Maj 2015 Skeletter sladrer Copyrigth: Kaare Lund Rasmussen, Lilian Skytte & Linda Ahrenkiel. Foto og illustrationer: CHART og Colourbox Kontakt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2015 Skeletter sladrer Copyrigth: Kaare Lund Rasmussen, Lilian Skytte & Linda Ahrenkiel. Foto og illustrationer: CHART og Colourbox Kontakt:"

Transkript

1 Skeletter sladrer 1

2 Maj 2015 Skeletter sladrer Copyrigth: Kaare Lund Rasmussen, Lilian Skytte & Linda Ahrenkiel. Foto og illustrationer: CHART og Colourbox Kontakt: eller Undervisningsforløbet og tilhørende forsøg udføres på eget ansvar. Der tages forbehold for fejl. 2

3 Introduktion Når arkæologerne under en udgravning støder på et skelet, kan dette give os et glimt af fortiden og den tid, som personen levede i. Gravfund og spor på selve knoglen kan fortælle os noget om samfundet, personens status og helbredsmæssige tilstand på dødstidspunktet. Men der kan åbnes et helt nyt vindue til fortiden, hvis skeletvævet underkastes fysiske og kemiske analyser. Ved brug af forskellige analytiske teknikker kan man finde ud af mere om personens liv og levned. Blev han/hun behandlet for en evt. sygdom? Var det en rigmand, der spiste af blyglaseret porcelæn? Levede personen på samme sted hele sit liv, eller var det en tilflytter? Disse spørgsmål og mange flere skal du beskæftige dig med igennem dette undervisningsforløb. Dette materiale udgør rammen om et tværfagligt naturvidenskabeligt forløb, hvor emner indenfor kemi, fysik og biologi bearbejdes i en fælles kontekst. Emnet er arkæometri, hvori der indgår mange forskellige analyser alt efter, hvilke arkæologiske prøver, der fokuseres på. I dette forløb opstilles en case med fund af to skeletter og fire keramikstykker, og disse prøver gennemarbejdes i de nedenstående workshops. Case: Fund af skeletter I forbindelse med en udgravning er der blevet fundet to skeletter og fire stykker keramik. Igennem fem workshops er det jeres opgave at se på disse skeletter samt rådata fra en række analyser der er blevet foretaget, således vi kan udtale os om: Workshop A: Bestemmelse af køn og alder Workshop B: Proveniensbestemmelse Workshop C: Sygdomsbehandling med kvivksølv Workshop D: Keramikstykkernes alder via thermoluminiscens Workshop E: Laboratorie: Uorganisk stofidentifikation på de fire stykker keramik 3

4 Program Dag 1 Dag 2 Afgang fra gymnasiet 9.30 Velkomst og introduktion på FUF Spørgeskemaer Skeletter sladrer oplæg v. Lilian Skytte, SDU Morgenvækning Morgenmad 9.45 Guider møder jer på pladsen foran FUF. Der sørger for opbevaring af bagage Frokost (medbragte madpakker) Universe Workshopper og Frokost. Madpakker og parken på Laboratoriearbejde egen hånd Pause Universe Workshopper og Laboratoriearbejde Tak for i dag Afgang med bus til eget gymnasium Spørgeskemaer Indkvartering på lejrskole Aftensmad Opsamling på workshopper 20 + Hygge Workshopper Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold Skelet Lab OBS: Husk lange bukser, lukkede sko og opsat hår til laboratoriet 4

5 Workshop A: Bestemmelse af køn og alder Målsætning Introduktion til det arkæologiske materiale som forskningsobjekt. Få indtryk af den generelle anatomi samt knoglernes udvikling og ændring med alderen. Få indtryk af forskellen på en normal knogle og en sygdomspåvirket, samt kunne redegøre for nogle af de spor, der afsættes af den pågældende sygdom, man vælger at fokusere på. Videnskabelige emner: Anatomi, knogleprocesser, infektionssygdomme. Introduktion Skelettet bærer direkte vidnesbyrd om det liv, som er blevet levet. Mange af livets forhold sætter sig spor på skelettet. Det første man prøver på, når et skelet udgraves, er at bestemme dets alder og køn. Man udnytter, at knoglerne udvikler sig og ændrer sig livet igennem. I denne workshop undersøges de to skeletter efter antropologiske metoder, og der lægges vægt på den generelle anatomi og de ændringer, der sker på knoglerne, når et menneske ældes. Desuden undersøges individerne for tegn på knoglerne, der typisk efterlades af sygdomme som syfilis og spedalskhed. Sammen med vores alder er vores køn det, der allermest karakteriserer os. Vi bliver født som piger og drenge, men indtil puberteten ser skelettet næsten ens ud hos de to køn. Det er først ved kønsmodningen i teenageårene, at der udvikler sig forskelle på de unge kvinder og mænd. Fra omkring årsalderen kan man se forskel på kvinde og mandsskeletter. Der er dels de forskelle, som de to køns forskellige rolle i reproduktionen frembringer og dels de forskelle, der skyldes, at mænd som regel er større og kraftigere bygget end kvinder er. 5

6 De første forskelle koncentrerer sig i bækkenet omkring fødselsvejene. Kvinders bækkener er bredere, lavere og mere åbne end mænds bækkener er. Til gengæld er mænds knogler gennemgående længere, og især har de større led end kvindernes har. Og så ser mænds og kvinders kranium typisk forskelligt ud. Mænd har ofte en markeret knogleknude over næseroden, mens kvinders pander normalt er glattere. Mænd har også ofte store og ru muskelfæster i nakken og mange mænd har en markeret knogleknob i nakken. Normalt vil man med stor sikkerhed kunne afgøre kønnet på et velbevaret skelet af et voksent menneske. Skeletter fortæller også om bl.a. sygdommene spedalskhed, syfilis og tuberkulose. humerus ulna Figur 1: Det menneskelige skelet med latinske betegnelser på udvalgte knogler. 6

7 Bestemmelse af køn Køn bestemmes primært ud fra kranium og bækken. En skrånende pande, fremtrædende øreknude, markerede øjenbrynsbuer og muskelhæfter i nakken, samt en ret vinkel af kæbebenet er nogle af de karakteristika, der findes på det mandlige individs kranium. Kvindens pande går derimod mere lige op fra hendes umarkerede øjenbrynsbuer, og hun har desuden en mere åben vinkel af kæbebenet og mangler de karakteristiske muskelhæfter i nakken og har en mindre øreknude. Bækkenet er hos kvinden defineret ved åbne vinkler, der giver plads til barnet under fødslen, hvor mændenes bækken er mere smalt og spidsvinklet. I de fleste tilfælde vil en spinkelt bygget person give indtryk af, at individet var en kvinde, hvorimod en mand generelt er mere groft bygget. Pande Øjenbrynsbuer Øreknude Kæbevinkel Bestemmelse af alder Alderen af et individ, altså hvor gammel individet var på dødstidspunktet, kan være lidt sværere at bestemme. Der er dog visse milepæle, man kan benytte. Tændernes udvikling er skarpt defineret, og den bruges primært til børn og unge individer. Dannelsen af den enkelte tand og dens frembrud er grundigt beskrevet, og giver en meget sikker bestemmelse i de fleste tilfælde. For teenagere og unge voksne kan graden af fusion mellem knogleskafterne og deres ender epifyser også anvendes. Epifyserne fusioneres med resten af knoglen, når denne er færdigudviklet, og det sker som det sidste for kravebenet og ryghvirvlerne i års alderen (der er lidt forskel på kønnene). Når man er midt i 20 erne, er knoglerne færdigudviklede, og forandringerne på dem vil herefter kunne indikere alder. Slid på ledflader, dannelsen af exostoser (små knoglespidser, der f.eks. dannes øverst på lårbenet) og markering af muskelhæfter er nogle af tegnene. Desuden kigges der på tandslid og spor efter alderstypiske sygdomme som gigt og sammenfald i ryghvirvlerne. Alderen vurderes herefter ud fra helheden. 7

8 Sygdomme Af alle de sygdomme, der efterlader sig spor i skeletmaterialet fokuseres her på to af de mere udbredte sygdomme i middelalderen syfilis og spedalskhed. En af grundene til dette er, at det vides, at begge blev behandlet med kviksølvpræparater. Kviksølv bestemmes andetsteds, men årsagen til, at metallet findes i individerne, præsenteres her. Begge sygdomme er bakterielle infektionssygdomme, der smitter forholdsvist nemt. Begge manifesterer sig i lægbenet og kraniet, hvorfor disse to knogler er under særlig observation. I lægbenet ses typisk ukontrolleret knoglevækst for begge sygdomme, og i kraniet ses sporene efter syfilis som runde fordybninger, hvorimod knoglerne i mundhulen og i næseregionen på svært ramte spedalskhedsofre er nedbrudte og forsvindende. Knoglenedbrud og sammenvoksninger i fingre og tæer er også typisk for spedalskhedsofre, mens syfilis typisk vil give anledning til forandringer på de lange rørknogler f.eks. opsvulmede knogler eller ukontrolleret vækst ned mod albuen. Skelettet består af flere forskellige slags knoglevæv, og de videnskabelige prøver udtages, så disse forskelle udnyttes optimalt. Det kompakte og spongiøse knoglevæv af en af de lange rørknogler vil som regel altid indgå i en kemisk analyse, og der vælges ligeledes flere tandrødder. Dette udvalg er funderet på den aldersmæssige udvikling af knoglevævet, og den generelle bevaringsgrad af skeletmateriale er også tænkt ind, så man har mulighed for at tage prøver på et bredt antal individer. 8

9 I denne workshop skal I se på skelettet af to individer og udfylde nedenstående tabel Individ A B Køn Alder Sygdomstegn Andet 9

10 Workshop B: Proveniensbestemmelse Målsætning: Introduktion til begreberne proveniens og kemisk livshistorie. Herunder forskellen på de forskellige knoglevæv og evt. deres funktion. Introduktion til grundstoffer og deres krystalstruktur samt ion radier. Indtryk af, at man kan afbillede sine resultater på flere måder, og at f.eks. valg af skalaer og farver er væsentlige for fortolkningen af et resultat. Videnskabelige emner: Opbygning af knoglevæv, det periodiske system, biologisk essentielle grundstoffer og sporstoffer, krystalstrukturer, ion radier. Ved en proveniensbestemmelse undersøges det originale tilhørsforhold for et objekt. Tilhørsforholdet er som regel af geografisk karakter. I denne workshop undersøges de videnskabelige prøver, der er udtaget fra de to skeletter. Prøverne er udtaget efter princippet i kemisk livshistorie hvor det udnyttes, at de forskellige væv i skelettet modelleres eller remodelleres på bestemte tidspunkter og med bestemte intervaller. De udvalgte væv, og hvilken alder i individets liv, de repræsenterer, er beskrevet i tabellen nedenfor. Kemisk livshistorie Menneskekroppen indeholder flere forskellige slags knoglevæv, der opbygges i barndom og ungdom. Derefter omformes nogle af knoglerne livet igennem. De lange rørknogler som for eksempel overarmen og lårbenet repareres og omformes konstant, så man ca. hvert tiende år så at sige har en helt ny knogle. Tandrødderne, der også anses for en del af knoglevævet, dannes derimod på et bestemt tidspunkt i livet, og vil derfor være som et slags øjebliksbillede i individets liv. Disse fakta udnyttes ved de kemiske analyser, hvor de forskellige væv fortæller os om den kemiske påvirkning af individet på helt særlige tidspunkter i livet. Nedenfor vises de udvalgte væv, og hvilket tidspunkt i den Kemiske Livshistorie, de repræsenterer. Disse er blandt andet blevet anvendt i det interregionale forskningsprojekt Bones4Culture, hvor den middelalderlige befolkning i Slesvig og flere danske byer er blevet undersøgt. 10

11 Knoglevæv Individets alder ved dannelsen Fortands rodspids 6 7 år Hjørnetands rodspids Visdomstands rodspids Kompakt væv fra lang rørknogle Gnsnt af de sidste ca. 10 år Spongiøst væv fra lang rørknogle Gnsnt af de sidste ca. 5 år De tre tandrødder dannes på de angivne tidspunkter, og derefter ophører aktiviteten i disse knoglevæv. Så disse tre væv er som øjebliksbilleder i individets liv. Vævene fra de lange rørknogler er derimod udsat for kontinuerlig reparation og vedligehold, kaldet remodellering, hvilket resulterer i en fornyelse af knoglevævet indenfor en given årrække. Under remodelleringen nedbrydes knoglen og bygges derefter op igen, og da kroppen bruger alle tilgængelige ioner ved genopbygningen, vil en nyligt dannet knogle også få ioner indbygget, der ikke var til stede, da knoglen blev dannet første gang. Ved nogle unge individer vil de sidste væv overlappe med tandrødderne, hvilket skal tages med i betragtning, når man vurderer sine resultater. Alt knoglevæv er basseret på to primære fraktioner; en organisk, der mestendels består af kollagen, og en uorganisk, hvor hovedbestanddelen er et calciumsalt af samme opbygning som hydroxyapatit. Her fokuseres der på den uorganiske fraktion. Strukturen er nemlig ikke perfekt, idet kroppen ikke skelner helt præcist mellem Ca ioner og ioner af andre grundstoffer med en lignende ionradius. Med kosten indtager man grundstoffer, også kaldet sporstoffer, som Sr, Ba, Pb og Hg, og da disse ofte afspejler en bestemt geografisk lokalitet eller helbredsmæssig status vil dette gå igen i den nydannede knogle. Når knoglen analyseres, vil man derfor kunne skelne de forskellige individer fra hinanden på baggrund af sporstoffernes koncentration. Sr og Ba er geografisk specifikke grundstoffer, der primært via planteføde indtages af 11

12 mennesker. Hvis et individ opholder sig et bestemt sted i længere tid, vil knoglerne optage Sr og Ba i en mængde, der afspejler omgivelserne. Ved analysen af knoglevæv efter kemisk livshistorie, vil man kunne bestemme, om et individ har flyttet sig geografisk i løbet af sin levetid. Hvis mange individer i en bestemt befolkning analyseres, vil man kunne vurdere, hvor dynamisk denne befolkningsgruppe har været. 12

13 Opgaver De to individers kemiske livshistorie er blevet undersøgt ved at måle Calcium (Ca), Strontium (Sr) og Barium (Ba) i de forskellige knoglevæv. Da Sr og Ba kan erstatte Ca i knoglen og er bestemt af indholdet i undergrunden, vil man kunne se individets tilhørsforhold dets proveniens. Man udnytter desuden, at forskellige væv dannes på bestemte tidspunkter i livet. Dermed kan individets livshistorie undersøges. De forskellige væv dannes efter ovenstående tabel. 1) Se en lille film om kemisk livshistorie: https://www.youtube.com/watch?v=qbofmixflfk 2) Giv en forklaring på, hvorfor Sr og Ba er velegnet til at erstatte Ca i knoglens struktur. 3) Følgende værdier er bestemt for de to individer. Knoglevævet er målt på en ICP MS (Induced Coupled Plasma Mass Spectrometer). Udregn forholdet mellem Sr og Ca og mellem Ba og Ca. Plot derefter de to forhold mod hinanden, så Ba/Ca afsættes som funktion af Sr/Ca (Tip: forbind punkterne med streger, så man kan se, udviklingen fra det ældste til det yngste væv). Individ A Individ B Knoglevæv Ca (%) Sr (µg/g) Ba (µg/g) T3 25,16 314,60 47,73 T8 29,84 213,54 8,69 CO 28,36 274,63 11,94 TR 28,19 284,33 17,03 Knoglevæv Ca (%) Sr (µg/g) Ba (µg/g) T1 26,78 172,74 17,03 T 3 26,42 173,50 16,14 T8 28,33 195,19 17,69 CO 31,63 262,90 14,38 TR 26,62 164,16 8,04 T er tænder. Et minus indikerer, at den er taget ud i undermunden, og placeringen foran eller bagved tallet indikerer hhv. venstre eller højre side. 1 = Fortand, 3 = Hjørnetand og 8 = Visdomstand. Så T1 er Højre fortand i undermunden. CO er det kompakte (ydre) knoglevæv fra en lang rørknogle. TR er det spongiøse eller trabekulære (indre) knoglevæv fra en lang rørknogle. 4) Vurder om de to individer stammer fra samme sted, og om de har boet der hele deres liv. 13

14 Supplerende læsning og opgaver Strontium afslører levesteder, Aktuel Naturvidenskab Isotoper fortæller om fortidens kost, Aktuel Naturvidenskab med tilhørende opgaver 14

15 Workshop C: Sygdomsbehandling med kvivksølv Målsætning: Introduktion til måleteknikken AAS. Introduktion til Lambert Beers lov formel og begrænsninger Introduktion til kalibreringskurver og udregning af en ukendt koncentration ved brug af kurvens ligning. Der kan herunder diskuteres korrelationskoefficient og antal betydende cifre, samt hvorfor målingerne foretages i triplets. Introduktion til det at fortynde en prøve. Introduktion til redox systemer, og de specifikke reaktioner for målingerne på Hg gennemgås. Videnskabelige emner: Spektrometri, Lambert Beers lov, Standardkurver, Fortyndinger, Redox. I denne workshop undersøges de videnskabelige prøver, der er udtaget på de to skeletters lårben. Der tages udgangspunkt i og gives oplysninger om det kompakte væv. Prøverne vil altså repræsentere den gennemsnitlige eksponering for kviksølv (Hg) gennem de sidste ca. 10 år af personens liv. Eksponeringen kan være af både gasformig og oral karakter, da behandlinger med Hg bl.a. omfattede indånding af dampe og forskellige former for piller. Analysen af Hg er i dette tilfælde udført ved CV AAS (kolddamp atom absorption spektrometri). Knogleprøven opløses i konc. H 2 O 2, HNO 3 og HCl. Hg holdes på oxideret form i opløsningen ved tilsætning af KMnO 4. Ved analysen tilsættes NaBH 4 som reduktant, og den resulterende Hg damp ledes ind i en kvartskuvette, hvor absorbansen måles ved 254 nm. Princippet i analysen er vist i figuren nedenfor. Der fremstilles desuden en kalibreringskurve, og prøvens koncentration bestemmes ud fra denne. 15

16 Opgaver Det undersøges, om de to individer har været behandlet for sygdomme med kviksølvpræparater. Dette gøres ved at måle kviksølv niveauet i knoglerne ud fra en kendt standardkurve. Sådanne præparater har været i brug siden oldtiden, og deres brug fortsætter helt op til første verdenskrig. Målingerne er lavet på et specielt Atom Absorption Spektrofotometer (AAS), der er udviklet til målinger på kviksølv (Hg). Signalerne gives derfor i absorbansenheder, som I selv skal omregne til koncentrationer. Normale individer vil have værdier, der falder i kategorien ng Hg/g knoglevæv. Til prøverne afvejes følgende mængde knoglemateriale (kompakt væv) Individ A: Individ B: 0,0406 g 0,0419 g Knoglematerialet opløses konc. HNO 3, H 2 O 2 og HCl og derefter fortyndet op til 40 ml med vand. Der laves en standardkurve. Disse laves ved fortyndinger af en stamopløsning. Standarderne måles tre gange, hvorved følgende resultater fremkommer: standard konc. (ng/l) Abs Abs Abs 0 0,0001 0,0001 0, ,0005 0,0005 0, ,0009 0,0009 0, ,0017 0,0016 0, ,0024 0,0024 0, ,0033 0,0033 0,0033 1) Udregn den gennemsnitlige absorbans for hver af standarderne og plot disse som funktion af koncentrationen. 16

17 Prøverne af individ A og individ B måles ligeledes tre gange, hvorved følgende resultater fremkommer: Prøve nr. Individ A Individ B Individ B 1. måling Fortynding 1+3 Måling nr Abs Abs Abs 1 0,0012 0,0106 0, ,0012 0,0106 0, ,0011 0,0104 0,0028 2) Ved hjælp af lineær regression (y=ax+b) af standardkurven ovenfor udregnes koncentrationen i de tre målesituationer. Derefter omregnes koncentrationen til antal ng Hg/g knoglevægt. Gennemsnittet af målingerne anvendes til udregningerne. 3) Vurder om individerne har været udsat for behandling med Hg præparater. Supplerende litteratur og opgaver Rasmussen, K.L., Kučera, J., Skytte, L., Kameník, J., Havránek, V., Smolík, J., Velemínský, P., Lynnerup, N., Bruzek, J., and Vellev, J. (2013). Was he murdered or was he not? Part I: Analyses of mercury in the remains of Tycho Brahe. Archaeometry 55,

18 Workshop D: Aldersbestemmelse via Termoluminiscens målinger Målsætning: Introduktion til keramik som arkæologisk fundgruppe. Få en forståelse for fremstillingen af keramikken og dens betydning for den senere måling med TL. Introduktion til radioaktivitet og de naturlige radioaktive kilder i Danmark. Introduktion til krystalgitre. Fremstillingen af keramik er en meget gammel teknik, der er blevet forbedret og specialiseret mange gange i siden de første bålhærdede potter og fade. Blandingen af ler, vandafvisende glasering og brændingsteknik er støt blevet udviklet og giver os sammen med keramikkens udformning et godt billede af, hvilken befolkningsgruppe og hvilken historisk tid den blev anvendt i. En mere præcis datering kan opnås ved at udsætte keramikken for en analyse med thermoluminiscens. Grundideen i denne teknik bygger på den effekt, der opstår i keramikkens krystalstruktur som funktion af den radioaktive stråling, den udsættes for. Når et keramikstykke fremstilles, udsættes det for stærk varme, der udgløder dvs. nulstiller stykket. Fra det øjeblik, hvor stykket tages i brug, gennem brugstiden og mens det ligger begravet i jorden, udsættes keramikken for radioaktiv stråling, der kommer dels fra rummet og dels fra de radioaktive isotoper af uran (U), thorium (Th) og kalium (K), der findes i al jord. Effekten af den radioaktive stråling er, at nogle elektroner i keramikkens krystalgitter bliver slået ud af deres grundtilstand (K skallen) og fanget i en anden del af gitteret i noget man kalder elektronfælder. Disse elektroner kan atter frigives og hoppe tilbage til grundtilstanden, hvis man varmer keramikstykket op. Under opvarmningen udsendes lys. Jo flere elektroner, der er fanget og hopper tilbage til grundtilstanden, jo flere fotoner udsendes der, når prøven opvarmes i thermoluminiscensapparatet. Mængden af lys er altså et mål for, hvor gammel stykket er. I denne teknik er det ikke muligt at bruge en fast standard, da de forskellige keramikstykker reagerer forskelligt på strålingen fordi de hver især af forskelligt antal elektronfælder per gram prøve. I stedet finder man ud fra en kemisk analyse af en prøve af noget nærliggende jord ud af, hvor meget U, Th og K der har ligget tæt op af prøven. Så ved man, hvor meget stråling, der har påvirket den over tid. Man udsætter derefter prøven for forskellige mængder stråling fra en kraftig radioaktiv kilde, hvorefter den opvarmes og lyssignalet måles igen. Antallet af sekunder, man skal bestråle prøven, for at opnå det samme lys som i palæosignalet, kaldes Dose ekvivalent tiden. Denne bruges, når man skal udregne keramikstykkets alder. 18

19 Opgaver 1) Se filmen TL. Filmen er meget mørk, da prøverne er lysfølsomme Der er fundet fire keramikstykker sammen med de to skeletterne. Disse dateres ved hjælp af Termoluminiscens. De blå KLR numre hører til individ A og de grønne KLR numre til individ B. Hvis stykkerne har samme alder, kan de to skeletter betragtes som kommende fra samme periode og dermed sammenlignes direkte på andre områder. Individ Prøvenummer Keramik nummer A KLR A KLR B KLR B KLR Dosis ekvivalent tid er den tid, den udglødede kontrolprøve skal bestråles med en kendt radioaktiv kilde for at give samme lysmængde ved termoluminiscens, som den man fik fra den originale prøves måling. Fra de 4 keramikstykker målte man: Dosis ekvivalent tid T : Dose ekvivalent tid Prøvenummer: T (sek) KLR ,7 +/ 0,4 KLR ,2 +/ 0,6 KLR ,2 +/ 0,7 KLR ,3 +/ 0,5 Kontrolmålingerne blev foretaget med en kilde, der gav B =38,6 mgy/sek (enheden Gray er Gy = J/kg) 1) Beregn for hvert af de 4 stykker keramik Dosis ækvivalenten D i Gy ved formlen: D = B T Husk også at beregne usikkerhedernes størrelse med (tallene efter +/ ). Indsæt værdierne nedenfor Prøvenummer: Dosis ækvivalent tid T (sek) KLR ,7 +/ 0,4 KLR ,2 +/ 0,6 KLR ,2 +/ 0,7 KLR ,3 +/ 0,5 Dosis ækvivalent D (Gy) 19

20 På baggrund af bestråling med kendt kilde på prøven og viden om baggrundstrålingens niveau på findestedet har man udregnet alderen for 2 dosisækvivalenter: 0,77 Gy 260 År 2,32 Gy 680 År Brug disse to datasæt, og udregn med Lineær Regression en standard kalibreringskurve med Dosisækvivalent som x værdi og alderen som y værdi. 2) Opskriv forskriften for alderen som : f(x) = ax+b 3) Udregn nu med din fundne forskrift for alderen, alderen af hvert af de 4 keramikstykker. Husk også at beregne alderen som usikkerhederne repræsenterer (tallene efter +/ ) 4) Udregn ud fra alderen årstallet hvor keramikken blev fremstillet. Angiv årstallet med usikkerheden. Prøvenummer: Alder i år Historisk alder (årstal) KLR 5633 KLR 5634 KLR 5636 KLR ) Tegn et søjlediagram for hvert af de 4 keramikstykkers årstal, og angiv usikkerhederne på figuren. 6) Kan de 4 keramikstykker være samtidige? Begrund dit svar Supplerende læsning og opgaver Aitken om Lumineciens datering i 20

21 Workshop E: Keramikstykker Målsætning Introduktion til uorganisk stofidentifikation Viden om kvalitativ uorganisk analyse Til produktion af glasur på keramik er der igennem tiden blevet anvendt en række uorganiske forbindelser med karakteristiske farver. Identifikation af de oprindelige pigmenter er af stor vigtighed i forbindelse med konservering og restaurering af bemalede genstande. Kendskab til de oprindelige pigmenter kan derudover give oplysninger om datering af genstanden, hvornår blev pigmentet tilgængeligt, og til afsløring af forfalskninger, hvis der er anvendt nutidige pigmenter i gamle genstande. Nedenfor ses eksempler på kemiske forbindelser der er anvendt som farvede pigmente Pigmentfarve Hvid Blå Rød Gul Grøn Forbindelse Calciumcarbonat Zinkoxid Indigo Berlinerblåt Mønje Cinnober Massicot Cromgult Cromoxid grønt De kemiske reaktioner i vejledningen er hovedsageligt baseret på farvereaktioner og fældninger, som er karakteristiske for de forskellige pigmenter og de komponenter som de er opbygget af Opgave I denne workshop skal I identificerer hvilke forbindelser de fire fundne keramikstykker består af. (se næste side) 21

22 Keramik I forbindelse med en udgravning er der blevet fundet to skeletter og fem stykker keramik. På nedenstående figur ses skårene Analyse Fra det fundne skår er der udtaget en række prøver, som er markeret på figuren. Prøverne er blevet pulveriserede og udleveres til nærmere undersøgelse for: A: Metalioner i gullig glaseringen ønskes identificeret B: Metalion i den klare glaseringen ønskes identificeret. C: Metalion i grøn glaseringen ønskes identificeret D: Metalioner i ler ønskes identificeret A: Metalioner i gullig glaseringen ønskes identificeret B: Metalion i den klare glaseringen ønskes identificeret. C: Metalion i grøn glaseringen ønskes identificeret D: Metalioner i hvid glacering ønskes identificeret A: Metalioner i gullig glaseringen ønskes identificeret B: Metalion i grøn glaseringen ønskes identificeret C: Metalion i den klare glaseringen ønskes identificeret. A: Metalioner i grøn glaseringen ønskes identificeret B: Metalion i gul glaseringen ønskes identificeret C: Metalion ønskes identificeret. A: Metalioner i gullig glaseringen ønskes identificeret B: Metalion i ler ønskes identificeret 22

23 Keramik I forbindelse med en udgravning er der blevet fundet to skeletter og fem stykker keramik. På nedenstående figur ses skårene Analyse Her er der plads til at noterer hvilke forbindelser I finder frem til gennem jeres analyser i laboratoriet. 23

24 Sikkerhed i det kemiske laboratorium Generelt Ved øvelserne udleveres små prøver af faste stoffer eller opløsninger. Undgå at få stofferne, opløsninger af disse, eller reagenser på hud eller i øjne. Hvis der kommer kemikalier på hud eller i øjne skylles straks med vand og en underviser tilkaldes. Sørg for at læse og forstå vejledningen, før du begynder på det eksperimentelle arbejde. Opvarm altid på vandbad, aldrig over åben flamme. Opvarm aldrig et lukket system! Spildte kemikalier eller vand på arbejdsplads, gulv, vægte og andet apparatur skal straks fjernes. Hæld aldrig kemikalier tilbage i deres stamflasker. Brug de markerede affaldsdunke. Alle kemikalierester skal i affaldsdunke. Hæld aldrig noget i vasken. Hold arbejdspladsen så ryddelig som muligt! Fjern udstyr og apparatur, der ikke bruges. Det er forbudt at ryge, drikke, spise eller på anden måde indtage noget i laboratoriet! Påklædning Alle i laboratoriet skal bære kittel. Kitlen skal tages af, når laboratoriet forlades. Der skal bæres briller i laboratoriet, enten egne briller eller udleverede beskyttelsesbriller. Pas på med at bære handsker i for lang tid af gangen. Skift handsker efter 10 min. brug. Husk også at skifte handsker, hvis du spilder på dem. Affald Handsker, papir og andet, der har været brugt i forbindelse med eksperimentet, skal i en affaldspose i stinkskab. Glasaffald skal i glasaffaldsspanden. Alle kemikalierester fra eksperimentet skal i en ''affaldsdunk'' i stinkskab. Oprydning Glasudstyr rengøres først med ethanol i stinkskab, og først derefter rengøres det i vasken med vand og sæbe. Afslut rengøringen med at skylle med ethanol og sætte udstyret til tørre i de opstillede tørrestativer. Husk at rydde op efter dig ved vejepladsen og ved vaskene. Tasker og overtøj Placeres på de anviste steder. 24

25 Vejledning i uorganisk stofidentifikation Denne vejledning skal anvendes til at identificere indholdet af uorganisk stof i en prøve. Ved uorganisk stofidentifikation benytter man sig af stoffers opløselighed, syre og base egenskaber, redoxegenskaber og deres evne til at danne komplekse forbindelser. Ved uorganisk stofidentifikation benytter man sig af at stoffer i samme gruppe i det periodiske system har egenskaber som minder om hinanden, således kan man hurtigt spore sig ind på hvilken hovedgruppe det ukendte stof kommer fra, hvorefter man kan foretage unikke undersøgelser for de enkelte stoffer i gruppen. Generelt kan arbejdet inddeles i 3 trin: 1) Forprøver (udseende, opløselighed, farve, mm.). 2) Bestemmelse af kation. 3) Bestemmelse af anion. 25

26 Arbejdsgangen i de enkelte tilfælde kan groft skitseres nedenfor. Bestemmelse af kation Bestemmelse af anion 26

27 Ordforklaring og praktiske detaljer: I forsøgsvejledningen og i laboratoriet vil du måde mange nye ord der kræver en kort forklaring samt kemiske forkortelser hvortil der herunder ses en liste over dem. Kation: En ion med en positiv ladning fx Mg + Fe 2+ osv. Anion: En ion med en negativ ladning fx I, NO 3 osv. (aq),(s),(l): Står for henholdsvis, vandigopløsning, fast stof, og væske. Prøven: Det faste stof eller den opløsning, der skal analyseres. Basisopløsning: Prøven opløst i dit opløsningsmiddel. Bundfald: Udfældning af et stof fra en opløsning. Det udfældede kan have en særlig farve eller kan gøre opløsningen mælket uden at falde til bunden. Hvis opløsningen centrifugeres ses bundfaldet tydeligere. Liste over kemiske stoffer og deres navne Forkortelse ioner Navn Opløsning Navn Ag + (aq) Sølv ion AgNO 3 (aq) Sølvnitrat Al 3+ (aq) Aluminium ion Ba(NO 3 ) 2 (aq) Bariumnitrat Ba 2+ (aq) Barium ion CrO 2 4 (aq) Kromat ion Ca 2+ (aq) Calcium ion Cr 2 O 7 2 (aq) Dikromat ion Co 2+ (aq) Kobolt ion C 4 H 8 N 2 O 2 Dimethylglyoxim Cr 3+ (aq) Krom ion CH 3 COOH Eddikesyre Cu 2+ (aq) Kobber ion CuSO 4 (aq) Kobbersulfat Fe 2+ /Fe 3+ (aq) Jern ion HCl(aq) Saltsyre K + (aq) Kalium ion HPO 2+ 4 (aq) Hydrogenfosfat ion Li + (aq) Lithium ion HNO 3 (aq) Salpetersyre Mg 2+ (aq) Magnesium ion H 2 SO 4 (aq) Svovlsyre Na + (aq) Natrium ion K 2 CO 3 Kaliumcarbonat Ni 2+ (aq) Nikkel ion K[Sb(OH) 6 ](aq) Kaliumantimonat Pb 2+ (aq) Bly ion NaCl Natriumchlorid Sr 2+ (aq) Strontium ion Na 2 HPO 4 (aq) Natriumhydrogenphosphat NO 2 (aq) Nitrit ion NH 3 Ammoniak NO 3 (aq) Nitrat ion NH + 4 (aq) Ammoniumion 2 SO 4 (aq) Sulfat ion NaOH Natriumhydroxid Cl (aq) Klor ion Konc. NaOH Natronlud 27

28 1. Forprøver Som det første beskrives stoffets udseende og farve. Dette gøres, da dette kan hjælpe én i den rigtige retning. F. eks. ved man godt, at køkkensalt ikke er orange, så hvis du får udleveret et orange stof, er det højst sandsynligt ikke NaCl. Udseende kunne beskrives som krystaller, pulver, flydende eller fast stof. Derefter testes opløseligheden af stoffet. Dette gør vi hovedsageligt for at kunne arbejde videre med opløsningen, men også for at få endnu et spor til gåden. F.eks. kan rent metal ikke opløses i vand. Opløselighed Vi skal nu have lavet vores basisopløsning, som vi kan bruge til videre testning af vores prøve. De fleste af de udleverede stoffer vil være opløselige i vand, så spørg en af underviserne, inden i går videre med andre opløsningsmidler. Overfør 1 spatelfuld af prøven til et reagensglas og fyld det 1/3 op med vand. o o o Hvis prøven bliver opløst fortsætter du til 2. bestemmelse af kation. Hvis prøven ikke opløses placeres det i vandbad i ca. 5 min. Hvis det bliver opløst fortsætter du også til 2. bestemmelse af kation. Hvis prøven ikke opløses i vand, fortsættes med samme fremgangsmåde som med vand, men med nedenstående stoffer, i opstillede rækkefølge, indtil opløsningsmiddel er fundet, fortsæt derefter til punkt 2. bestemmelse af kation Bestemmelse af kation a) Bundfaldsdannelse med i. Hvis prøven ikke er opløselig i vand, kan denne test ikke laves. Gå videre til c). ii. Overfør 5 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas og tilsæt 5 dråber 0,3 28

29 I. Hvis der øjeblikkeligt dannes et kraftigt bundfald, indeholder prøven en metal kation der ikke er fra 1 hovedgruppe. H + kan også godt være til stede. Fortsæt med c). II. Hvis der ikke dannes bundfald med det samme, varmes blandingen på vandbad i ca. 5 min. Hvis der stille dannes bundfald indeholder prøven højst sandsynligt. Kontakt underviser. III. Hvis der ikke dannes bundfald, selv efter opvarmning, indeholder prøven enten, eller. Gå til b) og kontakt underviser. Blærerøvsteori: Hvad sker der? Hvis der først dannes bundfald efter et stykke tid, har du højst sandsynlig kationen Li +. Bundfaldet dannes først efter opvarmning, da opvarmningen får reaktionen til at gå hurtigere. b) Test for, eller. i. Test for I. Opløs en lille spatelfuld af prøven i 5 dråber vand. II. Tjek ph af opløsningen. 1. Hvis den er sur (ph under 7) tilsæt 1 indtil opløsningen er basisk (ph over 7). Kræver oftest kun 1 2 dråber. Blærerøvsteori: Hvad sker der? er let opløseligt i vand, mens stoffet ikke er. Vi blander derfor vores basisopløsning og, hvis et stof udfælder, indeholder vores basisopløsning Na +. Følgende sker: III. Tilsæt 4 5 dråber 0,05 og varm opløsning på vandbad i ca. 5 min. IV. Afkøl opløsningen på isbad i ca. 5 minutter. V. Hvis der kommer bundfald, indeholder prøven. 29

30 VI. Hvis der ikke dannes bundfald, udføres de to næste prøver, Test for og Test for 1. Det er vigtigt at begge udføres, da Test for, kan være svær at tyde rigtig. ii. Test for K + I. Opløs en lille spatelfuld af prøven i 1 2 dråber. II. Tilsæt 3 dråber (Spørg underviserne) 1. Hvis der dannes et gult/orange bundfald, indeholder din prøve K + eller. Blærerøvsteori: Hvad sker der? Stoffet er let opløseligt i vand, men det er stoffet ikke. Hvis vi har kalium, og blander det med så vil der dannes bundfald. Følgende sker: 2 2 iii. Test for I. Opløs en lille spatelfuld af prøven i 5 dråber Natronlud. II. Varm den på varmebad. III. Fugt et stykke indikatorpapir med vand (ca. 3 dråber), og hold det ind over mundingen. (Uden at røre kanten). 1. Hvis papiret bliver meget mørk blå, indeholder prøven. Blærerøvsteori: Hvad sker der? Når blandes med vand, sker følgende: Denne reaktion danner ikke så let og syre( ), derfor hjælper vi den i gang. Dette gør vi ved at tilsætte NaOH. Hvis vi kan identificerer, ved vi at, vi har i vores prøve. er en stærk base, så det udnytter vi. Vi bruger indikatorpapir og sætter det ind over vores reagensglas. Hvis papiret bliver blåt, viser det at det er en base, og at vi har og derfor også. 30

31 c) Bundfaldsdannelse med i. Overfør 10 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. ii. Tjek ph af opløsningen. I. Hvis den er basisk (ph over 7) tilsæt 4 indtil opløsningen er sur (ph under 7). Kræver oftest kun 1 2 dråber. iii. Tilsæt 2 dråber 4. I. Hvis der dannes bundfald, indeholder din prøve eller. Gå til d). II. Hvis der ikke dannes bundfald, fortsættes med e). d) Test for og i. Brug den opløsning der blev lavet i c). Hæld væsken fra, og behold det faste stof. ii. Tilsæt 1 3 dråber 12. I. Hvis bundfaldet opløses indeholder prøven. II. Hvis der ikke sker noget, indeholder prøven. Kontrollér dette ved hjælp af e). Blærerøvsteori: Hvad sker der? Det hvide bundfald der dannes når Cl tilsættes i form af saltsyre i d), kan bestå af enten sølv eller bly, da begge danner et tungtopløseligt salt med klorid. 2 Vi benytter ammoniak til at teste om vi har sølv eller bly. Hvis vi har sølv, sker følgende: 2 Sølv går sammen med ammoniak og danner, dette er farveløst og letopløseligt I vand, så hvis bundfaldet går I opløsning igen ved tilsætning af ammoniak, ved vi at bundfaldet må være sølv. Det vil også sige, at hvis bundet faldet ikke går i opløsning igen ved vi at det er bly. e) Bundfaldsdannelse med i. Overfør 10 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. ii. Tjek ph af opløsningen. I. Hvis den er basisk (ph over 7) tilsæt 4 indtil opløsningen er sur (ph under 7). Kræver oftest kun 1 2 dråber. iii. Tilsæt 2 dråber 2. 31

32 I. Hvis der dannes bundfald, indeholder prøven, eller. 1. Spørg underviser hvis dette punkt nås. II. Hvis der ikke dannes bundfald, fortsættes der med f). f) Farvetest Hvis kationen ikke er bestemt endnu, kigges der på farven af basisopløsningen. Vælg den passende farve nedenfor. i. Farveløs I. Prøven indeholder højst sandsynligt,, eller II. Opløs en stor spatelfuld af prøven i et reagensglas fyldt med ca. ½ opløsningsmiddel. III. Tilsæt dråbevis natronlud, og tjek ph efter hver dråbe, indtil ph = Hvis er til stede, vil der blive dannet bundfald i dette interval. IV. Tilsæt natronlud indtil ph er meget basisk (ph=14). 1. Hvis der dannes bundfald, indeholder prøven eller a. Kontakt underviser. Blærerøvsteori: Hvad sker der? Hvis vi har Al 3+ ved der dannes bundfald ved med NaOH ved en ph på 8 9. Dette bundfald opløses igen hvis ph bliver på 14, altså meget basisk. 3 ph=8 9 Hvis der først dannes bundfald ved en høj ph, ca. 14, har vi enten Mg 2+ eller Ca 2+, da disse stoffer ikke opløses ved høje ph er. 2 2 ph=14 ph=14 ii. Rød I. Lav en fortyndet opløsning i forholdet 1:1, da 2 er for kraftig. 1. I et nyt reagensglas tilsættes 5 dråber 2 og 5 dråber vand. II. Overfør 5 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. III. Tilsæt 1 3 dråber fortyndet opløsning. 1. Hvis er til stede, vil der blive dannet et blåt bundfald. IV. Tilsæt 1 3 dråber natronlud. 32

33 1. Hvis bundfaldet skifter farve til rød/grå, bekræfter det tilstedeværelsen af. Blærerøvsteori: Hvad sker der? Kobolt salte er for det meste røde. Hvis der tilsættes en lav koncentration af NaOH, dannes der et blåt bundfald: iii. Grøn I. Overfør 5 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. II. Tilsæt 1 3 dråber 2 opløsning. 1. Hvis er til stede, vil der blive dannet et grønligt bundfald. Bekræft dette med punkt III V. III. Overfør 5 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. IV. Tilsæt dråbevis 2 indtil blandingen er basisk. (ph over 7). V. Tilsæt 2 dråber 1% opløsning. 1. Dannelsen af et rødt bundfald bekræfter tilstedeværelsen af. Blærerøvsteori: Hvad sker der? 2 Ved tilsætning af en højere koncentration af NaOH, skifter det dannede salt farve til rød/gråt: 2 Nikkelsalte er oftest grønne. Hvis der tilsættes NaOH til vores basisopløsning dannes der et grønt bundfald: 2 Som kontrol ved vi, at hvis et nikkelsalt blandes med ammoniak, fås følgende : 6 Hvis dette blandes med dimethylglyoxim dannes der et kraftigt rødt bundfald. Før i tiden blev dette stof anvendt i læbestift, men i takt med at nikkelallergi er blevet hyppigere i befolkningen er dette blevet udskiftet med andre farvestoffer. g) Hvis kationen stadig ikke er identificeret, spørg underviser. 33

34 3. Bestemmelse af anion a) Har prøven en stærk gul/orange farve. i. Overfør en lille spatelfuld af prøven til et nyt reagensglas og tilsæt 5 10 dråber 4. ii. Tilsæt 1 dråbe 0,1. I. Et gult bundfald indikerer tilstedeværelsen af eller. 1. Hvis det ikke øjeblikkeligt kan ses, kan blandingen centrifugeres, for at gøre det mere synligt (Spørg underviser). iii. Er din basisopløsning gul I. Overfør 5 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. II. Tilsæt 3 5 dråber Hvis farven skifter til orange bekræfter det tilstedeværelsen af. iv. Er din basisopløsning orange. I. Overfør 5 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. II. Tilsæt 3 5 dråber Hvis farven skifter til gul bekræfter det tilstedeværelsen af. Blærerøvsteori: Hvad sker der? 2 2 Hvis vi har og tilsætter base vil det føre til dannelsen af. Hvis vi har og tilsætter base vil der ikke ske noget farveskift. Men hvis vi tilsætter syre vil der ske farveskift til orange, da stoffet vil dannes. b) Gasudvikling med 4. i. Opløs en lille spatelfuld af prøven i 3 5 dråber 4 i et nyt reagensglas. ii. Notér egenskaber for gasudviklingen. I. Ingen gasudvikling. 1. Gå direkte til c). II. Gassen er rød/brun 1. Dette viser at prøven indeholder. 34

35 c) Bundfald med i. Overfør 10 dråber basisopløsning til et nyt reagensglas. ii. Tjek ph af opløsningen. I. Hvis den er basisk (ph over 7) tilsæt 4 indtil opløsningen er meget sur (ph=1). Kræver oftest kun 1 2 dråber. iii. Tilsæt 2 dråber 0,1. I. Hvis der dannes bundfald indeholder prøven. Blærerøvsteori: Hvad sker der? Følgende reaktion sker, når der tilsættes bariumnitrat( ) til din basisopløsning, hvis den indeholder. 2 d) Hvis anionen stadig ikke er identificeret, spørg underviser. 35

36 Sammenfatning Individ A B Køn Alder Sygdomstegn Proveniens Kviksølv Andet 36

37 Keramik I forbindelse med en udgravning er der blevet fundet to skeletter og fem stykker keramik. På nedenstående figur ses skårene Analyse Her er der plads til at noterer hvilke forbindelser I finder frem til gennem jeres analyser i laboratoriet. Alder 37

38 Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde med 38

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Kemiaflevering uge 37

Kemiaflevering uge 37 Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt

Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt Vejledning til laboratorieøvelser Uorganisk kemi - Kemisk ligevægt Navn: Revision 2011 Kemisk Institut Århus Universitet Rita Hazell & J.-E. Jørgensen 2 Uorganisk kemi - kemisk ligevægt Formålet med dette

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Science Camp for folkeskole elever

Science Camp for folkeskole elever Science Camp for folkeskole elever Outbreak Folkeskoler Hvorfor er du som du er? Dine gener sladrer Nogle er rødhårede andre har sort hår, nogle har blå øjne andre har brune øjne, nogle kan ikke tåle mælk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere