Kørelys på Cykel - En effektundersøgelse

Transkript

1 Trafikdvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 139 Offentligt Kørelys på Cykel - En effektndersøgelse Troels Andersen, Projekt Cykelby, Odense Kommne Harry Lahrmann, Trafikforskningsgrppen, Aalborg Universitet Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, Aalborg Universite

2 Formål At ndersøge, hvordan monteringen af et kørelys på cykel påvirker cyklisters trafiksikkerhed og tryghed Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 2

3 Lygten To dioder Strøm fra indktionsspole Strøm indceres hver gang to magneter placeret på hjlets eger passerer spolen Ingen tænd/slk Ubetydelig friktion Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 3

4 Baggrnd Pr. 1/ : Påbdt kørelys på biler også denfor lygtetændingstiden Påbd om kørelys har haft en positiv effekt på forekomsten af bil-bil held 2002: Odense Cykelby og Trafikforskningsgrppen præsenteres for ny lygtetype, der vrderes at knne fngere som et kørelys for cykler 2004: Dispensation fra Færdselsstyrelsen til forsøg Efterår 2004: Storskalaforsøg iværksættes nder Odense Cykelby med start 1/ Efterår 2005: Storskalaforsøg afslttes pr. 31/ Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 4

5 Lygten D glemmer ikke dine lygter D ndgår flade batterier Miljøet skånes for mere end batterier årligt Bedre trafiksikkerhed? Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 5

6 Effektstdier Implementeringsår Effekt t-5 t-4 t-3 t-2 t-1 t t+1 t+2 t+3 t+4 t+5 Observeret (før) Observeret (efter) Forventet (før) Forventet (efter) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 6

7 Klinisk epidemiologi Forsøgsdesign Case-kontrol-ndersøgelse Follow p stdie Komparativ heldanalyse mellem testgrppe og kontrolgrppe flgt over 1 år Design baseret resltater fra CykelBs ter projektet i Århs deltagere i testgrppe deltagere i kontrolgrppe Følge heldsforekomsten i de to grpper hver anden måned i perioden 1/ / Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 7

8 Rekrttering Påbegyndt efter sommerferien 2004 Aviser Lokalradio Lokal TV Odense Cykelbys hjemmeside Brev til børn i samtlige folkeskoleklasser i Odense Kommne Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 8

9 Hvem kan deltage? Mænd, kvinder og børn fra børnehaveklasse og opefter Bosiddende i Odense Kommne Ejer af en cykel Gerne jævnligt brger af cykel Adgang til Internet Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 9

10 Webbaserede spørgeskemaer Billigt Databehandling Let at gennemføre rykkerprocedre Betingede forløb Manglende svar Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 10

11 Tilsltning Mere end tilmeldinger inden tilmeldingsfristens dløb! Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 11

12 Rekrtteringsskema Navn Køn Alder Bilejerskab Cykelalder Cykelhyppighed Trformål Adresse Postnmmer Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 12

13 Udvælgelse Hsstandsdeltagelse Tilfældig dvælgelse Kontrol Stratificeret tilfældig dvælgelse 1. rekrttering Tilfældig dvælgelse Kontrol 2. rekrttering Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 13

14 Deltagerne Forsøgsgrppe: havde lygterne påmonteret pr. 1/ Kontrolgrppe: personer havde accepteret at deltage i kontrolgrppen Køn 100% 80% 60% 40% 20% 46,48% 46,25% 53,52% 53,75% Mand Kvinde 0% Forsøg Kontrol Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 14

15 Deltagerne Bilejerskab Vintercykling 100% 0,70% 0,65% 10,24% 9,50% 100% 0,87% 1,25% 80% 60% 65,38% 64,70% % 60% 69,12% 69,88% hver 14. dag Dagligt 40% 20% 0% 23,67% 25,15% % 20% 0% 21,18% 20,06% 8,83% 8,80% 3-4 per ge 1-2 per ge Forsøg Kontrol Forsøg Kontrol Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 15

16 Accept! Testgrppe: Anvend de nye kørelys og opfør jer ellers som I plejer Kontrolgrppe: Opfør jer som I plejer Alle: Besvare spørgeskemaer hver anden måned Til gengæld: Testgrppe: Modtager de nye kørelys montering senest 1/ Kontrolgrppe: Modtager de nye kørelys ved forsøgets afsltning 31/ Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 16

17 Tidslinie Agst september 2004: Rekrtteringsperiode Primo oktober 2004: Udvælgelse Medio/ltimo 2004: Lygtedlevering og montering 1/ : Forsøgsstart Medio november 2004: Spørgeskematest Primo janar 2005: Spørgeskema november december 2004 Primo marts 2005: Spørgeskema janar febrar 2005 Primo maj 2005: Spørgeskema marts april 2005 Primo jli 2005: Spørgeskema maj jni 2005 Primo september 2005: Spørgeskema jli agst 2005 Primo november 2005: Spørgeskema september oktober / : Forsøg slt Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 17

18 Spørgeskema Mail med link til spørgeskema modtages i begyndelse af måned Rykker dsendes cirka 14 dage senere Svarer man ikke, ryger man i princippet d af forsøget => Lygten er tabt I praksis er besvarelser fra personer, der glemte at svare inklderet i analysen af kørelysenes effekt, idet der er korrigeret for de manglende svar i analysen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 18

19 Spørgeskema Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 19

20 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 20

21 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 21

22 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 22

23 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 23

24 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 24

25 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 25

26 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 26

27 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 27

28 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 28

29 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 29

30 Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 30

31 Svarprocenter I Forsøgsgrppe: havde lygterne påmonteret pr. 1/ Kontrolgrppe: personer havde accepteret at deltage i kontrolgrppen Generelt har der været en høj deltagelse i ndersøgelsen Enkelte er dog faldet fra i løbet af forsøget, mens en lidt større grppe har misset at svare på ét af spørgeskemaerne Ovenstående betyder, at det er svært at estimere en entydig svarprocent på hvert skema, da det er valgt at inkldere de besvarelser, der stammer fra personer, som har misset besvarelsen af et eller flere spørgeskemaer, idet det gennem estimeringen af incidensrater er mligt at vægte besvarelserne alt efter, om der ligger 2, 4, 6, 8, 10 eller 12 måneders deltagelse til grnd for den enkelte besvarelse Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 31

32 Svarprocenter II Sættes antallet af svar på de enkelte spørgeskemaer i forhold til henholdsvis forsøgs- og kontrolgrppens oprindelige størrelse (deltagere) fordeler svarprocenterne sig som følger: Skema Forsøgsgrppen Svar Delt. % ,2% ,8% ,4% ,2% ,4% ,0% Kontrolgrppen Svar Delt. % ,9% ,2% ,1% ,4% ,6% ,1% Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 32

33 Svarprocenter III Opgøres svarprocenten i stedet i forhold til antallet af personer (aktive), der havde besvaret det fordgående spørgeskema fordeler svarprocenterne sig som følger: Skema Forsøgsgrppen Svar Delt. % ,2% ,6% ,6% ,7% ,1% ,5% Kontrolgrppen Svar Delt. % ,9% ,2% ,9% ,2% ,1% ,5% Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 33

34 Svarprocenter IV I en sidste belysning af deltagelsen er der lavet en oversigt over, hvor mange personer i ndersøgelsen, der har deltaget med svar gennem alle 12 måneder, hvor mange, der har svaret over 10 måneder, 8 måneder, 6 måneder, 4 måneder, 2 måneder og 0 måneder (= ingen svar) Måneder Forsøgsgrppe Antal Andel 1,8% 0,9% 0,8% 2,8% 2,1% 5,3% 86,3% Kontrolgrppe Antal Andel 2,2% 1,7% 1,9% 2,2% 2,1% 4,3% 85,7% Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 34

35 Uheld Nedenfor vil vi bede dig om at fortælle om de held, som d var involveret i som cyklist i Odense kommne i perioden 1/ til 30/ Det er vigtigt at nderstrege, at d alene skal fortælle om held, hvor d selv har været impliceret som cyklist, og som er sket i Odense kommne i perioden 1/ til 30/ Cyklistheld kan her både være held, hvor d er stødt sammen med andre trafikanter, men også eneheld, hvor d er væltet/styrtet på cykel. D bedes også indberette heldet, selv om d ikke er kommet til skade. Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 35

36 Uheld - Resltater for den samlede periode 1/ til 31/ Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 36

37 Uheld 109 held indrapporteret af forsøgsgrppen (1/11-31/10) 168 held indrapporteret af kontrolgrppen (1/11-31/10) 0 Antal indrapporterede held Antal personer Forsøg Kontrol Samlet Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 37

38 Analysemetode Opgaven er i dette tilfælde at ndersøge, hvorvidt der er signifikant forskel på heldsforekomsten hos de personer, der har benyttet kørelyset og hos de personer, som ikke har haft kørelyset monteret I forhold til at gennemføre en analyse af denne karakter er der middelbart to tilgange, der kan være aktelle: Middelværditest, hvori det ndersøges, hvorvidt der er signifikant forskel på det gennemsnitlige antal indrapporterede held pr. person i de to grpper Incidensrateratioanalyse, hvori det ndersøges, hvorvidt der er signifikant forskel på forholdet mellem incidensraterne (antal held pr. personmåned) de to grpper imellem Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 38

39 Analysemetode De to analysemetoder adskiller sig primært fra hinanden i den måde, hvorpå besvarelser fra personer, der ikke har svaret på samtlige seks spørgeskemaer indgår i analysen på Anvendes en middelværditest på det gennemsnitlige antal held pr. deltager i de to grpper er det således alene mligt at inddrage svarene fra de respondenter, som har besvaret samtlige seks spørgeskemaer Anvendes en incidensrateratioanalyse, hvor der testes på forholdet mellem antallet af held pr. personmåned i de to grpper er der imidlertid mlighed for tillige at inkldere besvarelserne fra de deltagere, som ikke har svaret på alle spørgeskemaerne For fldstændighedens skyld er det her valgt at gennemføre de statistiske tests i henhold til begge metoder Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 39

40 Middelværditest I middelværditesten ndersøges det, hvorvidt der er signifikant forskel på det gennemsnitlige antal held pr. person i henholdsvis forsøgs- og kontrolgrppen I testen indgår alene besvarelserne fra de personer i forsøgsgrppen, der har svaret over samtlige 12 måneder samt de personer i kontrolgrppen, der har svaret over samtlige 12 måneder For at sikre, at middelværditesten gennemføres på et korrekt statistisk grndlag, er der i tilknytning til de gennemførte middelværditests gennemført normalitetstest som test for varianshomogenitet Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 40

41 Incidensrateratio I de statistiske tests baseret på incidensrateratio testes det specifikt, hvorvidt der er signifikant forskel på incidensraten for forsøgs- og kontrolgrppen, IR F henholdsvis IR K Incidensraten for forsøgsgrppen (IR F ) beskriver forholdet mellem det indrapporterede antal cyklistheld i forsøgsgrppen og antallet af personmåneder i forsøgsgrppen og er givet ved: IR F = Uheld F / Σ (person * måned) F Incidensraten for kontrolgrppen (IR K ) beskriver forholdet mellem det indrapporterede antal cyklistheld i kontrolgrppen og antallet af personmåneder i kontrolgrppen og er givet ved: IR K = Uheld K / Σ (person * måned) K Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 41

42 Incidensrateratio Incidensrateratioen IRR er givet ved forholdet mellem IRF og IR K : IRR = IR F /IR K Såfremt IRR < 1 kan det middelbart tages som et dtryk for, at incidensraten for forsøgsgrppen, det vil sige antallet af cyklistheld pr. personmåned, er lavere end incidensraten for kontrolgrppen og vidner middelbart om, at heldsforekomsten er lavere for forsøgsgrppen end for kontrolgrppen For at ndersøge, om der er signifikant forskel på heldsforekomsten i forsøgs- og kontrolgrppen er der estimeret konfidensintervaller på IRR ligesom det er ndersøgt, hvorvidt IRR er signifikant mindre end 1,0 (IRR << 1,0), da dette vil angive, at heldsforekomsten i forsøgsgrppen er signifikant lavere end i kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 42

43 Bemærkning I forhold til estimeringen af incidensraterne, der dtrykker antallet af indrapporterede held i forhold til antallet af personmåneder, som er givet ved smmen af antallet af måneder, som der foreligger besvarelser for, er det værd at bemærke, at selve incidensraten for såvel forsøgs- som kontrolgrppen formentlig er overvrderet Denne betragtning hviler på den vrdering, at en manglende besvarelse for to givne måneder fra enkelte respondenter med stor sandsynlighed dækker en periode, hvori de pågældende respondenter ikke har haft held Netop fordi denne fejlkilde betragtes som værende identisk for de to grpper, er det fndet mest korrekt at inkldere en statistisk analyseform, hvori der testes på forholdet mellem de to incidensrater dtrykt i den såkaldte incidensrateratio Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 43

44 Middelværditest: Alle held Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 109 cyklistheld, heraf er 98 held indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,062 held pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 168 cyklistheld, heraf er 157 held indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,092 held pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der er signifikant forskel på det indtrfne antal cyklistheld pr. person i de to grpper (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 44

45 Incidensrateratio Alle held Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0052 held pr. personmåned (IR F = 0,0052) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0076 held pr. personmåned (IRK = 0,0076) Incidensrateration er for samtlige registrerede held givet ved: IRR = IRF/IRK = 0,0052/0,0076 = 0,694 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,508 < 95% CI (IRR) < 0,947 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 45

46 Konklsion: Alle held Såvel middelværditesten såvel som den statistiske test gennemført med baggrnd i IRR viser, at heldsforekomsten i perioden 1/ til 31/ er signifikant lavere hos forsøgsgrppen end hos kontrolgrppen Det kan konstateres, at det gennemsnitlige antal held pr. person for fldtidsdeltagere er 32% lavere i forsøgsgrppen end i kontrolgrppen Det kan konstateres, at antallet af held pr. personmåned i forsøgsgrppen er 31% lavere end i kontrolgrppen Det kan således konstateres, at kørelysene har en gavnlig effekt på deltagernes sikkerhed, når analyserne baseres på samtlige indrapporterede cyklistheld i forsøgsperioden. Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 46

47 Spplerende analyser Med henblik på en nærmere analyse af kørelysets sikkerhedsmæssige effekt er der gennemført en række spplerende analyser. Disse analyser har specifikt til formål at kortlægge, hvorvidt anvendelsen af kørelyset i særlig grad påvirker forekomsten af bestemte typer af held. Konkret er det ndersøgt, hvordan kørelyset påvirker: Forekomsten af vinterheld Forekomsten af sommerheld Forekomsten af flerpartsheld Forekomsten af soloheld Forekomsten af held i dagslys Forekomsten af held i tsmørke Forekomsten af held i mørke Analyserne er gennemført efter samme skabelon som analysen gennemført på samtlige indrapporterede held Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 47

48 Vinterheld Middelværditest: Forsøgsgrppen har i vinterperioden (1/11 30/4) indrapporteret i alt 68 cyklistheld, heraf er 60 held indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,038 vinterheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 95 cyklistheld, heraf er 87 held indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,051 vinterheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der er tendentiel forskel på forekomsten af vinterheld i de to grpper (p 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 48

49 Incidensrateratio Vinterheld Incidensraten for forsøgsgrppen for vinterperioden ligger på 0,0064 vinterheld pr. personmåned (IR F = 0,0064) Incidensraten for kontrolgrppen for vinterperioden ligger på 0,0084 held pr. personmåned (IRK = 0,0084) Incidensrateration er for vinterheld givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0064/0,0084 = 0,767 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,562 < 95% CI (IRR) < 1,048 Den gennemførte statistiske test viser, at der er tendentiel forskel på incidensraten for vinterheld de to grpper imellem (p 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 49

50 Konklsion: Vinterheld De gennemførte statistiske tests angiver, at der ikke kan påvises en signifikant forskel i heldsforekomsten mellem forsøgsgrppen og kontrolgrppen, når det gælder held indtrffet i forsøgets vinterperiode, defineret som perioden 1/ til 30/ Der kan dog påvises en tendentiel forskel i heldsforekomsten mellem forsøgs- og kontrolgrppen, idet p-værdien for de gennemførte tests ligger på ca. 0,10 Resltaterne peger som sådan i retning af, at kørelyset har en gavnlig effekt på heldsforekomsten i vinterhalvåret. Uheldsforekomsten ligger således i størrelsesordnen ca. 20% lavere i forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 50

51 Sommerheld Middelværditest: Forsøgsgrppen har i sommerperioden (1/5 31/10) indrapporteret i alt 41 cyklistheld, heraf er 38 held indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,024 sommerheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 73 cyklistheld, heraf er 70 held indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,041 sommerheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af sommerheld i de to grpper (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 51

52 Incidensrateratio Sommerheld Incidensraten for forsøgsgrppen for sommerperioden ligger på 0,0040 sommerheld pr. personmåned (IR F = 0,0040) Incidensraten for kontrolgrppen for sommerperioden ligger på 0,0067 sommerheld pr. personmåned (IRK = 0,0067) Incidensrateration er for sommerheld givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0040/0,0067 = 0,599 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,439 < 95% CI (IRR) < 0,818 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for sommerheld de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 52

53 Konklsion: Sommerheld De gennemførte statistiske tests angiver, at der kan påvises en signifikant forskel i heldsforekomsten mellem forsøgsgrppen og kontrolgrppen, når det gælder held indtrffet i forsøgets sommerperiode, defineret som perioden 1/ til 31/ Resltaterne angiver konkret, at kørelyset har en signifikant indflydelse på heldsforekomsten i sommerperioden, hvor heldsforekomsten for brgerne af kørelyset er ca. 40% lavere end for grppen, der ikke har anvendt kørelys Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 53

54 Middelværditest: Flerpartsheld Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 40 flerpartsheld, det vil sige held, hvori de har haft en modpart. Heraf er 34 flerpartsheld indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,021 flerpartsheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 71 flerpartsheld, hvoraf 66 flerpartsheld er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,039 flerpartsheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af flerpartsheld i de to grpper (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 54

55 Flerpartsheld Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0019 flerpartsheld pr. personmåned (IRF = 0,0019) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0032 flerpartsheld pr. personmåned (IR K = 0,0032) Incidensrateration er for flerpartsheld givet ved: IRR = IRF/IRK = 0,0019/0,0032 = 0,594 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,441 < 95% CI (IRR) < 0,822 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for flerpartsheld de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 55

56 Flerpartsheld Konklsion: De gennemførte statistiske tests viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af flerpartsheld mellem forsøgs- og kontrolgrppen. Analyserne viser, at forekomsten af flerpartsheld er signifikant lavere hos forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen, hvilket angiver, at anvendelsen af kørelyset har en gnstig indvirkning på forekomsten af flerpartsheld med cyklister. Forekomsten af flerpartsheld er omtrent 40% lavere hos personerne, der har haft kørelys i projektperioden set i forhold til personerne den kørelys Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 56

57 Soloheld Middelværditest: Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 69 soloheld, det vil sige held, hvori de ikke har haft en modpart. Heraf er 64 soloheld indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,040 soloheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 97 soloheld, hvoraf 91 soloheld er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,053 soloheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der ikke er signifikant forskel på forekomsten af soloheld i de to deltagergrpper, men antyder dog en tendentiel forskel (p 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 57

58 Incidensrateratio Soloheld Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0033 soloheld pr. personmåned (IR F = 0,0033) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0044 soloheld pr. personmåned (IRK = 0,0044) Incidensrateration er for soloheld givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0033/0,0044 = 0,761 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,557 < 95% CI (IRR) < 1,039 Den gennemførte statistiske test viser, at der ikke er signifikant forskel på incidensraten for soloheld de to grpper imellem, men peger dog i retning af en tendentiel forskel (p 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 58

59 Konklsion: Soloheld De gennemførte statistiske tests viser, at der alene er en tendentiel forskel i forekomsten af soloheld forsøgs- og kontrolgrppen imellem. Resltaterne giver som sådan et fingerpeg om, at også forekomsten af soloheld er lavere hos de personer, der har cyklet med kørelys i forsøgsperioden set i forhold til personer den kørelys. Forekomsten af soloheld er ca % lavere i forsøgsgrppen end i kontrolgrppen. Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 59

60 Middelværditest: Uheld i dagslys Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 64 held indtrffet i dagslys. Heraf er 57 dagsheld indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,036 dagsheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 106 dagsheld, hvoraf 101 dagsheld er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,059 dagsheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af dagsheld i de to deltagergrpper (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 60

61 Incidensrateratio Uheld i dagslys Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0031 dagsheld pr. personmåned (IR F = 0,0031) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0048 dagsheld pr. personmåned (IRK = 0,0048) Incidensrateration er for dagsheld givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0031/0,0048 = 0,646 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,473 < 95% CI (IRR) < 0,881 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for dagsheld de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 61

62 Konklsion: Uheld i dagslys De gennemførte statistiske tests viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af held indtrffet i dagslys mellem forsøgs- og kontrolgrppen Resltaterne angiver dermed, at anvendelsen af kørelyset har haft en gavnlig effekt på forekomsten af cyklistheld i dagslys Forekomsten af cyklistheld indtrffet i dagslys er således ca. 35% lavere hos de personer, der i forsøgsperioden har haft kørelyset monteret, set i forhold til de personer, som ikke har benyttet kørelys Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 62

63 Uheld i tsmørke Middelværditest: Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 13 held indtrffet i tsmørke. Heraf er 13 tsmørkeheld indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,008 tsmørkeheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 25 tsmørkeheld, hvoraf 24 tsmørkeheld er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,014 tsmørkeheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der ikke kan påvises signifikante forskelle i forekomsten af tsmørkeheld de to grpper imellem, men der kan tilnærmelsesvist påvises en tendentiel forskel (p 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 63

64 Uheld i tsmørke Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0006 tsmørkeheld pr. personmåned (IRF = 0,0006) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0011 tsmørkeheld pr. personmåned (IR K = 0,0048) Incidensrateration er for tsmørkeheld givet ved: IRR = IRF/IRK = 0,0006/0,0011 = 0,556 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,407 < 95% CI (IRR) < 0,759 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for tsmørkeheld de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 64

65 Uheld i tsmørke Konklsion: De gennemførte statistiske tests gennemført som henholdsvis middelværditest på det gennemsnitlige antal tsmørkeheld pr. person og analysen baseret på incidensrateratio på antallet af held pr. personmåned giver i dette tilfælde divergerende resltater, idet førstnævnte angiver en signifikant forskel på forekomsten af tsmørkeheld de to grpper imellem, mens analysen baseret på incidensraten kn antyder en tendentiel forskel Givet det relativt lave antal indrapportede held i tsmørke i begge grpper og qa de divergerende resltater på de statistiske analyser bør dette resltat tages med et vist forbehold! Undersøgelsen giver dog en indikation af, at forekomsten af tsmørkeheld er lavere hos personer med kørelys end hos personer den kørelys Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 65

66 Middelværditest: Uheld i mørke Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 30 held indtrffet i mørke. Heraf er 27 mørkeheld indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,017 mørkeheld pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 36 mørkeheld, hvoraf 31 mørkeheld er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,018 mørkeheld pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der ikke kan påvises forskelle i forekomsten af mørkeheld de to grpper imellem (p > 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 66

67 Uheld i mørke Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0014 mørkeheld pr. personmåned (IRF = 0,0014) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0016 mørkeheld pr. personmåned (IRK = 0,0016) Incidensrateration er for mørkeheld givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0014/0,0016 = 0,891 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,653 < 95% CI (IRR) < 1,217 Den gennemførte statistiske test viser, at der ikke er forskel på incidensraten for mørkeheld de to grpper imellem (p > 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 67

68 Konklsion: Uheld i mørke De gennemførte analyser viser samstemmende, at der ikke er forskel på forekomsten af held i mørke forsøgs- og kontrolgrppen imellem. Når mørket falder på er forekomsten af held altså lige så stor hos dem, der har kørt med kørelyset og hos dem, der ikke har En mlig forklaring herpå knne være, at personer, der er henvist til normale lygtetyper HUSKER disse, når det er blevet decideret mørkt En mere dyster dlægning knne være, at det lys, som kørelyset giver i mørke er af en sådan beskaffenhed, at de er ligestillede med cyklister den kørelys Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 68

69 Forbehold I forhold til ovenstående resltater melder der sig middelbart et par forbehold: For det første er alle indrapporterede held medtaget i ovenstående analyser, hvilket betyder, at der i analyserne indgår held, der er så lette, at de normalvis ikke vil blive taget i betragtning i forbindelse med trafiksikkerhedsarbejder. For det andet er det bemærkelsesværdigt, at der er en markant lavere forekomst af soloheld blandt deltagerne med kørelys end blandt deltagerne i kontrolgrppen. Således er forekomsten af soloheld i størrelsesordnen 20-25% lavere i forsøgsgrppen end i kontrolgrppen. Dette er middelbart bemærkelsesværdigt, da det middelbart ikke synes sandsynligt, at kørelyset sklle have så stor en effekt på forekomsten af soloheld, idet det må forventes at være i forhold til flerpartsheldene, at kørelysene har en effekt. Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 69

70 Forbehold Sidstnævnte forhold peger middelbart i retning af, at heldsforekomsten i kontrolgrppen generelt er højere end hvad der kan forklares ved den manglende brg af kørelys også selv om de to grpper er tilnærmelsesvist identiske. Dette betyder, at dette knne være relevant at anvende forskellen i forekomsten af soloheld som kontrolgrppe i vrderingen af kørelysets effekt på forekomsten af flerpartsheld Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 70

71 Kontrol I bestræbelserne på at tage højde for ovenstående forbehold er det valgt at gennemføre fire spplerende analyser: En analyse, hvori alene flerpartsheld, der har reslteret i tilskadekomst hos den deltagende cyklist, medtages i beregning af gennemsnitlig heldsforekomst og incidensrateratio En analyse, hvori alene soloheld, der har reslteret i tilskadekomst hos den deltagende cyklist, medtages i beregning af gennemsnitlig heldsforekomst og incidensrateratio En effektanalyse på alle flerpartsheldene, hvori soloheldene anvendes som kontrolgrppe, således at der korrigeres for det forhold, at der i kontrolgrppen generelt synes at være en højere heldsforekomst end i forsøgsgrppen En effektanalyse på flerpartsheld med personskade, hvori soloheld med personskade anvendes som kontrolgrppe Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 71

72 Flerpartsheld m. Middelværditest: personskade Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 22 flerpartsheld m. personskade. Heraf er 18 flerpartsheld m. personskade indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,011 flerpartsheld m. personskade pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 52 flerpartsheld m. personskade, hvoraf 50 flerpartsheld m. personskade er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,030 flerpartsheld m. personskade pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der kan påvises signifikante forskelle i forekomsten af flerpartsheld m. personskade de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 72

73 Flerpartsheld m. personskade Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0011 flerpartsheld m. personskade pr. personmåned (IR F = 0,0011) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0023 flerpartsheld m. personskade pr. personmåned (IR K = 0,0023) Incidensrateration er for flerpartsheld m. personskade givet ved: IRR = IRF/IRK = 0,0011/0,0023 = 0,452 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,331 < 95% CI (IRR) < 0,759 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for flerpartsheld m. personskade de to grpper imellem (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 73

74 Flerpartsheld m. personskade Konklsion: De gennemførte analyser viser samstemmende, at der er signifikant forskel på forekomsten af flerpartsheld med personskade forsøgs- og kontrolgrppen imellem Resltaterne angiver, at forekomsten af flerpartsheld med personskade er omtrent 60% lavere i forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 74

75 Soloheld m. Middelværditest: personskade Forsøgsgrppen har i hele forsøgsperioden indrapporteret i alt 55 soloheld m. personskade. Heraf er 51 soloheld m. personskade indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,032 soloheld m. personskade pr. person Kontrolgrppen har i samme tidsrm indrapporteret i alt 81 soloheld m. personskade, hvoraf 75 soloheld m. personskade er indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har svaret på samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,044 soloheld m. personskade pr. person De gennemførte middelværditests viser, at der alene kan påvises tendentielle forskelle i forekomsten af soloheld m. personskade de to grpper imellem (p 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 75

76 Soloheld m. personskade Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0026 soloheld m. personskade pr. personmåned (IR F = 0,0026) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0036 soloheld m. personskade pr. personmåned (IR K = 0,0036) Incidensrateration er for flerpartsheld m. personskade givet ved: IRR = IRF/IRK = 0,0026/0,0036 = 0,722 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,532 < 95% CI (IRR) < 0,991 Den gennemførte statistiske test viser, at der er tilnærmelsesvist signifikant forskel på incidensraten for soloheld m. personskade de to grpper imellem (p 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 76

77 Soloheld m. personskade Konklsion: De gennemførte analyser indikerer, at der er forskel på forekomsten af soloheld med personskade forsøgs- og kontrolgrppen imellem Resltaterne angiver, at forekomsten af flerpartsheld med personskade er omtrent 25% lavere i forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 77

78 Incidensrateratio m. soloheld som kontrol I Som et tredje element er der gennemført en analyse på incidensrateratio på flerpartsheldene med anvendelse af soloheldene som korrektionsfaktor Analysen er i praksis gennemført ved at redcere antallet af flerpartsheld i kontrolgrppen med 25%, idet antallet af soloheld er 25% lavere i forsøgsgrppen end i kontrolgrppen Med denne korrektion opnås følgende resltater: Incidensrate forsøgsgrppe: 0,0019 held pr. personmåned Incidensrate kontrolgrppe: 0,0024 held pr. personmåned Incidensrateratio: 0,0019/0,0024 = 0,803 95% konfidensinterval: 0,588 < 95% CI (IRR) < 1,097 Forskellen er ikke signifikant, men alene tendentiel (p < 0,10) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 78

79 Incidensrateratio m. soloheld som kontrol I Konklsion: Den gennemførte analyse viser, at der ikke er signifikant, men dog tendentiel forskel på forekomsten af flerpartsheld mellem forsøgs- og kontrolgrppen, når forskellen i forekomsten af soloheld anvendes som kontrol Resltatet angiver nder disse fordsætninger, at forekomsten af flerpartsheld er ca. 20% lavere i forsøgsgrppen end tilfældet er for kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 79

80 Incidensrateratio m. soloheld som kontrol II Som et sidste element er der gennemført en analyse på incidensrateratio på flerpartsheldene med personskade med anvendelse af soloheldene med personskade som korrektionsfaktor Analysen er i praksis gennemført ved at redcere antallet af flerpartsheld med personskade i kontrolgrppen med 25%, idet antallet af soloheld med personskade er 25% lavere i forsøgsgrppen end i kontrolgrppen Med denne korrektion opnås følgende resltater: Incidensrate forsøgsgrppe: 0,0011 personskadeheld pr. personmåned Incidensrate kontrolgrppe: 0,0018 personskadeheld pr. personmåned Incidensrateratio: 0,0011/0,0018 = 0,592 95% konfidensinterval: 0,434 < 95% CI (IRR) < 0,808 Forskellen er signifikant (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 80

81 Incidensrateratio m. soloheld som kontrol II Konklsion: Den gennemførte analyse viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af flerpartsheld med personskade mellem forsøgs- og kontrolgrppen, når forskellen i forekomsten af soloheld med personskade anvendes som korrektionsfaktor Resltatet angiver nder disse fordsætninger, at forekomsten af flerpartsheld med personskade er ca. 40% lavere i forsøgsgrppen end tilfældet er for kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 81

82 Uheldsdefinition Samtlige de analyser, der er afrapporteret i det ovenstående hviler på deltagernes egne beskrivelser af heldshændelserne, således at de held, der indgår i analyserne, er defineret som: held som cyklist, som deltagerne selv har opfattet som værende et held I det omfang, at der har været forskellige opfattelser af, hvad der er et cyklistheld i de to grpper, kan dette forklare en del af forskellen i heldshændelserne mellem kontrol- og testgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 82

83 Uheldsdefinition Samtlige de analyser, der er afrapporteret i det ovenstående hviler på deltagernes egne beskrivelser af heldshændelserne, således at de held, der indgår i analyserne, er defineret som: held som cyklist, som deltagerne selv har opfattet som værende et held I det omfang, at der har været forskellige opfattelser af, hvad der er et cyklistheld i de to grpper, kan dette forklare en del af forskellen i heldshændelserne mellem kontrol- og testgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 83

84 Uheldsdefinition For at kontrollere for dette forhold er heldsbeskrivelserne for hvert af de indrapporterede held blevet gennemgået og i de tilfælde, hvor deltagerne har fejlklassificeret heldene er de pågældende oplysningerne blevet rettet. Endvidere er det for hvert flerpartsheld vrderet om et kørelys har/knne have påvirket heldet. I forlængelse af denne kvalitetssikring af heldene er der gennemført yderligere tre analyser: Kvalitetssikrede data, flerpartsheld Kvalitetssikrede data, flerpartsheld m. personskade Kvalitetssikrede data, held, hvor et kørelyset har/knne have påvirket heldet Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 84

85 Kvalitetssikrede data, flerpartsheld Middelværditest: I forlængelse af kvalitetssikringen er det fndet, at der i forsøgsperioden er indrapporteret i alt 41 flerpartsheld i forsøgsgrppen. Heraf er de 36 held indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har besvaret samtlige spørgeskemaer. Dette svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,023 kvalitetssikrede flerpartsheld pr. person I kontrolgrppen er det efter kvalitetssikringen fndet, at der i forsøgsperioden er indrapporteret i alt 77 flerpartsheld. Heraf er de 73 held indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har besvaret samtlige spørgeskemaer. Dette svarer for denne grppe til, at der i gennemsnit er sket 0,043 kvalitetssikrede held pr. person. De gennemførte middelværditests viser, at der kan påvises signifikante forskelle i forekomsten af flerpartsheld de to grpper imellem, når analysen alene omfatter de kvalitetssikrede data (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 85

86 Kvalitetssikrede data, flerpartsheld Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0020 flerpartsheld pr. personmåned, når alene de kvalitetssikrede flerpartsheld lægges til grnd for analysen (IR F = 0,0020) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0035 flerpartsheld pr. personmåned, når alene de kvalitetssikrede flerpartsheld lægges til grnd for analysen (IR K = 0,0035) Incidensrateration er her givet ved: IRR = IRF/IRK = 0,0020/0,0035 = 0,569 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,417 < 95% CI (IRR) < 0,777 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for flerpartsheld, når der alene ses på de kvalitetssikrede flerpartsheld (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 86

87 Kvalitetssikrede data, flerpartsheld Konklsion: De gennemførte analyser viser samstemmende, at der er signifikant forskel på forekomsten af flerpartsheld forsøgs- og kontrolgrppen imellem, når analysen alene gennemføres på de kvalitetssikrede data, svarende til de held, hvor det efterfølgende er vrderet, at der er tale om reelle flerpartsheld Resltaterne angiver, at forekomsten af flerpartsheld med denne kvalitetssikring er omtrent 45% lavere i forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 87

88 Kvalitetssikrede data, flerpartsheld m. personskade Middelværditest: I forlængelse af kvalitetssikringen er det yderligere fndet, at der i forsøgsperioden er indrapporteret i alt 23 flerpartsheld m. personskade i forsøgsgrppen. Heraf er de 19 held indrapporteret af de personer i forsøgsgrppen, der har besvaret samtlige spørgeskemaer. Dette svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er sket 0,012 kvalitetssikrede flerpartsheld m. personskade pr. person I kontrolgrppen er det efter kvalitetssikringen fndet, at der i forsøgsperioden er indrapporteret i alt 59 flerpartsheld med personskade. Heraf er de 57 held indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har besvaret samtlige spørgeskemaer. Dette svarer for denne grppe til, at der i gennemsnit er sket 0,033 kvalitetssikrede flerpartsheld m. personskade pr. person. De gennemførte middelværditests viser, at der kan påvises signifikante forskelle i forekomsten af flerpartsheld m. personskadeheld de to grpper imellem, når analysen alene omfatter de kvalitetssikrede data (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 88

89 Kvalitetssikrede data, flerpartsheld m. personskade Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0011 flerpartsheld m. personskade pr. personmåned, når alene de kvalitetssikrede flerpartsheld m. personskade lægges til grnd for analysen (IR F = 0,0011) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0027 flerpartsheld m. personskade pr. personmåned, når alene de kvalitetssikrede flerpartsheld m. personskade lægges til grnd for analysen (IR K = 0,0027) Incidensrateration er her givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0011/0,0027 = 0,417 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,305 < 95% CI (IRR) < 0,569 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for flerpartsheld, når der alene ses på de kvalitetssikrede flerpartsheld m. personskade (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 89

90 Kvalitetssikrede data, flerpartsheld m. personskade Konklsion: De gennemførte analyser viser samstemmende, at der er signifikant forskel på forekomsten af flerpartsheld m. personskade forsøgs- og kontrolgrppen imellem, når analysen alene gennemføres på de kvalitetssikrede data, svarende til de held, hvor det efterfølgende er vrderet, at der er tale om reelle flerpartsheld, hvori den involverede deltager har pådraget sig en personskade Resltaterne angiver, at forekomsten af flerpartsheld med denne kvalitetssikring er omtrent 60% lavere i forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 90

91 Kvalitetssikrede data, kørelys vrderet indflydelse Middelværditest: I den sidste analyse er det sket en vrdering af de enkelte held gående på, hvorvidt kørelyset påvirker heldet eller ikke påvirker heldet, hvorefter alene de held, hvor kørelyset skønnes at påvirke heldet er inddraget i analysen I forsøgsgrppen er der i forsøgsperioden fndet 26 held, hvor kørelyset påvirker heldet. Heraf er de 23 held registreret hos de personer i forsøgsgrppen, der har besvaret samtlige spørgeskemaer. Dette svarer til, at der for denne grppe i gennemsnit er registreret 0,014 held pr. person, hvor kørelyset påvirker heldet. I kontrolgrppen er der i forsøgsperioden tilsvarende fndet 54 held, hvor kørelyset påvirker heldet. Heraf er de 50 held indrapporteret af de personer i kontrolgrppen, der har besvaret samtlige spørgeskemaer, hvilket svarer til, at der her er registreret 0,029 held pr. person, hvor kørelyset vrderes at påvirke heldet. De gennemførte middelværditests viser, at der kan påvises signifikante forskelle i forekomsten af held, hvor kørelyset påvirker heldet, de to grpper imellem, når analysen alene omfatter de kvalitetssikrede data (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 91

92 Kvalitetssikrede data, kørelys vrderet indflydelse Incidensrateratio Incidensraten for forsøgsgrppen for den samlede periode ligger på 0,0013 held pr. personmåned for de held, hvor kørelyset påvirker heldet (IR F = 0,0013) Incidensraten for kontrolgrppen for den samlede periode ligger på 0,0024 held pr. personmåned for de held, hvor kørelset påvirker heldet (IR K = 0,0024) Incidensrateration er her givet ved: IRR = IR F /IR K = 0,0013/0,0024 = 0,515 95% konfidensintervallet for IRR er estimeret til: 0,377 < 95% CI (IRR) < 0,703 Den gennemførte statistiske test viser, at der er signifikant forskel på incidensraten for de held, hvor kørelyset vrderes at påvirke heldet (p < 0,05) Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 92

93 Kvalitetssikrede data, kørelys vrderet indflydelse Konklsion: De gennemførte analyser viser samstemmende, at der er signifikant forskel på forekomsten af held forsøgs- og kontrolgrppen imellem, når analysen alene gennemføres på de held, hvor kørelyset skønnes at påvirke heldet Resltaterne angiver, at forekomsten af sådanne held med denne kvalitetssikring er omtrent 50% lavere i forsøgsgrppen set i forhold til kontrolgrppen Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, overgaard@plan.aa.dk 93

94 Tryghed Adjnkt Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgrppen, 94