Ros eller hjælp? af Søren Bo Rødgaard Henriksen 1999, 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ros eller hjælp? af Søren Bo Rødgaard Henriksen 1999, 2002"

Transkript

1 Ros eller hjælp? af Søren Bo Rødgaard Henriksen 1999, 2002 Når man skal hjælpe børn i deres udvikling, hvad er da den bedste måde at gøre det på? Er det ved konkret hjælp i de enkelte situationer eller er det gennem ros og opmuntringer? I bogen At blive sige selv (side 22 og 56) hævder forfatterne Brodin og Hylander, at det er vigtigere at hjælpe børn til at udrette noget de ikke tidligere kunne frem for at rose dem. Overfor dette er der den holdning, som fx Jesper Juul fremfører i bogen Dit kompetente barn (side 88.ff), at børn har behov for at blive set/hørt/bekræftet (Juul (1998), side 88.ff). Jeg vil søge at belyse om de to holdninger supplerer hinanden eller om der i disse er et (negativt virkende) modsætningsforhold hvilket vil med reference til 2 (ud af oprindeligt 7) observationer. Børnene alder er angivet efter observationstidspunktet (år.måneder). Ændret syn på børn Udgangspunktet for nærværende diskussion har sin rod i forestillingen om det kompetente barn over for to tidligere fremherskende holdninger: For det første, den der gjorde sig gældende i 60'erne og 70'erne, hvor mange teorier om barnets udvikling lagde afgørende vægt på miljøets betydning. Det fik den konsekvens, at der udviklede sig en tendens, hvor man havde den opfattelse at barnet udelukkende er formet af sine forældre. Det betød samtidig også, at årsagerne til afvigende eller problematisk adfærd i de fleste tilfælde kunne spores tilbage til forældrenes væremåde. [1] For det andet, som Jesper Juul udtrykker det, at man tidligere er gået ud fra, at børn ikke var rigtige mennesker fra fødslen. Vi har anset børn for at være en slags potentielt asociale halvmennesker, som dels skulle udsættes for en massiv påvirkning fra voksne, dels have opnået vis alder før de kunne betragtes som rigtige mennesker. [2] Konsekvensen af disse holdninger har været at man har lagt vægten på opdragelsesmetoden som midlet til at børnene kunne lære og udvikle sig menneskeligt. De nye teorier ser imidlertid barnet som kompetent, hvilket vil sige, at man anser barnet for bl.a. at være i besiddelse af en medfødt tendens til at søge viden og skabe mening.[3] Endvidere ligger der i teorien om det kompetente barn den holdning, at børn er sociale fra fødslen, at de er i stand til at markere både grænser og indhold for deres integritet[4], at de kan give både verbale og nonverbale tilbagemeldinger på forældres emotionelle og eksistentielle dilemmaer.[5] Barnets kompetence er dog relativ, idet den er betinget af de voksnes og omgivelsernes vilje og evne til at anerkende denne kompetence, samt at omgivelserne betragter kompetencen som et udspil til dialog og ikke som en tilkendegivelse af kan selv eller vil selv.[6] Med kompetencen som tilgang til (en forståelse af) barnets udvikling og opvækst sker der et radikalt brud med tidligere tiders opdragelsessyn, at barnet skal formes for at kunne blive til noget (et socialt korrekt - den personlige rådgivning 1/8

2 tilpasset individ), til nu, hvor man taler om at bekræfte dét det ((potentielt) allerede) er: Da børn fødes forskellige, bliver forældrenes opgave ikke at forme en personlighed, men at opdage, møde og bekræfte det unikke barn, de har fået. På samme måde bliver det en vigtig opgave for børnehavepædagogen at identificere og udvikle det enkelte barns særlige ressourcer og kompetencer. [7] Konsekvensen af dette bliver, at børn har et fundamentalt behov for at blive set (af nogen) og være i samspil (med nogen) i bredeste forstand. Resultatet vil i modsat fald være en udvikling hvor de vil blive diffuse for både sig selv og andre, med en deraf svækket selvfølelse. [8] Behovet for at blive set eller bekræftet får som konsekvens i lyset af teorien om det kompetente barn at børn ikke i første omgang har brug for ros for det de har udført, men i stedet har brug for hjælp til det de endnu ikke har gennemført. [9] Der lægges således i højere grad vægt på de individuelle og indre kvaliteter og ressourcer, både som udgangspunkt og som mål. Observation 1 (Lene): Stedet er legepladsen ved sandkassen ud for vindfanget til Sydpolen. Jeg sidder på bænken sammen med Bente; vi har begge front mod sandkassen, hvor der sidder 3 børn. Yderligere 8 børn er til stede omkring sandkassen eller tæt herpå. 4 af børnene er beskæftiget med at køre rundt i deres biler, traktorer eller motorcykler, hvor flere kommer tæt på Lene (1,1) uden at komme i berøring med hende. Lene sidder på asfalten mellem sandkassen og væggen tilhørende børnehaven. Lene havde ca. 10 minutter forinden siddet lige foran Bente og mig, men var kravlet gennem sandkassen over på den modsatte side af sandkassen. De første ca. 1½ -2 meter havde hun vendt sig mod os for hver enkelt kravlebevægelse og smilende søgt øjenkontakt og så snart den var etableret med enten Bente eller jeg tog hun en kravlebevægelse mere. Efter det første stykke på denne måde kravler hun stort set uden ophold og uden at se over mod os på bænken over på den anden side af sandkassen. Smilende skifter hun mellem at sidde og betragte de andre børn og så lege med fingrene i sandet og kravle lidt frem og tilbage på samme sted. Efter nogle minutter på denne måde begynder hun at ændre ansigtsudtryk og begynder at klynke og små græde, samtidig som hun ser (søgende) rundt. Bente kalder på Lene, som hører Bentes stemme, samtidig som jeg vinker til Lene. Lene ser at jeg vinker og vi får øjenkontakt. Hun begynder at smile, vugger nogle få gange frem og tilbage, stadig med øjenkontakt, hvorefter hun tager blikket væk og kravler ind i sandkassen og begynder at lege med noget legetøj der ligger i kanten. Forud for observationen havde Lene haft en periode, hvor hun havde været stærkt kontaktsøgende og havde klamret sig meget til hendes betydningspersoner i vuggestuen. I denne periode har hun bevæget sig ind i en udviklingsfase eller -periode, som Brodin og Hylander (ud fra Daniels Sterns teori) beskriver som en overgang fra samvær til samspil, med en begyndende samforståelse.[10] Brodin og Hylander forklarer denne forandring (der sker i denne periode) med, at barnet begynder at forstå, at det, som foregår inde i mig, ligner det, som foregår inden i andre. Det betyder, siger de, at det bliver muligt for barnet at formidle sit indre liv og blive forstået, samt at barnet begynder at forstå og genkende det, som andre formidler af deres indre. [11] Fokus i observationen af Lene indtræder da hun er kommet over på den anden side af sandkassen og begynder at klynke og smågræde. - den personlige rådgivning 2/8

3 At Lene ser tilbage mod Bente og mig, kan opfattes som et udtryk for et behov for at være set, være genstand for opmærksomhed. Men også, at der er sket en ekspansion af hendes samværsområde, hvilket skal ses i lyset af, at hun i en periode har været meget tæt knyttet til sine betydningspersoner, ligesom hun har været urolig og grædt meget så snart hun ikke var enten holdt eller i umiddelbar kontakt med disse. Hun har nu lyst til og mod på, at bevæge sig længere væk fra sine betydningspersoner. Det at hun ser tilbage kan ses som et behov for en bekræftelse på, at det hun er ved at foretage sig er i orden, at hun er ved at ekspandere sit orienteringsområde og gøre sig fortrolig med sit udvidede samværsområde. Ved at Lene fastholder en øjenkontakt med Bente og mig, bliver der ikke alene tale om en udvidelse af hendes samværsområde, men samspillet og oplevelsen af tryghed påvirkes parallelt hermed. Forudsætningen for dette er, at hun er i stand til at genkende og forstå de signaler der formildes til hende, i dette tilfælde fra Bente og mig, som en bekræftelse på at der er i orden at hun bevæger sig væk fra os, samt at vi bekræfter hende ved at være opmærksom på hendes søgen efter os (øjenkontakt). [12] Brodin og Hylander peger i denne forbindelse på endnu et vigtigt element i udviklingen, som bør inddrages. Det indtræffer kort efter at barnet at barnet er blevet i stand til at forstå og genkende det andre formidler af deres indre. Det nye er et ændret fokus. Tidligere var fokus for samspil og samforståelse mellem barn og voksen begrænset til deres indbyrdes relation. Det nye er at barnet fra nimånedsalderen begynder at se på det man peger på. Når blikket har nået sit mål, tager barnet øjenkontakt med den, der peger, og aflæser vedkommendes ansigtsudtryk for at få bekræftet, at de kikker på det samme. På denne måde opstår der en fælles forståelse. Når barnet har forstået betydningen af den voksnes pegegestus og oplevet glæden ved at dele fokus med en anden, begynder det hurtigt selv at pege og se efter, om den anden er med på noderne. [13] Det der sker i situationen med Lene handler ganske vist ikke om at pege, og dog om det samme, at henlede opmærksomheden på noget der ligger uden for relationen. Når Lene ser over mod Bente og mig er hendes handling dobbelttydig eller måske mere korrekt, handlingen har to formål. For det første at få bekræftet at hun er set, en bekræftelse på at samværet er intakt og dermed en genkaldelse af tidligere oplevelser af tryghed, da samværsområdet var væsentligt mindre og betinget af muligheden for en umiddelbar kontakt med hendes betydningspersoner. For det andet, som er det nye, ved at se mod Bente og mig søger hun en bekræftelse eller accept af, at hendes lyst til eller handling er rettet mod noget der ligger uden for relationen, om end det stadig ligger inden for rammen for samværsområdet. Det er dette noget viljen til ekspansion af samværsområdet der er det nye fokus der peges på. [14] Observation 2 (Kim): Tilstedeværende er: Kim (2,3), Jens (2,8), Torben (2,5) og Ulla (2.11) og mig selv. Stedet er rutsjebanen og anlægget omkring den i den tilstødende børnehave. Rutsjebanen er en større enhed bestående af en 1 meter bred og 3 meter lang rampe, med tværliggende lister til at give fodfæste, efterfulgt af en ca. 7 meter lang gangbro, med en højde på ca. 1,6 meter over jorden. For enden af denne gangbro er en ca. 75 cm. bred åbning til selve rutsjebanen, der er ca. 4 meter lang. Jeg befinder mig ca. 5 meter fra det sted, hvor rutsjebanen ender. Kim står sig ved kanten til rutsjebanen der er ca. 40 cm høj. Han har fået det ene ben op, men har besvær med at koordinere sine bevægelser og kan ikke få det andet ben op, fordi han "spænder ben" for sig selv. Han prøver forgæves to eller tre gange. Alt mens dette sker går han nogle gange til siden, da både Jens, Torben og Ulla, samt to børnehavebørn flere gange skal - den personlige rådgivning 3/8

4 passere ham for at rutsje ned. Han begynder at småklynke over at det ikke vil lykkes for ham, og han begynder at trække væk, som om han er ved at opgive sit forehavende. Jeg går derfor frem til bunden af rutsjebanen og opmuntrer ham til yderligere forsøg. Han prøver endnu to gange uden held, hvorefter jeg kravler op ad jordvolden langs rutsjebanen og stiller mig ved dens kant. Her opfordrer jeg Kim til endnu et forsøg, og hjælper ham med at placere benene så han kan komme op på rutsjebanen. Han kommer op og jeg følger ham hele vejen ned, hvor han ser smilende op og griner en smule, hvorpå han igen løber op for at gøre et nyt forsøg, hvor jeg som før hjælper ham. Tredje gang kan han selv men er lidt usikker, hvorfor jeg blot støtter ham til han er oppe over kanten, hvor efter jeg går ned til rutsjebanens bund for at tage imod ham. Fjerde og femte gang kommer han ned uden hjælp. Herefter trækker jeg mig tilbage til det sted, hvor jeg var fra begyndelsen, dog således at øjenkontakten kan opretholdes, dels når han passerer kanten og når han rutsjer ned eller er kommet ned. Kim tager turen endnu nogle gange og fortsætter derefter med en ny legeaktivitet. Fokus i observationen af Kim er, hvor han står ved kantet til selve rutsjebanen, er begyndt at småklynke over at han ikke kan komme op over kanten, og skal til at trække væk, som om han er ved at opgive sit forehavende. Problemet for Kim er, at han har lyst til at prøve rutsjebanen, men udfordringen er tilsyneladende for stor. I en sådan situation har han ikke brug for at blive trøstet, men i stedet at få hjælp til at overvinde den hindring har står over for. [15] Det er der to grunde til. For det første, at han kan klare det, hvis han blot får lidt hjælp til at komme i gang. For det andet, at hans klynken næppe er andet end et udtryk for hans frustration over ikke at kunne noget, der for ham ser ud til at være muligt, da andre børn på hans størrelse og en smule større kan. I en situation som den Kim befinder sig i kunne det være nærliggende at hjælpe ham op på rutsjebanen, så han undgik forhindringen, og kunne få oplevelsen med at rutsje ned. Men måske er det netop kampen med at komme op over kanten ved egen hjælp, der er vigtigst i denne situation? Brodin og Hylander skriver Børn har ikke i første omgang brug for at blive rost for det, de kan. De føler selv, at de er dygtige, når de har udrettet noget, som de ikke kunne tidligere. Men de har sommetider brug for hjælp til at kunne. [16] I den beskrevne situation har Kim brug for hjælp til at udrette noget han ikke har kunnet tidligere. Hvis han blot var blevet løftet op over kanten til rutsjebanen var han blevet frataget oplevelsen af at kunne, men hvad være er, han ville være blevet bestyrket i den umiddelbare oplevelse af sig selv, som en der ikke kan. Brodin og Hylander siger meget rammende om sådanne situationer. Det, vi forventer os af barnet, og det, vi tror, det vil kunne klare, har stor betydning for, hvad barnet faktisk kommer til at kunne klare. [17] Efterfølgende, da Kim er blevet fortrolig med rutsjebanen har han ikke behov for at få ros for det han kan, men en bekræftelse på det han gør. Jesper Juul har følgende og meget rammende eksempel: Små børn ved, at de har brug for at blive set. Når Kathrine på 1½ år er med sin mor på legepladsen og tager sin første tur ned af rutchebanen, ser hun hen på sin mor og råber:»se mig, mor!«de fleste forældre ser mere end velvilligt tilbage og giver barnet noget helt andet end det, det beder om. Nogle forældre roser deres børn:»nejjj, hvor er du dygtig! Hvor er det flot!«det er kærligt ment, men uheldigt. Det er uheldigt, fordi det blander væren og præstation sammen. Kathrine har aldrig tænkt på, at man kunne være dygtig eller dum til at kure ned af en rutschebane. Hun er midt i sin oplevelse, og når hun siger:»se mig!«, beder hun om at få sin oplevelse og sin eksistens bekræftet. Hverken mere eller mindre. [18] At jeg i den aktuelle situation med Kim trækker mig tilbage bliver en tilkendegivelse af og bekræftelse på at han kan selv. Som i tilfældet med Lene bliver den efterfølgende øjenkontakt samtidig et vigtigt element i denne bekræftelse, da Kim oplevelse ikke kun bliver hans, men han kan dele den. - den personlige rådgivning 4/8

5 Hjælp, ros og bekræftelser Om det at se/bekræfte skriver Brodin og Hylander: Det at nogen ser, hvad jeg kan, og deler min glæde over at kunne, befæster min egen oplevelse af at være én, der kan. Det at få sin kompetence bekræftet drejer sig ikke om at få ros, men om stoltheden over at få lov til at vise, hvad man kan, og dele den glæde, man føler, med andre. [19] Nogen gange sker det imidlertid, at vi ikke kan det vi gerne vil, og derfor har brug for hjælp, men det er ikke uden betydning hvordan vi hjælpes. Hjælp og se/bekræfte vil (positivt) supplere hinanden, så længe det ene ikke sker på bekostning af det andet. Man bør imidlertid være opmærksom på, at at hjælpe ofte indbefatter at man både ser og bekræfter, men ikke nødvendigvis på en positiv eller konstruktiv måde. For megen hjælp er hverken et udtryk for at se eller at bekræfte, men at overse. Man overser, hvad der måske er den reelle årsag til at barnet har behov for hjælp, samt hvilken hjælp barnet dermed har behov for. Man ser måske heller ikke hvad barnet kan eller har mulighed for at kunne, men kun ser hvad barnet ikke kan, og bekræfter det i, hvad det tilsyneladende ikke kan. [20] Ros og se/bekræfte indeholder et modsætningsforhold, der virker som et tveægget sværd og hvor begge positioner kan have negative konsekvenser på lang sigt. Om dette modsætningsforhold er positivt eller negativt virkende, afhænger helt og holdent af den vægt der bliver lagt på henholdsvis ros og bekræftelser. Det er en balancegang. For megen ros (såvel som kritik) vil føre til en ydrestyret personlighed. [21] For meget set eller bekræftelse, på bekostning af ros og/eller kritik, kan føre til selvoptagethed, omnipotens og/eller en asocial personlighed. En passende, velafpasset kritik vil virke som modvægt til overdrivelse af en af de to tilkendegivelser. Ros/kritik har sociale og/eller kulturelle referencer, som indebærer en tilpasning. Overdreven ros kan ende med at blive en hovedvej til perfektionisme, hvilket har den modsatte effekt af den tilsigtede. [22] Som det med hjælp er det også med ros: For megen ros er ikke ros, men en skjult forventning til det efterfølgende. Med hensyn til det at rose er det interessant at Jesper Juul lidt provokerende sidestiller ros og kritik når det bruges til at udtrykke sin kærlighed til et (sit) barn, for, som han siger, de påvirker begge personlighedsudviklingen på land sigt: Der sker nemlig det, at vi på den måde opdrager uselvstændige, ydrestyrede personligheder. [23] Selvom ros kan være nok så kærligt ment kan det ofte være uheldigt, fordi det blander væren og præstation sammen.[24] Her er det også interessant at hæfte sig ved det som Jesper Juul peger på i forbindelse med småbørnspædagogikken i Skandinavien. Efter anden verdenskrig havde ros som opdragelsesmiddel samme mål som kritikken tidligere havde, den ydrestyrede personlighed og borger. [25] Kompetencer Når der tales om barnets kompetence, hvor bredt tænkes det? Kompetence til at gå, løbe, stå på et ben? Udtrykke og/eller regulere følelser? Indgå i sociale samspil og relationer? Er der samme indhold i begrebet, når det anvendes om børn, som når det anvendes på voksne? Nej. Nedenstående opstilling af Bent Madsen [26] (Søjlen Hvem har hvad? er min tilføjelse), hvor han stiller kvalifikation over for kompetence, kan belyse dette. Der er ganske vidst tale om faglig kompetence inden for praktikkens forskellige arbejdsområder, men opstillingen kan bruges til at anskueliggøre uheldige konsekvenser ved en ikke tilstrækkelig reflekteret brug af begrebet kompetence når det gælder børn. - den personlige rådgivning 5/8

6 Kvalifikation Hele mennesket potentiale Hvem har hvad? voksne børn Viden = at vide noget ja nej Færdigheder = at kunne noget (det man skal kunne for at være kvalificeret) ja nej Holdninger = at ville noget (på baggrund af værdier, etik, mening) ja nej Kompetence Evnen til at bruge sine kvalifikationer (det man faktisk bruger her og nu) Både Bordin, Hylander og Juul er enige om, at kompetencen, når det gælder børn, vedrører det at være i stand til at opleve og udtrykke følelser, at de allerede ved fødslen har en følelsesmæssig kompetence til at udtrykke deres grænser. En sammenligning mellem kompetencebegrebet som Bent Madsen opstiller det i forhold til pædagogisk praksis og det som anvendes ved børn viser, at der er en klar kvalitetsforskel, i det der er tale om henholdsvis det tillærte og de medfødte forudsætninger (jfr. note 3) med henblik på indlæring. Når det er vigtigt at være sig forskellen på de to former for kompetence bevidst er det fordi, der ellers vil være risiko for at overføre forventninger på børn, som de ikke kan/skal indfri, da disse forventninger hidrører voksne (jfr. at tage ansvar ). Med dette mener jeg, at man kan glemme at tage det nødvendige hensyn til barnet når det afviger fra de forventninger vi kan have til det. Eller at man ubevidst kan overføre forventninger fra den sociale kompetence til andre område, fx ved at man kan komme til at forcere barnets motoriske og sociale udvikling, at man overser deres grænser og/eller individualitet (i pressede situationer). I forlængelse af dette vil der kunne opstå den risiko, at man begynder at opdrage barnet efter den gamle skole, (ubevidst) begynder at anlægge det gamle syn, at de ikke er rigtige mennesker før de har modtaget den rigtige opdragelse, gør tingene på den rigtige måde. Konklusion På spørgsmålet om, hvorvidt der er et negativt virkende modsætningsforhold mellem bekræftelse og hjælp/ros er svaret nej. Ligeså kan man fastslå, at de tre positioner gensidigt supplerer hinanden, så længe de udfoldes under hensyntagen til barnets aktuelle behov og grænser. I observationen af Lene fremgik det, at det hun havde brug for var at blive set, bekræftet i hendes forehavende. Samtidig viste det sig også, at det at hun blev set helt konkret og havde øjenkontakt var den hjælp hun havde brug for, til at opretholde modet til at udvide sit orienteringsområde. Øjenkontakten blev samtidig også en hjælp til at formidle, hvordan hun har det, samt modtage bekræftelsen. I observationen af Kim var der et behov for både hjælp og bekræftelse. At han fik hjælp var i sig selv godt, men den fulde effekt af hjælpen indtrådte først, da han efterfølgende bliver bekræftet i sin oplevelse. At hjælpen og bekræftelsen kom til at supplere hinanden skyldes at hjælpen var afstemt efter hans konkrete behov. Var han blevet overhjulpet ville der ikke havde været sammenhæng mellem hjælp og bekræftelse, med derimod været et negativt virkende modsætningsforhold, hvor fokus ville have været Kims oplevelse af utilstrækkelighed. Men som anført i afsnittet om kompetence er det også nødvendigt med en vedholdende reflekterende tilgang til kompetencebegrebet i den pædagogiske praksis, hvis det skal medvirke til en opretholdelse af et konstruktivt samspil mellem ros, hjælp og bekræftelse. - den personlige rådgivning 6/8

7 Litteratur Brodin, Marianne og Ingrid Hylander, At blive sige selv, Hans Reitzels Forlag, Juul, Jesper Her er jeg! Hvem er du?, Apostrof, Dit kompetente barn, Schønberg, Noter [1] Brodin og Hylander, side 19. [2] Juul (1999), side 11. [3] Brodin og Hylander, side 17. [4] Juul (1998), side 141 [5] Juul (1998), side 56 [6] Juul (1998), side 141.f. [7] Brodin og Hylander, side 19.f. [8] Brodin og Hylander, side 19.f. [9] Brodin og Hylander, side 56. Tilsvarende taler Jesper Juul om børn, der er frustrerede over at de fx har problemer med skeen, legobilen eller en matematikopgave, ikke skal trøstes som var de ulykkelige, men i stedet yde dem en passende hjælp. - Juul (1999), side 70. [10] Brodin og Hylander, side [11] Brodin og Hylander, side 60. [12] Jfr. Bordin og Hylander, side 60 og 61, hvor de taler om, at barnet fra 7-9 månedersalderen begynder at forstå og genkende det, som andre formidler af deres indre. Og at barnet i denne periode begynder at opleve at det som sker inden i mig og ikke kan ses uden på, det kan jeg selv gøre synligt, så den anden kan se og forstå det. Ofte føles den samforståelse, vi kan opleve gennem et øjenkast eller en fælles oplevelse, som en dybere kontakt og sammenhørig, end ord kan formidle. [13] Brodin og Hylander, side 65. [14] Jfr. her Brodin og Hylander, side 65: Samtidig med at man deler fokus med en interesseret voksen og på den måde opdager verden, deler man også en følelsesmæssig vurdering af det man udforsker. Ved at Lene får en positiv bekræftelse på den udforskning hun er i færd med at foretage, sker der samtidig også en udvidelse af den tryghedssfære som Lene har, som dermed får mulighed for at følge udvidelsen af samværsområdet. [15] Juul (1999), side 70. [16] Brodin og Hylander, side 56. [17] Brodin og Hylander, side den personlige rådgivning 7/8

8 [18] Juul (1998), side 89. [19] Brodin og Hylander, side 75. [20] Jfr. Brodin og Hylander, side 22, hvor de taler om at møde barnet ved dets øverste grænse. [21] Juul 1998, side 96. [22] Jfr. Juul (1999), side 40: Perfektionistiske forældre får altid børn til at føle sig mislykkede, og børn, der føler sig mislykkede, mislykkes ofte. [23] Juul (1998), side 96. [24] Juul (1998), side 89. [25] Juul (1998), side 97. [26] Bent Madsen, Gladsaxeseminariet, 10. september 1999: Kompetencer i praktikkens forskellige arbejdsområder. - den personlige rådgivning 8/8

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren.

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. KROGHS FORLAG A/S eksisterer ikke mere. Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. FORORD En kombination af to ting er årsagen til denne bog.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Børnepolitik i Solrød Gymnastikforening

Børnepolitik i Solrød Gymnastikforening Børnepolitik i Solrød Gymnastikforening Det primære mål for børnepolitikken i SGF er børnenes trivsel og udvikling, både motorisk, socialt og personligt. Fællesskab i foreningen er umådelig vigtigt både

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere