Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme"

Transkript

1 203 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen Abstract Personal Contact and Reduction of Prejudice Among Ethnic Minority Members. This article examines the intergroup contact hypothesis among ethnic minority members. According to this hypothesis, contact with majority members makes ethnic minority members from both Muslim and non-muslim countries less prejudiced toward the majority population. This hypothesis is tested using a Danish representative national sample among different ethnic minority groups fielded in 2006 (N = 3,462). The intergroup contact hypothesis finds empirical support as intergroup contact reduces prejudice toward Danish majority members among various ethnic minority groups. More generally, analyses show that intergroup contact improves ethnic minority members attitudes toward the majority, although ethnic-cultural background is rather strongly conducive to prejudice toward majority members. Møntet på den danske indvandrerdebat spurgte en samfundsforsker nogle år tilbage, om vi er ved at vænne os til dem (Togeby 1997). I skandinavisk sammenhæng har forbløffende få imidlertid rejst spørgsmålet, om de har vænnet sig til os. Spørgsmålet står dog ikke helt ubesvaret hen blandt internationale fagfolk, som interesserer sig for etniske minoritetsmedlemmers syn på majoritetsbefolkningen. Således udkom for nogle år siden en prisbelønnet undersøgelse af etniske minoritetsmedlemmers holdninger til majoritetsbefolkningen i Holland (Sniderman & Hagendoorn 2007). Den konkluderede, at især minoritetsmedlemmer fra muslimske lande gennemgående er fordomsfulde over for majoritetsbefolkningen. Personer fra muslimske lande er naturligvis særligt interessante, fordi de udgør den største religiøse minoritetsgruppe blandt indvandrere i Europa og Skandinavien (de Regt 2015). På den ene side udmærker den hollandske undersøgelse sig ved at fremhæve betydningen af etniske minoriteters kulturelt bestemte fordomme over for majoritetsbefolkningen. Undersøgelser med den synsvinkel er nødvendige for at belyse det multietniske samfunds beskaffenhed, eftersom majoritetsmedlemmers fordomme vanskeligt kan forstås uafhængigt af de negative reaktioner, som måtte forekomme blandt de største etniske minoritetsgrupper. På den anden side tydeliggør undersøgelsen samtidig Jens Peter Frølund Thomsen och Arzoo Rafiqi är verksamma vid Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. E-post: Statsvetenskaplig tidskrift Årgång / 2

2 204 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen en svaghed, som kan være forbundet med en stærk fremhævelse af kulturelle skels negative indvirkning: Svagheden er et ufuldstændigt billede, hvori faktorer, som måtte være i stand til at afkræfte etniske minoriteters fordomme, overses. Således belyste den hollandske undersøgelse da heller ikke, om fordomme blandt etniske minoritetsmedlemmer fra muslimske lande svækkes af personlig kontakt med majoritetsmedlemmer. Heri er der intet usædvanligt, idet undersøgelser af den personlige kontakts betydning for etniske minoriteters syn på majoritetsbefolkningen er sjældne (jf. Binder et al. 2009; Tropp 2007; Tropp & Pettigrew 2005). Fagfolk har navnlig interesseret sig for majoritetsbefolkningens holdninger til etniske minoriteter, både i internationale og danske undersøgelser (jf. Albrekt Larsen et al. 2013; Blum 1986; Gaasholt & Togeby 1995; Gundelach 1992; Körmendi 1986; Nannestad 1999; Thomsen 2006; Togeby 2004b). En undtagelse er Gundelach (2009), som konkluderede, at etniske minoritetsmedlemmer i et vist omfang er mindre sekulariserede end etniske danskere. En anden undtagelse er Dinesen (2011), som fandt, at kontakt i folkeskolen med etniske danskere ikke gør indvandrerbørn mere tillidsfulde. Hvorvidt kontakt med etniske danskere svækker (voksne) etniske minoritetsmedlemmers negative fordomme over for majoritetsbefolkningen, er dog aldrig blevet undersøgt. Spørgsmålet er tilsyneladende heller ikke blevet undersøgt i de øvrige skandinaviske lande, så vidt vi har kunnet konstatere. For at udbedre fagfeltets forsømmelser undersøger denne artikel derfor kontakthypotesen i sin klassiske skikkelse, det vil sige med vægt på tæt samvær og fordomme. Hypotesen påstår, at kontakt med majoritetsmedlemmer gør etniske minoritetsmedlemmer mindre fordomsfulde uanset deres specifikke kulturelle baggrund. Vores hovedpåstand er, at en bekræftelse af kontakthypotesen reducerer kulturelle forklaringers rækkevidde. Såfremt kontakteffekter forekommer, udgør kulturel baggrund ikke en fyldestgørende forklaring på fordomme blandt etniske minoriteter fra muslimske lande. Fordomme over for majoritetsmedlemmer blandt etniske minoritetsmedlemmer næres således også af den isolation, som er forbundet med fravær af gensidig kontakt. Empirisk støtte til kontakthypotesen ses derfor som udtryk for, at etniske minoritetsmedlemmer fra muslimske lande vænner sig til majoritetsmedlemmerne, selv om de har en anden kulturel baggrund. Manglende belæg for kontakthypotesen underbygger derimod påstanden om, at fordomme blandt etniske minoriteter fra muslimske lande er altovervejende kulturelt bestemte. Kontakthypotesen efterprøves på baggrund af en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt forskellige grupper af indvandrere fra 2006 (N = 3.462).

3 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 205 Fordomme som kulturelt værn I årevis har politologer og socialpsykologer haft et forholdsvis ensidigt syn på forholdet mellem etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen (Binder et al. 2009). De fleste har set majoritetsbefolkningens medlemmer som de fordomsfulde, mens etniske minoriteter har fået tildelt offerrollen. En sådan rollefordeling er der dog på ingen måde overraskende, hverken demokratisk eller historisk betragtet. Få vil bestride, at målestokken for demokratiets velbefindende især angår, om flertallet opfører sig anstændigt over for mindretallet; og historisk betragtet har majoritetsmedlemmer ofte haft vanskeligt ved at beherske deres modvilje over for etniske mindretal. Det ensidige syn er alligevel uheldigt, hvis det samtidig forudsætter, at fordomme over for majoritetsbefolkningen ikke findes blandt etniske mindretal. Det er under alle omstændigheder Sniderman og Hagendoorns (2007: 27) opfattelse i deres undersøgelse. Og umiddelbart synes virkeligheden tilmed at være på deres side. Deres datamateriale viste, at mange (hollandske) muslimer har den opfattelse, at vesteuropæisk kultur ikke kan berige islam i nogen henseender. Et almindeligt synspunkt var dernæst, at vesteuropæere er respektløse over for muslimsk kultur (Sniderman & Hagendoorn 2007: 24 29). Ifølge Sniderman og Hagendoorn (2007: 26) udtrykker disse meningstilkendegivelser både kulturelle værdisammenstød og fordomme. På underforstået vis benytter Sniderman og Hagendoorn en gængs definition af fordomme, som forbindes med Emory Bogardus begreb social distance, der vedrører menneskelige reaktioner over for personer, man ikke bryder sig om (Wark & Galliher 2007; Weaver 2008). Ved afstand (på engelsk: social distance ) forstås et kategorisk ønske om ikke at omgås bestemte mennesker på grund af deres hudfarve, religion, kulturelle sædvaner eller politiske anskuelser i øvrigt. Pettigrew og Meertens (1995) fremhæver i forlængelse heraf, at social distance derfor omfatter den slags fordomme, hvis kategorisk afvisende budskab er åbenbart for enhver (på engelsk kaldet: blatant prejudice ). Fordomme i den betydning ledsages almindeligvis af ængstelse og antipati, som tilmed er indbyrdes forbundne (Sniderman & Hagendoorn 2007: 60; Pettigrew & Meertens 1995). Det fordomsfulde minoritetsmedlem bryder sig ikke om at omgås etniske danskere, fordi hun finder dem faretruende. Samtidig næres ængstelsen af, at hun ikke har større sympati for danske majoritetsmedlemmer. Fordomme og deres iboende negative følelser findes i den menneskelige bevidstheds dybere lag, hvorfor de oftest har vidtrækkende adfærdsmæssige konsekvenser eksempelvis i form af etniske minoritetsmedlemmer, som bevidst isolerer sig selv og deres familie fra det øvrige samfund for at beskytte deres egen subkulturelle livsform.

4 206 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen Men svækkes fordomme af kontakt? Sniderman og Hagendoorn (2007: 26) konkluderer, at etniske minoriteter fra muslimske lande er lige så fordomsfulde som majoritetsmedlemmer, hvorfor indvandring til de fleste samfund i den europæiske kulturkreds har skabt en indre kulturel konflikt. I ret betydelig grad ligner deres konklusion til forveksling Huntingtons (1993) bredere påstand om civilisationernes kultursammenstød. Det er imidlertid videnskabeligt uafklaret, om kultursammenstødet udgør et uforanderligt vilkår, eller om der findes mekanismer, som gør modsætningerne mindre skarpe. Hvad angår den sidste mulighed, rummer Sniderman og Hagendoorns (2007) undersøgelse en iøjnefaldende svaghed: Spørgsmålet om, hvorvidt personlig kontakt med majoritetsmedlemmer gør etniske minoritetsmedlemmer mindre fordomsfulde over for majoritetsbefolkningen, drøftes på intet tidspunkt. Vi kan derfor ikke vide, hvad forfatterne mener om kontakthypotesens videnskabelige relevans, men dens konsekvente udeladelse har i alle tilfælde principiel betydning for vurderingen af kulturforklaringers rækkevidde. I kraft af udeladelsen forudsætter forfatterne bevidst eller ubevidst at etnisk-kulturelle forskelle udgør den altdominerende årsag til etniske minoriteters fordomme, herunder at fordomme ikke svækkes af de kulturbærende gruppers omgang med hinanden (jf. Sniderman & Hagendoorn 2007: 26). Med det udgangspunkt er den socialpsykologiske kontakthypotese naturligvis gjort overflødig. Kontakthypotesen er alligevel relevant, selv om den ikke passer ind i en kulturorienteret konfliktfortælling, og dens rigtighed er i sagens natur et empirisk spørgsmål, som besvares senere. I første omgang drejer det sig om kontakthypotesens teoretiske ræsonnement, som vedrører mulighederne for, at minoritetsmedlemmers fordomme over for majoritetsmedlemmer kan svækkes. Hypotesen er efterhånden veldokumenteret (især blandt majoritetsmedlemmer), og med sit fokus på fordomme er den nyttig, hvad angår en dybere forståelse af interkulturelle konflikters beskaffenhed (Allport [1954] 1979; Pettigrew & Tropp 2006). Teoriens traditionelle fokus er ligeledes på fordomme, herunder social distance. Ud fra kontakthypotesens synsvinkel har kulturelt bestemte fordomme to sider. Dels er det naturligt for etniske minoritetsmedlemmer at se de fleste majoritetsmedlemmer som repræsentanter for de kulturelle værdier, som de finder frastødende. Dels rummer samme syn en indlysende fejlslutning derved, at der skabes et for negativt generaliserende billede af det typiske majoritetsmedlem (jf. Miller 2002). Den overgeneraliserende tilbøjelighed forstærkes formodentlig af, at etniske minoritetsmedlemmer ofte er mere fordomsfulde over for majoritetsmedlemmer end omvendt, fordi de føler sig marginaliserede (Binder et al. 2009). Personlig kontakt blandt etniske minoritetsmedlemmer svækker derfor sandsynligvis fordomme over for majoritetsmedlemmer, fordi de i udgangspunktet er særlig udtalte.

5 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 207 Men hvorfor har personlig kontakt betydning? Den ene forklaring er, at kontaktsituationen rummer en kognitionsproces, hvori deltagerne får større viden om de grupper, som de ikke bryder sig om (Allport [1954] 1979; Pettigrew & Tropp 2011: 79 80). Set fra det kognitive perspektiv stimulerer kontaktsituationer deltagerne til i større eller mindre omfang at udveksle oplevelser og synspunkter (på engelsk: self-disclosure ). Kontakt øger indsigten i deltagernes opfattelser og bredere livsform. Denne indsigt formodes at svække negative fordomme, eftersom de i et eller andet omfang beror på uvidenhed. Den anden og samtidig vigtigste forklaring er, at kontaktsituationer har emotionel indvirkning på deltagerne. Socialpsykologer fremhæver navnlig to emotionelle faktorer, som indgår i en typisk og gunstig kontaktsituation. For det første mindsker kontakt den ængstelse, som de fleste oftest har ved at omgås mennesker, som de umiddelbart finder frastødende (Pettigrew & Tropp 2011: 81 82). Mindre ængstelse formodes samtidig at styrke evnen til at se mere nuanceret på de mennesker, som man føler sig utrygge ved, hvilket efterfølgende svækker fordomsfuldheden. For det andet stimulerer kontakt empatisk indlevelse, hvormed menes evnen til at sætte sig ind i andre menneskers livssituation og følelser. Empati formodes således at svække den fjendtlighed, som fordomme også rummer (jf. Batson et al. 1997; Page-Gould, Mendoza-Denton & Tropp 2008; Pettigrew 1998; Pettigrew & Tropp 2008, 2011: 82 84). Til kontakthypotesen hører samtidig nogle randbetingelser. Et herre/ slaveforhold udgør eksempelvis en kontaktsituation, som falder uden for teoriens gyldighedsområde, fordi deltagelsen ikke beror på ligeværd (på engelsk: equal status ). Teorien angår derfor kontaktsituationer, som beror på ligeværd, men også samarbejde, dialog og intimitet (Pettigrew 1998). Betingelserne understreger, at kontaktsituationer kan være mere eller mindre gunstige for ændringer i deltagernes opfattelser. Noget tyder imidlertid på, at betingelserne er særlig vigtige, når det gælder etniske minoritetsmedlemmers kontakt med majoritetsmedlemmer. Kontakteffekter er gennemgående svagere blandt etniske minoritetsgrupper end blandt majoritetsmedlemmer (Tropp & Pettigrew 2005). Der skal formentlig megen intimitet og dialog til for at modvirke etniske minoritetsmedlemmers almindelige følsomhed over for oplevelsen af forskellige former for diskrimination (jf. Tropp 2007). Sammenlagt hævder kontakthypotesen, at der i multietniske samfund også skabes harmoniske forbindelser mellem etniske minoritetsmedlemmer og majoritetsmedlemmer. I denne formodning ligger ikke en benægtelse af etnisk-kulturelle forskelles væsentlighed, da de givetvis udgør fremtidige udfordringer for de fleste europæiske samfund. I det hele taget vil få benægte, at indvandrere fra muslimske lande og vesteuropæere er kulturelt forskellige. Kontakthypotesen fremhæver snarere, at kulturelt afledte fordommes modstandsdygtighed ofte overvurderes, hvilket endvidere har betydning for den samlede opfattelse af multietniske samfunds indre konfliktniveau. I sidste ende

6 208 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen beror et samfunds sammenhængskraft blandt andet på, om kulturelt betonede fordomme svækkes, når etniske minoritetsmedlemmer opnår kontakt med majoritetsmedlemmerne. Det er sandsynligt, at nogle etniske minoritetsmedlemmer jævnligt erfarer, at kontaktede majoritetsmedlemmers imødekommenhed over for andre kulturer er større end forventet. Det samlede ræsonnement danner baggrund for artiklens hypotese, hvis påstand er, at kulturelt afledte fordomme blandt etniske minoritetsmedlemmer kan svækkes: Kontakthypotesen: Etniske minoritetsmedlemmer personer fra muslimske lande indbefattet bliver mindre fordomsfulde over for majoritetsmedlemmer, når de opnår regelmæssig kontakt med dem. Data og operationaliseringer Data for denne artikel blev indsamlet af Rambøll i perioden 27. januar til 8. juni i 2006, og stikprøven, som er baseret på CPR-udtræk, rummer i alt svarpersoner. Data blev indsamlet primært ved hjælp af telefoninterviews, men også webadgang.¹ Den samlede svarprocent for undersøgelsen blev 53,5 med en del variation på tværs af de etniske grupper, varierende fra 48 (tyrkiske førstegenerationsindvandrere) til 61 (iranske førstegenerationsindvandrere). Det er klart, at den samlede svarprocent er lavere end i tilsvarende undersøgelser afgrænset til etniske danskere, hvilket dog ikke er usædvanligt. Gundelach og Nørregård-Nielsen (2007: 15 34), som har udarbejdet undersøgelsen, fremhæver endvidere, at en vigtig forhindring var tilvejebringelse af korrekte telefonnumre på de udtrukne personer ved hjælp af TDC s database. Der var til gengæld få, som afviste at deltage, når de endelig var blevet kontaktet. Den egentlige nægterprocent er derfor lav.² Undersøgelsens svarpersoner blev fordelt på ni etniske grupper: indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, indvandrere og efterkommere fra Pakistan, indvandrere fra Vestbalkan, Iran, Vietnam, Irak og etniske danskere. Stikprøven for nærværende analyse omfatter naturligvis alene indvandrere og efterkommere. De etniske grupper blev trukket ud i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition af indvandrere, efterkommere og danskere. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i 1 Interviewene blev gennemført på flere forskellige sprog, det vil sige dansk, tyrkisk, urdu, farsi, bosnisk og vietnamesisk. De udvalgte svarpersoner havde forinden modtaget et brev med oplysninger om, at Rambøll Management ville kontakte dem telefonisk. I brevet blev også muligheden for at besvare spørgeskemaet via internettet understreget, hvilket en del benyttede sig af (13,4 procent). 2 Frafaldet rummer antagelig de mindst integrerede, mens de mest velintegrerede indvandrere er tilsvarende overrepræsenterede i den endelige stikprøve. Analyserne angår således fordomme blandt især forholdsvis velintegrerede indvandrere, hvilket sandsynligvis gør vores test konservativ.

7 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 209 Danmark. Det har således ingen betydning, om personen selv er dansk statsborger og født i Danmark. Personen betegnes som indvandrer eller efterkommer, hvis vedkommende er født i udlandet eller i Danmark. Gruppen af indvandrere omfatter alene personer i alderskategorien år, som er kommet til Danmark før den 1. juli Denne afgrænsning af indvandrergruppen blev benyttet for at få svarpersoner, som har haft erfaringer med det danske samfund i et sådant omfang, at de formåede at svare på spørgsmål om værdier, der angår det danske samfund. Gruppen af efterkommere blev imidlertid afgrænset til personer i alderskategorien år med oprindelse i Tyrkiet og Pakistan, hvor også de fleste efterkommere med denne alder har deres rødder. Der var for få efterkommere over 18 år fra de øvrige lande til, at de kunne indgå i undersøgelsen. Den øvre aldersgrænse for efterkommere blev fastsat til 34 år, da der kun er meget få efterkommere, som er ældre. Det tilstræbtes endelig at opnå cirka 500 realiserede interviews blandt hver af de ni ovennævnte etniske grupper. Det faktiske antal af realiserede interviews inden for de ni etniske grupper varierede mellem 513 (irakere) og 434 (pakistanere). Mænd var gennemgående en smule overrepræsenteret i forhold til kvinder, det vil sige, at mændenes andel blandt de ni etniske grupper varierede mellem 57,1 og 49,4 procent, mens kvindernes andel varierede mellem 50,2 og 42,9 procent. En udførlig beskrivelse af datasættet findes i Gundelach og Nørregård-Nielsen (2007: 15 34).³ Den afhængige variabel fordomme i betydningen social distance over for etniske danskere blev operationaliseret ved hjælp af følgende spørgsmål: Uanset om du har børn eller ej, vil jeg gerne vide, om du ville tillade dine børn at: 1. omgås danske venner? 2. overnatte hos en dansk kammerat? 3. have en dansk kæreste? 4. blive gift med en dansker? Svarmulighederne er: ja, altid, ja, i langt de fleste tilfælde, nej, som regel ikke, nej, aldrig. I lighed med andre undersøgelser (f.eks. Munniksma et al. 2012) angår spørgsmålene ikke direkte svarpersonen selv, men det forudindtagede syn på indvandrerbørns omgang med etniske danskere, uanset om det er vedkommendes egne børn eller ej. Disse egenskaber er til gavn for vores problemstilling på tre måder. For det første udløser stillingtagen til børns vilkår og færden almindeligvis dybtfølte og dermed ærlige reaktioner hos voksne mennesker (Fazio et al. 1982). For det andet vil der sandsynligvis være et kulturelt motiv på færde: Hvis svarpersonen mener, at hans egne eller andres børn bør undgå omgang med etniske danskere, vil det afspejle et bevidst ønske om at beskytte 3 Datamaterialet kan rekvireres fra Dansk Data Arkiv (DDA-21171).

8 210 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen gruppens kulturelle egenart, og samtidig sikre, at gruppens værdier videreføres til kommende generationer af efterkommere (jf. Oudenhoven et al. 1998). For det tredje sikrer dette måleredskabs fokus på børn (frem for svarpersonen selv), at den afhængige variabel holdes adskilt fra den uafhængige. Tidligere undersøgelser (jf. Binder et al. 2009) har set på svarpersonens egen villighed til at omgås majoritetsmedlemmer, hvilket øger risikoen for, at den uafhængige og den afhængige variabel er for indbyrdes forbundne. Dette problem er særlig prægnant i kontaktsituationer, som er baseret på frivillighed (for eksempel venskaber). Faktoranalyse (PCA) viste, at disse indikatorer for social distance integreres i en fælles underliggende variabel.⁴ De er derfor føjet sammen i et refleksivt indeks, hvis interne reliabilitet er tilfredsstillende (α = 0,737). Respondenternes manglende svar på ét af de fire spørgsmål i indekset har fået tildelt gennemsnitsværdien fra de øvrige, såfremt der forekommer gyldige svar på mindst to af de fire spørgsmål. Det samlede indeks benyttes metrisk og varierer fra 0 til 1, hvor høje værdier angiver fordomsfuldhed over for etniske danskere (gns. = 0,264; st.afv. = 0,254).⁵ Den uafhængige variabel kontakt måltes ved hjælp af følgende spørgsmål: Hvor mange af dem, du taler med regelmæssigt, er danskere? Svarmulighederne er: alle, langt de fleste, cirka halvdelen, nogle få, ingen og ved ikke. Ingen kontakt benyttes som naturlig referencekategori. Dette måleredskab rummer uundgåeligt en vis selvselektion, da det givetvis medregner frivillige venskaber. Til gengæld ved vi, at omfanget af nære venskaber mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere er forholdsvis begrænset (Togeby 2004a). Hertil kan lægges, at det benyttede måleredskab også vil indfange en række uforudsete kontaktsituationer (især i nabolaget), som derfor i ringe grad er skabt af prægivne holdninger. Målet har ydermere den kvalitet, at det ikke knytter sig eksklusivt til arbejdsmarkedet, idet mange indvandrere og efterkommere slet ikke har fast beskæftigelse. Det er derfor sandsynligt, at dette brede måleredskab indfanger en række forskellige former for kontakt med etniske danskere, det være sig i nabolaget, på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet eller i fritidsforeninger med videre. En svaghed er naturligvis stadig, at selvselektion ikke fjernes. På den anden side har meget omfattende metaanalyser (af 142 stikprøver) vist (Tropp & Pettigrew 2005), at kontakteffekter blandt etniske minoriteter forekommer i både eksperimenter og spørgeskemaundersøgelser, hvorfor det metodologiske design næppe har udslagsgivende betydning. Der er således ikke megen tvivl om, hvorvidt kontakteffekten overhovedet forekommer. Det kan derimod diskuteres, om bestemte operationaliseringer 4 Det gør de, når de analyseres for sig selv, og når de indgår i faktoranalysen sammen med de spørgsmål, der måler oplevet diskrimination (se nedenfor). Traditionel faktoranalyse giver det samme resultat og der er ikke foretaget rotation i nogen af tilfældene. 5 Fordeling på den afhængige variabel er højreskæv, eftersom mange har afrapporteret, at de ikke har fordomme over for danske majoritetsmedlemmer.

9 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 211 overvurderer kontaktens indvirkning, hvilket formentlig er tilfældet i nærværende sammenhæng. Heri ligger også, at de førnævnte betingelser for kontaktens indvirkning heller ikke bør ses som altafgørende. I litteraturen ses betingelserne som ideelle, men ikke afgørende for, om kontaktens effekt overhovedet forekommer (Pettigrew & Tropp 2011). Eksempelvis sikrer vores mål for kontakt ikke nødvendigvis såkaldt statuslighed, hvilket primært forbindes med venskaber. Venner ser almindeligvis hinanden som ligeværdige, hvorimod en sådan anerkendelse ikke nødvendigvis er forbundet med mindre intime bekendtskaber. Vores mål for kontakt sikrer strengt taget heller ikke harmonisk samarbejde om fælles mål, om end nok i et vist omfang. Således viser litteraturen da også, at de kraftigste effekter forekommer, når venskaber benyttes som måleredskab antagelig fordi det opfylder de ideelle betingelser i højere grad end andre mål (Pettigrew & Tropp 2011). Under alle omstændigheder må man formode, at vores undersøgelse af kontakthypotesen udføres på et ikke-ideelt grundlag, hvilket til gengæld indebærer en forholdsvis konservativ fremgangsmåde. I analyserne benyttes herudover 11 kontrolvariabler, hvoraf den ene er etnisk baggrund, hvormed menes etnonational oprindelse, hvor der endvidere skelnes mellem indvandrere og efterkommere i nogle tilfælde. Der er tale om i alt otte grupper: 1) tyrkisk indvandrer, 2) tyrkisk efterkommer, 3) pakistansk indvandrer, 4) pakistansk efterkommer, 5) vestbalkansk indvandrer, 6) irakisk indvandrer, 7) iransk indvandrer og 8) vietnamesisk indvandrer. Gruppen af vietnamesiske indvandrere benyttes som referencekategori, eftersom denne gruppe ikke har tilknytning til et land med muslimsk kultur. Vi fremhæver særligt denne indikator, da den i sig selv kan informere om, hvorvidt etniske minoriteters fordomme har et kulturelt præg, som kultursammenstødstesen forudsiger. For yderligere at reducere risikoen for spuriøsitet, hvad angår sammenhængen mellem kontakt og etniske minoriteters fordomme, medtages ti kontrolvariabler: køn, religiøs trosopfattelse, hvor der sondres mellem otte grupper: 1) romersk-katolsk, 2) protestant, 3) ortodoks kristen, 4) muslim, 5) buddhist, 6) ikke religiøs, 7) andet og 8) ateist (muslim benyttes som referencekategori), alder, uddannelse (student eller ej), arbejdsmarkedsposition, bruttohusstandsindkomst, andel etniske minoriteter i boligområdet, selvrapporteret tilknytning til Danmark, graden af religiøsitet og endelig oplevet diskrimination.⁶ Oplevet diskrimination måltes ved hjælp af fire spørgsmål, som vedrører: Hvor ofte har du inden for det sidste halve år følt dig diskrimineret i Danmark på grund af din etniske oprindelse af politiet, i et offentligt transportmiddel, på gaden eller i banken? Faktoranalyse (PCA) viste, at spørgsmålene integreres i en fælles underliggende variabel, hvorfor de er føjet sammen i et refleksivt indeks, 6 Religiøsitet måles ved hjælp af følgende spørgsmål: Uanset om du går i kirke/moské/ tempel/ synagoge eller ej, vil du da mene, at du er: 1) et meget religiøst menneske, 2) et religiøst menneske, 3) et ikke særlig religiøst menneske og 4) slet ikke et religiøst menneske?.

10 212 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen hvis reliabilitet er tilfredsstillende (α = 0,791).⁷ Respondenter, som havde manglende svar på ét af de fire spørgsmål i indekset, tildeltes en gennemsnitsværdi fra de øvrige spørgsmål, såfremt der var afgivet gyldige svar på mindst to af de fire spørgsmål. Det samlede indeks anvendes metrisk og varierer fra 0 til 1, hvor høje værdier udtrykker udpræget oplevelse af diskrimination (gns. = 0,103; st.afv. = 0,171). Det er endelig værd at fremhæve et kendetegn ved de benyttede datas kontekst, som har metodisk betydning. Data blev indsamlet, mens det danske samfund gennemløb den alvorligste konflikt nogensinde på det indvandrerpolitiske område den såkaldte Muhammed-krise udløst af Jyllands-Postens karikaturtegninger. I betragtning af, at langt hovedparten af danske indvandrere er enten troende muslimer eller fra et muslimsk land, er kortene derfor næppe pakket til fordel for kontakthypotesens forudsigelse. Empiriske resultater Tabel 1 viser de empiriske resultater, hvor vi i første omgang ser på de resultater, som vedrører påstanden om kultursammenstød (model 1), og dernæst kommenteres belægget for kontakthypotesen (model 2). Model 1 viser, at etnisk baggrund er klart forbundet med fordomme over for danskere med visse forskelle større end 25 skalapoint. Mønstret er forholdsvis entydigt, idet de fleste personer, som har etnisk oprindelse i et muslimsk land, er mere fordomsfulde over for etniske danskere end personer, som kommer fra Vietnam, altså et ikke-muslimsk land. Der er dog undtagelser fra dette mønster, hvilket især gælder iranske indvandrere: Denne gruppe er ikke mere fordomsfuld over for etniske danskere end vietnamesere det er ret beset den eneste gruppe, hvor fortegnet er negativt. Det kan skyldes, at hovedparten af de iranske indvandrere er mere sekulære, muligvis fordi de er kommet til Danmark som politiske flygtninge og derfor føler sig i direkte opposition til præstestyret i deres oprindelige hjemland. Denne fortolkning er dog ikke selvindlysende, idet mange irakere også er kommet til Danmark som politiske flygtninge desuagtet er de langt mere fordomsfulde over for etniske danskere end vietnamesere. Indvandrere fra vestbalkan falder ligeledes i øjnene, eftersom effekten her er svag, men det skyldes hovedsagligt, at vestbalkan er en regionsbetegnelse og derfor uensartet i religiøs-kulturel henseende. Albanien er det eneste officielle muslimske land i Europa, om end der findes en hel del muslimer i Bosnien. Men herudover er der blandt indvandrere fra vestbalkan også andre religiøse retninger (romerskkatolsk og ortodoks-kristen). Den meget svage effekt skyldes derfor, at gruppen fra vestbalkan (i lighed med gruppen af iranere) er mere forskelligartet end de øvrige grupper. 7 Det gør de alene og sammen med spørgsmålene for fordomme (se ovenfor).

11 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 213 Tabel 1. Effekten af kontakt på etniske minoriteters fordomme over for danskere (ustandardiserede OLS-regressionskoefficienter) Model 1 Model 2 Etnisk baggrund F-test *** *** Tyrkisk indvandrer 0,289*** (0,015) 0,183*** (0,024) Tyrkisk efterkommer 0,233*** (0,014) 0,129*** (0,023) Pakistansk indvandrer 0,267*** (0,016) 0,148*** (0,023) Pakistansk efterkommer 0,196*** (0,015) 0,096*** (0,024) Vestbalkansk indvandrer 0,043** (0,015) 0,015 (0,022) Irakisk indvandrer 0,269*** (0,016) 0,182*** (0,023) Iransk indvandrer -0,013 (0,015) -0,011 (0,024) Kontakt med danskere F-test *** Alle -0,154*** (0,030) Langt de fleste -0,149*** (0,022) Halvdelen -0,141*** (0,022) Nogle få -0,063*** (0,021) Religion F-test *** Romersk-katolsk -0,105*** (0,020) Protestant -0,110** (0,037) Ortodoks-kristen -0,109*** (0,026) Ateist -0,147 (0,034) Buddhist -0,111*** (0,026) Ikke religiøs -0,065** (0,021) Andet -0,060 (0,029) Religiøsitet F-test *** Meget religiøs 0,184*** (0,020) Religiøs 0,124*** (0,015) Ikke særlig religiøs 0,030 (0,015) Uoplyst 0,085** (0,032) Køn 0,028*** (0,007) Alder F-test ns år 0,009 (0,012) år 0,006 (0,009)

12 214 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen Model 1 Model 2 Uddannelse -0,011 (0,008) Arbejdsmarkedsposition F-test ns Selvstændig -0,036 (0,018) Ansat -0,009 (0,010) Studerende 0,001 (0,013) Husstandens indkomst F-test ns Lav -0,022 (0,010) Mellem -0,021* (0,010) Høj -0,006 (0,014) Etniske minoriteter i boligområdet F-test ns >60 % 0,003 (0,011) % 0,001 (0,010) % 0,015 (0,009) Tilknytning til DK F-test *** Meget stærk -0,108*** (0,021) Stærk -0,068*** (0,020) Svag -0,042* (0,022) Oplevet diskrimination 0,030 (0,021) Konstant 0,106*** (0,012) 0,301*** (0,038) R 2 (justeret) 0,221 0,352 N= Note: ***, **, *: p< 0,001; 0,01; 0,05 (tosidet t-test). Ustandardiserede koefficienter med standardfejl i parentes. Referencekategorier: etnisk baggrund = vietnamesisk indvandrer; kontakt med danskere = ingen; religion = muslim; religiøsitet = slet ikke religiøs; køn = mand; alder = år; uddannelse = har ikke gennemført gymnasial uddannelse; arbejdsmarkedsposition = står midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet; indkomst = meget høj; etniske minoriteter i boligområde = <10 procent; tilknytning til DK = ingen. Vi kender ikke hele forklaringen på, at etniske minoritetsmedlemmer fra Iran og vestbalkan afviger fra det øvrige mønster, men resultaterne tydeliggør den principielle pointe, at den etniske minoritetsgruppe som en helhed betragtet ikke udviser et fuldstændig ensartet reaktionsmønster. Dette mønster understreger, at Sniderman og Hagendoorns (2007) fremhævelse af to

13 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 215 etniske grupper blandt mange kan føre til konklusioner angående kulturtræks betydning, som ikke er fuldt ud retvisende. Hertil kan lægges, at efterkommere blandt tyrkere og pakistanere tilsyneladende er lidt mindre fordomsfulde end de først tilkomne generationer, hvilket muligvis antyder, at kulturelle modsætninger mellem etniske minoritetsmedlemmer og majoritetsbefolkningen bliver mindre skarpe, efterhånden som tiden går.⁸ Konklusionen er dog alligevel forholdsvis klar. Der er belæg for påstanden om, at nogle etniske minoritetsmedlemmer fra muslimske lande er markant mere fordomsfulde over for etniske danskere end minoritetsmedlemmer fra andre kulturkredse, især forbundet med det asiatiske område. Men dette resultat er ikke i sig selv afgørende for vores problemstilling. I vores udlægning er det centrale, hvorvidt kulturelle baggrundsfaktorer har altdominerende betydning i forhold til faktorer, som måtte svække etniske minoriteters fordomme. Hvis noget sådant er tilfældet, bør effekten af personlig kontakt blandt etniske minoritetsmedlemmer således helt forsvinde, når der kontrolleres for etnisk baggrund. Det er naturligvis et empirisk spørgsmål, som undersøges i model 2, hvori den personlige kontakts kontrollerede effekt vises. Det kan givetvis diskuteres, om fremgangsmåden er for restriktiv i kraft af kontrollen for tilknytning til Danmark og oplevet diskrimination. Det er ikke utænkeligt, at personlig kontakt medfører stærkere tilknytning til Danmark og samtidig mindre oplevelse af diskrimination og at disse variabler efterfølgende svækker eksisterende fordomme. I så fald undervurderes kontaktens betydning. På den anden side kan det ikke udelukkes, at tilknytning til Danmark og oplevelse af diskrimination både påvirker viljen til kontakt og eksisterende fordomme: De indvandrere, der ikke føler sig knyttet til Danmark, kunne tænkes at undgå kontakt og samtidig nære stærke fordomme. Noget tilsvarende gælder indflydelsen fra oplevet diskrimination jo stærkere denne oplevelse er, desto svagere kunne ønsket om kontakt være, og desto stærkere kunne fordommene være over for dem, der diskriminerer. Ud fra en metodisk-konservativ betragtning finder vi det derfor mest betryggende at kontrollere for begge disse variabler i en samlet model, hvori kontakten også indgår.⁹ Hvad angår det statistiske resultat, er der tale om en negativ, statistisk signifikant effekt af personlig kontakt på fordomme. Det betyder substantielt, at etniske minoritetsmedlemmer, som er i kontakt med etniske danskere, er mindre fordomsfulde over for etniske danskere end de etniske minoritetsmedlemmer, 8 Forskellene er statistisk signifikante ifølge Bonferroni-testen (p<0,01). 9 Under alle omstændigheder viser supplerende analyser, at kontakteffekten kun øges marginalt, når der ikke kontrolleres for oplevet diskrimination og tilknytning til Danmark. Om de er med eller ej, ændrer derfor ikke på artiklens konklusioner.

14 216 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen der ikke har en sådan kontakt.¹⁰ Det fremgår tilmed, at kontakteffekten er monoton hen over de fire effektkategorier: Når kontaktintensiteten øges, forstærkes den fordomsreducerende effekt nogenlunde jævnt i takt hermed. Der forekommer endvidere signifikante effekter af selv de mindst intensive kontaktsituationer. Effekten af kontakt må ligeledes karakteriseres som så stærk, at den også er substantielt interessant, eftersom forskellen mellem den mest intense kontaktkategori og kategorien ingen kontakt (som er referencekategorien) er på godt 15 skalapoint. Men den stærke effekt er ikke kun forbundet med den mest intense kontakt, idet lidt svagere kontakt afstedkommer en effekt på knap 15 skalapoint i forhold til referencekategorien. Der er derfor på ingen måde tale om, at kontrol for etnisk baggrund vasker kontakteffekten ud. Supplerende analyser (ikke afrapporteret) viser samtidig, at der er en meget svag interaktionseffekt mellem kontakt og de to kulturelle indikatorer (etnisk baggrund og religiøs trosopfattelse). Interaktionsanalysen fortæller, at kontaktens betydning er tilnærmelsesvis den samme inden for alle etniske grupper. Den fortæller endvidere, at kontaktens fordomsreducerende effekt er en anelse kraftigere blandt etniske minoritetsmedlemmer med muslimsk trosopfattelse. Under alle omstændigheder er det således klart, at kontakteffekten forekommer på en næsten ensartet måde inden for alle etnisk-religiøse grupper. Den forholdsvis stærke kontakteffekt blandt etniske minoriteter er yderligere bemærkelsesværdig i lyset af et spørgsmål, som den internationale faglitteratur har interesseret sig for. I en omfattende metaanalyse fremhæver Tropp og Pettigrew (2005), at der desværre findes beskeden empirisk viden om, hvorvidt oplevelsen af diskrimination hæmmer eller eventuelt helt eliminerer kontakteffekten blandt etniske minoriteter. I vores tilfælde viser supplerende analyser imidlertid, at kontakteffekten blandt etniske minoritetsmedlemmer i Danmark ikke betinges af oplevelsen af diskrimination. Samlet har de empiriske analyser sandsynliggjort, at kontakteffekten forekommer uafhængigt af de øvrige variablers indvirkning, hvilket indebærer en klar bekræftelse af kontakthypotesen. Det hører dog med i billedet, at effekten af etnisk baggrund er stærkere end kontakteffekten, når der ses på regressionskoefficienterne og især R 2 i model 1 (0,221) og model 2 (0,352). Etnisk baggrund har betydelig selvstændig forklaringskraft. Vi diskuterer nedenfor, hvad dette indebærer. 10 Udførelse af forudsætningstest, hvori studentiserede residualer plottes mod centrerede leverageværdier, viser, at der ikke forekommer ekstremt indflydelsesrige observationer i de kritiske områder. Eftersom fordelingen på den afhængige variabel er højreskæv, gentog vi analyserne ved hjælp af Tobit-regression. Ved censurering af 946 observationer var resultatet, at kontakteffekterne var statistisk signifikante, havde de samme fortegn og omtrent den samme numeriske størrelse som i den afrapporterede OLS-regressionsmodel. De afrapporterede resultater er således ikke drevet af de uforholdsvis mange ikke-fordomsfulde svar.

15 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 217 Konklusioner og diskussion Sniderman og Hagendoorn (2007) undersøgte etniske minoriteters holdninger til majoritetsbefolkningen i et enkelt land Holland hvilket naturligvis rejser spørgsmålet om, hvor generaliserbare deres resultater er. Vi har undersøgt en tilsvarende problemstilling i Danmark, som i væsentlige henseender er forskellig fra Holland. Landet har en større andel af indvandrere, især fra muslimske lande. Samtidig har Holland en mere fragmenteret politisk-religiøs kultur, og endelig har landet en anden type velfærdsstat (Jensen 2011: 28 33). Ikke desto mindre støttes påstanden om kulturelt afledte fordomme i begge tilfælde. Men den kulturelt betonede konfliktlinje udgør langtfra hele billedet, hvad angår forholdet mellem etniske minoriteter og majoritetsmedlemmer. Vores undersøgelse har vist, at kontakt med majoritetsmedlemmer gør etniske minoritetsmedlemmer mindre fordomsfulde, hvilket også gælder blandt mu slimske minoriteter. Det er således tydeligt, at det multietniske samfund også rummer kulturelle tilpasningsprocesser, som især fremskyndes af interpersonelle kontaktsituationer. Rene kulturforklaringer slår derfor ikke til, såfremt hensigten er at forstå de forskelligartede dynamikker, som kendetegner multietniske samfund. Dette hovedresultat er ligeledes i overensstemmelse med det meste af den internationale forskning, idet metaanalyser konkluderer, at kontakteffekten også findes blandt etniske minoriteter, om end den tilsyneladende er svagere end blandt majoritetsmedlemmer (Tropp & Pettigrew 2005). Binder et al. (2009) fandt dog ingen kontakteffekt blandt etniske minoritetsmedlemmer, hvilket kan skyldes, at deres svarpersoner alene var skolebørn. Blandt de meget få undersøgelser, som findes, er der samtidig enighed om, at det er vanskeligere at ændre på etniske minoriteters opfattelser, eftersom deres følelse af marginalisering spiller en betydelig rolle, hvilket ikke er tilfældet blandt majoritetsmedlemmer. I praksis gør denne følelse det naturligt for mange etniske minoritetsmedlemmer at møde fordomme med fordomme. Kontaktens positive indvirkning bør dog heller ikke overvurderes. Det hænger især sammen med, at de empiriske analyser har afdækket to forskellige ting på samme tid: 1) kontakteffekten forekommer på trods af kulturelt bestemte fordomme, og 2) kulturelle faktorer afføder fordomme på trods af kontakteffektens forekomst. Spørgsmålet er derfor, om en af kontaktteoriens kritikere, den amerikanske politolog Forbes (1997), har ret i, at kontakteffekter ikke nødvendigvis udbedrer noget på det aggregerede samfundsniveau. Forbes (1997) argumenterer på et teoretisk grundlag for, at konflikter mellem etniske minoritetsgrupper og majoritetsbefolkningen meget vel kan være udbredte, selv om der forekommer positive kontakteffekter på individniveauet. Forbes fremhæver en interessant form for niveaufejlslutning, som også til dels antydes i vores analyser. Men hans egentlige påstand om kontakteffekters generelt begrænsede rækkevidde er tvivlsom. Han har ret i, at meget svage

16 218 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen kontakteffekter beroende på generelle holdningsspørgsmål vil være udtryk for, at etniske minoritetsmedlemmer ser kontaktede majoritetsmedlemmer, som undtagelser, der bekræfter reglen det vil sige reglen om, at majoritetsmedlemmer og deres værdier gennemgående er mere frastødende end tiltrækkende. Men hvis stærke kontakteffekter forekommer på individniveauet, må de også have samfundsmæssig betydning, da de udtrykker en generaliseringseffekt fra kontaktede enkeltpersoner til ukendte gruppemedlemmer (jf. Pettigrew & Tropp 2006). Vi fandt en forholdsvis stærk kontakteffekt på baggrund af en række spørgsmål, hvis generelle karakter nødvendigvis har tvunget svarpersonerne til at forholde sig til danskere i al almindelighed. Det indebærer, at kontakt også gør etniske minoritetsmedlemmer mindre fordomsfulde over for etniske danskere, som de ikke er eller aldrig har været i kontakt med. Samtidig har andre undersøgelser (Pettigrew & Tropp 2011) konkluderet, at kontakteffekten også sædvanligvis forekommer blandt etniske majoritetsmedlemmer. Det multietniske samfund rummer derfor utallige fordomme, men regelmæssig kontakt mellem dets medlemmer afkræfter tilsyneladende en del af dem. Referencer Albrekt Larsen, Christian et al., Når hudfarven forsvinder: Hvordan etnisk blandede folkeskoler skaber tillid til indvandrere, Dansk Sociologi 24(2), s Allport, Gordon W., [1954] The Nature of Prejudice. Cambridge, Mass.: Perseus Books. Batson, Daniel, Polycarpou, Marina P., Harmon-Jones, Eddie, Imhoff, Heidi J., Mitchener, Erin C., Bednar, Lori L., Klein, Tricia R. & Highberger, Lori, Empathy and Attitudes: Can Feeling for a Member of a Stigmatized Group Improve Feelings Toward the Group?, Journal of Personality and Social Psychology 72(1), s Binder, Jens et al., Does Contact Reduce Prejudice or Does Prejudice Reduce Contact? A Longitudinal Test of the Contact Hypothesis Among Majority and Minority Groups in Three European Countries, Journal of Personality and Social Psychology 96(4), s Blum, Jacques, Splinten i øjet om danskernes forhold til de fremmede. Århus: Stavnsager. de Regt, Sabrina, Islam and Democracy: The Political Culture of Muslims in Europe, s i Mattson, Ingrid, Nesbitt-Larking, Paul & Tahir, Narwaz (red), Religion and Representation: Islam and Democracy. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars Publishing. Dinesen, Peter T., Me and Jasmina Down by the Schoolyard: An Analysis of the Impact of Ethnic Diversity in School on the Trust of Schoolchildren, Social Science Research 40(2), s Fazio, Russel H., Chen, Jeaw-mei, McDonel, Elizabeth C. & Sherman, Steven J., Attitude Accessibility. Attitude-Behavior Consistency, and the Strength of the Object-Evaluation Association, Journal of Experimental Social Psychology 18(1), s

17 Personlig kontakt og svækkelse af etniske minoriteters fordomme 219 Forbes, Hugh D., Ethnic Conflict. New Haven: Yale University Press. Gaasholt, Øystein & Togeby, Lise, I syv sind. Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Århus: Politica. Gundelach, Peter, Danskernes intolerance, Dansk Sociologi 3(2), s Gundelach, Peter, Sekulariseringens mange ansigter, Dansk Sociologi 20(1), s Gundelach, Peter & Nørregård-Nielsen, Esther, Etniske gruppers værdier baggrundsrapport. København: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Findes på adressen: taenketanken_vaerdier_og_normer_baggrundsrapport.pdf Huntington, Samuel P., The Clash of Civilizations?, Foreign Affairs 72(3), s Jensen, Carsten, Velfærdsstaten. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Körmendi, Esther, Os og de andre. Danskernes holdninger til indvandrere og flygtninge. Publikation nr. 153, København: Socialforskningsinstituttet. Miller, Norman, Personalization and the Promise of Contact Theory, Journal of Social Issues 58(2), s Munniksma, Anke, Flache, Andreas, Verkuyten, Maykel & Veenstra, René, Parental Acceptance of Children s Intimate Ethnic Outgroup Relations: The Role of Culture, Status, and Family Reputation, International Journal of Intercultural Relations 36(4), s Nannestad, Peter, Solidaritetens pris. Holdninger til flygtninge og indvandrere i Danmark Århus: Aarhus Universitetsforlag. Oudenhoven, Jan P., Prins, Karin S. & Buunk, Bram P., Attitudes of Minority and Majority Members Towards Adaptation of Immigrants, European Journal of Social Psychology 28(6), s Page-Gould, Elizabeth, Mendoza-Denton, Rodolfo & Tropp, Linda R., With a Little Help From my Cross-Group Friend: Reducing Anxiety in Intergroup Contexts Through Cross-Group Friendship, Journal of Personality and Social Psychology 95(5), s Pettigrew, Thomas F., Intergroup Contact Theory, Annual Review of Psychology 49, s Pettigrew, Thomas F. & Meertens, Roel W., Subtle and Blatant Prejudice in Western Europe, European Journal of Social Psychology, 25(1), s Pettigrew, Thomas F. & Tropp, Linda R., A Meta-Analytic Test of Intergroup Contact Theory, Journal of Personality and Social Psychology 90(5), s Pettigrew, Thomas F. & Tropp, Linda R., How Does Intergroup Contact Reduce Prejudice? Meta-Analytic Test of Three Mediators, European Journal of Social Psychology 38(6), s Pettigrew, Thomas F. & Tropp, Linda R., When Groups Meet. The Dynamics of Intergroup Contact. New York: Psychology Press. Sniderman, Paul M. & Hagendoorn, Louk, When Ways of Life Collide. Princeton: Princeton University Press. Thomsen, Jens Peter F., Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk Forlag. Togeby, Lise, Er vi ved at vænne os til dem? Ændringer i danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere, , Politica 29(1), s

18 220 Arzoo Rafiqi & Jens Peter Frølund Thomsen Togeby, Lise, 2004a. Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Togeby, Lise, 2004b. Man har et standpunkt Om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Tropp, Linda R., Perceived Discrimination and Interracial Contact: Predicting Interracial Closeness among Black and White Americans, Social Psychology Quarterly 70(1), s Tropp, Linda R. & Pettigrew, Thomas F., Relationships Between Intergroup Contact and Prejudice among Minority and Majority Status Groups, Psychological Science 16(12), s Wark, Colin & Galliher, John F., Emory Bogardus and the Origins of the Social Distance Scale, American Sociology 38(4), s Weaver, Charles N., Social Distance as a Measure of Prejudice among Ethnic Groups in the United States, Journal of Applied Social Psychology 38(3), s

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark?

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Når majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer

Når majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer Arzoo Rafiqi og Jens Peter Frølund Thomsen Når majoritetsmedlemmer og etniske minoritetsmedlemmer mødes Socialpsykologer forfægter den såkaldte kontakthypotese, hvis påstand er, at majoritetsmedlemmer

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor? 1

Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor? 1 politica, 44. årg. nr. 4 2012, 505-523 Anders Engrob Birkmose og Jens Peter Frølund Thomsen Kontakt med indvandrere: Øges tolerancen og hvorfor? 1 I Europa tøver store dele af majoritetsbefolkningerne

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA MUSLIMSKE LANDE ER GLADE FOR DANMARK

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA MUSLIMSKE LANDE ER GLADE FOR DANMARK INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA MUSLIMSKE LANDE ER GLADE FOR DANMARK Indvandrere fra muslimske lande er positivt stemte overfor deres liv i Danmark. I en undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER Analyse af Surveys afleveret d. 1/12-2008 Udarbejdet af: Emil Nejstgaard Vejleder: Hans Bay Opponent: Ann Sophie Johansen Antal sider inklusiv denne forside: 21 Side 1 af 21 INDHOLD

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere