Nummer 88 August Barbara Melchior SAGPROSA-ANALYSE. Romansk Institut Københavns Universitet Njalsgade 78a80 :2300 Kbh. S. Gebyr 5,00 kr.

Transkript

1 Nummer 88 August 1981 Barbara Melchior SAGPROSA-ANALYSE Romansk Institut Københavns Universitet Njalsgade 78a80 :2300 Kbh. S Gebyr 5,00 kr.

2 3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG TEORETISKE IAGTTAGELSER s. 3 A. Hvorfor sagprosa? B. Hvad er sagprosa? C. Hvilke teksttyper? D. Analyse af sagprosa E. Krav til analysen F. Forslag til analyse VALERY GISCARD D'ESTAING'S NYTÅRSTALE, 31. DECEMBER ANALYSE AF GISCARD D'ESTAING'S NYTÅRSTALE I Korrm1unikationssi tua tionen O II Grafisk fremtræden III Sproglig/stilistisk analyse ) komposition...""... "..."."."..." ) ordforråd ) syntaks 22 4) figurer og bil leder IV Pragmatisk analyse ) adressaten 2) afsenderen ) afsenders mål """""""...".".".""".. " ) af senders holdning " ". " ". ". ". " ". " ".. " " ) argumentationen ".. ".".. " "...""..." ) vurdering af tekstens effektivitet ) tekstens ideologiske grundlag KONKLUSION NOTER 35 indledning OG TEORETISKE IAGTTAGELSER A. Hvorfor sagprosa? Siden indførelsen af "tekstbeskrivelse" som selvstændig disciplin i franskstudiet (1968) er den gradvis blevet ændret og forsøgt tilpasset et studium i udvikling. Som en naturlig følge af studiets ændrede karakter med 1974-ordningen, indførtes også sagprosa-analysen i "tekstbeskrivelse". Med årene har den indtaget en mere og mere dominerende plads og er nu som regel udgangspunkt for undervisningen i "tekstbeskrivelse". Et dette rimeligt, kunne man spørge. Der kan anføres to grupper af argumenter for sagprosa-analysens eksistensberettigelse og dens fremtrædende plads i franskstudiet. Den første gruppe er knyttet til den enkelte studerendes personlige udbytte af sit studium, den anden til det virke, den færdige kandidat stadigvæk hyppigst kommer til at udføre: undervisning. 1 Et af hovedformålene med franskstudiet er at blive i stand til at læse og forstå franske tekster og dermed opnå en (bedre) forståelse for franske forhold, fransk mentalitet og fransk kulturliv. Dette opnås bl.a. gennem læsning af sagprosa, som jo i højere grand end litterære tekster kræver en eksakt viden om teksternes referenceområde for overhovedet at give mening. En franskstuderende bliver som de fleste mennesker i dag bebyrdet med et væld af tekster, og for at have lidt hånd i hanke med den manipulation, man er udsat for, er det nødvendigt at kunne anlægge et kritisk syn på den tekstverden, der omgiver en. I vores dagligdag er det især sagprosa-tekster, de talte og de skrevne, der påtvinges os, og det er derfor naturligt, at vi først og fremmest lærer, hvordan vi skal forholde os til netop denne genres bearbejdning af os. 2. Selvom mangelen på arbejde for cand.mag. 'er har tvunget mange kandidater ud i mere utraditionelt arbejde, er det dog stadig undervisningssektoren, der er den største aftager af cand.mag. 'er med fransk som hoved- eller bifag. Derfor bør det tilstræbes, at studiet afpasser sit indhold efter de behov, de kommende undervisere vil få. Det er der en mulighed for gennem undervisningen i analyse af sag-

3 4 prosa, idet det netop i højere og højere grad er sagprosa-tekster, der benyttes som undervisningsmateriale i gymnasiet, ved HF o.l.: sagprosa giver mulighed for ~værfagligt samarbejde, for bedre forståelse af det franske samfund og oparbejder et ordforråd, der sætter en i stand til at klare sig i dagligdagens Frankrig med nyhedsformidling og hverdagskonversation. Formålet med dette RIDS om sagprosa-analyse er derfor dels at forsøge at indkredse hvad der karakteriserer genren "sagprosa", dels at redegøre for hvordan analysen af denne adskiller sig fra den litterære analyse, og endelig gennem et konkret eksempel at vise, hvordan man kan arbejde med sagprosa i disciplinen "tekstbeskrivelse". B. Hvad er sagprosa? Sagprosa er vanskelig at definere, fordi grænserne mellem sagprosa og de litterære genrer (især den narrative) er flydende. Den fundamentale forskel mellem fiktive og ikke-fiktive tekster kan dog beskrives som en forskel i relationen mellem tekstens betydningsindhold og virkeligheden, altså en forskel i referencefunktionen. Denne forskel giver sig også udtryk i en forskel i forholdet mellem afsender og modtager. En fiktiv tekst er et produkt af afsenderens bevidsthed og personlige oplevelse og bearbejdning af virkeligheden. Virkeligheden filtreres gennem den skabende fantasi, og tekstens referencer til en ydre virkelighed, til genstande og situationer, fungerer primært som elementer i en ny virkelighed, nemlig tekstens. Den fiktive tekst skaber et fiktivt univers, selvom der i dette univers optræder referencer til noget uden for teksten. Referencen til virkeligheden er således indirekte - først refereres der fra teksten til af senders bevidsthed og gennem denne til virkeligheden - og dermed skjult i teksten. Den fiktive tekst er således først og fremmest et selvstændigt univers, som ikke primært afspejler afsender-modtager forholdet. Der er ikke i teksten udtrykt et afhængighedsforhold mellem af sender og modtager. Teksten har ganske vist implicit og somme tider eksplicit en tilsigtet læser, men denne befinder sig inden for rammen af det fiktive univers ligesom fortællerinstansen gør det. Den faktiske af sender = forfatteren og den faktiske modtager = læseren (herunder analysator) befinder sig derimod uden for teksten (i en historisk virkelighed) og har ikke nødvendigvis noget tilfælles med fortælleren og den tilsigtede læser (cf. illustrationen p. 6). Også den ikke-fiktive tekst er et produkt af afsenderens oplevelse af virkeligheden, men forbindelsen mellem virkelighed og tekst er mere direkte end ved en fiktiv tekst. Den ikke-fiktivetekst inddrager ikke konteksten (dvs. den del af virkeligheden, den sammenhæng, teksten indgår i) 'for at skabe en ny virkelighed, en ny helhed, men gengiver derimod via den en del af virkeligheden, uden at der derved skabes en ny helhed. Forholdet til konteksten forbliver nært og åbent, hvor den litterære tekst løsriver sig og lukker sig om sig selv. hensigt i En ikke-fiktiv tekst bruger desuden konteksten med en bestemt forhold til modtageren, af sender kalkulerer med en modtager og afpasser meddelelsens form efter sin forestilling om denne modtager, adressaten. En ikke-fiktiv tekst kan derfor beskrives ved sin hensigt, f.eks. at agitere, bebrejde, spørge, svare, orientere, belære,.overtale til handling eller overbevise ideologisk. ~åde afsenders personligeoplevelse af virkeligheden og afsenders hensigt danner dermed også her et filter mellem tekst og virkelighed; men hvor den fiktive tekst skaber en ny, selvstændig virkelighed, der er lukket om sig selv, er der for den ikke-fiktive teksts vedkommende et gensidigt afhængighedsforhold mellem tekst og virkelighed, således at teksten primært har en funktion i forhold til kontekst og modtager. Den fiktive teksts referencer (til genstande, geografiske steder, historiske personer og begivenheder) har en funktion internt i teksten, referencerne i den ikke-fiktive tekst har en ekstern funktion, idet de er med til at bestemme forholdet mellem afsender og modtager. Således bliver den ikke-fiktive tekst udtryk for en handling - sproghandling - der kan tjene mange formål, lige fra det meget personlige (ægteskabsannonce, læserbrev) til det meget upersonlige (lovtekster), fra det stærkt agitatoriske (politisk tale) til det saglige (naturvidenskabelig lærebog). Den faktiske modtager - herunder også analysator - og den faktiske afsender er derfor ganske anderledes integreret i teksten end forfatter og læser er det ved fiktive tekster. De er en del af den verden, teksten forholder sig til - en anden del. 5 en selvom teksten måske beskriver Forholdet mellem tekst (fiktiv og ikke-fiktiv) og (real) læser kan illustreres således, at tekstens forskellige niveauer samtidigt skematiseres:

4 7 forfat- forter tæl- ler fiktiv tekst "virkeligheden" tekst rum tid person real inten- læser deret læser ikke-fiktiv tekst "virkeligheden" faktisk afsender fakpersoner og tisk begivenheder mod &--~~~~~--- tager Den fiktive tekst har således mindst tre niveauer, hvor den ikkefiktive har to. Skellet mellem fiktive tekster og ikke-fiktive er naturligvis ikke altid så skarpt, og man kan derfor tale om visse overgangsgenrer, hvor der både er tale om et fiktivt univers og om en slags sproghandling, hvor referencen til "virkeligheden" er direkte. Til disse overgangsgenrer hører f.eks.: - ''romans A thase", der med et fiktivt univers som eksempel, forsøger at overbevise modtageren om et moralsk/filosofisk/politisk synspunkt, f.eks. Sartre: Les Chemins de la Liberte eller Romain Rolland: Jean Christophe - "arbejderlitteratur" enten af propagandistisk art (Henry Poulaille: Les Damnes de la Terre) eller af memoire-typen (Bernard Clavel: La Maison des autres, Claire Etcherelli: Elise ou la vraie vie) - "bekendelseslitteratur" af memoire-typen (Marie Cardinal: Les Mots pour le dire). Forskellen mellem fiktive og ikke-fiktive tekster kan også beskrives ved hjælp af begreberne denotation/konnotation 1 ). Det traditionelle fiktive univers bygger især på ordenes konnotationer. Disse giver teksten endnu et lag af betydning, og det er samspillet mellem konnotationerne, der skaber tekstens egentlige udsagn. Ordenes denotation - deres grundbetydning og reference til virkeligheden - spiller en mindre rolle i den fiktive tekst, det er ikke tekstens denotative udsagn, der er det væsentlige. For at finde tekstens egentlige udsagn og værdisystem må man tage udgangspunkt i tekstens modsætninger og ordenes konnotatione~. Konnotationerne har således "poetisk/æstetisk" funktion 2 ), idet de skaber den poetiske, nye virkelighed, som det fiktive univers er. Også andre sproglige funktioner (cf. skemaet p. 14) kommer til udtryk i en fiktiv tekst og vil bl.a. være bestemmende for tekstens genre, men denne den poetiske funktions dominans er karakteristisk for den fiktive tekst i modsætning til den ikke-fiktive. Ordenes konnotationer har også i ikke-fiktive tekster en væsentlig betydning, men har normalt ikke primært en poetisk/æstetisk funktion. De er oftest udtryk for enten afsenderens følelser eller for afsenderens ønske om at påvirke modtageren. Dvs. at ordenes konnotationer er et af flere udtryk for afsenderens intention (andre kunne f.eks. være tekstens type/genre, dens komposition og fremstillingsform). I modsætning til den fiktive tekst bruger den ikke-fiktive tekst ordenes denotation, det er denotationsbetydningen der opbygger udsagnet, og jo længere væk teksten kommer fra de litterære genrer, jo mere afgørende er ordenes denotative indhold. C. Hvilke teksttyper? For at få et bredt erfaringsgrundlag, må det generelt være en fordel at arbejde med så mange teksttyper som muligt. Følgende typer, som en franskstuderende normalt vil beskæftige sig med i løbet af sit studium, vil også være relevante som genstand for tekstanalyse: annonce, reklame, politisk tale, reportage, avisleder, debat, essay, interview, anmeldelse, nekrolog, erindring og lærebogstekst. Disse teksttyper vil kunne belyse de forskellige funktioner (i forhold til modtager og samfund) og vise, hvordan grænserne er flydende inden for både funktioner og genrer. D. Analyse af sagprosa. På grund af den nævnte forskel i de fiktive og de ikke-fiktive teksters forhold til virkeligheden, vil analysen af de to tekst-typer naturligt lægge vægten forskelligt. Det vil således være rimeligt primært at analysere en sagprosatekst ud fra dens forhold til virkeligheden: meddelelsens forhold til konteksten og forholdet afsender-modtager. Den litterære analyse kan med rimelighed lade disse forhold komme i anden række. Sagprosa-analysen kan således forsøge at besvare følgende elementære spørgsmål 3 ), 1. hvem siger? 2. hvad? 3. til hvem?

5 8 4. hvornår (under hvilke forhold)? 5. hvorfor (med hvilken hensigt)? 6. hvordan? Således vil analysen lægge vægten dels på selve meddelelsessituationen (1-4), dels på tekstens funktion (5-6). Det vil især være svarene på de sidste to spørgsmål, som kan være grundlaget for en kritisk stillingtagen til teksten udsagn, og det vil også være i besvarelsen af disse, at tekstens placering i forhold til konteksten og afsender og modtager kan præciseres - ved hjælp af det man kalder en pragmatisk analyse. Den pragmatiske analyse ser meddelelsen i den situation, den er produceret i og forsøger at bestemme tekstens funktion i forhold til modtageren og i forhold til det samfund, den er produceret i. Således vil den centrale del af sagprosa-analysen være knyttet til forholdet afsender-modtager, og dette forhold kan bl.a. bestemmes gennem en analyse af tekstens argumentation - i bred forstand. Argumentationsanalysen, som er en del af den pragmatiske analyse, kan samtidig afdække tekstens værdier. Den pragmatiske analyse kan desuden indkredse, hvad der er tekstens tilsigtede virkning og forsøge at vurdere, hvad der er dens mulighed for at virke efter hensigten. Der kan dog netop kun blive tale om en vurdering, idet en egentlig analyse ville kræve mange og store undersøgelser i befolkningen. Desuden må man skelne mellem tre forskellige faktiske modtagere: fremdrage de sproglige elementer, der letter eller besværliggør kommunikationen 3) den skal fremdrage elementer, der gør det muligt at afdække af senderens bevidste eller ubevidste manipulation med modtageren, således at tekstens funktion kan bestemmes ad 1) Dette indebærer dels en sproglig forståelse af teksten, dels et kendskab til tekstens referenceramme. En vis mængde realviden vil således være påkrævet ad 2) Hertil kræves en vis generel viden om, hvordan sproget fungerer og altså et vist kendskab til kommunikationsteori. - en nødvendig forudsætning for at kunne bestemme tekstens funktion (krav 3) ad 3) Dette krav kan nok anses for at være det centrale i forbindelse med analysen af sagprosa, da det er en forudsætning for kritisk at kunne læse teksten. Desuden bidrager det til bevidstgørelse om enhver teksts påvirkning af sin modtager, og om tekstens funktion i det samfund, den er fremstillet i. F. Forslag til analyse. Som illustration til den kommunikationssituation, der danner baggrund for analysen af sagprosa, vil jeg gengive en udbygget koitu~unikationsmodel 4 ) : 9 1. den oprindelige (f.eks. lyttere til en politisk tale) 2. en senere {f.eks. senere læsere af den samme nedskrevne tale - altså modtagere i en ganske anden kontekst) 3. analysator (f.eks. litteraturstuderende, der læser talen med henblik på analyse). En sådan analyse falder således uden for både dette RIDS' rammer og for sagprosa-analysen i al almindelighed. E. Krav til analysen. Med udgangspunkt i den generelle argumentation for det rimelige i at analysere sagprosa i franskstudiet kunne man opstille følgende krav til analysen: 1) den skal give en klar forståelse af tekstens emne, således at teksten kan reduceres til nogle få sætninger 2) den skal fremdrage elementer, der kan klargøre, hvilke regler der styrer indkodning og afkodning af en meddelelse, dvs. Figuren viser, hvordan ''virkeligheden" også i ikke-fiktive tekster bearbejdes af afsenderen gennem dennes personlige opfattelse af den (fantasi, forestillinger, følelser, etc.), og hvordan koden

6 10 bliver central for modtagerens opfattelse af meddelelsen. Afsenders bevidste eller ubevidste valg af kode ved indkodning af sin meddelelse er betinget dels af "sp~ogevnen", som er et produkt af afsenders baggrund (sociale, politiske, kulturelle, psykologiske, etc.), dels af afsenders hensigt med meddelelsen. På samme måde er modtagerens opfattelse af meddelelsen ved afkodningen, og dermed det billede han/hun får af det fremstillede sagforhold, betinget af modtagerens forhold til den kode, meddelelsen er fremsat i; dvs. dels modtagerens muligheder for at forstå meddelelsen (dvs. "sprogevnen" betinget af modtagerens sociale, politiske, kulturelle, psykologiske baggrund), dels modtagerens vilje (der ligesom bearbejdningen af meddelelsen er afhængig af modtagerens fantasi, forestillinger, følelser, etc.) til at opfatte meddelelsen i den hensigt, den er fremsat i. For at opfylde de tre hovedkrav, som er opstillet til analysen, vil det være hensigtsmæssigt at bevæge sig trinvis ned gennem tekstens forskellige "lag". Således kan man gennem en redegørelse for selve meddelelsessituationen sikre sig, at tekstens direkte udsagn er forstået. Dernæst vil en sproglig/stilistisk analyse - herunder også en analyse af tekstens grafiske form - kunne fremdrage elementer, der er med til at styre modtagerens opfattelse af teksten (dvs. give forståelse for sproget som sproghandling). Endelig vil en pragmatisk analyse (analyse af samspillet mellem afsender og modtager, af tekstens placering mellem af sender og modtager) kunne påvise tekstens egentlige funktion, dvs. give en samlet vurdering af afsenders intention, afsenders argumentation - i bred forstand - samt af tekstens muligheder for at virke efter hensigten. Desuden vil en analyse af en sagprosatekst, ligesom analysen af en litterær tekst, kunne munde ud i en analyse af dens ideologiskeindhold og en vurdering af dette i forhold til det samfund og den tid, den er en del af. En skematisk opstilling af analysens forskellige faser kunne se således ud: I Kommunikationssituationen 1) teksttype (annonce, reklame, etc.) 2) medium (avis, radio, etc.) 3) emne 4) meddelelsessituationen (hvem taler til h~em, hvornår) II Grafisk fremtræden 1) billedanalyse (denotation/konnotation) 2) lay-out og typografi III Sproglig/stilistisk beskrivelse 1) komposition 2) ordforråd a) åben/lukket k d ( b o e a strakter/konkreter, fagsprog/normalsprog, personligt/upersonligt, gængse ord/sjældne ord, enkle ord/sammensatte ord) b) ordklasser c) ordenes valør (f h ld t or o e mellem denotation og konnotation) 3) syntaks a) periodelængde b~ hypotakse/paratakse c) enkel/kompliceret d) bemærkelsesværdige konstruktioner pier, o.lign.) 4) stilistiske træk (infinitiver, particia) troper (dvs. billedsprog) (betydningsområder, mængde, originalt/dødt) b) figurer (mængde, art) IV Pragmatisk analyse/funktionsanalyse 1) adressatmarkering (eksplicit/implicit, enkeltindivid/gruppe, adressatens forudsætninger anført/underforstået) 2) afsendermarkering (faktisk/intenderet) 3) afsenders intention belyst gennem 4) afsenders holdning til adressat og gennem 5) argumentationen: a) billeder (ikonografiske) b) selektion og referencer c) komposition d) syntaks e) agentivstrygninger (cf. p. 16 ) f) værdiladede ord g) figurer h) troper 6) vurdering af tekstens effektivitet 7) tekstens ideologiske grundlag 11

7 1 2 Gennem punkterne I-III søges tekstens ydre, merekonkrete karakteristika beskrevet, og disse danner udgangspunkt for punkt IV, som skal søge at indkredse tekstens funktion i forhold til modtageren og det omgivende samfund. ad I. Her gives de faktiske oplysninger om kommunikationssituationen og disse kan have betydning for argumentationsanalysen. ad II. Også tekstens grafiske fremtræden vil normalt have betydning for argumentationsanalysen. Således vil billeder og typografi oftest være den væsentligste påvirkningsfaktor ved reklamer. Reklamens billeder lader et vist (positivt) betydningsindhold passere og skjuler et andet - som regel negativt. Billederne er oftest bygget op over et modsætningsforhold mellem positive og negative konnotationer, således at produktet sættes ind i en positiv kontekst og derved selv bliver positiv (f.eks. en bil i et idyllisk/smukt/rent/ stille naturområde). Billede og tekst vil normalt understøtte og supplere hinanden og på den måde (i reklamer såvel som i andre tekstarter) give udtryk for en (og samme) holdning. Billeder kan beskrives med hensyn til form (afgrænsning, dybue, perspektiv, vinkel, rasternes grovhed, etc.), farvevirkning, komposition samtderes brug af symboler. Tekstens lay-out og typografi kan beskrives udfra tekstens opsætning på siden, dens skriftarter, skriftens størrelse (skriftgrad) og mængden af linjebrud (kompakt eller åben tekst). Desuden kan iagttages brug af tegnsætning (anførselstegn, spørgsmålstegn, bindestreger, o.lign.). Tekstens lay-out og typografi kan således også være udtryk for en holdning og /eller en hensigt. ad III. Den sproglig/stilistiske beskrivelse er direkte udgangspunkt for den pragmatiske analyse, og det er gennem iagttagelser på tekstens sproglige niveau, at de kommunikationsteoretiske erfaringer kan gøres. ad 1) Komposition - hvor mange afsnit falder teksten i? - er afsenders eksplicittte/implicitte inddeling identisk med analysators? 13 er teksten bygget op over et bestemt princip (kronologisk, kontrastivt, induktivt/deduktivt, o.lign.)? ad 2) Ordforrådet En beskrivelse af ordforrådet skal sammen med en beskrivelse af syntaks og stiltræk tjene dels til at præcisere adressaten, dels til at indkredse afsenders holdning til adressat og emne. En åben kode sigter mod en bred adressatgruppe og er karakteriseret ved et lettilgængeligt ordforråd, der kan forstås af "francophone" med hvad der svarer til folkeskoleuddannelse, et ordforråd som derfor ikke kræver særlige forudsætninger hos modtageren. Den åbne kode har altså et ordforråd der ikke er domineret af abstrakte begreber, af fagsprog, af fremmedord eller lange sammensatte ord (ord med præ- og suff ixer). Ordforrådet kan desuden beskrives ud fra de dominerende ordklasserr nominalstil (dominans af substantiver, pronominer og adjektiver) gør stilen statisk, beskrivende; verbalstil (dominans af verber) gør stilen dynamisk, handlingspræget. Endelig kan ordforrådet beskrives ud fra brugen af og mængden af positivt/negativt ladede ord. ad 3) Syntaksen Syntaksen kan beskrives udfra bl.a. periodernes længder, disse perioders underordningsgrad (dyb hypotakse = perioder med flere niveauer af underordnede bisætninger; paratakse = sideordnede sætninger) og kompleksitet (perioder med forvægt, indskud, appositioner eller frie prædikater er komplekse). Ordforråd og syntaks kan desuden beskrives under eet ved en lix-måling. Lix for en given tekst består af summen af to tal, nemlig meningslængden (dvs. punktumafsnittenes gennemsnitslængde i ord) og langordsfrekvensen (procenten af ord på mere end 6 bogstaver). Det fremkomne tal vil beskrive teksten m.h.t. læselighed. En sagprosa-tekst (for voksne) har et lix-tal på ). ad 4) Stilistiske træk Tekstens stilistiske træk kan til en vis grad udledes af tekstens ordforråd og syntaks, idet man ud fra disse kan placere teksten på et stilniveau: højt, middel, lavt eller med de franske lidt mere nuancerede betegnelser langue oratoire/soutenue/commune/familiere/ populaire. Beskrivelsen af en teksts stil må dog også omhandle dens brug af troper og figurer. Mange troper gør oftest stilen farverig og følelsesladet, figurerne kan give teksten et bestemt rytmisk/lyd-

8 14 ligt præg, samtidig med at disse ligesom troperne kan fremhæve visse værdier og betydningsstørrelser. ad IV. Udgangspunktet for den pragmatiske analyse må først og fremmest være kommunikationssituationen. Dennes elementer kan skematiseres således: kontfkst afsender~~~ )medde~else~~-'-)~modtager kaha1 kohe Til disse 6 elementer svarer de 6 sprogl~fe funktioner, som er beskrevet af sprogforskeren Roman Jakobson : fonction referentielle (symbolfunktion) 15 La fonction poetique (poetisk funktion): de sproglige træk, der er rettet mod selve meddelelsen med den hensigt at forme den smukt og velordnet, f.eks. klangfænomener og synsindtryk, men også brug af troper og figurer kan indgå heri. Disse 6 funktioner kan sjældent isoleres i den enkelte tekst, idet de lapper ind over hinanden. Således kan brug af redundans eller metasproglige træk indgå i den poetiske funktion, denne kan anvendes således, at den griber ind i symptomfunktionen og signalfunktionen, og symptomfunktionen kan være udtryk for skjult påvirkning af modtageren, altså have signalfunktion. Ved hjælp af disse funktioners sproglige udtryk i teksten vi_l det dog være muligt at belyse afsenders intention og virkemidler. ad 1) Adressatmarkering Hvem der er tekstens adressat kan dels iagttages udfra eksplicitte henvisninger i teksten (bl.a. brug af 2. pers.), dels udfra implicitte. Disse sidste kan være af forskellig art: f.eks. selve emnet, referencerne, syntaksens kompleksitet, kodens åbenhed/lukkethed. fonction expressive (symptomfunktion) Yonctionj poetique fonction conative poetisk' funktion)-- signalfunktion) fonction phatique (kontrol,af kanal) fonction metalinguistique (kontrol af kode) ad 2) Afsendermarkering Tekstens afsender kan ligeledes være eksplicit og implicit markeret. Desuden kan man her diskutere om tekstens faktiske afsender indirekte giver et særligt billede af sig selv (= den intenderede afsender), gennem hvilket der kan iagttages en intention/påvirkningsfaktor. La fonction expressive (symptomfunktionen) er de sproglige træk i meddelelsen, der viser afsenderens følelser (f.eks. subjektive, værdiladede ord). La fonction referentielle (symbolfunktionen) er de sproglige træk, der viser fra meddelelsen til konteksten eller sagforholdene. Denne funktion er således især knyttet til tegnenes denotation. La fonction persuasive/conative (signalfunktionen) er de sproglige træk, der i meddelelsen viser hen til modtageren. Direkte signaler er f.eks. brug af imperativ, indirekte signaler er f.eks. brug af værdiladede ord og billedsprog. La fonction phatique (kontrol af kanal): de sproglige træk, der sikrer, at afsender og modtager er i kontakt (fysisk og psykisk) med hinanden, f.eks. ved brug af redundans 7 ). La [onction metalinguistique (kontrol af kode): de sproglige træk, der sikrer, at afsender og modtager forstår hinanden, f.eks. definitioner af de ord man bruger. ad 3) Afsenders intention Afsenders intention kan belyses gennem afsenders holdning til adressaten (4)) og gennem argumentationen (5)) ad 4) Afsenders holdning til adressat Afsenders holdning kan udledes af, hvordan der tales til adressaten: personligt/upersonligt, autoritært/underdanigt, aggressivt/ hensynsfuldt, overtalende, bebrejdende, ironisk o.a. ad 5) Argumentation Argumentationsanalysen skal påpege dels om argumentationen er gyldig (udfra kravene til en logisk opbygget argumentation bestående af præmisser og konklusion(er)), dels om argumenterne (præmisserne) er holdbare/sande, og endelig om der bruges andre overtalelsesmetoder end argumenter. Til disse sidste kan høre påvirkning ved hjælp af: a) billeder (typisk ved reklamer)

9 16 b) selektion, dvs. at afsender giver visse oplysninger og referencer (eksplicitte og implicitte), som er egnede til at påvirke i den ønskede retning, og holder andre tilbage. c) komposition: en tekst kan være ledende i sin opbygning f.eks. ved at sætte de argumenter (eller postulater) sidst i teksten, som afsender skønner vil have størst virkning. Især ved en talt kommunikation er det indledning og afslutning, der huskes bedst. En tekst kan f.eks. også være ledende i sin komposition ved at egne argumenter får tildelt mest plads og fortrinsvis anbringes lige inden konklusionen, således at modargumenterne "pakkes ind" midt i teksten. d) syntaks: korte hovedsætninger er egnede til at understrege og klargøre. Lange perioder med underordninger er vanskeligere at opfatte og slører derfor argumentationen. En sætnings tyngdepunkt kan lægges forskelligt, hvorved visse ord og betydninger kan fremhæves. Således kan sætninger med forvægt fremhæve de led, der er trukket frem; men samtidig vanskeliggøres opfattelsen af tekstens generelle udsagn - især hvis teksten som helhed er præget af sætninger med forvægt (analytisk sprogbrug) - da modtageren ikke kan få hold på sætningen, før han/ hun er nået til sætningens centrale led. Syntaksens kompleksitet kan ligeledes være et udtryk for påvirkning. En enkel, ligefrem syntaktisk opbygning frerrur.er overførslen af betydning og kan således bruges med argumentati v værdi, hvorimod kompleks syntaks slører argumentationen. e) agentivstrygning: også her er der tale om et sprogligt træk, der slører argumentationen. Med udgangspunkt i Fillmores kasusgrammatikb) kan agentivstrygning kort karakteriseres som udeladelse af agentiv, dvs. af den levende størrelse, der opfattes som ophavsmand til den handling, som angives af verbet, med den virkning at kilden anonymiseres, eller at der indsmugles den holdning, at den sociale verden fungerer uafhængigt af menneskelige beslutninger. Eks.: (1) Manden blev dræbt af en lastbil (2) Eleven fik dårlige karakterer I begge sætninger mangler angivelse af den animerede størrelse, der er ophavsmand til den handling, som angives af verbet. Således oplyses ikke hvem der egentlig har ansvaret for (1) dra- bet og (2) de dårlige karakterer, og derved forholdes modtageren en vigtig meddelelse. Eksempler på at (1.) kilden anonymiseres, (2.} at den sociale verden fungerer af sig selv: 1. Det vides ikke, om der er truffet beslutninger 2. Prisstoppets ophør udløser prisstigninger 9 ). f) værdiladede ord: brug af værdiladede ord har naturligvis også betydning som påvirkningsfaktor. Disse kan dog både være udtryk for afsenders følelser (altså med symptomfunktion) og for afsenders hensigt (altså med signalfunktion). g) og h) figurer og troper: disse kan ligeledes udover deres poetisk/æstetiske funktion være virkemidler i argumentationen. Rim, rytme og gentagelsesfigurer kan understrege og fremhæve værdier og betydninger, og troperne vil på grund af det nye betydningsindhold de tilfører udsagnet, lede modtageren i sin opfattelse og understrege de tilførte konnotationer. ad 6) Vurdering af tekstens effektivitet Til slut i den pragmatiske analyse vil det være rimeligt at vurdere om teksten rent faktisk kan virke efter hensigten, dvs. om modtager og adressat er identiske, om afsenders valg af kode (syntaks, ordvalg, referencer, holdning etc.) er det rette i forhold til modtageren. Der må dog skelnes mellem den oprindelige modtager, en evt. senere modtager og den (utilsigtede) modtager, som f.eks. analysator er. ad 7) Tekstens ideologiske indhold Det vil endvidere som ved enhver tekstanalyse være væsentligt at fremdrage de værdier, som teksten bygger på. Disse værdier optræder oftest som modsætninger og kan som regel opstilles som en kæde af modsætningspar - en såkaldt ækvivalenskæde. En sådan kæde kan f.eks. ved analyse af reklamer vise, hvorledes der er knyttet positive værdier til reklamens produkt og negative til den manglende besiddelse af dette produkt 1 0). Efter disse generelle betragtninger vil jeg dernæst fremlægge en analyse af præsident Vallry Giscard d'estaings nytårstale , idet jeg for klarhedens skyld binder mig til den disposition, jeg har opstilletp dispositionen er naturligvis ikke ideal, men et forsøg på skematisering. Min analyse af Giscards tale er således heller ikke hverken ideal eller ideel, men jeg har anset det for værdifuldt, at der er en snæver forbindelse mellem et generelt, 17

10 skematisk - og forhåbentligt alment anvendeligt - analyseforslag oq det konkrete eksempel (der er sålede;.; overensstemmelse mellem <=>nkelte afsnit - og der'es nummerering - i analysen p og den ;okematiske opstilling p ). VALERY GISCARD D'ESTAINGS NYTÅRSTALE, 31. DECEMBER Mes cheres Frarn;aises et mes chers Franc;ais ~ Ce soir est une fete pour la plupart d'entre vous. Je ne l'oublie pas. Vous ne souhaitez pas qu'on ravive vos soucis. Mais c'est aussi unde ces instants - bien rares en v6rit~ - o~ je peux m'adresser ~ vous sans tre tenu par un sujet particulier. 5 La fin d 'une annee, qui err;porte des joies et des peines, des amours et des regrets, des souvenirs qui peilissent, l'arrivf2.e d'une nouvelle annee, encore inconn-:..1e et indecise, nous rappellent la marche inexorable du temps, pour chacun d 1 entre nous, et nous invitent ~ la rer1exion est pourquoi j'ai choisi de vous dire deux c!1oses toutes simples, mais 10 q_0.'il me semble que je dois rappeler dans un mor::ent difficile pour le monde, et.iifficile aussi pour notre pays. Ces deux choses, les voici: La France est 1 1n grand pays, et elle doi t le rester. La France est une Republique de libertes, et vous en etes les soutiens France est :in grand pays. Elle n'est pas une des deux super--;_juis:;-:anccs, 15 ~ais c 1 est undes plus grands et des plus vigoureux pays du mande. La. Force ::1 ':in se mesure 8. plusieurs signes: - Des signes son ni ve au de vie, sa produet i vi te, sa presence dans les ::'ecteurs de pointe et dans la science, la soliditi2 de sa monnaie, l'in- 20.Jepe!1dance de ses a_pprovisionnements. C'est ainsi que la part de notre e1ectri- 20 cit6 d'origine 11ationale, qui etait de 45 % en 1973, atteindra 70 % a la fin de Le lacet passe autour de notre cou sera desserre d'autant. La force d'un pays se mesure ainsi 8. des signes politiques: la stabilite et l'efficacite de ses institutions, l'inctependance et la puissance de sa de- 25 fense, son active diplomatie de paix, sa contribution a l'organisation du mande. 25 Sur tous ces points, la France compte parmi les meilleurs. C'est pourquoi la France est respectee et estimee dans le monde. De ce r6le et de ce rang de la France dans le monde, nous sommes solidairement responsables. Il faut peu de chose pour detruire l'image d'une nation: le 30 relachement, l'impatience, ladesunion. 30 L 1 annee 1981 sera encore une annee difficile. Conservons ce qui fait notre force! Faisons le necessaire pour que la France continue d'etre un grand pays. C'est le premier voeu que j'adresse en votre nom a la France. La France est une RCputlique de libertes. Beaucoup de J.ibertCs! Chacun de 35 nous peut se d6placer comme il veut, pratiquer sa religion; lire et 6couter ce 35 q_ui lui plait, crit~quer, s 1 exprimer cornrne il l 'entend. Peu de pays, peu de peuples - helas! - bene?ficient d'autant de libertes. Ces libert6s nous sont naturelles, parce qu 'elles sont l 'acquis precieux des generations de Frar1c;ais qui les ont patiemment - et parfois impatiemment - conquises. 40 Lorsque l 'usage de la liberte vous para:lt excessif - et je sais que beau- 40 coup d'entre vous le pensent parfois - dites-vous que la liberte est un bien fragile, que tant. d'autres hammes et tant d'autres femmes dans le mande voudraient connaltre autant que nous, et qu'il nous faut savoir sauvegarder. La libert~ trouve sa Jimite n cessaire dans le. des lois, faites 45 pour interdire les abus4 Les lois doivent etre ~ Faites confiance a 45 ceux qui sont charg~s, en vo~re r1om et pour vous, de les appliquer. Ils le font souvent au peri1 de leur vie. Mais le vrai fondeæent de la Republique est :lar.s la sagesse du ::itoyer.,. Vous, toutes et tous, vous &tes davantage responsables du des tin de notre pay-2:; 50 qu I a aucull au tre ffioffiedt de SOn histoire' parce que tout Ce qui SE' passe d.ans l C.5() mande, vous le connaissez aussit6t, parce que vous en savez plus sur les g_rand.; problemes de notre temps que tous ceux qui vous ont precedes. Vous savez que nous devons faire face a de grandes difficultes, parce le monde change, qu' il est plus dur et moins previsible qu 'auparavant et qu' 55 peut devenir menac;ant, et qu 'en meme temps nous voulons y maintenir notre rang SS et faire de la societe frarn;aise une societe nlus.iuste. Nous ne pouvons pas compter en 1981 sur des facilites venues de 1'exterieur. Nous ne pourrons compter que sur nos propres forces. Ce progri2s nous le recherchons dans les voies de la raison, de la tolerance et de la libert.e. C2 60 ne sont pas les plus faciles! Mais je vous dis bien haut que ce sont les plus 60 franc;aises. J'ai tonfiance dans le progres de la France. Je vous le repete, j 1 ai confiance dans le progres de la France. On me reproche parfois mon optimisme. Ce n'est pas de l'optimisme ma.is de la confiance dans un pays que j 'aime et que Jc 65 respecte, une confiance qui vient du plus profond de!lo-:re sang et c1:_:_i se ::: -:,::--~ 6.:: pire avec l'odeur de notre terre. Demeurez tels que vous etes, capables de distinguer ce qui est importacjt et ce qui est raisonnable. Et les voeux que je vous adresse, ce sont les ;n mes que le poete Charles reguy exprimait aux lecteurs de sa revue: "cl 1 1 heritage 70 :rane; ais' nous dernanderons cette forme de courage si particuliere et si eminente 570 de l'appeler le courage franc;ais, ce courage esse~ fait de calme et de clarte". Et maintenant, ce n 'est plus le pr.2sident qui vous parle. C 'es:. vatre c,)mpatr iote qui vous souhai te de tout coeur, 8. vous Fraw-;aises, 8: vous Franc; ais} 75 '1ne annee qui sat i:-;; fas se vos espoirs et vos ambitions' :ine annee he:1reu_se pour 75 vos enfants, avec leur joli sourire innocent, une annee o~ la solitude soit moins glac~e pour les isoles, o~ la maladie soit moins cruelle pour les malades, ou les difficulti2s de tous les jours scient moins lourdes pour les plus d2!l1unis: ti.ne annee de paix, et, tout simplement, si la Providence le veut bien, une an- 80 nee de bonheur. Bonsoir et bonne ann6e! " 80

11 20 21 ANALYSE AF GISCARD D'ESTAINGS NYTÅRSTALE, 31. DECEMBER 1980 I Kommunikationssituationen og II Tekstens grafiske fremtræden Som angivet i overskriften er der tale om Frankrigs præsidents nytårstale til det franske folk den 31. december Talen blev direkte transmitteret gennem radio og TV og senere trykt bl.a. i Le Mande. Den her {p.18-19) trykte tekst er en afskrift af Le Monde's gengivelse, og de små afsnit talen er delt op i, svarer formodentlig til de ophold, den talende har gjort. Tekstens grafiske fremtræden har derfor kun begrænset relevans for analysen. Emnet for talen er Frankrig dags dato og i III Sproglig/stilistisk beskrivelse 1)!S.'?~_sition Teksten falder i 3 afsnit: indledning, argumentation og afslutning. Argumentationen falder ligeledes i 3 dele. l inc-! ledning a) 1-9 legitimering af Lllen og angivelse af adressat b) præcisering af talens emner B argumentationsfase a) første emne: Frankrigs storhed b) andet emne: Frankrig som frihedens land c) tredje emne: Frankrig i fremtiden franskmændene er de ansvarlige Giscards tillid til franskmændene C afslutning Afsender understreger selv dispositionen for sin tale ved at angive talens to emner i sin indledning (10-14) og derefter ved gentagelse at tydeliggøre, hvornår disse emner behandles. Første emne er navnlig Frankrig over for verdens andre lande, altså noget forholdsvis abstrakt og fjernt fra modtageren selv. Andet emne er især den enkelte borgers friheder og grænserne herfor - altså et emne, der føles mere konkret og nært for den enkelte. Talen indeholder derefter et tredje emne, som ikke direkte er annonceret af afsender selv, og som således føres ind i modtagerens bevidsthed under dække af talens andet emne: nemlig borgernes ansvar for Frankrigs beståen som et stærkt land med frihed for den enkelte. Dette emne afsluttes med afsenders udtryk for tillid til, at borgerne kan bære dette ansvar. Talen er således i sin opbygning udtryk for en påvirkning af modtageren: først tegnes der et yderst positivt billede af Frankrig (A a) og b)) og dernæst gøres den enkelte ansvarlig for dette billedes beståen og endog forbedring. Denne påvirkning af modtageren kommerogså til udtryk gennem forskellige sproglige træk_ i talen. 2) Ordforrådet a) Koden er åben i den forstand, at tekstens ordforråd er umiddelbart forståeligt for et bredt udsnit af befolkningen - for den "almindelige" borger. Der er ikke brugt fremmedord eller fagtermer. Ordforrådet er præget af abstrakter (som f.eks. progres, aonfianoe, Ziberte, niveau de vie), dvs. meget åbne, relative størrelser, som for den enkelte modtager vil have forskellige konnotationer. b) Talen er domineret af nominer (substantiver og adjektiver), hvilket fremhæver, at det drejer sig om en situationsbeskrivelse og ikke et handlingsreferat. c) ordforrådet består desuden overvejende af positivt valoriserede ord (f.eks. de nævnte abstrakter). Talen indeholder dog også en del negativt valoriserede ord, og disse sidestilles generelt med de positive, således at netop kontrasten mellem Giscards Frankrig (positivt valoriseret)og "de andres" Frankrig (negativt valoriseret) understreges (22, 30, 53-55). Der bruges en del værdiladede billeder, alle temmelig banale, men dog således at talens to mindst slidte billeder optræder i talens argumentationsfase (22 og 65-66) og de mest betydningsfattige, floskelprægede optræder i indledning og afslutning (7,8,76-78). Mange af disse positive begreber er desuden fremhævet ved gentagelse: enkelte ord (f.eks. Ziberte), led (f.eks. 6) og hele sætninger (13+15, 14+34). Ordforrådet er således afpasset efter kommunikationssituationen, dvs. en talt envejskommunikation med mange modtagere (massekommunikation), og afsender forsøger bl.a. ved gentagelse at lette forståelsen af visse indholdsmæssige størrelser, men samtidig er det udtryk for en bestemt hensigt, en påvirkning af modtageren.

12 22 3) Synt~ks syntaksen synes ligeledes udtryk for en bred kommunikation. Således er den generelt enkel, analytisk, præget af korte perioder og paratakse. Talen indeholder en del lange perioder med forholdsvis dyb hypotakse og/eller indskudte sætninger (40-43, 49-52, 53-56, 73-80), samt nogle enkelte perioder med lange ophobninger (18-20, 23-25). Især perioder med dyb hypotakse vanskeliggør kommunikationen, idet disse er svære at holde styr på i en talt kommunikation. Resultatet er, at argumentationen på disse steder sløres, og kun enkelte - værdiladede eller gentagne - ord står tilbage i modtagerens bevidsthed. Det er således bemærkelsesværdigt, at det især er de steder, hvor der argumenteres for Frankrig som privilegeret m.h.t. frihed og for borgernes ansvar for fremtiden: altså to steder som er centrale i talen, men som også er præget af svage argumenter (se p ). Det sidste eksempel på lange perioder (73-80)er bemærkelsesværdigt ved at være talens afslutning. Det drejer sig dog hovedsageligt om sidestillede hovedsætninger, og der bruges mange floskler og slidte metaforer, der således bliver stående som det sidste indtryk. Som kontrast til disse lange, hypotaktiske perioder står de korte hovedsætninger: 1-3, 13-17, 26-34, 36-37, 45, 46-47, 48, Der er tale om indledningen, afsenders disposition, samt positiv valorisering af Frankrig og adressaten, altså sætninger med tydelig argumentativ værdi. Karakteristisk er også den hyppige brug af konstruktionen subjekt + ftre +prædikativ (13, 14, 15, 16, 26, 27, 28, 31, 32, 33, 34, etc.). Teksten får derved et statisk og postulerende præg. Selvom syntaksen således ikke er så kompliceret, at den indskrænker modtagergruppen, fremhæver den dog noget af talens indhold og tilslører noget andet. 4) Figurer og Billedsprog Talen indeholder mange figurer - gentagelser af ord, led og hele sætninger - der derved tillægges større betydning. Brugen af billeder er stort set begrænset til indledning og af slutning og disse er generelt temmelig banale (7, 8, 76, 77, 78). 23 IV Pragmatisk analyse/funktionsanalyse Med udgangspunkt i disse mere generelle iagttagelser i teksten og med sprogets 6 funktioner in mente vil jeg forsøge at redegøre for tekstens funktion, først og fremmest i forhold til modtageren. 1) Adressaten Tekstens adressat markeres eksplicit i første linie: Franqaises... Franqais fulgt op talen igennem af et vous i 49 vous, toutes et tous og i 74 d vous Franqaises, d vous ~ran~ais. ~fsender henvender sig således eksplicit til alle franskmænd, men visse steder i talen indsnævres adressatgruppen dog til kun at omfatte en del af de franske borgere, nemlig Giscards politiske modstandere eller potentielle sådanne. Således i 29-30, hvor pegefingeren løftes til de grupper, der repræsenterer, eller kunne komme til det omkring valget maj 1981, la dcsunion. Ligeledes vous i 40, som henvender sig til de franskmænd og franske kvinder, der mener, at friheden har taget overhånd i Frankrig, vel især folk til højre for Giscard, men kan også henvende sig til venstrefløjen, som mener, at de "store" i samfundet f.eks. storindustriens ledere eller statsadministrationens udøvere har tiltaget sig for megen magt. Desuden der henvender sig til dem, der ikke har tillid til politiet og domstolene, vel især venstrefløjen. Adressaten er talen igennem inddraget ved brugen af vous/votre, signalfunktionen er således meget eksplicit, ikke mindst i slutningen, hvor adressaten beskrives direkte: Demeurez tels que vous 6tez, capables de distinguer... Også i slutningen af talen henvender afsender sig direkte til modtageren (74), og her understreges atter, at adressaten er alle franske borgere, men samtidig specificeres, at der tales til dem med børn, endda små børn (76). Denne specifikation indsnævrer dog ikke nødvendigvis modtagergruppen, idet alle der identificerer sig med eller Ønsker at identificere sig med dette idealbillede af en familie, vil føle sig som adressat. Den store adressatgruppe understreges af talens brug af analytisk sprog, enkel syntaks og enkelt ordforråd. 2) Afsenderen Heller ikke den intenderede afsender er den samme talen igennem, hvilket bl.a. ses af skift i brugen af pronominer.

13 24 Talens faktiske afsender præsident Valery Giscard d'estaing markeres i talens begyndelse ved brugen af pronominer i første person (mes og je 2). Her er d~t Giscard d'estaing i sin egenskab af præsident, der taler til sine undersåtter (mes Fro.nqa-z'..ses.. ), men hurtigt mindskes distancen mellem præsident og undersåt ved brugen af det solidariserende nous (8, 9) og ved referencen til det fælles fædreland (12). Ved behandlingen af talens første emne (la France est un grand pay s) bruges den solidariserende 1. person plur. ( 22, 28, 31). I denne del af talen argumenteres der for, hvad der er sket af godt i Frankrig siden Giscard blev præsident '(1974), og hvad deriøvrigt karakteriserer Frankrig som stormagt. Solidariseringen med modtageren på dette sted i talen virker således både som en ros til modtager og afsender. Ved behandlingen af talens andet emne (la France est une Refpublique de libertefs) bruges først et noua (35, 37) der hvor det gode om Frankrig siges, men derefter udskilles et uous de steder, hvor afsender indtager faderrollen, den forstående, men autoritære fader (40, 41, 45, 46), der føler sig hævet over sine undersåtter og irettesætter dem. Ved talens tredje emne (le u:ea i fonder1en t de la Pefpub l ique) er der igen et skift i brugen af personlige pronominer: først videreføres et s, hvor ansvaret for fremtiden og republikkens beståen lægges direkte over på modtageren, dernæst et ncus der ligesom ved talens første og andet emne bygger solidaritetsforholdet op omkring nationalfølelsen. Henimod talens slutning optræder afsender atter personligt, brugen af je (62-64) der refererer til Frankrigs præsident. Som i begyndelsen af talen kobles det dog hurtigt sammen med det solidariserende notre (65-66), hvorved præsidentens tillid gøres til et nationalt kendetegn, en tillid som ligger gemt i enhver franskmand og fransk kvinde. Endelig gøres den personlige henvendelse til modtagerne endnu mere personlig i talens slutning ved at afsender eksplicit markerer sig som compatriote - i modsætning til prefsident, hvilket dog i nogen grad modsiges af de formelagtige ønsker for det nye år. Den personlige tone understreges iøvrigt talen igennem ved de indskudte sætninger (4, 37, 39, 40). Afsender og adressat er således hyppigt markeret i teksten, både eksplicit og implicit, og alene brugen af de mange 1 og 2. persons pronominer viser signalfunktionens dominans og talens agiterende funktion. 25 3) Hvad er afsenders mål og hvordan søges dette mål nået? På baggrund af brugen af de personlige pronominer og med udgangspunkt i tekstens referencer, samt dens brug af værdiladede ord kan tekstens intention bestemmes. Talens emne er Frankrig, Frankrig som stormagt, Frankrig som republik og frihedens land. Emnerne er således grundlaget for den følelse, som talen igennem bruges som påvirkningsfaktor: nationalfølelsen. Argumentationen vedrørende talens første emne viser, at et af målene for talen er at sætte af sender og af senders virke i et positivt lys: tekstens eneste præcisering ved hjælp af tal viser, hvilken positiv udvikling der er sket netop i Giscards præsidentperiode (20-21). Brugen af energispørgsmålet til at belyse Giscards effektivitet forekommer velvalgt på grund af energiens betydning for den enkelte modtager og på grund af spørgsmålets aktualitet. At dette sted er vigtigt, understreges af et stærkt værdiladet billede (22). Brugen af billeder er som nævnt ellers meget sparsom i talens argumentationsfase. Opregningen af de politiske tegn på styrke er naturligvis også i præsidentens favør og giver indtryk af hans indflydelse på denne styrke. Dette understreges eksplicit i sætningen: De ce role... nous sommes solidairement responsables (28-29). Her introduceres samtidigt et andet mål: at indgive modtagerne en følelse af ~nsvar for Frankrigs ve og vel. Ved dette første emne er afsender og modtager begge ansvarlige, ved talens andet emne gøres modtagerne til de egentlig ansvarlige. Herved fritages Giscard selv for en del af ansvaret og kan således tilbagevise en stor del af den kritik, der kunne rettes imod ham. Henvisningen til det ansvar, som Giscard og modtagerne er solidariske om - nemlig ansvaret for Frankrigs styrke udadtil - viser samtidigt, hvad der nok kan betegnes som talens overordnede mål: at mane til samling omkring Giscard og advare mod den politiske splittelse, der truer Giscards genvalg ved præsidentvalget maj Dette mål fremtræder kun indirekte i talen gennem identifikationen mellem Giscard og Frankrig - det er både Frankrig og Giscard, der kan ødelægges af le relachement, l 'impatience, la defsunion (30) - men set i lyset af det forestående præsidentvalg, kan målet betegnes som overordnet.

14 26 Virkemidler der underbygger påstanden om dette mål 4) afsenders holdning og 5) argumentationen 4) Afsenders holdning Den rolle afsender indtager i sin holdning til adressaten kan samlet betegnes som en faderrolle: først den kærlige (mes oheres... ), forstående (2-5), pædagogiske far (nous rappellent..., pour chacun d'entr e nous, et nou.s invitent..., vous dirie deux choses toutes 1 simples), der understreger sit eget og børnenes fælles ansvar (28-33). Dernæst den frisindede, demokratiske far, der lader børnene have deres egne meninger, men som samtidigt påpeger, hvor privilegerede de er (40-43) og dermed lægger op til rollen som den mere autoritære far, der giver børnene skyldfølelse (44-47) og gør dem ansvarsbevidste (48-52). Efter at ansvaret således er lagt over på børnene, bliver faderen igen lidt mere imødekommende ved at inddrage sig selv i arbejdet for en lykkelig fremtid (nous devons... nous ne pouvons... nas prop1'es fo1'oes). I sidste fase indtager afsender den rosende fars rolle, faderen der giver børnene selvtillid (j'ai confianae... Uemcu.J'ez te Z s qu.e voits ijtcs... ). Talen slutter som den begyndte med faderens kærlige, forstående holdning til sine børn (73-80). Afsenders skiftende holdning til adressaten er således udtryk for en psykologisk påvirkning, der kan sammenlignes med den pædagogiske, autoritære fars påvirkning af sine børn. Afsender begynder med at indfange modtagerens interesse ved sin kærlige, forstående holdning, understreger derefter fællesskabet, og når der således er opbygget et tillidsforhold/afhængighedsforhold, kan afsender (blidt) formane og i virkeligheden lægge hele ansvar~t over på modtageren. Strengheden aftager derefter igen, og afsender ender med atter at gøre modtageren positivt stemt over for sig ved at rose og vise sin tillid, og talen afsluttes med den samme kærlige og forstående holdning som karakteriserede indledningen. 5 Argumentationen Som det oftest er tilfældet ved politiske tekster, er denne tekst i højere grad et eksempel på skjult påvirkning af modtageren end på åben argumentation. At talen indeholder mange påstande ses bl.a. af den sproglige form: subjekt+ etr'e + prædikativ, der giver modtageren indtryk af sandhed og eviggyldighed (13, 14, 15-16, 22, 28, 34, 37-38, 40-42, 45, 48-49, 67-68). Talen gør brug af adskillige overtalelsesmetoder, som til sammen slører argumentationen og gør den svag. Således: a) selektion b) komposition c) syntaks d) agentivstrygninger e) værdiladede ord f) gentagelser (figurer) g) billeder (troper) a) selektion Talens to emner har klar signalfunktion: - Frankrigs størrelse og styrke er egnet til at få nationalfølelsen til at vokse og giver associationer til de Gaulle's taler og Frankrigs storhedstid. - Frankrig som frihedens republik er ligeledes et emne med positive konnotationer og samtidig et emne, der ikke er uaktuelt efter et år med adskillige dødsdomme og anden frihedsberøvelse bag sig, således at man kunne have sine tvivl, om det stadig var gældende. Dette emne kobles sammen med det f Ørste med bemærkningen om friheden som noget nedarvet og ægte fransk (37-39). Også talens tredje emne, republikkens grundlag, har signalfunktion med sarrune brug af nationalfølelsen som påvirkningsfaktor: først lægges ansvaret for republikken og dens fremtid på borgerne - et ansvar der må føles positivt, da det identificeres med det positive 27 ord sagesse. Dernæst solidariserer afsender sig med modtager og postulerer endnu en gang en sammenhæng mellem det at være fransk og at være i besiddelse af nogle (nedarvede) kvaliteter (raison, tolerance, liberte, 58-61). Disse emnerssignalfunktion underbygges ved afsenders understregning af sin støtte og fulde tillid til, at borgerne kan leve op til dette ansvar (62-66). At det ikke kun er afsenders personlige følelse, men igen et udtryk for noget "ægte" fransk - atter påvirkning ved hjælp af nationalfølelsen - ses dels af det fælles element i notre sang og notre terre, dels af det valgte citat, der således lader en kendt og værdsat udenforstående underbygge tanken om en (positiv) folkekarakter (69-72).