Skoleplan Ulsted skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplan Ulsted skole"

Transkript

1 Skoleplan Ulsted skole 1

2 Skoleplan Sidst opdateret Skoleplan 2011 er Ulsted Skoles 2. skoleplan. Formålet med skoleplanen er at understøtte daglig praksis og den pædagogiske udvikling, at styrke dialogen på skolen og at styrke samarbejdet mellem skolen og Skoleafdelingen. Skoleplanen er således skolens interne udviklingsredskab et arbejds-, planlægnings-, og styringsredskab den den røde tråd. I modsætning til skoleplan 2008 er denne skoleplan et dynamisk arbejdsredskab. Dette betyder, at den ændres, når der sker væsentlige ændringer i skolens hverdag eller fremtidsplaner. Skoleplansguiden indeholder flg. 6 områder: side 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Skoleplansproces Daglig praksis Fælles indsatsområder Trivsel. Inklusion. Pædagogisk it. Ungeindsatsen. Læsning. 5. Lokale indsatsområder Vi passer på vores skole. IdrætsDUS/brug og mærk din krop. Medarbejdere som kulturbærere. Konflikthåndtering. Værdibaserede principper skolebestyrelsens arbejde. Den gode kommunikation i forældresamarbejdet. Det inddragende forældresamarbejde. 6. Fakta om skolen Bilag: Kvalitetsrapporten Ulsted skole

3 1. Vores skole i det fælles skolevæsen Skolens værdigrundlag Målsætning og værdier for Ulsted Skole Målsætning: At alle skolens børn trives og udvikler sig til hele mennesker, der er klar til at møde de udfordringer, livet byder på. Værdier: En god skole skabes i et fællesskab mellem børn, forældre og personale. På Ulsted Skole bygger vi fællesskabet og hele skolens virke på værdierne: Stolthed anerkendelse trivsel kvalitet kreativitet Vores fælles forståelse af værdierne: Stolthed er: Når vi kan holde hovedet højt! Når vi føler, at skolen er vores skole. Når vi fortæller den gode historie om vores skole. Når vi har lyst til at bidrage til fællesskabet. Når vi lykkes sammen. Anerkendelse er: Når vi møder hinanden med positive forventninger! Når vi accepterer hinandens forskelligheder. Når vi kan gøre noget forkert uden at være forkerte. Når vi føler os set og hørt. Trivsel er: Når børn, forældre og personale kommer til skolen med en god mavefornemmelse! Når børn og voksne har forståelse for og viser omsorg for hinanden. Når børn og voksne har indflydelse og føler medansvar. Når der udvikles venskaber. Når vi føler, at vi er en del af fællesskabet. Når skolelivet er afvekslende og byder på ekstraordinære oplevelser. Kvalitet er: Når børn, personale og forældre føler, at de har udbytte af skolelivet! Når fagligheden er i højsædet. Når vi har fokus på dygtiggørelse. Når der skabes rum for læring. Når børn, personale og forældre drives af engagement. Når børn, forældre og personale oplever balance mellem udfordringer og kompetencer. Kreativitet er: Når vi tør tænke i nye baner! Når vi ser muligheder i stedet for begrænsninger. 3

4 Når vi har lyst til at eksperimentere og prøve nye ting. Når vi bruger kendt viden i nye sammenhænge. Når vi varierer vores udtryksformer. Godkendt på SB møde den 21. marts 2013 Skole beskrivelse Ulsted Skole ligger i kommunens nordøstlige hjørne ca. 25 km. fra Aalborg centrum. Skolen består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolen er renoveret i etaper og fremstår som et fleksibelt læringsmiljø. Der har været skoledrift i Ulsted siden 1650, så skolen er en integreret del i bysamfundet og har en god opbakning fra byens borgere. I tilknytning til skolen er der oprettet en støtteforening der har til formål at styrke og fremme skolens kulturelle og sociale liv og at finansiere elevaktiviteter som falder udenfor skolens økonomiske muligheder og rammer. Ulsted Skole har et spor fra 0.- til 6. klasse. På skolen findes en kommunal specialklasse for elever med generelle lærevanskeligheder (G-klasser). Skolen har et tæt samarbejde med børnehaven Ulvereden, der afleverer børn til skolen, og med Hals Skole, hvor børnene fortsætter efter 6. klasse. Vi bestræber os på at skabe sammenhæng og overskuelighed i børnenes hverdag blandt andet ved at have et nært samarbejde mellem alle skolens personalegrupper, der på forskellig måde kommer i kontakt med børnene og ved at have overlap mellem kontaktpædagog i undervisnings- og fritidsdelen. Skolen vægter børnenes mulighed for indflydelse på egen læring og er med til at sætte fokus på trivsel. Via børnemøder og elevråd giver vi børnene mulighed for at indgå i demokratiske processer. Samarbejdet mellem forældre, personale og børn bygger på åbenhed, tillid og lydhørhed. Fokus i samarbejdet er at skabe de bedste trivsels og udviklingsmuligheder for såvel det enkelte barn, samt for de børnegrupper barnet indgår i. Forældrene er altid velkomne på skolen, og vi forsøger at have et højt informationsniveau. Skolen arbejder vekslende mellem faglig og tværfaglig undervisning, og skolen har temauger og temadage, hvor der kan arbejdes på tværs af fag og årgange. Der arbejdes på at skabe en kultur med sammenhold på tværs af alder og klasser hvor fællesskabet vægtes højt. Bygninger og ude arealer skaber gode rammer for at udvikle en pædagogik, der fremmer børnenes fantasi og kreative evner til at benytte mange forskellige udtryksformer. I tilknytning til skolen ligger "Skoleskoven". Et pragtfuldt natur- og aktivitetsområde med mange forskellige udfoldelses muligheder. Området er med forældrenes hjælp tilplantet med danske træer og buske, og der er bygget udendørs bålhytte. Vi arbejder kontinuerligt på at udnytte vores gode naturområder. Vi vil, at børnene får gode naturoplevelser og mærker glæden ved at være ude. I fritidsdelen er der en ugentlig ude dag, hvor der laves forskellige ude aktiviteter samt rollespil en gang om måneden. Ulsted Skole har et godt samarbejde med både erhvervsliv og foreningsliv i lokalsamfundet. Der afholdes f.eks. en årlig fastelavnsfest i samarbejde med Ulsted Boldklub og Børnehaven Ulvereden. Ligeledes arrangeres der hvert år karneval i samarbejde med dagplejere og børnehaven. Skolebygningerne bruges endvidere til mange forskellige aktiviteter både i dag- og aftentimerne til f.eks. gymnastik, badminton, værkstedsfag og madlavning. 4

5 2. Skoleplansproces Plan for udarbejdelse og medarbejderinddragelse 2011: 26/1 Orientering og dialog i skolebestyrelsen. 1/3 Møde i koordinationsudvalget. Uddeling af Skoleplansguide til alle medarbejdere. 3/3 Skoleudviklingsmøde for det pædagogiske personale. Emne: Skoleplan Formål: Udarbejde status og visioner for arbejdet med Fælles indsatsområder via Cafémodellen. Præsentation og drøftelse af ledelsens udkast til lokale indsatsområder. Herefter medarbejdernes forslag til nye indsatsområder. 4/3 9/6 Arbejds- og skrivefase. Ledelsen udarbejder på baggrund af skoleudviklingsmødet, udkast til fælles og lokale indsatsområder. Stjernemodellen bruges som redskab til beskrivelse, implementering og evaluering af de valgte indsatsområder. Ledelsens udkast til skoleplanen herunder indsatsområder kommer efterfølgende i høring hos det pædagogiske personale. Nedsættelse af relevante arbejdsgrupper i forhold til de aktuelle indsatsområder. 10/6 Foreløbig Skoleplan klar til brug. 15/6 Foreløbig Skoleplan offentliggøres på Personaleintra. August Herefter beskrives, implementeres og evalueres nye indsatsområder løbende. August Foreløbig Skoleplan præsenteres i skolebestyrelsen. August November De nedsatte arbejdsgrupper påbegynder deres arbejde. Skolebestyrelsen præsenteres for den løbende Skoleplan 3. Daglig praksis Læring og faglig udvikling En god trivsel er en forudsætning for al læring; Når børn og voksne har forståelse for og viser omsorg for hinanden (jf. Ulsted skoles værdigrundlag). På Ulsted skole arbejder bevidst med den gode voksen-barn relation, og vi lægger vægt på en læringspraksis, der tilgodeser det enkelte barns behov. Det er vores mål at skabe det gode forældresamarbejde, hvor forældrene involveres i at give børnene et positivt skolesyn, det positive forhold til at lære at lære. 5

6 Ligeledes vægter vi et socialt inkluderende læringsmiljø, hvor læreren og pædagogen i samarbejde arbejder på at skabe den gode relation til alle børn. Gennem medarbejderens bevidste pædagogiske lederskab udvikles et læringsrum tilpasset det enkelte barn. Dette nære samarbejde mellem lærere og pædagoger, suppleres med et tæt samarbejde med Børnehaven, Ulvereden og er med til at skabe helhed i barnets hverdag (se samarbejdsaftalen med børnehaven på På Ulsted skole lægger vi vægt på, at læring foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis, og at den enkelte elev gennem undersøgelser og eksperimenter opnår at mestre de forskellige fags mangfoldige metoder. Dette opnås bl.a. gennem interessevækkende og afvekslende læringsforløb, hvor skolens faglokaler, udenoms arealer og det nære lokalsamfund inddrages. It inddrages i undervisning til søgning af ny viden samt træning af nye færdigheder. Elevernes indflydelse på egen skoledag er ligeledes en vigtig motivationsfaktor. Derfor vælges der hvert skoleår et elevråd, der afholdes børnemøder i indskolingen og fritidsdelen. På den måde får børnene indflydelse på brugen af fællesrum og udenoms arealer. Klasserne inddrages i udarbejdelsen af samværsregler, klasseværelsets indretning og de enkelte fags årsplaner. Det enkelte barn har stor indflydelse på, hvordan det selv arbejder med de enkelte fagområder. Både i det daglige arbejde men også via udarbejdelse af to årlige elevplaner. Sidstnævnte udarbejdes i dialog på to årlige temadage, hvor klasselæreren er friholdt til at gå i dialog med det enkelte barn om den konkrete elevplan. Den halvårlige elevplan, indeholdende mål og arbejdsområder for eleven (krav og forventninger) afstemmes ved skole-hjem samtalen, hvor klasseteamet, forældrene og eleven deltager. Elevplanen var i sidste skoleplansperiode et indsatsområde. Dette har medført, at vi i dag anvender planen som et centralt redskab i forhold til den enkelte elevs alsidige udvikling. Således indeholder elevplanen i dag, udover det faglige, følgende områder: Trivsel, social adfærd, velbefindende, fokuspunkter. Forældre, forældrenes bemærkninger, elevens bemærkninger, aftaler. DUS indholdsplan/årsplaner for fag/klasse bruges aktivt, evalueres løbende nye mål hvert år afhængig af børnegruppen. DUS indholdsplan kan ses på Alsidig udvikling I sidste skoleplans periode var Den æstetiske linje et indsatsområde. Skolen har i den forbindelse, i samarbejde med kunstnere, egne ildsjæle og børnene udsmykket skolen således, at den i dag overvejende fremstår som et inspirerende læringsmiljø. Billedkunst, billedeskole og andre kreative fag og forløb sikrer, at der løbende er udskiftning af skolens udsmykning. En gang om året hjemlånes der kunst fra aalborg skolevæsens kunstfond. På skolen tilrettelægges emneuger på tværs af fag og klasser med pædagogdækning, og der lægges vægt på de praktiske musiske fags samspil med de boglige. Selvværd er et vigtigt grundlag for at kunne mestre sit liv. Vi lægger vægt på at alle børn føler sig som betydningsfulde mennesker, der er en del af fællesskabet. Og vi arbejder bevidst med at hjælpe børn med at skabe betydningsfulde relationer og for tiden arbejdes med uddannelse af lærerpersonale ICDP relationskompetence ressourceorienteret børnesyn og et udviklingsprojekt pædagoger som kulturbærere for udviklingen af livsduelige børn (se under indsatsområder). Både i fritidsdel og undervisningsdel lægger vi vægt på projektorienteret tilgang, hvor børnene udfordres inden for nærmeste udviklingszone og får lov til at fordybe sig og udvikle styrkeområder. Vi skaber relationer på tværs af klasser med 0 og 5. klasse venner, tværfaglige uger, legepatrulje og projekter. Børnene udvider egne grænser ved optræde til morgensang, forårskoncert (alle klasser og alle elever deltager), DUS forældregrill aften, skolefest, Lucia, krybbespil m.m. Vi har etableret legepatrulje (5. klasse), der hjælper de mindre børn i gang med lege i frikvarterene, I fritidsdelen arbejdes der bevidst med at lære børn at flytte egne grænser personlig udvikling (fokusmål). At turde og at lykkes med nye ting. 6

7 Børnene rustes til at deltage i demokratiske processer gennem deltagelse i elevråd, børnemøder morgensamlinger. Vi lægger vægt på at børnene i alle fag og sammenhænge udvikler evnen til at indgå i debat og diskussion. Herunder øvelse i demokratiske processer eksempelvis skal flertallet bestemme? Samtale om demokrati hvordan bestemmer vi i børnegruppen? Sundhed og Trivsel Ulsted Skole har sundhedspolitik og en sundhedskoordinator, der har det overordnede ansvar for at sundhedspolitikken føres ud i livet. Vi har faste sundhedsdag med fokus på emnet, og vores elevråd står for årligt at arrangere en halv sundhedsdag. Ud over idræt er der fokus på trivsel og bevægelse i o-lektioner. Vi har faste løbedage, hvor hele skolen går eller løber Løbedage, og vi forsøger at fortsætte skolesvømning for 4. klasse. Skolen har gode ude muligheder med skoleskov, boldbane og legeplads. (der er udarbejdet Plan for udvikling af legeplads ) I vinterhalvåret, har klasserne på skift adgang til vores gymnastiksal i frikvartererne. Som noget nyt bliver skolens fritidsdel til november, efter medarbejderne har gennemgået uddannelse på området, certificeret som idræts -DUS. Skolen har en aftale med God Frokost, og derudover en lille bod med frugt, gulerødder og groft brød, men grundlæggende er det forældrenes ansvar, at børnene har en god madpakke med. I fritids delen tilbydes et sundt morgenmåltid til børn, der møder tidligt. Vores Sorg og kriseplan er revideret og lagt på Intra. I Ssp- regi fortæller politiet at Ulsted skoledistrikt for tiden er et roligt område. I samarbejde med naboskolerne kører vi et to dages SIM- kursus for 5. klassetrin. Kurset fokuserer på sundhed og på et undgå misbrug. Trivselspersonen koordinerer samarbejdet omkring truede børn. Denne indsats foregår bl. a. gennem trivselsforum og der iværksættes en tidlig, koordineret indsats i forhold til børn og unge, som mistrives eller er i risiko for mistrivsel. I dette arbejde gør vi aktivt brug af trivselsmappen og i særdeleshed børnelinealen. Der er udarbejdet Retningslinjer for trivselspersonens samarbejde med team og enkeltpersoner når et barn mistrives. Ud over den koordinerende indsats har trivselspersonen samtaler med børn og i enkelte tilfælde forældre. Videreuddannelse af trivselsperson er igangsat bl.a. i forhold til det inddragende forældresamarbejde (se afsnit 6.7 under lokale indsatsområder). Særlig indsats Ulsted skole har to specialklasser for børn med generelle indlæringsvaskeligheder. Børnene i tilbuddet inddrages i undervisnings og fritidstilbud, i emneuger i enkelte fag, og hvor det i øvrigt giver mening for det enkelte barn. Vores kompetencecenter bruger inklusions timerne fleksibelt og vurderer hele tiden i samarbejde med personalet, hvor behovet for indsats er størst. Skole har indgået aftale med PPR ABC-intervention. Ved seneste evalueringsmøde ml. PPR og skolens ledelse blev begge parter enige om, at styrke samarbejdsaftalen. Bl.a. gennem PPRs deltagelse i et pædagogisk møde, hvor ABC interventionen gennemgås. PPR har primært til opgave at yde rådgivning, vejledning for klasseteamene, for at sikre hurtigt mulig indsats med mindst mulig indgriben. Vi har tæt samarbejde med børnehaven (samarbejdsaftale) (indsatsområde 2009/10) Pædagoger og børnehaveklasseleder i børnehaven og møde børn før skolestart. Børnehave bruger fritidsdeles lokaler ugentligt. Derfor grundigt kendskab til børn når de kommer i skolen For at forbedre indsatsen for den enkelte elev arbejdes der med individuelle undervisnings, udviklings og læringsplaner. 7

8 Endvidere er der motorikpædagog 1 time pr. uge til screening i bh. Kl. og arbejde med børn med motoriske vanskeligheder. Skolehjem samarbejdet Nye værdibaserede principper for forældresamarbejdet. Er grundlaget for, indsatsen. Principper vedr. skole-hjem samarbejdet At samarbejdet imellem elever, forældre og skolens ansatte er med til at sikre det enkelte barn en udbytterig skolegang. Principper (udkast til høring): Vi vægter et samarbejde, der er trygt og præget af imødekommenhed. Vi vægter et ligeværdigt samarbejde, der er præget af tillid. Vi vægter et åbent samarbejde med respekt for hinandens forskelligheder. Vi vægter at samarbejdet er konstruktivt og gensidigt forpligtende. Vi vægter at der arbejdes med en gensidig afklaring af forventninger. Vi vægter at samarbejdet bygger på gensidig løbende kontakt. Vi vægter et passende informationsniveau, der går begge veje. Med udgangspunkt i ovenstående vægter vi, at samarbejdet er med til at skabe fællesskab i klassen/gruppen. Vi vægter også, at det gode skole-hjem samarbejde er med til at skabe fællesskab på hele skolen. Via Forældreintra udsendes der med jævne mellemrum nyhedsbreve fra klasselærere, skoleledelse, skolebestyrelse. Skolen har retningslinjer på området. Den årlige skoleinformation er integreret i skolens hjemmeside. Der afholdes normalt to forældremøder i indskolingen og et årligt forældremøde i de ældste klasser. Det ene møde i indskolingen er afsat til klassens trivsel. Særlig i 0.kl, hvor den gode klasse opstartes, er dette møde vigtigt. ( Den gode klasse var indsatsområde 2009/10). Vi arbejder med to årlige elevplaner, der offentliggøres i forældreintra før Skole- hjem samtalerne, hvor klassens lærere/pædagoger deltager. Forældreintra er nu implementeret på skolen. I tilfælde, hvor den skriftlige kommunikation kan komplicere tingene, bruger vi hurtig information via telefon. Denne forpligtigelse går begge veje. Skolen har flere forældrearrangementer der underbygger skolens traditioner og kultur (forældregrill aften, luciaeftermiddag, skolefest, forårskoncert, skolebestyrelsens forældreaften). Der er forældreråd i Dus og i alle klasser. Forældrerådene planlægger sociale arrangementer og er med til at planlægge forældremøder. Skolebestyrelsen er repræsenteret ved et medlem til et årligt forældremøde i hver klasse. Skolebestyrelsen sikre en fælles information gennem et fælles manuskript. Ulsted Skole har en støtteforening der deltager i planlægning og afvikling af Skolefest og forårskoncert. 8

9 Skolebestyrelsen arbejder kontinuerligt med Implementering af vores mål- og værdisætning i forhold til principper, der løbende bliver revideret til værdibaserede principper. (Løbende indsatsområde.) Ledelse og medarbejdere Vi bygger vores personalepolitik dels på skolens fælles værdigrundlag og målsætning, samt Aalborg kommunes værdibaseret personalepolitik. Derfor er det ledelsens ansvar at sikre at beslutninger tages efter dialog med medarbejderne. Vi bestræber os på at uddelegere (udfordring) opgaver og ansvar således, at de er afstemt med den enkeltes ønsker og kompetencer. I daglig praksis afvikler vi årlige Medarbejder Udviklings Samtaler (MUS), hvor den enkelte medarbejders ønsker og behov skrives ind i kompetenceudviklingsplanen. I forbindelse med skolens inklusions indsats har skolen i den kommende periode fokus på klasseledelse og ICDP (se under fælles og lokale indsatsområder). Samtidig er der fokus på de uddannelsesmæssige behov der er knyttet til skolens G-klasser, herunder specialpædagogisk basisuddannelse med efterfølgende deltagelse i PD i specialpædagogik. Pædagoger, lærere og TAP skal udfordres og udvikles som samlet gruppe, men også med opmærksomhed på de enkelte gruppers faglige områder. Derfor finder skolens ledelse det vigtigt at følge de enkelte team i forhold til de udfordringer der løbende kommer. Dette sker bl.a. gennem Team Udviklings Samtaler (TUS), hvor teamet og ledelsen evaluere teamets indre og ydre opgaver, herunder den faglige pædagogiske sparring. Endvidere finder ledelsen det vigtigt at tydelige rammer for de enkelte teams ansvar, medindflydelse og arbejde. Trivsel på arbejdspladsen er ligeledes vigtigt. Derfor arbejdes der med en anerkendende udforskende tilgang, hvor det er tilladt at prøve nyt, begå fejl og lære deraf. Ledelsen, arbejdsmiljø repræsentanterne og MED udvalget har fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø, derfor er der udarbejdet en omsorgsplan, hvorunder de enkelte medarbejdere er tildelt omsorgspersoner. Seneste psykiske APV (Klimamåling) viste, at skolen som helhed ligger på et gennemsnit på 6 (på skalaen fra 1 7, hvor 7 er bedste scoring). Særligt højt ligger vi på følgende områder: Tilfredshed (6,2) Arbejde efter fælles mål og værdier (6,3). Demokratisk og dialog-baseret (6,3). Samarbejde med nærmeste kolleger (6,3) (Citat Rapportspecifikationer, Klimamålingen). Skolen understøtter positivt personalearrangementer og personaleforening. De fysiske rammer Der er i samarbejde med Chr. Pedersens Tegnestue, udarbejdet en plan for den videre udvikling af skolens fysiske rammer. Planen er opdelt i fire områder: Indskoling årgang og DUS Hovedbygning Stueplan. Hovedbygning 1. sal årgang. Sløjdlokalet. Planen skal revideres så den passer til en skole med 7 klasser. Den æstetiske linje har været et indsatsområde , og denne indsats har givet skolens bygninger og lokaler et æstetisk løft, hvor kunst og funktion spiller sammen, og områderne er blevet smukke og funktionelle. Vi oplever, at skolens brugere viser glæde og passer på skolens fysiske rammer. 9

10 I 2009 blev skolens naturvidenskabslokale renoveret således, at der nu kan gennemføres tidssvarende undervisning i både natur og teknik. Ved placering af de enkelte klasser medtænkes i høj grad skolens afdelings opdeling, således at samarbejdsklasser er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. I hvert område er der et tilhørende fælles areal. I 07 overtog skolen folkebibliotekets lokale og udviklede efterfølgende et område der i høj grad opfylder de krav der stilles til et moderne pædagogisk læringscenter (PLC). I dag danner PLC en central og naturlig ramme for klasserne projektorienterede, tværfaglige og fag faglige undervisning. I forbindelse med afgang af 7. klasse har skolen fået et ledigt klasselokale. Dette lokale ombygges til tidssvarende personalearbejdsrum, mens det gamle personalearbejdsrum omdannes til et hårdt tiltrængt mødelokale. Der er en høj grad af fleksibel lokaleudnyttelse, ikke kun i forbindelse med skole og DUS, men også i forhold til det lokale foreningsliv samt den lokale børnehave. Skolen har en god tradition for udnyttelse af gange og sekundærarealer. I forbindelse med beredskabscentres årlige kontrol er muligheden for dette blevet begrænset. Skolens i forvejen meget gode ude arealer, er i skoleplansperioden blevet udviklet med nye legeredskaber og istandsættelse af gamle, der alle lever op til nyeste krav om sikkerhed. Udvalget er ansvarligt for planernes revision og implementering. Planen vil være afhængig af de fornødne økonomiske ressourcer Status i forhold til kvalitetsrapportens pædagogiske processer Evaluering og elevernes inddragelse Skolebestyrelsen har vedtaget principbeslutning, og skolen har vedtaget procedure for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres gennem to årlige elevplaner. Der er udarbejdet elevplanskabeloner til alle årgange. Eleverne inddrages selv løbende i udarbejdelse af elevplanen. Nationale test og andre standardiserede prøver på alle klassetrin indgår i evalueringen. Aalborg kommunes guide er vejledende for personalet. Udviklingen af elevplanen har været indsatsområde i skoleåret Med afsluttende forældreevaluering af skolehjemsamarbejdet om elevplanen hvor 95 % af forældrene, der svarede, vurderede elevplanerne til at være gode eller meget gode. Holddannelse Skolebestyrelsen har fastsat principper for holddannelse Holddannelse sker af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Skole-hjemsamarbejdet. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for skolehjemsamarbejdet. (Se side 8) Specialpædagogisk bistand Skolebestyrelsen har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand. Kompetencecenteret fordeler inkluderingstimerne fleksibelt og åbent, og en plan over timernes anvendelse er altid tilgængelig på personaleintra Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser (G-klasser) Der er udarbejdet informationsmateriale der beskriver de to klassers indhold og mål. Det er skoleledelsens opfattelse, at det er en central opgave at få formuleret principper for, hvordan den specialpædagogiske bistand i specialklasserne gennemføres/organiseres. Dette kunne sikre en ensartethed for hvordan Aalborg kommunale skolevæsens G-klasser drives. 10

11 Tiltag i forhold til kommunale politikker Skolen har egen sundhedspolitik og sundhedskoordinator. Tiltag i forhold til de gældende politikker er indskrevet i nærværende Skoleplan. (side 11) Skolen har en ny rusmiddelpolitik, der har erstattet vores alkoholpolitik og supplere vores sundhedspolitik. Processen blev påbegyndt i det lokale MED udvalg og er for tiden til drøftelse i skolebestyrelsen. Børne - og unge politikken: Ulsted skole er en del af et afgrænset lokalområde, hvor der samarbejdes med andre institutioner og frivillige foreninger, på at give de bedst mulige vilkår for udsatte børn og unge. Vi ser stadig frem til at alle børn i kommunen samles under en børne/unge forvaltning, da det det vil give os endnu bedre vilkår for dette arbejde (Se i øvrigt under afsnittet Sundhed og trivsel). Samarbejdspartnere Skoleforvaltningen, Aalborg kultur skole, Ungdomsskolen, Hou skole, Hals skole, lokal kirke, folkekirkens skoletjeneste, Børnehaven Ulvereden, Lokalt politi, Ulsted hallen 4. Fælles indsatsområder Handlepunkt: Trivsel Deltagere: Trivselsforum 1. At udvikle trivselspersonfunktionen med henblik på forebyggelse og inklusion. 2. At revidere og prioritere trivselsperson akkord og beskrivelse. 3. At udvikle trivselsforum Handleplan: At trivselspersonen prioriterer den konsultative funktion i forhold til skolens team og enkeltpersoner. At trivselspersonen i sin klasselærer funktion laver forsøg med synliggørelse af børnenes særlige behov i forhold til at være undervisningsparate. At holde dialogmøder på udvalgte klassetrin med fokus på børnenes brug af mobiltelefon og andre sociale netværk. Udarbejdelse af materiale til brug ved forældremøder. Udvikling af det inddragende forældresamarbejde. Udvikling af trivselsforum møder ny mødeform ud fra teori om det inddragende forældresamarbejde samt reflekterende team. Succeskriterier: Evaluering: Trivselsperson Lone Paydari, Camilla Walberg Handlepunkt: Inklusion Deltagere: Alle At skabe en inkluderende kultur At skabe en fælles forståelse og sprog omkring inklusion At sikre medarbejderne de nødvendige kompetencer 11

12 At videreudvikle de voksnes relationskompetencer At sikre forældre viden og indsigt omkring inklusion Handleplan: Uddannelse af medarbejderne: : Klasseledelse overordnet teoretisk kursus i samarbejde med UCN, 24 timer lærere heraf 6 timer i samarbejde med pædagoger. Indledende drøftelse i skolebestyrelsen. Beslutning om fælles arrangement for skolebestyrelse og personale med henblik på en kortlægning af indsatsen. Ansøgning om midler til fælles skoleudvikling for pædagoger : 1. Proces omkring relationsarbejde i samarbejde med UCN og Hou Skole, 18 timer lærere. Klasseteamene arbejder i skoleåret med de 8 samspilstemaer. Inddrager videoanalyse i forløbet. 2. Proces omkring relationsarbejde for pædagoger, løbende på personalemøder. 3. Årlig pædagogisk skoleudviklingsaften for hele personalet hvor temaet er inklusion. 4. Oktober fælles ledermøde børnehave og skole med henblik på at udvikle samarbejdsaftalen til at indeholde inklusion. 5. September fællesarrangement for personale og skolebestyrelse med henblik på at skabe viden og indsigt om inklusion 6. Inklusion som et fast punkt på afdelingsteam møder, kompetencecenter møder og lokale lederteammøder :Nedsættelse af udvalg med formål at afdække hvad der i vores nuværende praksis fremmer inklusion og hvilke udviklingsmuligheder der er. Samtidig belyse den enkelte medarbejders handlemuligheder i forhold til konkrete inklusionforløb samt konkretisere konkrete behov for nye tiltag. Succeskriterier: At der i daglig tale og handling interageres ressourceorienteret med børn og forældre. At forældre viser forståelse for inklusionstanken og tager godt imod nye børn og forældre. At skolens inklusionsindsats omtales i lokalsamfundet. Evaluering: Videoanalyse af relationsarbejde. Inklusion som et fast punkt på afdelingsteam møder, kompetencecenter møder og lokale lederteammøder. Ansvar i henhold til handleplan: Ad 1) Henrik Hylander Ad 2) Camilla Walberg Ad 3) Henrik Hylander, Camilla Walberg Ad 4) Per Loll, Henrik Hylander, Jens Ravn, Camilla Walberg Ad 5) Karen Jensen, Hans Jørgen Andersen, Camilla Walberg Ad 6) Maria Gram, Susanne Skræm, Anne Marie Jensen, Jens Ravn, Henrik Hylander, Camilla Walberg 12

13 Handlepunkt: Pædagogisk IT Deltagere: Nicolai Hansen, Søren de Lasson, Jens Ravn 1. At styrke IT faglig læring og undervisning Handleplan: : Der nedsættes et udvalg bestående af skolens lokale IT team der arbejder med implementering af It i undervisningen, herunder implementering af brugen af I-pad Den tekniske udvikling og kommunens beslutninger går så hurtigt, at indsatsen løbende må justeres. Derfor holder udvalget løbende møder og reviderer i samarbejde med skolens ledelse Succeskriterier: At alle lærere booker skolens IT faciliteter. At alle lærere anvender I-pad i undervisningen At alle lærere føler sig kompetente til at inddrage IT i deres undervisning. At det pædagogiske personale søger hjælp til inddragelse af IT i årsplanen og til planlægning af enkelte undervisningforløb hos den pædagogiske IT vejleder. Evaluering: 2014: Pædagogisk råd Jens Ravn Handlepunkt: Ungeindsatsen Deltagere: Alle Handleplan: Succeskriterier: Evaluering: At de unge rustes til at gennemføre en uddannelse. At skabe et inkluderende miljø hvor alle anerkendes for deres styrker og har lysten til og glæden ved at lære. At børnene trives og har lyst til læring. DCUMs trivselsbarometer (hvert tredje år) Henrik Hylander, Camilla Walberg Handlepunkt: Læsning Deltagere: Pædagogisk personale Udvalg: Maria Gram, Karen Jensen, Jens Ravn 1. Revision af læsepolitikken for Ulsted Skoles undervisnings- og fritidstilbud. 2. Udarbejde lokale handleplaner for læsning. Herunder etablering af læsebånd. Handleplan: : Ved skoleårets start nedsættes et udvalg bestående af læsevejleder, skolebibliotekar og viceskoleleder. Udvalget arbejder hen imod: 13

14 Deltagelse i Temadag om læsning (september 2011, MG, JR, KJ). At der fra uge 43, 2011 etableres læsebånd. Ultimo 2011 udarbejdes lokale handleplaner på baggrund af de udsendte læsepolitiske retningslinjer. At der udarbejdes en tidssvarende læsepolitik. Succeskriterier: At læsepolitikken revideres med inspiration fra både egen og kommunal læsepolitik. At der er etableret læsebånd. At flere elever samlet kommer i gruppen sikre læsere. At der i DUS sættes øget fokus på højtlæsning, historiefortælling, meddigtning, drama og andre medskabende foranstaltninger. Evaluering: Læsetest OS 64, OS 120, SL 60, SL 40. Juni 2012: Læsebånd evalueres i pædagogisk råd med henblik på videreførelse Juni 2012: Evaluering af læsefremmede aktiviteter i DUS med henblik på videreførelse. Undervisningsdel: Læsevejleder Maria Gram Nielsen. Fritidsdel: Camilla Walberg. 5. Lokale indsatsområder Handlepunkt: Vi passer på vores skole. Deltagere: CR, HH, CLJ, DUS. Historik: Handleplan: Succeskriterier: Evaluering: I sidste skoleplan valgte vi at sætte fokus på den Æstetiske linie. Bl.a. gennem en emneuge med kunst som hovedtema, gennemførte vi en gennemgribende udsmykning af vores skole. I foråret 2011 afviklede vi en udviklingsaften på skolen. Mødet havde det formål, at udtænke områder, hvor vi lokalt ønskede at videreudvikle vores skole. Et af de områder der blev beskrevet var: Vi passer på vores skole. Følgende underpunkter blev medtænkt: Respekt Her er dejligt at være. Skader skal repareres/udbedres hurtigt. Drøftelser/forældremøder. Indendørs skraldedag. Give børnene ejerskab. Årets klasselokale. Faglokaler Opgaver skrives på en seddel med en autograf. Vi sørger for at rengøring materialer er tilgængelige. Vi rydder selv op. Ødelagt ting udbedres sammen med Claus i frikvarteret. The Wall of Fame. At skolen optræder med et indbydende, udfordrende æstetisk miljø På baggrund af ovenstående historik nedsættes der en arbejdsgruppe der løbet foråret Udvalget arbejder med opsætning af mål samt udarbejdelse af handleplan for området. Følger senere Følger senere HH 14

15 Handlepunkt: IdrætsDUS/Brug og mærk din krop. Deltagere: DUS pædagoger. At blive certificeret IdrætsDUS At udveksle og udvikle ideer ml. idrætsdus og undervisningsdelen på flg. Områder: Pædagogisk Idræt Motorik træning og analyse. Afslapningsøvelser. Friluftsliv Inddragelse af skoleskoven i det daglige arbejde. Handleplan: Skoleåret igangsættes IdrætsDUS: - Der gennemføres 3 weekendkurser for DUS personale á 30 timers varighed. - DUS deltager i bevægelseskampagnen: Move it kids naturligvis. - Der arbejdes med faglig udvikling af Pædagogisk Idræt. Herunder kompetenceskemaer. - Forældregrillaften maj 2012 IdrætsDUS aktiviteter gennemføres med forældre som aktører. Skoleåret Der er af 3A gennemført en undersøgelse vedr. betydningen af bevægelse for børns læring. Der udpeges på hver skole en idræts og bevægelsesansvarlig lærer og pædagog. Denne er kontaktperson for videreformidling af bevægelsesaktiviteter. Disse personer er Jens Ravn og Louise Christensen. Succeskriterier: At DUS certificeres som IdrætsDUS. At hverdagen i DUS i aktiviteter og miljø afspejler faglighed og refklektioner omkring pædagogisk idræt. Evaluering: IdrætsDUS evalueres løbende på DUS personalemøder. DUS: Louise Christensen, Camilla Walberg Undervisning: Jens Ravn Handlepunkt: Medarbejdere som kulturbærere for udvikling af livsduelige børn. Deltagere: Alle. At give den enkelte medarbejder teoretisk viden og redskaber til relationsarbejde og handle derudfra. At den enkelte medarbejder tilegner sig kompetencer til at analysere og reflektere over egen praksis i forhold til samspil med børnene. Skabe bedre mulighed for inklusion. Handleplan: 1. ICDP forløb i samarbejde med UCN 15

16 2. DUS udviklingsprojekt pædagoger som kulturbærere for udvikling af livsduelige børn Succeskriterier: Evaluering: At den enkelte medarbejder føler sig kompetent til relationsarbejdet. Ad. 1. UCN forløbet evalueres på pædagogisk råd m.h.p. videreførelse i skoleåret DUS: Camilla Walberg Undervisning: Henrik Hylander Handlepunkt: Konflikthåndtering. Deltagere: Pædagogisk personale. Handleplan: Vi vil lære børnene at håndtere konflikter. Vi arbejder ud fra følgende konfliktløsningsmodel og er derigennem gode forbilleder for børnene: I denne konflikthåndteringsmodel er det essentielle altid at huske: FIND DEN GODE INTENTION Ingen ønsker at komme i konflikt og konflikter opstår som regel af misforståelser. Hvordan løses en konflikt: Alle parter i konflikten skal have mulighed for at udtrykke sig og fortælle deres version af forløbet. Der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad så du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvad gjorde du? Hvis et barn er meget ked af det, kan følgende spørgsmål hjælpe barnet til at fortælle: - Hvordan bærer du dig ad med at blive så ked af det? Til refleksion for at barnet skal kunne øve sig på mulige handlemuligheder stilles spørgsmålet: - Hvad kan du gøre anderledes næste gang? Succeskriterier: Evaluering: Når vi observerer: At børnene i højere grad håndterer konflikter selv via dialog uden voksenhjælp. At børnene giver udtryk for at kunne håndtere konflikter selv Løbende: Drøftelse på afdelingsteammøder. Løbende i DUS: Videoanalyse og observationer med udgangspunkt i: hvorledes løses konflikter? Hvad har børnene brug for fra de voksne? Susanne Skræm, Lone Paydari, Camilla Walberg 16

17 Handlepunkt: Værdibaserede principper skolebestyrelsens arbejde. Deltagere: Skolebestyrelsen. Historik Skolebestyrelsen har valgt at udøve deres arbejde gennem værdibaserede principper. Dette arbejde blev igangsat i Den nye SB der tiltrådte august 2011 ønsker at arbejde videre med dette tiltag. Handleplan: Succeskriterier: Evaluering: At fastlægge rammerne for og indholdet af samarbejdet imellem skolebestyrelsen og organisationen. At gå fra regel- til værdistyring af organisationen. At skabe en større sammenhængskraft i det der arbejdes hen imod fælles værdier i hele organisationen. At skabe mere trivsel og arbejdsglæde for elever og medarbejdere. Skolens princip samling værdibaseres efter følgende rækkefølge: a. Skole/Hjem-samarbejdet b. Samarbejde med Hou, Hals skoler c. Tilflytning til Ulsted Skole d. Inkludering e. Holddannelse f. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen g. Anvendelse af elevplaner (senest ved udgangen af skoleåret 2008/2009) h. Undervisningens organisering i. Arbejdets fordeling mellem det pædagogiske personale j. Fællesarrangementer for skolens elever i skoletiden k. Skolestart (januar 2009) l. Brugen af sponsorater (april 2009) m. Skolebestyrelsens synlighed og informationsniveau (maj 2010) n. Overskolingsprocessen (januar 2011) En tydeligere funktionsdeling mellem personale og skolebestyrelse. At SB i højere grad drøfter hvilke værdier man ønsker, at skolen skal prioritere og derved skabe glæde hos medarbejdere. Evaluering fortages af skolebestyrelsen løbende i perioden gældende fra primo 2009 samt en slut evaluering inden skolebestyrelsesperiodens ophør. Nye værdier vedtaget SB møde den 21. marts 2013 (Se dokumentets begyndelse) HH, PL Handlepunkt: Den gode kommunikation i forældresamarbejde. Deltagere: Alt pædagogisk personale. At vi som medarbejdere får redskaber til at optimere kommunikationen i den svære forældresamtale. 17

18 Handleplan: Succeskriterier: Evaluering: At forbedre inddragelsen af Børnelinealen og På tværs. Pædagogisk aften med Konsulent Broeng. Fælles med børnehaven. Børnelinealen inddrages på møderne i afdelingsteamene. Gerne med brug af situationer fra dagligdagen. At medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig bedre klædt på til den svære forældresamtale. At vi beholder forældrene på banen. 13. februar 2012 på mødet i det pædagogiske råd. Er det stadig noget vi kan bruge? Er der brug for mere kompetenceudvikling? HH Handlepunkt: Det inddragende forældresamarbejde. Deltagere: Trivselsforum Handleplan: Succeskriterier: Evaluering: Skabe trygge rammer for inddragende samtaler i forbindelse med trivselsforum, netværk og trivselspersonens samtaler med børn. September Trivselsperson har gennemført kursusforløb vedr.: Narrativ anerkendende samtaler. I skoleåret Anvendelse af modellen Narrativ anerkendende samtaler og reflekterende team i forbindelse med møderne i trivselsforum. At forældre og børn i højere grad føler sig inddraget og anerkendt. At forældre og børn bliver en større del af de handleplaner der vedtages. Mødet afsluttes altid med en evaluering. Både i trivselsforum regi og samtaler med børn. LP CW Handlepunkt: Motorisk screening i 0. klasse. Deltagere: Louise Christensen (LU) og Anne-Marie R. Jensen (AM) Motivation: På Ulsted skole har vi de seneste to år, ved udgangen af 0. klasse, gennemført motorisk screening af eleverne. I skoleåret 2012/13 vil vi gennemføre den motoriske screening ved begyndelsen af skoleåret. Så vi kan arbejde med de elever, der viser tegn på motoriske vanskeligheder og gennemføre et motorisk forløb. På landsplan har man konstateret følgende: 6 % af alle skolebørn har motoriske vanskeligheder i en sådan grad, at det har betydning for deres indlæring eller sociale udvikling ved skolestart. Motoriske vanskeligheder er derudover ofte associerede med 18

19 lavt selvværd og emotionelle vanskeligheder. Børn med motorisk usikkerhed vokser sig ikke fra problemerne i løbet af livet. Børn med motoriske vanskeligheder er mindre fysisk aktive end børn med god motorik. Hvis der er tale om betydelige vanskeligheder, som sætter begrænsninger i barnets leg og dagligdags aktiviteter, er vigtig at give barnet hjælp til at overvinde disse vanskeligheder. At styrke og udvikle den enkelte elevs grov - og finmotoriske færdigheder. Handleplan: August/september: Screening af alle elever i 0.klasse. Screeningen består af en grov - og finmotorisk test. September/oktober: Efter screeningen vurderes eleverne i samarbejde med PPR s ergoterapeut. De elever, der har behov for motorisk træning, vil blive tilbudt et forløb på 10 uger. Forløbet aftales i samarbejde med forældrene og gennemføres i skoletiden. I den forbindelse vil der være behov for træning udover skoletiden. Januar/februar: Rescreening af alle elever der har modtaget motorisk træning. Succeskriterier: Evaluering: At de elever, der deltager i motorisk træning, har nået de grundmotoriske færdigheder og fået større selvværd og glæde ved at røre sig. Maj 2013: På baggrund af rescreeningen evalueres det hvorvidt indsatsen ønskes fortsat. Evalueringen gennemføres af LU, AM og CW. Re-test i 2013 viste signifikant fremgang for deltagende elever. Projektet vurderes derfor som særdeles succesfuldt og ønskes fortsat fremover, med årlig evaluering i april måned. Der indtænkes motorik pædagog i 0.kl. idrætstimer. LU og AM 19

20 6. Fakta om skolen Grundoplysninger Ulsted skole og DUS Spiloppen Jyllensgade 29, Ulsted 9370 Hals Kontor tlf DUS tlf: Fax : Hjemmeside: Skoleleder Henrik Hylander Viceskoleleder Jens Ravn DUS-leder Camilla Walberg Serviceleder Claus Jørgensen Skolesekretær Laila Thomsen Skolebestyrelsens formand Per Loll ( Personale lærere børnehaveklasseledere pædagoger pædagogmedhjælper 1 skoleleder 1 viceskoleinspektør 1 DUS-fællesleder 1 teknisk serviceleder 1 skolesekretær på deltid 2 rengøringsassistenter Elever 126 elever fordelt på 0. til 6. klasse, samt 1 kommunal specialklasse. Elevtallet er stigende de næste 3 år. Organisering Ulsted skole er overordnet opdelt i fire overordnede team: Indskolingsteam kl., mellemtrinsteam kl., et DUS team DUS og DUS2 ordning samt et TAP (Teknisk Administrativt Personale) team. Herunder er der forskellige faglige team og udvalg: Specialklasseteam for skolens kommunale specialklasser, klasseteam (for de enkelte klasser), kompetencecenterteam, fagudvalg, samt udvalg i forhold til skolens aktuelle indsatsområder og alternative forløb. Publikationer Skoleplan Nyhedsbrev skole Nyhedsbrev DUS Nyhedsbrev klasselærer Skoleblad 20

21 Samarbejdsaftale Ulvereden (den lokale børnehave) Samarbejdsaftale Hals skole. Skolebestyrelsens årsinformation Vi tilstræber at gøre vore publikationer tilgængelige på skolens hjemmeside således, at skolens papirforbrug nedbringes.. 7. Kvalitetsrapport - Ulsted skole Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal børn i DUS Dækningsgrad DUS Total , % Ressourcer skole Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 incl. specialklasser og modtageklasser Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 excl. specialklasser og modtageklasser Antal timer Udgift i kr Forbrug kronebevilling Forbrug serviceleder, sekretær, flexjob Rengøring Refusion af vikarmidler Samlede udgifter (forbrug Matrix + forbrug i alt + rengøring refusion af vikarmidler) Udgift pr. elev incl. specialklasser og modtageklasser Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser Ressourcer DUS Antal timer Timeforbrug pædagogtimer Timeforbrug medhjælpertimer Timeressourcer afsat til 204 DUS2 Timer afsat til to-kulturelle børn Udgift i kr. 21

22 Antal ialt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev Fravær i % 2010/2011 Timer afsat til børnehavebørn Timeressourcer afsat til special-dus Forbrug kronebevilling Dagpengerefusion Samlet udgift DUS Udgift pr. barn i DUS Personale Antal fuldtidsstillinger til lærere/bhkl.ledere* Undervisningsprocent** Elever pr. børnehaveklasseleder/lærer Antal børn i DUS pr. ansat 15,0 39,7 9,1 9,55 *Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1669,2 **Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er udregnet ud fra funktionen gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix ) Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 35 Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar Elevfravær i skoleåret 2010/2011 Skolenavn Ulsted Skole ,6 4,3% Gennemførte/aflyste timer Hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 6480 Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 36 En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. 22

23 Ulsted skole Skole Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct.- specialundervisning og Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? 80% 100% 100 % 0 % 50% 80% 80% 0% 100 % 100 % 100 % 90% 50% 100 % 100 % 75% 0% 56% Oplysningen er hentet i KMD-Matrix. Det har været et udbredt ønske at få defineret, hvad der forstås vedr. kompetencer svarende til linjefagsniveau. Der er udarbejdet en artikel, der forhåbentligt kan medvirke til at afklare spørgsmålet. Artiklen kan findes på fællesdrevet: W:\Kvalitetsrapporter

Skoleplan Ulsted skole

Skoleplan Ulsted skole Skoleplan 2011-2013 Ulsted skole 1 Skoleplan 2011-2012 Skoleplan 2011 er Ulsted Skoles 2. skoleplan. Formålet med skoleplanen er at understøtte daglig praksis og den pædagogiske udvikling, at styrke dialogen

Læs mere

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Lundehusskolens Værdigrundlag

Lundehusskolens Værdigrundlag Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning Trivselsplan for Sebber Landsbyordning Udarbejdet af Pædagogisk Råd, Sebber Skoles Trivselsperson og Sebber Skolebestyrelse 2010 Revideret efterår 2012 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Planens opbygning...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord

Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse. Forord ------------------------------------------------------------------------------------- 3 PALS----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere