Inspiration til anvendelse af computere i kemiundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til anvendelse af computere i kemiundervisningen"

Transkript

1 Inspiration til anvendelse af computere i kemiundervisningen IKT-gruppen Kemilærerforeningen

2 Det foreliggende materiale er fremstillet af følgende kemilærere: Helge Blom Andersen Kolding Amtsgymnasium og HF Søren Hauge Andersen Esbjerg Statsskole Taveres Coelho Stenløse Gymnasium & HF Arne Ebbesen Rødkilde Gymnasium Steen Ellemose Herning Gymnasium Vibeke Espensen Falkonergaardens Gymnasium og HF Jan Geertsen Sct. Knuds Gymnasium John Thomas Jacobsen Dronninglund Gymnasium H C Jensen Frederikssund Gymnasium Benn Søgård Larsen Vordingborg Gymnasium Jørn Lohse Nykøbing Katedralskole og HF Helge Mygind Varde Gymnasium Hans Peder Nielsen Holstebro Gymnasium Erik Pawlik Rysensteen Gymnasium Knud Ole Reffstrup Odense Katedralskole Jørgen Retsbo Høje-Taastrup Amtsgymnasium Poul Thulstrup Århus Katedralskole Redigering, layout og tegninger af Helge Blom Andersen 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...7 Kemi på Internettet...9 Introduktion til Internet og SkoDa...9 Internettet i kemiundervisningen...11 Undervisningsforløb i miljøkemi...14 Undervisningsforløb i historisk kemi:...16 Molekylære beregninger med programmet HyperChem...19 Introduktion...19 Øvelse 1. Små molekylers geometri...20 Øvelse 2. Molecular Mechanics beregning...22 Øvelse 3. Azorubin...24 Øvelse 4. Semi-empirisk beregning...25 Øvelse 5. Komplekse forbindelser...26 Kemi og regneark...27 Generelle betragtninger om regneark i kemiundervisningen...27 Udvikling af CO 2 - et forsøg til 1.g...27 Elektrolyse - et forsøg for 1.g...31 Bestemmelse af forbrændingsenthalpi ud fra bindingsenthalpier...32 Termometrisk syre-basetitrering...33 Titrering af stærk syre med stærk base...36 Titrering af svag syre med stærk base...39 Analyse af titrerreaktioner...42 Vejledning...43 Konduktometrisk titrering af en blanding af en stærk syre og en svag syre med en stærk base.44 Regnearksøvelse: Natriumhydrogencarbonat...47 Datafangst...48 Indledning...48 Forsøgene: Neutralisationsvarmen Bestemmelse af varmetoning ved spændingsrækkeforsøg ph-titrering

4 4a. Krystalviolets absorptionsspektrum b. Reaktionskinetik på krystalviolet Gaschromatografi PSA...59 PSA med ADACT-systemet - teknisk vejledning...66 Udstyr, programmer og maskinkrav til datafangst med edb...69 NMR spektroskopi i web-browseren...71 Forord...71 Grundlæggende forhold...71 Startsiden:...72 Startside efter valg af NMR:...72 Indholdsfortegnelse til teoridelen:...73 Åbningsside i teoridelen:...73 Udsnit af ordforklaringer:...74 Side 2 i teoridelen:...75 Interaktivt 3D-molekyle:...76 Oversigten over tilgængelige stofklasser...76 Valg af konkrete stoffer:...77 Værktøjssiderne...77 EDB-teknik

5 Forord Dette hæfte, som indeholder materiale til edb-undervisningen i faget kemi, er et resultat af arbejdet i IKT-gruppen i kemi. I februar 1997 afholdt Kemi Efteruddannelse et kursus om brug af edb i undervisningen, og her udsprang ideen om at nedsætte en arbejdsgruppe til at udarbejde et fornyet materiale til lærerne om emnet. Arbejdsgruppen, som blev nedsat af Gymnasieafdelingen, deltog i en konference på Kolding Amtsgymnasium i august 1997, og det efterfølgende hjemmearbejde har resulteret i dette hæfte. Heri præsenteres bl.a. nye ideer til undervisningsforløb, internet, Skoda, datafangst samt eksempler på brug af HyperChem. Arbejdsgruppen har med stor entusiasme udført et imponerende arbejde for at fremme edb s anvendelse i kemiundervisningen. Det er vort håb, at kollegerne vil belønne dette arbejde ved i høj grad at inddrage ideerne fra dette hæfte i undervisningen. Materialet udgør en god inspirationskilde og kan være et nyttigt arbejdsredskab i det daglige arbejde, hvor det stadig kan være vanskeligt for mange at indpasse edb i undervisningen. Vi takker alle arbejdsgruppens medlemmer for deres indsats ved udarbejdelsen af materialet, og en speciel stor tak rettes til Helge Blom Andersen og Hans Christian Jensen, som har trukket et stort læs i denne proces. Jette Nellemann Formand for Kemilærerforeningen Inge Kaufmann Fagkonsulent 7

6 IKT bogen på Internettet IKT-bogen kan frit downloades fra kemilærerforeningens hjemmeside på Internettet. Der er link til denne side på Sektornettet under Fag. Der hører en diskette til IKT-bogen, hvorpå der ligger en række færdige regneark til afsnittet Kemi og regneark. Disse regnearksfiler kan også downloades fra ovenstående adresse. 8

7 Af Erik Pawlik og Jørgen Retsbo Kemi på Internettet Introduktion til Internet og SkoDa Internettet er en global samling af computere (servere), som er indbyrdes forbundet i netværk. Herved kan man fra sin PC eller Apple computer få adgang til f.eks. informationssøgning, og ny software. World wide web (WWW) er en grafisk brugergrænseflade til Internettet, af den type, der kendes fra Windows 95 eller MAC OS. Her klikker man sig stort set frem. Enkeltpersoner, firmaer og organisationer lægger information på computerne i Internettet i form af hjemmesider (homepages, websider). Mange af disse er skrevet i hypertekst, dvs. indeholder ord eller billeder (links), som ved et klik bringer én et andet sted hen i dokumentet eller til et relateret dokument et sted på Internettet. For brugeren spiller det (på nær ventetider) ingen rolle, hvor i verden informationerne er lagret. For at kunne navigere (surfe) på nettet anvendes et program (en browser ), som giver brugervenlig adgang til de tjenester, som de enkelte servere på nettet tilbyder. De to p.t. mest almindelige browsere er p.t. Netscape Navigator og Microsoft Explorer fra firmaerne af samme navn. Begge kan gratis anvendes i forbindelse med undervisning og findes både på dansk og engelsk. En udmærket introduktion til de to browsere og til de tjenester, der ligger på Internettet, fås ved f.eks. at læse et eller to af de små, billige hæfter fra IDG eller Globe og bruge nogle timer på at følge anvisningerne dér, d.v.s. at surfe sig rundt på Internettet. Har man tidligere prøvet at anvende et tekstbehandlingsprogram som f.eks. Word, vil dette ikke volde problemer. Anbefales! På forlaget Dafolo med Internetadressen findes elevbog og lærerbog med titlen Internet i Undervisningen. I forbindelse med Internettet bør også nævnes Sektornettet, som er et netværk for undervisningsinstitutioner, men samtidig en del af Internettet. Adresserne på Sektornet kan nås fra Internet og omvendt. Mange skoler har i nogle år haft adgang til SkoDa og FC SkoleKom. Gennem SkoDa opnås adgang til div. databaser, herunder biblioteksbasen Danbib og artikelbasen PolText. FC SkoleKom tilbyder gratis adresse og adgang til f.eks. konferencen for kemilærere i gymnasiet. Konferencen er en løbende elektronisk dialog mellem deltagerne, hvor det f.eks. er muligt at diskutere og spørge - og få hjælp til - mange af de faglige og praktiske problemer, man måtte støde på i sin daglige undervisning. Vejledning til FC SkoleKom kan hentes ned via konferencen. FC SkoleKom kan nås gennem sektornettet og eller Internettet: Adgang til SkoDa får du gennem skolens datavejleder (hvis din skole abonnerer). Tilmelding kan ske på adressen: Informationssøgning Mængden af information på Internettet er overvældende og ikke altid lige pålidelig. Samtidig må brugerne i højere grad end tidligere selv kunne sætte informationen ind i en sammenhæng. 9

8 Hvis man ikke målretter sin søgning, kan megen tid gå med at følge mere eller mindre tilfældige links. Her er der flere måder at gå frem på. Hvis man har hørt om en bestemt hjemmeside, er det bare at skrive dens adresse (URL) ind i browseren. Adressen kan ved et tidligere besøg være gemt som et bogmærke (favorit). Ellers findes der websider (f.eks. gymnasieafdelingens), som via hyperlinks giver adgang til en række sider med gymnasierelevant indhold. Ved at klikke på ordet Fag og derefter Kemi når du til faget kemis egen hjemmeside (anbefales!). Ud over informationerne på selve siden er der en lang række links til andre kemisteder på nettet. Sæt en times tid af til udforskning her! Endelig kan man via sin browser benytte en søgemaskine til at opspore bestemte emner. En søgemaskine indeholder et stort bibliotek med information fra hjemmesiderne på Internettet kombineret med en kraftig søgefunktion. Nogle af de almindeligste søgemaskiner er Jubii (dansk), AltaVista, Lycos og Yahoo. Man finder nogle af disse under Internet-ikonet på Gymnasieafdelingens hjemmeside, hvor der også ligger en lettilgængelig vejledning i at bruge dem. Hjemtagning af information og programmer Finder man en interessant hjemmeside, kan dens adresse med et par museklik lagres til senere brug som et bogmærke i Netscape (add bookmark) eller under favourites (foretrukne) i Internet Explorer. Siden kan printes ved at bruge print-kommandoen under menuen filer i browseren. Endelig kan siden downloades (dvs. lægges ned på harddisken) med henblik på senere bearbejdning i f.eks. et tekstbehandlingsprogram. Dele af siden kan for øvrigt også kopieres til udklipsholder og indsættes i f.eks. et Word-dokument. Programmer (f.eks. en formeleditor eller en ny version af browseren) kan i princippet downloades på samme måde, dog er det lidt mere teknisk. På grund af størrelsen vil programfilerne som regel være komprimerede og skal pakkes ud og installeres før brug. Husk at notére til hvilket bibliotek der downloades! De i indledningen omtalte hæfter giver også her en udmærket introduktion. En særlig type programmer, man som kemiker kommer ud for at downloade, er de såkaldte plugins. Dette er hjælpeprogrammer som browseren har brug for til læsning af visse typer filer på internettet, f.eks. i forbindelse med molekylgrafik eller animationer. Ved downloading af plug-ins skal man som regel blot følge den givne vejledning. Kemisk information på Internettet Alle former for oplysninger kan findes, men det tager tid, især indtil man har oparbejdet en god samling af bogmærker/favoritter. Det altdominerende sprog er engelsk. I forhold til de traditionelle informationskilder tilbyder Internettet oplysninger om aktuelle emner F.eks. kemien bag østrogenlignende forbindelser på Kemisk Forenings hjemmeside, aktuel forskning og dagens produktion og pris på guld. On-line søgning i avisartikler kan også nævnes. 2- og 3-dimensionale billeder af molekyler lige fra vand til DNA er almindelige, og animationer (f.eks. en S N 2-reaktion) eller ligefrem små videoer af forsøg findes på en del websider, Organisationer som Kemisk Forening, DMU (Danske Miljø Undersøgelser), NOAH og Risø har selvfølgelig også egne hjemmesider på nettet. Kemline er en service fra Kemisk Institut, KU, hvor elever kan skrive og få hjælp med kemiprojekter o.l. Find dem f.eks. via Kemi s hjemmeside! 10

9 De talrige periodesystemer og øvrige databaser indeholder opdaterede oplysninger om grundstoffer og om risikoforhold og miljøforhold ved kemiske stoffer. Kemiens historie er repræsenteret med originalarbejder og biografier over f.eks. Avogadro, Brønsted og S.P.L. Sørensen (alt på engelsk, forstås!). Kemisk programvare, f.eks. formeleditoren ISISdraw kan i mange tilfælde downloades gratis til undervisningsbrug. Mere herom på Kemi s hjemmeside. Internettet i kemiundervisningen Ovenfor er nævnt eksempler på emner, der kan inddrages i undervisningen. Nogle kan direkte støtte den bekendtgørelsesfastsatte undervisning, mens andre i højere grad kan perspektivere stoffet eller inddrages i forbindelse med valgfrit stof/emnearbejder. Emnerne vil i mange tilfælde kunne behandles tværfagligt (f.eks. kemi-engelsk eller kemi-biologi i 1.G). Tidsforbruget kan reduceres ved at arbejde med nogle udvalgte hjemmesider og ved i forvejen at downloade disse på skolens computere (så er man også uafhængig af, hvordan Internetforbindelsen fungerer i undervisningssituationen). Dette gøres ved at bruge en såkaldt cache. Cache er et område på harddisken, hvor browseren placerer en kopi af en Internetkørsel. Når der i browseren klikkes på et link ledes først på harddisken. Finder den en kopi af det pågældende link, hentes dette, og det er selvfølgelig hurtigere end at hente informationen over nettet. Teknikken med cache betyder, at det er muligt at simulere en Internetsøgning uden at være koblet op til Internettet. Et generelt problem i forbindelse med inddragelse af Internet i undervisningsmateriale er affødt af nettets dynamiske karakter. Mange websider omredigeres, skifter adresse eller nedlægges simpelthen, noget som gør det problematisk at genbruge tidligere anvendt materiale. Selve arbejdet kan selvfølgelig organiseres på mange måder. Nedenfor er givet et par ideer til konkrete undervisningsforløb, hvor eleverne styres af en række spørgsmål, som skal besvares. Eleverne kan også enkeltvis eller i grupper sættes i gang med at lave elevforedrag om specifikke emner. Hjælp dem med nogle relevante links! Det er selvsagt oplagt at inddrage Internettet/SkoDa til søgning af litteratur (inkl. avisartikler) og fremskaffelse af baggrundsmateriale til projekter og større skriftlig opgave. Nyttige informationer Informationsmængden på Internettet er enorm, og der sker stadige ændringer, så brugeren vil opleve, at informationerne ofte præsenteres på en ny måde, næste gang man besøger den pågældende hjemmeside. I det følgende giver vi eksempler (sept. 97) på nogle internetadresser, som vi mener kan give fornyelse til den daglige kemiundervisning. Adresserne er forsøgt ordnet i en række emneopdelte kasser. 11

10 Historie På adressen: er der adgang til en række klassiske kemiartikler, f.eks. : Avogadro, Journal de Physique (1811). Includes "Avogadro's hypothesis" that equal volumes of gas contain equal numbers of molecules. S.P.L. Sörensen, Biochemische Zeitschrift, 21, (1909). Paper which introduces the ph scale. Alle artikler er oversat til engelsk, og de fleste gymnasieelever vil med lidt hjælp kunne læse dem. Se det følgende kapitel med et undervisningsforløb til nogle af disse artikler. Risikoforhold Fra hjemmesider på Umeå Universitet er der adgang en række værktøjer udviklet til svenske kemilærere. Adressen er: Her kan du finde en række øvelsesvejledninger og materiale beregnet til fjernstudium for kemilærere. giver adgang til en vejledning for lærere om laboratoriesikkerhed. Det Nationale Institut for Sikkerhed og Sundhed i USA finder du på adressen: Her kan der findes mange referencer til risikoproblemer. Eksperimenter Adressen: giver adgang til tips om en række eksperimenter. Miljøkemi En række danske miljøorganistioner har etableret et informationskontor med navnet Grøn Information. Miljø- og Energimisteriet betaler driften af informationsvirksomheden. Adressen er: Her kan du finde information om aktuelle miljøkemiske problemer, links til andre danske og udenlandske Internetadresser med relevans for miljø- og energiforhold. F.eks. finder du her Miljøministeriets liste over uønskede kemikalier. Prøv at lade eleverne læse listen og få dem til at arbejde med indholdsstofferne. Hvor mange af stofferne kender de? Kan de tegne strukturformlerne for de forskellige stoffer? 12

11 Du kan lade eleverne lede efter information om det samme spørgsmål i Grøn Information og hos NOAH på adressen: På hjemmesiden hos Danmarks Miljøundersøgelser på adressen: findes henvisning referencer til rapporter på dansk om miljøproblemer. På finder du databasen over risikoforhold for kemiske stoffer på Kemisk Institut på Århus Universitet. Information om stoffer og materialer På Internettet finder man mange udgaver af grundstoffernes periodesystem. Her er der i de fleste udover selve skemaet og de sædvanlige fysiske og kemiske data mange supplerende oplysninger. Et af de mest systematisk ordnede systemer finder du på følgende adresse: Er du interesseret i at finde mange fysisk/kemiske data for grundstoffet er følgende et godt sted at søge: På følgende adresse finder du et periodisk system, hvor du ved at klikke på et grundstofsymbol får adgang til relevante link: F.eks. vil et klik på Fe skaffe hjemmesiden fra American Steel and Iron Institute på skærmen. På adressen kan du i beskrivelsen af de enkelte grundstoffer finde markedspriser for grundstofferne. Her finder du oplysning om årlig produktion for metaller: Se det følgende afsnit med et undervisningsforløb til dette. Nye forskningsemner Prøv følgende adresser: Fra kemis hjemmeside på sektornettet har du mulighed for at klikke dig ind på mange kemirelevante adresser: 13

12 Grafik og animationer Her er der mange sjove ting at hente. Ofte skal du bruge såkaldte plug-ins og downloade programfiler før afspilning. På adressen er der mange korte animationer, der illustrer en række grundbegreber. Samme sted finder du også forskellige illustrerede kurser i kemi med tilhørende online tests. På adressen kan du f.eks. se film, der illustrerer den gensidige påvirkning mellem vandmolekyler i bevægelse. For flere eksempler, se iøvrigt kemis hjemmeside på Sektornettet. Undervisningsforløb i miljøkemi. Tungmetallet kviksølv Om forløbet Forløbet tænkes anvendt i begyndelsen af 1.g, f.eks. som en del af kemis bidrag til edbbrugerkurset. Forløbet er meget styret, og der bruges alene danske tekster bortset fra i den sidste del af forløbet. Målet for forløbet er: 1) at give eleverne en kort introduktion til Internettet. 2) at få eleverne til at arbejde med artikler og tekster med kemisk indhold. Hos GrønInformation kan du hente følgende: Grøn InformationMiljøfakta Lavenergipærer godt for miljøet - og pengepungen. Nr. 13, april 1997 Lavenergipærer sparer på el-regningen, skåner miljøet og holder længere, end fabrikanterne lover. Det er så godt, at det er sandt. Lavenergipærer er et hit for miljøet. De sparer miljøet for både udslip af CO 2, der medvirker til øget drivhuseffekt, og for svovldioxid, der giver skovdød. Lavenergipærer reducerer også forureningen med tungmetallet kviksølv, samt en række andre miljøskadelige stoffer. Holder længere end de lover. En alm. pære brænder i ca timer, hvorimod en lavenergipære kan brænde i mindst timer. Dette svarer til ca. 8 år i en almindelig stue og er 8 gange længere end almindelige pærer. Efter to år - ren fortjeneste. Belysningen i en typisk husholdning udgør op til 1/5 af det samlede elforbrug. Ved at bruge lavenergipærer kan en almindelig familie spare helt op til 75% af elforbruget til belysning. Udskifter man en almindelig 60 watt pære med en 15 watt lavenergipære, spares der ca. 50 kr. om året. En 14

13 lavenergipære til godt 100 kr. er således tjent ind på to år. I de resterende 6 år er der derfor tale om en direkte besparelse på elregningen. Oven i kommer besparelsen på køb af op til 8 stk. alm. pærer. Fordelen er størst dér, hvor lyset brænder mest. Ovenstående regnestykke gælder, hvis lyset brænder ca. 2 timer om dagen. Myter aflivet Lavenergipærer, som er testet og godkendt af elselskaberne, kaldes en Sparepære. De kan tændes og slukkes som almindelige pærer, uden at det går ud over levetiden. Dette gælder, selv når lavenergi-pæren tændes og slukkes med korte mellemrum op til gange. Lavenergipærer er beskyldt for at være energislugende ved fremstillingen. Der bruges typisk 1,4 kwh til fremstilling af en lavenergipære, mens der til fremstilling af en alm. pære ca. bruges 0,15 kwh. Denne forskel har næsten ingen betydning, da elbesparelsen ved brug af lavenergipærer er mange gange større. Indeholder kviksølv Lavenergipærer er en slags lysstofrør, og der er derfor små mængder kviksølv i rørerne - ca. 5 mg. Kviksølv er et miljøskadeligt tungmetal. Den totale kviksølvforurening i Danmark er på ca. 15 ton om året - heraf bidrager lavenergipærer kun med omkring 4 kg i alt. Der er derfor tale om så små mængder, at Miljøstyrelsen ikke betragter lavenergipærer som kemikalieaffald. Vær alligevel opmærksom på, at det er muligt at aflevere udtjente lavenergipærer på de kommunale genbrugsstationer. Ved fremstilling af el på kulfyrede kraftværker, er et af affaldsprodukterne kviksølv fra kullet. Da lavenergipæren har et meget lavt energiforbrug og lang levetid, vil resultatet blive, at man alt i alt sparer miljøet for kviksølv. Udlever teksten til eleverne sammen med følgende opgave: Til næste kemitime skal du læse vedlagte artikel. 1) Du skal finde alle grundstoffer og kemiske forbindelser, som optræder i artiklen. Skriv navne og formler for disse på et stykke papir. 2) I artiklen står der, at kviksølv er miljøskadeligt. Hvad betyder det? Brug Internettet til at finde yderligere oplysning om kviksølv. Se f.eks.: 3) Hvilke grundstoffer optræder i denne artikel? 4) Hvad er et tungmetal? Læs pressemeddelelsen på: 5) Hvad får du at vide om kviksølv i denne pressemeddelelse? Hent: og læs teksten. 6) Ved du nu, hvad det betyder, at et stof er miljøfarligt? 7) Er der forskel på at et stof er miljøskadeligt, og at et stof er miljøfarligt? 15

14 Hent (men du skal ikke printe denne tekst): 8) Hvad står der om kviksølv i denne tekst? Prøv nu at hente: 9) Hvad får du at vide om kviksølv her? Hent nu: 10) Ved du nu mere om, hvorfor kviksølv er miljøfarligt? 11) Hvad hedder kviksølv på engelsk? Brug nu en søgemaskine til at finde oplysninger om kviksølv. Brug f.eks. AltaVista: Du må højst bruge 15 minutter på søgningen. 12) Hvad fandt du ud af? Undervisningsforløb i historisk kemi: Udviklingen af det moderne syre-basebegreb Om forløbet Forløbet er tænkt til 2.g f.eks. i forbindelse med behandlingen af syre-base begrebet. Eleverne, som forudsættes at arbejde i smågrupper, har på dette tidspunkt opnået et vist kendskab til kemisk ligevægt og syrebasebegrebet og er vant til engelske tekster. Målet for forløbet er todelt: 1) Gennem nogle opgaver at vise Internettets muligheder ved informationssøgning i kemi 2) At arbejde med syre-basebegrebets historiske udvikling gennem læsning af to berømte danske originalbidrag (på engelsk!). Udviklingen af det moderne syre-base begreb Den definition af syrer og baser, som du møder i gymnasiet, er kun 75 år gammel. Tidligere havde man en anden opfattelse af disse stoffers kemiske natur. I denne opgave skal du ved hjælp af bl.a. Internettet (men også kemibøger og leksika!) finde oplysninger om, hvorledes den moderne opfattelse blev etableret og om et par af de danske kemikere, som fik afgørende betydning for udviklingen lektion (ved computeren) Gå på Internettet og slå op på adressen (kan kopieres og sættes ind i browseren!) Find artiklerne Some remarks on the Concept of Acids and Bases (J.N. Brønsted, 1923) og Enzyme studies II. The Measurement and Meaning af Hydrogen Ion Concentration in Enzymatic Processes (S.P.L. Sørensen, 1909). 16

15 Print dem til senere (hjemme)læsning. Undersøg, f.eks. via faget kemi s hjemmeside under gymnasieafdelingen eller med en søgemaskine, om J.N. Brønsted eller S.P.L Sørensen fik Nobelprisen for deres bidrag til kemien? Er der andre danskere, som har modtaget Nobelprisen siden dens oprettelse? Hvornår og for hvad? Mens du er på Internettet: Prøv at lave en søgning på ordet ph, f.eks. ved hjælp af søgemaskinen AltaVista (du får adgang og vejledning til søgemaskinerne på gymnasieafdelingens hjemmeside under Internet - print evt. vejledningen og gem den, den er nyttig at have ved hånden). Hvor mange links (hits) giver det? Prøv at gøre det samme med den danske søgemaskine Jubii. Prøv at indsnævre søgningen ved at tilføje ekstra betingelser. Skriv f.eks. +ph+beer i AltaVistas søgefelt - hvor mange hits får du nu? Prøv at forklare forskellen i forhold til den første søgning. En nyere (og bredere) definition af syrer og baser er givet af amerikaneren G. N. Lewis. Brug AltaVista til at finde ud af, hvad den går ud på og hvornår den er fra (søg f.eks. på Lewis og acid). Find til slut biografier (levnedsbeskrivelser) af d herrer J. N. Brønsted og S. P. L. Sørensen. Lykkes det ikke at finde noget på nettet, så prøv et gammeldags leksikon eller lignende. Lektie til næste kemitime: Brønsteds artikel læses til næste kemitime, idet du så vidt muligt slår de svære ord op i ordbøger og leksika mm. Brug den udleverede ordliste. Enkelte afsnit, som forudsætter yderligere kendskab til f.eks. P. Pfeiffers arbejder, er vanskelige, men af mindre betydning Lektion (arbejde i grupper med artiklen af Brønsted) Begynd med i fællesskab at afklare eventuelle forståelsesproblemer i forbindelse med teksten. Hvad er artiklens hovedformål? På hvilket sprog blev den trykt første gang og i hvilket land? Hvorfor mon ikke i Danmark? Spørgsmål til Brønsteds artikel a) Hvorledes opfattede man begreberne syre og base før Brønsted? Giv et par reaktionsskemaer som eksempel! Hvordan passer det med det, der står om syrer og baser i din moderne kemibog? b) Hvorledes ville kemikeren Michaelis definere basebegrebet? Er han i overensstemmelse med den moderne definition? (giv eksempler!) c) Hvorledes definerer Brønsted begreberne en syre og en base og hvorledes adskiller den sig fra Michaelis? (hvad har Brønsted mod reaktionsskemaet (3) som udgangspunkt?) d) Hvilke fordele mener Brønsted den nye definition giver? Hvorfor lægger han vægt på at adskille basebegrebet fra tilstedeværelsen af hydroxid-ioner? e) Brønsted introducerer begrebet korresponderende syre og base. Hvad mener han med det? f) Han inddeler syrer og baser i kategorierne cation og anion. Hvad mener han med det? g) Opskriv formlerne for den korresponderende syre eller base til eksemplerne i artiklens tabel I. h) Hvilken lighed ser Brønsted mellem syre/base- og redoxprocesser? 17

16 Lektie til næste kemitime: Sørensens artikel læses til næste kemitime, idet du så vidt muligt slår de svære ord op i ordbøger og leksika mm. Brug den udleverede ordliste. 5. lektion (arbejde i grupper med artiklen af Sørensen) Begynd med i fællesskab at afklare eventuelle forståelsesproblemer i forbindelse med teksten. Hvor arbejdede S.P.L. Sørensen, da han skrev sin artikel? Hvilken forbindelse er der mellem artiklens indhold og hans egentlige arbejde? (jvf. biografien) Spørgsmål til S.P.L. Sørensens artikel a) Hvorledes forklarer S.P.L. Sørensen samtidens måde at beregne en opløsnings surhedsgrad på? Hvorfor var han utilfreds med dette? Giv et moderne eksempel på, at han havde ret. b) Hvilken definition giver S.P.L. Sørensen begrebet den aktuelle surhedsgrad? c) S.P.L. Sørensen er inde på, at den aktuelle surhedsgrad kan påvirkes af tilstedeværelsen af phosphation. Forklar dette med et reaktionsskema. d) Hvordan kan det være, at en opløsnings surhedsgrad kan følges ved hjælp af fordøjelsesenzymet pepsin? e) S.P.L. Sørensen skriver, at det - selv i en basisk opløsning - er mest praktisk at angive den aktuelle koncentration af H + i stedet for af OH -. Hvilke argumenter bruger han? f) Undersøg om S.P.L. Sørensen definition af ph stemmer overens med den i kemibogen. Ordliste til artiklerne: Brønsteds artikel: Arrhenius theory of electr : Arrhenius teori om molekylers spaltning (dissociation) i Ad reaktionsskemaerne (2) og (3) (henvisningerne (2) og (3) refererer til artiklens betegnelser) ioner I vandig opløsning kan vi ved hjælp af de gældende ligevægtsudtryk (equilibrium conditions) for ligevægtene H + + OH - ¾ H 2 O og NH 3 + H 2 O ¾ NH 4 OH omskrive reaktionsbrøken Y 2 for (2) til reaktionsbrøken Y 3 for (3). Ligevægtsbetingelserne Y 2 = K 2 og Y 3 = K 3 er derfor ensbetydende (ækvivalente) i vandig opløsning. (bemærk, at NH 4 OH slet ikke eksisterer efter moderne opfattelse S.P.L. Sørensens artikel: S.P.L. Sørensen studerede egentlig biokemiske processer. De er katalyseret af de såkaldte enzymer, hvis aktivitet ofte er ekstremt afhængig af [H + (aq)]. Selv nævner han enzymet pepsin, som fremmer fordøjelsen af kød (proteiner). Heraf hans interesse for ph-begrebet. enzymatic splitting: spaltningsproces katalyseret af et eller flere enzymer (actual) degree of acidity: (aktuel) surhedsgrad pepsin digestion: ovennævnte fordøjelsesproces, hvori pepsin medvirker substrate: substrat, stoffet som enzymet virker på (f.eks. et kødprotein) law of chemical mass action: (bem. at Sørensen ikke tager højde for, at H + reagerer med vand) dissociation constant of water: vandets ionprodukt, K v normality based on hydrogen ions: ældre mål for [H + (aq)]. Kan her erstattes med molaritet (M) Briggs logarithm: titals logaritmen, log. 18

17 Molekylære beregninger med programmet HyperChem Jan Geertsen, Benn Søgaard Larsen, Helge Mygind og Tine Spanggaard Introduktion HyperChem er et anvendeligt værktøj til at introducere edb i kemiundervisningen. Programmet rummer først og fremmest mulighed for at konstruere modeller af kemiske forbindelser. Hvis man f.eks. sætter HyperChem til at beregne strukturen af et ethanolmolekyle, kan resultatet se således ud: Derefter kan man vende og dreje molekylet, man kan få oplyst bindingsvinkler, bindingslængder, ladningsfordeling osv. Modellen kan eksporteres til andre programmer, og den kan indsættes i et tekstbehandlingsdokument. Et molekyle som ethanolmolekylet indeholder 9 atomkerner og 26 elektroner. Det er teoretisk umuligt at gennemføre eksakte beregninger på et så kompliceret system. Man må nøjes med tilnærmede beregningsmetoder. Dette indebærer naturligvis, at man kun får tilnærmede resultater. I HyperChem kan man vælge mellem en række forskellige beregningsmetoder. Nedenfor kommer en række opgaver med kemiske forbindelser, der indeholder få atomer. Man får bl.a. en række resultater for bindingsvinkler og bindingslængder, som kan sammenlignes med eksperimentelle data. 19

18 Øvelse 1. Små molekylers geometri Inden programmet tages i brug, skal I under anvendelse af oktetreglen forudsige strukturen af molekylerne i tabellen. Tegn resultaterne i midterste søjle. Molekyle Forudsagt struktur Modelbuilder struktur CH 4 H 2 O NH 3 CO 2 BeF 2 BF 3 SF 6 20

19 HyperChem har en såkaldt modelbuilder facilitet, som i mange tilfælde kan give et rimeligt gæt på molekylers struktur. Neden for illustreres anvendelsen heraf med hensyn til CH 4 - molekylet : 1. Dobbeltklik på Draw-knappen (se figuren neden for) hvorved periodesystemet fremkommer på skærmen. 2. Klik på C-atomet, luk periodesystemet og anbring et C-atom midt i arbejdsfeltet. 3. Vælg Build Add Hydrogens. 4. Vælg Build Model Build. 5. Klik på knappen Rotate out-of-plane og roter nu figuren med venstre museknap. Sammenlign med den forudsagte struktur og tegn resultatet i tabellens sidste søjle. Prøv de forskellige præsentationsmuligheder under menuen Display Rendering... Undersøg også effekten af at ændre valgene under Display Labels... Bemærk tillige, at I kan markere bindinger med Select-knappen: en værdi for den aktuelle bindingslængde fremkommer hermed på nederste linie i enheden Ångstrøm (1Å = m). Det er muligt at ophæve valget ved at højre-klikke på samme binding. Prøv også at måle vinkler. Fortsæt nu med de andre molekyler i tabellen. HyperChem s værktøjsbjælke: Draw Select Rotate out-of-plane Rotate in-plane Translate Z-Translate Magnify/shrink Z-Clipping planes Det, vi indtil nu har lavet, svarer til at bygge modeller med et molekylbyggesæt. Idet vi ikke har udført egentlige beregninger, må de opnåede værdier for bindingslængder og vinkler således tages med forbehold. Hvis vi eksempelvis konstruerer en model af chlormethan, fås nøjagtig samme vinkler som for methan, og dette er i virkeligheden forkert. Metoder til beregning af forbedrede værdier for bindingslængder og vinkler beskrives i de følgende øvelser. 21

20 Øvelse 2. Molecular Mechanics beregning I denne øvelse skal I undersøge bindingsvinkler og bindingslængder i de tre molekyler ethan, ethen og ethyn. Dernæst skal I regne på benzenmolekylet og udfra jeres værdier for bindingslængderne i ethan, ethen og ethyn se, om I kan afgøre hvilken type af bindinger, der findes i benzenmolekylet. Desuden skal I betragte molekylerne med den generelle formel CH 3 X, hvor X vælges blandt de fire halogenatomer F, Cl, Br og I. Eksempelvis kan I starte med at betragte CH 3 F- molekylet. I skal se på, hvad der sker med afstanden mellem carbonatomet og halogenatomet, når vi bevæger os hen gennem rækken F, Cl, Br, I. Desuden betragtes bindingsvinklen mellem H-C-X og H-C-H. Ethan, ethen, ethyn og benzen Først skal molekylerne tegnes ved hjælp af de allerede gennemgåede metoder. Når der skal tegnes dobbelt- eller tripel-bindinger, klikker man henholdsvis en eller to gange på den pågældende binding. Bindingerne i benzen opnås ved at dobbelt-klikke. Som i øvelse 1 giver modelbuilder en et startgæt på molekylernes struktur. Dette gæt skal dernæst optimeres ved hjælp af programmet, således at I kan opnå mere nøjagtige værdier for bindingslængder og vinkler : 1. Vælg Build Model Build. 2. Så vælges beregningsmetoden : Vælg Setup Molecular Mechanics MM+. 3. Dernæst skal geometrien optimeres: Vælg Compute Geometry Optimization. Når beregningen er færdig vises Convergence YES på statuslinien nederst. Alle fire molekylers struktur optimeres på denne måde. Når et molekyles struktur således er optimeret, aflæses bindingslængderne og indføres i skemaet : Molekyle R C-H /Å Beregnet R C-C /Å Beregnet R C-C /Å Eksperiment (Databog) Ethan 1,54 Ethen 1,33 Ethyn 1,21 Benzen 1,40 Prøv ud fra disse beregnede værdier for bindingslængderne at konkludere noget om bindingstypen i benzen. Undersøg i din lærebog, om den opstillede hypotese er korrekt. 22

21 CH 3 F, CH 3 Cl, CH 3 Br og CH 3 I Byg modeller af de nævnte molekyler. For hver af strukturerne udføres nu en geometrioptimering med MM+ metoden. Dette gøres på præcis samme måde som indøvet tidligere. For hvert molekyle aflæses afstanden mellem C-atomet og halogenatomet, og denne bindingslængde indføres i skemaet. Endvidere undersøges vinklen H-C-H og vinklen H-C-X. Sammenlign dine resultater med de eksperimentelle værdier hentet fra Handbook of Chemistry and Physics eller DATABOG fysik & kemi. X R C-X /Å Beregnet R C-X /Å Eksperiment R C-H /Å Beregnet (H-C-X) Beregnet (H-C-H) Beregnet F 1,38 Cl 1,77 Br 1,94 I 2,13 Forklar variationen i bindingslængder og bindingsvinkler. 23

22 Øvelse 3. Azorubin Det røde farvestof azorubin anvendes blandt andet som tilsætningsstof i rød sodavand. SO 3 Na NaO 3 S N N HO Overvej på baggrund af oktetreglen hvorledes -SO 3 Na grupperne er sammensat og byg herefter en model af molekylet i HyperChem Foretag nu en geometrioptimering ved hjælp af MM+ metoden. Billedet kan eventuelt overføres til et tekstbehandlingsdokument: 1. Vælg en passende grafisk repræsentation. 2. Baggrundsfarven kan justeres med File Preferences... (vælg for eksempel en hvid baggrund). 3. Vælg Edit Setup Image Vælg Edit Copy Image. 5. Billedet kan herefter indsættes i et tekstbehandlingsdokument. 24

23 Øvelse 4. Semi-empirisk beregning Den tidligere anvendte beregningsmetode, Molecular Mechanics, kan ikke anvendes til at beregne ladningsfordelingen. Derfor skal vi nu benytte en anden metode, som kaldes semiempirisk beregning. Først beregnes ladningsfordelingen i et HF-molekyle: 1. Vælg Display Rendering Sticks. 2. Derefter Display Labels Symbol. 3. Tegn et HF-molekyle. 4. Setup Semi-empirical CNDO. 5. Beregn strukturen med Compute Geometry Optimization Polak-Ribiere. 6. Ladningsfordelingen vises med Display Labels Charge. Resultatet skulle gerne være som i skemaet. 7. Ladningsfordelingen illustreres med Compute Contour Plot Total Charge Density. 8. Vælg eventuelt Display Rendering Sticks & Dots + Wedges. Stof HF HCl HBr LiCl NaCl Ladningsfordeling (CNDO) + 0,226-0,226 Gentag derefter punkt 3 til 7 med de øvrige stoffer i skemaet. Sammenlign ladningsfordelingerne og kommenter resultatet. Er resultaterne som forventet? Prøv derefter med mere komplicerede molekyler, f.eks. H 2 O, CO 2 og CH 3 OH. 25

24 Øvelse 5. Komplekse forbindelser Formålet med denne øvelse er at undersøge den rumlige placering af liganderne i nogle udvalgte komplekser. Vi starter med diamminsølv(i)-ionen, Ag(NH 3 ) 2 + : 1. Vælg Display Rendering Sticks og Display Labels Charge. 2. Tegn et NH 3 -molekyle. 3. Marker molekylet med Select-knappen og generer så yderligere et NH 3 -molekyle ved hjælp af Edit Copy og Edit Paste. 4. Anbring et Ag-atom i området mellem de to ligander. 5. Ag-atomet skal nu flyttes, så dets afstand til hvert af de to N-atomer ikke er større end 3-4 Å. Dette kan gøres på følgende måde : a) vælg knappen Rotate out-of-plane og drej hele systemet, således at du betragter de to NH 3 -molekyler langs N-N aksen (det kan være nødvendigt undervejs at benytte Display Scale to Fit). b) marker nu Ag-atomet under anvendelse af Select-knappen og flyt herefter atomet ved at vælge Translate-knappen og trække med højre museknap. 6. Vælg Build Set Charge... og tildel Ag-atomet ladningen Vælg Setup Semi-empirical ZINDO/1. Under Options... sættes parametrene som angivet på figuren. 8. Start strukturberegningen med Compute Geometry Optimization Polak-Ribiere og følg med i udviklingen på skærmen. Tegn eller udskriv det opnåede resultat og notér de beregnede atomare ladninger. Til sidst vil vi sammenligne ladningerne på N- og H-atomerne i forhold til de tilsvarende ladninger i et enligt NH 3 -molekyle. Udfør en ZINDO/1 beregning for NH 3, notér ladningerne og sammenlign med de korresponderende ladninger for Ag(NH 3 ) + 2. Prøv at forklare de observerede forskelle. Prøv nu at beregne strukturen for andre komplekser, f.eks. ZnCl

25 Kemi og regneark Arne Ebbesen, Vibeke Bugge Kristiansen og Poul Thulstrup Generelle betragtninger om regneark i kemiundervisningen Kemi på de lavere niveauer udmærker sig ved sjældent at producere meget store numeriske datamængder, der skal eftervise en lovmæssighed - fx en lineær sammenhæng - og som sådan er regneark ikke et oplagt værktøj til databehandling af de fleste kemiske eksperimenter. Derimod sker det hyppigere, at den samme beregning skal gennemføres flere gange - fx tre titreringer - og i denne sammenhæng kan regneark til tider finde sin berettigelse. I arbejdsgruppen lagde vi på den ene side vægt på, at regnearket ikke skal bruges bare for at bruge det, men at der skal være en pointe med det, men på den anden side ønskede vi også at komme med ideer til hvordan elementær regnearksbrug i forbindelse med brugerkurset kan introduceres i kemi. Gruppen mener, at eksempler på anvendelsen af regneark i kemi ideelt bør opfylde følgende kriterier: bygge på et eksperiment med kemisk indhold, der har så mange aflæsninger, at en efterbehandling ved hjælp af regneark er fordelagtig eleven skal selv kunne udarbejde regnearket og indtaste tal og forklarende tekst behandle talmaterialet med enkle formler grafisk analyse af materialet, evt. tendensberegninger evt. sammenligning med model Gruppen er af den mening at der i starten af 1.g ikke findes mange eksperimenter, der er opfylder alle ovenstående krav, men i slutningen af 1.g og på de højere niveauer er opgaven betydelig lettere. Således følger en samling af små og store opgaver, hvor nogle primært har det regnearkstekniske som mål (1.g - brugerkurset) og andre har et mere kemisk-pædagogisk sigte. Udvikling af CO 2 - et forsøg til 1.g Et eksempel på et elevforsøg, der kan ligge tidligt i undervisningsforløbet, og som tilfredsstiller de fleste af ovenstående krav er: En analyse af reaktionen: CaCO 3 (s) + 2 HCl(aq) CO 2 (g) + CaCl 2 (aq) + H 2 O(l) Man kan måle - m af blandingen som funktion af tiden eller man kan måle volumen af den udviklede gas evt. ved sulfometoden. I regnearket indtastes data for eksempelvis 4 forskellige. Koncentrationer af HCl (hver gruppe elever laver én forsøgsserie.) data afbildes på samme graf Da det tilsyneladende ser ud som om forløbet i starten er lineært, kan der foretages en lineær regression på denne del af datasættet. de fremkomne liniers hældninger kan sammenlignes. hvad er elevernes forventninger om disse hældninger? 27

26 Øvelsesvejledning Formål: I øvelsen skal du undersøge, hvorledes dannelsen af carbondioxid ved reaktionen imellem granuleret marmor og saltsyre forløber, når du vælger forskellige koncentrationer af saltsyren. Du skal lave databehandlingen i et regneark. Udførelse: På en massemåler (vægt) anbringes et 250 ml bægerglas. I bægerglasset anbringes 50 ml saltsyre (1M, 2M, 3M eller 4M er passende koncentrationer) Der afvejes 2,0 g granuleret marmor i en vejeskål. Det hele anbringes på vægtskålen og massemåleren aftareres. Nu hældes marmor ned i bægerglasset samtidig med, at du starter et ur. Aflæs nu sammenhørende værdier af massen og tiden. Når massen ikke længere ændrer sig nævneværdigt, stoppes forsøget. Du må selv vælge passende aflæsningsintervaller. Databehandling: Indtast data i et regneark Lav en grafisk afbildning af værdierne i regnearket I starten vokser massen af CO 2 næsten lineært med tiden, du skal nu udvælge disse datasæt og lave en lineær regression på disse for de forskellige måleserier. Til slut skal du sammenligne grafernes hældninger og vurdere, om der er nogen fornuftig sammenhæng imellem disse og de valgte koncentrationer af saltsyren. Et eksempel på et regneark fra en sådan øvelse er vedlagt som bilag 1. En anden mulig situation er på tilsvarende måde at analysere reaktionen mellem zink + syre, hvor man måler V(H 2 ). Bilag 1: regnearket kemiregn.xls samt nedenstående udskrift af regnearket. 28

27 Her er bilag 1. Man kan diskutere, om der skal laves forsøg med C(HCl) = 6M, da reaktionen foregår meget hurtigt og temperaturen i bægerglasset stiger en hel del. Analyse af det tidslige forløb af reaktionen mellem granuleret marmor og saltsyre ved forskellige C(HCl). C(HCl)/M t/s m(co 2)/g t/s m(co 2)/g t/s m(co 2)/g t/s m(co 2)/g t/s m(co 2)/g 0 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0, , , , ,08 5 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,72 29

28 Grafer for tabellen på foregående side: 1M og 2M HCl 3M-4M og 6M HCl m(co2)/g 2 )/g 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, t/s 1M 2M m(co m(co2)/g 2 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, t/s 3M 4M 6M m(co M(CO2)/g 2 )/g Lineær Lineær tilpasning y = 0,0015x y = 0,0015x y = 0,004x y = 0,004x 0,50 0,40 1M 0,30 2M Lineær (1M) 0,20 Lineær (2M) 0,10 0, t/s m(co 2 )/g m(co2)/g Lineær Lineær tilpasning y = 0,0063x y = 0,0063x y = 0,0082x y = 0,0289x y = 0,0082x 0,50 y = 0,0289x 0,40 0,30 3M 0,20 4M 0,10 6M Lineær (3M) 0,00 Lineær (4M) Lineær (6M) t/s 30

29 Elektrolyse - et forsøg for 1.g I forbindelse med introduktionen til ioner er der i Myginds bog 1 s. 27 et demonstrationsforsøg, hvor elektrolyse benyttes. I forlængelse heraf tænkes et elektrolyseforsøg med to kobberplader i en kobberionholdig elektrolyt udført. Massen af kobberpladerne bestemmes med tidsintervaller. Denne øvelse har til hensigt at vise, at massen af den positive elektrode mindskes massen af den negative elektrode øges der er en lineær sammenhæng mellem tid og masseændring hældningskoefficienten kan fortolkes databehandling med regneark kan være smart og simpelt Formål I dette forsøg undersøges en kemisk reaktion, hvor strøm driver reaktionen. Reaktionen foregår på overfladen af kobberplader, og vi vil følge massen af kobberpladerne, som tiden går. Vi er interesserede i den matematiske sammenhæng mellem masse og tid. Eksperimentets udførelse En spændingsforsyning indstilles på jævnstrøm, og der skrues helt ned for strømstyrken. Spændingsforsyningen slukkes på stikkontakten. To kobberplader renses omhyggeligt med ståluld og vand, og der sættes et diskret kryds (X) i et hjørne på den ene kobberplade. De to kobberplader tørres omhyggeligt og vejes med høj præcision. Kobberpladen med X et forbindes til den positive udgang på spændingsforsyningen og den anden kobberplade forbindes til den negative udgang på spændingsforsyningen. Et glas fyldes ca. 2/3 med en opløsning af kobbersulfat, og de to kobberplader sættes forsigtigt ned i opløsningen. Under eksperimentet må de to kobberplader ikke røre hinanden. Et stopur og stikkontakten tændes samtidigt. Justér løbende under eksperimentet strømstyrken til 1A. Efter ca. 3 minutter stoppes stopur og stikkontakt samtidigt. Kobberpladerne aftørres omhyggeligt og vejes med høj præcision. Notér tid og masser. Dette gentages i en halv times tid. Databehandlingen Databehandlingen består i at tegne en graf for hver elektrode med masseændringen af kobberpladen som funktion af tiden og undersøge, om der er en lineær sammenhæng. Er der en lineær sammenhæng, skal hældningskoefficienten beregnes. Databehandlingen udføres for den ene elektrode på regneark, og når først den er gennemført, vil beregningen på den anden elektrode og på de andre holds resultater ikke kræve meget arbejde. Først indtastes de eksperimentelle data for den ene elektrode. I hver sin kolonne indtastes tid og masse - husk at lave overskrifter på kolonnerne. Den tredje kolonne skal indeholde en beregning af masseændringen (dvs. startmasse - målt masse). Startmassen står øverst i kolonnen og det er denne, der skal trækkes fra den aktuelle masse. Det gøres bedst ved brug af fast reference - konsulter evt. en brugervejledning for regnearket. Der laves en grafisk afbildning af masseændringen mod tiden. I mange regneark findes der en knap øverst på skærmen, der starter en graf- 31

30 funktion. Se brugervejledningen. Hældningskoefficienten findes ved lineær regression, og i mange regneark er det en valgmulighed under overskrifter som funktioner, speciel eller lignende. Kommentar Resultatet af hver serie er altså en hældningskoefficient, der kan fortolkes - i det mindste kan to samhørende elektroder sammenlignes (numerisk lige store - forhåbentlig). Laver klassens hold forsøget med forskellige metaller, er der en udgang mere til de kvikke. Der er flere aspekter, man kan inddrage: metalionens ladning, metallets atommasse og ædelheden. Eksperimentet er kemisk set let nok til at kunne laves meget tidligt i 1.g, men som følge heraf er regnearket også så simpelt, at eleverne måske vil overveje nytten fremfor mm-papir. I forbindelse med at skrive regnearket vil de lære brug af fast og fri reference, kopiering, graftegning, og om man vil. lineær regression. Eksempel på regneark vedlægges som elektro.xls, som findes på disketten, der følger med denne bog. Bestemmelse af forbrændingsenthalpi ud fra bindingsenthalpier I forbindelse med et eksperiment på mellemniveau skulle forbrændingsenthalpien af forskellige alkoholer bestemmes udfra bindingsenthalpier. Eleverne lavede et regneark til beregningen af den første forbrændingsenthalpi og kunne derefter ved få rettelser lynhurtigt få udført andre beregninger. Et eksempel på regneark vedlægges som enthalpi.xls, som findes på disketten, der følger med denne bog. 32

31 Termometrisk syre-basetitrering I slutningen af 1.g vil eleverne som regel kende begrebet 'specifik varmekapacitet', og det kan give anledning til et termokemisk eksperiment, selv om entalpibegrebet ikke indgår i det obligatoriske pensum. Helge Blom Andersen har tidligere beskrevet termometrisk titrering med regneark, men for fuldstændighedens skyld tages det alligevel med her. Eksperimentelt: Vi undersøger reaktionen HCl(aq) + NaOH(aq) NaCl(aq) + H 2 O(l) Den velkendte termometriske titrering kan foregå ved at man følger temperaturen T, når der til et volumen saltsyre V(HCl) = 25,0 ml med C(HCl) = 1,0 mol/l i et skumplastbæger tildryppes natriumhydroxidopløsning med C(NaOH) = 1 mol/l i portioner af 2,0 ml. Starttemperaturen T 0 måles og temperaturen måles også efter hver tildrypning efter omrøring. Modellen: I regnearket indtastes som konstanter V(HCl) og C(HCl). I søjler med passende overskrifter og benævnelser indtastes sammenhørende værdier af V(NaOH) og T. I næste søjle beregnes temperaturstigningen T = T - T 0, og værdierne af T, som plottes som funktion af V(NaOH). Man kan aflæse den værdi af V 0 (NaOH), hvor T er maksimal, og beregne den præcise værdi af V (HCl) C(HCl) C(NaOH) i regnearket med formlen C(NaOH) =, idet der efter ækvivalenspunktet V 0 (NaOH) jo ikke mere er varmeudvikling i systemet. For at gennemregne en model for titreringen antages, at reaktionsblandingen har en konstant densitet ρ (evt. som for vand) og en konstant specifik varmekapacitet c (evt. som for vand). Reaktionsblandingens varmekapacitet er da C = ρ (V(HCl) + V(NaOH)) c, idet vi ser bort fra plastbægerets varmekapacitet. Vi antager nu også, at den mængde kemisk energi, der ved reaktionen omsættes til termisk energi, er proportional med den stofmængde, der har reageret, Q = k n(reageret), hvor k er en konstant. Før ækvivalenspunktet er n(reageret) = C(NaOH) V(NaOH), og efter ækvivalenspunktet er n(reageret) = C(HCl) V(HCl) Før ækvivalenspunktet gælder da, at varmemængden er Q = k C(NaOH) V(NaOH) og efter ækvivalenspunktet er Q = k C(HCl) V(HCl). Den tilhørende temperaturstigning er T model = Q / C, så vi ender med formlen: T model = k C(NaOH) V (NaOH) før ækvivalenspunktet ρ ( V (HCl) + V (NaOH)) C k C(HCl) V (HCl) efter ækvivalenspunktet ρ ( V (HCl) + V (NaOH)) C 33

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

VUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer

VUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer VUC IT Niveau G Drev Mapper Filer Harddiske og andre lagringsmedier ( drev ) Det mest enkle er at tænke på disk-drev som et arkivskab. Drev navngives med et bogstav. Normalt navngives med C:, D:, E: osv.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: kec323

Undervisningsbeskrivelse for: kec323 Undervisningsbeskrivelse for: kec323 Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: Herning HF og VUC (657248) Hold: kemi C dag Termin: Juni2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Heidi Byberg (HB) og Gitte Alstrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Peter

Læs mere

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple.

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1af23 Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1. Forord. Denne brugervejledning er fremstillet for at hjælpe personer ved Lokalhistorisk Arkiver i ny Sønderborg kommune, som kun har ringe kendskab

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 13 - juni 15 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Kom godt i gang med I-bogen

Kom godt i gang med I-bogen Kom godt i gang med I-bogen At åbne bogen Det allerførste, du skal gøre, for at kunne arbejde med i-bogen, er at aktivere den. Det gøres ved at oprette en konto på systime.dk og derefter aktivere bogen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Kemiaflevering uge 37

Kemiaflevering uge 37 Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det

Læs mere

Skrifttype og størrelse

Skrifttype og størrelse Tekstbehandling med Microsoft Word 2007 GRUNDLÆGGENDE INTRO (PC) Når du starter Word 2007, så ser du normal-skabelonen og kan straks begynde at skrive tekst. Normal-skabelonen indeholder bl.a. indstillinger

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Vejledning til. LearnSpace

Vejledning til. LearnSpace Vejledning til LearnSpace Version 13. 08. 2015 Indholdsfortegnelse Om LearnSpace... 2 Oprette et nyt kursus i egen afdeling... 3 Aktivere selvtilmelding til et kursus... 5 Tilmelde undervisere der må redigere

Læs mere

Luvit mini-manual. Kom i gang med Luvit

Luvit mini-manual. Kom i gang med Luvit Luvit mini-manual Januar 2009, Jane Andersen Kom i gang med Luvit Hvad er Luvit? Luvit er et web-baseret it-system, som indeholder et kursus undervisningsmaterialer, øvelser og elektroniske konferencer,

Læs mere

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling I-bogen Biologi i udvikling er baseret på et system hvor lærerne har en lærerbog og eleverne hver deres personlige elevbog. En interessant konsekvens

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

Undervisning Windows 8(.1)

Undervisning Windows 8(.1) Undervisning Windows 8(.1) Kursusmateriale Jeg vil her forsøge at opridse de basale begreber og funktioner vi har gennemgået på kurset. Da der har været mange spørgsmål løbende, som ikke er besvaret her,

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Skive-Viborg HF & VUC, Viborg afd. Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi B (løft fra

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

Manual til ECOonline

Manual til ECOonline Manual til ECOonline Udarbejdet af Carina Gejl Nielsen 25-4-2016 Indhold Oprettelse af lokale... 5 Oprettelse af ny bruger... 7 Tildeling af Kemi til et lokale... 9 Oprettelse af arbejdspladsbrugsanvisning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

IT-manual August 2014

IT-manual August 2014 IT-manual August 2014 Indhold IT-pixibog Opgave i brug af Lectio At skrive store opgaver i Word Opgave i at bruge Words specialfunktioner 1 IT-pixibog Skolens computere - låner jeg en computer? - hente

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere.

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. IT-intro 9. august 2011 14:56 IT-introduktion på Risskov Gymnasium FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. Før end man kan logge sig ind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Revision 1.14, 15. maj 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Kom godt i gang... 3 2.1. Opstart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Hold Eksaminator Vestegnens HF & VUC hfe Kemi C 1keC51 -

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 2 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt efter aftale

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere