Udvikling af svinerådgivningen Rådgivningen og Produktionen. Udarbejdet af Udviklingskonsulent Bo Overgaard Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove

Transkript

1 Udvikling af svinerådgivningen Rådgivningen og Produktionen Udarbejdet af Udviklingskonsulent Bo Overgaard Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove

2 1 Hovedtræk og baggrund Rapporten behandler emnerne, der er fremkommet ved interviewene med 8 vækstlandbrug inden for svineproduktion. Hovedtrækkene, som rapporten er inddelt i, er rådgiverens rolle på svinebedriften fremover, rådgivningsprocessen, ledelse samt motivation af medarbejderne og effektivitetsforbedringer i forhold til økonomi, arbejdsgange og dyrevelfærd. Landmændene savner mere sparring af deres rådgivere i deres daglige arbejde. Det er inden for områder som effektivisering, produktion og ledelse. Rapporten indeholder de behov landmændene søger løst ved svinerådgivningen Det er derfor ikke sikkert, at de behov der er fremkommet i undersøgelsen svare til den rådgivning svinerådgivningen tilbyder i dag. Et generelt emne igennem rapporten er, at landmanden søger rådgivning der kan hjælpe dem med at implementere deres langsigtede mål i hverdagen. Denne proces skal rådgiveren hjælpe med at understøtte og udfører. 1.1 Baggrund Undersøgelsens formål var at undersøge vækstlandmændenes fremadrettede behov ved rådgivning i svineproduktionen. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med LandboNord, som bidrog med 8 kundeemner til interviewene. Kundeemnerne var alle vækstlandmænd, og alle i kategorien bulk-landmænd, der vækster gennem en større ensartet produktion. Det var et krav, at alle landmændene skulle være vækstlandmænd. Interviewene blev foretaget af Salg & Marketing, Landscentret. I undersøgelsen blev der interviewet 8 bulk landmænd. 2 af landmændene fokuserede på fullline produktion, mens endnu en var ved at omlægge bedriften her til. Der var hverken multi eller value-added landmænd blandt de kundeemner, som rådgivningsvirksomhederne bød ind med. Multi og value-added segmenterne forventes tilsammen at udgøre under 15 % af de ca vækstlandbrug på landsplan. Interviewene blev opbygget omkring åbne spørgsmål, som var brede og generelle. Herefter uddybende spørgsmål i forhold til projektbeskrivelsen. Derudover blev der spurgt målrettet til eksisterende produkter og den ønskede rådgiverprofil. Landmændene, der blev interviewet, viste stor interessere for emnerne, og deltog med stor entusiasme i interviewene. 2

3 Indhold 1 HOVEDTRÆK OG BAGGRUND KUNDETYPER PRODUKTION HVORDAN? EFFEKTIVISERING LEDELSE RÅDGIVERENS ROLLE RÅDGIVNINGSPROCESSEN MINDRE BEHOV PRODUKT TJEK

4 2 Kundetyper Vækstlandbrug i Danmark kan inddeles i tre overordnede typer, som kort kan skitseres ud fra karakteristika beskrevet herunder. 2.1 Bulk Ekspansion via øget produktionsomfang Bulk-landmænd fokuserer på mere af den samme type landbrug. De vil udvide det eksisterende landbrug, drive rationel stordrift og bruge den sidste nye teknologi til at effektivisere og minimere omkostningerne på bedriften. De opfatter sig selv som store landmænd. 2.2 Multibrug Ekspansion via andre eller relaterede forretningsområder Multibrug-landmænd er landmænd, som driver en række forskellige aktiviteter med udgangspunkt i landbrug. De investerer meget, også på andre områder end traditionelt landbrug. Det kan eksempelvis være investeringer i maskinstation, vindmøller (herhjemme og i udlandet), gylletanke, landbrug i udlandet eller ejendomme. Købmandskab er et nøgleord for deres forretning, og de opfatter sig selv som virksomhedsledere eller (risikovillige) investorer. 2.3 Value-added Ekspansion via øget andel af værdikæden Value-added landmænd har fokus på, hvordan de kan udvide deres forretning ved at skabe merværdi for forbrugerne. De tænker i proces og kvalitet, og derfor involverer de sig typisk i forarbejdningsvirksomheder (gårdmejeri, eget slagteri). De tror på deres produkter og tænker meget i salg og markedsføring. De opfatter sig selv som landmænd, men med tilføjelserne proces og kvalitet. De vil typisk være gode til netværk og skabe relationer med ligesindede. 4

5 3 Produktion hvordan? Landmændene ønsker, at rådgivningen er med til at hjælpe dem med at vælge den produktion, der giver dem den bedste konkurrenceevne på langt sigt. 3.1 Langsigtet strategi Landmændene vil på den lange bane gerne have en strategi, der hæver deres konkurrenceevne i forhold til i dag, for at sikre en økonomisk bæredygtig produktion fremover. I denne sammenhæng har de et behov for ekstern sparring til at træffe de rigtige valg og bevare overblikket i hverdagen. De valg, landmanden gerne vil have rådgiveren til at arbejde med, er ofte inden for strategi, udvikling af medarbejdernes kompetencer og effektiviseringer af deres produktion. Landmændene vil gerne have rådgiveren til at hjælpe med at arbejde efter en langsigtet strategi, hvor de i hverdagen arbejder målrettet efter disse mål, og målene er konkretiseret i handlingsplaner. Ofte er det de langsigtede mål for bedriften, der er svære for landmændene at definere - og specielt at målrette det daglige arbejde efter disse. Ud af denne problemstilling arbejder landmændene også med medarbejdernes kompetencer. De arbejder med, hvordan de får de rigtige kompetencer på bedriften til at handle efter de langsigtede strategiplaner. Men også produktionen spiller ind på strategien. Her overvejer landmændene, hvordan de skal indrette deres produktion. Det er ofte spørgsmålet om, hvorvidt de skal specialisere deres produktion eller gå efter en full-line produktion, der giver landmændene udfordringer. En af udfordringerne er også landmændenes produktion, der er tæt forbundet med de nuværende medarbejdere og deres kompetencer og interesser, hvilket i praksis er en betydelig barriere for en større forandringsproces i strategiarbejdet. Det betyder også, at det bliver centralt at have driftsleder og medarbejderne med i den langsigtede strategi proces hos mange landmænd, hvis de ønsker det. 5

6 4 Effektivisering Undersøgelsen viste, at landmændenes overordnede mål med bedriften ofte er bedre økonomi, som skal opnås gennem øget effektivitet og styring af bedriften. Rådgivningen skal bidrage til en bedre bundlinje. Områderne staldklima, produktionsstyring og løbemanagement er emner, som landmændene i høj grad er bevidste om. 4.1 Staldklima, produktionsstyring og løbemanagement De fleste landmænd i undersøgelsen arbejder i dag med staldklima, produktionsstyring og løbemanagement og mener, at de opnår resultater på området som følge af bestemte aktiviteter. Af de ting, landmændene nævnte som væsentlige indsatser, er lys, varme, fugt og rengøring blandt de væsentligste. Typisk bliver disse faktorer reguleret af automatiske anlæg. Landmanden ændrer typisk på anlæggets automatiske indstillinger på baggrund af sin erfaring, eller når dyrene viser tegn på ændret adfærd. Ændringerne af anlæggenes indstillinger sker som led i det daglige arbejde, og kun i sjældne tilfælde kontaktes rådgiverne for rådgivning på området. En enkelt landmand fokuserede på gylleskylning og -køling, og betragtede det som årsag til et godt staldklima, og grunden til at hans svin trives bedre end før. En positiv sidegevinst af tiltaget er også, at lugtgenerne i staldene er blevet mindre, hvorved arbejdsklima er blevet bedre for medarbejderne. Der er i andre stalde meget fokus på at få poltene løbet i den passende mængde og til den rette tid for at sikre en optimal produktion af smågrise. Der er i disse højt ydende stalde meget fokus på at få gennemløbet af polte tilpasset, hvilket kræver meget af personalet i form af pasning. Udover gennemløbet af polte er der også fokus på omløbningen af dem for at sikre en stabil leverance af smågrise. For landmændene er stabilitet i løbningen vigtig for den videre produktion, derfor er der meget fokus på, at polten bliver løbet, så der ikke kommer for mange til at gå golde. Hos disse landmænd, som er full-line producenter, er der stor fokus på at optimere hele produktionen, og det starter ved løbningen. Løbningen er grundlaget for en sikker og stabil produktion. I produktionsstyringen er der meget fokus på foder, både foderforbruget og foderblandingerne. De fleste af landmændene har anskaffet sig foderblandingsanlæg eller er inde i overvejelserne omkring at anskaffe sig et. De så alle effektivitetsforbedringer i at producere deres færdigblandinger selv frem for at købe dem. Overvejelser om køb af foderblandingsanlæg er blevet mere seriøse, efter at kornpriserne i 2009 har været lave. Dette har fået flere til også at overveje investeringer i opbevaringen af korn. Foderblandingsanlæggene bidrog flere steder til øgede udfordringer i logistikken for landmændene, da bedrifterne bestod af flere gårde, som færdigblandingerne skulle transporteres rundt til. Foderforbruget er også en indsatsfaktor i staldene, hvor man ser effektiviseringsfordele ved at nedsætte forbruget, mens man holder tilvæksten oppe. Denne form for effektivisering foregår ofte sammen med svinerådgivningen, og der er gode penge at tjene ved at optimere foderforbruget. 6

7 4.2 Dyrevelfærd Der er meget spredte holdninger til dyrevelfærd blandt vækstlandmændene. Holdningerne spænder vidt fra en decideret sammenhæng mellem dyrevelfærd og indtjening, til at landmændene følger love og regler og ikke tager initiativ udelukkende på grund af dyrevelfærden. De meget spredte holdninger til dyrevelfærd er alle knyttet til indtjeningspotentialet for bedriften. Der er blot forskel på, hvilken vinkel emnet ses fra. Dyrevelfærd er derfor en vigtig faktor i spillet om øget effektivisering, og et indsatsområde hvor landmændene har brug for rådgivning. Behovet knytter sig specielt til rådgivning om, hvordan tiltag om forbedret dyrevelfærd også giver bundlinje, da der generelt ikke er plads til yderligere omkostninger i produktionen. 4.3 Personale Vækstlandmændene i undersøgelsen oplever, at deres personale ikke har tilstrækkelig fokus på effektive arbejdsgange. De mener derfor, at der er mulighed for effektivisering på området, men også at der er mange hindringer. En af hindringerne er medarbejdernes manglende villighed til at implementere nye rutiner og teknologier. En ting som mange landmænd mener, kunne være en hjælp i dagligdagen er PDA en. Men her har manglende lyst og fokus på inddragelse af medarbejderne i implementeringen resulteret i, at teknologien ikke er blevet anvendt mange steder, hvilket igen har resulteret i manglende effektivitetsforbedringer. Bruger landmanden ikke selv PDA, har han også svært ved at overbevise medarbejderne om, at de skal bruge den, selvom han ser åbenlyse potentialer ved at anvende PDA. Effektivitetsforbedringerne blandt personalet er også vigtig for landmændene i en bredere forstand, idet de kigger på bytteforholdet mellem arbejdslønnen og foder kontra svinepriserne. Det betyder, at landmændene gerne vil udregne, hvor mange lønomkostninger de kan have per gris, de producerer. 4.4 Koncept omkring effektiviteten Landmændene er meget optaget af effektivitetsforbedringer, men deres tilgang til udviklingen af forbedrede produktionsmetoder er meget ustruktureret. De er klar over, at der skal laves nye forbedringer hvert eneste år, men hvor og hvordan de skal prioriteres, er de ikke klar over. De forsøger dog gerne selv at lave nogle forbedringer uden at konsultere rådgiverne først. En forsat rådgivningsindsats på området, hvor landmanden tilbydes struktur på sine nuværende og kommende effektiviseringstiltag, kombineret med en handlingsplan og opfølgning på planen, vil tilføre dem yderligere værdi og matche deres behov. 7

8 5 Ledelse Vækstlandmændene i undersøgelsen ønsker en rådgivning, der i fremtiden understøtter dem i problemstillinger omkring ledelsen af bedriften. Ledelse er for landmændene en lang række ting, som i dagligdagen er en stigende udfordring for dem. Vækstlandmændene arbejder gerne i ERFA-grupper, hvor de kan dele viden og erfaringsudveksle med ligesindede. Målet for vækstlandmændene er at lede bedriften effektivt gennem andre. 5.1 Dynamisk hverdag og strategi Vækstlandmændene ønsker i vid udstrækning at fokusere på den langsigtede strategi for bedriften, hvilket hænger sammen med et ønske om at kunne arbejde meget målrettet i svineproduktionen i hverdagen. Til dette har landmændene behov for at have klare langsigtede mål, og hertil har de brug for sparring fra rådgiverne. Sparringen og dialogen med rådgiverne på det strategiske niveau skal være med til at klarlægge den overordnede økonomi for bedriften og dermed svineproduktionen. Landmændene efterspørger typisk rådgivernes kompetencer til at bevare overblikket i svineproduktionen, når strategien udfærdiges, men også mens den bliver implementeret. De finder det svært at bevare det overordnede overblik, samtidigt med de implementerer nye strategiske tiltag i hverdagen. 5.2 Driftsledelse Mange af vækstlandmændene finder det meget udfordrende at skulle nå deres mål igennem driftslederne på bedriften. De føler sig ikke i stand til at lede og vejlede driftslederne effektivt til at udføre og varetage de daglige opgaver. De søger derfor rådgivning i, hvordan de bliver bedre til at guide og lede deres driftsledere og ansatte. Vækstlandmændene finder også et behov for rådgivning i, hvordan de organiserer deres daglige arbejdsgange på bedriften, med henblik på at blive mest muligt effektive. De finder, at der er en stor udfordring i at ændre de daglige arbejdsgange og rutiner. Her vil de gerne understøttes af rådgivningen i form af procesforbedringer i de daglige rutiner, hvilket er alt fra logistik i stalden til den rækkefølge, opgaverne udføres i samt hvor meget tid, der skal bruges på opgaverne i stalden. Vækstlandmændene synes det er svært at bevare overblikket over de daglige opgaver, når de leder deres bedrift igennem en driftsleder. De føler ikke, at de har kontrol over arbejdsgangene, eller hvor de er i forhold til deres målsætninger. Landmændene ønsker værktøjer, der sætter dem i stand til at bevare overblikket og samtidigt kunne følge med i, hvad der sker ned i detaljen på bedriften. Mange fokuserer på nøgletal på tavler i fællesrum for at bevare overblikket over bedriften. 8

9 5.3 Konceptet ledelse Landmændene søger i bred udstrækning rådgivning, vejledning, sparring og værktøjer på de ledelsesmæssige opgaver. Rådgiverens rolle på området kan derfor være lige fra ekspertrådgivning omkring specifikke problemstillinger til faciliteringen af ERFA-grupper. Rådgiveren har i løsningen af de ledelsesmæssige udfordringer mulighed for at tage mange roller. Det er blot vigtigt for landmanden, at den rolle - man som rådgiver tager - tager afsæt i landmandens specifikke behov og unikke situation, og ikke er det samme, der bliver sagt alle andre steder. De opfatter ikke deres bedrift, som tilsvarende alle andres, og derfor skal rådgivningen tage udgangspunkt i deres bedrift. 5.4 Motivation af medarbejdere Vækstlandmændene i undersøgelsen ønsker rådgivning, der hjælper dem med at fastholde deres nøglemedarbejdere samt at motivere dem i deres daglige arbejde. Landmændene ser denne del af deres arbejde som vital for, at de er i stand til at sikre en fortsat vækst på deres bedrift. Målet for vækstlandmændene er en god arbejdsplads for deres medarbejdere samt at opnå effektivitetsforbedring gennem motivation. Landmændene ser det generelt som en udfordring at motivere deres medarbejdere hvad enten det drejer sig om flertallet eller udvalgte nøglemedarbejdere. De mange forskellige mennesker og nationaliteter, der arbejder på danske landbrug, har hver især brug for forskellige ting til at motivere dem. Udenlandsk arbejdskraft er typisk meget motiveret gennem løn og penge og ikke effektivitetsforbedringer, hvilket landmændene finder meget desillusionerende. Landmændene mener, at de i høj grad mangler værktøjer, der kan hjælpe dem med at motivere deres medarbejdere i deres daglige opgaver. Motivation hos medarbejderne er vigtig for landmændene, da de mener, at den skal være til stede, for at de kan opnå effektivitetsforbedringer. Landmændene mener selv, at de har svært ved at få det optimale ud af deres medarbejdere gennem deres nuværende erfaring med motivering. Derfor søger de at få rådgivning, sparring og værktøjer stillet til rådighed inden for områder som incitamentskulturer, ledelsesredskaber og værktøjer, der kan skabe sammenhæng mellem bedriftens overordnede mål og den enkelte medarbejderes mål, da der kan være stor forskel på, hvor meget forskellige vækstlandmænd får ud af deres medarbejdere. Det er normalt en udfordring i mange typer virksomheder at gå fra en situation som selvstændig til at skabe resultater gennem ledelse, og det er det også i landbruget. Udfordringen kan være speciel stor, hvis der også er flere kulturer på arbejdspladsen, hvor landmanden skal motivere dem på meget forskellige måder, og det kan også skabe friktion mellem medarbejderne. 9

10 5.5 Konceptet motivation af medarbejdere Landmændene finder det svært at fastholde medarbejderne, hvilket de kæder sammen med motivationen af dem. Ofte forsvinder der meget viden omkring arbejdsrutiner og dyrene, når de gode medarbejdere siger op, hvilket gør landmændene meget sårbare ved nøglemedarbejderes opsigelse. De ønsker derfor at kunne fastholde deres nøglemedarbejdere gennem en øget motivation, hvilket igen skal hænge tæt sammen med effektivitetsforbedringer på bedriften. Rådgiverne skal i den sammenhæng være med til at klæde landmændene på til at varetage motivation af deres medarbejdere. Det kunne være gennem de ledelsesværktøjer, landmændene efterspørger eller rådgivning omkring værktøjerne. En anden ting, der er vigtig ved nøglemedarbejderne, er videndelingen fra dem og ud på bedriften, så deres unikke viden ikke går tabt ved deres opsigelse. Landmændene er ikke altid bevidste om dette. 10

11 6 Rådgiverens rolle Vækstlandmændene er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvilke kriterier de udvælger deres rådgivere på. Alle landmændene svarer, at de vægter rådgiverens kompetencer højest, når de skal vælge ny rådgiver, og umiddelbart derefter kigger de på den personlige kemi mellem rådgiveren og dem selv. Efter de to nævnte faktorer, er erfaring selvfølgelig også vigtig, når der vælges rådgiver. Kriterier som pris, produkter, image og geografisk nærhed betyder intet for vækstlandmændenes valg af rådgiver ifølge eget udsagn. 6.1 Kommunikation Vækstlandmændene i undersøgelsen finder, at der var langt imellem besøgene fra svinerådgivningen, og at der ikke er meget kommunikation i mellemtiden. Det giver landmændene en følelse af manglende feedback fra konsulenternes side på de problemer, som de tidligere har været i dialog omkring. Landmændene forventer, at de kan bruge deres rådgivere til sparring på idéer og tiltag, de ønsker at implementere. De forventer i den forbindelse, at rådgiverne fortæller dem deres holdning og mening om idéen, begrundet i saglige argumenter og landmandens unikke vilkår. Gennem denne sparring ønsker landmændene, at rådgiverne bliver inspirator for den fremtidige udvikling på bedriften. Landmændene ønsker gennem kommunikationen og sparringen at få en oplevelse af rådgiveren som partner i bedriften. 6.2 Konkurrenter DLBR svinerådgiverne har, ifølge landmændene i undersøgelsen, to konkurrenter. Disse er dyrlægen på den operationelle del af rådgivningen og DLG på foderrådgivningen. Dyrlægerne er tæt knyttet til bedriften, da de er på besøg med korte intervaller. Dette gør, at de er tættere på landmandens bedrift, og at de har et indgående kendskab til bedriften, der gør, at de kan være med til at træffe vigtige beslutninger og rådgive ud fra landmandens unikke situation. Det betyder også, at svinerådgiveren ofte bliver valgt fra på opgaver. DLG tilbyder landmændene gratis foderrådgivning, hvilket er et stærkt argument over for landmændene. Flere af de landmænd, der deltog i undersøgelsen, brugte DLG s rådgivning til at lave foderblandinger og -planer. I tilfældet med DLG bliver svinerådgivningen valgt fra på grund af prisen, da de tilbyder gratis rådgivning. DLG bliver betragtet som en kapacitet på området, hvilket også gør det svært for landmanden at skifte til svinerådgivningen på området. 11

12 6.3 Koncept rådgiverens rolle Rådgiverne skal være i stand til at agere tovholdere på landmændenes projekter og præsentere bedre beslutningsgrundlag for producenterne i det arbejde, de leverer. Landmændene forventer, at svinerådgivningen er eksperter på specifikke problemstillinger, samt at rådgiverne kan give dem sparring omkring den fremtidige drift og deres langsigtede planer for svineproduktionen. Ingen af landmændene forventer, at rådgiverne løser deres dagligdagsproblemer. De ser det heller ikke muligt, idet der er alt for langt imellem rådgivernes besøg på bedriften til, at rådgivning kan ske ud fra landmandens behov, og det er en af grundene til, at de ikke bruges mere end de gør. Svinerådgivningen er ifølge landmændene i undersøgelsen presset af både DLG og dyrlægerne på den operationelle del af rådgivning, som ofte hjælper med løsningen af dagligdagsproblemer. Ingen af de konkurrerende rådgivere har endnu bevæget sig i retning af strategisk og holistisk rådgivning. Mulighederne for svinerådgivningen i at give landmændene en større oplevelsesværdi af rådgivningen kunne være at lægge mere vægt på koncepter, hvor fokus er målrettet den strategiske rådgivning. Skal svinerådgivningen forsat være en del af landmændenes løsning på de operationelle problemer, skal frekvensen af besøgene op på den enkelte bedrift. 12

13 7 Rådgivningsprocessen Undersøgelsen viste, at landmændene ser store udfordringer i den måde rådgivningsprocessen foregår på i dag i svinerådgivningen, hvilket gør, at de i større stil vælger andre rådgivere. Den typiske grund til, at landmændene flytter, er, at de ønsker at føle, at rådgivningen i større omfang burde tage udgangspunkt i deres behov, samt at rådgiverne ikke er tilstrækkeligt proaktive over for landmanden. 7.1 Processen Overordnet efterspørger landmændene mere struktur på deres egen udvikling. De søger en del af afklaringen om denne struktur gennem deres rådgivere, hvilket kræver en meget holistisk tilgang til rådgivningen af rådgiverne. En tilgang hvor man som rådgiver ikke er ekspert, men i større grad en generalist, der ser tingene ovenfra og er klar til at gå ind i en proces omkring udviklingen af svineproduktionen. I denne proces - men også i andre rådgivningssituationer - efterspørger vækstlandmændene i højere grad, at rådgivningen bliver unik for hver enkel bedrift. De ønsker, at rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte bedrifts situation og behov og i mindre omfang tager udgangspunkt i generelle eller teoretiske løsninger. Landmændene ønsker konkret, at rådgiverne i langt større udstrækning end i dag bliver i stand til at håndtere myndighederne i forbindelse med diverse ansøgninger. Det drejer sig hovedsageligt om miljøansøgninger og byggetilladelser ved kommunen. Ved håndtering af myndighederne mener landmændene, at der i første omgang burde være en anden proces end i dag - eventuelt gennem et større samarbejde, og er der konflikter, at de tegner en skarpere profil over for dem, så landmændene kan få deres ansøgninger hurtigere igennem det offentlige system. 7.2 Konceptet omkring rådgivningsprocessen For at landmændene kan få en oplevelse af en mere unik rådgivning med udgangspunkt i deres bedrifter, er der behov for en bedre screening og afdækning af landmændenes reelle behov for rådgivning. Desuden skal rådgiverne besidde en større bevidsthed omkring, at landmanden nødvendigvis ikke har erkendt, at han har brug for rådgivning. Der er behov for en bevidstgørelse, hvor rådgiveren har en rolle som facilitator for en proces, hvor landmanden selv erkender sine rådgivningsbehov. I denne rolle er det nødvendigt, at rådgiveren får en mere proaktiv og opsøgende rolle. Et af de områder, hvor landmanden har behov for rådgiveren, er i prioriteringerne af den næste indsatsperiode, og her kunne rådgiveren være en del af en proces, hvor der identificeres nye tiltag og handlingsplaner, hvilket vil give landmanden en struktur på udviklingen og understøtte effektiviseringen i svineproduktionen bedre end den sker i dag. 13

14 8 Mindre behov Disse behov fra landmændene er også fremkommet i undersøgelsen, men der har ikke været konsensus omkring dem. De er derfor udtryk for få landmænds opfattelse og indtryk ved svineproduktionen. Behovene er gengivet her da de kan bidrage til den videre debat af rådgivningen og landmændenes behov. - Landmændene i undersøgelsen efterspørger i forbindelse med rådgivningen decideret efter finansiel rådgivning i forbindelse med omlægning af lån, ny- og refinansiering i forbindelse med byggeri samt assistance ved bankmøder. - Landmændene søger ved rådgivningen også en backup-funktion i forbindelse med de styrings- og ledelsesværktøjer, der bliver brugt på bedriften. - Landmændene efterspørger rådgivning omkring foderbudgetter. - Landmændene ønsker at se større vækst på bedriften efter besøg fra rådgiverne. - Rådgiveren skal noget mere ud i stalden, hvis de skal have kompetencer til at rådgive på bedriften. - Landmændene efterspørger mere og bedre benchmarking imellem landmændene, i stedet for de - i landmændenes øjne - ubrugelige prognoser, der produceres i dag. - Hvad kan landmændene få ud af Grøn Vækst? Landmændene har intet indtryk af hvordan de kan få vækst med Grøn Vækst. 14

15 9 Produkt tjek Meget få af vækstlandmændene i undersøgelsen kan nævne nogle af produkterne inden for svineproduktion. Kun en enkelt landmand kunne nævne et produkt - Farestaldsmanualen. Flere af landmændene kunne nævne Agrosofts programmer, som de brugte i stalden og var tilfredse med. Landmændene fremhævede især Agrosofts kvaliteter inden for brugervenlighed og overskuelighed. Endvidere var der flere af landmændene, der benyttede deres egne systemer til registreringer i staldene. 15