra grunduddannelserne til at bruge tilbuddet. Det viste sig, at vi havde ret i vores formodninger, men stille og roligt er der flere rederier der viser egentlig interesse, og vi er blevet meget velvilligt modtaget på de grunduddannelsessteder, hvor vi har været for at snakke med de unge. Så det skal nok komme til at fungere. Kontoret drives for Søfartsstyrelsen primært af Christian Arnold med opbakning af Henrik Bisbo. Vi har netop startet Maritim Forberedelse med 10 deltagere, hvilket er langt, langt flere end normalt. Vi ville gerne tage dette som et udtryk for at rekrutteringsindsatsen virker, men tallene er helt klart for svage til at udlede nogen egentlig trend af, så vi nøjes med at glæde os over de, som er kommet. På kursussiden har der været travlt siden sommerferien både med kurser her på stedet og kurser mange andre steder. Bl. a. har der været holdt en længere serie kurser for danske lodser i Århus og vi har haft folk så forskellige steder som Ukraine, Mumbai og Næstved for at afholde kurser. E-learning afdelingen har stadig travlt med udvikling men sælger helt godt af de kurser som er færdigudviklet. Søren Vestergaard Bliv passiv medlem af Marstal Navigatørforening Kontingent: 150 KR. ÅRLIGT M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 BLAFFETUR TIL CARIBIEN Af Pia Brix Del 2. Fortsat fra nr I sidste nummer stod der lidt om hvordan jeg kom til Caribien med en sejlbåd og nogle franskmænd, der satte mig af i en marina på Tortola B.V.I.»Æv, jeg troede jeg havde købt kakaomælk til morgenmad så er det vaniljemælk, hvor klamt«. Det er bare uretfærdigt at vågne op med tømmermænd og ta en tår vaniljemælk! Og så kommer der oven i købet en og siger, båden skal udlejes, så jeg hellere må smutte! Jeg boede på en udlejningsbåd på Tortola B.V.I. De meget flinke mennesker havde ladet mig bo lige så længe jeg ville. Jeg skulle bare flytte på en anden båd når den jeg boede på skulle udlejes, men selvom der var 300 både i marinaen, flyttede jeg næsten hver dag! En reparatør, der kom ombord, syntes, det var forfærdeligt hyggeligt, at jeg boede der og syntes, han ville køre mig en tur rundt på øen, så det gjorde vi, efter han havde stillet de sædvanlige spørgsmål;»how are you? Where are you from? Are you married? Do you wanna marry me?«. Jeg sagde jeg ikke havde tid til at blive gift i dag, og det var OK for ham. Så kørte han mig til en meget fin strand og hentede mig igen om eftermiddagen. Jeg opdagede, jeg var den eneste, der ikke havde et lyseblåt håndklæde... Det var åbenbart en strand for krydstogtgæster der blev kørt derud fra skibene, så der sad jeg så og følte mig helt udenfor med mit Kaj & Andrea håndklæde! Da jeg sagde det til Royden, som han hed, så han undrende på mig og spurgte, om jeg da hellere ville have en strand for mig selv?»kan man det?«spurgte jeg.»ja sagtens«sagde Royden og dagen efter fik jeg den smukkeste strand, jeg nogensinde har set, helt for mig selv! Greg, der var en slags formand for marinaen og ham, der havde givet mig lov til at bo der, jokede med, jeg skulle betale 300$ for at overnatte og han skulle have en gave. Jeg sagde til ham, jeg ville bo gratis. Nu havde jeg jo leveret 3 både til ham og så ville han sende mig på gaden! Han troede, jeg havde tjent mange penge på det, så da det gik op for ham, jeg ikke havde fået en eneste dollar, sagde han, at lige meget hvad jeg havde brug for, skulle han nok hjælpe. Road Town er ikke lige en by, hvor man kan købe så meget, så Greg fik en flaske tabasco i gave og jeg købte et par nye klipklappere til mig selv som forsinket julegave. Roydens veninde havde koblet mig på en amerikansk familie, så der flyttede jeg over. En ret lille båd til 6 voksne syntes jeg, men Patrick, sønnen, forsikrede mig om, at der var masser af plads til mig også. Og så var vi 7. Vi sejlede, snorklede, spiste hummer og festede på en flydende bar til meget tidligt om morgenen. Da vi sejlede videre var vejret skiftet, regnbyger og blæsevejr. Greg, familiens far, havde sat alle sejl, og med sin skipperkasket og»american sailor«t-shirt var det ikke lige på sin plads at komme med forslag om at rebe syntes jeg, selvom det var temmelig sort foran os.vi fik virkelig tæsk da bygen kom, og vi var helt nede og ligge. Regnen piskede, så vi ikke kunne se noget og Gregs kone Mary skreg til Greg»are we allright?«vi fik bjerget genuaen og så var bygen ovre igen.alt var væltet på dørken og jeg tror, de fleste var lidt rystede. Det er underligt som nogle amerikanere ikke ved ret meget om resten af verden; far Greg, som stod der og styrede og havde boet mange år på sin båd i New York og hvis største ønske var at sejle over Atlanten, anede ingenting om den del af verden han så gerne ville sejle over til. Han var meget imponeret over, jeg havde sejlet over for sejl, men måske troede han jeg var flygtet. Som jeg tolkede de spørgsmål, han stillede, troede han, Danmark var et kommunistisk uland, hvor man hverken hørte amerikansk musik, kunne købe hvad man ville, eller tjente ret mange penge. Jeg tror ikke, det lykkedes mig at give ham et rigtigt billede af Europa, men jeg håber, han en dag selv kommer herover og ser. Da jeg afmønstrede virkede de alle sammen meget bekymrede og ville give mig penge, så jeg kunne klare mig og nu skulle jeg huske at besøge dem i N.Y. og sejle ugentlig kapsejlads med dem i deres egen båd. Jeg tog en færge fra Tortola via St. John, hvor paskontrollen var, til St. Thomas. Den rare pas-kontrollør ville ikke lukke mig ind i U.S.A, når jeg ikke havde en adresse på det sted, jeg skulle bo. Godt så! Jeg gav ham en adresse på et dyrt hotel Roydens veninde, Lisa, havde givet mig, og så var han glad. Han mente dog, det ville være umuligt for mig at finde et ledigt sted at bo; alt var optaget. Jeg slap fri af alle taxidriverne på havnen og kom med en bus til Charlotte Amalie. En meget rar dame fortalte mig, hvor jeg kunne finde et par marinaer og billige hoteller. Mens vi snakkede, var der en, der prikkede mig på skulderen. Det var Philip fra Schweiz. Han vidste udmærket, hvor umuligt det var at finde billig overnatning på St. Thomas, så han tilbød mig halvdelen af hans værelse; han skulle alligevel flyve klokken 04 næste morgen. Sådan er det altid, når man rejser. Når det hele er noget lort og man tror, man skal overnatte på stranden eller i en baggård, sker det altid, at noget meget uventet dukker op. Så var den første nat i hvert fald sikker. Jeg tror, Philip syntes, det var mærkeligt at tilbyde en tilfældig»hjemløs«husly, og det er også bare det dummeste ikke at vide, hvor man skal sove om natten, men her var jeg heldig, faktisk to gange.anden gang var da vi stod ud af bussen og en meget stor coca-cola-truck kom kørende over for rødt, lige da vi gik over vejen! Det var meget tæt på, at jeg var endt der flad og klistret ind i cola! Et par dage efter mærkede jeg et jordskælv; underlig fornemmelse. Det var underligt at gå rundt i gader med danske navne og så alligevel ikke forstå, hvad de hed, når de lokale udtalte dem. Jeg prøvede at lære et par stykker af dem at sige det rigtigt. Jeg havde ikke det store held med det, men det var meget sjovt. Om aftenen blev jeg inviteret på karaoke af besætningen på et skib i havnen. Hold kæft, hvor det lød forfærdeligt, men vi havde det fantastisk sjovt. Man får hurtigt nok af Charlotte 4 MARNAV METROPOLITAN

5 Amalie, eller i hvert fald alle de cruisegæster, der er der. Tre dage om året er der ingen cruiseskibe inde, men normalt kommer der mellem 4 og 10 hver dag! Gaderne bliver spærret af når butikkerne er åbne og så er det helt umuligt at sparke sig frem for mennesker. Ikke lige noget for mig, så jeg gik lidt rundt i de små hyggelige gader bagved og så ikke en eneste turist, men en del meget flotte kamæleoner. Bagefter fik jeg også at vide, at det skulle man aldrig gøre, for man ville bare blive skudt eller voldtaget. En af de sælgere, der står og trækker folk ind fra gaden, kom åbenbart i tanke om, at jeg var en ekstrem dårlig kunde, da jeg en dag gik forbi og han sagde:»gold, silver bla bla arh, you know!«og så grinede han. Jeg lærte ham at sige Dronningensgade og Amalienborg og da jeg kom tilbage senere, kunne han stadig huske det. Hans guldfortænder med $-tegn glimtede bag hans store smil, mens han prøvede at sælge sine Skagenure til nogle andre. Alle er så flinke her. Buschaufføren kan finde på at køre en helt ned til stranden, fordi man spørger om vej og så er folk meget gæstfrie og ligeglade med hvad andre folk tænker om dem. Tænk hvis min mor havde spillet reggae for fuld udblæsning i bilen og siddet og skrålet med, mens børnene hoppede og sang på bagsædet. Jeg tror nok, provinsnaboerne havde kigget en del og tænkt hun ikke var rigtig klog, eller meldt hende for vanrøgt af børn. Men hvor ville det have været fantastisk!! Det kunne man lære noget af. Alle er så glade og ubekymrede. Jeg flyttede ud på den anden side af øen til to amerikanske studerende. De studerede marinebiologi på universitetet, men det meste at deres tid gik med at surfe, mountainbike og køre vildt på de små jordveje i 4-hjulstrækkere. Vi boede så langt ude, at jeg måtte gå flere kilometer forbi nogle sultne hunde for at komme op til en vej, hvor man så kunne blaffe hen til en bus. Ellers skulle jeg køre med de andre kl. 06 om morgenen. Huset var kæmpestort med swimmingpool og lå lige ned til vandet, så der hyggede jeg mig og slappede af sammen med de to kamæleoner, der boede lige uden for vinduet i et træ. Ret tit faldt den ene ned fordi de ikke kunne finde ud af, at gå forbi hinanden på grenene. Så kiggede den op for at se om nogen havde set det, prøvede at lade som ingenting og så undrende ud, som om den ikke forstod, hvorfor den pludselig stod på jorden. Jeg havde købt en flybillet til St. Lucia, jeg havde en halv aftale med en kammerat om at mødes, men vidste ikke, om han var dér. Det var en flot tur hen over øerne. Damen bagved kom om til mig, fordi hun var nervøs og hun spurgte om hun måtte holde mig i hånden. Jeg forstod ikke meget af hvad hun sagde, men vi fik alligevel hyggesludret lidt. SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN 5

6 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Kursusplan - åbne kurser 2008 Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr ,-. Starter: 10. november. Specialkursus for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: 17. november. Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,-. Starter: 24. november Specialkursus for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4½ dage): Pris kr ,- Starter: 20. oktober. Transport af farligt gods i tørlastskibe + færger (2½ dage) Pris k ,- og i færger (3 dage): Pris kr ,-. Starter: 15. december. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 3. november. Chemical Tanker Opdatering (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 8. december. Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage): Pris kr ,-. Starter: 3. november. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 20. oktober. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,-. Starter: 27. oktober. GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 3. november. ROC: (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 27. oktober. Ice navigation (4 days): Max 9 persons: Pris kr ,-. Starter: 24. november. On Board ECDIS (Varighed cirka 4 5 dage): Pris kr ,- pr. døgn pro rata for en besætning. Kontakt os venligst for nærmere oplysninger om dette kursus. ECDIS kursus (4 dage) (max 10 deltagere): Pris kr.7.660,-. Starter: 17. november. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 27. oktober. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 10. november. Bridge Team Management i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 8. december. Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Team Management genopfriskningskursus (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: Aftales med skolen. Der tillægges ikke moms på ovenstående priser. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Tilmelding kan også ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Yderligere oplysninger: Kursusafdelingen direkte: Telefon Telefax: Vi starter skipperuddannelse og uddannelsen til seniorofficer (skibsfører) i januar og august 2009 For studerende, der ikke opfylder kravet om 10. klasse starter Marstal Navigationsskole forberedelsesklasse (12 uger) den 9. marts 2009 således, at man i august 2009 kan starte på sætteskipperuddannelsen eller skibs fører - uddannelsen. 6 MARNAV METROPOLITAN

7 BESØG PÅ LINDØVÆRFTET Af Nanna Lyck Mandag d. 1. sept drog alle fra 3. årgang fra HF-søfart samt håndværks - lærer Johan Kock, af sted med færgen fra Marstal kl. 8.20, afsted mod Lindø værft. Der var meget stille blandt os elever, sådan en tidlig mandag morgen. På den anden side, i Rudkøbing, holdt der en privat lejet bus som skulle køre os til Lindø. Som tiden gik, kom humøret højere op, jo tættere vi kom på værftet, for der var ikke rigtig nogen af os, der havde set det tæt på før, og vi havde heller ikke rigtig nogen ide om, hvad vi skulle se. Jo tættere vi kom på værftet kunne man så småt begynde at ane de store kraner, og man fik en fornemmelse af, hvor stort stedet egentlig er. Vi ankom til Lindø omkring kl , hvor vi blev godt modtaget ved indgangen. Vi gik over i foredragssalen, hvor vi fik en sandwich samt noget at drikke, og her fik vi informationer om selve værftet, dets historie og de tidligere skibe de nu engang havde bygget og sendt ud gennem gabet. Det var nogle store tal der blev præsenteret, og de var ikke nemme at forholde sig til. Nu ventede vi spændt på at komme ud på området for at se arbejdsmiljøet og det kommende skib som snart sejles ud gennem gabet. Vi blev vist rundt på værftet og så forskellige afdelinger, vi så blandt andet deres svejserobotter der svejser lejdere sammen, hvor der kun står en mand og holder øje. Vi fik også forklaret, hvordan værftets største svejserobot fungerer, det er 12 robotter i en kæmpemæssig ramme der svejser de åbne sektioner. Det sparer værftet op til 60 medarbejder, at have sådan en robot, det er fascinerende at det kan lade sig gøre. Som sidste punkt på dagsordnen nåede vi endelig til det store skib der lå ved udrustningskajen, som vi alle havde set langt efter, på rundvisningen tidligere. Det var en af Mærsks nybygninger, skibets navn er endnu ikke offentliggjort endnu, så det vides ikke, men dog fik vi et hint om at Lindø værft er nået til M-skibe i Mærsk container skibe, så der var gang i gætterierne. Nu skulle vi på inspektion, vi skulle rundt og se skibet fra for til agter, det var en større rejse vi var kommet på, lejder op og trappe ned. Vi kom blandt andet ned i et af lastrummene hvor nogle af de mange containere kan blive sænket ned, denne type skibe vi var om bord på kan have plads til fods containere. Herefter bevægede vi os ned i maskinen, hvor vi så de kæmpestore stempler, hestekræfter, det er slet ikke til at forestille sig. Vi var også inde at se maskinkontrolrummet, og derfra var der nogle af os der kom ud i ingeniørgangen, en gang fra for til ag ter. Vi blev vist rundt i det meste af apteringen, hvor vi fik et lille indblik i, hvor stor en forskel der er på et aspirantkammer og kap - tajnens kammer. Vi så også kabyssen og messen, der var mange ting at forholde sig til og at se på. Til sidst endte vi på broen, der var mange knapper og styrepulte og der var omkring 53 meter fra den styr - bord til bagbord brovinge. Så skulle der trækkes noget frisk luft, og det blev der gjort på toppen af dette store prægtige skib, nemlig på Monkey Island, øverst oppe. Der var sus i den, og ude på brovingen var der 60 meter ned, vi havde bevæget os i løbet af 1½ time omkring 12 etager op. Udsigten var fantastisk, nu kunne man virkelig få en fornemmelse af hvor stort det egentlig er,»det er for vildt«, det var kun det man kunne høre blandt vores gruppe på 25 elever. Det er svært at forstille sig at dette skib skal stå parat til at sejle ud gennem gabet den 6. oktober 2008, da der ikke helt var styr på ledningsnettet, og forskellige andre ting, det så næsten umuligt ud at det kan lade sig gøre, men vi ser frem til dåben og en stor begivenhed når Lindø værft atter sender et sødygtigt skib ud på verdenshavene. Til slut en stor tak til Mærsk for at give os denne mulighed og en god oplevelse, vi fik ved at se skibet og Lindø værft. Vi er glade for den tillid der blev vist os og tiden der blev sat af til at give os en rigtig god dag og en oplevelse af noget så stort og så funktionelt at man ikke kan forestille sig det, som vi nok ikke vil glemme foreløbig. Det var et godt initiativ som kun blev positivt modtaget hos alle på holdet. Rise Sparekasse Tlf Så er kursen sat sat..... ALT I ANTENNER OG PARABOLER & TV CENTER ApS EGET SERVICEVÆRKSTED KONGENSGADE MARSTAL MARNAV METROPOLITAN 7

8 SPORTSDAG PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Af næstformand Milan Falsing Endnu et nyt skoleår er skudt i gang, og med det, er endnu en ordentlig flok unge mennesker gået i gang med hver deres uddannelser, på enten navigationsskolen, eller HF-Søfart. Det at skulle flytte kan være svært nok i sig selv, men at flytte til en ø, midt ude i»ingenting«.. Det kan for nogen godt være et gigantisk skridt at tage! Vi havde derfor i bestyrelsen snakket frem og tilbage om, hvordan vi kunne bringe lidt»fællesskab«ind, klasserne og vi unge imellem, og vi kom frem til, at en sportsdag, hvor folk fik lov til at bruge deres kroppe (unge har jo notorisk meget energi... siger de kloge), kunne være alle tiders mulighed. Vi, i arrangørgruppen, startede derfor med planlægningen af sportsdagen allerede inden sommerferiens begyndelse, og vi brugte mange timer, både morgen, middag og aften, på at få alle tråde bundet sammen, så vi forhåbentligt kunne få det hele stablet på benene inden deadline. På trods af en noget sen annoncering af selve dagen, og den efterfølgende fest, var der bred opbakning fra særligt HF ere, men navigatørerne formåede da at stille et enkelt hold, til selve dagen. Da selve dagen oprandt, var vi derfor en noget spændt arrangørgruppe, der i den grad glædede os til at se hvordan det hele tog sig ud. Og det gik over al forventning! Allerede inden de første kampe gik i gang, troppede talrige studerende op, med både en lille en til ganen, og festlig påklædning.. Selv to katte dukkede op, og hjalp til at bringe stemningen op på et helt andet niveau! (Se billede, af de to yndige hunkøn, som i den grad viser at det ikke kun er»kedelige sømænd«der bor på Ærø!) Vejret var også med os, eftersom det var strålende solskin hele dagen, og det gav også rigeligt med arbejde til vor to Barmaids, Nanna og Louise, der i dagens anledning var korrekt klædt i sportens tegn! Desværre måtte HF erne hurtigt sande, at de hersens navigatører ikke helt var sådan at spøge med, så på trods af talrige råb om skandale, snyd og deslige, både overfor undertegnede (ekstremt fair) dommer, og holdene imellem, løb navigatørernes ene hold med førstepladsen! Til det skal dog lyde, at HF erne viste god teamspirit ved indimellem at»låne«en spiller eller to ud til navigatørerne Så samlet set, var det et blandet hold, der modtog folkets hyldest, ved den efterfølgende præmieoverrækkelse! Efter selve sportsdagen gik der nogle timer, hvorefter et brag af en fest gik i gang. Diskoteket ENZO fik stemningen helt op under de ellers trætte sportsudøvere. Festen var velbesøgt, og vel nok den mest larmende der har været på skolens område, i nyere tid! Da den sidste var gået hjem, og det sidste bord sat på plads, kunne vi i bestyrelsen se tilbage på det som vi betegner som en succes. Vi, i bestyrelsen, er utroligt glade for den store opbakning som I, fra skolerne, viste på denne dag, og vi håber, I havde det mindst lige så sjovt som vi! På arrangørgruppens og bestyrelsens vegne. Vi vil samtidigt gerne benytte lejligheden til at takke vores sponsorer, uden hvem dagen overhovedet ikke var blevet til; 2-tal - Kopa Radio - SuperBrugsen Marstal - Tuborg - Pubben ved Tony - Miele - Nordkysten - Underhuset - Dampskibsselskabet Norden - Sydbank - Danske Bank Fiona Bank. 8 MARNAV METROPOLITAN

9 FARVEL TIL VUC PÅ ÆRØ 27. juni var store tude- og smiledag på P. E. Pålssonsvej 1 i Marstal. Klokken 11 om formiddagen var det tid til den årlige translokation, hvor der skulle tages officiel afsked med årgangen af HF-søfarter med de karakteristiske blå studenterhuer, flot omkranset af båndet med signalflagene. Alle bestod og godt for det! Der var taler ved bl.a. Ærøs borgmester Jørgen Otto Jørgensen, uddeling af både bog - gaver og check for højeste gennemsnit ved Danske Banks Marstal afdeling og selvfølgelig den officielle tale ved Brian A. Johansen, hvor temaerne blandt andet var glæden ved at kunne juble og evnen til at begå sig i den stadigt mere og mere globaliserede verden som dimittenderne nu skulle begive sig ud i. Efter den officielle del var der den obligatoriske fotografering og et let traktement inden alle kunne begive sig hjem for at skifte til festtøjet og således velklædte deltage i aftenens afslutningsfest der for første gang, men absolut ikke sidste, blev afholde i VUC s åbne og lyse aula. STØT VORE ANNONCØRER de støtter os! MARNAV METROPOLITAN 9

10 NAVIGATIONSSKOLEN INVOLVERET I FAGLIG KONFLIKT Af Nis Kørner Onsdag den 11. juni var navigationsskolen (indirekte) involveret i en faglig konflikt, idet de strejkende sygeplejerske lånte travaljen og lavede en happening ved at sejle op gennem Marstal Havn, for at gøre opmærksom på dem selv og deres sag. Primus motor for arrangementet var Susanne Grube, der udover at være sygeplejerske også er formand for Marstal Kajakklub, og derfor som den eneste var lidt hjemmevant med vand og robåde. Efter en kort instruktion i»how to do«og udlevering af redningsveste steg 9 sygeplejersker om bord i travaljen og bemandede årene. I samme øjeblik som vi gav los kom der en heftig byge med masser af luft, så denne artikels forfatter fandt det mest fornuftigt lige at tage turen med om til havnen, indtil de gode damer havde fået lidt styr på åretagene frem for at sende dem ud på de vilde vover alene, midt i et forblæst hav hvor færgen i øvrigt også var på vej ind ad renden. Men de kom forbavsende hurtigt efter det, så inden vi nåede flydedokken gik det helt godt. Da vi nåede Sønderrenden steg jeg af og overlod roret og kommandoen til Susanne Skolens travalje bemandet med strejkende sygeplejersker- Grube, som med stor autoritet førte skuden med de roende sygeplejerske videre på deres færd. I stedet for tælle takten med kommandoen»rororo«, lavede Susanne det hurtigt om til:»15% mer15% mer15% mer«maritim LITTERATUR Spørg os vi har erfaringen Hvilket gav ekstra kraft til åretagene. Da jeg var nået tilbage til jollehavnen ved Ebbes Bådebyggeri gik jeg og rodede med at montere en ny lænsepumpe i jollen»karin«, da travaljen igen stod havnen ind, og jeg skal love for at der var kommet styr over sagerne. Susanne fik dem både til at skodde på årene i den ene side og ro frem i den anden, samt bakke båden på plads mellem pælene flot klaret. Vi fik rigget af og lagt redningsveste på plads, hvorefter de strejkende fortsatte videre til fagligt møde; men alle gav udtryk for, at de havde haft en god formiddag. Og sidst men ikke mindst: Dagen efter var»the breaking news«i TVavisen, at sygeplejerskerne havde fået en ny overenskomst og indgået forlig med sundhedskartellet, hvilket betød, at de strejkende sygeplejersker, efter to måneders konflikt, var tilbage på jobbet kun to dage efter deres»travalje-happening«så det var da noget der virkede! IVER C. WEILBACH & CO. A/S Toldbodgade København K Tlf Fax nautical@weilbach.dk SIDSTE FRIST for indlevering af stof til næste nummer er 1. NOVEMBER MARNAV METROPOLITAN

11 ÆRØ RUNDT MED BUS Af Nanna Munch og Louise Larsen Når der starter et nyt semester, hører der også en bustur til. Dette semester faldt busturen d. 5. september klokken I år havde vi lavet lidt om på vores rute, men vi startede, som vi plejer på Dunkær Kro. Her var den lille kro fyldt op med glade og unge mennesker. Hvordan den gamle kro semester efter semester kan holde til, at der kommer så mange folk på én gang, er og bliver en gåde for os. Da vi kørte derfra igen, var stemningen allerede helt i top, alle de friske piger og fyre sad og sang vores traditionelle fællessange. På vej til Søby oplevede vi en besynderlig ting. Buschaufføren stoppede lige pludselig, fordi han hørte et lille bump. Vi gik ud og kiggede. Alle bagagerummene var lukkede, men da vi åbnede manglede nogle kasser med drikkevarer. Hvor de dog var blevet af, kunne vi ikke lige regne ud. Men da en flink mand med plæneklipper havde set os i nød, kunne han pege hen mod svinget. Og sandelig Der var de forsvundne kasser dukket op. Hvordan de var havnet der, lader vi stadig blive en gåde. Men vi fik samlet de sørgelige rester op og så kunne vi komme videre. Om Gud var indblandet, ved vi heller ikke, men mon ikke Han havde en finger med i spillet, da det skete lige overfor en kirke. Vi lavede et stop i Søby, hvor vi ved havnen nød det gode vejr og den flotte udsigt, inden vi vendte næsen tilbage mod Marstal. Tilbage i Marstal gav Kongensgade 34 (en cafe red.) en lækker burger og senere bød de også på live musik for dem som havde lyst. Cafe 34 er jo et nyt tiltag på busturen og det var en meget stor succes. Om aftenen kunne vores medlemmer gå på vores lokale kro og diskotek og få en gratis øl. Så busturen var en succes igen i år. Vi takker for en god bustur og tak for gæstfriheden ved dem, som vi besøgte. PRAKTIKPLADSKONTOR - NU I MARSTAL Af Navigationslærer og praktikpladskontorbestyrer Christian Arnold Med effekt fra d. 1. aug. driver Mar - stal Navigationsskole nu et praktikpladskontor efter aftale med Søfartsstyrelsen. Formålet med Praktikpladskontoret er at formidle hyre til ubefarne skibsassistenter der ønsker at videreuddanne sig til skibsassistent eller navigatør. Desuden formidles Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! hyre til personer der ønsker at få praktiktid med maskintjeneste med henblik på at blive uddannet skibsmaskinist. Formålet med praktikpladskontoret et at sikre at de unge mennesker der afslutter den grundlæggende sø - fartsuddannelse på en søfartsskole eller et skoleskib opnår den nødvendige sejltid til at komme videre i uddannelsessystemet, desuden skal Praktikpladskontoret sikre, at de unge mennesker bliver i erhvervet og ikke forsvinder efter den første udmønstring. Praktikpladskontorets opgave er således at formidle kontakt mellem den enkelte ubefarne skibsassistent og et rederi. Alle ubefarne skibsassistenter der ønsker videre uddannelse opfordres hermed til at tage kontakt til Praktikpladskontoret. Alle rederier der forhyrer ubefarne skibsassistenter i deres skibe opfordres hermed til at tage kontakt til Praktikpladskontoret. Med venlig hilsen Praktikpladskontoret Marstal Navigationsskole Ellenet 10, 5960 Marstal praktikkontor@marnav.dk Christian Arnold direkte, tlf.: Henrik Bisbo direkte, tlf.: SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. MARNAV METROPOLITAN 11

12 REGENTPAR PÅ BESØG PÅ ÆRØ Af Bitten Hollænder Bram Den 16. september var der stor ståhej her på Ærø. Det var nemlig dagen, hvor dronningen og prinsegemalen skulle tilbringe en hel dag på øen. Selvom de ikke skulle besøge navigationsskolen, skulle de da ikke helt snydes for Marstal Navigatørforening. For hvilken bedre anledning end regentbesøg Fanen skal da ud og luftes et smut. Som sagt så gjort. Forberedelserne startede lidt inden selve dagen, da det vist var noget tid siden foreningens fane har mødt lidt Brasso. Så jeg måtte ofre en gammel t- shirt og et par timers knofedt. Mandag aften skulle vi fanebærere så øve til den store dag. Og det var nu nemmere sagt end gjort. Der er ikke så meget plads i Ærøskøbing Havn, så der var lavet to planer, hvis nu vind og vejr skulle forbyde Dannebrog at gå ind i havnen. Så vi skulle først stille op det ene sted og dernæst det andet sted. Der var mellem 16 og 20 faner i det hele og vi skulle klemmes ind mellem afspærringer og velkomstkomiteen. Men det lykkedes til sidst og så kunne vi jo kun vente spændt til tirsdag morgen. Tirsdag morgen var vi klar i Ærøskøbing og det viste sig, at vi kunne bruge plan nr. 1, da vejret tillod Dannebrog at komme ind i havnehullet. Det er første gang jeg ser skibet»live«og jeg må da også tilstå, at det er et meget flot skib. Eller i hvert fald det man kunne se fra kajen. Jeg havde lidt på fornemmelsen at jeg nok ikke måtte komme ombord. Men jeg prøvede nu heller ikke på det. Men skibet kom langs og dronningen gik ned på kajen. Hun fik hilst på alle de fine folk (deriblandt vores egen kontor-lis) og så inspicerede hun også faneborgen. Og hun så meget tilfreds ud. Straks efter det, gik hun ombord igen og min udsendte medstuderende Louise og jeg så vores snit til at smutte tilbage til undervisningen igen. Det var meget planlægning for kun ca. 5 minutter i dronningens nærvær, men alligevel meget sjovt at være med til at opleve. Hun havde jo en hel ø at se til og jeg min navigationsundervisning. Næste gang skulle jeg måske spørge om hun ville bytte 12 MARNAV METROPOLITAN

13 MARITIMLØBET ÆRØ 2008 Af Jan Gudmundsson Maritimløbet Ærø blev igen en succes. I år var der mange tilrejsende, så løbet vokser stille og roligt. Det er kun glædeligt, at folk har lyst til at motioner og deltage i motionsløbet. Igen blev det Kent Nørmark, som kom først i mål. Endda meget overbevisende både ved natløbet fredag og om lørdag i ½ maraton. Der var mange flotte sponserede gevinster, som løbsdeltagerne trak lod om. I år blev det Søren Thybøl fra 5. Semester, der vandt et weekend ophold for 2 personer på Hotel Ærø Strand, som var sponseret af Hotel Ærø Strand. Fra løbskomiteen skal der lyde en tak for den store opbakning og en særlig tak til sponsorerne. Vores hovedsponsor Fionia Bank, Deloitte, Ærø Brand, Hotel Ærø Strand samt fra Det Blå Danmark: Rederiet Erria, Søassuranceforening Ærø, Ærøfærgerne og Marstal Navigationsskole. Resultater og billeder kan ses på Sponsorerne findes på Støt dem, de støtter os. LÆS SØFART PÅ NETTET - med det hele På Søfart Online finder du: - Søfart, som du kender det med alle artikler, billeder og annoncer - Søfart, ældre udgaver - Billedgallerier Hjemmesiden og Søfart Online opdateres hver fredag kl På Søfart Online kan du: - Søge efter artikler i alle tilgængelige udgaver af Søfart - Printe valgte artikler i printvenlig udgave - Vælge mellem forskellige abonnementstyper - Bestille og betale finder du på MARNAV METROPOLITAN 13

14 FRA COASTER STYRMAND TIL KABEL SUPERINTENDENT Af Louise Windelboe Her er en lille historie om at skabe kommunikation mellem lande v.h.a. skibe, plove og optiske kabler. Beretningen kommer fra en coaster styr - kvindes synspunkt, hvis eneste forudgående viden om kabler går på dem, der bruges i husholdningen. Projektet»Greenland Connect«har ej fået meget omtale og dog fylder det en del på verdenskortet. De optiske kabler, der er omkring 4,741 km af i alt skal forbinde Grønland med Island og Newfoundland med 4 segmenter som kortet viser. Kablerne skal ploves ned til 1500 meter vand. Resten skal overflade lægges. Der er flere skibe involveret i projektet, men her drejer det sig om det gode skib»mærsk Responder«. Her har jeg de sidste to måneder væ - ret ansat som Deputy Offshore Su - per intendent og dette til trods for at jeg ingen erfaring har med kabler eller lignende. I min hidtidige 5 årige karrierer som navigatør har jeg blot sejlet som enestyrmand på diverse coaste re og en enkelt sandpumper så dette nye job er interessant i mere end et aspekt. Jeg mønstrede skibet i Calais i Frank - rig midt i den danske sommervarme, men forud for dette var der nogle indledende øvelser med helikopter - udspring i England, der skulle gennemføres. Grunden til dette var at skibet har en helikopterplatform og crew change med helikopter kan forventes. Kurset var spændende, men hold da op hvor var der grimt i denne gudsforladte grå by nær Teeside. Især når man aldrig havde været i England før og havde forventninger om at landskabet ville være ala»nothingham«fra Robin Hood filmene. I Calais skulle skibet ombygges fra blot at være supply skib og til at blive et egentlig kabelskib. Dette indebar at en masse nyt udstyr skulle placeres rundt omkring på dækket og samtidig skulle der lastes 2832 kilometer kabel og 33 repeatere (signal forstærkere). Lastningen af kablerne foregik på gammeldags manér ved at nogle franske drenge rendte rundt og kvejlede kablerne op i tankene i døgndrift. De første par dage gav jeg ca. 90 håndtryk til folk fra alverdens lande og der skete hele tiden en masse omkring mig og rundt på skibet med folk, der rendte frem og tilbage. Jeg prø - vede dog at koncentrere mig om at lære den faste besætning at kende, der bestod af 59 mænd (Læs MÆND, ikke mand). De virkede nu alle sammen 14 MARNAV METROPOLITAN

15 flinke og livlige og det var skønt at være i et miljø hvor der var plads til smil og grin. Der var en masse nye procedurer og standarder, der skule implementeres og ham, der var ansat til at lære mig og mine kolleger op (fra hhv. Indien og Færøerne) kom fra Australien og da vores højre hænder (surveyerne) kom fra Malaysia blev der talt engelsk på mange sjove måder. Uden at gå for meget i detaljer og nævne for mange fremmede fag - udtryk vedrørende mit job, kan jeg fortælle at den første uges tid gik med at gå rundt på dækket og prøve at finde hoved og hale i kablerne mv. og lære at skrive de rapporter osv. som der kræves. Et par gange blev der dog også tid til at cykle rundt og nyde den franske charmerende kystby. Vi afgik Calais efter ca. 14 dages lastning og ombygning for at drage Nordvest på til øen Portland i England hvor der ventede nogle reservedele. Jeg fik tid til at cykle rundt i et par timer og opdagede det England som jeg havde forestillet mig. I modsætning til Teeside, der var et industriområde og gråt og kedeligt, var der i Portland grønt og frodigt og meget bakket. Jeg fik skrabet mig op på toppen af en af bakkerne og kunne nyde en flot udsigt udover øen, der i øvrigt var rigt belagt med fængsler. Vi afgik igen samme aften for at sætte kursen mod Cork i Irland hvor det meste af besætningen skulle skiftes. Undervejs lavede vi nogle kabeløvelser og simulerede rigtige udlægninger og fik testet udstyret. Disse øvelser satte en hel del på plads for mig og gav en meget bedre for - ståelse for hvordan det hele ville komme til at foregå og hvad mit job rent faktisk bestod af. Det består i at få alle enheder til at spille sammen i samme tempo således at kablet kører ud i et flow uden at sprænge eller kvejle sig op på havbunden. Enhederne består først og fremmest af et skib, der skal flyttes, dernæst af et 20 hjulet spil, der spytter kablet ud fra tanken hvor der står et par filippinere og holder øje med at der ikke kommer knuder på kablerne, tre malaysiske surveyere, der holder øje med havbundsforhold og nogle plov operatører, der styrer ploven på bunden af havet. En plov lyder måske mærkeligt til søs, men det kaldes den og princippet er da også det samme som med en plov på en bondegård. Den ligner dog mest af alt en af de her»robocop«transformere som min lillebror legede med som barn, der kunne forvandle sig fra bil til robot. Vores»transformer«er bare på stør relse med et lille hus. Vi ankom til Cork en tidlig morgen og havde en virkelig smuk indsejling lige som man forestiller sig Irland skal være. Da jeg først skulle på vagt klokken 12 stod jeg klar med cyklen da landgangen blev sat og væk var jeg. Jeg cyklede syv km til en lille charmerende by og handlede lidt musik mm. Flot og frisk cykel tur. Tilbage på skibet og passe min vagt, der mest bestod af at kontrollere noget bestilt gods. Klokken var der ikke mere at lave ombord og jeg tog med nogen af de andre besætningsmedlemmer ud at strække ben i kulturens tegn. Vi sejlede til midnat og da jeg ikke er ansat som navigatør kunne jeg blot krybe på køjen og sove til næste morgen. En herlig dag i Irland blev det til og jeg skal helt klart tilbage engang med cykel og telt og pubcrawle mig gennem landet. Kursen blev sat til at krydse Nordatlanten med St. Johns på New Foundland som destination hvor kabeludlægningen skulle starte fra. Undervejs kunne jeg så fornøje mig med at lære de ca. 50 nye navne på den nye besætning at kende, som egentlig er mit hold. Jeg selv var påmønstret noget tid før for at få et forhåndsindblik i kablernes verden. Som nævnt var stemningen ombord rigtig god og man kunne mærke at folk glædede sig til at komme i gang med kabellægningen. Desuden var der meget socialt liv ombord, hvilket MARNAV METROPOLITAN 15

16 var en stor kontrast til coasterne hvor man jo som enestyrmand (som navnet beskriver) er åh så ene og alene det meste af døgnet. Da der ikke var fjernsyn på kamrene på denne moderne Mærsk damper, måtte man jo nøjes med at gå ind i en af skibets to biografer og nyde samværet med folk fra alverdens lande. Kunne man hidse sig op til lidt konditionstræning stod fitness rummet til rådighed døgnets 24 timer og jeg selv havde været dernede og knokle løs hver dag. Det var det eneste sted hvor der måtte spilles højt musik da folk jo arbejdede på skiftevagter. Her nød jeg at lukke mig inde i min egen lille verden og cykle en tur til fra Ommel til Ærøskøbing for fulde knald. Skulle man herefter få brug for en kølig dukkert kunne man tage en tur i swimmingpoolen. Og skulle man virkelig give den gas kunne karaoke anlægget på A-dækket kraftigt anbefales. Det var så underholdningsmulighederne ombord og så til forplejning og service: Rengøring på kammer hver dag og trængte tøjet til at blive vasket satte man det i en pose udenfor døren og et par timer senere lå det på kammeret rent og nystrøget. Har over - vejet at prøve samme koncept der hjemme, men det bliver nok ved overvejelsen. Maden var upåklagelig, i hvert fald hvis man spurgte en blegfed dansker som jeg. Udover at englænderne havde sat krav om at der skulle være pomfritter 3 gange dagligt og filippinerne skulle have ris tre gange dagligt var maden multikulturel og frugt var der masser af. Traditionen tro blev der naturligvis lavet lagkage ved hver fødselsdag og dette til stor glæde for mig, da jeg godt kan lide rigtig meget lagkage. Som vi nærmede os Canada, faldt temperaturen og isbjergene kunne spottes i horisonten. Dette gjorde overhovedet ikke noget når man til gengæld så massevis af grindehvaler springe ud og ind af havoverfladen og sprøjte vand støv op i luften et ubeskriveligt smukt syn. Indsejlingen til St. Johns var helt fantastisk. Der var meget tæt tåge og det havde der været det sidste døgn. Radaren viste land ret forude, men intet kunne ses. Først da vi var midt i indsejlingen lettede tågen og der dukkede nogen kæmpe bjerge op på hver side. Et smukt syn. Og så blev der varmt! Det sidste døgns tid havde der været koldt og vi havde alle regnet med at denne temperatur ville fortsætte når vi kom langs kaj og af samme grund havde maskinafdelingen slukket for airconditionen. Således skulle det dog ikke gå på dagen hvor et af de vigtigste møder ombord skulle holdes. Varmen kom bag på os alle og for eksempel havde en af surveyerne fra Hawaii været ude at købe varmt tøj da han kun ejede shorts og Hawaii skjorter Fredagsbarens leverandør af fadøl 16 MARNAV METROPOLITAN

17 og franskmanden, der lige var ankommet mødte op i en stor strikket sweater. Så det var de perfekte rammer for det første møde hvor alle de høje herrer fra land skulle deltage. Sådan sad vi 22 mennesker på broen og kampsvedte. Tre møder hvor de sidste ting kom på plads inden det for alvor skulle gå løs med kabeludlægningen og et par løft af ploven blev det til den dag. Om aftenen gik jeg ud og spiste med et par andre besætningsmedlemmer. Dagen efter blev landgangen sat til kl så efter aftensmaden var jeg den, der var på vej over alle bjerge på en cykel, venligst udlånt af Mærsk. Har forresten også fået kedeldragt af Mærsk da der ikke var andre i min størrelse. Der gik dog ikke lang tid før at Mærsk logoet på ryggen blev klistret over af en stribe gaffa tape. Der er vel grænser for hvad man skal have hængende på ryggen. Desuden er det jo aldrig af vejen med lidt humor og selv Mærsk folkene kunne da heldigvis se det sjove i det. Nå, da jeg havde fundet ud af hvilken side man kørte i, i dette land satte jeg kursen mod det højeste bjerg indenfor synsvidde. Det var stejlt, men utrolig flot med søer i bjergene. Mødte to canadiske turister, der spurgte mig om vej. Det var ikke meget hjælp jeg kunne give dem, men vi fik os en god sludder alligevel. Hvor er de dog flinke og åbne de canadiere. Oppe fra toppen havde jeg en fin udsigt udover indsejlingen og havnen hvor Responder lå. Og jeg kunne tydeligt se den tåge, der gjorde at man først kunne se klart efter indsejlingen. Så et skib sejle ud og da det ramte tågen forsvandt skibet totalt. Vel tilbage på skibet og tidligt i seng. Da jeg vågnede næste morgen Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S MARNAV METROPOLITAN 17

18 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 18 MARNAV METROPOLITAN

19 havde jeg udsigt til en smuk fjord som vi skulle ind i bunden af for at starte landendingen af kablet. Men det går sjældent som præsten prædiker og halvvejs mod målet fik vi en lille lækage i en af kranerne og måtte vende om. Så vi lavede en ko-vending og satte atter kursen mod St. Johns hvor vi ankom næste formiddag. Reparatørerne fra land kunne»desværre«ikke blive færdige samme dag så vi måtte blive natten over. Nu skal man jo ikke græde over spildt mælk så jeg og det meste af besætningen udnyttede tiden ved at gå en tur op i den charmerende by. På billedet ses de charmerende huse, der i øvrigt er byens varetegn. Responder i bunden. Næste morgen var jeg den første levende person på broen. Jeg satte noget musik på broen og gik i gang med dagens rapport. En times tid efter kom folkene på dækket og da hr. kaptajn kom på broen synes han at dæksfolkene også skulle nyde godt af musikken, så han tændte for højt - talerne på dækket og så kunne Amy Mcdonald høres ud over hele skibet og fillipinerne tog en vals. Op ad formiddagen trængte jeg til lidt frisk luft så jeg tog en tur med Mærsk folkene ud og afprøve deres Mand Over Bord båd i den bjergfyldte havn. Inden afgang kl havde jeg tid til at spadsere en tur rundt i byen og nyde den sidste fred, civilisation og faste grund under fødderne inden jeg afmønstrer. Vi afgik som planlagt og satte atter kursen mod bunden af floden. Næste morgen tidlig fik vi endelige connected kablet til landstationen. Det foregik ved at en lille båd kom og hentede en tovende, der var koblet på kablet og påsat en masse bøjer (billederne) for at tovet ikke skulle synke. På stranden blev kablet trukket videre til landstationen og da det hele var blevet testet og godkendt kunne vi sætte vores plov i vandet og påbegynde den egentlige mission. Forinden operationen havde der naturligvis været en masse forberedelser, bl.a. havde filippinerne pustet 700 bøjer op og splejset 700 øjer til bøjerne. Og hver gang man gik forbi mens de pustede råbte de»happy birthday«(balloner jo). Så det var en kæmpe forløsning endelig at komme i gang og glæden og spændingen kunne spottes i besætningen øjne. I løbet af de første 13 dage siden vi startede kabeludlægningen fik vi lagt 90 km kabel ud af de ca km der er til Nuuk. Vi sejlede i gennemsnit 1 km/t så det gik stille og roligt Og så fandt jeg ud af hvad mit job gik ud på. Prioriteringen hed: kabel, papir, besætning. Men plov folkene kørte ploven på bunden, spilfolkene kørte kablet igennem spillet, test folkene testede kablet løbende, manden i tanken holdte øje med at der ikke kom knuder på kablet og Mærsk styr - mændene flyttede damperen. Og så længe det hele kørte havde jeg ikke andet end en rapport, der skulle laves og det havde jeg 12 timer til så der var rigelig tid til at sætte sig ind i tingene. Min vagt gik fra 12 middag til midnat så jeg havde hele morgenen til af gå i motionscenter og hvad jeg ellers kan finde på og endda få en hel nattesøvn, hvilket jo var en luksus i forhold til coasterne. Hvis der gik noget galt var det mit ansvar at tage kontrollen og tage en beslutning. Havde selvfølgelig Offshore manageren at støtte mig op ad, ligesom styrmændene havde en skipper. Hvis solen skinnede, gik jeg ud på dækket og kunne holde øje med kablet mens jeg nød synet af det øde bjerglandskab, der strakte sig så langt øjet rakte. Alt imens dukkede en hval op i ny og næ og blæste vandstøv op i luften. På broen var de fire malaysiske surveyere, der holdte øje med havbundsforhold og gav mig informationer og i øvrigt skrev alle de events ned, der skete i løbet af dagen så jeg blot skulle copy/paste det til min rapport (i øvrigt noget man som fjernstuderende har en del erfaring i ). Så var der et par kunderepræsentanter der gik rundt som observatører og som havde enormt meget erfaring indenfor denne verden. Ellers gik en stor del af min vagt med at gå rundt i de forskellige afdelinger og snakke med folk, tilse at alt foregik som det skulle og holde humøret oppe på besætningen. Jeg har nu også altid ønsket mig at være party officer på et kabelskib. Hermed slutter beretningen om projektet»greenland Connect«. Jeg ville såmænd meget gerne have været med undervejs til Grønland og være med under hele projektet. Men der er en skole, der også skal passes og desuden har jeg en kollega, der sikkert også gerne vil ud og tjene nogle penge. Næste påmønstring kommer til at ske på Grønland, herefter går turen til Island hvor kablerne skal lastes over i det overtagende skib. Næste projekt er i Middelhavet, så måske en fortsættelse følger. For resten er vi nu blevet hele to kvinder ud af de 59 mænd og med en fordobling indenfor 2 måneder går det da støt fremad. En kop the på agterdækket i den New Foundlandske fjord mens der kigges efter kabler og hvaler. Det smørrede grin kommer af tanken om at det er utroligt hvad en sætteskipper uddannelse fra Marstal Na vigationsskole kan bruges til Nem adgang til fremtiden Marstal Navigationsskole Vælg sætteskipperuddannelsen MARNAV METROPOLITAN 19

20 I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.