Tema: Ledelse og intelligens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Ledelse og intelligens"

Transkript

1 Begivenheder og personer 10. august Kandidatstipendiat Anne Bang modtog på Academy of Management konferencen prisen "Outstanding student paper award" for paperet "In the Subjugation of Instrumentality - Forms and Flows of Knowledge in Management Consultancy". nr. 3 september årgang INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI LPF - Nyhedsbrev udgives af: Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Porcelænshaven 18A DK-2000 Frederiksberg Ansvarshavende redaktør Eva Zeuthen Bentsen / Redaktion Anje Schmidt / / tlf Henrik Hermansen / Kathrine Høeg / Steen Andersen / Abonnement Gratis ved tilmelding på eller til Foto Thomas Lekdorff, Agnete Schlichtkrull, Jørn Albertus, Tao Lytzen m.fl. Layout og tryk: Grafisk Rådgivning Oplag: 1500 Udgivelsesdatoer i 2005 Nr. 1: 20. marts Nr. 2: 1. juni Nr. 3: 29. September Nr. 4: 1. december 15. august Billedkunstneren Kent Hansen tilknyttes LPF som artist-in-residence efter bevilling fra Kunstrådet. Kunstrådets midlertidige bevillingsordning sigter mod ansættelse af kunstnere på højt fagligt niveau inden for billedkunst, litteratur, musik eller scenekunst på danske universiteter og højere uddannelsesinstitutioner. Kent har gennem en årrække foretaget et pionérarbejde inden for samspillet mellem kunst, organisationer og arbejdsliv, specifik med henblik på kommunikative og innovative procedurer og forandringsprocesser. 29. august Studiestart på CBS nye kandidatuddannelse, cand.soc.-linjen i Politisk Kommunikation & Ledelse (PKL), som er udviklet af LPF. PKL-linjen er som noget nyt rettet mod bachelorer med forskellig uddannelsesbaggrund og derfor også fra andre universiteter end CBS. 72 studerende blev optaget på uddannelsen, heraf 25% med en humanistisk baggrund. 21. september Birgitte Rasmussen forsvarer sin ph.d.-afhandling Ledelse i fællesskab de tillidsvalgtes fornyende rolle, kl , CBS, Solbjerg Plads 3, Bodum aud. s September CKL-Seminar med gæsteprofessor Robert D. Austin fra Harvard Business School Artful Process and Business Innovation: What Managers Can Learn from Artists about 21st Century Value Creation". kl , CBS, Solbjerg Plads 3, KPMG aud., s.05. Yderligere info: 26. September Advisory Board-møde, kl på LPF, Blågårdsgade 23B, 2. sal. LPF s rådgivende udvalg holder møde om bl.a. instituttets internationaliseringsstrategi. Nye medlemmer i advisory board er direktør Alfred Josefsen, IRMA, og filminstruktør Lone Scherfig. 27. september Seminar med post.doc. Nanna Mik-Meyer om projektet Risikabel overvægt. Hvordan præges individuelle identiteter af nutidens risikodiskurs i projekter målrettet overvægtig kl. 14, LPF, mødelokalet 2. sal. 29. September CBS Alumni Event 2005, kl med workshop-oplæg af en lang række af LPFs forskere. Yderligere info: 3. oktober LPF flytter fra Blågårdsgade til Porcelænshaven 18A på Frederiksberg. På billedet ses ovnhallen som bl.a. kommer til at rumme kantine og undervisningslokale. 7. oktober Seminar med Niels Thyge Thygesen, Styringens teknologier, kl , LPF, Porcelænshaven. tilmelding: 14. oktober Seminar med Andreas Philippopoulos-Mihalopoulos, Systemteori i praksis, kl , LPF, Porcelænshaven 28. oktober CKL-seminar med bl.a. Robert D. Austin om innovative processer, CBS, Solbjerg Plads. Yderligere info: Leder 2 Dumhed og intelligens 4 Intelligens som begreb 6 Intelligens for ledere? 8 Så længe primadonnaen kan synge 10 At være konge blandt konger 12 Mulighedernes mand 14 Ledelse af videnservicevirksomheder - en særlig udfordring 16 Ledelse kræver mere end intelligens 18 Begivenheder og personer 20 Tema: Ledelse og intelligens Min ballast som leder har været, at jeg altid har været glad for det absurde teater Interview med Handelshøjskolens rektor Finn Junge-Jensen s November International konference i København: the living thought of gilles deleuze - philosophy, aesthetics, politics arrangeret af bl.a. Kunstakademiet og LPF. Konference website: 4. november Steen Andersen forsvarer sin ph.d.-afhandling, De gjorde Danmark større... De multinationale danske entreprenørfirmaer i krise og krig , kl , CBS, Solbjerg Plads 3, lokale SPs16/PricewaterhouseCoopers.

2 Leder: Ledelse og intelligens Af Eva Zeuthen Bentsen, Institutleder Eva Zeuthen Bentsen har siden 1. marts 2005 været institutleder for LPF. Eva er 41 år og uddannet cand.merc. fra CBS i 1990 og blev ph.d. i 1997 med afhandlingen: Sygehusledelse i et institutionelt perspektiv en analyse af trojkaledelsens opståen, spredning og funktion.var ansat som adjunkt i organisationsteori ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS indtil september 2000, hvor hun tiltrådte som kontorchef i Amtsrådsforeningen. Kontaktinfo: / tlf Da jeg var til ansættelsessamtale på LPF, lød et af den daværende dekans spørgsmål således: Hvordan vil du have det med at skulle lede folk, der er mere intelligente end dig? Og min umiddelbare reaktion var først at smile over spørgsmålet Mest fordi det jo i sig selv afspejlede mange ting, som traditionelt kunne tilskrives kontoen for velmente uforskammetheder; at mine tidligere medarbejdere ikke havde været fantastisk godt kørende på IQ området, at dekanen ikke anså min IQ for højt estimeret, og hvad der måske var værst; at dekanen selv havde positioneret sig et sted, hvor lederne ikke anså sig selv som nogle, der kunne matche de meget meget kloge forskere Dengang lød mit svar lød noget i retning af, at det grundlæggende VAR interessant og spændende at skulle arbejde i et miljø med intelligens. At det intelligente, som Bent Meier beskriver, har samme rod som elite og elegant og derfor er et fascinerende spil, hvor ledelse er daglig udfordring af dig selv. I dag er jeg lidt klogere. Jeg synes stadig, det er interessant og udfordrende. Men ud fra de interviews, som vi til dette nummer af LPF-nyt har haft med ledere, der virkelig slås med en ledelsesopgave, hvor ledelse af intelligens er et centralt succeskriterium, viser der sig faktisk et mere nuanceret billede af, hvordan intelligens og ledelse spiller sammen. Vi har interviewet Lars Rebien Sørensen, CEO i NOVO Nordisk, Hans Engell, Chefredaktør på Ekstra Bladet og Finn Junge-Jensen, Rektor på CBS. Grundlæggende har vi prøvet at vinkle intelligens diskussionen i flere retninger. Dels for at finde ud af om ledere virkelig skal være meget intelligente, og i hvilken forstand, dels for at se på hvordan vores udvalgte ledere bruger deres egen intelligens. Vi har også prøvet at se på, hvad ledelse af intelligens kræver. Det som andre steder hedder vidensledelse, primadonnaledelse, eller ledelse af professionelle. Hvad indebærer det at lede intelligente mennesker? Er de mere egocentrerede? Er de umulige at overtale til et fælles projekt og en fælles mission fordi deres egen rationalitet overskygger alt? Kan de drives i retning af en tro på en bundlinie, som betyder at deres egne faglige interesser overrules? ER forskerne på NOVO Nordisk mulige at overbevise om økonomisk rationalitet? ER gruppemedlemmerne i et polisk parti ustyrlige og hvad kan overhovedet bruges som ledelsesmæssige pejlingsområder? Og ER forskere og undervisere på CBS så segmenterede at en fælles linie er mulig at identificere og arbejde hen imod? Og så har vi syntes, at netop instituttets bidrag til intelligens og ledelse viser et multifacetteret spil, hvor intelligens er et felt, der bevæger sig. Her viser bevægelsen sig i Søren Briers diskussion omkring forskellige typer af intelligens og deres anvendelighed og forskellige fagfolks indbyrdes uenighed om fastlæggelsen af begrebet. Bevægelsen viser sig også i Bent Meiers artikel om intelligent og dumhed, hvor han reflekterer over test af intelligens og det problem, at tests kun viser det de tester, og i Ole Thyssens let sarkastiske overvejelser om intelligente ledere og deres ansvarlighedsopgave, ledernes forsøg på at opnå fælles mål for organisationen, ledernes retoriske øvelser og politiske håndteringer og den kynisme som lederne både dyrker og udsættes for. Men kynismens modsætning; empatien og grundlæggende egenskaber som dannelse, personlighed, karakter og motivation fremhæves af Ole Fogh Kirkeby som fundamentalt; de kreative kapaciteter sætter en intelligens i spil, som ikke kan måles. På trods af at de ledere, som vi har interviewet, leder organisationer, der rent opgavemæssigt spænder vidt, og hvor succeskriterierne spænder fra oplagstal til antal af studerende og patenter, var der tydelige sammenfald i tankerne om ledelse og intelligens. Man kan for det første sagtens lede folk, der er mere intelligente end en selv. Det er nærmest en nødvendighed, for organisationens kernekompetencer er placeret nede i organisationen evnen til at opfinde, evnen til at skrive, evnen til at provokere, evnen til at analysere. Lederen skal betragte sig selv som generalisten, der forener flere hensyn og flere rationaler og som meget afgørende flere overvejelser omkring tid og indtjening. Man skal som det andet kunne forstå selve opgaveløsningen og derfor kræver ledelsesopgaven da også en vis mængde af forståelse for produktionen. Man skal være fagligt accepteret; Hans Engell havde rent faktisk bevist sin journalistiske kompetence, inden han tiltrådte på Ekstra Bladet og havde ikke kun et politisk prædikat med sig. Så intelligensen skal altså anvendes til at vise forståelse for organisationens raison d être og til at bruge denne forståelse strategisk. Som Ole Thyssen skriver; det handler ikke så meget som book smartness men mere om at være og spille street wise. Eller som Lars Rebien siger: Jeg skal acceptere, at der er forskellige linser, og hvor de andre kan have en snæver vinkel på, så skal jeg have en meget vid vinkel. Som det tredje skal man kende sig selv. Som det hedder på min datters skole skal man være menneskeklog. Det som Søren Brier beskriver som inter- og intrapersonelle kompetencer er afgørende. Alle tre ledere taler om at bruge sin intelligens til at identificere styrker og svagheder og kontinuerligt at arbejde med disse svagheder. Jeg ved sgu godt, hvornår det var jeg ikke lige havde nok tid til den og den sag siger Hans Engell om nogle af gruppemedlemmernes politiske områder, og Lars Rebien taler om, hvordan alt hvad der smager af rutine let bliver kedeligt og monotomt. Og i disse tider undrer det vel ingen, at Finn Junge- Jensen synes, at manglende opfølgning og kontrol med økonomiske detailspørgsmål er et område, hvor der er room for improvement i forhold til ham selv som leder. Vi ser altså et billede af, at ledelse af intelligens og sikkert også af dumhed hvor lederen ikke skal anse sig selv for værende den mest intelligente. Lederen skal koncentrere sig om at få forskellige typer for intelligens til at spille sammen, skal afveje hvornår hvilke typer sættes i spil og skal afbalancere forskellige hensyn. At det så også er en form for intelligens viser sig andre steder i dette blad. Og at det bliver mere og mere centralt at kunne dette i en tid hvor antallet af vidensvirksomheder vokser skriver Flemming Poulfelt om sidst i vores blad. Og som afslutning på en diskussion og afspejling af nogle lederes tanker om ledelse og nogle forskeres tanker om intelligens, ligger Ole Foghs tanker om, at intelligensen ligger i handlingen. Og Bent Meiers udsagn om, at det altafgørende er at ville forstå og kunne understøtte en vilje. At man kan vælge sin vilje. Intelligens kommer først efter viljen. Efter begæret. Og efter produktionen. Her var vores vilje; at vise hvordan intelligensdiskussionen kan gøre os lidt klogere på, hvad ledelse også er. Styrk dit intellekt; læs videre 2 3

3 Dumhed og intelligens Af Bent Meier Sørensen Som det gælder for alt andet er intelligens produceret. Dette gælder også fraværet af intelligens, den uheldige situation der er kendt som dumhed. Dumhed findes ikke uformidlet, men er altid et produkt af forskellige kræfters virken: magtapparaturer, tendenser og medierede symboler, diskursive regimer og systematiske interesser af uhyre varietet. Selve arkitekturen i uddannelsessystemet udtrykker dets kapacitet for produktion af dumhed: oppe ved tavlen i auditoriet finder vi læreren, degnen, ganske som vi ved alteret finder præsten, og, bagerst i kirken, skræmt af det hellige, menigheden. Læreren repræsenterer blomsten af al viden, den tjenstivrige afgrænser af kanon, hvad er viden og hvad er spild af tid? Forrest på auditoriets rækker: de kloge og opmærksomme, lyttende og talende studerende, velfungerende. Midterst: de veltilpassede, videnssamfundets arbejdende middelklasse, tavse men vågne. Bagerst eller helt uden for hørevidde af auditoriet: de BT-læsende, ædende og ræbende, sovende og usoignerede, den nye tids biprodukter, utilpassede. Men med arkitekturen er systemets kapacitet for produktionen af dumhed langt fra udtømt. For at begribe og afgrænse dumheden (og dermed graden af utilpassethed til velfærdssamfundet i det enkelte individ i uddannelsessystemet) er udviklet et omfattende batteri af test, eksaminer, målinger og evalueringer. Det er en udvikling der ligger nær ved den europæiske oplysnings centrum (der i Nordeuropa finder parallelle udviklinger i reformationen): systematisering og mærkning, kategorisering og simpelthen skabelse, produktion, af det isolerede, vidende og talende individ. Sig mig, hvilken test man har anbefalet dig at tage, og jeg skal sige dig, hvem du er. Baggrunden for, at dette spørgsmål bliver afgørende er at der i 17 og 1800-tallet udvikledes forskellige systematiserings-teknologier med henblik på at afgøre, hvor en elev befandt sig i forhold til lyset fra katederet. Forhistorien til vore dages tests og eksaminer er kraniometri og frenologi, der lokaliserer hjernens fakulteter til forskellige områder, og derefter måler kraniet for at finde ud af, om eksempelvist kriminalitets-fakultetet var meget udviklet. Det var det påfaldende nok på mange af de fængslede kriminelle som Franz Joseph Gall, skaberen af frenologi, undersøgte. Frenologiens grundantagelser: at intelligens er arvelig, kognitiv, kvantificerbar og testbar, går uantastet videre til det tyvende århundredes enorme industrialiserede intelligenstests. Naturligvis bliver frenologiens og den tidlige IQ-test store bidrag til racehygiejnen omhyggeligt fjernet, således at testningen som social teknologi kan arbejde uhindret og uforstyrret distribuere dumhed ud til de dumme. Som, igen påfaldende nok, er arbejdernes børn, de BT-læsende og ræbende, de udisciplinerede, taberne. Nu er kausaliteten blot vendt om: de er arbejderbørn, ræbende og Bent Meier Sørensen er ph.d. og adjunkt i ledelsesfilosofi på LPF. Han har i en årrække beskæftiget sig med forskellige aspekter af social orden i relation til forandring, herunder sociale innovationer. Inden for hans hovedområde ledelse/organisationsteori og filosofi har hans fokus i stigende grad være orienteret mod ledelsesfilosofi med anvendelse af kritiske og dekonstruktive tekster og koncepter i sin analyse af sociale spørgsmål med inspiration fra bl.a. Deleuze & Guattari, Derrida og Kierkegaard. Kontaktinfo: / tlf råbende, hæmmede i udvikling og udisciplinerede præcis fordi deres intelligens er lavere end normalen. IQ-testningens funktion som distributør af social anseelse og magt kigger naturligvis frem fra tid til anden, som når forskere fra Jylland (dér kiggede racismen frem igen!) frakender kvinder intelligens, som et barokt ekko af teologien, der i århundreder frakendte kvinden en sjæl. Eller når vi hører fra amerikanske psykobiologer, at sorte i virkeligheden er dummere end hvide, gerne pakket ind i den pænhed at asiater jo er mere intelligente end hvide. Ordet intelligens har i øvrigt samme rod som elegant og elite, og lektion. Intelligens er frem for alt en lektion i elegant og elitær kropslig disciplin. Et rørende eksempel på hvor effektivt om end tilfældigt et redskab til social klassificering IQ testningen er, får man når man hører radioudsendelser om intelligensforeningen Mensa eller ser dem interviewet i bladene. De klager rutinemæssigt over at blive overset i det almindelige liv, hvor de jo, ifølge deres egne testbatterier, burde klare sig godt. Men de er postbude og langtidsledige og togkontrollører og adjunkter og så videre. Meget trist. Men så ser man ud over sådan en gruppe og tænker: lad være med at spilde mere af jeres dyrebare tid på noget fortænkt matematik som nogle nørdede frenologer og depraverede eugenikere har skabt, og som bureaukratiets tyranni har fundet for godt at sprede til alle institutioner i et forsøg på at normalisere alle. Det sidste nye er, at der er indført tests i vuggestuer. Lyder det intelligent? Snarere end at grave et overvintret begreb op og gøre det til en glat teknologi må vi spørge, hvad der faktisk er produktivt: det er nemlig ikke nok til at begribe og huske (hvordan, eksempelvis, Fibonaccitalrækken fortsætter). Det afgørende er, at man vil forstå og kan understøtte denne vilje. Eller mere præcist: man må vælge sin vilje, lade sit valg være viljens valg. Før i tiden ville man tale om at følge sit kald (kaldet kommer altid udefra, ikke fra en intelligent hjernes vindinger). I dag ville man tale om staying power. I alt dette spiller intelligens en lille rolle, knapt nok andenviolinen: intelligensen kommer altid efter, fastholder Gilles Deleuze. Efter viljen (Nietzsche), efter begæret (Deleuze), efter produktionen (Marx). Før intelligensen løber hvad D.H. Lawrence kalder en sanselig, frydefuld og sensitiv intelligens, en intelligens vi kan kalde skabelse. Mon vi snart finder en test til den? 4 5

4 Intelligens som begreb Af Søren Brier Søren Brier er lektor i erkendelses- og videnskabsteori på LPF. Han er oprindelig biolog fra KU, har en guldmedalje i psykologi fra KU og har taget en ph.d.-grad i (informations)videnskabsteori fra RUC. Han fokuserer i sin forskning blandt andet på information, kognitions og kommunikationsforskningens videnskabsteori, tværfaglig videnskabsteori og videnskabsformidling. Søren Brier har for nogle måneder siden afleveret bog og disputatsmanuskriptet Cybersemitics: Why information is not enough, skriver i øjeblikket artikler til den danske semiotiske encyklopædi Livstegn og er bl.a. redaktør af det internationale tværfaglige tidsskrift Cybernetics & Human Knowing. Kontaktinfo: / tlf Ordet "intellekt" (latin: intellectus) betyder fornuft, tænkeevne eller erkendelse, hvilket er afledt af ordet intelligere, som betyder forstå. Evnen til at forstå ting og deres sammenhæng er i større eller mindre grad en medfødt evne, som således udvikles gennem hele menneskets levealder. Lidt mere praktisk kan man sige, at intelligensen er evnen til at kunne bearbejde et problem fra flere sider og finde en gerne ny - løsning ved hjælp af erfaringer og bevidstheden til abstrakt tænkning. Vi møder "problemer" hver dag, hvor vi skal træffe beslutninger og hele tiden finde den bedste løsning. Hvad nu, hvis der fandtes et universelt tankesprog midt mellem hjernens elektro-kemiske processer og vores talte og skrevne - naturlige sprog. Ja, et logisk objektivt sprog af informationelle bits og matematiske algoritmer ville naturvidenskabelige og tekniske kognitions- og datavidenskabsfolk ønske sig. Så kan vi lave universelle informationssystemer og kunstig intelligens via semantiske net og samle al verden viden på Internettet, forestiller de mange forskere sig, der arbejder med kunstig intelligens. Nej, det vil være et oplevelses- og fantasisprog i billeder, følelser, farver, lyd, smag og taktilitet vil de mange humanister sige, som arbejder med betydningsdannelse, kunst og æstetik i de menneskelige kulturelle relationer og produktionstyper. Det er hele vores underholdnings-, håndværks- og kunstindustri, som i de senere år har vist et voldsomt indtjeningspotentiale bl.a. i modeindustrien. Professor Kewin Warwick forsøger at kombinere de to ideer. Han har gennem tiden fået indopereret flere stykker datateknik ind i sin krop og forbundet med sit nervesystem gennem tiden. Han håber på denne måde at kunne kommunikere direkte fra nervesystemets elektriske impulser lige ind i computernes og Internettets vidensressourcer. Desuden håber han på, at de impulser han sende ind i systemerne kan samles op af andre mennesker. Når de overføres fra den indre chip til nervesystemet, håber han, at de kan fremkalde hans tanker og følelser igen i den nye modtager. Men det fungerer ikke rigtigt. Kombinationen af logik og følelser var langt mere kompliceret end han, og de mange andre forskere, der håber på at fremstille intelligente computere og robotter, der kan kommunikere meningsfuldt med mennesker, havde tænkt sig. Der er nemlig ikke enighed om, hvad begrebet intelligens betyder, om der findes en generel type elle mange kvalitativt forskellige. Men den almindelige måde at bruge begrebet på omfatter evnen til at lære, til at kombinere allerede kendt viden på nye måder relevant for en foreliggende ny situation eller evnen til at løse nye opgaver uden forhåndsviden om fremgangsmåden. Vor vestlige kulturs idé om en generel intelligens går ikke mindst tilbage til Charles Edward Spearman, der i 1904 opfandt en matematisk faktoranalyse, som gjorde ham i stand til at afgøre, hvor stor en del af variationen i mentale evner, der kunne tilskrives een fælles underliggende faktor. Denne faktor kaldte han g-faktoren eller den generelle intelligens. Det man måler ved en intelligenstest skulle være et mål for den "generelle kognitive evne". Spearmans model viste sig desværre for simpel til at holde i praksis, og i dag bruges flere forskellige modeller, der typisk indeholder såkaldte gruppefaktorer, dvs. faktorer som er fælles for mere end én test, og som påvirker de specifikke evner. 1) En intelligens for sprog og symbolbehandling. 2) En intelligens for simpel regning og talbehandling og logiske ræsonnementer. 3) En intelligens for rumlige, geometriske og mekaniske forestillinger samt for abstrakte relationer og avanceret matematik. Disse tre intelligenser viser alle nær sammenhæng med g-faktoren. Men samtidig er der altså tale om forskellige evner lokaliseret i hver sin del af hjernen. Ved hjerneskader kan den ene ødelægges, uden at den anden tager skade. Til måling af den hævdede generelle intelligens bruges en kombination af tests, der måler den sproglige, den logiske og den rumlige intelligens. Det samlede resultat udtrykkes ved intelligenskvotienten (IQ). Men de forskellige modeller holder alle sammen fast i den fælles generelle evne g, og hvis det bare er g man er interesseret i at måle, gør det ikke den helt store forskel, hvilken model man anvender. En af måderne at betragte forskelligheden mellem menneske og computer på er at studere flere former for intelligens. Der er derfor også udviklet langt mere differentierede teorier om intelligens. En nyere, meget omtalt, teori af Howard Gardner taler nu om otte forskellige intelligenser, hvoraf vi allerede har omtalt de tre første, som vi derfor blot kort anfører: 1. Den logisk-matematiske intelligens 2. Den sproglige intelligens 3. Den rumlige intelligens 4. Den musiske intelligens som svarer til de kunstneriske kreative evner. 5. Den interpersonelle intelligens, der er evnen til at forstå andres følelser og motiver (empati) og at begå sig socialt. 6. Den intrapersonelle intelligens er evnen til at forså sine egne følelser og motiver, og dermed have et mere realistisk billede af sig selv i interaktion med andre. 7. Den kropslige intelligens eller kropskinæstetiske intelligens, som svarer til de motoriske evner. Evnene til at tilpasse sine bevægelser til situationen og til at opfinde nye relevante bevægelsesmønstre. 8. Den naturalistiske intelligens, dvs. evnen til at klassificere objekter i omverdenen. At kunne skelne forskelle og ligheder på mere abstrakte planer. De hovedintelligenser, vi nævner her, har vi alle i en eller anden målestok. Vi har typisk en eller nogle fremherskende intelligenstype(r). Intelligenserne spiller sammen på forskellig måde hos hver enkelt af os. Hver af de nævnte intelligensområder arter sig forskelligt hos hver enkelt af os. Men dette siger ikke meget om, hvorledes personer er i stand til at bruge den viden, de erhverver gennem livet. Derfor er der også sket en opdeling af intelligensbegrebet i en flydende generel intelligens og så en krystalliseret intelligens, som netop er kapaciteten til at udnytte den eksisterende erfaring og viden til at løse konkrete opgaver. Den afhænger derfor af indlæring og kultur. Alle de ovenfor omtalte intelligensområders krystallinske del kan således trænes, hvis vi vil det. Viden og erfaring vil altid være føde for den kombinatoriske og kreative evne. Musik-kloge har deres stærkeste evner i at opfatte musik og at udtrykke sig musisk, og de lærer godt til musik. Musikken stimulerer deres læring. Sprog-kloge har deres stærkeste evner i talen, læsningen og skrivningen og evnen til at lære via lytning. Tal-kloge har deres stærkeste evner i beregning, logik og analyser. Billed-kloge har deres stærkeste evner i den billedlige forestillings evne (visualiserer). De har god farve- og formsans og elsker visuelle overblik fx i modeller. Krops-kloge kan lide at bruge hele kroppen til at udtrykke deres evner og følelser. De elsker at røre og pille og bruge krop og hænder, når de lærer, og bryder sig ikke om at sidde stille. Menneskekloge har gode evner for samarbejde face-toface eller i teams, og de lærer godt i grupper. De fornemmer hurtigt andres signaler fra kropssprog og følelser. David Golemann er blevet berømt på at have introduceret begrebet følelsernes intelligens bl.a. i en populærvidenskabelig bestseller. Men denne idé svarer nogenlunde til summen af Gardners interpersonelle og intrapersonelle intelligenser. Golemanns pointe er, at de sociale evner, evnen til at omfatte andre med empati osv. er bedre indikatorer for et ungt menneskes fremtidige succes end IQ. Den omfatter også evnen til at give afkald på en øjeblikkelig fordel til fordel for en større, mere langsigtet fordel. Men disse mere differentierede typer af intelligens er ikke så nemme at måle entydigt endsige at samle i en universel faktor. Hvert enkelt menneske fremelsker derfor sin særlige type af intelligens og kompetence, som kan plejes og udvikles i virksomheder og uddannelsessystemer, hvis ledelsen har sans for at give medarbejderne og de studerende de rette vilkår og mennesker selv har lyst at engagere sig i uddannelse og personlig udvikling. Hvordan dette gøres på en effektiv måde, der ikke sluger alle vores penge er et af de centrale problemer i videnssamfundet, hvor vi skal konkurrere på høj videnskapacitet kombineret med kreativitet og innovative evner. 6 7

5 Intelligens for ledere? Af Ole Thyssen Ole Thyssen er professor i ledelsesfilosofi på LPF. Han har de sidste årtier arbejdet med en række erhvervsøkonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger, men har de sidste ti år dedikeret sit arbejdet til først etik og siden æstetik, og sat dette i relation til ledelse og organisation. Han har således specialiseret sig i værdiledelse, æstetisk ledelse og virksomhedskommunikation. Ole Thyssen er aktuel med antologien 'Æstetisk erfaring' fra Forlaget Samfundslitteratur. Kontaktinfo: tlf Hvad vil det sige, at en leder er intelligent? Hvad skal der til? For at afklare spørgsmålet må vi se på de krav, som er indbygget i rollen. Derefter kan vi se what it takes. ansvar for helhed ces. Samme generøse tidsramme solidt fordufter, som Karl Marx Ikke desto mindre må en leder gøre. Hænger de tæt sammen, er deres skolede, men tavse erfaring, Det ligger i ordet, at en leder skal har en leder ikke. Han skal gøre en bemærkede i 1848 viden forand- kunne levere en fremtidsbeskri- det meget synligt, hvem der stryges når de skal afgøre, om de skal vige føre for og altså forføre. Men hvad forskel her og nu. Gør han ikke, er rer sig, værdier forandrer sig, selv velse, hvorefter han har ansvaret med og hvem der stryges mod eller fremture. skal han eller hun føre? Det er han reduceret til at være en parasit når værdiernes ord (f.eks. "rettidig for hvad Niklas Luhmann kalder hårene. Det åbner for brydsomme ikke en enkelt afdeling, medmindre på sin titel. omhu") er de samme, forholdet til for en løbende "differens-minime- konflikter. Med hykleri kan man Mens akademikere kan gå tilbage han er afdelingsleder. Det er hele organisationen. En leder er repræ- målsætning interessenter ændrer sig. ring" at reducere kløften mellem vision og realitet. Lykkes det ikke, fordele goderne, så nogle får glæde af ordene, andre af beslutningen og til kontoret og gøre tingene om, dersom de ikke er gode nok, har le- sentant for sin organisation, dens En leder skal lede, altså føre for, En leder skal ikke blot sætte mål må han se sig om efter passende atter andre af handlingen, så man dere færre chancer. De er normalt inkorporering, så han kompenserer altså forføre. Men hvor skal han op, han skal også have stamina til forklaringer eller foretage en stilti- glæder tre parter i stedet for kun under tidspres. Derfor udspringer for organisationens usynlighed ved føre hen? Uden en idé om hvad at holde fast og tage de konflikter, ende justering, så det tager sig ud én. Det er en renlivet vækst i lykke. deres beslutninger også af en nød, at være "præsent i stedet for". Han skal koordinere nørder, hver med organisationen har været, er og skal blive, altså dens tidsdimen- som dukker op. Målet behøver ikke at være voldsomt præcist præci- som om det han ramte var det han sigtede efter. teori og praksis som kan gøre dem kreative, fordi der skal findes en løsning, skønt deres smalle sag, og han skal være adresse for de appeller og den kri- sion, kan en leder ikke gøre sit arbejde. Vil han ingen steder hen, sion kan være en fælde, for jo mere præcist et mål opstilles, jo lettere retorik og politik Hvad er så ledelsens intelligens? Det handler ikke om viden, for en der ingen findes. Lederes praksis kan derfor sprænge rammer og tik, som rettes mod organisationen. er alle veje lige gode, og lederen er at det at se, at det ikke opfyldes. En leder må være politiker. I og leder er ingen videnskabsmand, og være langt mere avanceret end Det betyder ikke at han, som kan synke ned og blive en admini- En række grundværdier står til omkring en organisation fylkes hans beskrivelse af organisationen nogen teori kan udtrykke. Thomas Hobbes udtrykte det, har strator, som løbende håndterer rådighed som en fond af konsen- mange parter, hver med deres sær- vurderes ikke efter om den er sand Jeg ville være et skarn, hvis jeg untyed hands. Hans beføjelser, res- bøvl, slukker ildebrande og stopper sus, lederen kan trække på. De er lige interesser og krav om hensyn. eller falsk, men om den er gørlig og afviste, at teori kan være hjælp- sourcer og kraft til at indsamle og huller. En leder er garant for en svære at afvise, men også svære at Ingen leder kan opfylde alle krav, på vej til at blive gjort. En leder som. Men jeg må også se i øjnene, bearbejde information er begræn- beskrivelse af sin organisation, som fortolke, og det er det fine ved dem. alene af den grund at de er ufor- skal beslutte, ikke beskrive. Det er at den umulige kombination at set. Men han skal tænke og handle fremfor alt rummer en vision om Det åbner for generøse spillerum. enelige. Derfor må han baske den barske pointe i den udtalelse, dristighed, sensibilitet og hårdfør- på organisationens vegne og be- dens fremtid. Grundværdier kan forvandle reel mellem de forskellige krav, når han som en anonym amerikansk em- hed, som en leder skal mønstre, dømmes på sin kraft til at gøre det. Mens tidligere tiders institution uenighed til tom enighed og her- skal træffe beslutninger, som er bedsmand kom med i slipstrøm- ikke læres ved skrivebordet. Ledere At en leder er repræsentant for kunne forudsætte, at mål og midler med tilsløre, at mange parter har "utræffelige" og derfor usaglige. men på den 11. september. Han er sjældent book smart, men gan- hele organisationen betyder ikke, at var ikke blot konstante, men også hver deres mål, så "samme" mål er Sådanne beslutninger er politiske forklarede over for en journalist, ske ofte street wise. han skal gøre alting selv, blot at han har ansvaret for at tingene kendte og accepterede, er alle kendemærker hældt i smeltediglen og forskelligt, hvortil kommer, at det ikke blot er målene, som bestem- i bred forstand. En leder må også være en effektiv at Bush-administrationen slet ikke behøvede at tage hensyn til virke- afslutning sker. Han er, som det hedder på forvandlet til variable. Alt fast og mer midlerne, men også omvendt. retoriker, der, som Aristoteles ud- ligheden, fordi de skabte løbende For at sammenfatte: ledelse er en aviserne, ansvarshavende selv for trykker det, ikke blot kan finde de en virkelighed, som det så var op til kunst og en kunnen, som ikke kan ting, han intet kender til. På hans overbevisende momenter ved sin sag, journalister, akademikere og andre overføres med ord. Når ledere skal skrivebord hober spørgsmålene sig men også kender de forskellige parters hængehoveder at beskrive sand- fortælle hvad de gør, forfalder de op, og han må træde frem og både ideer om lykke, så han ved hvilke færdigt. ofte til teser af en øredøvende præsentere og forsvare de trufne knapper han skal trykke på selv om Derfor er hans intelligens strate- banalitet. Det betyder ikke nødven- beslutninger. moderne mennesker ikke kan for- gisk, ikke boglig på organisationer digvis, at de er dårlige ledere, blot andres og ikke være ler i lederens trives det talte ord stadig. Den at de ikke kan sige hvad de gør, så Derfor er der forskel på nørder, kapable hænder. Om han så moti- handler om stædighed i forhold til de overbeviser som eksempler, man som kun har ansvar for et fagom- verer med stok eller gulerod er et en vision, om kraft til at forhandle kun i meget begrænset omfang kan råde, og ledere, som har ansvar for empirisk spørgsmål. Nicolo og overbevise. En leders intelligens kopiere. Skal man ikke blot infor- helhed. Uformelt kan en nørd have Machiavelli fandt intet definitivt er praktisk og handler om hvad der mere, men "performere", må man større magt en sin leder, formelt svar på, om det er bedst for en kan og skal gøres. Derfor kan den gribe øjeblikket og en historisk skal lederen signere de overordne- leder at være frygtet eller elsket. normalt ikke udtrykkes i præcise situation, som ikke gentager sig. de beslutninger. Nørder kan brokke Endelig må han ikke blot skabe ord. At kalibrere mange hensyn, så Men alt dette er kun interessant, sig på en anden måde end ledere virksomme illusioner, men også de samlet skaber dynamik, er en dersom man skulle have smag for og stædigt fastholde selv umulige hykle, hvilket ifølge Nils Brunsson indviklet affære. Ligesom malere og den sære lyst, som knytter sig til at projekter år efter år, fordi de kan betyder at løsne forbindelsen formgivere må ledere ofte falde til- træffe beslutninger på andres betragte fiasko som forsinket suc- mellem at sige, at beslutte og at bage på deres fornemmelser, altså vegne. 8 9

6 Novos topdirektør Lars Rebien Sørensen om ledelse af intelligente medarbejdere: Så længe primadonnaen kan synge Lars Rebien Sørensen er administrerende direktør (president and chief executive officer) for Novo Nordisk A/S. Han blev ansat i Novo Nordisks Enzymes Marketing i I årenes løb har han været udstationeret i adskillige lande, bl.a. Mellemøsten og USA. Han blev udnævnt til medlem af koncerndirektionen i maj 1994, siden december 1994 med særligt ansvar for Health Careforretningen. Han blev udnævnt til adm. direktør i november Lars Rebien Sørensen er forstkandidat fra Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole (1981) og HD i Udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København (1983). Af Anje Schmidt og Eva Zeuthen Bentsen Som herre sin hund hedder det - og derfor er det da en anelse overraskende, at Novo Nordisks hovedkvarter i Bagsværd umiddelbart minder mere om den lukkede by end tivoli friheden. For Novos adm. direktør Lars Rebien Sørensen er bestemt en person, der i offentligheden fremstår som ligefrem og tillidsvækkende. Men det viser sig snart, at ledelsesstilen alligevel afspejler sig i indretningen. Ledergruppen sidder sammen i et åbent kontorlandskab med uformelle mødefaciliteter i form af et havebord placeret i midten af rummet. Det har været ret sjovt og har også haft en afsmittende effekt rundt om i huset flere og flere ønsker at sidde på samme måde, fortæller Lars Rebien. Vi er dog nu på vej ind i en ny fase, hvor vi skal finde en mere virtuel måde at være sammen på som topledelse, idet internationaliseringen gør, at også koncerndirektører har kortere eller længere udstationeringsperioder. Lars Rebiens grundindstilling til ledelse er, at den bedste måde at lære ting på er at gøre ting. Han gik selv direkte fra en specialistfunktion til en generel ledelsesfunktion uden nogen formel ledelsestræning og har aldrig savnet hverken ledelsesredskaber eller en mere intellektuel tilgang til det at lede. Selv ikke da han uden forberedelse pludselig stod som chef for 100 medarbejdere i Novos amerikanske datterselskab. Det var et spørgsmål om at svømme, så godt man nu kunne, og det gik jo tilsyneladende meget godt. Jeg synes faktisk, at hele den der ledelsesbranche med kurser, konferencer og ledelsesgurubøger er for klichéagtig og har svært ved at relatere det til min dagligdag og mine problemstillinger. Jeg ved godt, hvad det er jeg burde gøre bedre, og hvad jeg ikke gør godt nok. Og det er ofte noget, der har med min egen person at gøre. Det kan være om jeg har forberedt mig godt nok, om jeg har lyttet nok, eller jeg har lyttet for meget, eller om jeg har udskudt nogle beslutninger, jeg skulle have truffet af forkerte hensyn. De fleste ledere ved selv, hvorfor det går som det går, mener Lars Rebien. Den vigtigste lederudfordring i Novo lige nu er at sikre virksomheden har nogle nye produkter at sælge om 10 år, når nogle af de nuværende patenter udløber samtidig med at fokuseringen på salget af de nuværende produkter fastholdes. Lars Rebien fortæller: Min fornemste opgave er at skabe en spændende fremtidsvision for virksomheden, at få ledergruppen med på den, og så kommunikere den ud til medarbejdere. Der er jo nogle naturlige interessekonflikter i en direktion, fordi man repræsenterer nogle forskellige tidsperspektiver fra finans over marketing til forskning. Og her er det mit ansvar at få det hele til at hænge sammen, så alle kan se, at de bidrager, og at vi er på vej et spændende sted hen. Selvom vejen til toplederjobbet bestemt ikke har været den traditionelle med en uddannelse som forstkandidat i bagagen, reflekterer grunduddannelsen på en måde alligevel virkeligheden i dag med sin brede tilgang til fagområderne. Lars Rebien siger: Min indlæringsmetodik på studiet og min senere måde at tilegne mig ting på har båret præg af, at jeg har været meget arbejdsom og har skullet sætte mig ind i en lang række komplicerede ting, som ikke umiddelbart interesserede mig, men jeg kunne gøre det, fordi jeg kunne se et behov for at lære det for at forstå helheden. Det betyder så også for min måde at lede på, at jeg omgiver mig med folk, der er meget dygtige inden for deres felter og fagområder. Det repræsenterer ikke nogen trussel for mig, at de er kanondygtige jeg skal bare sørge for, at vi spiller sammen. Derfor er svaret da også nej, vor herre besvares til spørgsmålet om, man skal være mere intelligent end sine medarbejdere for at kunne lede på en god måde. Man skal nok have et vist niveau af intelligens, når man snakker om at lede meget intelligente folk hos os typisk forskere og acceptere at de ofte har en mere snæver vinkel på tingene. Jeg skal kunne forstå forskningsprocessen og opgaveløsningen for at kunne argumentere overbevisende for mine prioriteringer. Det kan godt være vanskeligt, for i og med de selv er så fantastisk dygtige til at argumentere kan deres intentioner være svære at gennemskue. Forskere er jo nogle mærkelig nogle for på den ene side er det dem, der skal skabe det banebrydende og nytænkende og på den anden side findes der ikke nogen mere konservative, når det gælder egen omstilling, mener Lars Rebien. Så selvom man har ry for at være en kommunikerende leder med stort menneskekundskab og empati, finder man også på Novo besværlige medarbejdere. Eksempelvis er en af Novos allerfremmeste forskere inden for insulinforskningen ifølge Lars Rebien en frygtelig primadonna forstået på den måde, at han er antiautoritær og dybest set altid har givet udtryk for, at ledelsen var debil og kun ude på at sænke hans projekter. Der skal man som leder have en forståelse af, at når der er nogle, der er meget aggressive, så er det ikke nødvendigvis fordi, de er så selvsikre som de giver udtryk af. Men man er nødt til at bruge de samme argumenter og så på den måde komme i dialog. Ham har jeg i dag fået et fornuftigt tåleligt forhold til, selvom han stadig ikke synes, at ledelsen er for godt begavet, griner Lars Rebien. Jeg har sagt til ham, at du kan få lov til at være primadonna, så længe du kan synge. Hvis ikke du kan synge længere, så er det ud af klappen. Så har vi opfundet noget i dag, hr. forsker? der er den balance. Et nyligt offentliggjort forskningsprojekt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet viser, at danskerne er verdens mest tillidsfulde folk. Graden af tillid også kaldet social kapital - siger noget om evnen til at samarbejde i grupper og har betydning for velfærd og økonomisk vækst. Hvis ikke borgernes relationer er præget af tillid, så skal alting kontrolleres, og det koster samfundet dyrt. Lars Rebien mener, at den danske ledelsesstil er stærkt præget af vores samfundskultur: Vi leder familien, skolen og det offentlige på samme måde, og det er en refleksion af vores eksistensgrundlag i Skandinavien. Uden samarbejde kunne man ikke overleve vinteren. Derfor har vi en veludviklet form for konsensusledelse, hvor man har lært, at hvis ikke alle på en eller anden måde har fået indblik i problemstillingen, erkender hvad der kan behov for af forandring og har fået indflydelse på, hvad de forandringer kommer til at indebære, så får man en meget langsommelig implementering, og man får utryghed og konflikt. Derfor tror jeg, at vores konsensusorienterede ledelse er fremtiden også globalt. Hvis man primitivt skal prøve at beskrive det, så er der behov for en autoritær hierarkisk beslutningskultur, hvis man skal erobre det vilde vesten, eller hvis man er i en krigssituation, men når vi går hen mod vidensamfundet den globale landsby så skal man holde råd med alle det er en global menneskeret at føle, at man har indflydelse på ens eksistensvilkår. Evnen til at skabe konsensus i en virksomhed og i et politisk parti med høring af interessegrupper etc. er nøjagtig den samme, så der kan jeg ikke lære Anders Fogh noget. Men jeg kan lære ham noget om, hvordan tingene vil se ud for erhvervslivet, og det gør Lars Rebien som medlem af Globaliseringsrådet, hvor han er med til at analysere og diskutere, hvad Danmark skal gøre for at overleve som velfærdssamfund på længere sigt, fx med folkeskolen og universiteterne. Jeg kunne egentlig godt sammen med nogle af mine kollegaer spille en større rolle inden for folkeskoleområdet, for når jeg kigger på mine egne børn, oplever jeg selv, at der en eller anden uddannelsesmafia i folkeskolen, hvor lærerne kun omgås andre offentlig ansatte og ikke har det mindste begreb om erhvervslivet. Og feminismen af børnehaver og folkeskoler betyder, at naturvidenskaben ikke bliver prioriteret ret højt. Vi ved også fra erhvervslivet, at hvis der ikke er klarhed omkring, hvem der bestemmer hvad, så sidder man bare og snakker. Så har vi den rigtige governance struktur i folkeskolen, når forældreråd og skolebestyrelser er uden kompetence?, spørger han. I Novo er lærdommen, at hvis man bliver kritiseret, så er det meget smartere at åbne døren og stille sig ud og snakke med dem, der har kritiseret en, frem for at lukke døren og håbe på, at det går over. Vi har også lært, at ved forandringer skal man køre nogle processer og forankre tingene men det foregår meget mere organisk, end man set udefra får indtryk af at det er. Set indefra er det langt mere ustruktureret, da vi aldrig har alle informationer eller det fulde overblik. At lede det ukendte det er sgu det, der gør det spændende bagefter ser det jo heldigvis ganske fornuftigt og begavet ud, slutter Lars Rebien Sørensen

7 At være konge blandt konger Af Anje Schmidt og Eva Zeuthen Bentsen Med jævne mellemrum popper der historier op i medierne, hvor en partileder ser sig nødsaget til at undsige et folketingsmedlem, fordi medlemmet på sin side føler sig kaldet til at sige sin uforbeholdne mening om partilederen og den førte politik. Som fx da Sandy Brinck fra den tabende Frank Jensen fløj - i foråret offentlig kritiserede Helle Thorning- Schmidt for at være for diktatorisk i sin ledelsesstil et slag som endte med, at Sandy Brinck forlod Folketinget. LPF-nyt har sat tidligere gruppeformand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti Hans Engell stævne for at høre, om han i bagklogskabens ulidelige klare lys har nogle bud på, hvorfor det tilsyneladende er så vanskelig en opgave at lede politikere. Og kan man trække paralleller til jobbet som adm. chefredaktør på Ekstra Bladet et fagprofessionelt miljø, som også er kendt for at huse en række besværlige og meget selvkørende individualister? det politiske lederskab At politik ikke er for de stumme er vist åbenbart, men ellers er professionelle politikere lige så forskellige som de vælgere, de repræsenterer også intelligensmæssigt. Folk, der i dag vælger at gå ind i politik, har dog det tilfælles, at de er drevet af en betydelig personlig ambition og ved, at stor medieeksponering er en nødvendighed. Politikere og vælgere mødes ikke længere ude i landets forsamlingshuse, og de er derfor nødt til altid at tænke medier ind i deres politiske arbejde. Hvordan sikrer man som leder fælles forståelse for, at det ikke nytter meget, at det enkelte medlem har succes, hvis gruppen/regeringen som helhed er nødlidende? Det vigtigste er naturligvis at ihukomme, at de folketingsmedlemmer, du er valgt til at lede, ikke er dine ansatte, men er folkevalgte kollegaer med vælgerne (og valgkredsen) som arbejdsgiver. Der er meget stor forskel på det at være leder i erhvervslivet og så på det politiske plan. Man har som gruppeleder ingen instruktionsbeføjelse og kan ikke bare fyre medlemmer, der ikke vil samme vej som ledelsen. Man er nødt til hele tiden at afbalancere tingene og kun virkelig slå hårdt i bordet, når et medlem optræder åbenlyst illoyalt. Ellers får du med statsgaranti på et eller andet tidspunkt igen med samme mønt, fortæller Hans Engell. Den måde de enkelte folketingspartier bruger gruppeformandsposten på er forskellig og er også afhængig af om partiet befinder sig i regeringsposition eller i opposition. Traditionelt har gruppeformændene ved siden af ledelsesopgaven også varetaget en række administrative opgaver. Sidegevinsten var adgang til et unikt netværk i folketinget og en vis symbolværdi internt i partiet. Man kan sige, at Helle Thorning- Schmidt repræsenterer en lidt ny ledelsesstil, hvor hun, selvom Socialdemokraterne er i opposition, har valgt ikke selv at være gruppeleder. Hun skal bruge sin tid på at lave politik og være medieaktiv og ikke på at sidde i møder fra morgen til aften om de interne linier. Gruppelederposten besættes i stedet med folk, som har stor erfaring fra folketingsarbejdet, men som politisk er over-the-hill. Også regeringspartierne bruger posten langt mindre politisk operativt end tidligere. Uanset at en del af gruppen vil være demotiverede, fordi de blev forbigået ved besættelsen af ministerposterne, er forståelsen for det fælles projekt meget vigtig, og det er gruppelederens vigtigste opgave at sikre denne", mener Hans Engell. En fejl, som mange politiske ledere begår, er, at de ikke bruger nok tid på at snakke med folk en fejl som Hans Engell ikke er bleg for at indrømme, at han ofte selv begik. Men det nytter altså ikke noget, Hans Engell er administrerende chefredaktør på Ekstra Bladet. Han var Justits- og Forsvarsminister under Schlüter-regeringen og var gruppeformand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti Er uddannet som journalist ved Berlingske Aftenavis og Berlingske Tidende. at man isolerer sig og kun snakker med en lille inderkreds. Man skal acceptere og forstå, at alle i gruppen sidder med et antal ordførerskaber, lovforslag o.l. som i princippet er lige vigtige, uanset om det er et politisk område, der ikke lige har din egen interesse eller er forsidestof i morgendagens aviser. kræver politisk ledelse en særlig intelligens? og kan man være for intelligent til politik? I politik er vejen fra A til B meget sjældent helt så lige som i erhvervslivet. Man er nødt til at finde løsninger frem, som ikke altid er lige logiske, for at gøre alle aftalepartnere tilfredse og sikre flertallet. Hans Engell mener, at en politisk leder umiddelbart skal kunne fornemme, hvad der taktisk, strategisk og politisk vil være klogt af gruppen at gøre, men man skal også være lydhør for stemningen i folketingsgruppen og vide om man skal forsøge at vende den eller tage et nederlag på sig. Noget der kræver en vis evne for helhedstænkning, og at man kender de politiske magtbaser. Men intelligens som sådan den skal ikke være overrepræsenteret hos den politiske leder. Nogle af de bedste politiske ledere Hans Engell har arbejdet sammen med gennem årene var lidt-overmiddel begavede som fx Poul Schlüter. Jeg tror faktisk, at for intelligente ledere har det svært, fordi de har en tendens til at mene, at andre ikke kan gøre det lige så godt som dem selv og dermed bliver de utroligt dårlige holdspillere. Det betyder meget for miljøet både i et parti og på almindelige arbejdspladser, at lederen ikke er elitær, men kan snakke med folk på alle niveauer. Nu er filosofien i det politiske jo at den som vorherre og bestyrelserne giver embedet, må de også give forstanden, så det vil falde helt ude for normen, hvis en gruppeleder eller minister skulle på lederkursus. Efter min afgang fra politik kan jeg da godt se, at jeg på nogle punkter kunne have været en bedre leder, hvis jeg havde kunnet trække på nogle generelle ledelsesværktøjer, men det har aldrig været et savn for mig, fortæller han. Som eksempel på egen svaghed nævner Hans Engell, at han godt kan virke for tromlende og dominerende, men at han gennem årene er blevet meget bedre til at affinde sig med, at andre er bedre end ham til mange ting og at bruge deres potentiale bedre. Blandt styrkesiderne nævnes beslutningsdygtighed, at kunne overskue en sag, konfliktløsning, forhandlingsevne og flittighed. Egenskaber som efter den dramatiske afgang fra politik også udnyttes i ledelsen af Ekstra Bladet. Faktisk er det Hans Engells erfaring, at nogle af de mest intelligente politikere ofte er dem, der havner i nogle af de største problemer på trods af, at de netop har forsøgt at kortlægge alle en sags scenarier. De bliver for detailorienterede og har svært ved at træffe beslutninger. Andre udstråler meget stor utålmodighed og arrogance, hvis andre ikke med det samme forstår en given sammenhæng, hvilket kan gøre forhandlingssituationer meget besværlige. Om Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger Hans Engell: Han er godt - men ikke for godt begavet. Han har en ekstrem selvdisciplin og er ikke en mand, der spilder sin tid. Det han beskæftiger sig med i sin fritid, det er noget, han også kan bruge professionelt. Det, der styrer projektet, er hans enorme selvkontrol og flittighed. Han kender sine styrker og svagheder og har været dygtig til at uddanne sig selv målrettet også som politiker, så han er en af de få politikere, der er dygtig på mange områder. Men man kan godt sætte ham skakmat, især hvis drejer sig om noget mere følsomt. ledelse og ekstra bladet Men hvad så med ledelsen af de besværlige? Journalisterne med den gode historie, de autonome, dem der slet ikke vil lade sig lede? Og betød Hans Engells egen politiske baggrund noget, da han kom til Ekstra Bladet? Jeg var meget bevidst om, at jeg kom til avisen med et politisk udgangspunkt, der var noget anderledes end Ekstra Bladets. Det var afgørende, at medarbejderne forstod, at det var mig, der gik ind i Ekstra Bladets univers og ikke omvendt. Det er et meget autonomt miljø, hvor alt hvad der bliver sagt og besluttet er genstand for debat og analyser. Jeg tror ikke, jeg kunne være en god chef på avisen, hvis jeg ikke havde haft en journalistisk baggrund. Det er absolut ikke det eneste afgørende, men det er vigtigt også at være faglig og nede i den journalistiske substans for at være respekteret som chefredaktør. Journalister er akkurat ligeså besværlige at være leder for som politikere, men der er jo den afgørende forskel, at journalister er ansatte medarbejdere. Ledelsesopgaven inden for både politik og journalistik handler om, at man har intelligens nok til at sælge missionen, men det er absolut ikke en forudsætning, at du er særlig højt begavet, slutter Hans Engell. Og mens vi skriver dette, handler missionen om at synliggøre Michael Kristiansens overdrevne telefonforbrug. På den måde er Hans Engell stadig en del af et politisk spil. Han blev ikke ædt af tigeren (se citatet) da han hoppede af, men føder den på alle mulige andre måder. Hvis man påtager sig politisk lederskab, er det som at sætte sig på ryggen af en tiger. Den fører dig længere og længere ind i junglen, og hopper du af, så æder den dig. Poul Hartling 12 13

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Hvad bruger den excellente leder sin tid på? Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU?

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? GRATIS HR & GRATIS HR & LEDELSESTILBUD LEDELSESTILBUD HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? INSPIRATION TIL GOD PERSONALE LEDELSE HVAD MÅ DU..? Ifølge loven og reglerne.. HVAD KAN DU? Den gode måde at drive ledelse

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

MODSTAND ER GULD VÆRD

MODSTAND ER GULD VÆRD MODSTAND ER GULD VÆRD Modstand også den imod forandringer er fyldt med energi. For formår man at forvandle en umiddelbar trussel til en verden af muligheder, kan forandringsprocesser skabe både ny motivation

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere