Kerneopgaven Værdier og Hverdagsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kerneopgaven Værdier og Hverdagsliv"

Transkript

1 Pilekrogens socialfaglige katalog Kerneopgaven Værdier og Hverdagsliv Metoder, aktivitets- og samværsredskaber Dette katalog tilhører:

2

3 Indholdsfortegnelse Velkommen til Pilekrogens Socialfaglige metode og redskabskatalog... 3 Kerneopgaven og værdierne... 4 Målgruppe... 4 Kerneopgaven... 4 Værdigrundlag... 5 Et helhedssyn på mennesket... 6 Den psykosociale rehabiliteringsindsats i Pilekrogen... 7 Teori... 7 Psykosocial rehabilitering... 8 Recovery... 9 Pilekrogens kulturhus Socialfaglige metoder Systemisk/narrative metoder Feedback Informed Treatment (FIT) Kommunikation Socialfaglige aktivitets- og samværsredskaber Teknologi Fysisk aktivitet Udflugter Aktiviteter i hverdagen Mødeaktivitet Traditioner... 33

4 Velkommen til Pilekrogens socialfaglige metode- og redskabskatalog Det er en stor glæde og fornøjelse, at præsentere dig for den psykosociale rehabiliteringsindsats i Pilekrogen, med dette socialfaglige metode- og redskabskatalog. Alle medarbejdere har været med til at kick starte processen med kataloget, og mange har efterfølgende kastet sig ud i den skriveproces det har været, at få systematiseret og beskrevet de mangfoldige metoder og redskaber vi har i spil i hverdagen. Kataloget gør mig både stolt og glad, da det fortæller noget vigtigt om det gode og innovative social faglige arbejde der udføres i Pilekrogen. Det viser også noget vigtigt om, at vi reflekterer og bliver klogere sammen med beboerne, i forhold til en fortsat udvikling af den rehabiliterende indsats. Målet er at kataloget bruges til inspiration og fortsat styrker mulighederne for det flotte refleksive og improviserende samarbejde, der foregår mellem medarbejdere og beboere i Pilekrogen. I kataloget finder du indledningsvis en beskrivelse af rammerne og konteksten for arbejdet i Pilekrogen. Derefter følger en beskrivelse af de udvalgte metoder vi anvender, som vi har fået undervisning i og har erfaring med at bruge. Vi træner og øver os i dem, og vil blive klogere på anvendelsen af dem i de kommende år. Dernæst en beskrivelse af de mangfoldige aktivitets- og samværsredskaber vi kan gøre brug af. I forlængelse af hver metode- og redskabsbeskrivelse er indsat en side, som skal bruges til dine egne notater og refleksioner. På denne måde skal kataloget skabe tydelighed, refleksion og dialog i anvendelsen af de metoder og redskaber der benyttes, hvordan de benyttes og med hvilken effekt for øje. At arbejde med metoder og redskaber, handler om at foretage begrundede valg, og om at være systematisk. Og først og fremmest handler det om, at arbejde på en måde, hvor man lærer af sine erfaringer og justerer den videre indsats på baggrund af dette. Det betyder at arbejdet med metoder og redskaber er at arbejde dynamisk. De redskaber og metoder der virker godt den ene dag, er dermed ikke nødvendigvis den gode indsats den næste dag. På den baggrund skal metode- og redskabs afsnittede nødvendigvis ses som dynamiske, og er derfor ikke en endegyldig facitliste for metoder og redskaber i Pilekrogen. Det er både ønskeligt og tænkeligt, at nye metoder og redskaber med tiden vil komme til, og vi vil derfor sikre, at medarbejdere og beboere, kan komme med input til katalogets videreudvikling. Dette socialfaglige katalog er tænkt som et let tilgængeligt dialogredskab til oversigt og inspiration i det daglige arbejde for de faste medarbejdere i Pilekrogen. Det er endvidere intentionen at kataloget bliver et kerneredskab i kontaktpersonsarbejdet og at det anvendes som et socialfagligt værktøj i forbindelse med udarbejdelse og evaluering af delmålene i den enkelte beboers FKO-indsatsplan. Således at det er med til at støtte op om en reel inddragelse af den enkelte beboer i valg af de socialfaglige metoder og aktivitets- og samværsredskaber, der anvendes i den individuelle psykosociale rehabiliteringspraksis. Kataloget danner sammen med Pilekrogens Personalehåndbog, Ydelsesbeskrivelser, Udviklingsplaner og Handicappolitik for Gentofte Kommune/ Social & Handicapdrift grundlaget for kvalitet og udvikling af den psykosociale rehabiliteringsindsats i Pilekrogen. Tusind tak til alle der er gået ambitiøst og produktivt til opgaven. God læselyst og god arbejdslyst! Nille Jensen 3 Side

5 Kerneopgaven og værdierne Målgruppe Pilekrogen er et højt specialiseret botilbud ( 108) for 16 psykisk syge borgere, der typisk har en skizofrenidiagnose, misbrug og dom til behandling og på baggrund af svære psykosociale problemstillinger, ikke kan bo i egen bolig eller rummes i andre boformer. Generelt har disse borgere en lav mestringsevne og har derfor et udpræget behov for individuelle psykosociale rehabiliteringsformer. Borgerne har i høj grad behov for, at medarbejderne tilbyder en bred vifte af socialfaglige metoder og redskaber, der giver muligheder for aktiviteter og samvær. Der er endvidere behov for, at medarbejderne hjælper med at skabe balance, således at den enkelte borger inkluderes og rummes med deres særegne erfaringer og livsform. Kerneopgaven I Pilekrogen stabiliserer vi en kaotisk livssituation og stopper en omfattende social deroute. Vi skaber mening, håb og mulighed for recovery og forandring. Mission At give den enkelte beboer et ståsted i tilværelsen, som modvægt til den psykiske sygdom, således at beboeren bliver i stand til at fastholde sin bolig. Vi taler om recovery som processen at lære at forholde sig til hverdagslivets udfordringer, overvinde psykosociale funktionshæmninger og leve et uafhængigt og tilfredsstillende liv i gensidigt socialt samspil. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at have egne drømme og mål, og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og mål. At den enkelte er i processen, hvor der sker læring i forhold til hverdagslivets udfordringer og overvindelse af de psykosociale funktionshæmninger. At leve et liv i gensidigt socialt samspil. Et liv der giver mening og identitet, og et ståsted i tilværelsen som modvægt til sygdommens potentielt forstyrrende tildragelser. At ingen kun er syg, eller syg hele tiden. I processen skal håbet understøttes. Der skal tilbydes en vifte af socialfaglige redskaber, hvor den enkelte kan vælge, hvad der virker bedst lige nu. Ikke to mennesker er ens og hver har sin vej til at komme sig. Der skal endvidere være fokus på at det er vigtigt at lære af andres erfaringer. At der dannes virksomme relationer mellem beboer og kontaktperson og at vi sammen bliver klogere. At FKO-indsatsplaner, kontakt og dialog mellem kontaktperson og beboer skal medvirke til, at den enkelte i en unik og individuel karakter modtager råd og vejledning, omsorg og kompenserende hjælp og støtte. At arbejdet tager udgangspunkt i at beboerne har en sindslidelse der præger deres kommunikation og adfærd. Det er ikke beboerne i Pilekrogen der skal ændre sig, så vi kan holde det ud. Det er selve det faktum at beboerne er mennesker med en sindslidelse, misbrug og alvorlige psykosociale problemstillinger, der berettiger vores ansættelse. Vi må derfor rumme beboerne og samtidig tage vare på os selv og hinanden. 4 Side

6 Værdigrundlag Valget af tilgange, redskaber og metoder i den psykosociale rehabiliterings indsats i Pilekrogen udspringer af de værdier, det menneskesyn og forståelsen af beboernes forhistorie som Pilekrogen er funderet på. Det er heraf, at katalogets titel kerneopgaven, værdierne og hverdagsliv udspringer. Pilekrogens værdigrundlag beskriver, hvordan vi går til den kerneopgave, som vi er sat i verden for at løse. Både i den langsigtede strategiske planlægning, og i dagligdagen navigerer vi ud fra værdigrundlaget, der skal være med til at vise vejen, når vi støder på svære dilemmaer. Værdier leverer dog ikke altid svar på komplekse spørgsmål, - men kan udgøre et kvalificeret grundlag for refleksion. Pilekrogens værdigrundlag består af et helhedssyn og fire begreber, der i det følgende konkretiseres. Faglighed I Pilekrogen sætter vi faglig dygtighed højt, og vi er meget fokuseret på grundighed og kvalitet. Også ordentlighed og faglig etik er i højsædet, ligesom en uformel, høflig omgang og hjælpsomhed i det daglige virke. Man skal kunne sætte sin faglighed i spil og til debat, i mødet med beboere og kolleger. I kombination med den faglige indsats, skal man have sig selv med på arbejde, således at beboerne tilbydes en relation med et autentisk menneske. Faglighed handler også i høj grad om, hvordan vi som tilbud, tilrettelægger vores indsatser og de krav vi stiller til videns basering, videns udvikling og systematik i indsatsen. Respekt Vi opfører os ordentligt og har respekt for den enkelte. Det handler om anerkendelse og samarbejde også når det er svært, ubelejligt eller ressourcekrævende. Vi arbejder i et respektfuldt miljø, hvor vi i vores adfærd og kommunikation, udviser respekt og empati - også i forhold til beboernes ret til selvbestemmelse og til at definere og løse egne problemer. Ansvar Vi udviser ansvarlighed i vores daglige arbejde, påtager os et medansvar for omsorgsforpligtigelsen, hjælp og støtte til den enkelte beboer og til det sociale fællesskab. Det er vigtigt for ledelsen at tilbyde en høj grad af fleksibilitet, så medarbejderne har mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdsdag. Her er kommunikation vigtig, da fleksibilitet handler om afstemning af forventninger fra begge sider. Når forventninger bliver kommunikeret, går tingene altid nemmere. Udvikling Vi har en innovativ kultur, hvor vi tænker anderledes og nyt i forhold til vores indsatser. Således kan vi hele tiden i samarbejde med beboerne, finde måder at arbejde på, der giver større værdi i beboernes hverdag. Vi reflekterer dagligt over den måde vi arbejder på, og har for øje, om det vi gør, fungerer optimalt. Vi er mulighedernes hus, der tilstræber improvisation for hele tiden at hjælpe beboerne med at finde nye veje for udvikling. Helhedssyn Den følgende side illustrerer Pilekrogens værdigrundlag som et forhold, der kommer til udtryk i et helhedssyn på mennesket. Ved at vi konstant, forholder os til dilemmafeltet, som et udviklingspotentiale for både beboere, medarbejdere og organisationen som helhed, tilstræber vi, at undgå, at forfalde til et halveret menneskesyn: 5 Side

7 Et helhedssyn på mennesket Mennesket som afhængigt af og Mennesket som aktivt andre og sine omgivelser selvbestemmende subjekt = Dilemmaer mellem Vores ansvar for hinanden og Respekten for det enkelte individ Et halveret menneskesyn fanger os i en flugt til et enten/eller-syn der fører til Ansvarsovertagelse Klar dig selv Formynderskab enten/eller Sin egen lykkes smed Ekspertvælde Overgreb Undladelsessynder 6 Side

8 Den psykosociale rehabiliteringsindsats i Pilekrogen Teori Ved mødet med psykisk syge menneskers måde at klare deres liv på, under andre forudsætninger end det der var muligheden tidligere, vokser der et behov frem for nye begreber, til afløsning af de traditionelle psykiatriske. Det at have en sindslidelse, er ikke at være sin sygdom. Mennesker kan ikke reduceres til at være deres symptomer eller diagnose. Mennesker søger løsninger på sine problemer, som andre måske ser som symptomer på sygdommen. Det kan være at man isolerer sig, i stedet for at leve i den usikkerhed der er forbundet med at omgås andre, eller man forbruger andre stoffer end de lægeordinerede, for at dæmpe den angst og smerte som sygdommen påfører dem. På denne baggrund fokuserer vi på problemforståelse, rehabilitering, identitet og sociale relationer. Faser Til at underbygge vores forståelse benytter vi HMS-undersøgelsen (2003), hvor sindslidelsen illustreres med 4 faser. Disse 4 faser er opdelt i en rask del, en mestringsdel en syg del: Sindslidelsens faser: FASE RASK DEL MESTRING SYG DEL 1. Tilbagetrækning Skjule sig Generthed Etablering af front-stage og back-stage De første tegn på underlige oplevelser Interfase Familie og netværk Kollaps af strategier Indlæggelse afslører back-stage 2. Tab af netværk Skam Regression Interfase Udslusning til socialpsykiatri 3. Personlig krise Vrede Stort omsorgsbehov Interfase Det socialfaglige personale skifter fra omsorgspersoner til støtte / hjælper Tilvænning til patientrolle Tilvænning til klientrolle 4. Ny identitet som specielt menneske netværk af andre sindslidende Mærkesager / særlig fascination. Tilvænning til brugergruppens subkulturer Kritisk bruger af professionel støtte. Kilde: HMS- Undersøgelsen Skjulte livsverdener. Omfattende tab af kontrol. Stemninger og indtryk, der ikke kan kontrolleres Udslusning til distriktpsykiatri Lægefaglig etablering af kontrol via medicinering. Tilvænning til bivirkninger. Det lægefaglig personale skifter rolle fra offentlig myndighed til offentlig service. Etablering af egen kontrol med medicinering Opretholdelse af egen kontrol med medicinering og eventuelle perioder med indlæggelse. Eget medicinudvalg ud fra hensyn til bivirkninger. 7 Side

9 Undersøgelsen viser at 1. fase afsluttes med, at strategierne, der opretholder en tilsyneladende normal hverdag bryder sammen. Afhængig af egne og pårørendes tidligere forestillinger om sindslidelse og psykiatri, vil den pludselige stempling af ens tilstand medføre en større eller mindre fornemmelse af katastrofe. I 2. fase er situationen præget af tilvænning til en ny rolle som patient inden for rammerne af hospitalet. En helt ny struktur er lagt ned over hverdagen. Det er en struktur der udvikles og fastholdes af institutionens personale. Samtidig er den på sin vis tryg, fordi den er uden forpligtigelser. Anden fase afsluttes med udslusning til socialpsykiatrien. Når beboerne flytter ind i Pilekrogen, møder vi dem i 3. fase. De er i en voldsom personlig krise, da det er meget smertefuldt at skulle igennem en proces hvor de skal finde en ny identitet. En identitet som sindslidende og evt. som misbruger. Dette udløser meget vrede og et stort omsorgsbehov. De har sluppet hospitalets færdiglavede organisering af deres hverdag og står overfor et krav om at være med til at få hverdagen til at hænge sammen. De har en viden om, hvordan den tidligere hang sammen, men de har endnu ikke fundet ud af hvordan den fremtidige hverdag skal se ud. Mestring er et fagudtryk for, hvordan man formår at leve med et positivt livsindhold på trods af de tab, som sindslidelsen og misbruget uundgåeligt medfører. Vi tager altså udgangspunkt i en selvforståelse, som er udbredt blandt mennesker med psykiske vanskeligheder, nemlig at de opdeler sig selv i en rask del, som er deres egentlige jeg, og en syg del, som de må lære at håndtere. Psykosocial rehabilitering Beboernes forhistorie viser at de ikke har kunne rummes i andre boformer på grund af deres udadreagerende adfærd, misbrug og alvorlige sindslidelse. De har ikke kunne leve op til generelle regler og krav, hvilket har ført til vold og anden uhensigtsmæssig adfærd. Pilekrogen har derfor fra åbning i 1998, organiseret boligen uden generelle regler og krav. Beboerne får ved indflytning gjort klart at der gælder de samme regler i Pilekrogen som i samfundet i øvrigt. Der er specielt 2 områder de skal forholde sig til. Det ene er, at der ikke må foregå handel med stoffer og det andet er, at der ikke må trues med- eller udøves vold. Overskrides disse to regler, bliver politiet kontaktet og foretager den videre foranstaltning. Når der ikke er flere regler, er der heller ikke flere regler der kan brydes. Dette gør det enkelt for beboerne, da det kun er to regler man skal huske. Er der optræk til uoverensstemmelser mellem beboere, intervenerer personalet og hjælper med at udrede trådene. Om nødvendigt gøres parterne opmærksom på de to regler. Det er en vigtig del af det socialfaglige arbejde i Pilekrogen, at opføre sig ordentligt og være et godt og tydeligt forbillede for beboerne. Da beboernes sociale mestringsevne er meget lav, har de et stort behov for at aflæse personalets væremåde, for at kunne fungere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes en væsentlig del af den rehabiliterende indsats, at være en styrende rollemodel i hverdagen i sociale sammenhænge. Dette gælder f.eks. ved måltider, fjernsynshygge, udflugter, fester, udendørs aktiviteter, madlavning, beboermøder, og i forhold til andre myndigheder som læge, sagsbehandler, bank m.v. Beboerne fortæller at grunden til at de er begyndt at tage stoffer (for mange år siden) er, at det hjælper dem i forhold til den angst, smerte og usikkerhed som deres sygdom medfører. Man kan snakke om en form for selvmedicinering. Vi arbejder også i forhold til misbruget, med processen at komme sig. Dette gøres dels ved at garantere dem, at de nu har en varig bolig hvis de fortsat har behov og ønsker det. Dels ved i boligen at skabe nogle rammer, der giver sikkerhed og tryghed i forhold til at kunne rumme den 8 Side

10 enkeltes angst, kaos og aparte adfærd. Dette forhold gør, at det er første gang de oplever at kunne fastholde en bolig på trods af deres komplekse vanskeligheder. I Pilekrogen mødes medarbejderne og mennesker med sindslidelse under nye vilkår, som giver den enkelte beboer andre handlingsmuligheder end tidligere til at prøve sig frem i sin relation til andre mennesker og til sig selv. Herefter kan disse nye handlingsmønstre testes i omgivelserne, blandt andre mennesker. På baggrund af beboernes tidligere erfaringer, er dette en langvarig proces, da det kræver tid før de tør begynde at tro på, at der er en mulighed også for dem til at leve et meningsfuldt liv. Vejen til et mere positivt selvbillede, går gennem hverdagslivet, hvor beboeren i forskellige situationer både får mulighed for at modtage omsorg, men også får mulighed for at skabe mellemmenneskelige relationer. I denne proces, hvor medarbejderne hjælper, støtter, accepterer og giver håb, nedtones fokus på stoffer lige så stille, og vi kan konstatere, at jo bedre og mere bæredygtige relationer de får, jo mere forsvinder angsten og uroen og dermed forbruget af ikke lægeordinerede stoffer. Ingen er kun syg, eller syg hele tiden. De fleste kommer sig, og dermed skal håbet understøttes. Medarbejderne skal samarbejde med beboeren og udvide en vifte af aktiviteter og socialfaglige støtteforanstaltninger, hvor den enkelte beboer kan vælge hvad der virker bedst lige nu. Ikke to mennesker er ens og hver har sin vej til at komme sig. Der er endvidere fokus på, at det er vigtigt at lære af andres erfaringer. I denne proces arbejdes der, ud fra samvær og samtale, med relationslidelsen, stemmehøring, valg af relevante succeskriterier, anerkendelse, tankevaner m.v. Der arbejdes altid med udgangspunkt i den enkelte beboer ud fra problemforståelse, identitet og sociale relationer i forhold til hvor beboeren er. Medarbejdernes lydhørhed er den væsentligste form for brugerinddragelse i situationer, hvor beboerne er magtesløse over for formulering af egne løsninger på deres problemer. I sådanne situationer er der brug for tæt støtte og vejledning. Der kan endvidere være tale om at en tidligere identitet er nedbrudt og en ny skal bygges op. Dette kræver en massiv støtte til at den enkelte kan se sig selv som et handlende menneske med et perspektiv for fremtiden. Medarbejderne skal her være i stand til at understøtte opbygningen af en ny identitet inden for nye sociale sammenhænge. Brugerinddragelsen har den vigtige funktion at understøtte beboerens identitet som et menneske der selv træffer sine valg. I Pilekrogen arbejder vi med den psykosociale rehabiliterings indsats ud fra en overbevisning om, at hverdagsliv og rehabilitering er to sider af samme sag. Et velfungerende og inspirerende hverdagsliv kan i sig selv have en rehabiliterende effekt, og kan samtidig være med til at muliggøre et målrettet samarbejde mellem beboer og kontaktperson, om at opstille nye personlige drømme og mål. Recovery I Pilekrogen arbejder vi recoveryorienteret og tager i vores indsatser udgangspunkt i at alle kan komme sig. Recovery er en personlig proces, hvor beboeren selv definerer sine drømme og mål, hvilket også betyder at det at komme sig varierer fra individ til individ. Det vi kan gøre i Pilekrogen er, at stille gode rammer og udviklingsmuligheder til rådighed for den enkelte beboers personlige recoveryproces. Den psykosociale rehabiliterings indsats i Pilekrogen er den måde vi understøtter ved at inspirere til håb og fremtidsdrømme. Det er erfaringen, at den mest succesfulde måde at støtte op om den enkeltes recoveryproces er, at møde beboeren i en ligeværdig, anerkendende og udviklende relation. 9 Side

11 Som et menneske der er i en svær situation og har brug for socialfaglig støtte og samtidig bevarer modet til selv at definere sine problemer og hvordan de kan løses. Dette gør at vi i tilrettelæggelsen af den individuelle rehabiliterings indsats, stiller en bred vifte af socialfaglige redskaber og metoder til rådighed, efter den enkelte beboers ønsker og behov. Recovery er en selv-oplevelse som personen har udviklet på basis af mestring inden for livsområder der af personen anses for vigtige. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne drømme og mål og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og håb Beboerne i Pilekrogen slås med omfattende problemer der berører deres eksistens. Det som vi udefra kan opfatte som destruktive handlinger har i beboernes perspektiv en konstruktiv betydning og kan ses som en måde at håndtere noget der er endnu værre. (f.eks stemmer). Disse handlinger som vi opfatter som destruktive, omhandler bl.a misbrug af andre stoffer end de lægeordinerede. Forskning viser at den dobbelt belastning borgere med både psykiske vanskeligheder og misbrug har, profiterer af den samme recoveryorienterede tilgang. Socialstyrelsen (2013) opsumerer kernekomponenterne i recovery på følgende måde: Forbundethed at høre til i sociale fællesskaber Håb og fremtidsdrømme at tro på muligheden for at komme sig Identitet at (gen)opbygge en positiv identitet Mening at (gen)finde mening med livet, herunder kriser Empowerment at finde styrke til at handle Pilekrogens kulturhus I Pilekrogens kulturhus har beboerne mulighed for at prøve sig frem og eksperimentere med forskellige værksteds aktiviteter, teknologi, musik, film, motion, udflugter m.m. Formålet er at give beboerne mulighed for at gå hjemmefra og træne sig i at indgå i aktiviteter udenfor boligen. Mennesker, der både har en sindslidelse og misbrug som problem, mangler ofte passende tilbud, fordi de falder imellem tilbuddenes opdeling i tilbud for sindslidende og tilbud for misbrugere. Men problemet skyldes også en professionel afmagt over for problemernes komplekse karakter. Vi har 2 medarbejdere der specifikt er ansat som kulturhusmedarbejdere. I kulturhusregi er samlebetegnelsen for deltagerne brugere. Kulturhuset er åbent på alle hverdage. Ved at have denne fysiske og personalemæssige adskillelse har beboerne en reel oplevelse af, at kunne gå ud og have socialt samvær og aktiviteter udenfor deres hjemlige rammer. Med den specialiserede viden og ekspertise kulturhusmedarbejderne har udviklet i forhold til Pilekrogens målgruppe, har vi fortsat store forventninger til aktivitetsniveauet. Der skal fortløbende åbnes for nye muligheder for aktivitet og udvikling så den enkelte bruger rummes og inkluderes med deres særegne erfaringer og livsform. Det er vigtigt, at der er udfordringer og udfoldelsesmuligheder i lokalområdet, for beboerne i Pilekrogen. Uforpligtende aktiviteter og socialt samvær er nødvendigt, men perspektivet er, at både de sociale og de individuelle aktiviteter indeholder en udviklingsmulighed. Ellers kan der opstå en følelse af at være gået personligt i stå. Det er endvidere vigtigt, at medarbejderne i kulturhuset via 10 Side

12 deres uddannelser og professionalisme kan være et vindue ud mod omverdenen. Enhver professionalisme på dette område bør være forbundet med en lydhørhed og en åbenhed over for brugernes indsigt i sin egen situation, også der hvor det fremtræder som forestillinger som medarbejderen kan have svært ved at identificere sig med, men som for beboeren er en realitet. Der er i denne forbindelse brug for stor lydhørhed og social støtte. Kulturhusets medarbejdere støtter, i samarbejde med ledelsen og brugerens kontaktpersoner op om ekstern beskæftigelse. Støtten fra kulturhusets medarbejdere kan f.eks i disse situationer bestå i transport og mentorfunktion. 11 Side

13 Socialfaglige metoder 12 Side

14 Systemisk/narrative metoder Formål og anvendelse Grundantagelsen i det systemisk/narrative perspektiv er at alting hænger sammen med alting. De centrale elementer i den systemisk/narrative metode bygger på, at mennesker søger at skabe mening og sammenhæng i deres liv. For at skabe mening og for at kunne udtrykke os, må erfaringerne bindes sammen til historier. De historier vi binder sammen, skaber for os en struktur, en helhed med sammenhæng og mening. Metodens sigte er, at medvirke til, at mennesket får en rigere historie. Dette kaldes indenfor det narrative, at skabe en tykkere historie som indeholder elementer, der ikke tidligere har fået plads i livshistorien. Ved at mennesket genfortæller og dekonstruere historierne bliver de dermed tykkere og mere dækkende. Det er systemet og ikke individet der er i fokus. En fundamental pointe i systemisk og narrativ teori er, at de historier vi er blevet vant til at fortælle om os selv, eller problemer som sygdom, misbrug og uhensigtsmæssige handlemønstre, ikke placeres i individet, men i rummet mellem os. Man adskiller personen fra problemet personen er ikke problemet, problemet er problemet! Man bevæger sig fra en beskrivelse af personen til en beskrivelse af situationen/problemet som en ting eller et hændelsesforløb. Det gør det nemmere at tale om det problematiske, uden at beskrive personen som problematisk Det gør det muligt for personen, at sige fra overfor problemet. Der er mange måder at beskrive hændelsesforløb på, og det er beskrivelserne der afgør hvordan vi handler. På denne baggrund er udgangspunktet for den psykosociale indsats i Pilekrogen, at vi skaber og genskaber os selv, hinanden og den virkelighed vi lever i - i interaktionen med vores omverden. Herunder de mennesker og systemer vi møder og er en del af. Medarbejderens rolle bliver dermed at hjælpe beboeren til at finde en måde at være i verden på, som er konstruktiv og hjælpsom, samt møde den enkelte på en måde der skaber gode rammer for samarbejde og udvikling. Anvendelse i Pilekrogen: I forskellige tilpassede udgaver, er den systemisk/narrative metode velegnet i mange situationer, både i form af en impulsiv opstået dialog og i mere planlagte forløb. Det kan være en beboer, der har et konkret problem eller spørgsmål, som han/hun ønsker at blive klogere på og evt. træffe beslutninger om. Eller når der er tale om mere udefinerlige følelser af frustration, usikkerhed, afmagt, tvangsprægede handlinger, angst, eller vrede kan den systemisk/narrative tilgang være et godt værktøj til samtaler med beboere, mellem kolleger, supervision, konflikt håndtering, problemforståelse og refleksioner. Alle medarbejdere i rødt og blåt team, trænes og øver sig i, den systemisk/narrative metode ved ekstern og intern supervision. Eksempel Ud fra den systemisk/narrative metode har rødt- og blåt team supervision med ekstern supervisor én gang om måneden. Der er her mulighed for, at kontaktpersonerne inviterer beboere med. Beboerens bidrag i supervisionen kan være meget hjælpsomt. Fællesupervision skal betragtes ud fra ligeværdighedstanken, hvor vi reflekterer i fællesskab og sammen bliver klogere Vi mener, at recovery og rehabilitering, ikke kan tænkes uden beboerens aktive involvering på alle niveauer, og hermed bliver beboeren en meget vigtigt aktør i supervisionen Vi ønsker at høre beboerens stemme med sin ekspertise, i eget liv og den professionelle/supervisor med ekspertviden i faglighed. 13 Side

15 Hermed opnås et match af ekspertise og partnerskabelsen dannes. I samskabelsen kan der opstå processer samt mål som hermed giver et medejerskab. Dette kan udvikle nye løsninger og nye forståelser, som bidrager til sammen at tænke ud af boksen. Hermed indgår beboeren, som den vigtigste og mest centrale samarbejdspartner, i supervisionen Hvilket er et potentiale til fortsat udvikling. Gennem supervisionen kan beboeren udforske de dominerende historier om sig selv, og fremføre andre endnu ikke fortalte fortællinger. Beboeren kan hermed rette opmærksomheden mod oversete aspekter, af egen historie som kan bidrage til, at han/hun udvikler nye fortællinger om sig selv. Og dermed rekonstruere sin identitetsopfattelse og bidrage til at forandre sine relationer til andre mennesker. I mødet med den anden til fælles supervision kan fortællingerne udfordres. Eksempel Der holdes intern supervision blandt 2 kollegaer i hvert team. Dette planlægges og der afsættes tid i arbejdsplanen. Her reflekteres over hvad man tager med fra den eksterne supervision og fra deres daglige kontaktperson arbejde. Formålet med den interne supervision er, at træne og øve sig i den systemisk/narrative metode ved at være nysgerrig og stille refleksive spørgsmål, eksternaliserede spørgsmål og cirkulære spørgsmål for: - At skabe nye perspektiver på arbejdet der åbner nye handlemuligheder - At gøre vilkår til problemer opgør med selvfølgeligheder - At smede mens jernet er varmt - At finde frem til det der allerede virker og gøre mere af det Den interne supervision forgår i Pilekrogens mødelokale hvor der står en mappe med bl.a. spørgeguides og beskrivelse af den systemisk/narrative metode. Rammer og betingelser: Systemisk/narrativ metode, kan som det er beskrevet ovenfor, anvendes i forskellige sammenhænge. Det forudsættes, at man har viden om metodens grundlæggende principper, og kender de forskellige spørgsmåls typer. Tilgangen kan anvendes til alle mennesker, både i form af en impulsiv opstået dialog og i planlagte dialoger. Det forudsættes, at der hos medarbejderne, kontinuerligt i ekstern og intern supervision er øvelse i de forskellige spørgsmåls typer Opfølgning og dokumentation: Eftersom metoden kan bruges til en måde bare at tale sammen på, behøver man ikke at dokumentere i alle tilfælde. Men man kan give udtryk for, hvordan man har spurgt ind til forskellige temaer og dokumentere det i EKJ, hvis det giver mening i forhold til den enkeltes delmål i FKO-indsatsplanen. Litteratur: Moltke, H. V. & Molly, A. red.(2010) Systemisk coaching. En grundbog. Dansk psykologisk Forlag White, Michael (2006a), Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag White, Michael (2006a), Narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag Spørgeguides til systemiske og narrative samtaler findes i supervisionsmappen i møderummet. 14 Side

16 Side til egne notater og refleksioner om dit arbejde med systemisk/narrative metoder 15 Side

17 Feedback Informed Treatment (FIT) Formål og anvendelse FIT er et subjektivt måleredskab der måler en her og nu påvirkning og funktionsniveau, frem for symptomer og diagnoser. Endvidere måler det de vigtigste elementer i samarbejdsalliancen. I Pilekrogen bruger vi FIT som en dialog og evaluerings metode i kontaktperson arbejdet med beboerne. FIT er måling med mening, og det er hjælpsomt i forhold til at se beboerens udvikling og synliggøre det i et dokumentationsprogram. Gør vi vores arbejde godt nok? Og hvad virker i samarbejdet med beboeren i forhold til mål, metoder/redskaber og samarbejde. Vi kan herved finde frem til at benytte redskaber og metoder, hvor beboeren har indflydelse og er aktiv medspiller. FIT består konkret af to simple skemaer, der skal udfyldes af beboeren. Det ene skema undersøger beboerens oplevelse af egen udvikling. Det andet skema undersøger beboerens oplevelse af samarbejdet med medarbejderne. Skemaerne ligger elektronisk på medarbejdernes IPad og danner automatisk grafer, der illustrerer den udvikling der er sket - eller ikke sket siden sidst. Det tager under et minut at udfylde skemaerne og kan bruges af alle. Det er med til at skabe en kultur for feedback, hvor det føles trygt at give udtryk for større eller mindre utilfredshed, og at negativ feedback giver udvikling og fokus på nye muligheder. Anvendelse i Pilekrogen Kontaktperson og beboer kan bruge FIT til at måle på, om de redskaber og metoder der er aftalt i delmålene i FKO-indsatsplanen er hjælpsomme og giver udviklingsmuligheder. Tanken er, at kontinuerlig måling, giver mulighed for at rette op på en indsats der ikke virker. Spørgsmålene i FIT handler om fysisk velbefindende, psykisk velbefindende, sociale relationer og tilfredshed med de nære omgivelser. Der er endvidere spørgsmål om, hvordan beboeren oplever relationen og samarbejdet med sin kontaktperson. Under eller efter samtalen udfylder kontaktpersonen et udviklings skema, der gengiver beboerens udsagn fra samtalen. Således kan kontaktpersonen næste gang de laver FIT, gengive beboerens udsagn fra forrige samtale. Dette værktøj medvirker til at beboeren kan føle sig hørt og forstået af sin kontaktperson. Eksempel En beboer havde tidligere afvist at lave FIT på IPaden. En dag havde kontaktpersonen hverken medbragt Ipad eller udviklingsdokument, da hun ville forsøge sig med en anden indgangsvinkel. Medarbejderen spurgte - som så mange gange før til beboerens velbefindende, og tog udgangspunkt i FIT-skemaerne/punkterne, som hun havde forberedt sig på forinden. De havde en dialog om beboerens velbefindende, hvordan hun trives, samarbejde med kontaktpersoner, mål samt videre forløb m.v. Efter dialogen, gjorde kontaktpersonen beboeren opmærksom på, at denne samtale de netop havde haft, faktisk var nøjagtig det samme som at lave FIT. Beboeren virkede forbløffet over at det bare var det. Efterfølgende hentede kontaktpersonen Ipad en, og beboeren udfyldte begge skemaer som en opsummering af den dialog de netop havde haft. De har siden hen lavet FIT nogle gange på denne måde, hvor de først har taget Ipad en i brug til sidst i FIT-sessionen, så det tydeliggøres, at fokus i FIT metoden er dialogen og det tekniske er et hjælperedskab, der kan vise beboer og kontaktperson på grafer hvordan det gået siden sidst. 16 Side

18 Rammer og betingelser FIT kan, som det er beskrevet i eksemplet ovenfor, anvendes på flere måder. Det forudsættes at man har viden om metodens grundlæggende principper og kender spørgsmålstyperne i de to skemaer. Det forudsættes endvidere, at kontaktpersonen har forberedt sig i udviklingsdokumentet og i forhold til delmålene i FKO-indsatsplanen inden man går i gang. De to skemaer udfyldes ved samme samtale, Først udfyldes ORS på IPaden, og kontaktpersonen noterer i udviklingsdokumentet om udviklingen og beboerens begrundelse herfor, samt fokus fremadrettet. Dernæst udfyldes SRS om samarbejdet, begrundelser herfor og hvad der kan blive bedre. Det er vigtigt, at beboerens udsagn, noteres i udviklingsdokumentet med beboerens egne ord. Det kræver en del øvelse at bruge FIT, hvorfor der bliver sat tid af i arbejdsplanen til intern sparring 2 medarbejdere sammen. Opfølgning og dokumentation Statusnotat og FIT grafen scannes ind i EKJ, når der har været et FIT forløb over en længere periode. Efter aftale med beboeren, tages dette dokument med til det årlige møde med sagsbehandler vedr. FKO-indsatsplanen. Udviklingsdokumentet opbevares fortløbende i beboerens dokumentationsmappe. Litteratur Undervisningsmateriale og implementeringsplaner findes i en FIT mappe i hvert teamrum. I dette materiale finder du links og litteraturhenvisninger. 17 Side

19 Side til egne notater og refleksioner om dit arbejde med FIT 18 Side

20 Kommunikation Formål og anvendelse Kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, og består i en udveksling af informationer. Blandt de vigtigste formål med kommunikation er: - At etablere og udvikle mellemmenneskelige relationer - At forene og koordinere fælles anstrengelser for at nå et fælles mål - At oplyse/informere/meddele Information skal her forstås bredt. Informationer kan således indeholde både meddelelser, meninger og holdninger. Samtidig er både envejs- og tovejs kommunikation indeholdt i definitionen. På centrale områder er det vigtigt at være bevidst om forskellige kommunikationsformer. Her vil vi fokusere på respektfuld kommunikation, empatisk kommunikation og aktiv lytning. Respektfuld kommunikation Formålet med at arbejde med respektfuld kommunikation er, at beboerne oplever sig respektfuldt behandlet og dermed anerkendt som individer med selvbestemmelsesret. Anerkendelsen af beboerne som selvstændige individer med egne interesser, må dog altid ske i sammenhæng med det fællesskab som beboeren er en del af, således at anerkendelsen af den enkelte beboer ikke medfører en utilstrækkelig anerkendelse af fællesskabet og fællesskabets interesser. Respekten skal være med til at sikre, at beboerne bliver hørt og forstået. At de oplever, at de trygt kan udtrykke ønsker, følelser, utilfredshed, tilfredshed, tanker, tvivl og meninger. I arbejdet med respektfuld kommunikation betyder respekt, at den enkelte beboer anerkendes som et tænkende, følende og handlende menneske med meninger om, og ønsker til livet. Eksempel I det daglige arbejde i Pilekrogen kommer respektfuld kommunikation til udtryk på følgende måde: - Hvordan vi taler til, med og om beboerne. Og hvordan vi taler til, med og om hinanden. - Hvordan vi sikrer respektfuld kommunikation, på trods af forskellige forudsætninger for kommunikation. - Ved uoverensstemmelser. - Ved alle andre relevante situationer eller forhold i Pilekrogen, med særlig fokus på de dilemmaer, der opleves i det daglige arbejde. Empatisk kommunikation For at være empatisk skal vi kunne gå ind i beboerens subjektive verden, fornemme hvordan det må være for beboeren, forstå hvad beboeren kan tænke og formidle denne forståelse tilbage til beboeren. Man må være i stand til at gøre dette uden at tage beboerens indre verden på sig som sin egen. Det vil f.eks. sige at jeg må være i stand til at forstå beboerens forvirring uden selv at blive forvirret. Empati består af flere delelementer: - Et emotionelt element, der handler om at føle hvordan det vil være, at være i beboerens situation, som om det var en selv, der oplevede den. Det kendes også som indføling. - Et kognitivt element, det handler om evnen til intellektuelt, at identificere og forstå beboerens perspektiv og situation. - Et handleelement, der handler om at kommunikere forståelsen af beboerens situation tilbage til beboeren. Der kan være forskellige grader af empati i en given relation. I den dagligdags kommunikation er empatien baseret på en intuitiv eller lav grad af bevidst handling. I den professionelle kommunikation er empatien baseret på en høj grad af bevidst handling. 19 Side

21 Eksempel Når man igangsætter en empatisk proces, f. eks i forbindelse med FIT, kan den opdeles i tre faser: 1. At lytte til den beboer der udtrykker sig. Empatisk kommunikation handler om at lytte og forstå. Man skal ikke bare forstå det udtrykte, man skal også forstå den følelse, der ligger bag det udtrykte. 2. At formidle forståelsen tilbage til beboeren. 3. At beboeren modtager tilbageformidlingen. Dette kan føre til at beboeren føler sig lyttet til og dermed accepteret. Accept kan føre til at beboeren åbner sig. Dette kan igen føre til en bedre forståelse af beboerens behov og situation, der styrker relationen mellem medarbejder og beboer. Og dette kan igen skabe bedre muligheder for beboerens udvikling. Processen skulle gerne være cirkulær og selvforstærkende, således at fase tre fører til fase et, blot på et højere niveau. Aktiv lytning I aktiv lytning prøver modtageren at forstå, hvad afsenderen føler, og hvad budskabet betyder. Bagefter formulerer man det, man har opfattet med sine egne ord og sender det tilbage til afsenderen for at få det bekræftet. Man sender ikke sit eget budskab ingen vurderinger, ingen råd, ingen logiske slutninger, analyser eller spørgsmål. Man sender bare sin opfattelse af budskabets indhold tilbage hverken mere eller mindre. Eksempel For at bruge aktiv lytning bevidst som redskab til at opbygge empatisk kommunikation, skal en række forudsætninger være til stede. Du må ville høre, hvad beboeren har at sige og give dig tid til dette: - Du må ønske at hjælpe beboeren - Du må kunne acceptere beboerens følelser - Du må have tillid til at beboeren har udviklingsmuligheder - Du må acceptere at følelser er foranderlige - Du må betragte beboeren som en selvstændig person Det drejer sig om at opmuntre beboeren til at fortælle mere og samtidig lade ham/hende have bolden. Handlinger der støtter dette er: - Kropssproget med øjenkontakt, nik og opmærksomhed på beboerens kropssprog - Parasprogligt med Mmmmm, justering af taletempo og justering af stemmestyrke - Verbalt med gengivelse af beboerens budskaber og at stille åbne spørgsmål Rammer og betingelser Ved den strukturerede brug er man ofte én til én, under rammer der egner sig til dette. Det kan med fordel være hos beboeren selv. Den ustrukturerede brug er mere fleksibel, og er når som helst og hvor som helst. Opfølgning og dokumentation Når der italesættes forandringsudsagn, er det vigtigt at det tages alvorligt. Dog skal der ikke gøres mere end beboeren selv ønsker. Nogen gange er det nok at få dem sagt højt, andre gange, er det et udryk for et konkret ønske om forandring. I disse tilfælde er det vigtigt at finde frem til næste skridt og få det formuleret i delmålene i FKO-indsatsplanen. Litteratur Frank, Robert, 2002: Samvær og samtale med mennesker med sindslidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri, København. 20 Side

22 Side til egne notater og refleksioner om dit arbejde med kommunikation 21 Side

23 Socialfaglige aktivitets- og samværsredskaber 22 Side

24 Teknologi Formål og anvendelse: For arbejdet med teknologi, gør det sig gældende at redskaberne er med til at øge beboernes mulighed, for at agere så selvstændigt som muligt i det digitale samfund. De teknologiske redskaber har til fælles at skabe mulighed for: - At beboernes oplever højere grad af selvhjulpethed og dermed større livskvalitet - At beboerne kan betjene teknologiske løsninger - At beboerne hurtigt kan få overblik over ændringer i dags- eller uge strukturen, menuplan, aktiviteter mv. - At beboerne dermed i mindre grad er afhængige af personlig og verbal støtte og guidning - At beboerne tilpasser sig de teknologiske muligheder i samfundet. Velfærdsteknologi kan både være it-kommunikation og konkrete velfærdsteknologiske redskaber, som IBG-tavlen og vores lys og lyd installation. Alle medarbejdere får udleveret en IPad, derudover er der i Pilekrogen to beboer IPads, fordelt mellem kulturhus og bolig. Medarbejderens rolle er at motivere og støtte den enkelte beboer i at benytte og få værdi af de teknologiske løsninger. Ved hjælp af den teknologiske redskabskasse styrker vi rehabiliteringsprocessen, beboernes udvikling og trivsel samt medarbejdernes arbejdsmiljø, ved at medtænke og anvende velfærdsteknologi som en integreret del af den socialfaglige støtte. Eksempel: Der er skabt sammenhæng mellem de forskellige teknologiske redskaber, sådan at eksempelvis IPad som redskab bliver brugt i arbejdet omkring menu planlægning, FIT, oprettelse af ,skype mv. Desuden bruges IPad som styringspanel ved stol under lyd. IBG tavlens touchsystem er med til at skabe forbindelse og genkendelse til styringssystemet på IPaden. Vi udnytter desuden nye teknologier, til at kvalificere arbejdsgangene i dagligdagen. Inspirationsboks til teknologi redskaber IBG tavle Stol under lyd Skype Google Foto Lys Ipads PCer Musik Opfølgning og dokumentation: Når der i delmålene i FKO-indsatsplanen arbejdes med teknologi redskaber, dokumenterer kontaktpersonen arbejdet i EKJ. Ressourceperson i Pilekrogen: Velfærdsteknologi koordinator 23 Side

25 Side til egne notater og refleksioner vedrørende dit arbejde med teknologi redskaber Fysisk aktivitet 24 Side

26 Fysisk aktivitet Formål og anvendelse: I arbejdet med fysisk aktivitet gør det sig gældende, at det kan understøtte relationsdannelse, identitet, sundhedsfremme, og ydermere være en øjenåbner for muligheden for nye interesser for den enkelte beboer. Kropsbevidsthed, sport og sunde kostvaner er essentielt for det enkelte menneskes livskvalitet. Derfor er det også en vigtig del af det socialfaglige arbejde at hjælpe den enkelte beboer til muligheden for at dyrke motion og bevægelse i dagligdagen. Fysisk aktivitet bidrager til opnåelse af korpsbevidsthed, det kan hjælpe den enkelte beboer med at kunne mærke sig selv i en ellers turbulent hverdag, fyldt med komplekse problemstillinger. I deltagelse af fysisk aktivitet ligger også en potentiel mulighed i at skabe relationer og til nye bekendtskaber uden for Pilekrogen, eller et nyt samspil med medarbejderne. Eksempel: De forskellige fysiske aktiviteter bliver arrangeret så de understøtter beboernes ønsker og behov bedst muligt. Vi har etableret mulighed for både indendørs og udendørs aktiviteter. I kulturhuset er der mulighed for at køre på kondicykel, hula hop, Wii, dans og vi har mulighed for at benytte en gymnastiksal. Vi har også en række udendørs aktivitets muligheder som basket, fitness maskiner, trampoliner, bordtennis, gynger og minigolf. Der er dagligt mulighed for at gå tur i haven og dermed møde de aktivitetsmuligheder der er. En udfordring for mange beboere er at være aktive med andre som de ikke kender. Ved at give muligheden for at prøve sig selv af på hjemmebane styrkes motivationen til at gå ud og deltage sammen med andre i f.eks. fitness center, svømmehal og Skt. Hans løb. Inspirationsboks til fysiske redskaber Gå ture Fitness Bordtennis Gynger Svømmehal Wii Løbe ture Basket Kondicykel Trampolin Gymnastiksal Pilates bold Opfølgning og dokumentation: Når der i delmålene i FKO-indsatsplanen arbejdes med fysiske redskaber, dokumenterer kontaktpersonen arbejdet i EKJ. Ressourcepersoner i Pilekrogen: Kulturhusmedarbejderne 25 Side

27 Side til egne notater og refleksioner vedrørende dit arbejde med fysiske redskaber 26 Side

28 Udflugter Formål og anvendelse: Vi har to biler, som er rigtig meget ude at køre. Man booker en bil på IBG tavlen sammen med beboeren, hvor det fremgår hvornår og hvad tid man skal ud at køre. Ved at tage på udflugt, giver vi den enkelte beboer handlemuligheder til at prøve sig frem i sin relation til andre mennesker og til sig selv i andre omgivelser, blandt andre mennesker. Da to mennesker ikke er ens og man hver især har forskellige behov og lyster, er det vigtigt at man i samarbejdet med beboerne finder frem til hvilke udflugter der virker bedst for den enkelte lige nu og her, med øje for den enkeltes recovery proces. Beboernes behov for ture og udflugter er meget individuelle. Når beboeren ønsker, at tage på udflugter/ture ud af huset er der forskellige formål som gør sig gældende. Det kan være praktiske gøremål såsom indkøb af diverse eller det kan være mere lystbetonede formål, som f.eks. fisketure, skovture, strandture, cafe besøg og lign. Det kan således være udflugter af mange forskellige slags, alt efter hvad den enkelte beboer finder relevant, for at få et indholdsrigt hverdagsliv, samt få løst nogle praktiske opgaver. Eksempel: Når beboeren har lyst til at komme ud af huset, kan bilturen ofte være det som foretrækkes. Bilen som funktion for den gode samtale, opleves både af beboer og medarbejder I bilen kan der opstå et fælles tredje, som kan give grobund for lysten til at føre en samtale, om måske også lidt mere problematiske forhold. Udflugten iværksættes ud fra beboerens behov og der indgås en aftale mellem beboer og medarbejder. Aftalen kan være, at turen skal foregå med det samme, eller skal foregå på et andet tidspunkt. Samarbejdet og dialogen angående udflugten indgår mellem beboer og medarbejder således, at beboeren har størst muligt indflydelse på tilrettelæggelsen af sin hverdag. Inspirationsboks til udflugts redskaber Indkøbstur Fisketur Strandtur Skovtur Museumsbesøg Café besøg Sommerhustur Biograftur Fodboldtur Bibliotekstur Ud i det blå Fototur Opfølgning og dokumentation: Når der i delmålene i FKO-indsatsplanen arbejdes med udflugts redskaber, dokumenterer kontaktpersonen arbejdet i EKJ. Ressourcepersoner i Pilekrogen: Kontaktpersoner Kulturhusmedarbejderne 27 Side

29 Side til egne notater og refleksioner vedrørende dit arbejde med udflugter 28 Side

30 Aktiviteter i hverdagen Formål og anvendelse: Når vi arbejder med en aktiv og varieret hverdag, giver det beboerne mulighed for at interagere socialt sammen med både medbeboere og medarbejdere. Dette er medvirkende til at beboerne føler sig set og hørt i deres hverdagsliv. Relationerne styrkes når vi laver noget sammen og medarbejderne er altid synlige og til rådighed for beboerne. Når medarbejderne går foran og med interesse viser hvor og hvordan aktiviteter kan laves, har det en afsmittende virkning. Der arrangeres aktiviteter som f.eks. en wellness aften. Formålet er at få det sårbare menneske til at føle sig forkælet, mærke sin krop og være noget specielt. Derved er der også mulighed for at styrke relationerne mellem beboere og medarbejdere. Derudover arrangerer vi filmaftener, spilaftener og bingo som beboerne ofte ønsker som aktivitet. Brændeovnen er med til at skabe en hyggelig atmosfære, og der kommer ofte flere beboere ud og hygger sig sammen i sofagruppen, når den er tændt. Eksempel: I hverdagen kan en aktivitet være, at sidde sammen med en beboer og løse kryds & tværs. Dette kan ofte lede til inddragelse af andre beboere og medarbejdere og er ligeledes med til at styrke de indbyrdes relationer. Eksempler på tilsvarende aktiviteter kan også være et spil kort, lægge et puslespil eller sidde i opholdsstuen og se tv sammen. I sommermånederne deltager flere beboere i at passe drivhus og blomsterkrukker. Herved tager beboerne medansvar i at blomster og planter trives. Musik og sang kan være en faktor, der er med til at skabe glæde, velvære og samhørighed.. Dette er sommetider en spontan aktivitet, hvor vi tager guitar og sangtekster frem, og spiller og synger med beboerne. I kulturhuset er der rig mulighed for at lave aktiviteter som f.eks. smykkefremstilling, maleri, foto, syning, læderarbejde og musik. Inspirationsboks til redskaber i hverdagen Bagning Høre musik Spille musik Synge Kryds og tværs Bingo Tegning Ludo/Kort Qviz Spille klaver Se film Lave smykker Male billeder Foto Drivhus Welness Samtaler Pejsehygge Billard TV Have arbejde Bagning Syning Puslespil Opfølgning og dokumentation: De aktivitets redskaber der arbejdes med i delmålene i FKO-indsatsplanen dokumenterer kontaktpersonen i EKJ. Ressourcepersoner i Pilekrogen: Kulturhusmedarbejderne Kontaktpersoner 29 Side

31 Side til egne notater og refleksioner vedrørende dit arbejde med redskaber i hverdagen Mødeaktivitet 30 Side

32 Mødeaktivitet Formål og anvendelse: Udgangspunktet for vores mødevirksomhed og undervisning er at beboere og medarbejdere bliver klogere sammen. Vi har fælles temadage for beboere og medarbejdere 3-4 gange om året. Beboere og medarbejdere kommer med forslag til emner der kan tages op på temadagene. Det kan være emner om Ufoer i universet, misbrugsproblematikker, angst, kærlighedslivet, robusthed, lykke osv. Vi bliver klogere, da vi får viden fra en ekspert/foredragsholder på det valgte emne, men der er også anden relevant læring for beboere og medarbejdere at forholde sig til. At sidde sammen i et rum med mange mennesker; lytte samt stille spørgsmål og være i dialog omkring et bevidst valgt emne kræver træning. Ved at gentage denne proces, øver man sig og giver hermed beboere og medarbejdere denne læring sammen. Læringen består i, at finde mestrings strategier og hermed kunne håndtere og magte processen. Ud over de individuelle møder beboerne har med f.eks. deres sagsbehandler og psykiater holder vi en række fælles møder hen over året. Eksempel: Beboermøder bliver holdt 1 gang hver anden måned i hvert team. Dagsorden til beboermøderne bliver lagt ud på IBG-tavlen, hvor beboerne har mulighed for at tilføje, eller komme med forslag til punkter til dagsordenen. Referaterne fra møderne bliver lagt på IBG tavlen. Beboerne deltager aktivt og kommer med forslag og ønsker, eksempelvis til fællesarealernes indretning og aktivitetsmuligheder. Medarbejderne hjælper med at skrive dagsorden og referater, og de sikrer at alle der ønsker det bliver hørt og at ingen føler sig forulempet. Der bliver holdt faste menu planlægnings møder i hvert team hvor alle beboere er velkomne. På møderne er der diverse kogebøger fremme og IPaden kan tages i brug for inspiration. Der lægges vægt på at tilgodese individuelle ønsker og behov i en sund og varieret kost planlægning. Inspirationsboks til mødeaktiviteter Temadage Beboermøder Kulturhusmøder Handleplansmøder Læge besøg Tandlæge besøg Sagsbehandler møder Brugerbestyrelses møder Menu planlægningsmøder FKO-indsatsplansmøder Psykiater besøg Speciallæge besøg Opfølgning og dokumentation: De mødeaktiviteter der arbejdes med i delmålene i FKO-indsatsplanen dokumenterer kontaktpersonen i EKJ. Litteratur: Mad- og måltidspolitik: Pilekrogens personalehåndbog Barrierer for brugerinddragelse: Deborah Anderson og Patricia E. Deegan Brugerdeltagelse i supervision: Socialpsykiatri juni Ressourcepersoner i Pilekrogen: Udviklingskoordinator Kostansvarlige Kontaktpersoner Daglige ledere 31 Side

33 Side til egne notater og refleksioner vedrørende dit arbejde med mødeaktiviteter. 32 Side

34 Traditioner Formål og anvendelse Traditioner i Pilekrogen hjælper med til at skabe forudsigelighed og tryghed. Alle har oplevelser bag sig i forbindelse med højtider og særlige begivenheder i livet. Dette kan være både gode og smertefulde oplevelser, der kan poppe op når højtider og andre begivenheder er aktuelle. Vi arbejder målrettet med at understøtte et trygt og godt levemiljø. For at imødekomme usikkerhed og tvivl har vi faste koncepter for afholdelse af højtider, fødselsdage og måltider i Pilekrogen. Når vi holder fester både med og uden inviterede gæster, er det medarbejderne der fungerer som værter og værtinder og som sørger for at alle føler sig velkomne og godt tilpas. Det er ligeledes medarbejderne der har ansvaret for at der bliver ryddet op og at alting genetableres som det plejer at se ud, når festen er slut. Eksempel Når en beboer har fødselsdag, hejses flaget i haven om morgenen og der pyntes med flag i køkkenet. Beboeren laver aftaler med sin kontaktperson om hvad menuen skal stå på og om beboeren får gæster på dagen. Alt efter hvad beboeren ønsker, serveres der boller eller lagkage og kakao med flødeskum til alle i pejsestuen om eftermiddagen og beboeren får den gave som kontaktpersonen har sørget for. Om aftenen serveres i begge team, den menu beboeren har ønsket. Inspirationsboks til traditioner Fødselsdage Påske December måned Skt. Hans aften Juleaften Mortens aften 2. juledag Daglige måltider Nytårsaften Kulturhusfest Sommerfest Opfølgning og dokumentation: I de tilfælde hvor der er aftale i delmålene i FKO-indsatsplanen om at arbejde med emner inden for traditioner dokumenterer kontaktpersonen arbejdet i EKJ. Litteratur: Koncepter beskrevet i Pilekrogens Personalehåndbog Mad- og måltidspolitik, Pilekrogens Personalehåndbog Ressourcepersoner i Pilekrogen: Kontaktpersoner Kostansvarlige 33 Side

35 Side til egne notater og refleksioner vedrørende dit arbejde med traditioner 34 Side

36

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Drift- Udvikling- & Kvalitet. Pilekrogens DUK-plan

Drift- Udvikling- & Kvalitet. Pilekrogens DUK-plan Drift- Udvikling- & Kvalitet Pilekrogens DUK-plan Indholdsfortegnelse side Stamoplysninger 3 Målgruppe.. 4 Personalesammensætning...4 Formål og faglig referenceramme...4 Værdigrundlag 5 Helhedssyn. 7 Mission

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Drift- Udvikling- & Kvalitet. Pilekrogens DUK-plan

Drift- Udvikling- & Kvalitet. Pilekrogens DUK-plan Drift- Udvikling- & Kvalitet Pilekrogens DUK-plan Indholdsfortegnelse side Stamoplysninger 3 Målgruppe.. 4 Personalesammensætning...4 Formål og faglig referenceramme...4 Værdigrundlag 5 Helhedssyn. 7 Mission

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 2 Skolen for Recovery Efterår 2016 Indhold Velkommen til Skolen for Recovery... 5 Hvad kan du lære på kurserne... 6 Praktiske

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn Adresse A. Beskrivelse af praktikstedet Center Nørrebro Tlf. 82 56 22 00 E-mailadresse Hjemmesideadresse Åbningstider Specialiseringsmuligheder på praktikstedet For hurtigt overblik

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning Center for Specialundervisning Skovledet 14, 3400 Hillerød Lov om Social Service 36 og 104 Indhold Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Takster... 2 Visitering... 3 Fritidsordningens rammer...

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere