Spildevandsteknisk beskrivelse

Transkript

1 1 of 7 Spildevandsteknisk beskrivelse Bilag 1 Side 1/7

2 2 of 7 Indhold 1. Indledning Beliggenhed Planmæssige oplysninger Lokalplan Spildevandsplan Arealrestriktioner Etablering Indretning og drift Spildevand fra gulvafløb Spildevand fra regenerering af blødgøringsanlæggene Sanitært spildevand Tagvand Opbevaring af hjælpestoffer Oplysninger om eksisterende nedsivningsbassin Risiko ved uheld...6 Side 2/7

3 3 of 7 1. Indledning Halmvarmeværket i Nimtofte er etableret i efteråret I forbindelse med etableringen er der etableret spildevandsafledning fra gulvafløb i kedelrum samt toiletfaciliteter ved kontoret. Oplysningerne i den spildevandstekniske beskrivelse er sammenskrevet oplysninger fra ansøgning om miljøgodkendelsen samt supplerende oplysninger i mails og telefonsamtaler. 2. Beliggenhed Oplysninger om halmvarmeværkets beliggenhed: Adresse: Brdr. Thorsen I/S Svenstrupvej Nimtofte Telefon nr.: Ejer samme Matrikel nr.: 4a, Svenstrup By, Nimtofte CVR nr.: P nr.: Planmæssige oplysninger 3.1. Lokalplan Halmvarmeværket er omfattet af lokalplan 103. Der er i lokalplanen stillet krav om at spildevand skal afledes i henhold til spildevandsplanen og at spildevandet udledes via en olieudskiller Spildevandsplan I kommunens Plan for Vand og Spildevand er området for halmvarmeværket udlagt til nedsivning. Status og plan for området er vedlagt som bilag??? Side 3/7

4 4 of Arealrestriktioner Nedsivningsbassinet er placeret ca. 70 m fra Nimtofte Å. Nimtofte Å og Sorte Å er begge udlagt som 3 beskyttede vandløb. Nedsivningsbassinet er placeret inden for åbeskyttelseslinien. 4. Etablering Halmvarmeværket er etableret og idriftsat i efteråret Indretning og drift Halmvarmeværket er indrettet med kedelrum for halm- og oliekedel, vandbehandling, kontorfaciliteter, askelager og halmlager. Der er etableret afløb i kedelrum og vandbehandlingsrum samt fra toiletfaciliteter i kontorafdelingen. Driften af varmeværket giver som udgangspunkt ikke anledning til processpildevand. Der forekommer dog spildevand fra følgende aktiviteter og faciliteter: Rengøring af varmeværk og maskindele Regenerering af blødgøringsanlægget Sanitært spildevand Tagvand 5.1. Spildevand fra gulvafløb Der bliver afledt spildevand i forbindelse med rengøring af kedelrummet og vandbehandlingsrummet. Side 4/7

5 5 of 7 Rengøring af gulve m.v. vil almindeligvis blive foretaget 1 gang om ugen for at reducere støvgener i rummene. Spildevandet indeholder støv fra håndtering af halm og transport af aske, men rengøringsvandet fra varmeværket og maskindele kan i begrænset omfang indeholde rester af olieholdigt materiale. Spildevand fra gulvafløbene ledes via sandfang og olieudskiller til et eksisterende åben nedsivningsbassin. Olieudskiller Olieudskilleren, der er med indbygget sandfang, er af mærket Wavin, type EuroPEK Omega, størrelse 3 l/s og som maksimalt kan tilbageholde 280 liter olie. Der er indbygget et coalescensfilter og alarm for høj oliestand. Datablad for olieudskilleren er vedlagt som bilag??? Olieudskilleren er udstyret med en alarmsensor der via overvågnings anlægget giver alarm hvis der opstår uregelmæssigheder med udskillerens funktion, herunder høj oliestand eller lav vandstand Spildevand fra regenerering af blødgøringsanlæggene Fjernvarmevand og kedelvand blødgøres. Ved blødgøring fjernes indhold af kalk- og magnesiumsalte og erstattes med natriumsalte, som ikke giver de gener som kendetegner hårdt vand. Fjernvarmeanlægget og kedelanlæggene er tilsluttet hver deres blødgøringsanlæg. Der er opstillet blødgøringsanlæg af typen SM 42/CSD fra Silhorko. Vandets hårdhed i området er 13 o dh. Vandet hårdhed dannes af calcium og magnesium, fordelingen mellem stofferne kendes ikke, men den er sædvanligvis i forholdet 3 : 1 det vil sige Ca ++ indholdet er 71,2 mg/l og Mg ++ indholdet er 14, 3 mg/l. Saltforbrug pr. regeneration er 3192 g NaCl og vandforbruget pr. regenerering er ca. 550 liter. Anlæggets kapacitet pr. regeneration er: 84 m 3 / o dh : 13,3 o dh = 6,3 m 3 Opsamlet stofmængde pr. regeneration: Ca ++ : 6,3 m 3 x 71,2 g/m 3 = 448 g Mg ++ : 6,3 m 3 x 14,3 g/m 3 = 90 g Disse stoffer vil optræde som g CaCl 2 og 356 g MgCl 2. Da der regenereres med et vist saltoverskud vil der desuden være et indhold af NaCl på g. Derudover vil der naturligvis være indholdet af råvandets øvrige stoffer Sanitært spildevand Der er indrettet kontor- og toiletfaciliteter på varmeværket. Som udgangspunkt forventes anlægget belastet med 1 person, men gravitationstanken er dimensioneret til 5 personer. Sanitært spildevand bliver på nuværende tidspunkt ledt via gravitationstank til det eksisterende åbne nedsivningsbassin. Side 5/7

6 6 of 7 Det foreslås at gravitationstanken afproppes, så tanken kommer til at fungere som en opsamlingstank. Tanken vil blive tilmeldt kommunens tømningsordning for samletanke Tagvand Tagvand bliver ledt til 2 faskiner Manglende oplysninger om: Dimensionering af faskinen Max. belastning af faskinen Tegning med placering af faskine Oplysninger om tilledning af andet end tagvand Se bilag??? for placering Opbevaring af hjælpestoffer Hydro-X opbevares i dunke i vandbehandlingsrummet. Dunkene er placeret på opsamlingsbakker, for at hindre at Hydro-X via gulvafløb ledes til nedsivningsbassin. Opsamlingsbakkerne kan minimum rumme indholdet af dunkene Oplysninger om eksisterende nedsivningsbassin I Miljøstyrelsens tilladelse fra 1991 til nedsivning af spildevand fra en vaskehal til åbent nedsivningsbassin er der noteret følgende oplysninger: Bassinet anlægges med en dybde på 0,5 m og med et overfladeareal på 100 m 2. Grundvandet findes i kote 8-13 m Jordbunden består af m kvartært sand og grus, med underliggende kalklag Grundvandets strømningsretning er øst-sydøstlig mod nærmeste vandløb som er Sorte Å og Nimtofte Å Afstanden fra Sorte Å og Nimtofte Å er ca. 70 m fra den ønskede placering af jordbassinet Miljøstyrelsen og det tidligere Århus Amt har vurderet, at selvom området generelt er meget sårbart i forhold til en eventuelt nedsivende forurening, vil den konkrete nedsivning af spildevand fra virksomheden ikke udgøre en potentiel forureningsrisiko for grundvandet i området. 6. Risiko ved uheld Lækage ved fjernvarmerør i bygning eller halmkedel Side 6/7

7 7 of 7 I forbindelse med reparation af kedlerne, hvor der er behov for aftapning af kedelvand, vil kedelvandet blive ledt til akkumuleringstanken, så vandet ikke bliver ledt til nedsivningsbassinet. Ved uheld er der dog risiko for at kedelvand/fjernvarmevand bliver ledt til nedsivningsbassinet. I sådanne tilfælde vil spildevandet blive suget op fra nedsivningsbassinet og transporteret til rensningsanlæg. Fjernvarmevand og kedelvand tilsættes Hydro-X, som er et konditioneringsmiddel, der tilsættes fjernvarmevandet for at forhindre algeog bakterievækst, samt regulere ph og iltforhold. Der tilsættes ca. 0,5 liter/m3 spædevand. Hydro-X indeholder NaOH, Na 3 PO 4 samt forskellige naturprodukter. NaOH er en stærk base, som derfor vil påvirke jorden. Fosforet i Na 3 PO 4 vil bidrage til næringsberigelse af jorden. Naturprodukterne i Hydro-X indeholder en mindre mængde fenoler og terpener. Fenol er i større koncentrationer giftig for jorden, planter og dyr. Nedbrydningen af fenol i jord er langsom, og da mobiliteten er høj, er der mulighed for spredning af stoffet. Terpener er giftig overfor mikroorganismer, men nedbrydes modsat fenol hurtigt. Lækage ved oliekedel Evt. lækage af olie vil via afløb blive tilført olieudskiller der via overvågnings anlægget giver alarm ved høj oliestand i udskiller. Større utætheder vil medføre trykfald i forsyningsledningen, dette vil igen medføre at oliebrænderen automatisk stoppes af den indbyggede styring. Risiko for udslip fra andre sektioner af varmeværk Der er ikke etableret afløb fra andre end førnævnte lokaler, der vil derfor ikke være risiko for yderligere udslip fra værket. Side 7/7