Studieorlov Viborg Stift 1. sept nov KIRKEN PÅ LANDET. Forfatter: Hanne Ellemann Rytter Vejleder: Hasse Neldeberg Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieorlov Viborg Stift 1. sept nov KIRKEN PÅ LANDET. Forfatter: Hanne Ellemann Rytter Vejleder: Hasse Neldeberg Jørgensen"

Transkript

1 Studieorlov Viborg Stift 1. sept nov KIRKEN PÅ LANDET Forfatter: Hanne Ellemann Rytter Vejleder: Hasse Neldeberg Jørgensen 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Teoretisk afsæt 3 3 Metode 4 4 Resultater af workshop 6 5 Konklusion Anderledes gudstjenester Inddragelse af kirkegængerne og gudstjenesteudvalg Præstens rolle 9 6 Kritiske overvejelser 10 7 Personlig perspektivering 11 8 Litteraturliste 13 9 Bilag 14 2

3 1 Baggrund Med afsæt i mit arbejde som sognepræst i et landpastorat med fire kirker, tre menighedsråd og ca sognebørn, hvor der er mange kirkelige handlinger, er jeg optaget af, hvordan man kan iværksætte en dialog, der aktiverer et sogn til at tage stilling til sig selv som menighed altså ekklesiologiske kirkelige overvejelser, der måske kan være med til at sætte en bevægelse i gang i retning af noget værdiskabende og meningsgivende, der kan betyde, at flere deltager i gudstjenesterne. Jeg har i min studieorlovsperiode på tre måneder udviklet et forløb, som jeg vil præsentere her i opgaven. Jeg er nysgerrig på at undersøge og udforske kirken nærmere. Min tilgang har været præget af, at jeg igennem kirketællinger ved, at der er nogle kirker, hvor der er få mennesker med til gudstjenesten om søndagen. Ved at invitere til workshop og til at besvare spørgeskema viser det sig så, at der bliver skubbet til at udtrykke visioner og drømme for kirken. Og er det i denne interaktive proces, muligt at få øje på muligheder, som kan være interessante for et sogn at handle på med hensyn til kirkens liv i fremtiden? 2 Teoretisk afsæt Ekklesiologi er læren om kirken og den kristne menighed, og denne opgave tager naturligt udspring i spørgsmålet: Hvad betyder det, at vi er en evangelisk-luthersk folkekirke? Svaret lyder, at folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser, og en gudstjeneste må dybest set tjene denne opgave. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sognene. Alt må dybest set tjene denne opgave, som der står i Præsten som generalist og specialist, i Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009 en skriftserie udgivet af Landsforeningen af Menighedsråd. Martin Luther og Grundtvig er meget enige om at fremhæve det konkrete fællesskabs model i forståelsen af kirken. Udtrykket menighed må foretrækkes frem for udtrykket kirke, da der hermed klarere peges på det konkrete fællesskab af mennesker, som udgør kirken: Jeg tror på, at der på jorden er en hellig skare eller menighed, lutter hellig under et hoved, Kristus, kaldt sammen af Helligånden, i én tro, et sind, én kundskab, med mange forskellige gaver, dog endrægtig i kærligheden, uden partier og splittelse Sådan siger Luther i udlægningen af 3. Trosartikel i Den store Katekismus. I om koncilierne og kirken fra 1539 siger han ifølge Praktisk teologi side 105: jeg tror på en hellig, kristelig kirke, de helliges fællesskab. Der forklarer troen klart, hvad kirken er, nemlig et fællesskab af hellige, det vil sige en flok eller en forsamling af de mennesker, som er kristne og hellige. Det hedder en kristelig, hellig flok eller kirke. Og endnu i 2016 er den Lutherske forståelse tolket ind i kirken: at samfund og menighed hører sammen, og Gud er forudsætningen for, at det hele hænger sammen. 3

4 3 Metode Det er min drøm, at sogn, menighedsråd og menighed har mulighed for at arbejde sammen om, hvordan deres kirke kan blive mere fyldt til gudstjenesterne, og ud fra en fælles viden kan skabe handling. Derfor var jeg fra begyndelsen indstillet på at inddrage menigheden i min undersøgelse. Jeg ønskede at tage stikprøver på opfattelsen af relationer mellem kirke, samfund og menighed i udvalgte sogne i Viborg Stift i et forsøg på at klarlægge, hvad der er særligt relevant for arbejdet med kirken på landet i Mit overordnede fokus var på at få besvaret: Hvad mener sognebørn om kirken i et sogn i Viborg Stift 2016? Og hvordan bliver kirken mere fyldt til gudstjenester? Jeg havde gennem Viborg Stift og Biskop Henrik Stubkjær fået forslag til en halv snes sogne, jeg kunne kontakte, og jeg indledte med at sende en opfordring ud til alle disse sogne. Jeg kontaktede ud over også to sogne på deres by face book- side. Her præsenterede jeg projektet og inviterede til en workshop på et konkret tidspunkt. Kun to sogne svarede tilbage. I denne opgave vælger jeg at koncentrere mig om det sogn, hvor fem repræsentanter tre menighedsrådsmedlemmer og to andre fra menigheden deltog i workshop og besvarede spørgeskemaet. Efterfølgende blev ti fra samme sogns menighed prikket til at modtage spørgeskemaet, og fem af disse besvarede det elektronisk. Igennem hele forløbet var deltagerne orienteret om, at jeg naturligvis vil anvende og opbevare alle oplysninger med dyb fortrolighed, så workshoppen kunne foregå så naturligt som muligt. Der bliver i forlængelse af dette ikke nævnt navne på personer i min opgave. Da jeg ønskede at finde svarene ved hjælp af workshop og spørgeskemaer, kontaktede jeg Steen Marqvard Rasmussen, som kender til undersøgelser igennem spørgsmålstyper. Spørgsmålene udspringer af en nysgerrighed på kirken som kulturel eller tros dannelsesideal for mennesker. Jeg vil gerne vide, hvilke elementer menigheden opfatter som særligt relevante at arbejde med i fremtiden, for at der kan komme flere mennesker til gudstjenesterne. I forlængelse heraf er de spørgsmålstyper, jeg har valgt at anvende, situationsafklarende, perspektiverende, genererende, initiativafklarende, kontekstuelle og metaspørgsmål. De er nærmere defineret herunder: Situationsafklarende spørgsmål (Lineære spørgsmål) afklarer samtalens fokus og er med til at fokuspersonen oplever sig mødt, set, forstået og respekteret. Fokus på: Hvor-hvornår-hvordan? Eksempler på situationsafklarende spørgsmål: Hvor går du i kirke? Hvornår var du sidst i kirke? Hvordan oplever du det er at være i kirke? Perspektiverende spørgsmål (Cirkulære spørgsmål) stilles for at få fokuspersonen til at gå på opdagelse og skabe nye perspektiver med afsæt i fortid og nutid. Fokus på: Hvem-hvilke? Eksempler på perspektiverende spørgsmål: 4

5 Hvem har fortalt dig om Folkekirken? Hvem har været med til at engagere dig i Folkekirken? Hvilke værdier giver det dig at være en del af folkekirken? Hvilke gudstjenester siger dig noget? Genererende spørgsmål (Refleksive spørgsmål) inviterer til at skabe nye ideer og nye muligheder med henblik på fremtiden. Eksempler: Hvad tror du? Hvad tror du om folkekirkens fremtid? Hvad tror du vil fylde kirker? Initiativafklarende spørgsmål (Handlingsafklarende spørgsmål) er en invitation til at fokusere på læring og mulige initiativer, nye perspektiver og nye ideer. Eksempler på initiativafklarende spørgsmål: Hvilke mulige initiativer vil passe dig? Hvilke perspektiver har spørgsmålene åbnet op for hos dig? Hvad er dine ideer til fyldte kirker? Kontekstuelle spørgsmål stilles for dels at udbrede den organisatoriske kontekst som regler, normer, procedurer, kulturer, personer og grupper, dels for at vise, hvorledes de påvirker eller bliver påvirket af samtalen. Eksempler på kontekstuelle spørgsmål: Hvordan oplever du kulturen i folkekirken? Hvilke personer møder du i folkekirken? Metaspørgsmål er en parallelsamtale om den pågående samtale, som kan hjælpe til en konstant refleksiv dialog. Jeg fandt frem til relevante spørgsmål vedrørende kirkens betydning med afsæt i en nysgerrighed på kirken som kulturel dannelsesideal for mennesker som for eksempel: 1. Hvorfor går du i kirke? 2. På hvilke måder bidrager kirken til dit liv? 3. Hvad får dig til at engagere dig i kirken? 4. På hvilke tidspunkter eller i hvilke situationer oplever du, at kirken får en særlig betydning i dit / menneskers liv? 5. Hvordan lever kirken op til dine forventninger om, hvad en kirke skal gøre for dig som kirkegænger? 6. Hvad ville du gerne ændre, hvis du kunne i forhold til den rolle, som kirken spiller for dig og det lokalsamfund, du er en del af? 7. Hvordan kan kirken komme til at betyde mere for mennesker i et lokalsamfund? 8. Hvad vil være afgørende for, at mennesker vælger kirken og engagerer sig i den? 9. Hvordan kan kirken organiseres anderledes og på nye måder, så dette bliver muligt? 5

6 10. Hvad skal bære kirken ind i menneskers hjem i fremtiden? (Eller: Hvordan skal kirken se ud eller agere i fremtiden for, at den bliver en del af menneskers liv?) 11. Hvad er det for præmisser, som folkekirken på landet bygger på? 12. Hvad er det, der bærer kirken? 13. Er der andre konkurrenter til kirken? Den proces førte til, at vi i workshoppen arbejdede med spørgsmål som: Hvad ser du som et problemområde for kirken/ i kirken, hvis der er et sådant? Hvordan udvikler vi mere kirke, så kirken bliver mere fyldt til gudstjenesterne? Hvad drømmer du om? Desuden udviklede jeg et spørgeskema, der også blev sendt til nogle, der ikke deltog i workshoppen. Det indeholdt 38 spørgsmål. 4 Resultater af workshop Dette afsnit refererer nogle af de svar, jeg fik, på workshoppens overordnede spørgsmål. Workshop-spørgsmål 1: Hvad ser du som et problemområde for kirken/ i kirken, hvis der er et sådant? Flere af svarene handler om sognets demografiske udvikling. Med et befolkningstal på 365 mennesker, skal der komme folk udefra, hvis kirken skal fyldes mere op. Men der peges også på en kulturændring, hvor kirkens rolle er erstattet af meget andet som fx sportsaktiviteter. Et dalende engagement ses også, når der er menighedsrådsvalg, hvor der aldrig er kampvalg, da ingen stiller op. Folk er optaget af meget andet. Mange mennesker er ikke fortrolig med kirkens værdier, nævner nogle. Synspunktet bliver suppleret med, at det er svært at få de unge til at komme til søndagens gudstjeneste. De synes kirken er kedelig, og salmerne er for gammeldags, de er ikke tidsvarende. På det konkrete plan er der kommentarer til antallet af gudstjenester. Der er to gudstjenester i pastoratet hver søndag, og det nævnes, at to gudstjenester om måneden er for meget herude i Finderup. Workshop-spørgsmål 2: Hvordan udvikler vi mere kirke, så kirken bliver mere fyldt til gudstjenesterne? Her kom mange konkrete forslag blandt andet ændringer af søndagsgudstjenester til en højmesse kl eller kl hver måned, mens den sidste gudstjeneste om søndagen ændres til en kortere gudstjeneste uden altergang. Der kom forslag om, at der i stedet for den ene af de to gudstjenester i sognets kirke om måneden, så skal der være noget andet: f.eks. aftensang, fyraftens gudstjeneste. Et hverdagsarrangement om måneden, der kan være i samarbejde med kulturhuset, og mange har lettere ved at komme, hvis det er kl i stedet for kl

7 Indholdet i gudstjenesten blev også drøftet, herunder mere inddragelse af kirkegængerne. Vi talte om sangaftener, spaghetti-gudstjenester, meditationsgudstjenester, mulighed for at spørge ind til tekster og prædiken, for at bede kirkegængere om en læsning eller om at vælge en salme. Det blev nævnt, at kirkesangeren gerne vil synge solo, og der blev opfordret til at variere orgelmusikken ved også at bruge klaver og saxofon. Det blev understreget, at vi skal invitere flere børn til fx dåbstræf, minikonfirmandtræf eller konfirmandtræf, for når der er børn med, så møder hele familien op. Workshop-spørgsmål 3: Hvad drømmer du om? Udtrykt på forskellig måde handler mange af svarene om trivsel i sognet, bevarelse af landsbykirken og at flere kommer i kirke. Der er meget konkrete tanker om ændringer i kirkens indretning og udsmykning knæfaldet skal væk og bænkene byttes ud med stole og en ny altertavle skal trække folk til. Helt konkret også forslag om åbent hus i præstegården eller kirken en gang om måneden, hvor man kan møde op som i en teologisk advokatvagt. Og endelig et gudstjenesteudvalg, der kan være med til at planlægge mange forskellige gudstjenester. 5 Konklusion Jeg vil i dette afsnit give eksempler på, hvad jeg tolker ud fra de svar, jeg har fået i min workshop, når jeg samtidig supplerer dem med svarene på mit spørgeskema. Det vil jeg gøre ved at slå ned på udvalgte dele af undersøgelsen. På spørgsmålet: Hvilke værdier giver det dig at være en del af folkekirken? er der tre svar, der hver især scorer seks stemmer og dermed bliver den mest udbredte opfattelse hos deltagerne. Det er fællesskab, næstekærlighedsbudskabet og kirkens budskab om de dybeste spørgsmål i tilværelsen. Det bekræfter, at folkekirken er forbundet med afgørende dele af tilværelsen. Jeg udleder, at det også er det, der skal fortælles noget mere om. I en tid, hvor vi hører om, hvor vigtigt det er er at være forandringsparat og omstillingsparat, så er det godt at have et anker til livets store spørgsmål om livet og døden. Selv om mange således mener, at fællesskabet bærer kirken, så bider jeg også mærke i følgende svar: Jeg har et meget aktivt liv, og fra jeg står tidligt op og til jeg går i seng, er der nærmest konstant mennesker omkring mig. Jeg har mand, 3 børn, familie, venner, nye og gamle kollegaer jeg har fællesskaber med, et fuldtidsarbejde inden for psykiatri, hvor jeg hele arbejdsdagen er sammen med andre både kollegaer, borgere, gæster ude fra osv. og hvor jeg er opmærksomme på andre. Så derfor har jeg ikke behov for yderligere fællesskaber og begivenhedsrige arrangementer. Jeg forsøger at finde hvile og indre ro i de små åndehuller jeg har i løbet af en dag, og har også de kristne værdier med mig indeni i det, jeg tænker, siger og gør. Derfor søger jeg ikke efter fællesskaber i kirken På spørgsmålet: Hvordan oplever du det at være i kirke? er der igen bestemte svarmuligheder, der får rigtig mange kryds. Oplevelsen er, at kirkebesøget forudsigeligt, nærværende, giver tid til eftertænksomhed og den pågældende får noget med derfra. Jeg slutter 7

8 ikke mindst på baggrund af det sidstnævnte, at kirken fortsat giver mening og opfylder nogle behov. I forlængelse heraf er det interessant at se på de svar, der kom på workshoppens overordnede spørgsmål: hvordan udvikler vi mere kirke, så kirken bliver mere fyldt til gudstjenesten? Det er vigtigt at have fokus på mere fyldte, for som en svarer i spørgeskemaet: Jeg tror aldrig, vi vil få fyldte kirker, og en anden understreger, at det er vel ikke et mål i sig selv. 5.1 Anderledes gudstjenester Men når det handler om mere fyldte er der overordnet et stort ønske om mere variation i form af flere anderledes gudstjenester og arrangementer. Hos nogle handler det primært om tidspunktet fx gudstjeneste en hverdag kl. 19. Hos andre handler det om form og indhold, men også her peger svarene i flere retninger. En del ønsker gudstjenester med mere musik, med mere dialog med præsten og inddragelse af menigheden, som det ses af svarene: Mere musikgudstjenester, meditation m.m., Lav hverdagsgudstjenester i stedet for søndagshøjmesser. Jeg bruger helst ikke min søndag formiddag i kirken., At bruge kirken og kirkerummet til andet end decideret kirkelige handlinger. Musik, kunst, foredrag etc., Sangaftener og Kunstgudstjenester. Andre af undersøgelsens deltagere ønsker ro tidspunkter, hvor der er stilhed. Det kan jeg godt lide. Så der ikke hele tiden er en aktivitet (tale, sang, musik osv.), men hvor der også er ro til bare at være i kirkerummet og fornemme sin vejrtrækning og egne tanker og indre stemning. En smule advarende skriver en deltager: For mange aktiviteter i kirken for at tiltrække kirkegængere tænker jeg, kan også have den modsatte effekt, at det frastøder mennesker og familier, fordi mange er mætte af aktiviteter. Aktiviteter via jobs, børnenes fritidsaktiviteter, aktiviteter i forældreråd på skoler og i institutioner, aktiviteter med venner, kollegaer, hobbies osv Inddragelse af kirkegængerne og gudstjenesteudvalg En deltager kommer også med et forslag, der lægger sig op af andres idéer om dialog og aktiv menighed. Den pågældende skriver: Kan kirkegængeren blive mere aktive i gudstjenesten? Ved fx at blive inddraget ikke ved blot at oplæse eller gentage kirkens ord, men at forholde sig til og drøfte kirkens ord. Fx hvad betyder kirkens ord for mig? Det er utvivlsomt vigtigt at begynde i højere grad at inddrage menigheden. Jeg er efter dette studie blevet nysgerrig på at undersøge, hvordan andre kirker inddrager og involverer frivillige til gudstjenesten, som et udtryk for at kirken jo består af mennesker og ikke er en bygning. Et andet udtryk for involvering kom gennem forslaget om et gudstjenesteudvalg, som kan være med til at planlægge de mange variationer af gudstjenester, der også kom ønske om. Et sådant 8

9 udvalg synes umiddelbart oplagt at realisere, ikke mindst da undersøgelsen også peger på, at præsten skal være opsøgende og aktiv ude i lokalsamfundet. 5.3 Præstens rolle De fleste er opmærksomme på, at tingene ikke kan fortsætte, som de var, fordi der er sket en kulturel ændring, så kirken og gudstjenesten fremstår gammeldags og utidssvarende. Der synes behov for en tilpasning til det sekulariserede fragmenterede med præg af eventkultur og folkelige arrangementer. Det er i den forbindelse meget positivt, at deltagerne i min undersøgelse er parat til delagtighed ved planlægning og gennemførelse af gudstjeneste. Flere steder i svarene slår det mig dog også, at der er store forventninger til kirken og ikke mindst præstens rolle i forbindelse med en fornyelse af kirken på landet. Jeg er blevet bevidst om, at alle de folkelige forventninger der er til præstens rolle får den teologiske konsekvens, at det er præsten som bliver den kirkebærende eller bliver kirkens subjekt. Det er betænkeligt ud fra en Luthersk tankegang om det almindelige præstedømme om menighedens fællesskab som det kirkebærende eller som kirkens subjekt. En deltager skriver: har ofte tænkt på, om kirken kan komme ud til os på en anden måde end vi kommer til kirken? I de her tider, hvor der ikke kommer mange kirkegængere i kirken, så i stedet for at lokke mennesker til kirken med forskellige aktiviteter, så kan det også være, at der skal tænkes i andre baner på den måde, at kirken eller præsterne skal komme ud til mennesker eller familier på en anden mere aktiv måde. Måske der skal være mere dialog med præsten på en anden måde end igennem kirkegang? Måske skal præsterne åbne op for mere samtaletid, hvor stort og småt kan drøftes med præsten? Som udgangspunkt ikke omkring det kristne budskab, men at præsten møder det enkelte menneske dér, hvor det er, og så kan det kristne budskab blive inddraget i løbet af samtalen. Der er konkret forslag om, at præsterne kunne have åbent-hus-tid, hvor det var muligt at komme og samtale med præsten om det, der nager stort som småt. Præsten skal komme mere ud til mennesker mere end bare at være inde i kirken, lyder et af svarene, og der er forslag om at være mere synlig også i de unges hverdag: Tit bliver folkekirken også forbundet med ældre mennesker, plejehjem, sygdom, død, men kirken kan jo også komme ud der, hvor livet leves blandt børnene og de unge fx i skolerne eller på uddannelsesinstitutioner eller lignende, hvor kristne værdier i samtaler også kunne give mening og gøre en forskel. Unge med præstationsangst på uddannelsesinstitutioner kunne måske have mulighed for at samtale med en præst ligesom de nogle steder har mulighed for at tale med en mentor eller en psykolog. Det kunne være et tilbud for dem. På spørgsmålet om, hvad der vil være afgørende for, at mennesker vælger kirken og engagerer sig i den, lyder et par af svarene: At præsten er nærværende og en del af byens liv, og måske færre gudstjenester, mere relation med præsten uden for kirken, mere samtale med præsten. Svarene fortæller mig, at kirken ikke behøver at være i kirkens rum, men kirken er der, hvor præsten er i relation til mennesker. Måske er det slet ikke afgørende at stable arrangementer på 9

10 benene. Måske er der mindre fokus på fællesskabet i menigheden og mere på dialog med præsten og samtaletid. Det er ikke kun af det gode for jeg bliver jeg bevidst om, at alle de folkelige forventninger der er til præstens rolle kan få den teologiske konsekvens, at det er præsten som bliver den kirkebærende eller bliver kirkens subjekt, og det er betænkeligt ud fra en Luthersk tankegang om det almindelige præstedømme om menighedens fællesskab som det kirkebærende eller som kirkens subjekt. På det store spørgsmål Hvad drømmer du om? går det igen, at kirken har betydning og værdi i lokalsamfundet og for menigheden. Men også at den vil være i stand til at bryde vaner og fordomme og lykkes med at forny sig. Der tales om at kirken skal redefinere sit virke og sin rolle i samfundet i håb om At den må bestå i evighed. Helt overordnet må jeg konkludere, at processen med workshop og spørgeskemaer har skabt nye ideer, og jeg kan se positive fremtidsmuligheder for kirken i et landsogn. 6 Kritiske overvejelser Undersøgelsen har et meget begrænset antal deltagere og rummer rigtig mange spørgsmål. Begge dele ville jeg nok ændre, hvis jeg skulle gøre det om igen. 38 spørgsmål er mange og udfordrer deltagernes tålmodighed. Jeg kan næppe forvente at få tilstrækkeligt kvalificerede svar, når jeg stiller så mange spørgsmål. Det virker også som om, nogle af spørgsmålene ikke synes relevante for menigheden i forhold til gudstjeneste og kirke. De ser dem ikke ind i en teologisk baggrund, hvor jeg ser en sammenhæng. Så skulle jeg gennemføre undersøgelsen igen blev det med færre og mere fokuserede spørgsmål. Der er også en vis risiko ved at vælge en multiple choise-form, da jeg jo så formulerer nogle svarmuligheder, hvor der også er risiko for, at andre kan tolke dem på deres egen måde. Når jeg fx spørger om det at være i kirke opfattes som forudsigeligt hvad betyder det så? Er det forudsigeligt på grænsen til kedeligt eller forudsigeligt på grænsen af trygt. Det kan være svært at afgøre, om et kryds her skal opfattes neutralt, positivt eller negativt ladet. Det ville klart styrke undersøgelsen, hvis der havde været flere deltagere. Det ville også have været gavnligt, om deltagerne var kommet af sig selv og kommet ude fra, så de ikke var prikket og dermed har en form for relation. På trods af det, gav den ligesom workshoppen - frugtbare input. Det har i analysen været tydeligt for mig, at det gør en markant forskel, om man taler sammen i en workshop eller sidder alene og besvarer et spørgeskema. I workshoppen har der været en slags brainstorm, og jeg erfarede ved at lytte, at deltagerne ved at drøfte holdninger i fællesskab lod sig inspirere af hinanden. Det kunne være spændende at samle hele gruppen til en workshop med dialog om emnerne. Endelig ville jeg finde det spændende, hvis denne opgaves undersøgelser var blevet udbygget med nogle få enkeltstående kvalitative interviews, hvor der virkelig var mulighed for at gå i dybden og søge svar på spørgsmål som hvorfor og hvordan. 10

11 7 Personlig perspektivering Efter vores workshop stod det klart, at den måske kan føre til forandringer i sognet. Der vil ikke ske nogle ændringer før menighedsråd, menighed og præst er enige om, hvor der eventuelt skal sættes ind, men alene i samtalen er der sket en bevidstgørelse omkring kirken på landet, og den er afgørende og meget brugbar for at arbejde videre. I min studieorlov er jeg blevet mere bevidst om, at jeg er meget glad for at være præst men også at jeg gerne vil være præst på en ny måde i fremtiden. Jeg har blandt andet tænkt, at jeg som præst skal komme ud til mennesker i deres huse, for så kommer menigheden til mit hus, som er kirken gerne vil tage mig mere af præstens kerneopgaver som er at holde gudstjenester, besøge gamle og syge, undervise minikonfirmander og konfirmander Vil lave så lidt administrativt arbejde som muligt og at holde en mindre gudstjeneste om søndagen, så der er en gudstjeneste få frigivet ressourcer til at møde mennesker ude, der hvor de er, og invitere til åben snak i præstegården og i sognehusene en gang om måneden. Jeg er blevet bevidst om at præst og menighedsråd, har så travlt med at finde på for at lokke mennesker til og at det nok alligevel aldrig kører af sig selv. For hver gang der har været et spændende arrangement, så dvæler vi ikke ved det, men er hurtigt videre ved tanken om det næste, vi kan sætte i gang. Pilgrimspræsten, der går med mennesker ude på vejene og læser en bibeltekst, mens man vandrer i Guds store grønne katedral - det, tror jeg, der er fremtid i. Der er ligeledes fremtid i at tilbyde vejledning for åndeligt søgende og at holde stille/meditationsgudstjenester for de, der har nok i hverdagen og som behøver et iscenesat stillerum for at finde roen. Samtaletid med menigheden, tror jeg også på, er vigtigt i fremtidens kirke. Jeg synes, det er en genial ide at nedsætte et gudstjeneste-råd, hvor medlemmerne sammen med præsten arrangerer gudstjenesten. Det være sig en særgudstjeneste en gang om måneden for den ugentlige søndagsgudstjeneste, der forsvinder, hvis man altså i en forsøgsordning med biskoppens tilladelse beslutter at holde en søndagsgudstjeneste. Også min undersøgelse afspejler, at kirkens professionaliserede kultur ikke umiddelbart matcher senmodernitetens efterspørgsel på personlig involvering og autenticitet. Derfor oplever vi et boom i nye kirkelige aktivitetsformer, som i langt højere grad giver deltagerne mulighed for at tage ansvar og være medproducerende i den kirkelige praksis en participato-udvikling. Det støder jeg på i mange af de svar, jeg har fået, fx i form af ønsker om dialog om tekst og prædiken under gudstjenesten. Der er næppe tvivl om, at vi skal supplere teologiens teoretiske blik med at lytte os ind på menighedens egne erfaringer og levede kristendom, så vi kan bringe konkrete menneskers praksisser og fortolkninger i fokus. Meget peger på, at tiden er til at forny kirken og blive mere bevidst ved at spørge, hvad menigheden egentlig mener om kirken. Hvis flere vil undersøge og spørge menigheden om, hvad den ønsker, kan hvert sogn sætte retningen for kirken 2016 og frem. Det kræver dialog, 11

12 åbenhed, ærlighed, fælleskab og villighed og parathed til forandring for at hjælpe kirken til at blive mere tidsvarende. 12

13 8 Litteraturliste Grane, Leif: Confessio Augustana, Anis Oplag Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s. Harbsmeier, Eberhart og Raun Iversen, Hans. Praktisk teologi, Forlaget og forfatterne 1995 ISBN udgave 2016 (Uændret fotografisk optryk af 1. udgave, 3. oplag 2010) Forlaget Anis Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf Kamp, Ole og Stenum, Harre, Rybjerg, Kirkerup: Landsbykirken som et aktiv. Tarm Bogtryk A/S, Kirkefondet, Marqvard Rasmussen, Steen: Perspektiv på Folkekirken nr 2. Præsten som generalist og specialist. Udgivet af Landsforeningen af Menighedsråd. Redigeret af Steen Marqvard Rasmussen. Mortensen, Viggo og Slumstrup, Finn: Oprør fra udkanten mulighedernes land 2.0, Forlaget Hovedland Reed, Simon: Creating Community Ancient ways for modern churches. Published by the bible reading fellowship. Published by The Bible Reading Fellowship First published Reprinted Hornstrup, Carsten og Karl Tomm og Thomas Johansen(2009) artikel: Spørgsmål, der gør en forskel, Copyright MacMann Berg. Tidsskrifter: Country Way. All things come from you, September Age is just a number, May Communication, January Artikler: Arve Jensen, Kirsten og Keller, Marianne: Den folkekirke vi drømmer om, Kristeligt Dagblads kronik, 13. september Christensen, Jens Ole: Udmeldelsesbølge er realitetsterapi for folkekirken, Kristeligt Dagblad 8. oktober Hornstrup, Carsten og Tomm, Karl og Johansen, Thomas (2009) artikel: Spørgsmål, der gør en forskel, Copyright MacMann Berg. Klostergaard Petersen, Anders: Klassisk kristendom er et fatamorgana, Kristeligt dagblad kronik 12. september Schultz, Anette Foged: Derfor er folkekirken udfordret, Kristeligt Dagblad kronik 7. september Steno, Torben: Den rummelige folkekirke taler til sine medlemmer, som var de børn, Kristeligt Dagblad 9. september

14 9 Bilag Skrevet på Face book Kære alle borgere i x sogn Lige nu har jeg studieorlov indtil den 30. november Jeg arbejder med emnet kirken på landet. Kirken på landet er et 4 årig projekt, som er tilknyttet Folkekirkens Uddannelses- og Videns Center under projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen. En del af min studieorlovsperiode handler om, at undersøge blandt andre hvordan kirken i jeres sogn kan blive mere fyldt til gudstjenesterne. Derfor vil jeg gerne invitere DIG til en snak på næste tirsdag kl Jeg vil gerne sammen med dig undersøge kirken 2016 gennem nogle spørgsmål og undersøge, hvordan kirken måske kan blive mere fyldt i fremtiden. Jeg har fået mandat til denne undersøgelse af Biskop Henrik Stubkjær. Jeg vil gerne vide noget om, hvad du tænker om kirken. Hvad er kirken, og hvorfor kirken kan være interessant og hvordan kirken kan være med til at løse den opgave som den Evangelisk Lutherske folkekirke, mener at den har. Hvad mener du? Jeg håber, du vil komme og snakke lidt om, hvad din drøm om kirken er med mere SU og tilmelding til mig her eller på sms Bedste hilsen Hanne 14

15 Spørgeskema med 38 spørgsmål Svarene er sat ind i spørgeskemaet fra 5 personer, der var med i workshoppen og som besvarede spørgeskemaet imens de var i workshoppen. Skriften er sort. Svarene er sat ind i spørgeskemaet med rødt for de 5 personer, der ikke var med i workshoppen, men som besvarede spørgeskemaet hjemme. Skriften er rød, fed og kursiv. 1. Hvor går du i kirke? Er af gode grunde ikke nævnt her i opgaven fordi personer og navne på kirker er anonyme. Navn på kirke / hvor mange kirker 1 i tre kirker 2 i fire kirker 1 i en kirke 1 i fem kirker 1 i to kirker 1 i seks kirker også udlandet 1 i tre kirker 2 i en kirke 2. Hvornår var du sidst i kirke? 1 Forrige søndag 3 i søndags 1 for 6-8 uger siden 1 i august 1 den 11 oktober 1 kan ikke huske 1 i april måned 1 i sommerferien på ferie 3. Hvor ofte går du i kirke? sæt kryds Hver uge x 6-8 gange om året x Hver tredje uge x x x 3-4 gange om året x 2-3 om året x 15

16 kan ikke huske x 1-3 gange om måneden x 1 gang om året x 4. Hvordan oplever du det er at være i kirke? Sæt kryds: Trygt x x x x x x Forudsigeligt x x x x x x x x Kedeligt Fremmedgørende x Opbyggende x x Meningsfyldt x x x x x Nærværende x x x x x x x x x Der er plads til fordybelse x x x x x x x Ønsker mere plads til fordybelse x Et møde med noget der er større end mig x x Tid til eftertænksomhed x x x x x x x x x x Ønskes mere tid til eftertænksomhed x Jeg får noget med derfra x x x x x x xx Andet? Jeg kan også godt lide bare at være i en kirke. Nyde stemningen både når der fx er gudstjeneste, men også hvis der er helt ro i kirken. Eller gå rundt og kigge for mig selv fx i kirker i udlandet eller gå ned i kælderen i domkirken i Viborg og sidde stille der og samle tankerne eller sidde tankefri. Fred og ro i sjæl og krop 5. Hvem har fortalt dig om Folkekirken? Til min konfirmandundervisningen x Folkeskolen uddannelse almen dannelse og forståelse for kultur x Mine forældre x x x x Det var en stor del af min barndom i kraft af min mor. Jeg kommer oprindelig fra en familie med stærke baptistiske rødder, men min mor brød på et tidspunkt med sin familie pga. nogle konflikter i familien, og efter det blev hun kristen i ft. Den danske folkekirke. Som ung studerende i Aalborg blev jeg af min mors familie inviteret til baptistiske møder og kirkegang, 16

17 og deltog flere gange, men det var ikke noget for mig. Det virkede for voldsomt og lidt for frihedsberøvende for mig. Synes også deres menneskesyn var for snæver i ft. til min åbenhed for andre mennesker. De omtalte hele tiden andre som dem og os, hvilket jeg ikke kunne identificere mig med. Skolen Opvokset med den Opdragelse fra barns ben 6. Hvem har været med til at engagere dig i Folkekirken? Mine forældre x Min kone x Min ven og veninde x Præsten og et ønske om at bidrage til lokalområdet x x Min mor. Jeg husker, at vi besøgte forskellige kirker i sommerferien, og så har vi altid gået ture på kirkegården og kigget på gravstene, navne og blomster. Også når vi besøgte mine bedsteforældre i Linå ved Silkeborg, som boede lige ved siden af kirkegården. Min mor er fortsat aktiv kirkegænger, ser gudstjenester i fjernsynet, tager på ture med menighedsrådet og ser på kirker osv. Alt sammen noget hun fortæller meget om, når jeg er sammen med hende og taler med hende i telefon. Lokalområdet. 7. Hvilke værdier giver det dig at være en del af folkekirken? Sæt kryds: Nationalfølelse x x x x Sammenhængskraft fordi vores danske samfund er bundet op på grundloven Næstekærlighedsbudskabet x x x x x x Fælleskab x x x x x x Vide at der er noget der er større end mig x x x x Sat ind i en historie x x x x Sat ind i en historie hvor der fortælles fra hjertet x x x Tryghed x x x x x Kontinuitet x x x x Ritualer x x x x Religion x x x 17

18 Kirkens budskab er de om de dybeste spørgsmål i tilværelsen x x x x x x Det er ikke lærebogsstof men fortællinger om livet og døden x x x Andet? Et fælles fundament for samfundet. Meget næste kærlighed, det er jeg opdraget ud fra. Der fortælles fra hjertet afhængig af hvilken præst det er. 8. Hvorfor er du medlem? Religiøst begrundet x x Kulturelt motiveret x x x x Tradition x x x x x x Andet? Tro x Mening x Grundlag for demokrati x Synes det er en kombination af flere ting som også afkrydset i pkt. 7. Jeg tror kirkens budskaber/værdier er iboende mig både bevidst og ubevidst, og derfor står jeg fast ved den klippe, hvoraf jeg er opdraget ud fra fx de 10 bud. Det betyder ikke, at jeg kun står ved denne klippe og betragter verdenen. Jeg oplever mig selv som et rummeligt og åbent menneske, der forsøger at være nærværende i det som ER, og betragte verdenen og mig selv også med andre livsanskuelser og filosofier. Andre tilgange i livet, som også kan supplere de kristne budskaber fx buddhistiske, som fortæller noget om taknemmelighed, mildhed i forhold til andre mennesker og glæden ved det enkle i hverdagen. Alt sammen noget, jeg synes der giver rigtig god mening i forhold til livets mangfoldighed. 9. Hvilke gudstjenester siger dig noget? Sæt kryds: Søndagshøjmesser x x x x Dåbsgudstjenester x x x x x Konfirmationsgudstjenester x x x Vielser x x x x x x Begravelser x x x x x x Spaghettigudstjenester x x Meditationsgudstjenester x x x x x Musik gudstjenester x x x x x x 18

19 Andre særlige gudstjenester x x Højtidsgudstjenester, jul - påske pinse x x x x x x x x x Alle Helgen x x x BUSK Andre? Lysgudstjenester x x Også stillegudstjenester fx natkirke i domkirken, hvor der også er tidspunkter, hvor der er stilhed. Det kan jeg godt lide. Så der ikke hele tiden er en aktivitet (tale, sang, musik osv), men hvor der også er ro til bare at være i kirkerummet og fornemme sin vejrtrækning og egne tanker og indre stemning. Aftengudstjenester 10. Har du forslag til at skabe nye ideer og nye muligheder for kirken med henblik på fremtiden? Jeg har ikke noget konkret, men har ofte tænkt på, om kirken kan komme ud til os på en anden måde end vi kommer til kirken? I de her tider, hvor der ikke kommer mange kirkegængere i kirken, så i stedet for at lokke mennesker til kirken med forskellige aktiviteter, så kan det også være, at der skal tænkes i andre baner på den måde, at kirken eller præsterne skal komme ud til mennesker eller familier på en anden mere aktiv måde. Måske der skal være mere dialog med præsten på en anden måde end igennem kirkegang? Måske skal præsterne åbne op for mere samtaletid, hvor stort og småt kan drøftes med præsten? Som udgangspunkt ikke omkring det kristne budskab, men at præsten møder det enkelte menneske dér hvor det er, og så kan det kristne budskab blive inddraget i løbet af samtalen. Rigtig mange mennesker går med tanker og følelser omkring ensomhed, tristhed, stress osv og der vil samtaler med en præst måske kunne give et andet perspektiv. Måske forbindes samtaler med en præst som noget, der skal omhandle store emner som fx sorg, død, skilsmisse, men det kan jo også være små dilemmaer i dagligdagen eller små problemstillinger, der kan spænde ben for den enkelte i dagligdagen, hvor kristendommen også vil kunne tænkes ind. Måske kunne præsterne have åbenhus-tid, hvor det var muligt at samtale med præsten og det der nager stort som småt. Præsterne er vant til at tale med mennesker i svære situationer det må kunne bruges på andre, nye måder. 19

20 Tit bliver folkekirken også forbundet med ældre mennesker, plejehjem, sygdom, død, men kirken kan jo også komme ud der, hvor livet leves blandt børnene og de unge fx i skolerne eller på uddannelsesinstitutioner eller lignende, hvor kristne værdier i samtaler også kunne give mening og gøre en forskel. Unge med præstationsangst på uddannelsesinstitutioner kunne måske have mulighed for at samtale med en præst ligesom de nogle steder har mulighed for at tale med en mentor eller en psykolog. Det kunne være et tilbud for dem. Den viden, som præsterne kunne få ved at komme ud i ikke-kirkelige fællesskaber, vil måske også kunne give mening, inspiration og nyt liv til form og indhold i kirkerne. Så det ikke bliver stift og overfladisk af traditioner alene, som det kan være i nogle sogne (altså ikke her i sognet :o). For mange aktiviteter i kirken for at tiltrække kirkegængere tænker jeg, kan også have den modsatte effekt, at det frastøder mennesker og familier, fordi mange er mætte af aktiviteter. Aktiviteter via jobs, børnenes fritidsaktiviteter, aktiviteter i forældreråd på skoler og i institutioner, aktiviteter med venner, kollegaer, hobbies osv. Kirken skal være åben og følge med tiden, forholde sig til de løbende problemer i verden uden dog at tabe sin grundessens. Må ikke smide sit tilhørsforhold til sin historie væk. Kirken skal være en del af lokalsamfundet praktisk og kulturelt, uden at stå i vejen for de lokale kulturarrangementer, men i stedet samarbejde på kryds og tværs med de lokale foreninger. (Som det også sker i dag) Mere musik gudstjenester, meditation m.m. Lav hverdagsgudstjenester i stedet for søndagshøjmesser. Jeg bruger helst ikke min søndag formiddag i kirken. At bruge kirken og kirkerummet til andet end decideret kirkelige handlinger. Musik, kunst, foredrag ect. 11. Hvad tror du om folkekirkens fremtid? Sæt kryds Den fortsætter med at være en Folkekirke x x x x x x x Den bliver adskilt fra stat og kirke x x x Det ved jeg ikke og har ikke gjort mig så mange tanker om det. Jeg har i flere år arbejdet på en arbejdsplads på Banegårdspladsen i Viborg, og når jeg er gået over pladsen, har jeg ofte set Scientology stå på gaden og tale med forbipasserende om deres tro. Selvom jeg ikke er tilhænger af Scientology, har jeg alligevel stor respekt for at de går i direkte møde med mennesker i deres tro. At de går aktivt ud og møder mennesker på 20

21 gaden. De venter ikke eller forventer ikke, at andre kommer til dem og deres hus, men de står der sårbare og åbne for en dialog, fordi de brænder for en sag det kan jeg godt lide. Igennem mit tidligere arbejde mødte jeg en kollega på en ældre kommunal institution, der var vant til, at borgerne som blev henvist til institutionen var afklarede og udredte, når de kom til institutionen og klar til deres støtte til at komme videre i livet. Han oplevede nu, at borgerne var meget mere komplekse og ikke var afklarede, når de kom. At de var ustabile og ikke overholdte aftaler, var utilregnelige osv. Det var han sur over. Og for hver gang jeg mødte ham var han gnaven og fortalte hvor dårligt det var, at borgerne ikke var og kom som de plejede. Sidste gang jeg mødte ham, inden jeg skiftede job i sommeren 2016, fortalte han, at han havde fået det råd at tage ud til borgerne i deres rammer for at undersøge, hvad der gjorde at de var anderledes, hvorfor de ikke kom, hvad der lå til grund for, at de havde ændret adfærd end tidligere. Og det var han så begyndt at gøre og det havde givet ham indsigt i borgernes ofte komplicerede hverdag og komplekse problemstillinger. Det gav ham en forståelse for deres adfærd og en forståelse for, at han og den institution han var en del af skulle ændre sig og møde borgerne på en anden måde. Tage ud og møde borgeren i deres univers og arbejde med relationen. Jeg synes, det var interessant og han var på en måde mere glad og havde et helt andet glimt i øjet end tidligere sidste gang jeg så ham. 12. Hvad tror du vil fylde kirker? Sæt kryds Flere arrangementer x x Flere særlige gudstjenester x x x x x x x Større bevidsthed om hvad kirken har at tilbyde x x x Andet: Åbne op for nogle ikke kirkelige arrangementer Større bevidsthed om, hvad kirke, tro, Gud osv. er. Jeg tror mange synes det er noget abstrakt noget. Fx i en prædiken kan der blive sceneskift, når præsten fx først taler om nogle konkrete oplevelser præsten har gjort sig, som kirkegængeren måske kan identificere sig med, men når der så tales i ft. Biblen og med kristne udtryk, kan det være abstrakt og nogle falder fra. For hvad er Gud? Hvad er tro? Er Gud i mig? Som vi ser det i de lokale foreninger, er det meget svært at trække de unge med. Dagligdagen, skolen, børnene, fjernsynet, computeren fylder dagen op måske med rette. 21

22 De lidt ældre: de har også nok. Arbejde, fjernsyn, computer. Fritiden bruges - ja til hvad. Til fordybelse kun de få. Det er lykkedes os her i byen at fange de ældre i Finderup Aktivisterne med arrangementer som foredrag og hyggeligt samvær om formiddagen og eftermiddagen. Ikke aften og ikke weekend. Kan kirkegængeren blive mere aktive i gudstjenesten? Ved fx at blive inddraget ikke ved blot at oplæse eller gentage kirkens ord, men at forholde sig til og drøfte kirkens ord. Fx hvad betyder kirkens ord for mig? 13. Hvilke mulige initiativer vil passe dig? Sæt kryds Hverdagsgudstjenester x x x x x Sangaftener x x x x Kunstgudstjenester x x x x Musikgudstjenester x x x x x x x Bedre reklame x Bedre hjemmeside x x x Andre: Bedre inddragelse af børn og unge end i dag. Spaghetti gudstjenester Meditationsgudstjenester Påske gudstjenester med mere fællesskab, Jeg har et meget aktivt liv, og fra jeg står tidligt op og til jeg går i seng, er der nærmest konstant mennesker omkring mig. Jeg har mand, 3 børn, familie, venner, nye og gamle kollegaer jeg har fællesskaber med, et fuldtidsarbejde inden for psykiatri, hvor jeg hele arbejdsdagen er sammen med andre både kollegaer, borgere, gæster ude fra osv. og hvor jeg er opmærksomme på andre. Så derfor har jeg ikke behov for yderligere fællesskaber og begivenhedsrige arrangementer. Jeg forsøger at finde hvile og indre ro i de små åndehuller jeg har i løbet af en dag, og har også de kristne værdier med mig indeni i det jeg tænker, siger og gør. Derfor søger jeg ikke efter fællesskaber i kirken og kan ikke sætte kryds ved ovenstående. Det er der jeg er i livet lige nu. Måske det ændrer sig senere i livet :o) Mere moderne og tidssvarende hjemmeside. 22

23 14. Hvad er dine ideer til fyldte kirker? Mere underholdning i gudstjenesten Inddrage børn og familier mere Større samarbejde med andre lokale foreninger inspireret af vore sangaftener Lade konfirmanderne deltage aktivt i gudstjenesten Lade menigheden vælge en salme Lade kirkesangeren synge solo Have organistens kor med til gudstjenesterne Jeg tror, at brugen af færre kirker vil give en mere fyldt kirke pr. gang. Ændring af gudstjenestens form. Det er svært, men nye ting skal der i hver tilfald til for at få de yngre menneske i kirke. Hverdagsgudstjenester. Sangaftener Kunstgudstjenester Musikgudstjenester 15. Hvordan oplever du kulturen i folkekirken? Sæt kryds Gammeldags x x x x x x x x x Moderne Tidssvarende x x Langsom x x x x Andet? Meget forskelligt fra sogn til sogn. Generelt præget af ritualer. Det er ok den er gammeldags. Ser vi på andre religioner er vi meget lidt deltagende i gudstjenesten. Og det ønsker de fleste nuværende kirkegængere vel også, at sådan skal det være. Hvis vi skal have de unge / yngre med, skal formen nok ændres. 16. Hvilke personer møder du i folkekirken? Sæt kryds Nogle du kender x x x x x x x x x Mest mennesker du ikke kender x x Åbne personer x x x x x Lukkede personer x x x 23

24 Glade mennesker x x x x x Triste mennesker x x x Ældre x x x x x x x x x Midaldrende x x x x x Konfirmander x x x x x Børn x Babyer Andet: Familier der har en tæt tilknytning til kirken 17. Hvem er kirken? Sæt kryds Dem der kommer der x x x Brugere x x x x x Dem der ikke kommer der x x Andre? Os alle sammen. Alle der føler en tilknytning Forskelligt det kan være mennesker, som kommer hyppigt og mennesker, som ikke kommer eller kommer sjældent i kirken. Kirken er troen på det gode, det samlende. 18. Hvilke mennesker er kirken fyldt af? Sæt kryds Gamle x x x x x x x x Unge Midaldrende x x x x x x x Børn x Konfirmander x 19. Hvem kunne også fylde kirken mere? Sæt kryds Åndeligt søgende x x x x x x Byens borgere x x x x x x x x x Jagtselskaber x Andre: Folk fra nabosognene 24

25 Kirkegængere der kommer for at få en anderledes gudstjeneste Kulturgrupper, studiegrupper, samtalegrupper, - alle byens borgere men man skal give dem grund til at komme. Mange har mistet forbindelsen til folkekirken. 20. Hvilke nye tiltag kan vi sætte i værk? Fællesspisning x x x x x Invitation til gravide x x x Foredragsaftener x x x x x x x Musik aftener x x x x x x x Præsten skal komme mere ud til mennesker mere end bare at være inde i kirken. Foredragsaftener men med en holdning til det kirkelige budskab. Foredrag om forskellige historiske, kirkelige personer, begivenheder, bygninger som f.eks. om vor egen kirke. Kirken skal passe på ikke at tage pladsen op for de lokale tiltag - Kulturhus. I bund og grund vil det jo også være menighedsrådets medlemmer, der står for det praktiske arbejde, og de er ofte også involveret i andre lokale foreninger. Tordenskjolds soldater. Vi skal supplere hinanden, samarbejde. (Det sker også i dag) 21. Hvad tror du om din opmærksomhed på omverdenen? Tja Vi skal spørge både dem der går i kirke og dem der ikke går i kirke om gudstjenesten. Godt med samarbejde med byens erhvervsliv samt foreninger og lign. Tænker, at jeg er opdraget til først at tænke på andre end mig selv. Det har givet mig meget lidt søvn, stress m.m. og lært mig, at der skal balance til og egenomsorg til for at kunne rette opmærksomhed, omsorg og kærlighed på omverdenen. Jeg har lært gennem mange års arbejde i lokale foreninger - sport og kultur - at folk gerne vil tage del i spændende, udfordrende oplevelser og opgaver når de har tid. Man skal ikke tage noget for givet, men prøve at gøre folk interesseret. Jeg er en levende og opmærksom person både på omverdenen og mine medmennesker. Den bliver større med alderen. 22. Hvad tror du om kirkens liv? 25

26 Afhænger af forståelsen for kulturen i folkekirken. Håber og tror at kirkens liv vokser i fremtiden og at udmeldingen af folkekirken stopper. At den er i kirken og iboende mange mennesker, som ikke kommer i kirken og som har behov for at holde fast i dette i en tid, hvor der er en uendelig strøm af konstante stimuli udefra, fra medier osv. Traditionsbundet og i dag måske stivnet for meget i gamle rutiner. Tænker også at kirkens liv måske skal redefineres hvad er de kristne budskaber set i et 2016-perspektiv? Hvordan giver de kristne budskaber mening i dag? For den enkelte dét skal kirken måske undersøge for at kunne finde ny form og indhold? Gammeldags. Kirken har sit eget liv, som alle kan være en del af hvis de vil. Kirken skal være mere udadvendt. 23. Hvad tror du om fyldte kirker? At det vil variere meget også i fremtiden men at fokus bliver på de der møder op. Urealistisk Spørgsmålet er om kirken skal være fyldt For dem der går til gudstjeneste giver det mening at komme, ergo det skal give mening at være og at komme til gudstjeneste. Jeg tror aldrig, vi vil få fyldte kirker. Det skal da lige være, hvis den igangværende polemik om Islam eskalerer. Det tror jeg ikke på. Det er ikke oppe i tiden, og er vel ikke et mål i sig selv. Det bliver svært. 24. Hvad tror du om unge forældre der får børnene ikke døbt/døbt? Kirken og dåben er ikke tradition som tidligere Vigtigst at tage stilling At det er naturligt at få sine børn døbt At vi fortsætter med tilbud også til de forældre som har valgt ikke at lade deres barn døbe At nogle forældre tager valget for børnene, mens andre lader børnene tage valget senere i livet. Og at det er ok. At tro er et personligt valg, og at det kan ændre sig livet. Mange unge er ikke vokset op med kirken specielt ikke i byerne, så hvorfor få børnene døbt. 26

27 I den verden vi har i dag, mener jeg det er et problem. Det er et valg man gør. Det er deres eget valg, senere i livet kan barnet jo evt. vælge om. Det hjælper ikke med et diktat. Det ligger i traditionen. 25. Hvorfor går du i kirke? Sæt kryds Vane Tradition x_x_x_x x x x Lyst_x_x_x_x x x Længsel efter Guds ord x Spirituelt søgende x x Som en del af min tros praksis x_x_x_x Jul x x x x Påske x x Pinse x x Højtider x x x x Ved overgange i mit liv x_x_x x x Pga. mange forskellige faktorer. Af tradition for at fejre vigtige overgange i livet præget af glæde, sorg og kærlighed. For at fejre højdepunkter i et menneskes liv fx et bryllup. For at fejre højtider sammen med dem jeg holder af. For at få perspektiv på mit liv. Fx kan en prædiken få mig til at se, hvor taknemmelig jeg er for at være til. Den kan få mig til at føle stor kærlighed til min familie og de mennesker jeg omgås og kender. Den kan få mig til at føle glæde over lyset, glæde over fordybelse osv. 26. På hvilke måder bidrager kirken til dit liv? Sæt kryds Den er der, når jeg har brug for den? x x x x x x x x x Lejligheds kirke? x Det giver mig indre ro, at jeg ved den er der både ved livets højdepunkter og lavpunkter. Den har som barn og senere i mit liv givet mig nogle leveregler. Og et kirkerum, hvor jeg som barn og ung kunne finde ro og hvile i mig selv midt i ritualer. Den har lært mig om lysets skønhed og om livets gang fra sommer til vinter, fra liv til død. Selvom jeg ikke er så aktiv en kirkegænger i dag, har jeg nogle grundlæggende kristne værdier med mig, som jeg vil mene præger mig og min tilgang og relationer til andre. 27

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti Aftenens program Kl.19 Velkomst og sang ved provsten Kl.19.15 Kom godt i gang - 1 Kl.20 Kaffe Kl.20.30 Kom godt i gang - 2 Kl.21.15 Afslutning og sang

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Stiftskursusdag Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Kirkehandlinger performance eller gudstjeneste? Velkommen til årets stiftskursusdag,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Haderslev Stifts kirketælling løb igennem 2015 og indtil 1. februar 2016. En stor tak til alle de, der har været involveret i at tælle og indberette og samle

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Hebræerbrevet 10,24-25: Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder

Læs mere

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. 1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Høringssvar fra personalet på Horne Skole

Høringssvar fra personalet på Horne Skole Høringssvar fra personalet på Horne Skole Horne Skole Den gode historie Udeskole i indskolingen. Skolens rammer er ikke kun det indendørs rum. Skolens rum strækker sig ud over fortovskanten. Ved implementeringen

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere