DANSK LITTERATURFORSKNING I 1946 P A U L K R O G E R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK LITTERATURFORSKNING I 1946 P A U L K R O G E R"

Transkript

1 Section critiqiie. DANSK LITTERATURFORSKNING I 1946 AF P A U L K R O G E R Til de to første bind af den nye udgave af H olbergs E pistler h ar udgiveren F. J. BILLESKOV JANSEN nu føjet Kommentar til Epistel (H. H agerup), fast kom poneret, overskuelig, stofm æ ttet. E n kolum netitel, svarende til den i tekstbindet, er den første hjæ lp til hurtig orientering. En indholdsoversigt optræ k k er hovedlinjerne i epistlens disposition. D erpaa følger en indledning, som bestem m er epistlens sæ rart, p lacerer den i forfatterskabet, viser dens forbindelser m ed tidens problem er og drøftelser og m eddeler dens hovedkilder, litteræ re og p erso n lige. Til sidst kom m er en p u nk tk om m en tar m ed sproglig vejledning ogsaa til ret at forstaa H olbergs danske gloser oplysninger om de i epistlen næ vnte p ersoner og skrifter, supplerende idéhistorisk m ateriale og h en visninger ikke blot til tidens litteratu r, m en ogsaa til senere. Citater oversættes. Det viser, h v o rfra de er hentet jo ikke altid direkte hos den citerede fo rfatter og der redegøres for citaternes overensstem m else m ed k ilden sam t dens forekom st andre steder i Holbergs skrifter. Holbergs forhold til de i indledningen næ vnte kilder bestem m es i enkeltheder, og an d re m u lige kilder noteres: skriftet, artiklen, sæ tningen, der h ar sat Holbergs tanke igang, teksterne, der indgaar i H olbergs m ed hans tilslutning, eller som frem kalder m odsigelse, debat: stoffet, som han gør til sit uden derfor altid at følge forlæggets ideer; kom binationerne af tiere kilder i sam m e epistel: hos en eller flere kan han hente em net, andre k an have givet tanken dens retning, dens udtry k kan afspejle helt andre kilder. F or sligt kan redegøres, n aar m an som forfatteren af H olberg som E pigram m atiker og Essayist" h a r reko n stru eret H olbergs bibliotek og h a r nøje kendskab til hans ben y t telse af de skrifter, der stod til hans raadighed. Billeskov.lansen ved, hvad H olberg h ar læst, hvorledes han h ar læst, og hvad han ikke h ar læst. Det i kom m entaren i knap form frem lagte rige m ateriale rum m er adskilligt, som ikke findes i det næ vnte værk, nye sm ukke resultater af Billeskov Jansens sporsans og skarpsind. Vederkvægende og trøsterigt for frem tidens forskning virk er det, at enkelte p u n k ter endnu ikke er k lart belyste, der er

2 SECTION CRITIQUE 313 stadig ikke-kendt litteratur, som h ar givet Holberg argum enterne og stoffet. Men ser vi her H olberg som den overordentlig kække benytter, saa sørger udgiveren ogsaa for at frem hæ ve essayistens originalitet, det glemmes ikke. at H olberg ofte u d trykker sine interessanteste og m est selvstændige tanker ved hjæ lp af eller i anledning af citater af and re skribenter. I indledningerne og i detailkom m entaren paapeges ikke blot den in db y r des forbindelse mellem epistlerne, m en der henvises ogsaa til parallelsteder i Holbergs andre væ rker, hans udnyttelse af egne skrifter, ogsaa dem plyndrede han baade ved fri erindrende gengivelse af tidligere publicerede passager eller ved sim pel afskrift, hvad der er interessant nok, m en endnu væ rdifuldere er det, n aa r vi ved kom m entatorens hjæ lp ser H olberg i epistlerne indtage en holdning til personer og ideer, som afviger fra h ans tid ligere. K om m entaren til epistlerne rum m er ogsaa derved den allerede veludviklede kim til den H olberg-haandbog, som Billeskov Jansen en dag vil k unne give os. Som eksem pler paa kom m entarer, der så rlig fyldigt knytter traadene m ellem epistlerne og det øvrige fo rfattersk ab k an peges paa ep. 3: B ogtrykkerkunstens gode og daarlige virkninger; ep. 13: Statsm æ ndene Fleury, Richelieu og M azarin; ep. 15: Apologi for K ejser Claudius. U dredningen af epistlernes tilblivelseshistorie, et om raade paa hvilket Billeskov.lansens H olberg-forskning jo bringer overordentlig meget nyt, kan eksem pelvis følges i kom m entaren til ep. 66: K araktererne og E nhederne i m ine Kom edier; ep. 87: O ldtidens D ansekunst; ep. 157: Nyere ironiske M oralister. F lere indledninger bliver hele sm aa afhandlinger. N aturligt er det, at fø r ste epistel som indledning lil alle de andre ledsages af en karak teristik af P ierre Bayle, Epistlernes Helt eller S kurk, hans store igangsætter af saa m ange diskussioner, navnlig den vigtige om det ondes oprindelse, da H olberg først var blevet baylem oden, og et af arsenalerne for viden og citater m en jo rigtignok ingenlunde det eneste; hos Le Gendre, som H olberg kun næ vner een gang, hentede han paafaldende meget, C ham bers Cyclopædia var hans konversationsleksikon, B ibliothéque B ritannique holdt h am u nd errettet om nyere udenlandske skrifter. Epistlernes tilknytning til europæ isk idédebat frem kalder tiere korte, m en m eget substantielle vuer over diskussioner om tidstypiske sp ø rg sm aal: ep. 31, H ar D yrene en Sjæl; ep. 42, D escartes' F ysikteori bedre end Newtons; ep. 46: F orslag til en m oralsk K atekism us; ep. 52: Straffen efter Døden. Nogle steder loves i næste kom m entarbind en sam let oversigt over forskellige problem er, f. eks. Holberg og F rim urerne og en sam let udsigt over deism ens historie. Kommentaren nøjes ikke med at oplyse og vejlede med hensyn til forstaaelsen af epistlens enkeltheder, kilder, tilblivelseshistorie, sammenhæng med Holbergs skrifter og tankeverden og forbindelser med europæisk aands-

3 314 SECTION CRITIQUE liv den bidrager ogsaa m ere direkte til forstaaelsen af den enkelte epistels værdi ved vurderende bem æ rkninger varieret fra de strenge: perspektivfattigt Essay", skødesløst kom poneret Artikel", ikke videre aaiulfu ld t til de rosende ord, der ledsager epistler, som er fast kom ponerede, k lare i udtrykket, personlige i tonen. Billeskov.lansens forgæ nger som kom m entator af epistlerne følges nogle steder, forskelligt kan gaa over i den nye kom m entar, Chr. B ruuns oplysende an m æ rkninger er jo i m ange henseender grundlæ ggende, hvor lu nefulde de end kan forekom m e. I Billeskov.lansens kom m entar tindes h e n visninger til megen H olberg-litteratur: E hrencron-m iillers F o rfatterlek sikon, W erlaults A ntegnelser hvis læ seren vil have oplysninger om alk y miens tilstand i første halvdel af det IS. aarhundrede, m aa han se efter hos W erlautf H olbergs biografi vil m an vide næ rm ere om Holbergs forhold til hans slægtninge, henvises til hans biografi, hvad der vel først og frem m est vil sige Tb. Mullers Den unge H olberg". Ganske sæ rligt h en vises til Billeskovs kom m entar til M oralske T ank er" og til de to bind H olberg som E pigram m atiker og E ssayist41. Disse skrifter er det godt at have ved haanden, n aar m an bruger kom m entaren til epistlerne, ikke blot for henvisningens skyld, m en ogsaa fo r at kunne glæde sig over nye fund, u d videlse i opfattelsen, revision af enkeltheder og yderligere bekræ ftelse af form odninger. P aa det af ham selv støbte fundam ent rejser han sit hus. Æ ldre bygningsm ateriale indgaar afpudset i konstruktionen, de fleste sten stam m er dog fra Billeskov.lansens teglværk, haard tb ræ n d te og bundet sam men m ed vejrfast m ørtel. Skulde noget forvitre, vil m indre reparationer ikke fo ran d re bygningens ark itek tu r. D enne H olberg-kom m entar er en bedrift ikke blot ved den m ed saa stor taalm od og snilde indsam lede viden, m en ogsaa ved frem stillingens faste form, oplysningernes præ cision og den gennem førte vilje til at meddele, hvad der er væ sentligt og kun det. Gustave L anson vilde have nikket b ifaldende, 0111 h an havde oplevet tlette arbejde. MOGENS BRØNDSTED indleder sit skrift om Henrik Hertzes Teater (E jnar M unksgaard) m ed en redegørelse for H ertz's m eninger om dram aets væsen og sam m enholder dem m ed en undersøgelse af hans dram aturgiske praksis. H ertz, der ellers ikke var meget for den filosofiske æstetik, teo retiserede ganske bravt over sin kunst. 1 m odsæ tning til Hegel og Heiberg, for hvem den dram atiske poesi var enheden af den lyriske og den episke, fandt Hertz, at dram aet m aatte opfattes som en højere form for lyrikken; dram aet k an antage k ara k ter af det selvstændige lyriske digt eller af vekselsang. Den d ram atiske K unst lader den lyriske Poesis um iddelbare U d strøm ning bryde sig i O bjektivitetens P rism a. At der kan findes episke elem enter i æ ldre teater, indrøm m er han, m en sligt bør ikke efterlignes. De teoretiske betragtninger, der sandt at sige er lidt afslørende for den davæ rende spekulative æ stetik, faar deres pudsige skæ r ogsaa derved, at en h y p

4 SECTION CRITIQUE 315 pig indvending m od H ertz's slykker netop var, at de virkede m ere episke end dram atiske, hvorpaa Mogens B røndsted giver tiere eksem pler. Bogens hovedafsnit er en gennem gang af sam tlige teaterstykker af H ertz m ed yderligere præ cisering af de i indledningen næ vnte grupper, m otiver, tendenser og dram aturgiske praksis: H ertz s figurgalleri fo rtrin s vis fra den borgerlige fam ilie eller den Holbergske, F ru Heibergs betydning, hvorom nok kunne siges m ere, de sociale problem er, der eksisterer, k v in derne som hovedpersoner, bipersoner, der kan være bæ rer af stykkets idé eller tendens, den pikante virkning, som opstaar ved m odstriden mellem en persons ydre optræ den og sande natur, de tilliyllede karakterer, milieuskildringen, den københavnske og den frem m ede, begge m ed couleur locale, kom positionsteknikken, de lyriske m onologer osv. Af og til indflettes lidt forfatterpsykologi, som godt kunde undvæ res, hvad der ogsaa kan siges om spørgsm aalet i noten til p. 131: For om noget Ø dipuskom plex hos digteren er vel ikke ta le. F o rfatteren dem onstrerer sm ukt sin sans for det om fattende fo rfatterskabs dom inerende betydning for sam tiden m en undgaar trods al veneration og naturlig optagethed af em net at overvurdere dets værdi for eftertiden. A fhandlingen giver besked 0111 meget og frem kalder lyst til at vide m ere endnu, hvad der er Mogens B røndsteds trium f. F oruden kendte trykte kilder er benyttet refleksioner fra de Studiebøger, som gemmes p aa Det kongelige Bibliotek. P røver findes i K yrres m onografi, af Mogens B røndsted er de udnyttede m ed større skønsom hed, synes det. Man kunde ønske at faa dem publicerede m ed Mogens Brøndsteds kom m enterende oplysninger. E t skuespilregister at sige over H ertz's skuespil forefindes, men intet navneregister. Det er skade. Breve og A ktstykker vedrorende Johan Ludvig Heiberg udgivet af MOR TEN BORUP (Gyldendal) vil blive inddraget i gennem gangen af udgiverens senere publicerede sk rifter om Heiberg. K ulturkam pen I II (Gyldendal) af HAKON STANGERUP h ar inspireret H enning Fenger til en m etodisk gennem ført undersøgelse i denne aargang af Orbis litterarum. Bem ærkes m aa det, at H enning Fenger h a r valgt et enkelt m en væ sentligt eksem pel: det m oderne sam m enbrud. K onklusionen findes kursiveret p Læseren bør selv understrege de følgende ord, som H enning Fenger anvender 0111 de positive sider ved de to bind:... de m ange ny pressehistoriske oplysninger, den om fattende gennem gang av u bearbejdet stof, inddragelse av ny om råder til litteratu rfo rsk n ing en, in te r essante strejflys over ukendt stof.. JOHS. BRØNDUM-NIELSEN h ar i Gustav W ied i Breve (Gyldendal) sam let en ræ kke kuriøse undersøgelser. En rom an fra 1906 Jonnas andet Æ gteskab fundet blandt en antikvarboghandlers udskudsbøger, viser sig a t indeholde et Gustav W ied-portræ t. F o rfatteren v ar M aria P erm in Møller. Orbis Litterarum 21

5 316 SECTION CRITIQUE Om hende findes ikke oplysninger i haandbøgerne, end ikke i forlagets arkiv. Den litteræ re detektiv lader sig dog ikke standse. Dam ens identitet fastslaas, hendes fam ilie bliver interesseret, billeder, breve og m an u sk rip ter udleveres. Den lidet kendte fo rfatterind e placeres i Gustav W ieds tilværelse, og til digterens arbejdsvaner føjes nye træ k. Rom anens W ied-portræ t viser os hans Ydre, hans Væsen og T aleform saa levende, at andre P o rtræ tstu d ier som Anna Larssens eller Agnes H enningsens stilles fu ld k om men i Skygge deraf. Vor L itteratu r kan kort sagt ikke opvise Mage til Digte r-p o rtræ t. De citerede prøver viser, at W ieds brevstil er ganske sikkert truffet. F orfatterinden, hvis fornavn i det borgerlige liv var M arie og ikke M aria, og som først om byttede pigenavnet Perm in m ed Sveistrup og derpaa m ed Møller, kendte W ied gennem m ange aar, helt fra hans ungdom. Det venskabelige forhold blev til praktisk nytte for W ied, da hun blev' hans overhofkorrekturlæ serinde. En saadan havde han stæ rk brug for, men ogsaa nogle kvaler med, n aar hans villede sproglige fordrejelser blev taget for fejl. De to h a r brevvekslet fra begyndelsen af 1890erne til op m od fo r fatterens død. Indsat i kom m enterende ram m e og m ed oplysende noter i parentes i teksten gives prøver paa W ieds breve. H an selv og andre m ente, og en del m ener endnu, at disse breve er baade skæ m tefulde og alv o r lige. l i l skæ m ten h ø rer en i tiden ud b red t jargon, blandet sannnen af o rd fordrejninger, gam m elm odige vendinger og fandenivoldske k raftudtryk, tem m elig pinagtig læsning. Den paastaaede m u nterh ed synes at være m e get anstrengt, m an kan gerne tage sin tilflugt til den populæ re form el for clownens psykologi. Ogsaa bag W ieds grim asser er der alvor, en fortvivlet alvor, og en jam ren over egen elendighed, sjælelig og legemlig. Selv ø n skede h an ikke at m odtage tilsvarende udgydelser fra sin veninde, han fo r bød hende ren t ud elegier, som v ar forbeholdt ham. O verhovedet regerede han svæ rt med den hjæ lpsom m e dam e, tiltalte hende i en pjan k et overlegen tone og paakaldte sam tidig hendes bistand. En antydning fra hendes side om, at hu n i deres ungdom s dage m aaske b urde have lyttet til sil h je r tes stem m e hvad der efter sam m enhæ ngen betyder, at hendes følelser paa et vist tid sp u n k t havde væ ret varm ere end venskabets afvises bestemt af W ied i et brev, hvortil Brøndum -N ielsen føjer disse ord: Saa sm ukt og næ nsom t kan kun et rent og kæ rligt H jerte ytre sig. U dtrykkene er næ nsom m e nok, m en dog svæ rt konventionelle efter form ularbogens rubrik: en herre svarer paa en dam es plagsom m e kæ rlighedserklæ ring, og brevet er ikke fri for magelig egoisme:.ieg forbyder Dem ikke at elske mig, ti det kan jeg ikke; m en jeg forbyder Dem at tale til mig derom, ti saa tø r jeg ikke m ere kom m e til D em. Som Skribent er jeg et Rovdyr", erkendte Gustav W ied. En tid brevvekslede han m ed fru Marie Perm in Møller paa den m aade, at hans breve kom i try k t form i K øbenhavn, stilede til F ru M ax, m edens hun besvarede h ans breve privat. I disse som m erbreve skim tes hans kortvarige

6 SECTION CRITIQUE 317 forlovelse m ed den unge skuespillerinde, hvis p o rtræ t den dag i dag fo ru roliger baade unge og gamle. De annalistiske K ruseduller", der knytter sig til hendes eller hendes senere m ands beretning 0111 den lille barokke episode, erstattes her af den rigtige tids- og aldersangivelse: Anna H alberg var ikke 143/4 aar, m en næ r de 17. Et brev fra Gustav W ied til den, han kaldte F erd n and, er bevaret og aftrykkes. Skade, at de andre er tilintetgjort. W ied v ar virkelig grebet og tu rde vise det. D er findes prøver paa m ange andre breve fra Gustav W ied, der synes at strøm m e ind til B røndum -N ielsen, der med sk arpsind viser deres fo rb in delse m ed forfatterskabet, W ieds benyttelse af eget og paarørendes oplevelsesstof, hvorved vi faar bidrag til forstaaelsen af digterens arbejdsm etode. Det er ogsaa breve, der er grundlaget for Omkring Gustav Wied (Rosenkilde og Bagger) af EDDIE SALIGATH, overvejende breve til Gustav W ied. Med oplagt fortæ llerglæ de kom m enterer Salicath disse breve, gør rede for aktuelle hentydninger, eftersporer forbindelsen m ed literæ re og p rivate begivenheder, m eddeler stort og sm aat, velkendt og ukendt om den sørgm untre fo rfatter og lians korrespondenter og søger med held at realisere sit program som kom m entator: indlevelsen i nuet, hvor brevet blev til, og eftersporingen af den indre sandhed, der ikke tager brevenes ordlyd alene bogstaveligt. Til belysning af kom m entatorens frem gangsm aade kan følgende tjene: Johannes Jørgensen sender et brev fra Svendborg m ed en kostelig forvrøvlet kom m unal kundgørelse. Salicath gør opm æ rksom paa, at W ieds k orresp on d enter beflitter sig paa at aflevere pudsige oplevelser og situ a tioner, som legetøj til et b arn eller blom ster til en kvinde. I sam m e brev m eddeler Jørgensen: Schovelin h ar anfaldet mig i B erlingske og en cand. mag. p aa Filologm ødet, Salicath føjer disse linier til: Man erfarer altsaa ogsaa, at den senere landstingsm and og børsinspektør Julius Schovelin, denne velskrivende, arrogante og rastløse begavelse, der livet igennem havde for skik, eller uskik 0111 m an vil, at skulle m eddele offentligheden sin rapide og glam m ende m ening 0111 hvad som helst, ogsaa her i 1892 optraadte som litteræ r dom m er i B erlingske T idende. Nogle lin jer fra den ikke signerede artikel citeres, og fra en senere a n meldelse, som ogsaa form odes at stam m e fra Schovelins pen passer det? hidsæ ttes den udtalelse 0111 Stem ninger, at digteren tager med valne Fingre om Livets P oesi, en bem æ rkning, som Salicath ledsager med disse ord: Det burde Schovelin næsten have lagt navn til, m ed ham som afsender m aatte det forbøje enhver læsers nydelse af denne særlige dom. Cand. m ag. en paa filologmødet forbliver i det ukendte, skønt han nok kunde findes. I et andet brev skrev Jørgensen: De og Mile F erdinande er os altid velkom ne41. K om m entaren hertil udskilles som et helt lille kapitel 0111 W ieds forlovelse m ed Anna H alberg. Og p aa den vis breder kom m entaren sig um aadeligt. 2 1 *

7 318 SECTION CRITIQUE E t andet afsnit kaldes H am sun og Strindberg i K øbenhavn. Mellem W ied og H am sun synes der ikke at være anden forbindelse end den, at de begge skrev i Ny Jo rd, H am sun første kapitel af S ult og W ied nogle digte, fæl efterklang af H erm an Bang og J. P. Jacobsen. Der er ingen breve her fra hverken H am sun eller Strindberg, men m an bem æ rker, at W ied har væ ret virksom ved, ja synes at have foranlediget opførelsen af F røken Ju lie paa S tudentersam fundets scene i m arts 1889, hvad der vist ikke frem gaar af de hidtil kendte kilder. Om W ieds forhold til teatret m eddeles adskilligt af teaterh isto risk interesse. Den engang saa hyppigt opførte fo r fatter var ikke nogen stor dram atiker, han m aatte have hjæ lp fra flere erfarne teaterfolk for at faa skik paa sine stykker. Man h ar fundet behag i hans evne til at aflytte og gengive replikker, hans sans for pudsige udtryk og vendinger, som kan afsløre noget ejendom m eligt ved personerne; virkningsfulde scener kunde h an ogsaa skabe, m orsom m e optrin, m en det kneb m ed at faa scenerne til at hænge sam m en, og for egentlig karakterfrem stilling havde han ringe evne, skuespillenes personer er gennem gaaende ens fra første til sidste akt, hurtigt afslørede - meget er der ikke at afsløre. S tørre variation er der ikke i situationer eller figurer i W ieds teater. Ogsaa det er vel en af grundene til, at det nu forekom m er saa fossilt. Der findes nok endnu læsere, som dette teater og det hele forfatterskab kan aflokke et smil. E fter sam tidens udtalelser at dom m e m aa m an have fu n det det um aadelig kom isk. Amalie Skram forsikrer, at hun har leet, saa taarern e h a r trillet ved læsning af W ieds H um oresker". Anne M arie Carl- N ielsen bedyrer, at folk var lige ved al knæ kke over af G rin'1 ved oplæ s ningen af satyrspillene, Carl Nielsen rapporterer, at de h ar frem kaldt den vildeste latter. Samme Carl Nielsen h ar nogle ligefrem m e ord om Drachm ann: Sikken O rdskvalder det M enneske kan pjadske af sig. Det Sym bolistvrøvl! D enne lange Spiral m ed en Stemm e som en K astrat. Det er nok ikke udelukkende, som kom m entatoren rigtigt bem æ rker, Carl Nielsens m usikalske øre, der naturligt m aatte hæ fte sig ved D rachm anns stemme. D igterkongens ord og storladne gebæ rder var ham inderligt imod. I et af Amalie Skram s breve findes den bekendelse efter udgivelsen i 1891 af F ru Inés : E ndnu aldrig i én af m ine bøger h ar jeg havt m od til at sige sandheden som jeg vidste den var. Altid h ar jeg lirket og lusket og gåt p aa akkord m ed m in sam vittighed". Eddie Salicath lægger vægten paa hendes i brevet udtalte ønske om ikke at kom m e i fængsel og tager deraf anledning til nogle betragtninger over censurens skadelighed. Det er ogsaa væ rd at bem ærke, at Amalie Skram i dette brev ytrer sin lede ved den evige opsang om mod og dristighed og m andig ukvindelighed, eller hvad det altsam m en h ed d er og især, at hun føler m angel paa evne til at finde en bestikkende fo rm. Det var jo ikke blot m od det ydre, hun m aatte føre krig. F ra Betty N ansen er der nøgle breve, der tydelig taler om, at ogsaa hun

8 SECTION CRITIQUE 319 tvivlede om sine evner. Hendes yndlingsord om sig selv er fjo ttet44, først (i 1898) som helhedskarakteristik for det, folk tog for talent, lidt senere som betegnelse for hendes sceniske specialitet: Min spæde Komik gaar i Retning af det m ildt-bedrøvet-fjottede. F ra den store tragédiennestil var hun endnu langt borte. Og Johannes Jørgensen var et stykke fra den senere saa from m e stil i de aftry kte epistler til Gustav W ied. B landt de m ange brevskrivere skal yderligere frem hæ ves Ove Rode, Carl Ewald, Agnes H enningsen, Sophus Schandorph, W illiam Bloch. F ra m ange andre findes et enkelt brev eller nogle tilsyneladende ret ligegyldige billetter. Eddie Salicath faar noget ud af det altsam m en. Brevene fra Johan K nudsen er uden stor interesse, m en de foranlediger Salicath til nogle sider om Johan K nudsen, hans broder Riis-Knudsen, livet paa Bangsbo, ogsaa efter herregaardens litteræ re fornedrelse, spredte træ k, som vistnok ram m er noget meget væsentligt ved baron T rip-t rap, godsejeren, der legede litterat, og som saa m ange fra H erm an Bang til Agnes H enningsen h ar søgt at forstaa. Jo h an K nudsen du kker ogsaa op i Salicaths store frem stilling af B ernina ; husets historie, caféens store litteræ re tid, dens særlige k ara k ter sam m enlignet med and re københavnske restau ran ter, dens stam publikum i den berøm te periode og helt frem til C hristian Rim estads og Kai Friis Møllers unge aar, nordm æ nd paa B ernina, hjem lige bohém e- profiler og endda et afsnit om tidens begivenheder betragtet fra B ernina, intriger, skandaler, sm aating og tilsyneladende store som fyrstebesøgene p aa Fredensborg slot og efterdønningerne i V im m elskaftet, hvorom der fortæ lles med stor underfundighed. Disse escapader uden for det strengt nødvendige44, som Salicath i sit forord h ar lovet læseren, skal litte ra tu r forskningen ikke gaa uopm æ rksom t forbi, ej heller bogens sidste afsnit, en afhandling om T hum m elum sen og m odellen, antikvitets- og cigarhandleren i Roskilde, et bidrag til Gustav W ieds ro vd y rvan er som forfatter. Den overdaadigt illustrerede bog virker unægtelig noget kaotisk, breve fra enkelte ko rrespo n denter findes i forskellige afsnit, fo rfatteren s m eddelelser fører ham ofte paa afveje, m en ogsaa de h a r deres charm e og kan tilm ed være belærende at følge ved de m ange ukendte dokum enter og ved Eddie Salicaths portræ tter, nogle skitsem æssige m ed faa karakteriserende streger, andre m ere udpenslede og m ed fyldigere opfattelse af personens ejendom m eligheder. Af den sidste art er portræ ttet af Johan K nudsen og af Melsted; til den første gruppe h o rer et broget galleri, hvor k a ra k te ristikken af og til bliver karikatur, m en ogsaa kan udm æ rke sig ved i ganske faa ord at m eddele iagttagelser, der bestem m er væsentlige sider af en p e r sonlighed. Ydre træ k og personers værem aade fastholdes og meddeles med spids elegance. Det ydre afspejler det indre, nulevende og afdøde prom e nerer forbi, m ed figurdrejende hilsen 4 passerer Kai Friis Møller, vi faar et glim t af K nud Pontoppidan, den ensom m e og tillukkede, hvis vandkl are lyse blik, der næ sten synes ubeboet, så u b arm h jertig t gennem a lt44.

9 320 SECTION CRITIQUE Gustav W ied glemmes ikke for de m ange om kring ham. Spredt findes vurderende lin jer om satirikeren som m enneske og som skribent. Salicath ser m eget vel fo rfatterskab ets svagheder, rom anernes vidtløftighed, de træ t tende d røjheder, de løst sam m enflikkede skuespil, sindets svaghed, alvo rsm anden, der p arto u t vilde være m unter, n aar han skrev, m elankolikeren, for hvem alt blev k arik atu r, der var ingen indre styrke og intet livssyn, der bar ham oppe. EMIL FRED ER IK SEN indleder sit skrift om Johannes Jørgensens Ungdom (Gyldendal) m ed en skildring af Svendborg og den af den runde m and hos F ritz Jiirgensen saa ram m ende karakteriserede omegn. Den halve snes sider h a r deres vehnotiverede plads i afhandlingens kom position, bestem t af Em il Frederiksens ledende tanke om digterens ene hovedm otiv i de unge aars liv og produktion. Em il F red eriksen er ikke faldet for fristelsen til at overpoetisere staden eller til udelukkende at bygge sin b eskrivelse paa digterens, han giver de nydeligste pennetegninger af Svendborg i 1880'erne og af det, der er tilbage fra dengang. Da det er Johannes J ø r gensen, der h ar givet byen købstadsrettigheder i digtningens D anm ark her tæ ller H. C. A ndersen trods Kun en S pilleinand slet ikke m ed kunde det væ re rim eligt at se næ rm ere paa virkeligheden og den af digteren skabte by, som et p ar generationer h a r væ ret fortrolig med. Em il F re deriksen h ar stillet sig andre opgaver, m en af hans indledende sider kan m an faa bekræ ftet, at den ydre virkelighed, der h ar sat digterens følelser igang, er gengivet, uden at fantasien h ar fo rsty rret den topografiske nøgternhed, der ender m ed at behage byraadsm edlem m er. Jørgensens barndom shjem er et ordinæ rt hus i F ruestræ de. Ved siden af ligger et bindingsvæ rkshus. Em il F rederiksen fortæ ller, at Johannes J ø r gensen engang gik gennem stræ det med en ven og pegede paa det kedelige hus: Ja, dér er det altsaa; m en m ed Tiden vil m an nok blive enige om at sige, det er Sim onsens Hus, det kønne rom antiske, og det passer jo ogsaa meget bedre! Denne ytrings anbringelse skal form odentlig antyde, at det ganske godt er lykkedes digteren at befri sig for ungdom m ens u n d erlegenhedsfølelse, hvorom det hedder: Den U nderlegenhedsfølelse, Johannes Jørgensen senere h ar tillagt sig, kan naturligvis ikke afdisputeres ham, m en den svarer ikke til K am m eraternes O pfattelse af ham i Svendborg Realskole saa lidt som siden hen i det københavnske Gym nasium og endnu senere i unge S tudenters og vordende Skribenters K redse. Stedet er k a ra k teristisk for Em il F rederiksens Frem stilling. Selv om han ikke vil benægte rigtigheden af digterens selvkarakteristik, saa nuanceres billedet af den unge Johannes Jørgensen ved andres opfattelse af ham, og et og andet k o r rigeres. Med styrke frem hæ ves Jørgensens kundskaber, hans belæ sthed og hans evne til at give tanker og anskuelser og følelser form, en evne, der nok er skæ rpet ved dagbogsskriveriet, for hans vedkom m ende begyndt, da h an

10 SECTION CRITIQUE 321 var 14 aar og u brudt fortsat, saa dagbøgernes antal er over De er kladdegrundlaget for hans bøger og h ar væ ret af um aadelig betydning ved deres evindelige paam indelse om gengivelse af selviagttagelser og iagttagelser af om verdenen og gennem det vedvarende arbejde m ed sproget. Vægten m aa her lægges paa arbejdet m ed sproget og paa selvransagelsen at dømme efter forfatterskabet, hvis iagttagelser af om verdenen er uden større variationer, og hvor evnen til at analysere andre m ennesker ikke synes frem træ dende, og den skikkelsesdannende form aaen er bestem t af digterens m uligheder for identifikation, lyrikerens skæ bne og styrke. Som an fø rt begrundes de indledende sider om Svendborg hvortil k om m er lidt om Johannes Jørgensens slægt og det milieu, h v o rfra han udgik ved den overbevisning, at det ene store m otiv : i hans forfatterskab er følelsen af, at udenfor alt. hvad B arndom sbyen og B arneaarene betyder, er der kun Blændværk og Skuffelser, kun Tingenes store Gliden hen i en frem m ed Verden, der drager og kræ ver, m en aldrig kan skæ nke den T ilfredsstillelse og den Følelse af Ret til at være som B arndom m ens Liv d erhjem m e giver'4. Det andet m otiv" er det ypperlige begavede M enneskes T rang til at erobre, tilegne sig aandelige Skatte og saaledes udvide sit Væsen. Den følgende redegørelse for Johannes Jørgensens ungdom sliv og ungdom sdigtning bestem m es af disse lo grundm otiver, der i digterens sind og produktion ses som spæ ndingen mellem barndom sbyen og alt, hvad den aandeligt betød, og den nye verden i hovedstaden, det nye ufrom m e, aa n delige liv og det m indre aandelige, som indtager en ganske stor plads i ungdom srom anerne, og som Emil F rederiksen gaar ret let hen over. Mit Livs Legende" er her benyttet, m en meget behersket, af og til med kritiske reservationer. Emil F rederiksen h a r rigtigt set, at der ingen brug er for en fo rko rtet genfortæ lling af digterens selvbiografi, m en at der træ ngtes til en dybtgaaende analyse af forfatterskabet. En saadan h ar han givet. M eddelelser om digterens privatliv er vderst sparsom m e, korte oplysninger gives om ydre begivenheder, bekendtskaber, venskaber, boliger og fo rb in delser paa redaktionskontorer. F ortolkeren n aar fortrinsvis de intim e lag i det udpræ get selvbiografiske forfatterskab ved energisk analyse af dets tekster, dog naturligvis m ed viden om de af digteren selv rundeligt givne underretninger om hans livsskæbne, muligvis ogsaa støttet af m eddelelser, der ikke er tilgængelige for alle. V ersbøgerne og de sm aa p rosastem ningsstykker gennem gaas. Nye iagttagelser m eddeles ved paavisningen af frem m ede forbilleder, ved skelnen m ellem det oprindelige i inspirationen og de litteræ re eksperim enter. D igtsam lingernes m odtagelse belyses ved citater af tidens anm eldelser. C. E. Jensen, E inar C hristiansen, Vilh. Andersen, Peter N ansen ytrer sig. Baade Georg og E dvard B randes holdt længe ud. Det vises, at V aldem ar Vedel,

11 322 SECTION CRITIQUE selv om den gensidige forstaaelse til at begynde m ed ikke var stor, dog var den, der havde ilest forudsæ tninger for at begribe Johannes Jørgensen, hans asp iratio n er og h ans aandelige situation. R om anerne ser Em il F rederiksen som en helhed med det fælles m otiv, at B arndom m ens Magt gør Mødet m ed Livet til en Skuffelse - Lykken kom m er først, n a a r B arndom m en sejrer, n a a r et M enneske giver sig over til sit Livs første Oplevelses M agt. F ortæ llingerne viser ligesom digtene en hjem gang. Psykologien i de sm aa rom aner F oraarssagn, En F rem m ed'4, Somm er, Livets T ræ, H jem vé betegnes m ed rette som enkel og sum m a risk. Redegørelsen for de sjælelige aarsager til digterens tilbagevenden fra udlæ ndigheden i hovedstaden til den provinsielle barndom segn er noget fo r enklet. Emil F rederiksen m edtager naturligvis i sin karakteristik digterens foragt for Lykkens Side af Tilvæ relsen11, hans had til de andre, fordi de - m ed Jørgensens ord»ejer Livet, fordi de ejer Sol og Ilaab og K vinder11. Det forekom m er dog, at Em il F rederiksen gaar for let ben over den unge digters følelse af at staa udenfor, ikke at være bæ nket ved livets bord, hvis retter han begæ rer med sanselig hunger, der um æ ttet frem kalder den h ovm odige følelse af at være bedre end den syndige verdens børn, en følelse, der jo ogsaa vurderes i den m oralske selvdom, og som findes side om side med fortvivlelsen over at have forødt ungdom saarene: qu as tu fait... de ta jeunesse? Ved Em il F rederiksens gennem gang af rom anerne kom m er de til at se k arsk ere ud end helt forsvarligt. I bogen er indsat og delvis indarbejdet Em il F rederiksens tidligere offentliggjorte studier over Johannes Jørgensens ungdom sjournalistik. L itteræ r D aglejer 1 h a r digteren senere kaldt sig selv i den periode. H ans virksom hed som journalist, kunst- og boganm elder, essayist og oversæ tter tjener ikke blot til belysning af den unge digters trang til intellektuel erobring, men paa meget afgørende vis til klarlæggelse af tendenser i tidens aandsliv. Em il F rederiksen h ar udnyttet begge m uligheder; ogsaa derved bliver hans skrift et væ rdifuldt bidrag til forstaaelsen af dansk aandsliv i slutningen af 1880 erne og begyndelsen af 1890 erne. D okum entationen er i saa henseende fyldig, avis- og tid ssk riftartik ler er benyttede i vid udstræ kning. E n k eltp ersoner i pressen og det litteræ re liv karakteriseres. Om B ørstidende i den m æ rkelige litteræ re periode under E rn st B ran des redaktion findes m orsom me sider, m ange nye bidrag gives til forstaaelse af tidens litteræ re cirkler og sam m enslutninger, de sm aa private kredse og de m ere officielle foreninger. F o rfattersk ab et og dets faser ses saaledes i forbindelse m ed sam tidens idéstrøm ninger; disses afspejling i den københavnske journalistik granskes og deres m anifestationer i de større aandsvæ rker, de skønlitteræ re og de kritiske, bliver genstand for undersøgelse og vurdering. Man finder her ypperlige iagttagelser og karakteristikker, der udm æ rker sig ved fin sans for det væsentlige.

12 SECTION CRITIQUE 323 Den fortræffelige bog er ikke forsynet med et navneregister, end ikke med en gemen indholdsfortegnelse. Hvad er m eningen? En fortsæ ttelse paa et eller efter undersøgelsens anlæg at døm m e adskillige bind? E n saadan fortsa'ttelse ses meget gerne. Men m aa vi saa faa de næ vnte nyttige in d retninger ogsaa til første bind, som m an gang paa gang vil vende tilbage til ikke blot for at søge oplysninger om Johannes Jørgensens ungdom sdigtning, m en ogsaa for at hente besked om de m ange frem m ede og danske skrib en ter, der indgaar i det aandshistoriske værk. Den til denne oversigt tildelte plads m uliggør i aar kun en opnotering af de betydeligste afhandlinger 0111 frem m ed litteratur. De siden 1945 af IREN E FRISCH FUGLSANG offentliggjorte studier over Le style de Colette (Orbis litterarum ) er nu afsluttede. Den store undersøgelse, rig paa væ rdifulde iagttagelser, en sproglig billedbog, der er mere ægte end de danske oversæ ttelsers omslag, udnytter kritisk vurderende den stilistiske analyse til fo rfatterk arak teristik. PAUL V. RUBOW vurderer Shakespeare's sonnets (Orbis litterarum ) med udgangspunkt i den fam øse tilegnelse, som sam m enholdes med tidens andre dedikationer, renæ ssancens digtervaner, udgaverne og tekstens tale, h v o r ved disse digle m ister deres autobiografiske karak ter, m en ikke deres p e r sonlige tone. N. BØGHOLM undersøger i The Hamlet IJrama (Orbis litterarum ) fo r holdet til kilderne, overensstem m elser og afvigelser mellem Shakespeares dram a og Der bestrafte B ruderm ord, de stæ rkt varierende tekster i de æ ldste udgaver, kvartudgaverne 1603 og 1604 og folioudgaven. B erørt b liver ogsaa karaktertegningen og det evige spørgsm aal 0111 H am lets alder, som m an næ ppe faar svar paa ved sproglige undersøgelser eller ved en klippefast tro paa digterens nøjeregnende om hyggelighed. ANNE FR IIS h a r udsendt en studie Katherine Mansfield Life and Stories (E jnar M unksgaard), en næ nsom t berettet biografi m ed sm ukke prøver paa den i en ond tid forunderligt sjæ lfulde og i lidelserne ukueligt livselskende fo rfatterind es dagbogsoptegnelser og breve, og en lille introduction i fo r fatterskabet, der ikke knuger ved sit om fang m en fængsler ved den indre rigdom, som Anne F riis bidrager til at afdække. Textgeschichtlische Beitråge zu W ielands kom ischen Erzåhlungen (Orbis litterarum ) af AAGE KABELL udnytter et m orsom t fund i Det kongelige Bibliotek. Adelbert Stifter (U niversitetsforlaget i Aarhus. Nyt nordisk Forlag) af ERIK LUNDING er første bind af Studien zur K unst und Existenz og er forsynet m ed et tillæg: K ierkegaard und die existentielle Litteraturw issenschaft sam t et lofte om i et kom m ende bind nøjere at bestem m e det saa flertydige og m egetsigende ord E insam keit. TOM KRISTENSENS Mellem Krigene (Gyldendal), artikler og kronikker udvalgt af Regin H øjberg-pedersen, er up rak tisk vægtig i bogstavelig fo r

13 324 SECTION CRITIQUE stand, tungtvejende ved sil indhold. Tredive aars dansk, europæ isk og am e rik ansk lyrik og ro m an litte ra tu r om tales her af en m edvidende og m edskyldig: Sigurd Iloel, Olaf Bull, Joyce, H em ingway, W illiam F aulkner, Steinbeck, T. S. Eliot, ekspressionistiske lyrikere, psykoanalytiske prosaister, sociale ro m an forfattere, associationsteknikere, haardkogte, der p ræ senteres, indføres og senere lem pes ud. De fleste stykker er bestem t af avisens stram m e ram m er, nogle h ar h aft tidsskriftets eller fortalens m uligheder for bredere frem stilling. Man bem æ rker i m angfoldigheden Joyce-afhandlingen med det ærlige forsøg paa at vejlede læ serne saadanne gives i forstaaelsen af den labyrintiske U lysses, karakteristikken af den passatiske H arry M artinson, af Tom K ristensen døbt den fribaarne fyrbøder, de 30 sider om en nu glemt engelsk skribent, II. 1). Law rence, som m an ru n d t om i E uropa, D an m ark iberegnet, ved en fatal m isforstaaelse en overgang troede havde m ere end lokal betydning. K ronikken om T. S. Eliot er fra m aj 1933; det er ikke første gang, Eliot om tales her i landet, m en det er nok væ rd at lægge m æ rke til, at en af hans danske oversæ ttere tidligt h a r syslet m ed at dechiflrere den citatstæ rkes kryptografi. Tom K ristensen er paa vagt m od simili og m erkantil forfladigelse af det, der h ar væ ret grum alvor. Man læse M oderne R om antik i anledning af Dow P o rtb u ry s Egypt L an e : H ans Rom an bliver farlig, fordi den uden at ville karikere afslører de rom antiske T ræ k i vor Tids P ionerkunst: at vi trods al vor E fterkrigstids Kynism e ogsaa er forfalden til en Poséren, der i E ftertidens Øjne vil kom m e til at tage sig lige saa overfladisk og paataget ud som den sm ukke L ord Byrøns H eltedyrkelse for hundrede Aar siden... Det, der h ar oprevet os mest, er der nu ved at gaa R om antik og derm ed F o rløjethed i. K ritikeren er sundt m istroisk overfor litteræ r bokserberøm melse, han sam ler overvejende sin interesse om de bøger, som han h ar a n set for nødvendige i de 30 aars skiftende situationer. H ans essay-sam ling er ogsaa derved et stykke aandsliistorie. Nødvendige bøger, det vil sige bøger, hvori m an m øder Sm erten og H aardheden, som er i al S andhed, eller sagt m ed sam lingens sidste ord, der accentuerer det artistiske krav:... et Værk skal fyldes m ed Livshunger og m ed E rfaring og sam tidig snøres inde af den Lov, at m an skal finde det eneste ene Ord, der tæ t om slutter Oplevelsen. Kun det præcise Ord gør et K unstvæ rk levende. Til fortolkning af Tom K ristensens eget fo rfatterskab gives der jo i dette kritiske væ rk bidrag ved registrering af forskydninger i hans interesser og litteræ re ønsker og direkte ved de passager, hvor han placerer sig i tidens digtning: Den unge L yrik og dens K rise (1925), og ved glim t fra senere tider.

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Regional Udvikling. Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet

Regional Udvikling. Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet Regional Udvikling Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. - Kommissorium for kattegatkomitéen - Medlemmer af kattegatkomitéen - Pjece om Kattegatforbindelsen - Statements for en fast

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling O lof Palm es Allé 15 8200 Århus N 1 R esultatdokum entation

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

KVI NDER I MALERFAGET

KVI NDER I MALERFAGET KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V

Læs mere

THØGER LARSEN VAGN R IIS A G E R

THØGER LARSEN VAGN R IIS A G E R THØGER LARSEN AF VAGN R IIS A G E R Chr. N. B rodersen: T høger L arsen. E n M onografi I. (Gyldendal 1942). Chr. N. B rodersen: T høger L arsen. M anuskripter. (E jnar M unksgaard 1941). Et straalende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r

Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r P e rs o n lig e o p ly s n in g e r T illid s re p ræ s e n ta n t M edlem sorganisation CPR- nr. eller m edlem s num m er Fulde navn Gade/vej

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

270 Arne Ungermann som Illustrator. lu I i 'IUlli / / I i 1 i i ' mi in. nni U!' i. '^Hii ' 1/1 il. ' j 'i 1 ^/ 1'

270 Arne Ungermann som Illustrator. lu I i 'IUlli / / I i 1 i i ' mi in. nni U!' i. '^Hii ' 1/1 il. ' j 'i 1 ^/ 1' 270 Arne Ungermann som Illustrator i lu I i 'IUlli / / I i 1 i i ' mi in nni U!' i '^Hii ' 1/1 il ' j 'i 1 ^/ 1' Ungermann: Illustration fra ^Dekcmeron* Lidt om ARNE UNGERMANN SOM ILLUSTRATOR Tegneren

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Jens Kristiansen Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene 1) Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 F o ro rd... 13 In

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:

Læs mere

R egional U dvikling

R egional U dvikling Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende JO Bm idt [1. m aj2009 30. juni 2012] Journalnum m er:1-33-76-22-20-08 Kontraktens parter Region: Region M idtjylland(r M ) Regional U

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Combo Crunch. fitnessfaq.info

Combo Crunch. fitnessfaq.info Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK «s v m DET KONGELIGE BIBLIOTEK 1300185044 ' X - j - - f r - * - - % J ' r J. J, ' f'j. : > % ; " ' ; ; ' ' %*** *&_ r - tf C- :». : r L r, A. f ' **v A v S k a. -.. C * '. >. Prlis-Gourant for velmlfort

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Vedr. gebyr for erhvervsaffald

Vedr. gebyr for erhvervsaffald 0 9-0 2-2 0 1 1 Vedr. gebyr for erhvervsaffald Ved brev af 30. november 2010 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Hovedstaden i anledning af, at Frederiksberg Kommune den 26. november 2010

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 6. juni 2000 Side 1 af 6 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Tirsdag den 6. juni 2000 kl. 16.30 i mødelokale nr. 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

J.P. Jacobsen og kunsten

J.P. Jacobsen og kunsten J.P. Jacobsen og kunsten Faaborg Museum Aarhus Universitetsforlag J.P. Jacobsen og kunsten Tak for støtte til bogen og udstillingen J.P. Jacobsen og kunsten: 15. Juni Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirsten og Ebbe Moltzen Strandgade 12, 3300 Frederiksv ærk:

Kirsten og Ebbe Moltzen Strandgade 12, 3300 Frederiksv ærk: Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Sendt pr. e-post 21-10- 2 0 1 4 Kirsten og Ebbe Moltzen Strandgade 12, 3300 Frederiksv ærk: T i l s y n e t Jeres henvendelse vedrørende Halsnæs Kommune

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere