Cykeltrafik anno 2000

Transkript

1 Cykeltrafik anno 2000 Cyklerne præger det danske bybillede som det næstmest anvendte transportmiddel. Vi bruger cyklen til arbejde, skole, sportsklubben, indkøb, leg osv. Cykling opfattes på flere måder. Cykling giver motion, og det opfattes som noget positivt. Men cykelturen kan være utryg, og det anses for svært at medbringe større varer og gods. Det er en kendsgerning at mere cykling giver et længere liv, men selv dette faktum opfattes forskelligt. Indhold Mobilitet 10 Sundhed 13 Cykeluheld 13 Image 16

2 De fleste cykelture starter eller slutter hjemme. Danskerne cykler ofte til arbejde.... og til forlystelser. Mobilitet Mobilitet er et basalt, menneskeligt behov. Vi rejser for at udføre sociale roller og aktiviteter hver dag. Vi skal hjemmefra til arbejde, indkøb osv. Undersøgelser viser, at transporttiden og antal ture pr. person i gennemsnit er konstant over tid og for forskellige samfund. Mere brug af en transportform betyder mindre brug af en anden. Uden befolknings- vækst er et stigende transportarbejde blot udtryk for hurtigere rejser enten ved skift mellem transportformer eller højere rejsehastigheder % af danskernes cykelture er bolig-arbejdsstedsture. Cyklens betydning som transportmiddel i dagligdagen illustreres også af, at der bliver cyklet dobbelt så meget på en hverdag som på lørdage og søndage. Derimod bruges cyklen sjældent til erhvervsture. Cyklen er også populær i fritiden. Hver fjerde cykeltur er mellem bolig og fritidsaktiviteter. I de fleste tilfælde bruges cyklen for at besøge familie og venner eller komme til biografen, banko, badminton osv. Cykelturen er sjældent et fritidsformål i sig selv. cykel Hvor skal vi hen? Ture/dag Destination pr. pers. Med hvilken transportform? gang bus, tog, fly og færge bil og andet Hjem 1,19 Arbejde 0,34 Uddannelse 0,09 Turformål og antal ture pr. dag pr. person Hente/bringe ting/personer 0,16 Indkøb 0,34 Ærinde, fx bank, læge 0,08 Besøg familie/venner 0,25 Forlystelser 0,11 Rejser og sommerhus 0,01 Sport/idræt 0,09 Møde fx forældremøde 0,03 Gåtur 0,05 Erhverv fx møde, service 0,03 Samlet 2, % åriges ture til diverse destinationer i

3 Alder på elev år år år år cykel gang bus, tog, fly og færge bil og andet % Transport til og fra uddannelse i Halvdelen af folkeskoleeleverne cykler til skole. Godt 30% cykler til ungdomsuddannelser, der ofte ligger længere fra boligen end folkeskoler. Elever i folkeskole og ungdomsuddannelse får fri adgang til kollektiv trafik, hvis de har langt til skole. Mange studerende flytter hjemmefra og bor nær den vidergående uddannelse. Næsten 40% af de studerende cykler til uddannelsesstedet. Transport til og fra efteruddannelse er mere baseret på bil, og kun 20% cykler. Antallet af cykelture pr. bolig varierer ikke synderligt mellem boligtyper, selvom der i snit bor dobbelt så mange personer i parcelhuset som i kollegieboligen. Til gengæld varierer Turlængde i km blandt årige danskere i Transportvalget afhænger af turens længde 100% cykel gang bus, tog, fly og færge bil og andet Kollegium 2 biler og 100 cykler. antallet af biler pr. husstand meget, hvorfor bl.a. parkeringsnormer må afhænge af boligtyper. Danskere går i 9 ud af 10 tilfælde til bus og tog ,5 2, ,5 7, >300 km Turlængde i km Korte cykelture er der flest af, mens de lange ture tæller meget i det samlede antal cyklede km. Halvdelen af cykelturene er under 2 km, og 9 ud af 10 cykelture er under 5,5 km. Boligtype Gennemsnitligt antal ture/dag/husstand til og fra bolig i Biler pr. Personer pr. Gang Cykel Bus & tog Bilfører Bilpassager Andet I alt husstand husstand Kollegiebolig 1,2 1,7 0,6 0,3 0,5 0,0 4,3 0,1 1,3 Lejelejlighed 1,4 1,2 0,8 1,4 0,6 0,1 5,5 0,4 1,7 Ejerlejlighed 1,4 1,4 0,8 1,6 0,6 0,1 5,8 0,5 1,7 Rækkehus 1,2 1,3 0,7 2,7 0,8 0,1 6,8 0,7 2,1 Parcelhus 1,0 1,4 0,5 4,0 1,2 0,1 8,1 1,1 2,6 Stuehus 0,3 0,6 0,3 4,5 1,1 0,2 7,1 1,3 2,8 11

4 Transportform Rejsehastighed km/t Gang 6 Cykel 16 Rutebus 23 Lokaltog 30 Knallert 30 Taxa 35 Anden bus 46 Tog 51 Bil 54 Fly 139 Cyklister i høj fart ned ad bakke. Halvdelen af bilturene er under 7 km lange. Halvdelen af gangturene er kortere end 300 m. Længden af cykelturen afhænger af turformålet, fx er turen til arbejdet oftest længere end andre cykelture. Der er stor variation i cyklisternes hastighed. På flade veje cykler de fleste km/t, et par procent cykler over 30 km/t, men ned ad stejle bakker cykles normalt km/t 86. Rejsehastigheden varierer med alderen, hvor voksne tilbagelægger km pr. time i sadlen, er børn og ældre langsommere helt ned til 6-8 km pr. time. km/t Rejsehastighed km pr. dag pr. person 3 Antal cyklede km pr. dag pr. person Alder på cyklist 12

5 Den store spredning i hastigheden nødvendiggør god plads til overhaling blandt cyklister. Som en håndregel kan kapaciteten af en 2 m bred ensrettet cykelsti sættes til cyklister pr. time, men kapacitetsberegninger er hovedsageligt kun nødvendige i forbindelse med signalregulerede vejkryds 117. Børn mellem 10 og 15 år cykler flere km end voksne. De 6-9 årige cykler knap så meget som ældre børn men cykler fortsat mere end voksne. Hos børn er fritidsture dominerende med en andel på 45%, mens cykelture til og fra skole udgør 30%. 10% af turene klassificeres som leg. I midten af 1990 erne fandtes ca. 4,5 mio. cykler i Danmark, heraf cykler for børn under 6 år 4. 82% af alle husstande havde mindst én voksencykel 105. Danskeren cyklede 1,5 km og 0,6 ture pr. dag i gennemsnit i En cykeltur er i snit 2,7 km lang og varer 12 minutter 22. I 1990 erne valgte flere og flere cyklen fra. I 1993 stod cyklen for 23% af samtlige ture blandt danskere i alle aldre, og udgjorde den hyppigste transportform næst efter privatbilen. I 1998 stod cyklen kun for 19% af turene, et fald på 15% siden Cykeltrafikarbejdet udviser en stor sæsonvariation. I forhold til gennemsnittet er der udsving på ± 40-45%. Flest cykler om sommeren og færrest om vinteren. Biltrafikarbejdet udviser også en sæsonvariation, men dog væsentligt mindre udsving på ± 13% 115. Sundhed For mange er cyklen en naturlig måde at få motion i hverdagen. Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet på moderat niveau har en sundhedsmæssig betydning. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion om dagen som et "sikkert" tilskud til sundheden. Børn bør have væsentligt mere motion, nemlig 1 time om dagen. Den teknologiske udvikling på arbejds- og fritidsområdet har i stigende grad formindsket kravet til fysisk udfoldelse i dagligdagen. Cirka en tredjedel af befolkningen er ikke aktive i en sådan grad, at det har en forebyggende, sundhedsfremmende effekt. Voksne mænd får væsentlig mere motion end kvinder 97. Mange dyrker ikke organiseret sport. Og mange får kun regelmæssig motion ved at gå og cykle. Derfor er valget af transport så vigtigt for vor sundhed. Den halve times daglige motion kan fx opnås ved at cykle til arbejdspladsen 4-5 km fra hjemmet. En halv times cykling hver dag forøger middellevetiden med 1-2 år. Cykling forebygger bl.a. hjertekarsygdomme, sukkersyge, tyktarms- Motion er sundt også på cykel. kræft, knogleskørhed og depressioner 112. I England har lægeforeningen fundet, at der er 20 gange så mange leveår at hente ved mere cykling som følge af motion end der sættes til ved flere ulykker med cyklister 11. Bilisten der skifter til cykel, kan altså forvente at leve længere! Danskerne opfatter en bedre fysisk form som den væsentligste fordel ved cykling 90. Vigtigt er også en bedre mental tilstand og færre sygdomme. Den primære årsag til danskere vælger at cykle er ifølge undersøgelser motion og frisk luft 63. Risiko for at blive dræbt eller skadet i vejtrafikken pr. mio. rejste timer i Danmark Gang Cykel Personbil Dræbt 0,56 0,35 0,26 Politirapporteret personskader 5,40 11,30 6,20 Hospitalsindlagt, mindst 1 nat 4,30 19,40 2,60 Behandlet ved læge eller på skadestue (med faldulykker) 14 (54)

6 Cykeluheld I 1998 registrerede politiet 58 dræbte og kvæstede cyklister i trafikken 21. Skadestuerne i Danmark behandlede personer, der var kommet til skade i trafikken som cyklist i ud af 3 tilskadekomne cyklister på skadestuer er kommet til skade i eneuheld 69. En stor del af uheldene sker, fordi parterne overser hinanden eller misforstår hinandens hensigter. Hvis parterne overholdt deres vigepligt kunne en stor andel af uheldene være undgået. Det er især bilister, der ikke holder tilbage. Af de uheld i Storkøbenhavn mellem cykler og biler, hvor politiet har angivet den part, der har overtrådt vigepligten, var det i to ud af tre tilfælde bilisten 95. Mange uheld kunne undgås, hvis parterne var mere opmærksomme på hinanden, og tog højde for de fejl, modparten måtte begå. Lavere bilhastigheder kan medvirke hertil samt reducere uheldenes alvor. Uheldssituation Dræbte cyklister pr. år Eneuheld 10 Cyklist påkøres bagfra 9 Mødeuheld mellem bil og cykel 7 Bilist svinger ind på sidevej 11 Bilist kører ud fra sidevej 4 Cyklist svinger til venstre ind på sidevej 9 Cyklist kører over for rødt eller ubetinget vigepligt 23 Rest 3 I alt 76 Chancen for at opdage cyklister i mørke kan øges ved større brug af gode lygter og reflekser på cyklerne. Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 316 om cyklers indretning og udstyr mv. har fra 1. juni 1999 sat større krav om bl.a. lys og reflekser på cykler 108. Cykeluhelds alvorlighed kunne desuden reduceres ved øget brug af cykelhjelm 29. Jævnere veje, mindre overraskende vej- og stiforløb og mere vejbelysning kan forebygge eneuheld med cyklister. Vejudformning, oversigtsforhold og afmærkning er ligeledes af stor betydning for trafikanters opmærksomhed på hinanden 29. Cyklisters uheldsrisiko falder, når flere cykler i et byområde 52. Dette kan måske forklares med, at flere cyklister generelt medfører større opmærksomhed fra andre trafikanters side. Samtidig er stinettet som regel mere udbygget jo flere cykli- Reflekser og lys på tøj og cykel øger opdagelses- og genkendelsesafstanden med 5-35%. Reflekser og lys forebygger mange uheld. Jo flere bremser jo sikrere. En håndbremse er sikrere end en fodbremse. En hård cykelhjelm forebygger omkring halvdelen af ansigts- og hovedskader

7 Cyklister i flok gør den enkelte cyklist mere synlig og sikker. En cykelhjelm er en god beskyttelse. ster, der er 3. Endelig vil flere cyklister betyde færre andre trafikanter, da antallet af ture pr. person er konstant. Cyklisters risiko i 47 danske byer 52 3,5 Det samlede antal af politirapporterede personskader i danske byer afhænger ikke af transportvalget 53. I en række byer er cykeltrafikken steget, og samtidig er antallet af trafikuheld faldet, endda faldet mere end i andre byer 103. Det er altså muligt på en og samme tid at fremme cykeltrafikken og forbedre trafiksikkerheden. Skadede cyklister og knallertkørere pr. mio. cykel og knallert km 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Cykel og knallert km pr. person pr. dag. 15

8 Hvilke af følgende reaktioner oplever De regelmæssigt, når De færdes i bil/i bus/i tog/på cykel? Utryghed Stress Aggression Afslappet Nydelse Ingen af delene i bil 8% 18% 16% 66% 34% 12% i bus 9% 22% 10% 64% 17% 12% i tog 10% 9% 7% 75% 24% 8% på cykel 15% 12% 11% 53% 58% 9% Spørgsmålet er stillet til Storkøbenhavnere der anvender transportmidlet mindst én gang om ugen 9. Nogle føler sig utrygge i bytrafikken. den mindst stressende transportform, ligesom det kun sjældent giver anledning til aggressioner. Image Selvom det kræver energi eller måske fordi det kræver energi nyder danskerne at cykle. De mange følelser i trafikken og opfattelser om transportformerne er væsentlig baggrundsviden for kampagner. Cyklister er ofte utrygge i trafikken, hvilket kan afskrække nogle fra at cykle.15% af cyklisterne er regelmæssigt utrygge i Storkøbenhavn. I det centrale København er hver fjerde cyklist utryg. Til gengæld opleves cyklen, næst efter toget, som Men der er også andre opfattelser knyttet til cyklen. Opfattelser, der på hver sin måde kan være med til at hæmme cykeltrafikkens udbredelse. Sveden, det sjuskede og lidt beskidte tøj giver ikke et strømliniet og business præget billede, der ellers ville signalere succes. Bade- og omklædningsfaciliteter kan være en god idé på virksomheder. Cykling er ikke et produkt, man kan købe sig til, på linie med økologiske fødevarer, vandbesparende toiletter osv. cyklisternes dagligdag og forbrugsmønster er ofte anderledes set i forhold til bilistens. Bilen kan være et statussymbol. Cyklisters adfærd, irriterende? 16

9 Økologi kan købes. Flere biler bliver opfattet som en vigtig ingrediens til økonomisk vækst eller en uundgåelig følge af flere penge. Cyklen er ikke med i fremtidsbilledet af en rigere verden eller med i drømmen om Lottogevinsten. Nye forskningsresultater viser, at flere biler ikke er nødvendige for at opnå høje økonomiske vækstrater 48. Omvendt vil færre personbiler betyde flere midler til andre sektorer fx til sundhed og boliger. Cyklister overtræder ofte færdselsloven, og mange irriteres, når cyklisten kører på fortovet eller cykler over for rødt lys. I en undersøgelse blev cyklisterne udpeget som den mest irriterende gruppe af trafikanter 61. Cyklister opfattes som hellige, der mener, at de har retten på sin Cyklist i drømmeland. side, og derfor kan se stort på færdselsloven. På den anden side har cyklen på mange måder et positivt image. Den giver associationer til gode oplevelser, frisk luft, sol og sommer. En sund og miljøvenlig transportform. Noget folkeligt og socialt som alle kan være med til. Cykling og friluftsliv forenes. 17

10 18