Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle?

Transkript

1 Projektbeskrivelse Den sidste del af vikingetiden og den tidlige del af middelalderen var i Danmark kendetegnet ved store omvæltninger politisk med konsolidering af kongeriget, religiøst ved indførsel af kristendommen og teknologisk i form af videnstilstrømning sydfra. Også bebyggelsesmæssigt foregik en voldsom udvikling med anlæggelse af mange nye landsbyer, og næsten halvdelen af de eksisterende landsbyer blev grundlagt i denne relativt korte periode. Den agrare og bebyggelsesmæssige grundstruktur for landbefolkningen i dyrkningsfællesskabets tid blev i høj grad skabt i denne periode, og først ved landboreformerne ca kom der større fundamentale ændringer. Selv i dag kan der mange steder ses forskelle mellem henholdsvis ældre landsbyer fra jernalderen og landsbyer anlagt i vikingetiden/middelalderen, da de yngre landsbyer oftere er mindre og sjældent har kirker. Den bebyggelsesmæssige ekspansion er allerede centralt placeret i meget af den eksisterende arkæologiske og historiske litteratur (Dam et. al. 2009), og det er allerede velkendt, at nogle egne oplevede en klassisk ekspansion med et moderat antal af nye udflytterbebyggelser fra de eksisterende og ældre bebyggelser, samt at andre egne næsten må betegnes som koloniseringsområder, da der her ikke er nævneværdige tegn på bebyggelser fra germansk jernalder, mens bosættelser synes at myldre frem i senvikingetid og tidlig middelalder. Men på trods af at dette er velkendt, er der hidtil ikke gjort et forsøg på systematisk at kortlægge ekspansionen, selvom det danske stednavnestof i kombination med andre kildegrupper muliggør dette. Den hidtidige forskning har først og fremmest benyttet ekspansionsperioden som en forklaringsmodel, mens projektet her vil sætte den i centrum for analyserne. Målet med dette projekt er gennem en landsdækkende kortlægning, klassificering og analyse af ca bebyggelsesnavne i kombination med historiske takseringer, registreringer af arkæologiske fund og historisk-geografiske landskabsstudier at besvare hovedspørgsmålene: Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle? Teori og metode Metoden til kortlægning af ekspansionsgraden vil være en klassisk bebyggelseshistorisk brug af stednavnetyper udbygget med den store nye viden og de metoder, der primært er kommet fra arkæologerne og navneforskerne de sidste årtier. Hertil vil digitale kort og rumlige analyser i GISprogrammer (Geografisk Informationssystem) indtage en central rolle. Side 1 af 6

2 Johannes Steenstrup (fx Steenstrup 1895) kan med megen ret anses for den første historiker, der gjorde systematisk brug af stednavnene til datering af bebyggelserne på baggrund af stednavne. Han konstaterede en tydelig tendens til, at bebyggelser med stednavneendelser som -ing(e), -lev, - løse og -sted var større og oftere var sognebyer, og sammen med sproglige forhold, klassificerede han derfor disse som de ældste bebyggelser. Blandt de yngre bebyggelser fandt han dem med fx endelserne -torp (i dag typisk -rup), -holt og -rød. Siden er Steenstrups observationer blevet udbygget, problematiseret og ikke mindst nuanceret af navneforskere og arkæologer, men hans hovedobservation at bebyggelser kan periodedateres ud fra deres endelser vha. sproglige forhold, historiske takseringer og administrative status anses stadig for gyldig. Egentlig forskning i stednavnetyperne har siden da primært foregået hos netop navneforskere, der har haft fokus på selve navne- og sprogstoffet, samt hos arkæologerne, der typisk har benyttet stednavnene til periodeklassificering af bebyggelserne i forbindelse med konkrete udgravninger eller konkrete landskabsstudier. Den brede kulturgeografiske og bebyggelseshistoriske tilgang, som Steenstrup repræsenterede, har været mere sporadisk. Det er denne arv, som jeg i kombination med den nyeste viden inden for navneforskning, arkæologi, historie og GIS, vil tage op igen. Brugen af stednavneendelser som bebyggelseshistorisk kilde er blevet kritiseret af flere forskere i 1980 erne og 1990 erne. Det væsentligste kritikpunkt byggede på den arkæologiske konstatering af vandrende landsbyer, dvs. at bebyggelserne ikke var stedsfaste før middelalderen, mens de i jernalderen skiftede lokalitet fx med et par århundreders mellemrum. Og hvordan kan det påstås, at et stednavn var ældre end bebyggelseslokaliteten, blev der spurgt? Dette spørgsmål satte i lang tid en dæmper på samarbejdet mellem stednavneforskere og mange arkæologer/bebyggelseshistorikere, men den nyeste forskning har konstateret, at begrebet vandrende landsbyer sjældent var ensbetydende med en længere flytning. Typisk flyttede bebyggelserne kun få hundrede meter eller mindre og blev dermed i nærheden af den eksisterende opdyrkede indmark. Ressourceområdet under landsbyen og bebyggelsesnavnet forblev uændret, selvom gårdene flyttede en kort afstand (Grau Møller 2002). Uanset hvad årsagerne var til de små flytninger, er pointen her, at vi stadig ud fra bl.a. stednavne og arkæologi kan udskille bebyggelser, der går tilbage til, som minimum, germansk jernalder. Modsætningen til disse er nyanlæggelserne i vikingetid og middelalder. Ved kortlægninger, analyser og formidling bliver GIS (Geografisk Informationssystem) et vigtigt analyseredskab. Et GIS-kort er basalt set et digitalt kort, fx et punktkort over bebyggelser, med en tilhørende database, fx med oplysninger om stednavnetyper, historiske takseringer og sognestatus. Dette muliggør i modsætning til traditionelle papirkort dels kvantitative store Side 2 af 6

3 datamængder og dels korrelationsanalyser med andre datasæt som fx arkæologiske fund, den historiske landskabsudnyttelse og det fysiske landskab. Projektets gennemførelse Dette er som udgangspunkt et bebyggelseshistorisk projekt. Men metoder og kilder fra geografi, arkæologi og navneforskning indtager helt centrale roller i processen. En tværfaglig arbejdsgruppe på Københavns Universitet bestående af Per Ole Rindel (Afd. for arkæologi, SAXO/KU) samt Peder Gammeltoft og Bent Jørgensen (Afd. for Navneforskning, NFI/KU) har givet tilsagn om at følge projektet og give fagligt input ved møder i løbet af projektet. De sidstnævnte har dertil givet tilladelse til benyttelse af stednavnearkivet samt deres bibliotek og databaser. Selve arbejdet kan opdeles i fire processer. 1. skridt klassificering af ca bebyggelsesnavne Et digitalt punktkort over de bebyggelser i Chr. V s matrikel 1688, inkl. oplysninger om bebyggelsesstørrelser og sognestatus, er allerede udarbejdet til GIS i anden sammenhæng (Dam 2005; Dam & Jakobsen 2008). Tillige har jeg allerede tyvstartet ved at endelsesklassificere 52 % af disses stednavne ud fra monografier (Hald 1942; Kousgård Sørensen 1958; Søndergaard 1972, Housted 1994; Eggert 2006; Lerche Nielsen 2006; Jørgensen 2008), mens den igangværende databasedigitalisering af serien Danmarks Stednavne ( ) vil muliggøre, at yderligere 30 % af alle bebyggelser i kongeriget 1688 vil blive klassificeret efter navnetype. Den mest tidskrævende opgave i den første del af projektet bliver, at de resterende 18 % skal nyklassificeres på baggrund af Afd. for Navneforsknings kildeformsdatabaser. Sønderjylland og Bornholm indtager dertil en særstilling, da de ikke er dækket af Chr. V s matrikel og derfor heller ikke er med i det digitale bebyggelseskort. Til gengæld er begge områder dækket af Danmarks Stednavne, hvorfra de kan punktdigitaliseres. Denne del af projektet kan synes uoverskuelig, men dels har jeg arbejdet med netop sådanne opgaver igennem længere tid, og dels kan jeg stå på skulderne af navneforskningens arbejde gennem de sidste 100 år samt digitaliseringen de sidste par årtier. Nogle få procent af stednavneendelserne, de mest komplicerede og de dårligst kildebelagte, vil ikke kunne typeklassificeres inden for rammerne af dette projekt. Men denne mangelandel er acceptabel for det forskningsmæssige sigte på projektet, og stednavneproduktet vil i sig selv være enestående, også på europæisk plan. Side 3 af 6

4 2. skridt gruppering af bebyggelsesnavnene Navnetyperne vil herefter blive inddelt i tre hovedgrupper: 1) Navnetyper fra før ekspansionen; fx -lev, -løse, -ing(e), -heim og -sted. 2) Navnetyper fra ekspansionsperioden; -torp (-rup), -tofte, -bøl(le), -rød, -tved, -holt og -skov. Der er indikationer på, at flere af disse primært er fra enten den tidlige eller den sene del af ekspansionsperioden, hvorfor hovedgruppen med fordel kan underinddeles. 3) Bebyggelsesnavne der ikke umiddelbart kan sættes i en af de ovenstående hovedgrupper. Denne restgruppe spænder reelt over en række forskellige stednavne; navnetyper der hidtil ikke er blevet forsøgt klassificeret (fx flere af de sjældnere navnetyper), navnetyper der synes at være anvendt både før og under ekspansionen (fx -by) og endelig navnetyper der ud fra vores sproglige kilder ikke umiddelbart kan klassificeres (fx mange af de enleddede stednavne). Et centralt mål i projektet er at få minimeret den sidste hovedgruppe ud fra de tilgængelige kilder og valgte metoder, og selvom det ikke vil være muligt at få elimineret alle i denne uklassificerede restgruppe, vil det være en af sidegevinsterne ved projektet, at der for første gang forsøges at kortlægge, undersøge og klassificere alle navnetyper i Danmark. Dette vil ske dels ud fra stednavnene, dels ud fra bebyggelseshistoriske og landskabsarkæologiske tendensanalyser: Da henholdsvis første hovedgruppe før ekspansionsperioden og anden hovedgruppe fra ekspansionsperioden har hver deres karakteristika ifht. bebyggelsesstørrelse, sognefrekvens (andel af byer, der fik kirke), lokalisering i landskabet og arkæologisk fundfrekvens kan denne erfaring inddrages til at tidsfæste hidtil uklassificerede navnetyper og bebyggelser. Det statistisk store materiale og min erfaring med regionale/landskabsmæssige forskelle i Danmark på daværende tidspunkt gør dette muligt. 3. skridt hovedanalysen af egnenes ekspansion På baggrund af kortlægningen af navnetyper, navnehovedgrupper og de øvrige tværfaglige digitale kilder vil egnskort blive interpoleret ved brug af GIS-programmerne: Landet inddeles i mindre regioner efter, hvor kraftig og hvor tidlig ekspansionen fremstår. En sådan interpolering er reelt en generalisering efter kulturhistorisk valgte kriterier, men det vil bidrage til et overblik for de landsdækkende analyser. I praksis vil der blive udarbejdet en række egnskort, hvis gyldighed vurderes ud fra bl.a. DKC-databasen, naturgeografiske kort, historiske kort, den eksisterende litteratur og case-studierne skitseret herunder. Tilbage står de store spørgsmål: Hvad var årsagerne til de variationer i tid og rum, der kan konstateres? I skrivende stund er arbejdstesen, at de landskabelige variationer samt den store agrar- Side 4 af 6

5 teknologiske udvikling i perioden er centrale for forståelsen, men datamaterialet har et omfang, der muliggør systematiske korrelationsanalyser i forholdt til centrale kommunikations- og handelsveje samt til politiske/økonomiske knudepunkter som de tidligste byer og kongsgårde. Sidst, men ikke mindst, skal den gamle diskussion om de tilsyneladende ældre sønderjyske -torper, og dermed indirekte indikationen på sydfra kommende agrar-teknologisk videnstilstrømning, revurderes ud fra det store nye datamateriale. 4. skridt case-studier Fordelen ved primært at tage udgangspunkt i Chr. V s matrikel er, at denne er den ældste tilnærmelsesvis systematisk og fuldt dækkende kilde til bebyggelsesnavnene i kongeriget. Ulempen er, at matriklen ikke medtager bebyggelser nedlagt mellem ekspansionen og Dette vil der blive forsøgt kompenseret for ved fire regionale case-studies, tre fra Danmark og en fra Danelagen i England, hvor den middelalderlige kildesituation er særlig gunstig, og hvor landskabsforholdene og ekspansionen kan anses for særligt illustrative for landsanalyserne: 1) Falster, hvor der typisk er foregået en moderat bebyggelsesmæssig ekspansion, og hvor der findes landets mest fyldestgørende middelalderlige taksering i form af bol og mark-angivelser i Falsterlisten, Valdemars Jordebog ) Nordsjælland, hvor den østlige del fremstår som landets tydeligste større eksempel på et kolonisationsområde næsten uden kendt bebyggelse fra germansk jernalder, mens området har gennemgået en voldsom bebyggelsesudvikling i senvikingetid og tidlig middelalder. Området har en god middelalderlig kildesituation, om end ikke på højde med - og lige så systematisk belagt som Falster. 3) Det gamle Vejle Amt, hvor landskabet varierer fra typisk østjysk morænelandskab til typisk vestjysk hedelandskab. Området har flere forskelligartede og fragmenterede bebyggelsesmæssige træk end de to ovenstående. 4) Lincolnshire i det tidligere Danelagen, England, hvor den skandinaviske bosættelse i vikingetiden var særlig intensiv, og hvor der var og er mange skandinaviske stednavne af samme typer som i Danmark. Der vil blive taget udgangspunkt i bebyggelser nævnt og takseret i Domesday book (1086-). Stednavnene er tillige velundersøgt i denne egn. (Fellows-Jensen 1978, Cameron et. al , Williams & Martin 2002 og Side 5 af 6

6 Forventet resultat og perspektiver Med projektet vil det blive muligt at skrive en central del af Danmarks historie historien om den bebyggelsesmæssige ekspansion i slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen der i høj grad kom til at forme strukturerne de følgende århundrede, og som stadig kan genfindes mange levn af i nutidens kulturlandskab, både i og uden for Danmarks grænser. Denne brik i historien er ikke tidligere blevet analyseret og beskrevet fyldestgørende, og projektet vil være relevant langt udenfor den bebyggelseshistoriske fagverden. Fx inden for landskabsforvaltningen, hvor den fornyede viden og de mange kortlægninger vil kunne anvendes i arbejdet med opdeling, prioritering og formidling af kulturlandskaberne og de landlige kulturmiljøer. Udenlandske sammenligninger vil i projektet i særlig grad ske med Sydsverige, hvor der er flere lighedspunkter, samt til de skandinaviske stednavne og bebyggelser i det såkaldte Danelagen, England, hvor takseringslisterne fra Domesday book (1086-) giver en enestående tidlig kilde til bebyggelsernes størrelse og struktur. Langt hovedparten af navnetyperne fra ekspansionsperioden findes i rigt tal i såvel Sydsverige og Danelagen, og de bebyggelseshistoriske diskussioner om ekspansionen er i høj grad parallelt med de danske. (Fellows-Jensen 1972, 1978, 1985, 1995, 2009 og Jones et. al og 2011) Et særligt spændende perspektiv i projektet er tillige en fornyet styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samspil mellem arkæologi, navneforskning og bebyggelseshistorie. Projektets kortlægninger og analyser vil være brugbare for alle tre faggrene, og de vil kunne give et fælles udgangspunkt for kommende analyser og diskussioner. Dertil muliggør brugen af GIS, at fremtidige analyser kan foretages både lokalt og nationalt, og de digitale kort med de store detaljerede datasæt åbner for såvel kvalitative som kvantitative analyser. Formidlingen af projektet vil ske gennem en afsluttende monografi, gennem web-formidling af fagdataene der frit vil kunne downloades og benyttes af andre samt ved videnskabelige artikler og konferencedeltagelse. Endelig vil projektet kunne bidrage til NONELex, Lexikon över nordiska ortnamnselement. Side 6 af 6