Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre"

Transkript

1 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 1 Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre

2 Baggrund Almen praksis har - sammen med sygehuse og kommuner ansvaret for den patientrettede forebyggelse 1. En vigtig del af denne indsats er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, som i et vist omfang kunne være undgået. Denne analyse ser på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser, som er to typer af indlæggelser, der generelt regnes for uhensigtsmæssige, jf. boks 1, i sammenhæng med almen praksis. Benchmarkinganalyser af regioner og kommuner har vist relativt stor variation i forekomsten af akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. I og med, at almen praksis også har en rolle i forhold til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, er det interessant at sammenligne (benchmarke) forekomsten af akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre (5+ år) på tværs af almen praksis også. I denne benchmarking bliver forekomsten af de to typer indlæggelser justeret for forskelle i patientsammensætning mellem praksis og for forskelle, der sandsynligvis skyldes tilfældige praksisvariationer. Dermed sikres et mere sammenligneligt grundlag, jf. boks og bilag. Med henblik på at afdække, om visse karakteristika for praksis, herunder fx praksistype, har særlig positiv indflydelse på forekomsten af akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser, belyses sammenhængen med udvalgte praksiskarakteristika og de to typer indlæggelser. Derfor vil analysen til sidst se på karakteristika for praksis med relativt høj/lav forekomst af indlæggelserne og desuden den generelle sammenhæng mellem praksiskarakteristika og forekomsten af de to typer af uhensigtsmæssige indlæggelser. Hovedresultater Der er relativt stor forskel på forekomsten af uhensigtsmæssige indlæggelser på tværs af almen praksis - selv når der tages højde for patientsammensætning og statistisk tilfældige variationer. Det gælder særligt for akutte genindlæggelser. Der ses således en betydelig forskel i genindlæggelsesfrekvensen, selv efter justering for patientsammensætning og tilfældig variation. 1 pct. af almen praksis havde en genindlæggelsesfrekvens på under 5,7 pct. for perioden 1-1, mens 1 pct. havde en frekvens på over 9, pct. (justeret). For de forebyggelige indlæggelser er forskellen mindre betydelig, men der er fortsat forskel. For 1 pct. af almen praksis var andelen af ældre borgere med en forebyggelig indlæggelse på under 11, pct., mens 1 pct. havde en justeret frekvens på over 13,5 pct. (justeret). Der kan ikke påvises nogen sammenhæng mellem udvalgte praksiskarakteristika og forekomsten af uhensigtsmæssige indlæggelser. Der ses således ikke at være nogle af de udvalgte karakteristika, der har særlig positiv indflydelse på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. 1 Dvs. indsatser med det formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer. Se Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 15, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og KL, 15. Side

3 Boks 1. Akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser En akut genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen (somatisk) finder sted tidligst fire timer og inden 3 dage efter primærindlæggelse (somatisk). Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit Indlæggelsen må ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose som hoveddiagnose. En forebyggelig indlæggelse er en indlæggelse, hvor indlæggelsesdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. Boks. Benchmarking i analysen Til benchmarking af forekomsten af genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser anvendes en statistisk model, der både justerer for forskelle i patientsammensætning (risikojustering) og forskelle i forekomsten, der sandsynligvis skyldes tilfældige variationer også kaldet statistisk støj (reliabilitetsjustering). Modellen er i de senere år i stigende grad blevet anvendt til bl.a. benchmarking og profilering af hospitalers kvalitet. Det gælder både i videnskabelige og offentlige sammenligninger af kvalitet 1. Modellen er særligt relevant på områder, hvor et lavt antal observationer pr. hospital (f.eks. operationer) kan medføre relativt store tilfældige variationer i data. Reliabilitetsjusteringen sikrer - overført til denne benchmarkinganalyse - at forekomsten af genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser justeres ind mod tet af alle praksis. Graden af justering afhænger af, hvor meget usikkerhed, der er om den enkelte almen praksises tal. For almen praksis med høj usikkerhed (lav reliabilitet) vil forekomsten blive justeret mere end for praksis med lav usikkerhed (høj reliabilitet). Usikkerheden kan beregnes statistisk og afhænger foruden antallet af observationer (indlæggelser/borgere) af variationen i forekomsten mellem praksis og inden for den enkelte praksis. 1 Se fx: Dimick JB, Ghaferi AA, Osborne NH, Ko CY, Hall BL, Reliability Adjustment for Reporting Hospital Outcomes With Surgery, Ann Surg. 1, Statistical issues in assessing hospital performance, The COPSS-CMS White Paper Committee, 1. Forekomsten af akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt almen praksis Indledningsvist beskrives kort variationen i (ujusterede) akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre (5+ år) på tværs af almen praksis, dvs. den faktiske observerede variation før de statistiske justeringer for patientsammensætning og tilfældige variationer i forekomsten, jf. boks. I perioden 1-1 var den lige genindlæggelsesfrekvens (andel akutte genindlæggelser ud af alle indlæggelser) blandt ældre på 7,7 pct. på tværs af almen praksis, jf. tabel 1. 1 pct. af almen praksis havde en genindlæggelsesfrekvens på under,5 pct., mens 1 pct. havde en frekvens på over 1, pct. I samme periode var den lige andel ældre, som blev indlagt med mindst én forebyggelig indlæggelse, på 1,7 pct. på tværs af almen praksis. 1 pct. af almen praksis havde en andel på under 9,1 pct., mens 1 pct. havde en andel på over 1,7 pct. Der er således betydelig variation for begge typer af uhensigtsmæssige indlæggelser. Side 3

4 Tabel 1. Akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt 5+ årige, almen praksis niveau, 1-1, pct. 1 pct.- fraktil Nedre kvartil Median Øvre kvartil 9 pct.- fraktil Gennemsnit Akutte genindlæggelser 1,5, 7,7 7,7 9,3 1, Forebyggelige indlæggelser 9,1 1, 1,3 1, 1,7 1,7 Kilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR. 1 Andel indlæggelser i perioden, som fører til en akut genindlæggelse (5 + årige). Andel borgere (5+ år) med mindst én forebyggelig indlæggelse i perioden. Benchmarking af akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser i almen praksis I det følgende præsenteres resultaterne af benchmarkingen for de to typer uhensigtsmæssige indlæggelser, dvs. de justerede resultater, jf. boks. Genindlæggelsesfrekvensen for 1-1 varierede fra under pct. til over 1 pct. på tværs af almen praksis, når der er justeret for patientsammensætningen og tilfældig variation, jf. figur 1. 1 pct. af almen praksis havde en justeret genindlæggelsesfrekvens på under 5,7 pct., mens 1 pct. havde en justeret frekvens på over 9, pct. Dvs. der er en forskel på minimum ca. procentpoint i genindlæggelsesfrekvens mellem almen praksis i disse to grupper, og for nogle praksis var genindlæggelsesfrekvensen således det dobbelte af andres. 159 praksis havde desuden en justeret genindlæggelsesfrekvens, som statistisk sikkert var under tet for alle praksis, mens 55 svarende til over en tiendedel - havde en frekvens over tet, jf. figur. De resterende 1.51 praksis i analysen adskilte sig ikke statistisk sikkert fra tet. Benchmarking viser således betydelig forskel i genindlæggelsesfrekvensen, selv efter justering for forskelle i patientsammensætning (køn, alder, komorbiditet, indlæggelsesdiagnose, liggetid og indlæggelseshistorik) og tilfældige variationer mellem almen praksis. I bilag 1 er en tilsvarende benchmarking vist for 1+ årige borgere. Den justerede genindlæggelsesfrekvens varierede her fra under 3 pct. til over 9 pct. på tværs af almen praksis. Side

5 Figur 1. Akutte genindlæggelser blandt 5+ årige, efter almen praksis, 1-1, justeret 1, andel indlæggelser, som fører til akut genindlæggelse, pct... Figur. Akutte genindlæggelser blandt 5+ årige for almen praksis over/under tet, 1-1, justeret 1, andel indlæggelser, som fører til akut genindlæggelse, pct praksis med lavere andel end 55 praksis med højere andel end tet pct. fraktil 9 pct. fraktil Gennemsnit Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR, Anm.: Analysen omfatter i alt over 1.5 almen praksis. Sundhedsdatastyrelsen. 1 Justeret for køn, alder, komorbiditet (Charlson indeks), diagnose og liggetid Anm.: Figuren omfatter de almen praksis, som ligger statistisk sikkert ved primærindlæggelse, indlæggelseshistorik samt reliabilitet. over/under tet af alle praksis. Analysen omfatter i alt over 1.5 almen praksis. 1 Justeret for køn, alder, komorbiditet (Charlson indeks), diagnose og liggetid ved primærindlæggelse, indlæggelseshistorik samt reliabilitet. Den lige andel borgere (5+ år), som blev indlagt med mindst én forebyggelig indlæggelse i 1-1, varierede fra under 1 pct. til over 1 pct. jf. figur 3. 1 pct. af almen praksis havde en justeret andel på under 11, pct., mens 1 pct. havde en justeret frekvens på over 13,5 pct. Efter justering for forskelle i borgersammensætning (køn, alder, civilstand, komorbiditet og indlæggelseshistorik) og tilfældige variationer mellem almen praksis, ses altså fortsat forskelle mellem praksis i andelen af forebyggeligt indlagte. I nogle tilfælde er forskellen på over procentpoint. 39 praksis havde desuden en justeret andel af borgere med forebyggelig indlæggelse, som statistisk sikkert var under tet, mens 9 - svarende til omkring 3 pct. - havde en andel over tet, jf. figur. De resterende 1.77 praksis i analysen adskilte sig ikke statistisk sikkert fra tet. Side 5

6 Figur 3. Forebyggelige indlæggelser blandt 5+ årige, efter almen praksis, 1-1, justeret 1, andel 5+ årige med mindst én indlæggelse, pct. Figur. Forebyggelige indlæggelser blandt 5+ årige for almen praksis over/under tet, 1-1, justeret 1, andel 5+ årige med mindst én indlæggelse, pct praksis med lavere andel end tet 9 praksis med højere andel end pct. fraktil 9 pct. fraktil Gennemsnit Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR, psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Analysen omfatter i alt 1.75 almen praksis. Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Analysen omfatter i alt 1.75 almen praksis. 1 Justeret for køn, alder, civilstand, komorbiditet (Charlson indeks), 1 Justeret for køn, alder, civilstand, komorbiditet (Charlson indeks), indlæggelseshistorik samt reliabilitet. indlæggelseshistorik samt reliabilitet. Praksiskarakteristika og uhensigtsmæssige indlæggelser For at belyse sammenhængen mellem udvalgte praksiskarakteristika og omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser, ses i det følgende på praksiskarakteristika for praksis med højeste og laveste indlæggelsesfrekvens ifølge benchmarkingen. Inddelt efter praksistype (solo, solo m. samarbejde, dele og kompagniskab) adskiller de 5 pct. af praksis med laveste justerede frekvenser af uhensigtsmæssige indlæggelser sig ikke væsentligt fra de 5 pct. af praksis med højeste justerede frekvenser, jf. figur 5. Side

7 Figur 5. Praksistype for 5 pct. praksis med højeste/laveste genindlæggelsesfrekvenser/andel borgere med forebyggelig indlæggelse, 1-1, pct pct. højeste 5 pct. laveste 5 pct. højeste 5 pct. laveste Akutte genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Solo Solo-samarbejde Dele Kompagniskab Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR. Anm.: Praksiskarakteristika er primo 1. For enkelte praksis var det ikke muligt at tilknytte praksiskarakteristika. Regionsklinikker er inkluderet i kompagniskabspraksis. Heller ikke for de øvrige udvalgte karakteristika - salderen for læger i den enkelte praksis samt, hvorvidt praksis uddanner læger eller ej er der udprægede forskelle mellem de to grupper af praksis, jf. figur og 7. Egentlige statistiske analyser viser desuden, at der generelt ikke er sammenhæng mellem praksiskarakteristika og uhensigtsmæssige efter justering for patientsammensætning og øvrige praksiskarakteristika. Konkret er disse analyser foretaget ved at inkludere praksiskarakteristika i den statistiske model anvendt i benchmarking-analysen (se boks samt bilag 3 for resultater). Side 7

8 Figur. Gennemsnitsalder for læger for 5 pct. praksis med højeste/laveste genindlæggelsesfrekvenser/andel borgere med forebyggelig indlæggelse, 1-1, pct. Figur 7. Uddanner læger (ja/nej) for 5 pct. praksis med højeste/laveste genindlæggelsesfrekvenser/andel borgere med forebyggelig indlæggelse, 1-1, pct pct. højeste 5 pct. laveste 5 pct. højeste 5 pct. laveste pct. højeste 5 pct. laveste 5 pct. højeste 5 pct. laveste 1 Akutte genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Akutte genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Under 5 år 5-5 år 55- år 5+ år Ja Nej Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR. psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR. Anm.: Praksiskarakteristika er primo 1. For enkelte praksis var det ikke Anm.: Praksiskarakteristika er primo 1. For enkelte praksis var det ikke muligt at tilknytte praksiskarakteristika. muligt at tilknytte praksiskarakteristika. Hvis man udelukkende ser på de praksis, som ifølge benchmarking-analysen ligger statistisk sikkert over/under tet af praksis, er der heller ikke store forskelle på praksiskarakteristika. Blandt praksis med genindlæggelsesfrekvens over tet er andelen af solopraksis 3 pct., mens andelen af solopraksis er 5 pct. blandt praksis med en frekvens under tet, jf. figur. Kompagniskabspraksis udgør henholdsvis 5 og 9 pct. blandt de to grupper. Med hensyn til forebyggelige indlæggelser udgør de tilsvarende andele henholdsvis 1 og 13 pct. samt 1 og 7 pct. 3 Gennemsnitsalderen for læger samt andelen af uddannelsespraksis eller ej er desuden nogenlunde ens for praksis over/under tet, jf. figur 9 og 1. 3 Kompagniskabspraksis udgør en relativt stor andel i disse opgørelser, fordi de har flere tilmeldte borgere end øvrige praksistyper, hvilket medfører, at flere statistisk sikkert kan placeres over/under tet. Side

9 Figur. Praksistype for praksis, som ligger over/under tet mht. genindlæggelses-frekvens og andel borgere med forebyggelig indlæggelse, 1-1, pct Over Under Akutte genindlæggelser Over Under Forebyggelige indlæggelser 1 Solo Solo-samarbejde Dele Kompagniskab Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR. Anm.: Se bilag for identifikation af praksis over/under tet. Praksiskarakteristika er primo 1. For enkelte praksis var det ikke muligt at tilknytte praksiskarakteristika. Regionsklinikker er inkluderet i kompagniskabspraksis. Figur 9. Gennemsnitsalder for læger for praksis, som ligger over/under tet mht. genindlæggelses-frekvens og andel borgere med forebyggelige indlæggelse, 1-1, pct. Figur 1. Uddanner læger (ja/nej) for praksis, som ligger over/under tet mht. genindlæggelses-frekvens og andel borgere med forebyggelige indlæggelse, 1-1, pct Over Under Over Under Over Under Over Under Akutte genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Akutte genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Under 5 år 5-5 år 55- år 5+ år Ja Nej Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR. svære psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR. Anm.: Se bilag for identifikation af praksis over/under tet. Anm.: Se bilag for identifikation af praksis over/under tet. Praksiskarakteristika er primo 1. For enkelte praksis var det ikke muligt Praksiskarakteristika er primo 1. For enkelte praksis var det ikke at tilknytte praksiskarakteristika. muligt at tilknytte praksiskarakteristika. Side 9

10 Bilag 1: Benchmarking af almen praksis genindlæggelser blandt 1+ årige borgere Figur A. Genindlæggelsesfrekvens blandt 1+ årige, efter almen praksis, 1-1, justeret 1, pct. Figur B. Genindlæggelsesfrekvens blandt 1+ årige for almen praksis over/under tet, 1-1, justeret 1, pct praksis med lavere andel end t 3 praksis med højere andel end 1 1 Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 15) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. psykiske lidelser (RUKS), Sygesikringsregisteret og CPR, 1 Justeret for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, komorbiditet (Charlson Sundhedsdatastyrelsen. indeks), diagnose og liggetid ved primærindlæggelse, indlæggelseshistorik Anm.: Figuren omfatter de almen praksis, som ligger statistisk sikkert samt reliabilitet. over/under tet af alle praksis. 1 Justeret for køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning, komorbiditet (Charlson indeks), diagnose og liggetid ved primærindlæggelse, indlæggelseshistorik samt reliabilitet. Side 1

11 Bilag : Metodebeskrivelse Analysepopulation for akutte genindlæggelser Analysepopulationen af indlæggelser er afgrænset på følgende vis: Indlæggelser/borgere Indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse i perioden 1-1 Bopæl i Danmark på indlæggelsestidspunktet 5+ år eller derover på indlæggelsestidspunktet Borgere med færre end indlæggelser i perioden 1-1 (korrektion for registreringsmæssige forhold) Ekskl. raske ledsagere Indlæggelser, hvor det var muligt at tilskrive et gældende ydernummer på indlæggelsestidspunktet ud fra oplysninger i Sygesikringsregisteret Almen praksis Praksis med mindst én indlæggelse i hvert af årene 1-1 Praksis med over 3 indlæggelser og over genindlæggelser i perioden 1-1 I analysepopulationen indgår dermed 91.7 indlæggelser og 1.5 praksis. Analysepopulation for forebyggelige indlæggelser Borgere 5+ årige borgere med bopæl i Danmark pr. 1. januar 1 Tilknyttet samme praksis i perioden 1-1 Alment praktiserende læger (praksis) Praksis med over 3 5+ årige borgere og over borgere med forebyggelig indlæggelse i perioden 1-1 I analysepopulationen indgår dermed borgere og 1. praksis. Statistisk analyse Model Den afhængige binære variabel i analysen af genindlæggelser er, hvorvidt en indlæggelse fører til en akut genindlæggelse (ja/nej). Den afhængige binære variabel i analysen af forebyggelige indlæggelser er, hvorvidt en borger i perioden 1-1 bliver indlagt med en forebyggelig indlæggelse (ja/nej). Der er i benchmarkingen anvendt hierarkisk logistisk regression til at modellere sandsynligheden for genindlæggelse/forebyggelig indlæggelse, Y i,j = 1, hvor praksis- effekten indgår som random intercept. Side 11

12 Første niveau i den nærværende hierarkiske model, i, er indlæggelse/borger, mens andet niveau er praksis, j (med indlæggelser/borgere indlejret i praksis). Modellen kan skrives som: logit[pr(y i,j = 1 x i, μ j )] = β 1 + β x i,j + μ j + ε i,j hvor x i,j er en vektor af indlæggelses- og borgerkarakteristika, μ j ~N(, σ ) er praksis random effect og ε i,j er et residualled. Der justeres for følgende indlæggelses- og borgerkarakteristika i modellen for genindlæggelser: køn alder komorbiditet (Charlson indeks) arbejdsmarkedstilknytning (primære tilknytning i 1-års-periode før indlæggelse, kun 1+ årige, jf. bilag 1) indlæggelsesdiagnose (primærindlæggelsen) liggetid (primærindlæggelsen) anden indlæggelse op til et år før primærindlæggelsen Der justeres for følgende indlæggelses- og borgerkarakteristika i modellen for forebyggelige indlæggelser: køn alder civilstand komorbiditet (Charlson indeks) indlæggelse i perioden 9-11 (, 1 eller +) På baggrund heraf genereres de empiriske bayesianske estimater (EBE), μ j, (også kaldet shrinkage estimatoren), som er de risiko- og reliabilitetsjusterede effekter af de enkelte praksis. Denne teknik trækker estimatet for en praksis ind mod den lige genindlæggelsesfrekvens/andel borgere med forebyggelig indlæggelse ( shrinkage ), hvor omfanget af shrinkage er proportionel med reliabilititen af hver praksis. Reliabiliteten er et mål for præcision og afhænger af den enkelte praksis stikprøvestørrelse og omfanget af variation i genindlæggelser/forebyggelige indlæggelser mellem og inden for praksis. EBE kan på den baggrund betragtes som det bedste estimat for den sande praksis- effekt. På baggrund af 95 pct.-konfidensintervallet for μ j grupperes praksis efterfølgende i tre grupper: 1. praksis, hvor sandsynligheden for genindlæggelse/borger med forebyggelig indlæggelse er over : ±1,9 σ μ j >. praksis, hvor sandsynligheden for genindlæggelse/borger med forebyggelig indlæggelse er under : ±1,9 σ μ j < Side 1

13 3. praksis, hvor sandsynligheden for genindlæggelse/borger med forebyggelig indlæggelse ikke afviger fra : 1,9 σ μ j +1,9 σ μ j Justerede frekvenser/andele ved marginal standardisering Efterfølgende beregnes ved marginal standardisering på baggrund af den estimerede model den justerede genindlæggelsesfrekvens/andel borgere med forebyggelig indlæggelse for hver af praksis identificeret som over/under. For en praksis, k, beregnes denne på følgende vis: 1. Lad alle indlæggelser/borgere i analysepopulationen høre under praksis k i kontrafaktisk scenarie.. Beregn den forudsagte sandsynlighed for genindlæggelse for hver indlæggelse: Pr (Y i,k = 1) = eβ 1 +β x i,k +μ k 1+e β 1+β x i,k +μ k 3. Beregn tet af de forudsagte sandsynligheder svarende til det vægtede af sandsynlighederne over fordelingen af borger- og indlæggelsesfaktorer, x i,j. 3. kan fortolkes som den andel af indlæggelser, der fører til genindlæggelser (andel borgere med forebyggelige indlæggelse), såfremt alle indlæggelser/borgere i analysepopulationen hørte under praksis k, efter risiko- og reliabilitetsjustering. Eftersom 3. beregnes over den samme fordeling af borger- og indlæggelseskarakteristika for hver praksis, kan tallene sammenlignes mellem praksis. Teknikken svarer dermed til en regressionsbaseret direkte standardisering, hvor standardpopulationen i dette tilfælde er analysepopulationen. Se f.eks. C. J. Muller og R. F. MacLehose, Estimating predicted probabilities from logistic regression: different methods correspond to different target populations, International Journal of Epidemiology, 1, 1-9. Side 13

14 Bilag 3: Estimater fra hierarkisk logistisk regression (praksiskarakteristika) Tabel A. Sammenhæng mellem praksiskarakteristika og genindlæggelse blandt 5+ årige, justerede 1 odds ratios og 95 pct. konfidensinterval (KI). Praksistype Solo vs. solo-samarbejde Solo vs dele Solo vs kompagniskab Solo-samarbejde vs. dele Solo-samarbejde vs. kompagniskab Dele vs. kompagniskab Uddannelsespraksis Udd. ej læger vs. udd. læger Lægers salder 5-5 år vs. 55- år 5-5 år vs. 5+ år 5-5 år vs. <5 år 55- år vs. 5+ år 55- år vs. <5 år 5+ år vs. <5 år Odds ratio Nedre KI Øvre KI 1, 1, 1,1,9,9 1,,99,95 1,3,93, 1,,9,,99 1,1,9 1,7 1,,9 1, 1,,97 1,,9,9 1,,93,,9,9,93 1,3,93,,9,95,9 1, 1 Justeret for øvrige praksiskarakteristika samt følgende patientkarakteristika: køn, alder, komorbiditet (Charlson indeks), indlæggelsesdiagnose (primærindlæggelsen), liggetid (primærindlæggelsen) og anden indlæggelse op til et år før primærindlæggelsen. Justeringen er foretaget via hierarkisk logistisk regression med praksis som tilfældigt intercept, jf. bilag. Statistisk signifikante odds ratio (p<,5) er markeret med fed. Anm.: En odds ratio på 1, angiver, at der ikke er forskel på indlæggelser inden for de to praksiskarakteristika, der sammenlignes, i forhold til risiko for genindlæggelse. En odds ratio større (mindre) end 1, angiver, at indlæggelser inden for førstnævnte praksiskarakteristika har en overrisiko (underrisiko) for genindlæggelse i forhold til sidstnævnte praksiskarakteristika. Såfremt 1, er indeholdt i konfidensintervallet, er sammenhængen ikke statistisk signifikant (p<,5). F.eks. ses, at der for indlæggelser blandt 5+ årige tilhørende praksis med lægelig salder på 5-5 år er en marginalt mindre risiko for genindlæggelse (odds ratio=,93) end for indlæggelser blandt 5+ årige tilhørende praksis med lægelig salder på < 5 år. Forskellen er statistisk signifikant, idet 1, lige netop ikke er indeholdt i konfidensintervallet (,-,9). Side 1

15 Tabel B. Sammenhæng mellem praksiskarakteristika og forebyggelige indlæggelse blandt 5+ årige, justerede 1 odds ratios og 95 pct. konfidensinterval (KI). Praksistype Solo vs. solo-samarbejde Solo vs dele Solo vs kompagniskab Solo-samarbejde vs. dele Solo-samarbejde vs. kompagniskab Dele vs. kompagniskab Uddannelsespraksis Udd. ej læger vs. udd. læger Lægers salder 5-5 år vs. 55- år 5-5 år vs. 5+ år 5-5 år vs. <5 år 55- år vs. 5+ år 55- år vs. <5 år 5+ år vs. <5 år Odds ratio Nedre KI Øvre KI,97,93 1, 1,,9 1, 1, 1, 1,5 1,3,99 1, 1, 1, 1,1 1,1,9 1,7 1,1,99 1,3 1,3 1, 1,5 1,,9 1,,99,95 1,,99,9 1,3,9,93 1,,97,9 1,1 1 Justeret for øvrige praksiskarakteristika samt følgende patientkarakteristika: køn, alder, civilstand, komorbiditet (Charlson indeks) og indlæggelse i perioden Justeringen er foretaget via hierarkisk logistisk regression med praksis som tilfældigt intercept, jf. bilag. Statistisk signifikante odds ratio (p<,5) er markeret med fed. Anm.: Se anmærkning til tabel A. Side 15

Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog

Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 26 Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog Baggrund Denne analyse belyser forskelle i andelen af borgere,

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 215 Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft 1. Baggrund og hovedresultater Komorbiditet blandt kræftpatienter

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Sammenhæng mellem karakteristika for almen praksis og antal kontakter i praksis

Sammenhæng mellem karakteristika for almen praksis og antal kontakter i praksis Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 16 Sammenhæng mellem karakteristika for almen praksis og antal kontakter i praksis Sammenhæng mellem karakteristika for almen praksis

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Triple Aim Analyse. Geriatrisk Team

Triple Aim Analyse. Geriatrisk Team Triple Aim Analyse Geriatrisk Team Nære Sundhedstilbud Regionshuset Viborg November 2015 Indledning Der har i perioden 01.06.14 til 01.06.15 været indsamlet data for en interventions- og kontrolgruppe

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008

Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008 Genindlæggelser af ældre i Danmark 28 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 29; 13(2) Genindlæggelser af ældre i Danmark 28 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Forebyggelse af indlæggelser

Forebyggelse af indlæggelser Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Publikationen

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg Udvikling af den danske HSMR model DSKS årsmøde den 5. januar Malene Cramer Engebjerg Program Konstruktion af datasæt Prediktionsmodellen Validering af prediktionsmodel Udregning af HSMR med prediktionsmodel

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 16 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

Kronikeropfølgning i almen praksis fokus på borgere med KOL og type-2 diabetes

Kronikeropfølgning i almen praksis fokus på borgere med KOL og type-2 diabetes Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 16 Kronikeropfølgning i almen praksis fokus på borgere med KOL og type-2 diabetes Baggrund og formål Almen praksis spiller en væsentlig

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Med udgangspunkt i resultatindikatorrapporten fra Region Sjælland, for aktivitetsbestemt medfinansiering, er denne rapport

Læs mere

Nationale kvalitetsmål. Dokumentation

Nationale kvalitetsmål. Dokumentation Nationale kvalitetsmål Dokumentation Indhold Forord... 3 Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage... 4 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL... 5 Akutte somatiske indlæggelser blandt

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

FORMIDLING AF SUNDHEDSDATA TIL KOMMUNERNE

FORMIDLING AF SUNDHEDSDATA TIL KOMMUNERNE FORMIDLING AF SUNDHEDSDATA TIL KOMMUNERNE Stine Holm, SSI Niels Berdiin Flarup, SSI DRG-konference 2015 - Kursusdag OVERBLIK: DRG-SYSTEMET Spor 2 DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Logistisk Regression. Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression

Logistisk Regression. Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression Logistisk Regression Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression Logisitks Regression: Repetition Y {0,} binær afhængig variabel X skala forklarende variabel π P( Y X x) Odds(Y X x) π /(-π

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien 2015 Indhold 1. Organisering og kapacitet i psykiatrien... 2 2. Antal patienter i psykiatrisk behandling... 8 3. Aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien... 11 4. Aktivitet

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Praksispakker November 2016 Larry Højgaard Kristiansen Ledende overlæge Margrethe Smidth Postdoc 3 kommuner - Silkeborg, Skive, Viborg 111

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Logistisk Regression. Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression

Logistisk Regression. Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression Logistisk Regression Repetition Fortolkning af odds Test i logistisk regression Logistisk Regression: Definitioner For en binær (0/) variabel Y antager vi P(Y)p P(Y0)-p Eksempel: Bil til arbejde vs alder

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere