Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle?"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Den sidste del af vikingetiden og den tidlige del af middelalderen var i Danmark kendetegnet ved store omvæltninger politisk med konsolidering af kongeriget, religiøst ved indførsel af kristendommen og teknologisk i form af videnstilstrømning sydfra. Også bebyggelsesmæssigt foregik en voldsom udvikling med anlæggelse af mange nye landsbyer, og næsten halvdelen af de eksisterende landsbyer blev grundlagt i denne relativt korte periode. Den agrare og bebyggelsesmæssige grundstruktur for landbefolkningen i dyrkningsfællesskabets tid blev i høj grad skabt i denne periode, og først ved landboreformerne ca kom der større fundamentale ændringer. Selv i dag kan der mange steder ses forskelle mellem henholdsvis ældre landsbyer fra jernalderen og landsbyer anlagt i vikingetiden/middelalderen, da de yngre landsbyer oftere er mindre og sjældent har kirker. Den bebyggelsesmæssige ekspansion er allerede centralt placeret i meget af den eksisterende arkæologiske og historiske litteratur (Dam et. al. 2009), og det er allerede velkendt, at nogle egne oplevede en klassisk ekspansion med et moderat antal af nye udflytterbebyggelser fra de eksisterende og ældre bebyggelser, samt at andre egne næsten må betegnes som koloniseringsområder, da der her ikke er nævneværdige tegn på bebyggelser fra germansk jernalder, mens bosættelser synes at myldre frem i senvikingetid og tidlig middelalder. Men på trods af at dette er velkendt, er der hidtil ikke gjort et forsøg på systematisk at kortlægge ekspansionen, selvom det danske stednavnestof i kombination med andre kildegrupper muliggør dette. Den hidtidige forskning har først og fremmest benyttet ekspansionsperioden som en forklaringsmodel, mens projektet her vil sætte den i centrum for analyserne. Målet med dette projekt er gennem en landsdækkende kortlægning, klassificering og analyse af ca bebyggelsesnavne i kombination med historiske takseringer, registreringer af arkæologiske fund og historisk-geografiske landskabsstudier at besvare hovedspørgsmålene: Hvor og hvornår foregik bebyggelsesekspansionen, og hvad er årsagen til de regionale forskelle? Teori og metode Metoden til kortlægning af ekspansionsgraden vil være en klassisk bebyggelseshistorisk brug af stednavnetyper udbygget med den store nye viden og de metoder, der primært er kommet fra arkæologerne og navneforskerne de sidste årtier. Hertil vil digitale kort og rumlige analyser i GISprogrammer (Geografisk Informationssystem) indtage en central rolle. Side 1 af 6

2 Johannes Steenstrup (fx Steenstrup 1895) kan med megen ret anses for den første historiker, der gjorde systematisk brug af stednavnene til datering af bebyggelserne på baggrund af stednavne. Han konstaterede en tydelig tendens til, at bebyggelser med stednavneendelser som -ing(e), -lev, - løse og -sted var større og oftere var sognebyer, og sammen med sproglige forhold, klassificerede han derfor disse som de ældste bebyggelser. Blandt de yngre bebyggelser fandt han dem med fx endelserne -torp (i dag typisk -rup), -holt og -rød. Siden er Steenstrups observationer blevet udbygget, problematiseret og ikke mindst nuanceret af navneforskere og arkæologer, men hans hovedobservation at bebyggelser kan periodedateres ud fra deres endelser vha. sproglige forhold, historiske takseringer og administrative status anses stadig for gyldig. Egentlig forskning i stednavnetyperne har siden da primært foregået hos netop navneforskere, der har haft fokus på selve navne- og sprogstoffet, samt hos arkæologerne, der typisk har benyttet stednavnene til periodeklassificering af bebyggelserne i forbindelse med konkrete udgravninger eller konkrete landskabsstudier. Den brede kulturgeografiske og bebyggelseshistoriske tilgang, som Steenstrup repræsenterede, har været mere sporadisk. Det er denne arv, som jeg i kombination med den nyeste viden inden for navneforskning, arkæologi, historie og GIS, vil tage op igen. Brugen af stednavneendelser som bebyggelseshistorisk kilde er blevet kritiseret af flere forskere i 1980 erne og 1990 erne. Det væsentligste kritikpunkt byggede på den arkæologiske konstatering af vandrende landsbyer, dvs. at bebyggelserne ikke var stedsfaste før middelalderen, mens de i jernalderen skiftede lokalitet fx med et par århundreders mellemrum. Og hvordan kan det påstås, at et stednavn var ældre end bebyggelseslokaliteten, blev der spurgt? Dette spørgsmål satte i lang tid en dæmper på samarbejdet mellem stednavneforskere og mange arkæologer/bebyggelseshistorikere, men den nyeste forskning har konstateret, at begrebet vandrende landsbyer sjældent var ensbetydende med en længere flytning. Typisk flyttede bebyggelserne kun få hundrede meter eller mindre og blev dermed i nærheden af den eksisterende opdyrkede indmark. Ressourceområdet under landsbyen og bebyggelsesnavnet forblev uændret, selvom gårdene flyttede en kort afstand (Grau Møller 2002). Uanset hvad årsagerne var til de små flytninger, er pointen her, at vi stadig ud fra bl.a. stednavne og arkæologi kan udskille bebyggelser, der går tilbage til, som minimum, germansk jernalder. Modsætningen til disse er nyanlæggelserne i vikingetid og middelalder. Ved kortlægninger, analyser og formidling bliver GIS (Geografisk Informationssystem) et vigtigt analyseredskab. Et GIS-kort er basalt set et digitalt kort, fx et punktkort over bebyggelser, med en tilhørende database, fx med oplysninger om stednavnetyper, historiske takseringer og sognestatus. Dette muliggør i modsætning til traditionelle papirkort dels kvantitative store Side 2 af 6

3 datamængder og dels korrelationsanalyser med andre datasæt som fx arkæologiske fund, den historiske landskabsudnyttelse og det fysiske landskab. Projektets gennemførelse Dette er som udgangspunkt et bebyggelseshistorisk projekt. Men metoder og kilder fra geografi, arkæologi og navneforskning indtager helt centrale roller i processen. En tværfaglig arbejdsgruppe på Københavns Universitet bestående af Per Ole Rindel (Afd. for arkæologi, SAXO/KU) samt Peder Gammeltoft og Bent Jørgensen (Afd. for Navneforskning, NFI/KU) har givet tilsagn om at følge projektet og give fagligt input ved møder i løbet af projektet. De sidstnævnte har dertil givet tilladelse til benyttelse af stednavnearkivet samt deres bibliotek og databaser. Selve arbejdet kan opdeles i fire processer. 1. skridt klassificering af ca bebyggelsesnavne Et digitalt punktkort over de bebyggelser i Chr. V s matrikel 1688, inkl. oplysninger om bebyggelsesstørrelser og sognestatus, er allerede udarbejdet til GIS i anden sammenhæng (Dam 2005; Dam & Jakobsen 2008). Tillige har jeg allerede tyvstartet ved at endelsesklassificere 52 % af disses stednavne ud fra monografier (Hald 1942; Kousgård Sørensen 1958; Søndergaard 1972, Housted 1994; Eggert 2006; Lerche Nielsen 2006; Jørgensen 2008), mens den igangværende databasedigitalisering af serien Danmarks Stednavne ( ) vil muliggøre, at yderligere 30 % af alle bebyggelser i kongeriget 1688 vil blive klassificeret efter navnetype. Den mest tidskrævende opgave i den første del af projektet bliver, at de resterende 18 % skal nyklassificeres på baggrund af Afd. for Navneforsknings kildeformsdatabaser. Sønderjylland og Bornholm indtager dertil en særstilling, da de ikke er dækket af Chr. V s matrikel og derfor heller ikke er med i det digitale bebyggelseskort. Til gengæld er begge områder dækket af Danmarks Stednavne, hvorfra de kan punktdigitaliseres. Denne del af projektet kan synes uoverskuelig, men dels har jeg arbejdet med netop sådanne opgaver igennem længere tid, og dels kan jeg stå på skulderne af navneforskningens arbejde gennem de sidste 100 år samt digitaliseringen de sidste par årtier. Nogle få procent af stednavneendelserne, de mest komplicerede og de dårligst kildebelagte, vil ikke kunne typeklassificeres inden for rammerne af dette projekt. Men denne mangelandel er acceptabel for det forskningsmæssige sigte på projektet, og stednavneproduktet vil i sig selv være enestående, også på europæisk plan. Side 3 af 6

4 2. skridt gruppering af bebyggelsesnavnene Navnetyperne vil herefter blive inddelt i tre hovedgrupper: 1) Navnetyper fra før ekspansionen; fx -lev, -løse, -ing(e), -heim og -sted. 2) Navnetyper fra ekspansionsperioden; -torp (-rup), -tofte, -bøl(le), -rød, -tved, -holt og -skov. Der er indikationer på, at flere af disse primært er fra enten den tidlige eller den sene del af ekspansionsperioden, hvorfor hovedgruppen med fordel kan underinddeles. 3) Bebyggelsesnavne der ikke umiddelbart kan sættes i en af de ovenstående hovedgrupper. Denne restgruppe spænder reelt over en række forskellige stednavne; navnetyper der hidtil ikke er blevet forsøgt klassificeret (fx flere af de sjældnere navnetyper), navnetyper der synes at være anvendt både før og under ekspansionen (fx -by) og endelig navnetyper der ud fra vores sproglige kilder ikke umiddelbart kan klassificeres (fx mange af de enleddede stednavne). Et centralt mål i projektet er at få minimeret den sidste hovedgruppe ud fra de tilgængelige kilder og valgte metoder, og selvom det ikke vil være muligt at få elimineret alle i denne uklassificerede restgruppe, vil det være en af sidegevinsterne ved projektet, at der for første gang forsøges at kortlægge, undersøge og klassificere alle navnetyper i Danmark. Dette vil ske dels ud fra stednavnene, dels ud fra bebyggelseshistoriske og landskabsarkæologiske tendensanalyser: Da henholdsvis første hovedgruppe før ekspansionsperioden og anden hovedgruppe fra ekspansionsperioden har hver deres karakteristika ifht. bebyggelsesstørrelse, sognefrekvens (andel af byer, der fik kirke), lokalisering i landskabet og arkæologisk fundfrekvens kan denne erfaring inddrages til at tidsfæste hidtil uklassificerede navnetyper og bebyggelser. Det statistisk store materiale og min erfaring med regionale/landskabsmæssige forskelle i Danmark på daværende tidspunkt gør dette muligt. 3. skridt hovedanalysen af egnenes ekspansion På baggrund af kortlægningen af navnetyper, navnehovedgrupper og de øvrige tværfaglige digitale kilder vil egnskort blive interpoleret ved brug af GIS-programmerne: Landet inddeles i mindre regioner efter, hvor kraftig og hvor tidlig ekspansionen fremstår. En sådan interpolering er reelt en generalisering efter kulturhistorisk valgte kriterier, men det vil bidrage til et overblik for de landsdækkende analyser. I praksis vil der blive udarbejdet en række egnskort, hvis gyldighed vurderes ud fra bl.a. DKC-databasen, naturgeografiske kort, historiske kort, den eksisterende litteratur og case-studierne skitseret herunder. Tilbage står de store spørgsmål: Hvad var årsagerne til de variationer i tid og rum, der kan konstateres? I skrivende stund er arbejdstesen, at de landskabelige variationer samt den store agrar- Side 4 af 6

5 teknologiske udvikling i perioden er centrale for forståelsen, men datamaterialet har et omfang, der muliggør systematiske korrelationsanalyser i forholdt til centrale kommunikations- og handelsveje samt til politiske/økonomiske knudepunkter som de tidligste byer og kongsgårde. Sidst, men ikke mindst, skal den gamle diskussion om de tilsyneladende ældre sønderjyske -torper, og dermed indirekte indikationen på sydfra kommende agrar-teknologisk videnstilstrømning, revurderes ud fra det store nye datamateriale. 4. skridt case-studier Fordelen ved primært at tage udgangspunkt i Chr. V s matrikel er, at denne er den ældste tilnærmelsesvis systematisk og fuldt dækkende kilde til bebyggelsesnavnene i kongeriget. Ulempen er, at matriklen ikke medtager bebyggelser nedlagt mellem ekspansionen og Dette vil der blive forsøgt kompenseret for ved fire regionale case-studies, tre fra Danmark og en fra Danelagen i England, hvor den middelalderlige kildesituation er særlig gunstig, og hvor landskabsforholdene og ekspansionen kan anses for særligt illustrative for landsanalyserne: 1) Falster, hvor der typisk er foregået en moderat bebyggelsesmæssig ekspansion, og hvor der findes landets mest fyldestgørende middelalderlige taksering i form af bol og mark-angivelser i Falsterlisten, Valdemars Jordebog ) Nordsjælland, hvor den østlige del fremstår som landets tydeligste større eksempel på et kolonisationsområde næsten uden kendt bebyggelse fra germansk jernalder, mens området har gennemgået en voldsom bebyggelsesudvikling i senvikingetid og tidlig middelalder. Området har en god middelalderlig kildesituation, om end ikke på højde med - og lige så systematisk belagt som Falster. 3) Det gamle Vejle Amt, hvor landskabet varierer fra typisk østjysk morænelandskab til typisk vestjysk hedelandskab. Området har flere forskelligartede og fragmenterede bebyggelsesmæssige træk end de to ovenstående. 4) Lincolnshire i det tidligere Danelagen, England, hvor den skandinaviske bosættelse i vikingetiden var særlig intensiv, og hvor der var og er mange skandinaviske stednavne af samme typer som i Danmark. Der vil blive taget udgangspunkt i bebyggelser nævnt og takseret i Domesday book (1086-). Stednavnene er tillige velundersøgt i denne egn. (Fellows-Jensen 1978, Cameron et. al , Williams & Martin 2002 og Side 5 af 6

6 Forventet resultat og perspektiver Med projektet vil det blive muligt at skrive en central del af Danmarks historie historien om den bebyggelsesmæssige ekspansion i slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen der i høj grad kom til at forme strukturerne de følgende århundrede, og som stadig kan genfindes mange levn af i nutidens kulturlandskab, både i og uden for Danmarks grænser. Denne brik i historien er ikke tidligere blevet analyseret og beskrevet fyldestgørende, og projektet vil være relevant langt udenfor den bebyggelseshistoriske fagverden. Fx inden for landskabsforvaltningen, hvor den fornyede viden og de mange kortlægninger vil kunne anvendes i arbejdet med opdeling, prioritering og formidling af kulturlandskaberne og de landlige kulturmiljøer. Udenlandske sammenligninger vil i projektet i særlig grad ske med Sydsverige, hvor der er flere lighedspunkter, samt til de skandinaviske stednavne og bebyggelser i det såkaldte Danelagen, England, hvor takseringslisterne fra Domesday book (1086-) giver en enestående tidlig kilde til bebyggelsernes størrelse og struktur. Langt hovedparten af navnetyperne fra ekspansionsperioden findes i rigt tal i såvel Sydsverige og Danelagen, og de bebyggelseshistoriske diskussioner om ekspansionen er i høj grad parallelt med de danske. (Fellows-Jensen 1972, 1978, 1985, 1995, 2009 og Jones et. al og 2011) Et særligt spændende perspektiv i projektet er tillige en fornyet styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samspil mellem arkæologi, navneforskning og bebyggelseshistorie. Projektets kortlægninger og analyser vil være brugbare for alle tre faggrene, og de vil kunne give et fælles udgangspunkt for kommende analyser og diskussioner. Dertil muliggør brugen af GIS, at fremtidige analyser kan foretages både lokalt og nationalt, og de digitale kort med de store detaljerede datasæt åbner for såvel kvalitative som kvantitative analyser. Formidlingen af projektet vil ske gennem en afsluttende monografi, gennem web-formidling af fagdataene der frit vil kunne downloades og benyttes af andre samt ved videnskabelige artikler og konferencedeltagelse. Endelig vil projektet kunne bidrage til NONELex, Lexikon över nordiska ortnamnselement. Side 6 af 6

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

Danske middelalderlige rydningsbebyggelser

Danske middelalderlige rydningsbebyggelser Danske middelalderlige rydningsbebyggelser PEDER DAM OG JOHNNY GØGSIG JAKOBSEN Danske bebyggelser, der bærer efterleddene -tved, -rød, -holt og -skov, menes at være anlagt relativt sent; primært i middelalderen.

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DigDag Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi - et redskab til webformidling?

DigDag Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi - et redskab til webformidling? DigDag Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi - et redskab til webformidling? Bo Nissen Knudsen Nordisk Forskningsinstitut Afdeling for Navneforskning Hvorfor behov for ny forskningsinfrastruktur?

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Kommentarer til Settlement and Landscape

Kommentarer til Settlement and Landscape Kommentarer til Settlement and Landscape - ikke en anmeldelse, men måske alligevel Af Palle Siemen, Museumsinspektør på Esbjerg Museum På bordet ved siden af PC en ligger et digert værk på ca. 500 sider

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat Kulturhistorisk rapport for forundersøgelsen af MLF00954 Fars Hat udført af Anders Rasmussen for, 10-12-2013 Fars Hat efter fjernelsen af det omkringliggende buskads. Museets j.nr.: MLF00954 KUAS j.nr.:

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Samlinger af gårde og huse

Samlinger af gårde og huse Samlinger af gårde og huse Frem til 1800-tallet var bebyggelsen i det danske landskab domineret af landsbyer, der dannede den økonomiske og sociale ramme om befolkningens aktivitet. Efter landboreformerne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

NOTAT. 25. februar Den fremtidige varetagelse af arkæologiske ansvarsområder

NOTAT. 25. februar Den fremtidige varetagelse af arkæologiske ansvarsområder NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 25. februar 2013 Den fremtidige varetagelse af arkæologiske

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Skolelærerindberetningerne navnestof og målebordsblade

Skolelærerindberetningerne navnestof og målebordsblade navnestof og målebordsblade Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning HisKIS-seminaret: Kilder til landskabet 1787-1970 10. oktober 2006 Idéen opstår, 1 Forhistorien: HisKIS-samtaler m. Morten Stenak om

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Forslag til inddeling af landet i geografier

Forslag til inddeling af landet i geografier Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk. Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet

Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk. Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition 1) Min baggrund og motivation 2) Kildekritik

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59.

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59. SVM1370 3 Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. Sb.nr. 59. Kampagne: 26 11 Registrering af detektorfundne genstande fremkommet på et areal nord og øst for Sigersted

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Torpernes datering. - En forskningshistorik fra 1706 og frem til idag

Torpernes datering. - En forskningshistorik fra 1706 og frem til idag Torpernes datering - En forskningshistorik fra 1706 og frem til idag Foredrag ved Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen holdt i forbindelse med præsentation af bogen Torp som ortnamn och bebyggelse på Dialekt-

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Nordvestsjællands kystbebyggelse fra vikingetid til ca. 1700

Nordvestsjællands kystbebyggelse fra vikingetid til ca. 1700 Webudgave af artikel af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen & Peder Dam udgivet i Kystkultur - Fra Nordvestsjælland 2009, s. 11-45, af Historisk Samfund for Nordvestsjælland, 2010. (Opsætningen af webartiklen

Læs mere

Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS

Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS Paper til Kortdage 2005, Hotel Comwell, Kolding, 16-18 november 2005 Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS Henrik Harder Hovgesen (hhh@plan.aau.dk),

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Landskabskaraktermetoden lokalt

Landskabskaraktermetoden lokalt Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

m ru o F isk g lo o æ rk A Nr

m ru o F isk g lo o æ rk A Nr Arkæologisk Forum Nr. 31 2014 Indhold Ingeborg Sæhle* Dissonant, dark and painful den uønskede verdensarven 3 Per Ethelberg & Tenna R. Kristensen Den ukendte soldat 8 Andreas Bonde Nordic TAG de næste

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Rapport om Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Landsresultatet Samlet rapport med alle landsdelsforeninger Bag om banernes besøgsrunde I 2011 besluttede bestyrelsen i De Danske Skytteforeninger

Læs mere

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler

Læs mere

Kulturafdelingen, 18. august 2015.

Kulturafdelingen, 18. august 2015. Kulturafdelingen, 18. august 2015. Kulturafdelingen fremsender supplerende oplysninger vedr. dele af udtalelserne fra MED udvalget på Museum Horsens vedr. museumsanalyse og forslag til museumspolitik.

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Status på tælleugen Emne Status på tælleuge Den 10. december Sociale Forhold og Beskæftigelse

Notat. Aarhus Kommune. Status på tælleugen Emne Status på tælleuge Den 10. december Sociale Forhold og Beskæftigelse Notat Emne Den 10. december 2012 Status på tælleugen 2012 Aarhus Kommune I uge 43 blev der afholdt tælleuge i 82 af 98 danske kommuner heriblandt Aarhus Kommune. I MSB er der blevet talt i Ydelsescentret,

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

SVM Alstedgård, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 49.

SVM Alstedgård, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 49. 061 Alstedgård, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.01. Sb.nr. 49. Registreringsnotat SVM1 Indlevering af detektorfundne genstande fra Alstedgård, heriblandt en trefliget, planteornamenteret

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere