5. En-til-en med Lone... 30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. En-til-en med Lone... 30"

Transkript

1 1. Indledning Afgrænsning Tankerum Praksisrum Vores systemiske proces Opgavens struktur Instruktion i procespilen Aktionsforskning videnskabelige metode Aktionsforskning i brug Aktionsforskerens dobbeltrolle Forskeren Konsulenten Den systemiske praktiker Neutralitet, nysgerrighed og uærbødighed Domæner Opsamling Hvad er procespilen? Hvad er proces? Tanker om Kontekst Tanker om Kontekstmarkører Strukturerede processer Hvad er pil? Tanker om Anerkendende Udforskning Håb Opsamling: Cases: En-til-en med Lone

2 5.1 Case job d. 1. september Den ønskede fremtid Tanker om CMM Tanker om Kontekst og Sprogspil Tidsperspektivet Nutid i fremtiden Datid i fremtiden Perspektivisk tid Indlejret tid Tid som struktur Undersprog og Heteroglossia Første og tredjepersonperspektiver Boblen - jeg frem for man Pilen - jeg frem for man Forskeren og konsulenten samler op En televirksomhed CASE fra gruppe af ledere til ledergruppe Den fælles ønskede fremtid Tanker om socialkonstruktionismen Tanker om den anerkendende udforskning Fra gruppe af ledere til ledergruppe Boblen den kollektive fortælling Historier de levede og de fortalte Pilen Indhold og positioner Tanker om de implikative kræfter Grænseland mellem domæner Forskeren og konsulenten samler op

3 7. Et institutsekretariat CASE det moderne sekretariat Den fællesskabte fremtid Muligheder med kræfter Procespil og reflekterende team Tanker om et reflekterende team? Vidnegruppe Hvorfor vidnegruppe? Procespilen som landkort Gruppens fælles stemme Konfrontation med omverdenen Forskeren og konsulenten samler op Mødet Mødet med praksis Mødet med teori Kontekst Koordinering Håb Mødet med os selv Mødet med verden Litteraur

4 1. Indledning Procespilen er et redskab, vi er blevet introduceret til af Kaj Voetmann og Jacob Storch, der begge arbejder med anerkendende systemisk praksis i Århus. De er aktive i det århusianske undervisningsmiljø, hvor de træner unge konsulenter i netop denne disciplin. I den forbindelse har de fremlagt procespilen som et redskab til at facilitere forandring og bevægelse i organisationer. Dog har vi kun fået det præsenteret som et praksisredskab. Vi har aldrig læst en færdig tekst om procespilen med de teoretiske pointer, der er indlagt i redskabet, og når vi googler ordet procespil kommer, der ingen hits. Dette giver en yderligere motivation til at udfolde hele den teoretiske ballast, der kan være med til at forklare procespilen som et redskab, der bliver levende når, det omsættes i praksis. Samtidig er vi som proceskonsulenter optagede af, hvordan kommunikation kan skabe bedre verdener, og hvordan vores praksis kan være med til at gøre nye handlemuligheder synlige. Der er altså en tekst eller et felt, der endnu ikke er beskrevet. Det tager udgangspunkt i procespilen som et aktivt redskab. Det er denne tekst, vi er i gang med at skabe nu og vores foskningsspørgsmål lyder således: Hvordan kan procespilen som redskab skabe et aktivt møde mellem teori og praksis, med det formål at øge kommunikation og handlemuligheder? Organisationsudvikling kan anskues ud fra et tankerum og ud fra et praksisrum. Tankerummet er det teoretiske perspektiv, og praksisrummet tager udgangspunkt i en række cases. I denne tekst beskriver vi redskabet, der forener tankerummet og praksisrummet i et møde. Det oplagte at udforske i denne tekst er derfor en række cases, hvori procespilen er blevet anvendt og kortlægge det tankerum, der kan forklare procespilen som et redskab. Håbet med denne tekst er at bidrage til litteraturen indenfor den anerkendende systemisk 1 praksis der lige for øjeblikket vinder stærkt frem i Danmark. Håbet er også at vise, hvordan praktikere eller konsulenter må huske, at der kan skabes en ekstra værdi i forhold til de konkrete redskaber (i dette tilfælde procespilen) når teorien tænkes ind og får lov til at berige praksis og omvendt. Det betyder helt konkret, at det er vores ønske efterfølgende at omskrive denne tekst, så den kan blive trykt i eksempelvis Erhvervspsykologisk Tidsskrift eller Ledelse i dag. 1 Vi bruger anerkendende systemisk praksis som en samlet betegnelse for den praksis, der integrerer tanker og metoder fra den anerkendende udforskning, socialkonstruktionismen og den systemiske tilgang 4

5 1.1 Afgrænsning Denne tekst forsøger gennem et redskab at placere sig mellem teori og praksis. Vi skriver ikke udelukkende om teori og ikke udelukkende om praksis, men om noget der ligger midt imellem. Vores ærinde er ikke at tage stilling til den dualisme, nogle argumenterer for findes mellem teori og praksis. Vores ærinde er derimod at lade dem møde hinanden aktivt i et redskab. Med aktivt refererer vi til en gensidig påvirkning i mødet. Med aktivt møde henviser vi til, at det er et møde, der drejer sig om mere end blot det at sige hej til en bekendt, man møder på gaden. I dette aktive møde indgår både teori og praksis, hvilket vi vil uddybe nedenfor Tankerum Vores teoretiske ballast er funderet i anerkendende systemisk tænkning og socialkonstruktionisme. Den systemiske tænkning giver os et epistemologisk udgangspunkt, dvs. læren om erkendelse, for at forstå og handle i organisationer. Modsat siger den systemiske tænkning ikke noget om væren da den på det ontologiske plan er tavs eller stum. Den systemiske tænkning siger ikke noget om, hvordan tingene er, eller hvilken essens eller kerne vi kan nå ind til. Ontologien betyder læren om det værende, dvs. altings inderste væsen. Socialkonstruktionismen har en relationel ontologi, der beskæftiger sig med, hvordan vi er forbundne og skaber mening. Teorierne gør således ikke krav på nogen sandhed, men ønsker, at forskellige stemmer høres, så verden kan ses fra forskellige perspektiver. Disse teorier beskæftiger sig med relationer og systemer, samt at vi er medskabere af virkeligheden, når vi går ud og arbejder med organisationsudvikling. Vi kan derfor ikke undgå at påvirke organisationen, hvorfor vi tænker, det er oplagt at arbejde med aktionsforskning, som vi vil præsentere senere. Vi er ikke optagede af at finde en sandhed, men vi er dermed optagede af at sige noget om, hvordan teori og praksis beriger hinanden med udgangspunkt i et redskab. Teoriretningerne vi har nævnt ovenfor, bruger vi til at skrive os ind i et cirkulært paradigme, der modsat det mere traditionelle lineære paradigme ikke ser på kausale årsagslogikker. Det er derimod optaget af, hvordan systemer spiller sammen, og hvordan systemer er forbundet gennem social praksis. Denne cirkulære logik vil være gennemgående for denne opgave og procespilen som redskab. Vi vil senere i opgaven uddybe dette. 5

6 1.1.2 Praksisrum Den form for praksis vi henviser til er den konsulentpraksis vi går ud og agerer i. Det er en verden, hvor vi som konsulenter 2 laver procesledelse og facilitering frem for foredrag og oplæg. Vi stiller ofte spørgsmål frem for at give svar, og rådgivning er ikke en del af vores praksis, idet vi ikke optræder som eksperter. De organisationer vi samarbejder med giver fuld opbakning, og tænker at involvering og deltagelse er vigtige principper i organisationsudvikling. Feltet er ligeledes præget af organisationer, der har brug for konsulenter til at lede større eller mindre forandringsprocesser. Det er disse forandringsprocesser, vi er trænede i at initiere og gennemføre. Her er procespilen et eksempel på et af de redskaber, vi opererer med i praksis. Til at beskrive denne praksis bruger vi tre forskellige hændelser, hvor vi er blevet bedt om at løse en bestemt opgave. Andre redskaber fra praksisfeltet kunne være anerkendende interviews, open space technology, cafeseminarer eller crafting circles. Vi vil ikke forklare disse redskaber her, men fælles for dem er, at de fungerer i praksis og kan hente inspiration i den anerkende systemiske litteratur. Vi vil i afsnittet om aktionsforskerens rolle uddybe nogle af de nøglebegreber, vi tager med os i praksis. Ligeledes vil vi afgrænse valgene af cases, hvor det er relevant Vores systemiske proces Vi har i skriveprocessen efterstræbt en systemisk proces, hvor vi selv tager procespilen i anvendelse og bruger den til at skabe en mere cirkulær fortælling. Samtidig lader vi også vores systemisk proces styre vores teorivalg. Vi stiller os selv spørgsmålene; hvad er brugbart for os?, samt hvad vækker vores nysgerrighed? Den vej nysgerrigheden og brugsværdien fører os er vores egen systemiske proces og giver os kriterier for udvælgelse af teori. Vi vil se mange forskellige fænomener undervejs. Nogle vil vi blot gå forbi, mens vi vil stoppe op og undersøge andre nærmere. Vi ved, at de veje, vi går forbi, kunne have bidraget med en ny og anden fortælling, men den fortælling findes ikke her. Vi har brugt lang tid på at tale os ind i emnet, og har derfra ladet nysgerrigheden og de erfaringer vi har samlet op undervejs styre valget af teori. Når vi udvælger praksiseksempler, og når vi kigger på teori til at beskrive redskabet, har vi ladet os inspirere af Wittgensteins begreb om familieligheder (Wittgenstein 1971:20). Pointen med dette begreb er at forlade ideen om en færdig eller fuldendt teori. Vi kigger derimod på en familie af teorier og praksisser, der kan inspirere til en ny måde at tænke på om redskabet. Praksiseksemplerne er altså i familie med hinanden, hvilket betyder, at tankerne om redskabet og praksis kan bruges i lignende tilfælde ligesom kortlægningen af feltet kan 2 I opgaven bruger vi lidt forskellige titler til at beskrive vores virke. Både konsulent, proceskonsulent eller coach er dækkende for vores rolle i den anerkendende systemiske praksis. 6

7 bruges til at lave ny praksis. Ligeledes er familien af teorier inviteret til at forme og favne det anerkendende systemiske univers, velvidende at andre teorier også kunne være blevet inviteret til dette familiemøde. I teksten skal opgavens konklusioner ses som kommaer frem for punktummer. Med det mener vi, at der er tale om et øjebliksbillede af et enkelt perspektiv, nemlig vores i en bestemt kontekst. Konklusioner er den akademiske opgaves måde at drage slutninger på de i opgaven stillede sammenhænge. Vi bruger opsamlinger som en systemisk måde til at understrege, at der godt kan laves vurderinger af de fremstillede sammenhænge velvidende at disse vurderinger blot er en historie ud af mange. Derfor er det også vigtigt for os at sige, at når vi skriver alle tankerne om procespilen ned, er det ligesom at fastfryse en proces for derefter at kunne gengive den, hvilket egentlig for os synes selvmodsigende og bagvendt. Vi ser det som første del af en dialog, hvor læseren selv kan være med til at udvikle den videre praksis. Vores tilgang orienterer sig i udgangspunktet mod redskabets brugbarhed, dvs. udviklingen af procespilen, som skaber udvikling i kommunikative sammenhænge og mulighed for at foretage nye og mere konstruktive handlinger for de implicerede parter. Cronen 3 eksemplificerer anskuelsen med formuleringen: Rather than thinking of inquiry into a situation as a way to support a theory, think of theory as a way to improve a situation (Cronen 1999: 21). Socialkonstruktionismen anskuer teoriudvikling som et aspekt ved praksis, hvorfor teorier opfattes som elementer, der indgår i den samlede erfaring og bør anvendes instrumentelt i de igangværende konstruktionsprocesser (McNamee, 2004:127). Derfor har vi integreret både teori og praksis i vores skrive- og arbejdsproces, og det er netop dette møde, der optager os. 3 Cronen er en amerikansk kommunikationsprofessot, der sammen med Pearce er kendt for blandt andet CMM Coordinated management of meaning 7

8 1.2. Opgavens struktur Socialkonstruktionismen siger, at beskrivelsen er en del af det beskrevne (Gergen, 1997). I dette afsnit vender vi pointen om, så det beskrevne bliver en del af beskrivelsen. Vi bruger det, vi vil skrive om til at hjælpe os med at beskrive det. Derfor har vi selv arbejdet med procespilen til at strukturere opgaven og vores skriveproces. FREMMENDE KRÆFTER PILEN BOBLEN HÆMMENDE KRÆFTER FOREBYGGENDE KRÆFTER Figur: Procespilen Når vi bruger procespilen som inspiration til opgavens struktur, er det for at tage den socialkonstruktionistiske pointe seriøst som nævnt ovenfor. Mest af alt er det dog et ønske om at lave en systemisk fortælling. Beskrivelser eller fortællinger er som oftest af lineær karakter. Vi ønsker med denne opgave at præsentere en mere cirkulær fortælling, da vi ikke er interesserede i at komme med sandheder eller kausale logikker om dette redskab. Når vi skriver, at vi selv har brugt procespilen som struktur, er det for at illustrere, at denne tekst alligevel kan synes meget lineær. Det er en tekst med en start, en midte og en slutning på papir med fortløbende sidenumre, hvilket umiddelbart kan synes meget lineært. Vi ønsker at folde redskabet ud ved selv at bruge det og på den måde skabe en kontekst for netop denne opgave, der handler om procespilen på en cirkulær måde. Derfor ser vi det som en selvfølge, at vi også selv arbejder aktivt med procespilen i vores skriveproces. Pilen har således dannet udgangspunkt for arbejdet med opgaven, hvilket undervejs har mindet os om, at det bliver både nemmere, sjovere og lettere at skrive denne opgave, når vi sammen har koordineret vores fremtid hen til d. 20. December Men faktisk har vi undervejs set os nødsaget til at lave en ny procespil for hele skriveprocessen, fordi vores opgave tog en ny drejning. Lige pludselig var det et nyt mål, vi havde i syne i kraft 8

9 af et lidt anderledes forskningsspørgsmål. Det var lige pludselig tydeligt for os, at det i virkeligheden var noget andet vi ville undersøge end det vi oprindeligt troede. Dette er et eksempel på den systemiske proces, vi har gennemgået. Vi har nedenfor beskrevet den nyeste procespil, der har dannet grundlag for denne opgaves indhold. Men vi har samtidig lagt den gamle procespil ved opgaven som bilag 2, da vi gerne vil vise den bevægelse vi har lavet Instruktion i procespilen For at vi kan forklare, hvordan procespilen er blevet anvendt som struktur for opgaven, kræver det en instruktion i redskabet, som vi vil præsentere her. Instruktionen viser, hvordan det anvendes i praksis, men også hvordan opgaven er bygget op, og hvordan vi har arbejdet undervejs. Den instruktion der her beskrives er en instruktion til procespilen i sin grundform, da den som vi skal se i løbet af opgaven kan modereres til den enkelte konkrete opgave. Forud for arbejdet med procespilen fastlægges et emne eller et spørgsmål, der ønskes besvaret. Det aftales ligeledes med gruppen, hvor langt ud i fremtiden der kigges. Når gennemgangen af pilen er færdig, bruges der ligeledes tid på en debriefing eller en anden slags samtale, der åbner op for refleksion. 1. Konsulenten tegner procespilen op på et stort stykke papir med bobbel, pil og fremmende, hæmmende og forebyggende kræfter. 2. Konsulenten fungerer hele vejen igennem pilen som den, der faciliterer snakken. 3. Der startes ude i boblen, hvor den ønskede fremtid beskrives. Dette gøres i nutid som om man allerede var derude. 4. Herefter identificeres de hæmmende, fremmende og forebyggende kræfter. 5. I pilen beskrives de handlinger, der fører til den ønskede fremtid. Her er det en vigtig del af instruktionen, at man taler i datid om fremtiden. 6. Pilen slutter når der ikke er flere konkrete handlinger, der skal skrives ind i pilen. Spørgsmålet for den procespil vi har brugt i vores systemiske proces har været Hvordan skriver vi en eksamensopgave på 60 sider inden den tyvende december I skemaet nedenfor beskriver vi de enkelte elementer fra pilen (Hvor er vi?) der arbejdes med i modellen, både generelt (hvad gør man?) og med udgangspunkt i vores systemiske proces (hvad gør vi?). 9

10 HVOR ER VI? HVAD GØR MAN? HVAD GØR VI? Boblen I boblen beskrives den Ude i boblen beskriver vi hvordan der ser ud ønskede fremtid som om d. 20. November når vi har afleveret opgaven. Vi har først og fremmest svaret på man allerede var der, altså i nutid. det forskningsspørgsmål vi har stillet os selv. Vi er blevet mere bevidste om, hvordan teori og praksis beriger hinanden i et redskab som procespilen. Vi er blevet endnu mere kompetente både som forskere og som konsulenter fordi det er lykkedes at integrere begge i et eksamensprojekt H æ m m e n d ede hæmmende kræfter er Fordi vi synes hele feltet er så interessant er kræfter de kræfter, der forhindrer der en fare for at skyde med spredehagl og os i at nå den ønskede blive ufokuseret. fremtid F r e m m e n d ede fremmende kræfter er Vores motivation er så stærk at den kommer kræfter de kræfter, der allerede er til at virke som en fremmende kraft. Vi ar- med det vi synes er det mest interes- tilstede og som sikrer, atbejder vi når målet. sante og får lov til at folde det ud teoretisk også. ForebyggendeDe forebyggende kræfterafgrænsning og refleksion er stærke forebyggende kræfter, der kan være med til at kræfter er de kræfter, der kan forhindre de hæmmende sikre, at vi kommer lige præcis derhen, hvor kræfter i at tage for meget vi skal hen. opmærksomhed. Man forsøger altså med de forebyggende kræfter at vende de hæmmende kræfter til fremmende. Pilen I pilen fortæller man, hvad Vi laver en koordineret fortælling om alle de det var der gjorde at vi afsnit, der skal skrives og alt det vi tænker er kom til den ønskede frem-detid. Her fortælles i datid processen er kommet i tanke om nye tilføjel- mest vigtige at få med. Når vi undervejs i ser til selve pilen, har vi blot sat dem ind i pilen. Vi har gennem en dialog valgt at vise, hvordan samtalen i selve pilen foregår. Det er en samtale mellem forfatterne af denne opgave; Louise og Lærke, der sammen taler sig frem til, hvilke afsnit denne opgave rummer. Læg mærke til hvordan der tales i datid gennem hele dialogen. Læg også mærke til hvordan der etableres et stærkt og koordineret vi, altså en fælles fortælling om alle de konkrete handlinger og afsnit, der skal skrives for at få skabt den ønskede fremtid. 10

11 Lærke: Det første vi gjorde var at lave en kalender på en stor planche. Louise: Derudover sørgede vi for altid at have dejlig frokost og lange dage hvor vi kunne skrive sammen. Lærke: Vi brugte også rigtig lang tid på bare at kigge i alle vores bøger og kopier. Louise: Vi udvalgte tre cases vi ville arbejde med. Lærke: Vi fandt en rigtig spændende artikel, der lige kunne bruges til vores perspektivering. Louise: Jeg kan også huske at vi tog i sommerhus for at koncentrere os. Lærke: Jeg kan huske vi startede med et indledende afsnit hvor vi fortale om vores motivation og afgrænsning. Vi snakkede også om at bruge procespilen som struktur for opgaven. Louise: Derefter planlagde vi at skrive et afsnit om aktionsforskning, der skulle forklare vores rolle som både konsulenter og forskere. Samtidig skulle afsnittet også fortælle om vores tilgang til dette felt som videnskab. Lærke: Det næste afsnit vi skrev handlede om procespilen som et redskab. Det var i dette afsnit at vi forklarede hvor procespilen kommer fra, og hvordan proces og pil kan forstås. Louise: Derefter kom vi med tre forskellige cases, der beskrev og analyserede, hvordan vi har arbejdet med procespilen i forskellige organisationer på forskellige måder. De tre cases blev brugt til at folde alle de teoretiske pointer ud vi har samlet op løbende gennem vores arbejde med procespilen i praksis. Vi lavede altså ikke et selvstændigt indledende teoriafsnit, men vi flettede teorien ind der, hvor det var relevant og koblede den med praksis. Lærke: Til sidst beskrev vi et møde mellem redskabet og de faktorer det spille sammen med Louise: Vi beskrev mødet med teori, hvor vi prøvede at få overblik over de forskellige teoretiske traditioner vi havde vævet sammen. Lærke: Vi beskrev også et andet møde, nemlig mødet med praksis, hvor det vigtige var at finde frem til hvilke praktiske sammenhænge man kan bruge redskabet. Louise: Det fjerde møde vi lavede var et møde med os selv som aktionsforskere. Her fik vi lyst til at kigge på både forskeren og konsulenten og hvordan de kunne hjælpe hinanden Lærke: Jeg kan huske, at vi til sidst fik lyst til at komme op og svæve lidt. Vi arbejdede jo meget på det helt nære, konkrete praksisniveau. Vi fik lyst til at sætte fokus på målsætning og fremtidsdrømme som en tendens i samfundet. Derfor sluttede opgaven med et møde med verden. 11

12 Her har vi lavet en model, der samler vores tanker i en grafisk fremstilling af procespilen. Figur: Vores egen procespil Vores motivation er rigtig stærk. Vi arbejder med det vi synes er mest interessant og får lov til at folde det ud teoretisk også vi havde en stor kalender brugte tid på at snakke, kigge i bøger og tekster vi havde altid dejlig frokost vi udvalgte tre cases vi ville arbejde med fandt en spændende artikel til perspektivering vi var i sommerhus Vi skrev et afsnit om indledning og afgrænsning afsnit om aktionsforskning skrev vi også Vi synes også det var vigtigt at sige noget om procespilen somet redskab Så var der afsnittene med de tre cases tilsidst var der fire afsnit om møder - et med praksis - et med teori - et med os selv - et med verden vi er mere bevidste om hvordan teori og praksis spiller sammen mere kompetente fom forskere og konsulenter fordi begge har været med i eksamenprojektet vi har svaret på forskningsspørgsmålet Vi er trætte, men glade Det har været sjovt og udfordrende Fordi vi synes hele feltet er så interessant er der en fare for at skyde med spredehagl Afgrænsning og refleksion er forebyggende. De sikrer at vi kommer lige derhen hvor vi skal 12

13 2. Aktionsforskning videnskabelige metode. Vi præsenterer her nogle tanker om aktionsforskning, da det er en videnskabelig tradition, der beskæftiger sig med et møde mellem et tanke- og praksisrum. Vi laver en gennemgang af aktionsforskningen som en videnskabelig tradition. Ligeledes vil vi præsentere en model for aktionsforskning vi i vores arbejde har ladet os inspirere af. Modellen fortæller om vores position, hvordan vi som aktionsforskere bliver nysgerrige på verden, og hvordan vi går ud i verden og handler. Aktionsforskning er socialforskning, der ønsker at skabe forandring. En forandring der forbedrer den eksisterende praksis for deltagerne i forskningsprojektet. Kurt Lewin er en af aktionsforskningens første tænkere og fortalere, der arbejdede ud fra en tanke om, at al undersøgelse skal ske gennem handling, gennem det at agere frem for kun at observere (Greenwood,1998:19). Det kan være svært at skabe sig et samlet billede af hvad aktionsforskning er og hvilke traditioner den dækker over. Det skyldes, at aktionsforskning hovedsageligt er blevet bedrevet i projekter og ikke på enkelte institutter eller afdelinger med aktionsforskning som tema (Greenwood;1998). Aktionsforskningen har også i sin udvikling været inspireret af Dewey, der afviser en skelnen mellem refleksion og handling. Han forstår videngenerering som en iterativ proces med en vekslen mellem refleksion og handling, der sker i samspil med deltagerne i aktionsforskningsprocesserne. Forskeren og deltagerne i processen skaber sammen viden om det pågældende emne, der udforskes. Kurt Lewin mente, at man skal se på helheder og argumenterede for, at hvis man kun studerer enkeltdelene, forhindres erkendelsen af sammenhængende mønstre. Derfor byggede han sin teori op om helheder, fordi delene afhænger af dem. Den mindste ændring har principielt set konsekvenser for hele systemet, og enhver bevægelse vil dernæst afstedkomme forskydninger i hele feltet (Madsen, 2003:29). Et grundlæggende princip i aktionsforskning er det demokratiske princip, hvormed der menes, at deltagerne er aktivt deltagende og har ansvar for projektets fremgang på lige vilkår med forskeren. Det betyder også, at problemet der udforskes kommer fra deltagerne og er med til at bestemme udviklingen i projektet, der ikke bare styres af forskeren. Aktionsforskning fungerer ofte som en start på en proces, som deltagerne har kontrol over. Processen bliver deres egen så de også kan fortsætte når aktionsforskeren er gået hjem for at skrive sin artikel (Greenwood, 1998). Forskeren fungerer som et aktivt subjekt i sin forskningspraksis frem for at fungere som den mere klassisk deltagende observatør i socialforskning. Forskeren har i aktionsforskning to roller; på den ene side fungerer hun som forsker, der skal lave beskrivelser og tænke over, hvad der er på spil i feltet og hvilken viden der skabes. På den anden side er også konsulent idet hun også hele tiden fungerer på niveau med deltagerne. Hun har fokus på, hvor de er på 13

14 vej hen, hvad de har brug for og hvordan hun som konsulent kan skabe det. Denne skelnen og særligt en uddybelse af konsulentrollen vil vi komme nærmere ind på i et følgende afsnit. Aktionsforskning er kontekstbundet, det vil sige, at den handler i og tager udgangspunkt i det virkelige liv, i helt konkrete hændelser. Normalvis er videnskab og forskning noget, der kan generaliseres og abstraheres, så det kan fortælle verdens sammenhæng. Det er ikke intentionen i aktionsforskningen. Som aktionsforsker er man interesseret i at beskrive og reflektere over kontekstnære udviklingsforløb. Her bliver spørgsmålet ikke om eksemplet og refleksionerne er sande eller gældende generelt. Derimod bliver spørgsmålet, om den genrerede viden er brugbar i andre situationer. Denne brugbarhed måles ikke på, hvor generel den skabte viden er, men ved at forstå de elementer, der er på spil i konteksten for et udforsket projekt samtidig vurderes det om der er tilsvarende processer i de nye kontekster og om det har relevans at linke dem, så de skaber en ny forståelse af den nye sammenhæng. Aktionsforskning har stærke effekter idet at den viden der frembringes i forskningen kan skabe relevante forståelser uden for den lokale kontekst, hvori den er skabt (Greenwood, 1998). 14

15 2.1 Aktionsforskning i brug For at få et overblik over hvordan vi vil arbejde med aktionsforskning som det videnskabelige og metodiske grundlag for vores opgave, har vi fundet inspiration i Kaj Voetmanns model (Voetmann, ikke publiceret materiale), der fremstiller et visuelt billede af, hvordan den iterative vekselvirkning mellem handling og refleksion kan fungere. Modellen er bygget op af flere forskellige cirkler, der skaber en bevægelse, hvor man kan bevæge sig til alle dele af modellen. Samtidig kan man starte hvor som helst i modellen. Nedenfor vil vi beskrive den bevægelse vi, selv har foretaget i modellen, der tager sin begyndelse med praktisere. Vi har begge i forskellige sammenhænge arbejdet med procespilen. Det vil sige, at vi har praktiseret. Denne praktiseren har bragt os til et punkt, hvor vi oplevede at undre os over, hvad det var med det redskab, der gjorde at det ofte gav så gode og meningsfulde resultater for de mennesker, vi har arbejdet med. Det fik vi lyst til at undersøge nærmere. Vi blev altså nysgerrige på, de samtaler, der bliver sat i gang og de handlemuligheder det åbner op for. For at få et billede af de samtaler der skabes med procespilen som redskab, begyndte vi at samle eksempler fra mange sammenhænge. I denne opgave vil vi præsentere tre af dem som cases. I præsentationen af eksemplerne som cases vil vi kortlægge territoriet. Hvilket vil sige, at vi vil beskrive de mønstre og sammenhænge, vi ser. Vi vil med den systemiske, socialkonstruktionistiske og anerkendende teori belyse og beskrive de principper, koncepter, modeller og metaforer vi kan kortlægge. Det er især i kortlægning at mødet mellem teori og praksis foldes ud og derfor centrerer størstedelen af opgaven sig om det. Vi vil på enkelte punkter fra den ene case til den anden være kommet med ideer til ændring og forbedring af praksis, så vi kan afprøve dem i en ny praksis, arrangere dem så vi føler os hjemme og praktisere på ny. Vores forbedring af praksis bevæger sig på to forskellige niveauer. På den ene side vil vi som konsulenter være med til at forbedre den daglige praksis for deltagerne. På den anden side vil vi som forskere gerne svare på vores eget spørgsmål og derigennem forbedre vores praksis i arbejdet med procespilen som redskab. Vores aktionsforskning har altså to genstande. På den ene side de mennesker vi arbejder sammen med og udvikling af deres praksis. På den anden side vores udvikling af procespilen som redskab. Begge dele kræver, at vores arbejde lever op til aktionsforskningsprincipperne om en vekslen mellem handling og refleksion, samt at deltagerne er demokratisk involverede og har ansvar for at være medskabere af processerne. 2.2 Aktionsforskerens dobbeltrolle Vi vil i dette afsnit give vores rolle som aktionsforskere lidt fokus for at tydeliggøre, de to roller vi veksler imellem; konsulent og forsker. Først og fremmest er det dog vigtigt at 15

16 understrege, at hele teksten skal ses beskrevet fra aktionsforskerens perspektiv, der netop integrerer både aktionen (i dette tilfælde i form af en konsulent) og forskeren. Når vi præsenterer de to roller, er det en kunstig skelnen, men formålet er at vise, hvordan de to stemmer hele tiden er på spil. Forskeren kan hive ting ud af konteksten og abstrahere det. Konsulenten er den handlende part i aktionsforskningen, der arbejder med praksis ude hos deltagerne. Vi har fokuseret på aktionsforskerens handlende del som en proceskonsulent, da det er proceskonsultationsopgaver vi har løst. De to loyaliteter aktionsforskeren hele tiden har på spil skaber dobbeltrollen. Konsulenten skal svare på rekvirentens spørgsmål gennem arbejdet med gruppen, og forskeren skal sørge for at svare på sit eget spørgsmål til projektet. Det er derfor nødvendigt at opretholde et anden ordens kybernetisk perspektiv 4 på forløbet og overveje, hvordan begge roller tilgodeses undervejs. Vi vil løbende i opgaven give de to stemmer opmærksomhed og vise, hvordan de fokuserer og prioriterer forskelligt. Vi vil se hvor de mødes, hvordan de styrker hinanden. Det udmønter sig helt konkret i nogle små dialoger, der indleder og afslutter de tre cases. Men først vil vi her uddybe hvad det er vi tænker ind i de to roller. 2.3 Forskeren Forskeren er interesseret i og forpligtet til at samle det materiale, der kan danne grundlag for en dybere forståelse, af det hun oplever. Det vil sige, at forskeren i feltet, i modsætning til konsulenten, er nødt til at være mere opmærksom på at fastholde de hændelser og samtaler der finder sted, for bagefter at kunne kortlægge og beskrive det territorium de har været en del af. Forskeren har også ansvar for det abstrakte lag i forståelse af opgaven, som Søren Willert siger: forskeren skal til enhver tid kunne stoppes i det hun har gang i og svare på, hvorfor hun gør som hun gør og hvilke overvejelser der ligger bag dette 5. Det er altså forskerens ansvar i aktionsforskerens dobbeltrolle at sikre, at de mere teoretiske og abstrakte forståelser af det, der er på spil kan inddrages. Hun er samtidig i stand til at se mønstre og sammenhænge i den forandringsproces, der er igangsat, således at det bliver brugbart til forbedring af fremtidig praksis. 4 Anden ordens kybernetikken betyder i korte træk, at iagttageren er en del af det iagttagende system (Haslebo,1997:101). 5 Søren Willert i kommentar til vejledningsmøde november

17 2.4 Konsulenten Konsulenten har som opgave at fokusere på rekvirentens spørgsmål, hvilket vil sige at have fokus på at hjælpe den pågældende gruppe derhen, hvor de ønsker. Det er således konsulenten, der befinder sig på det konkrete niveau og hele tiden har for øje at sikre, at deltagerne tager så meget ansvar for processen, at de selv er med til at sørge for, at de er på den rette vej for dem. Konsulenten skal hele tiden stille sig selv og situationen hun er i spørgsmålet; hvad virker nu? Hvad har deltagerne brug for, for at kunne bevæge sig videre i deres proces? For at hjælpe os selv med at sikre og kvalificere positionen som konsulenter har vi trukket på den anerkendende systemisk ballast, vi begge har med fra tidligere konsulentopgaver. Både den systemiske og anerkendende tilgang beskæftiger sig med forandringsprocesser. I det følgende vil vi fokusere på konsulentens rolle eller som det kaldes i meget systemiske litteratur, den systemiske praktiker (systemic practitioner). Når vi mener, det er vigtigt at give det opmærksomhed her, er det for at vise, hvordan vi agerer og handler i feltet som konsulenter. Det vigtige her er at demonstrere den procesorienterede tilgang til konsultation, frem for den mere ekspertorienterede tilgang vi også kender fra konsulentverdenen Den systemiske praktiker Den systemiske praktiker er en kunsthåndværker, der gennem artisteri faciliterer meningsfulde samtaler mellem mennesker. Med sig i bagagen har den systemiske praktiker en række begreber især inspireret af Milanoskolen 6. Begreberne er blandt andet cirkularitet, neutralitet og hypotesedannelse. Hypoteserne er terapeuten eller konsulentens arbejdsredskab og forståelse af det der foregår lige nu. Cirkulariteten er den logik, der giver mulighed for at se mønstre og sammenhænge frem for kausale logikker. Vi vil her især fremhæve neutraliteten og den bevægelse begrebet har afstedkommet i form af de nye begreber; nysgerrighed og uærbødighed Neutralitet, nysgerrighed og uærbødighed Neutralitet er et af de begreber, der bliver ved med at dukke op, med det forstås evnen til at forholde sig neutralt eller upartisk til en sag. I forlængelse af neutralitet kommer nysgerrigheden som en mulighed for netop at forholde sig neutralt ved at være nysgerrig og spørge ind for at få afdækket flere perspektiver. Med neutraliteten kommer også uærbødigheden forstået på den måde, at neutralitet i sig selv ikke altid er nok. Neutralitet 6 Milanoskolen er en samlet betegnelse for en systemisk terapeutisk tradition der blev udviklet af fire terapeuter i Milano: Mara Selvini Palazzoli, Luigi Boscolo, Gianfranco Cecchin, Guiliana Prata. Deres inspiration er hentet i Batesons tanker om cirkularitet og i anden ordens kybernetikken. 17

18 kobles med en uærbødighed overfor egne antagelser og forståelser om mennesket eller organisationen. Det er i virkelighed en uansvarlig situation at være i underskud af uærbødighed, da man i så fald risikerer at blive blind på det, man arbejder med og blive suget ind i det givne univers. Derfor skal man med uærbødigheden have mulighed for at danne hypoteser og forståelser, men også mestre den disciplin det er at forlade dem igen (Haslebo, 2003:105ff). Neutralitet skal ikke forstås klassisk objektivt, da det som følge af socialkonstruktionismen ikke er muligt. Det er derimod en anden form for neutralitet, der åbner op for nye muligheder. Cecchins artikel fra 1987 i Family Proces lancerede et banebrydende perspektiv på neutralitet, som kom til at gøre en forskel for mange terapeuter. Neutralitet blev nu baseret på nysgerrighed og frigjorde terapeuten fra den ikkeansvarsfulde, distancerede og kølige rolle, der ellers var fare for at havne i. Samtidig blev der åbnet op for en kobling af lineær og cirkulær logik (Cecchin, 1987). Som konsulent betyder disse begreber, at man skal forholde sig uærbødigt overfor sine egne forståelser og hypoteser. Man skal hele tiden være klar til at stille spørgsmålstegn ved sin egen opfattelse og udfordre den ved at spørge til andre logikker. Man skal være i stand til at smide sin egen hypotese og åbne for nye perspektiver. Måden man gør det på er ved at fastholde nysgerrigheden Domæner Et andet begrebssæt inden for den systemiske praksis der også har betydning for vores færden som konsulenter er domæneteorien. Et domæne kan forstås som en grundtype af kontekst. Der arbejdes med tre domæner; æstetikkens domæne, produktionens domæne og det forklarende domæne 7. Maturana har som den første introduceret begrebet domæne, der har udgangspunkt i en forståelse af at den menneskelige sproghandling udfolder sig i disse tre domæner (Haslebo, 2003:116). Domænerne skal forstås på den måde, at vi altid refererer indenfor alle domæner i en konstant kompleks vekslen mellem den kontekst, hvori kommunikationen udspiller sig og den information, der informerer os om, hvordan vi skal forstå og kommunikere ud i den sociale verden (Storch, 2005:3). Som konsulent giver domænernes konceptuelle modeller en mulighed for at være bevidst om at komme omkring forskellige samtaletyper, og hvad de enkelte samtaletyper gør for samtalen. 7 Der er i den systemiske litteratur flere eksempler (Haslebo, 2004, Haslebo og Nielsen 1997) på at der i stedet for det forklarende domæne bruges betegnelsen det reflesksive domæne, hvilket kan synes upræcist, da der derved impliceres at reflesksionen ikke er tilstede i de øvrige domæner. (Storch, 2005:5) Vi bruger derfor i denne opgave betegnelsen det forklarende domæne. 18

19 Det forklarende domæne rummer de samtaler, der er præget af dialog og hvor der er plads til mange perspektiver. Det er de samtaler, der befinder sig i et multivers 8 og hvor der skal være plads til forskellighed. Nysgerrighed og uærbødighed er grundlæggende for den systemiske praktikers adfærd i dette domæne. Det er i dette domæne, der er plads til at se verden fra mange synsvinkler og positioner samt være reflekteret uden at lede efter en objektiv sandhed. Inden for forklaringsdomænet har alle historier lige stor gyldighed og betragtes som vigtige input i den fælles dialog (Haslebo, 2003:116). Sideløbende med dette domæne finder vi produktionsdomænet, hvori klarhed og entydighed dyrkes. Det består af samtaler, der handler efter enighed og at finde det der kan være det rigtige altså nærmere en universtanke, hvor der findes en sandhed. Det er et domæne, der er præget af handling. Som Peter Lang siger; det menneskelige liv ville ikke være muligt, hvis det ikke var for det faktum at der er række episoder hvor vi handler uden selvrefleksion (Lang, 1990). Med det mener han, at selvom forklaringsdomænet er meget tiltalende, da der er plads til alles tanker og selvrefleksion, er det også nødvendigt til tider at befinde sig på produktionsdomænet, således at der rent faktisk bliver valgt retninger og produceret noget. Ifølge den systemiske tanke er der så sideløbende med disse to domæner det æstetiske domæne, der repræsenterer den måde vi grundlæggende forstår vores verden på og som indeholder vores moral og etik. Det æstetiske domæne betragtes som overordnet i forhold til de to andre domæner. Det er overvejelser i æstetikkens domæne, der fører til at vælge at forstå arbejde inden for enten produktions eller forklaringsdomænet. Det er for eksempel et moralsk valg for konsulenten om hun vælger at fokusere på det positive eller det negative i samtaler eller om hun vælger at fokusere på fremtid eller fortid i samtalerne. Det har begge dele stor betydning for, hvordan resultatet af de processer, der faciliteres vil være. 2.5 Opsamling Aktionsforskning er vores videnskabelige metode i denne opgave. Det betyder, at vi i de tre cases sammen med deltagerne vil bevæge os i en konstant vekslen mellem handling og refleksion. I vores dobbeltrolle som aktionsforskere bruger vi som konsulenter den systemiske tilgang, som den måde vi virker i feltet. Som forskere vil vi i kortlægningen af territoriet supplere vores egne oplevelser og refleksioner med socialkonstruktionistisk, systemisk og anerkendende teori. Det gør vi for at skabe nye nuancer i kortlægningen af brugen af procespilen i denne opgave. Til sammen ønsker vi at skabe et billede af procespilen som redskab, hvordan den kan være med til at forbedre praksis, hvordan vi kan 8 Vi henviser her til Maturanas tanker om multivers. Multivers har modsat univers plads til en mangfoldighed af ligeværdige historier, fortællinger og perspektiver (Haslebo, 1997:119). 19

20 blive bedre til at bruge den og hvordan teorien beriger praksis, så det bliver et endnu mere virksomt redskab. 20

21 3. Hvad er procespilen? Procespilen kan umiddelbart minde meget om en anden meget kendt planlægningsmodel, der omtales som gameplan eller projektpil. Gameplan er oprindeligt udviklet af The Grove Consultants, der har lavet en grafisk fremstilling af modellen 9. Den består også af en stor pil og nogle bobler indlagt i hinanden. I gameplan er der tre bobler; i den inderste er der vision, mission og værdier. I den næste er der mål og resultater og i den sidste den ønskede tilstand. Man starter ude i boblerne. Derefter beskrives succeskriterier og udfordringer. Endelig beskrives de handlinger der skal til for at nå målet. Pilen deles op i fire blokke, der hver især repræsenterer en afgrænset tidsperiode. Den måde at planlægge på tager også udgangspunkt i et stærkt billede af fremtiden med vision, mission og mål. Her er der tale om en planlagt ændring og det er vores opfattelse, at en sådan model skriver sig ind i traditionen fra Organizational Development, der er af den opfattelse at man kan planlægge forandringer (French,1996:1). Her er en illustration af gameplan: 9 Vi har mødt gameplan på Kaospiloterne i forbindelse med et praktikophold (Lærke), hvor den bruges i deres projekt og procesledelsesforløb. 21

22 Denne tænkning er et eksempel på den lineære logik, der kigger på årsag og virkning og kæder dem sammen. I modellen lægges der stor vægt på kronologisk tid og dermed en tidsmæssig rækkefølge. I denne tænkning er det meget almindeligt at organisationsudvikling tænkes lineært. Logikken går på, at fremtiden kan styres af nutidige handlinger, der er blevet fortid når fremtiden er blevet nutid. Det vigtige i denne tradition er, at der opstilles mål og udarbejdes en omhyggelig handleplan. Filosofien med handleplaner bygger på, at planlægning af en handling øger sandsynligheden for, at den føres ud i livet (Haslebo 2004:68f). Alternativet til den lineære tænkning om organisationsudvikling er den cirkulære tænkning. Vi har kort omtalt den cirkulære tænkning i den første del af opgaven, men vælger her at knytte lidt flere ord til begrebet. Ifølge denne opfattelse er begivenheder en del af et større mønster. Den tidsmæssige rækkefølge er interessant men fører ikke til at en handling kan udpeges til enten årsag eller virkning. I stedet for at bruge begreberne årsag og virkning vil vi tale om sammenhænge. I stedet for at se på enkeltdelene ser vi inden for den cirkulære forståelse efter mønstre i relationer, tanker og handlinger. Tanken om årsag og virkning forlades og erstattes af nysgerrighed om mønstrenes kompleksitet. Udforskning af mønstre tager udgangspunkt i, at alle implicerede parter er medansvarlige for et mønster og er afhængige af de andre. Ændres en del af mønstret, vil resten også blive påvirket. Procespilen er opstået som en udbygning af gameplan med fokus på systemiske og anerkendende tanker. Der er tænkt cirkulært om procespilen frem for lineært. Derfor er boblen ikke vision, mission og mål, men blot den ønskede fremtid som den ser ud lige nu og her, hvor vi har taget tidsmaskinen frem i tiden. Succeskriterier og udfordringer er skrevet om til fremmende, hæmmende og forebyggende kræfter. Pilen bruges i procespilen også til at beskrive de konkrete handlinger, der skal vise vejen til den ønskede fremtid. Det store trick i procespilen er leg med sprog og tid, idet den klassisk lineære kronologiske tid bliver udfordret ved, at der tales i datid og nutid om fremtiden. Det interessante i denne sammenhæng er ikke, hvad der kommer før noget andet, men hvilket tidsmæssigt udgangspunkt vi vælger for vores overvejelser og de muligheder det bringer med sig i de sprogspil det skaber. Vi vil i de enkelte cases nedenfor uddybe disse pointer og folde dem yderligere ud. 3.1 Hvad er proces? Som en del af det at arbejde med procespilen kræver ordet proces noget opmærksomhed, for hvad betyder proces egentlig? Kaj Voetmann siger følgende om proces: det er et sæt af fysiske og sociale interaktioner, som efterlader sig fysiske og mentale spor og som ændrer sig over tid eller forsvinder (Voetmann, 2004). Når vi tænker på proces og Voetmans definition af ordet 22

23 kommer vi til at tænke på rammer, der skaber processens bevægelser, det leder os videre hen til begrebet kontekst Tanker om Kontekst Kontekst er noget, der ligesom proces bare er der. Vi navigerer i det hele tiden og vi kan det bare. Når vi så begynder at kigge nærmere på det, oplever vi den kompleksitet det rummer og det synes pludselig uforståeligt, at det overhovedet kan lykkes at manøvrere i utallige kontekster med forskellige kontekstmarkører. Kontekst er en nøgle til at forstå kommunikation, der nogle gange kan være let, svært, problemfyldt eller legende og eventyrligt. Bateson var antropolog og har bidraget med banebrydende tænkning om kommunikation, systemer og erkendelse (Haslebo, 2004:67). Kontekst defineres ofte som ramme eller sammenhæng, men disse ord er ikke dækkende og fyldestgørende. Når Bateson taler om kontekst fokuserer han på, at konteksten bliver metakommunikation. Med det menes der, at den kommunikation der foregår altid findes i en ramme, hvor den kan opfattes af det iagttagende individ. Vi kan ikke opfatte kommunikation uden at forholde os til den ramme kommunikationen foregår i. Ved at se kommunikationen fra afstand kvalificeres indholdet og meningen, og man kan se en større sammenhæng Tanker om Kontekstmarkører I forlængelse af kontekstbegrebet bliver konteksmarkørerne vigtige for at forstå begrebet proces. Der findes signaler, der er med til at klassificere indholdet i den enkelte kontekst det klassiske eksempel er forsøget med Paulovs hunde, der begyndte at savle ved en bestemt stimuli eksempelvis en klokke og mad. Batesons påstand var, at hunden også savlede selvom klokken ikke ringede. Denne påstand er også dokumenteret i forskningsforsøg. Hunden reagerede simpelthen på den kontekst den var sat i med nogle bestemte mennesker, et bestemt tidspunkt og på det samme sted hver gang. Disse informationer betegner Bateson som kontekstmarkører (Ølgaard, 2004:58). Bateson skelner mellem flere forskellige konteksmarkører, nemlig tid, sted og relation. Nedenfor vil jeg beskrive hvordan de hver især relaterer sig til tanker om begrebet proces. Tid som kontekstmarkør i forhold til proces handler meget om at afgrænse den tid, der er både til den enkelte øvelse, til hele dagen eller til et forløb, der strækker sig over længere tid. Samtidig kan det i processen være den tid der henvises til hvad enten det er fortid, nutid eller fremtid. Men det faktum at der kommunikeres om tiden er med til at skabe den ramme der gør det muligt at forstå og forhandle tiden Sted er den kontekstmarkør der angiver vores fysiske placering. Kurser eller workshops der afholdes i mødelokaler eller på særligt udvalgte lokaliteter fungerer som en ny kontekst for de samtaler, der kan finde sted. Stedet inviterer til en sammenhæng hvor mennesker mødes for 23

24 at blive forstyrret og skabe en ny retning for den kommende tid. Det er altså blandt andet de fysiske rammer der muliggør en forandringsproces. Når vi taler om relation som kontekstmarkør i forbindelse med proces er vores relation til deltagerne en vigtig markør. Vi leverer som proceskonsulenterne rammerne, mens deltagerne leverer indholdet. Der er altså nogle relationer, der når de gøres tydelige hjælper processen i gang. Samtidig kan der udspille sig et utal af relationer i processen. Der kan være ledere, medarbejdere, kærester, venner og fjende relationer, der alle vil have indflydelse på processen. Kobler vi Voetmanns definition af proces med kontekst ser vi, at en proces, der udfolder sig over tid både fysisk og mentalt. Han taler altså både om interaktion og det mentale, hvilket kan dække relationen som kontekstmarkør. Han taler om tiden og ændringen hvilket sker over tid. Endelig taler han om det fysiske, der afspejles i sted og lokalitet. Sammenfattende kan man sige, at de enkelte konteksmarkører bidrager til at skabe det vi kalder en proces. Omvendt kan processen også skabe konteksmarkørerne. Det er altså noget der gensidigt påvirker hinanden og som hele tiden bevæger sig. Resultatet af at skabe en proces med så tydelige rammer hvori mennesker kan udfolde sig er at det lige pludselig er nemt at forholde sig til den kommunikation, muligheder og budskaber der findes indenfor den koordinerede kontekst. Dette muliggør i vores øjne fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Vi kender ikke en teori der siger dette, men Mogens Rukow har ved en forelæsning på universitetet 10 fortalt, at når de mest kreative, fantasifulde filmproduktioner blev lavet var det fordi der var etableret så tydelige og ofte begrænsende rammer. Det tvang filmskaberne til at tænke kreativt og udfolde sig indenfor disse rammer. Dogmefilmene er et eksempel på dette. Som konsulent betyder det, at man skal skabe de rammer der muliggør kreativitet, fantasi og muligheder for at få noget nyt og noget særligt til at opstå. Det kræver stramme rammer, men samtidig frihed til også at lade deltagerne påvirke processen. Rammerne i denne sammenhæng skabes af den meget strukturerede form der iscenesættes under arbejdet med procespilen Strukturerede processer Processer er typisk ikke noget vi tænker på, at vi er midt i. Når vi opdager, at vi har fortaget en ændring i dagligdagen, er det ofte noget vi tænker, at vi lige har besluttet. Vi er ikke opmærksomme på den proces, vi har været igennem. Det procespilen bidrager med, er en dokumenteret udgave af den proces personen eller organisationen netop har gennemgået. Det bliver tydeligt når deltagerne siger; må vi ikke 10 Forelæsning på Medievidenskab, Århus Universitet,

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

STORGRUPPE- PROCESSER

STORGRUPPE- PROCESSER STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket ETHVERT MØDE MELLEM MENNESKER ER UNIKT - OG EN MULIGHED FOR NY

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.

Læs mere

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler 11.02.11 Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer, relationer, kommunikation,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER

PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER Bent Ulrikkeholm Diakon, konsulent og freelance journalist Undervisningsplan Hvad kendetegner en konsulent? Kommer ind udefra Kompetencer Kan have forskellige roller Er

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1

Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1 Introduktion til systemisk tænkning og udvalgte nøglebegreber For medarbejdere og ledere involveret i organisatoriske forandringsprocesser 1 Introduktion Flere og flere danske organisationskonsulenter

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Rettigheder til materiale

Rettigheder til materiale Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER

SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER 4. JANUAR 2013 SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER Institut for Datalogi Brandbjerg Højskole, d. 4. januar 2013 Eva Damsgaard, udviklingskonsulent AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, Team Udvikling

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere