Ny Forskning i Grammatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Forskning i Grammatik"

Transkript

1 Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Talesprogets og skriftsprogets bestemthedsparadigmer Rita Therkelsen C. Bache, M. Birkelund og N. Nørgaard (red.). Ny Forskning i Grammatik 10, 2003, s Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2003 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forskning i Grammatik ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Talesprogets og skriftsprogets bestemthedsparadigmer Rita Therkelsen I. Indledning Jeg vil i den her artikel gøre rede for min analyse af hvilken funktion den overvejende talesproglige type den her/der+ substantiv har i samtalen, sammenligne med brugen af den skriftsproglige denne+ substantiv og sætte det ind i bestemthedsparadigmerne. Min undersøgelse startede med at jeg konstaterede et væld af her'ere og der'ere i mit talesprogskorpus1, her'ere og der'ere som hverken er udtrykssubjekt eller stedsadverbial, men som må analyseres som en del af nominalet med tekstlig påpegende funktion. Jeg kunne konstatere at fænomenet er dårligt belyst i litteraturen. Ole Ravnholt (1995) har det ikke med i sin undersøgelse af bestemthed og anafori, Ole Toge by ( 1997) har det ikke med i sin artikel om nominalers bestemthedsformer, og det nævnes ikke i Diderichsen (1971). Mikkelsen (1911: 127 og 614) nævner det kort under adverbielle biled hvor han skriver: "... dog undertiden i daglig tale og i mundarter det her hus for det hus her'. I sin monografi om bestemt og ubestemt substantiv (1927) behandler Aage Hansen den som repræsentant for demonstrativer af typen den der og kommer derfor ikke ind på den der+ substantivs særlige funktion. Indenfor dialektologien er den grundigste behandling af her og der Britta Olrik Frederiksens (1974) med særlig henblik på den lydmæssige udvikling, og ellers inddrager Kresten Møller fænomenet i forbindelse med en artikeldiskussion (Møller 1945 og 1974). Artikeldiskussionen angår hvorvidt og hvornår det foranstillede den kan siges at være en artikel l. Mit korpus består af forskellige slags interview og samtaler udskrevet afrugstuderende i forbindelse m"ed projekter. Det dækker nutidig sprogbrug regionalt (dog undtagen Bornholm, så vidt jeg ved) og socialt, og aldermæssigt fra ca. 20 år og opefter. Jeg har desuden søgt i BySoc. 189

3 190 eller et demonstrativ, og det indgår i en diskussion om hvad den jyske foranstillede artikel kommer af. At fænomenet ikke er undersøgt, kan skyldes et sammenfald af tilfældigheder: at dem der har beskæftiget sig med nominalsyntagmers bestemthed, har brugt skriftlige kilder som materiale, og at det i øvrigt ses som et rentjysk fænomen: Poul Lindegård Hjorth fremhæver så sent som i 1964 i en artikel om dialektfarve i Hans Kirks Fiskerne. "Den særlige jyske rytme er indfanget i den her Egn (10, 18), de her Fyre (74)" m.fl. Men særligjysk er det ikke, det er også svensk og norsk, og en sjællandsk gårdmandssøn, Røstofte, Ø. Egesborg Sogn, Præstø Amt kunne fra treårskrigen skrive hjem: "det her havde ville Mordig dersom du havde kommet med ud på fælligen og seedet", citeret fra Sandersen (2001: 174). 2. Afgrænsning Her og der er henholdsvis nær- og fjerndeiktiske stedsadverbialer, ifølge Olrik Frederiksen (1974: 221) oprindeligt dannet af de indoeuropæiske pronominalstammer svarende til 'denne' og 'den', tilføjet et lokativisk -r. Jeg beskæftiger mig ikke med de entydigt stedsadverbielle herere og der'ere, og heller ikke med de tilfælde hvor her og der indgår i det som nedenfor kaldes situationsdeiktisk brug, som i Toget her kører ikke videre, hørt fra højttaleren i et tog lige før Roskilde station. Jeg har set bort fra eksempler hvor der kunne være tvivl om, om diskursreferenten er synlig for samtalepartnerne, eller hvor det er tvetydigt om her eller der lægger sig til substantivet eller et tids- eller stedsadverbial som i efter I har stoppet forsøget her i sidste uge. Min analyse omfatter heller ikke typen denher ( dvs. uden substantiv), her skrevet i et grafisk ord som i Ømålsordbogen. Det er et pronomen som i visse dialekter har bekendtheds- genus- numerus- eller kasusbøjning jf. Olrik Frederiksen (1974: 225f). Jeg har henlagt analysen af dendertil senere fordi det for det første hurtigt står klart at pronominet dender ikke har samme funktion i teksten som den der+ substantiv, og for det andet skal en sådan undersøgelse bestå i en sammenligning af brugen af dender og pronominet den, som dender ikke erstatter, men alternerer med. Jeg fandt også eksempler af typen denne her i mit korpus. Jeg regner 190

4 191 den her og denne her som (oprindeligt) regionale varianter idet denne, dette og disse ifølge dialektologerne (se også Møller (1945: 20, fodnote)) udelukkende tilhører sjællandsk. Jeg har derfor ikke ledt efter systematiske forskelle mellem brugen af den her+ substantiv og denne her+ substantiv. 3. Den/det/de der/her+ substantiv, restriktioner Der er visse kombinationer af her I der+ substantiv der ikke er mulige. 'Ikke mulige' dækker over atjeg dels ingen eksempler har fundet i mit korpus, dels også selv mener at det kan man i hvert fald ikke sige. Afgrænsningen af stjerneeksemplerne (1) - (3) er substantivets bestemthedsbøjning: (1) *en bog der/ her (2) *en der/ her bog ( 3) *der / her bogen Men udover det er der en rigdom af kombinationer. Der er typen den der I her bog ( 4), og typen den bog her I der (5): ( 4) Den der ''Jyske Bank 2002", hvordan har I arbejdet med den? (5) de købte for fire fem år siden et selskab i (land) som de fik til at vokse fra en halvtreds millioner dollar virksomhed til en femhundrede millioner dollar virksomhed på på den periode der det viser at de ka' åbenbart. Der er typen bogen her I der, bestemt form med efterstillet der I her, (6): (6) Nej, det er vores store problem, det ved jeg fordi jeg sidder med projekthåndbogen og kvalitetsmanualen der... et fælles mål det mangler Tivoli Der er med to der ere eller to her' ere, typen den der bog der, (7) og (8): (7) Er det ikke de der plancher der? 191

5 192 (8)... at patienternes rettigheder tages til vare i den her sag her Og det behøver ikke være to af samme slags, der findes også typen den her bog der, (9): (9) men så sagde de også inde fra det her vagthistorie der Der er i forbindelse med sådan en efterstillet der eller her, typen sådan en bog der I her, ( 10), og endda ( 11) 3 : (10) Det jeg havde forestillet mig at gøre det var at at vi øh startede med at du fortæller sådan lidt om hvem du er og hvad du laver og, og så videre, og så fortæller jeg lidt om virksomheden og om det vi går og laver som produkter, de store sammenhænge virksomheden er i, og så mere specifikt om afdelingen og om stillingen fordi altså et er at skrive sådan en annonce der men men det gi'r jo ikke rigtigt noget billede af, vel, og når vi så er færdige med det, så prøver vi... (11) er det sådan en her eyeliner eller sådan en her eyeliner Det gennemgående mønster som stjerneeksemplerne og de tilladte forekomster følger, er at brug af her og der for det første kræver et andet morfem der betegner identificerbarhed - den, det, bogen eller sådan en - og for det andet at her og der skal komme efter dette morfem - *der bogenduer ikke. Men herog der bruges altså ikke kun som en "forstærkning" af det "gamle" demonstrativ den, men går generelt sammen med morfemer der betegner identificerbarhed, og jeg vil derfor betegne kombinationen af indentificerbarhedsmorfemet og her eller der som et demonstrativ. Jeg tangerer her diskussionen om hvorvidt og hvornår den skal opfattes som demonstrativ eller bestemt artikel, men pladsen tillader den ikke, og det synes heller ikke nødvendigt i forhold til at afdække hvilken funktion et identificerbarhedsmorfem 2. Jeg har ikke fundet nogen eksempler på typen den der bog her. Uden at det er nogen egentlig forklaring, kunne man se det som et tegn på at man godt kan bevæge sig fra nær til (jern, men ikke indskrænke det fjernere til det nære. 3. Ingen af typen stldan Pli <ipr bog fundet. 192

6 193 + hereller der har i en tekst, da herog der går sammen med den i alle de forbindelser den indgår i. Det interessante er så hvilken særlig form for identificerbarhed et identificerbarhedsmorfem + hereller der betegner. Jeg fandt en brugbar teoretisk ramme hos N.P. Himmelmann (1984 og 1997), som ikke arbejder udifferentieret med definithed, men med brugskontekster for forskellige former for definithed. 4. Demonstrativers og den bestemte artikels brugskontekster Nicolaus P. Himmelmann har skrevet en artikel om demonstrativer (1984) og en bog om udviklingen af den bestemte artikel (1997). Hans overordnede tese i bogen er at bestemte artikler og pronominer, som begge er udviklet af det demonstrative pronomen, har udviklet sig fra forskellige demonstrative brugskontekster (artiklen fra den anamnestiske, se nedenfor, pronominet fra den anaforiske). Tesen ville være interessant at undersøge på dansk sprogbrug, 4 men i denne forbindelse vil jeg fremhæve hans taxonomi over henholdsvis demonstrativers og den bestemte artikels brugskontekster. Det nye i taxonomierne er at Himmelmann trækker den anamnestiske brug frem som en selvstændig brugskontekst for demonstrativer (affødt af at flere sprog har specialiserede udtryk kodet til netop den brug), de andre kategorier er kendte og anerkendte inden for forskningen i anafori, deiksis og bestemthed. Betegnelsen anamnestisk (på engelsk kalder han det 'recognitional'), og tildels indholdet, har Himmelmann fra Biihler (1934: 309). Det er netop den anamnestiske brug der er interessant i forhold til hererne og der'erne. Himmelmanns (1984) (universelle) taxonomi over demonstrativers brugskontekster er følgende: For det første den situationsdeiktiske, hvor der refereres til en synlig referent. En brug som jeg, jf. afgrænsningen, ikke beskæftiger mig med. Dernæst 2 typer ana- og kataforisk kontekst. Her skelner Himmelmann mellem 'tracking', hvor der (anaforisk eller kataforisk) refereres til entiteter, og 'diskursdeiktisk', hvor 4. Himmelmanns eksempler er fra 5 for mig meget eksotiske sprog, og jeg er derfor ikke i stand til at bedømme om han faktisk får verificeret tesen. 193

7 194 der refereres til begivenheder eller sagsforhold. På dansk har vi i pronominerne en arbejdsfordeling mellem neutrum og utrum mellem de to, på den måde at kun neutrum kan bruges diskursdeiktisk - indholdet af en prædikation skal altid sammenfattes som det eller dette. Når der er tale om et anaforisk nominal, er en skelnen mellem tracking og diskursdeiktisk ikke relevant. Den fjerde brugskontekst er den anamnestiske, hvilket betyder at der refereres til afsender og modtagers fælles specifikke viden, som enten kan komme fra fælles historie, tidligere samtaler eller den pågående samtale. Afsender og modtagers fælles specifikke viden skal ses i modsætning til fælles generel viden som man har som sprogbruger og samfundsborger, og som den bestemte artikels identificerbarhed bruges til at betegne, første kategori nedenfor under den bestemte artikels brugskontekster. Jeg parafraserer den anamnestiske brug som "den som du jo kender". Parafrasen indeholder et jo med vilje 5, og kender fordi det ikke kun drejer sig om markering af identificerbarhed, men om specifikt kendskab. Taxonomien over den bestemte artikels (universelt gældende) brugskontekster er en eksklusivliste. Det er brugskontekster som er forbeholdt den bestemte artikel og som demonstrativer ikke kan bruges i. Jeg har indsat stjerneeksempler med demonstrativer på dansk. Den bestemte artikel bruges ved nyintroducerede diskursreferenter ved reference til ting der anses for at være unikke i sprogsamfundet og dermed umiddelbart identificerbare i kommunikationssituationen, fra det store sprogsamfund ( dronningen, statsministeren) til det lille sprogfællesskab ( har du bilnøglen?, jeg læste i avisen at..., er det dig der ikke har ryddet op i køkkenet?). Desuden er den bestemte artikel reserveret til den associativ-anaforiske brug, så man når man eksempelvis har introduceret en cykel, kan sige baghjulet, men ikke det baghjul: (12) På hjørnet stod en cykel. Baghjulet var exet. (13) * På hjørnet stod en cykel. Det baghjul var exet. 5. Josignalerer,jf. Therkelsen 2001, at afsender ikke sætter prædikationens indhold til diskussion, at ræsonnementet er fuldendt, den tankemæssige tur omkring negationen af det prædikationelle indhold er gennemført. Et jo signalerer ikke nødvendigvis at afsender forudsætter at modtager er bekendt med det prædikationelle indhold, selvom det ofte skal tolkes sådan. 194

8 195 Og demonstrativet kan ikke tolkes generisk, (14) kan kun referere til et enkelteksemplar af en løve: (14) Den løve er et farligt rovdyr. En gennemført diskussion af hvorvidt og hvornår den er en bestemt artikel ud fra brugsområderne ville tilskrive 'adjektivartiklen' artikelstatus (den indiske elefant kan tolkes generisk, man kunne i (12) fortælle videre om cyklen med Det exende baghjul så forfærdeligt ud ( eller noget lignende fantasiløst), dronningen kunne sagtens refereres til som den kloge dronning), og så kunne man slås om, om der er artikel ved anaforisk den+ substantiv. 5. Den/det/de der/her+ substantiv, brug Demonstrativet identificerbarhedsmorfem + her eller der har både en interaktionel funktion ( den anamnestiske brug, dvs. markering af fælles specifik viden, "den som du jo kender") og en informationsstrukturel funktion (dvs. markering af hvilken status referenten skal have i teksten/ samtalen) Interaktfonel funktion Demonstrativet identificerbarhedsmorfem + her eller der kan både være anaforisk (15) og introducere en ny diskursreferent (16) og (17). I begge tilfælde signalerer den 'den som dujo kender', at der refereres til fælles specifik viden. (15) er fra et interview med en gymnasielærer, og selv løsrevet fra konteksten er det klart at den der 2. hf refererer til en tidligere omtalt 2. hf: (15) - Hvad gør man egentlig som lærer, altså hvis man står med en som virkelig har et problem, altså det må da være virkelig svært? Ja - det er det også. Det kommer jo an på hvad den elevs holdning er.jeg har en nu i den der 2.hf, som ikke har arbejdet i over et år nu, og nu er jeg nået dertil, at det tager jeg mig ikke af mere.jeg har gjort alle de forsøgjeg kunne, og nu, nu kan det simpelthen ikke nytte noget. I (15) er referencen over en større tekstlig afstand, men det er ikke 195

9 196 noget håndfast kriterium for brugen, hvilket i øvrigt gælder alle anaforiske udtryk jf. Ravnholt (1995). I (16) introduceres en ny diskursreferent, den der cisterneting. Citatet er fra begyndelsen af et husmøde i et kollektiv, og ingen har talt om toiletter den foregående halve time under middagen som også blev båndet: (16) Vibe: husmøde, hvordan går det med reglerne? Jeg synes det er godt vi har sat noget papir på det Pil: Jeg, altså jeg kan mærke at jeg udøver en stor selvdisciplin ved at have skrevet den der cisterneting... fordi havde jeg ikke haft den, og så specielt fordi det er mig selv der har skrevet det, husk at fyld op, ikke, så synes jeg bare det er så dobbeltmoralsk man sådan lige sårn, arj, jeg gider ikke stå og vente på det der, vel.... så kigger jeg lige lidt på den der seddel, ej for fanden du skal sgu også, så venter jeg lige på at fylde den op Den der cisterneting er, forstår man efter et par gennemlæsninger, en seddel sat op på badeværelset hvor der står noget i retning af at man skal huske at fylde cisternen op med vand efter toiletbesøg, vedtaget ved det sidste husmøde. Refereret til som den som I jo kender. I ( 17), som er fra et fokusgruppeinterview om værdibaseret ledelse i en (sjællandsk) filial af Jyske Bank, er de der blå arbejdsbukser nyin troduceret, I er interviewer, R er respondent: ( 17) I: Hvad er kanvas? RI: Kanvas? Det er hvis man prøver at få nye kunder ind i bøgerne. Så ringer man ud og siger: Kunne du tænke dig at være kunde i Jyske Bank eller holde et møde med Jyske Bank. Og så siger kunden ja, og så vil vi gerne have et møde med dem, og så kører man ud og besøger dem. I: Det hedder kanvas? Rl:Ja. I: Nå, okay <latter>. R3:Ja,jeg gad vide, hvad det kommer af, kanvas, man skulle tro, det var de der blå arbejdsbukser. Jeg har i Therkelsen ( under udg.) et mere udførligt eksempelmateriale. Jævnfør parafrasen af den anamnestiske brug kunne brugen af <lemon- 196

10 197 strativ i de andre demonstrative brugskontekster parafraseres 'den som jo har været nævnt tidligere' ved anaforisk brug, og som 'den som du jo kan se' ved situationsdeiktisk brug. Forklaringen på at det universelt forholder sig sådan at demonstrativer udvikles af stedsdeiktiske udtryk (som derefter kan udvikle sig til bestemte artikler) er derfor logisk. Forskellen mellem brugen af den der+ substantiv og den + substantiv er at sidstnævnte ikke kan bruges kataforisk, altså introducere nye diskursreferenter, medmindre der tilføjes et attributivt led der gør diskursreferenten identificerbar (jf. Therkelsen 1999) Infonnationsstrukturel funktion I den tificerbarhedsmorfem + hereller der har også en informationsstrukturel funktion. Ifølge Himmelmann (1984: 230) noteres det ofte i demonstrativundersøgelser at med den brug som Himmelmann kalder anamnestisk, følger trækket 'low topicality'. Det er et vagt begreb6, og jeg har kaldt det for 'markering af ikke-fokus'. Det er helt præcist en markering af at referenten ikke er tænkt som samtaleemne, så det er en markering af ikke-topic på tekstligt plan, og på meddelelsesplan markeres det at referenten er ikke-fokus, men det kan være emne (eller tema) afhængigt af i hvilken type led og på hvilken position det falder i sætningen. I eksempel (15) markeres det at den 2. hf ikke skal gøres til samtaleemne. I (16) er samtaleemnet det at overholde regler - eller at overholde en bestemt regel - hvorfor den konkrete seddel reglen står på, den der cisterneting og den der seddel, markeres som ikke-fokus. Begge falder i fokusdomænet. Det samme gælder de der blå arbejdsbukser i ( 17) som endda er eneste fokuskandidat i det var de der blå arbejdsbukser, og som 'affokuseres' - og det er jo heller ikke noget relevant samtaleemne når interviewet drejer sig om værdibaseret ledelse. Den informationsstrukturelle funktion ser ud til at kunne forklare det mønster som identificerbarhedsmorfem + her eller der dukker op efter. Der synes nemlig at være en tendens til at det bruges ved nyintroducerede diskursreferenter som jo potentielt kunne være nye samtaleemner, både emneintroducerende i ekstraposition til venstre 6. Barbara Fox beskriver begrebsindholdet således: "topicality, as measured in part by recency of last mention, with anaphoric form, such that high topicality referents are coded by pronouns or zero, whereas lower topicality referents are coded by full noun phrases." (Fox I 984: vii). 197

11 198 som i ( 4) hvor det fokuserede er hvordan arbejde med, og når den nyintroducerede diskursreferent står i fokusdomæne som potentiel fokuskandidat. Her forskubbes fokus så til prædikatet. Desuden ses det dukke op som emneafsluttende som i (17) og i (18): (18) R3: Vores grundlæggende værdier? Det er kunden, medarbejderen og aktionæren. RI: Det er de tre grundlæggende, og så har vi nogle ringe, vi skal arbejde sammen om, og så har vi nogle udsagn om, hvad vi så skal gøre med de der tre værdier. I: Den der ''Jyske Bank 2002", hvordan har I arbejdet med den? En systematisk undersøgelse af det informationsstrukturelle mønster i teksten som identificerbarhedsmorfem + hereller der kræver en undersøgelse der også inddrager brugen af bestemt artikel og demonstrativet den. 6. Er der forskel på brugen af her og der+ substantiv? Jeg har indtil videre ikke skelnet mellem brug af her og der, det henholdsvis fjern- og nærdeiktiske7. Her betegner afsenders kognitive jeg, her og nu ( også jf. Biihler 1934: 102), men der er tale om anamnestisk brug hvad enten der bruges her eller der, og man må derfor sige at afsenders kognitive jeg, her og nu, også kan inkludere et du. Om man foretrækker her eller der synes overvejende at være et spørgsmål om personlig stil eller muligvis regional herkomst. Man kan sagtens finde eksempler på brug af der hvor det kontekstuelt må tolkes sådan at afsender så at sige holder referenten ud fra sig i strakt arm, men det er heller ikke svært at finde tilsvarende eksempler med her. Jeg ser det som varianter af den såkaldte emotive brug af demonstrativet (det samme bruges engelsk this i øvrigt til) i eksempler som den idiot, den skurk, den stakkel, den skattebasse, og den Ole, den Ole. Om man tolker 7. Jeg taler stadigvæk ikke om lin-og dersom stedsadverbialer. Her skelner vi klart mellem de to jf.: *du her, du der og *Så kom mor der, hvis man mener sig selv: Så kom mor her. Reference til kommunikationssituationens tid og sted kræver jævnfør hermed altid det nærdeiktiske her. I den her tid, i denne her tid, på det her sted, på dette her sted. 198

12 afstand eller nærhed her, afhænger af almindelige vurderinger af om skurkestatus er noget godt eller skidt og i særdeleshed af tonefald og mimik. Og den Ole, den Ole er konventionaliseret kærligt overbærende på trods af det fjerndeiktiske den. Men her synes at have specialiseret sig i en brug som Biihler kalder for Deixis am Phantasma (1934: 121ft), det er når en afsender refererer til sin beretnings her og nu, altså når det fungerer som et slags refereret stedsadverbial. Himmelmann mener at brugen af det såkaldte newthis (this der nyintroducerer referenter) er et særtilfælde af deixis am phantasma, og det er interessant i forhold til eksemplerne (19) og (20) hvor der ikke er tale om anamnestisk brug (samtalepartnerne har ikke haft fysisk mulighed for at få kendskab til referenten). I begge eksempler fortæller informanten om sig selv i en fortidig situation, og her som refereret stedsadverbial kan siges at betegne 'tilstede for mig i den situation'. I (19) taler Rl om hvordan værdibaseret ledelse blev indført i den afdeling af Jyske Bank hun var i: (19) Rl:... de agerede forskelligt rundt omkring i afdelingerne. Der havde vi virkelig en krise, fordi der, i den afdeling, hvor jeg var, der blev vi sat der med den ene hånd omme på ryggen og så med den anden, der skulle vi skrive under i den her bog, ik'. Det var virkelig værdibaseret. Nu skriver I under på, at de og de ting, det er det, I vil leve efter. I (20), som er (11) med mere kontekst, fortæller informanten om hvordan hun kan komme i tvivl når hun skal købe gaver - et led i en større gavediskussion ved middagen i kollektivet ( det der kollektiv, forstås): (20) nå, men også i den situation hvor jeg skal ud at købe det, og jeg har ønskelisten eller ønskesedlen, og så skal jeg gå at finde den, og så kan jeg gå, og jeg kan virkelig blive, jeg kan virkelig gå i timevis fordi, nå men en eyeliner, er det nu sådan en her eyeliner eller er det sådan en her eyeliner, og skal jeg nu købe denne her, eller, og så, nå nej, en eyeliner er måske også forkedeligt, og så starter jeg forfra. Det interessante miks i (9), her gengivet som (21), finder måske også sin forklaring: 199

13 200 (21) men så sagde de også inde fra det her vagthistorie der. Hvor her i beretningen er det refererede stedsadverbial, deiksis an phantasma, og der signalerer den anamnestiske funktion, den som du jo kender. Selvom jeg mener helt klart at kunne sige at der ikke er forskel på brugen af identificerbarhedsmorfem + herog dermed hensyn til den interaktionelle funktion ( den anamnestiske brug) og med hensyn til den informationsstrukturelle funktion (affokusering af diskursreferenten med henblik på at markere at referenten ikke er tænkt som samtaleemne), vil jeg ikke afvise at brug af et heri mange tilfælde intuitivt kan føles som udtryk for at referenten er mere kognitivt nærværende for afsender end et der ville have markeret, men det giver sig ikke udslag i en systematisk funktionsforskel. Her har specialiseret sig til brugen deixis an phantasma, men den brug må karakteriseres som et særtilfælde af situationsdeiktisk brug, nemlig refereret situationsdeiktisk. Jeg har også set på om der skulle være forskel på brug af typen den der bog og den bog der, altså på foranstillet og efterstillet der, men jeg har indtil videre ingen systematik kunnet finde. 7. Denne/ dette/ disse + substantiv, brug. Det overvejende skriftsproglige denne, dette og disse svarer til talesprogets den her, det herog de her8. Denne, dette og disse+ substantiv bruges kun anaforisk, Ueg har eksempelmateriale i Therkelsen ( under udg.)). Brugen af denne+ substantiv kan sammenfattes til at det bruges ved ordret genoptagelse (sjældent), ved genoptagelse med synonym og hyperonym og obligatorisk ved reference til kommunikationens tid, sted og tekst, dette sidste er situationsdeiktisk. Denne, dette og disse+ substantiv er forholdsvis sjældne i forhold til den bestemte artikel og anaforisk den + substantiv, og bruges, så vidt jeg kan se, overvejende når der kunne opstå tvivl om at der refereres til en allerede nævnt diskursreferent, 8. Man skulle således ikke kunne finde eksempler på denne der, og det holder også stik. Jeg fandt faktisk to i BySoc, men ved det ene afbryder informaten sig selv lige efter, og ved det andet retter informanten denne der basisuddannelse til basisuddannelsen. 200

14 201 nemlig ved genoptagelse med synonym eller hyperonym. Her bruges den+ substantiv i øvrigt også. Den afgørende forskel på brugen af denne+ substantiv og den her/der+ substantiv er at førstnævnte ikke kan introducere nye diskursreferenter. Den egenskab deler den med den+ substantiv jf. afsnit 5.1. Brugen af denne+ substantiv kan karakteriseres som anamnestisk, markering af 'den som dujo kender', og svarer i den forstand til brugen af den her I der+ substantiv, men den her/ der+ substantiv kan også sammenlignes med den bestemte artikel fordi den kan nyintroducere diskursreferenter. Det giver basis for en opstilling af bestemthedsparadigmerne. 8. Bestemthed i tale- og skriftsprog Den følgende oversigt over bestemthed i tale- og skriftsprog dækker kun formernes tekstfunktion, og altså ikke den situationsdeiktiske brug,jf. afgrænsningen. Desuden inddrager oversigten ikke den informationsstrukturelle funktion, den udgør grundlaget for en nærmere undersøgelse af informationsstruktur og bestemhedsformer. Fælles for talesproget og skriftsproget er: kategori / eksemplar: et vindue vinduet (anaforisk og ny diskursreferent) eksemplar: det vindue (anaforisk, ved introduktion af ny diskursreferent skal der noget bestemmende på til at gøre diskursreferenten identificerbar) eksemplar: dette vindue det der vindue (begge anaforiske, anamnestisk brug) Specifikt for talesproget er brugen af typen det der vindue til at introducere nye diskursreferenter, og det interessante er at netop den egenskab betyder at den så at sige går ind i nogle af den bestemte artikels brugsområder, jf. afsnit 4. Det kan ikke bruges til at referere til unikke størrelser i det store sprogsamfund, *den her dronning, og kan ikke tolkes generisk, men det kan referere til unikke størrelser i det 'lille' sprogsamfund: Har du de der nøgler til bilen? Det kan også bruges 201

15 202 associativt-anaforisk, følgende er absolut acceptabelt: På hjørnet stod en cykel, og det der baghjul var exet, og (21) er et autentisk eksempel fra Profilen (KS = Kurt Strand, LRS = Lars Rebien Sørensen): (21) KS: Hvis I nu ikke kan... altså kommer ud i en konflikt hvor det ikke kan lade sig gøre, hvad sker der så? LRS: Det gør vi ikke, fordi vi skal igennem de her problemer. Vi skal have løst de her problemer... samfundet har jo en masse andre dilemmaer som vi skal håndtere. Vi kan ikke bare sige at vi ikke kan løse dem. Når man har sagt konflikt, kan man associativt-anaforisk referere til problemerne, og i (16) er der også tale om associativ-anaforisk brug, idet den der cisterneting er en del af reglerne. Som udgangspunkt for en nærmere undersøgelse af bestemthedsformernes indbyrdes fordeling af det informationsstrukturelle skal man altså i talesproget undersøge den der+ substantiv både i forhold til den + substantiv og i forhold til den bestemte artikel, det sidste også med særlig henblik på nyintroducerede diskursreferenter. 9. Hvor gammel er den her brug af her og der? Det er jeg så småt gået i gang med at undersøge, og det første spørgsmål der dukkede op som tvingende nødvendigt at svare på, er hvornår vi begyndte at bruge den der+ substantiv. Svaret er at det må være omkring 1800, og nok ikke før. De første skriftlige belæg jeg har kunnet finde, er i Blichers E Bindstouw, skrevet i 1842 (kun eksempler med her). Det er muligvis først opstået i jysk, der er i hvert fald ingen eksempler i Ole Pedersen Kollerøds Min historie. Ole Pedersen blev født 1802 i Kollerød, Nordsjælland, og skrev sine erindringer i Grunden til at jeg ledte efter forekomster af den der+ substantiv hos ham, er at han kun fik den allermest rudimentære læse- og skriveundervisning (han kom fra de laveste sociale lag), så man kunne forvente at finde talesprogstræk i bogen. Den der+ substantiv må på den anden side have været generelt udbredt i anden halvdel af 1800-tallet når Mikkelsen nævner det Uf. indledningen). Med hensyn til tiden før 1800 har jeg omhyggeligt gennemlæst grammatikeren Høysgaards samlede skrifter (anden halvdel 202

16 203 af 1700-tallet) (i Bertelsen 1920), og han nævner det ikke. Høysgaard var en eminent sprogiagttager og oprindeligtjyde, men kan selvfølgelig have overhørt det. Der er ingen eksempler i jammers Minde, hvor Leonora Christine i øvrigt med et skarpt sprogøre gengiver de forskellige mundarter der omgiver hende i Blåtårn. Jeg har haft stor glæde af Kresten Møllers omhyggelige excerpering af det "overflødige" demonstrativ og dets "skødesløse" brug (Møller 1945) (udført med henblik på artikeldiskussionen). Der blev jeg nemlig opmærksom på at den der + substantivs anamnestiske funktion ved nyintroducerede diskursreferenter før ca blev varetaget af demonstrativet den. (22) er citeret fra et brev af Kristoffer Gøje 1566 (han skrev fra krig i Sverige): (22) Schryff meg nu tyll... hwor det gaar tyll y Lalanndt, om then grauuff hauffwer forwundet thenn lucht jgenn (Bang 1897: 99f) Og privatbreve må jo være stedet hvor man kunne forvente at den slags dukkede op, idet man der kan finde tætte relationer og fælles erfaringshorisont mellem afsender og modtager. (23) er fra et brev fra Thale Ulfstand til Otte Krag 1645: (23) Min h k broder gud vellsignellbe beuare dig thimelig och euig Amen, Min h k broder, den våben bog sender jeg dig, och thror dig som vor ven, der korner jnthid aff den och att vi snartt Maathe faa den jgen (Kroman 1953: 14). Og der er ældre eksempler fra anden halvdel af 1400-tallet i jyske tingsvidner, (Nielsen 1882), men det er jo ikke overraskende. 10. Opsamling og perspektivering Jeg har indtil videre kunnet fastslå at den overvejende talesproglige den der+ substantivs tekstlige funktion dels er interaktionel, den anamnestiske brug markerer 'den som dujo kender', dvs. reference til afsender og modtagers fælles specifikke viden. Desuden har den en informationsstrukturel funktion hvor den på sætningsniveau markerer at referenten er ikke-fokus, på tekstligt niveau at referenten ikke er tænkt som samtaleemne. Den der+ substantiv har brugsområder fælles med den+ substantiv, men også brugsområder fælles med den bestemte 203

17 204 artikel fordi den kan bruges til at introducere nye diskursreferenter. Her adskiller den sig fra den skriftsproglige denne + substantiv som kun bruges anaforisk. Der er både i talesprog og skriftsprog tre forskellige identificerbarhedsudtryk (henholdsvis den, der der og bestemt artikel, og den, denne, og bestemt artikel), men da fordelingen på brugsområder ikke er den samme, skal en nærmere undersøgelse af deres indbyrdes fordeling af det informationsstrukturelle deles op i en undersøgelse af henholdsvis talesprog og skriftsprog. Den der+ substantiv med tekstlig funktion synes ikke at være ældre end fra ca Før den tid varetog den + substantiv den anamnestiske brug. Det lægger op til en undersøgelse af hvilken forskydning der er sket med hensyn til brugsområder indenfor bestemthedsparadigmet omkring 1800, forskydninger som åbenbart har nødvendiggjort opkomsten af et nyt demonstrativ, identificerbarhedsmorfem + her eller der. Og det er åbenbart en 'naturlig' systemintern udvikling da svensk og norsk også har gennemgået den. I Danmark har vi både et talesprogsog skriftsprogsparadigme for bestemthed, ogjeg tror det skyldes at det skriftsprog der undervises i, er stagneret i den (socialt dominerende) sjællandske denne-variant. Så længe det varer - den der+ substantiv er netop kun overvejende talesproglig, man kan efterhånden ikke åbne en avis uden at finde eksempler på det, og jeg har da også fået listet et par stykker med i den her artikel. Henvisninger Bang, G. ( 1897). Breve til ogfra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle. København: Gad. Bertelsen, H. (1920). Danske Grammatikere fra Midten af det 17. til Midten af 18. Aarhu. Bd. 4 & 5. København: Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag. Blicher, S. S. ( 1842). E Bindstouw. I S. S. Blicher: Noveller & Fortællinger, illustreret af M. Brande, introduktion ved N. B. Wamberg. København: Sesam Biihler, K. (1934). Sprachtheorie. Die Darstellungsfunktion der Sprache. Stuttgart: Gustav Fischer Verlag Diderichsen, P. (1946). Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal

18 205 Falk & Torp (1900). Dansk-norskens Syntax. Kristiania. Fox, B. (1984). Introduction. IB. Fox (red.) Studies in Anaphora. Amsterdam: John Benjamins. Hansen, Aa. ( 1927). Bestemt og ubestemt substantiv. København: Arnold Busck. Hansen, E. (1994). Generisk substantiv. IH. G.Jacobsen & H.Jørgensen (red.) Glæden ved grammatik. København: Hans Reitzel Heltoft, L. (2001). Reanalysing structure. The Danish definite article, its predecessors and development. I Acta Linguistica Hafniensa, Himmelmann, N. P. (1984). Demonstratives in Narrative Discourse: A taxonomy of Universal Uses. IB. Fox (red.) Studies in Anaphora. Arnesterdam:John Benjamins Himmelmann, N. P. (1997). Deiktikon, Artikel, Nominalphrase. Zur Emergenz syntaktsicher Struktur. Tiibingen: Max Niemeyer Verlag. Kollerød, 0. P. (1840). Min historie. Udgivet af Else Margrethe Ransy, Foreningen Danmarks Folkeminder Kroman, E. (1953). Fra Rigsarkivets Samlinger III. Danske adelsbreve fra tiden indtil København: Rigsarkivet. Leonora C. jammers Minde. Diplomatarisk udgave ved Poul Lindegård Hjorth & Marita Akhøj Nielsen. København: Reitzel Lindegård Hjorth, P. ( 1964). Brugen af dialektfarve i Hans Kirks Fiskerne. I Danica. Århus: Universitetsforlaget i Aarhus Mikkelsen, Kr. (1911). Dansk Ordfojningslære. København: Hans Reitzel Møller, K. ( 1945). Nordiske Artikelproblemer. Udvalg for folkemaals publikationer, serie A, nr. 7. København:]. H. Schultz forlag. Møller, K. (1974). Vestjyske artikelproblemer. I Dialektstudier, bd. 3. København: Akademisk Forlag Nielsen, Gamle jyske Tingsvidner. København: J. Jørgensen & Co. Nygaard, M Norrøn syntax. Oslo: Aschehoug. Olrik Frederiksen, B. (1974). Adverbierne her og der i dobbelt belysning. I Dialektstudier, bd. 3. København: Akademisk forlag Olson, E. (1916). De appellativa substantivens bildning i Jornsvenskan. Lund: C. W. K. Gleerups Forlag. 205

19 206 Ravnholt, R. ( 1995). Definite nominals in Discourse Comprehension. Roskilde: Institut for Sprog og Kultur, RUC. Sandersen, V. (2001). Om attraktion belyst ved nogle breveksempler fra treårskrigen I P. Jarvad m.fl. (red) Sproglige åbninger. Festskrift til Erik Hansen. København: Hans Reitzel Therkelsen, R. (1999). Betydningsforskellen mellem der-og som-relativsætninger. IC. Bache, L. Heltoft & M. Herslund (red.) Ny Forskning i Grammatik 6. Odense: Odense Universitetsforlag Therkelsen, R. (2001). The Danish discourse partides jo, da and vel. I A. Holmer, J. -0. Svantesson & Å. Viberg (red.) Proceedings of the 18th Scandinavian Conference of linguistics. Travaux de l 1nstitut de Linguistique de Lund, bd. 2. Lund: Lund University Therkelsen, R. (under udg.). Hvad laver der der herere og derere egentlig? I M. Kunøe & P. Widell 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Århus: Aarhus Universitet. Togeby, 0. (1993). Praxt. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Toge by, 0. ( 1997). Nominal em es bestemthedsformer informationsteoretisk anskuet. IP. Widell & M. Kunøe (red.) 6. møde om udforskningen af Dansk Sprog til minde om Peter Skautrup Århus Universitet: Institut for Nordisk Sprog og Litteratur

20 - 207

21 208

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om klassifikation af ledsætninger Rita Therkelsen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Simon Skov Fougt. 1 0 Jan: Ja (læser): I

Simon Skov Fougt. 1 0 Jan: Ja (læser): I LÆ: Det vi gør nu, det er vi gennemgår de to papirer I har fået her (viser papirer) og så tager vi selvfølgelig den sidste tekst til sidst, som Sofie jo lige har været hjemme og hente selvom den lå herovre

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning ORIENTERING Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Juni 2014 De følgende retningslinjer gælder for alle skriftlige opgaver, der udarbejdes af studerende på Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen November 2015 Professionshøjskolen UCC Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 2 2. Opgavens tekniske

Læs mere

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel university of copenhagen Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2009 Document Version Peer-review version Citation for

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Spørgeskema. I første del vil vi gerne bede dig om, at svare på nogle spørgsmål vedrørende dig selv og din sproglige baggrund. 1. Din alder:...

Spørgeskema. I første del vil vi gerne bede dig om, at svare på nogle spørgsmål vedrørende dig selv og din sproglige baggrund. 1. Din alder:... Som led i vores undersøgelse af diverse engelske dialekter vil vi gerne bede om din hjælp ved at du udfylder følgende spørgeskema. Du må svare på både engelsk og dansk. I første del vil vi gerne bede dig

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006 El og Energi Læserundersøgelse 200 Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 200 scharling.dk 1 1. Metode Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere