Forstå selskabernes og husholdningernes formue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstå selskabernes og husholdningernes formue"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 11. september 2013 Dan Knudsen Forstå selskabernes og husholdningernes formue Resumé: Dette papir giver et overblik over nationalregnskabets finansielle konti, og de beholdning og strømme, som anvendes i ADAM. Papiret bygger videre på papiret RBJ05713, hvori den private forbrugsbestemmende formue opdeles i en husholdnings- og en selskabsdel i en formel model. I dette papir laves denne opsplitning i praksis på ADAM-data. For det første, er papirets konklusion, at selskabernes finansielle nettoformue inkl. aktiekapital ikke er nul, som det for enkelhedens skyld blev antaget i den simple model i RBJ05713, men negativ. Det negative fortegn forklares ved, at værdien af aktiekapitalen ikke blot afspejler handelsværdien af selskabernes finansielle aktiver men også handelsværdien af deres realkapital og knowhow, dvs. selskabssektorens evne til at tjene penge. Dermed er aktiekapitalen større end selskabssektorens finansielle aktiver, så finansielle aktiver minus aktiekapital er negativ. For det andet, drives udviklingen i selskabernes negative finansielle nettoformue af kursudviklingen på aktiekapitalen. Gennem den datadækkede periode er der en helt overvejende positiv årlig nettotransaktion ind i selskabssektoren, og sektorens finansielle aktiver vokser. Væksten i de finansielle aktiver overtrumfes imidlertid af en løbende opvurdering i selskabernes passiver, som stiger, fordi aktiekursen stiger. Dermed bliver selskabssektorens finansielle nettoformue negativ og faldende, trods sektorens normale opsparingsoverskud. Nøgleord: Forbrug, formuer, husholdnings- og selskabssektor Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 Indledning Dette papir bygger videre på papiret RBJ05713, hvori den private sektors samlede finansielle formue, der består af fordringer på det offentlige og udland, blev fordelt på selskaber og husholdninger. Denne opsplitning udføres i dette papir i praksis, ved at vi knytter ADAM-variable til de forskellige begreber. Papiret beskriver og tolker, hvordan de finansielle sektorkonti udnyttes i ADAM-modellens bestemmelse af forbrug og formue. Hvad er husholdningernes formue Da vi ønsker at basere ADAMs forbrugsfunktion på husholdningssektoren i stedet for på hele den private sektor, består opgaven i at opsplitte den private sektor i en husholdnings- og en selskabssektor. Formuebegrebet i ADAMs nuværende forbrugsfunktion består af boligformuen fordelt på husholdninger og selskaber, husholdningernes bilbeholdning samt den private sektors finansielle formue. Dvs. opsplitningsproblemet vedrører kun den finansielle sektor. En simpel tilgang er at begynde med at antage, at husholdningerne ejer selskabssektoren, som det blev gjort i RBJ Med det udgangspunkt kan vi starte med at se på den samlede private finansielle formue, Wp. Tabel 1: Finansielle husholdnings- og selskabsformuer, principskitse 1 Fordringer mellem privat sektor og udland + off. sektor Privat sektor Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv I alt, netto Wp -Wp Fordringer mellem husholdninger, selskaber og udland + off. sektor Husholdninger Selskaber Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv Aktiv Passiv Wph Wps Wp I alt, netto Wps Wph + Wps Wps 0 -Wp

3 3 Den private sektors finansielle nettoformue Wp består udelukkende af fordringer på udland og offentlig sektor, hvilket er illustreret øverst i tabel 1. Denne nettoformue kan splittes op i husholdningernes andel Wph og selskabernes andel Wps, så Wph + Wps = Wp, jf. den nederste del af tabel 1. Wph repræsenterer husholdningernes nettofordring på udland og offentlig sektor og for at komme til husholdningernes samlede finansielle nettoaktiv Wh, skal man til Wph lægge husholdningernes nettofordring på selskaberne. Vi antager, at husholdningerne ejer selskaberne, hvilket medfører, at vi skal overføre hele selskabernes nettoformue på udland og offentlig sektor, dvs. Wps. I tabel 1 forestiller vi os, at selskaberne på passivsiden har en aktiekapital svarende til Wps, og denne aktieformue optræder som et aktiv hos husholdningerne. Dermed er selskabssektoren tømt, så selskaberne har et finansiel nettoaktiv på nul, og hele den private nettoformue er overgået til husholdningerne. I ADAMs data, der gengiver nationalregnskabets finansielle konti, er billedet dog lidt mere kompliceret, jf. tabel 2, hvor den finansielle formue er delt op i danske aktier og øvrige fordringer. Tabel 2: Finansielle husholdnings- og selskabsformuer, 2012, mia. kr. Husholdninger Selskaber Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv Aktiv Passiv Øv. Fin. fordringer, netto 1.100,0 1085, ,2 Danske aktier 1.129, , , ,8 I alt, netto 2.229, ,9-736,3 Som det fremgår af tabel 2 ejer de danske selskaber i 2012 selv en stor del af sektorens aktiekapital, og udlandet ejer også en betydelig andel. Det er ikke overraskende, at de danske selskaber har udenlandske ejere, og det generer os heller ikke, at sektorens aktieudbud er større brutto end netto, da vi er mest interesseret i aktieudbuddet netto. I forhold til den simple skitse i tabel 1 er det mest generende, at selskabernes finansielle nettoformue langt fra er nul. Nærmere bestemt er passiverne mia. kr. større end aktiverne. Det er bestemt ikke overraskende, at selskabernes finansielle formue er negativ, for det afspejler, at det ikke kun er selskabernes finansielle aktiver investorerne er interesseret i, når de investerer i et selskabs aktier. Det er også selskabernes reale aktiver og deres evne til at tjene penge, der er værdifuldt for investorerne. Dermed bliver aktieværdien større end selskabernes finansielle værdier, og så er den finansielle nettoformue negativ. Den negative finansielle nettoformue ligger især i de ikke-finansielle selskaber, hvis handelsværdi primært skabes af ikke-finansielle værdier.

4 4 Hvis selskabernes formue skal gå i nul, skal vi ud over de finansielle fordringers handelsværdi også medtage handelsværdien af selskabernes ikkefinansielle aktiver i form af maskiner og bygninger og derudover selskabernes humankapital i form af virksomhedens evner til at få idéer og tjene penge. Hvis vi betegner handelsværdien af disse ikke-finansielle aktiver med K, ser principskitsen ud som i tabel 3. Tabel 3: Finansielle husholdnings- og selskabsformuer, principskitse 1.2 Husholdninger Selskaber Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv Aktiv Passiv Finansiel formue Realkapital Wph Wps Wp K Aktieformue I alt, nettoaktiver - heraf finansielle Ws Wph + Ws (=Wp + K) Wph + Ws (=Wp + K) Ws 0 -Wp -K -Wp Værdien af K er implicit bestemt som aktieværdi Ws minus selskabernes finansielle værdier Wps, så selskabernes udstedte aktier (netto), Ws, er lig Wps + K. Størrelsen på principskitsens K afspejler som sagt handelsværdien af selskabernes reale kapital i vid betydning. Dermed svarer K ikke nødvendigvis til den værdi, som selskaberne selv bogfører og heller til nationalregnskabets opgørelse af bygnings- og maskinkapitalen i genanskaffelsespriser. Det bemærkes, at rækken, hvor vi blander finansielle og ikkefinansielle aktiver, i alt netto, ikke summerer til nul, men det gør den nederste række i tabel 3, hvor kun finansielle aktiver er medtaget. Det er kun selskaberne, der i kraft af K har et ikke-finansielt aktiv i tabel 3 s principskitse. I husholdningssektoren er der kun finansielle aktiver, i og med aktieformuen er opfattet som finansiel. Hvis ovenstående principskitse 1.2 suppleres med husholdningernes boligformue H, og hvis den skat, der skal betales af pensionsformuen, Wt overflyttes fra husholdningerne til de offentlige får vi den endelige principskitse 1.3, der ses i tabel 4.

5 5 Tabel 4: Husholdnings- og selskabsformuer, principskitse 1.3 Husholdninger Selskaber Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv Aktiv Passiv Wph Wt Wps Wt Wp Realkapital H K Ws Ws I alt, nettoaktiver H+Wph - Wt + Ws 0 Wt -Wp - heraf finansielle Wph - Wt + Ws -K Wt-Wp Med ADAM-variable kædet på variable fra nationalbanken fremkommer ud fra principskitse 1.3 husholdningssektoren, den formuekvote, der i figur 1 (venstre) er sammenholdt med husholdningssektorens forbrugskvote. Sidstnævnte kvote er tydeligt mere stationær end formuekvoten, der trender opad. Efter en HP-filtrering med λ=100 bliver formuekvoten stationær og korrelerer pænere med forbrugskvoten jf. figur 1 (højre). Det vil sige, at ADAMs formuetal kan være med til at forklare konjunktursvingene i forbrugskvoten. Figur 1: Husholdningernes forbrugs og formue kvote. I højre figur er trenddelen i formuen filtreret væk ved en HP-filtrering Forbrugskvote, cpuxh/ydl_h cpuxh/ydl_h1 Formuekvote, wch/cpuxh (højre akse) Konjunkturdelen af kvoten wcp/cpuxh (Figurerne i figur 1 er taget fra papiret RBJ15513, hvor yderligere detaljer om figurerne kan findes)

6 6 Om formueændring, transaktioner og omvurderinger Vi vil nu se på sammenhængen mellem transaktioner og formuen. De finansielle formuer modelleres i ADAM ved W = T + O, (*) dvs. ændringen i formuen W fås ved at summere transaktioner T og omvurderinger (inkl. andre mængdemæssige ændringer) O. Ovenstående ligning er en definitionsligning. For at forstå variablene for transaktioner og omvurderinger opstilles to tabeller, der i opbygning svarer til tabel 2, hvor formuerne blev vist. Først ses på de finansielle transaktioner i tabel 5 Tabel 5: Husholdninger- og selskabernes finansielle transaktioner, 2012, mia. kr. Husholdninger Selskaber Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv Aktiv Passiv Ikke-DKaktier, netto -1, , ,621 Aktier (danske) 15, , ,022 44,181 I alt, netto =opsparings overskud 13, , ,496 Som det fremgår af tabel 5 har selskaberne et betydeligt opsparingsoverskud, da nettotransaktionen er plus 170 mia. kroner i Dette kan umiddelbart synes underligt, når selskabernes finansielle nettoformue er negativ. Det ses ligeledes af figur 2, at kombinationen af opsparingsoverskud og negativ nettoformue ikke er enestående for året Mønstret er det samme tilbage til 1994, hvor nationalregnskabets dataserier starter.

7 7 Figur 2: Selskabernes finansielle nettoformue, transaktioner og omvurderinger ift. BNP, i ft Finansiel formue Transaktion Omvurdering Vi kan også gå skridtet videre i analysen af selskabernes nettotransaktioner (opsparingsoverskud) ved at dele selskabssektoren op i finansielle og ikkefinansielle selskaber. Dette er gjort i figur 3. Figur 3: Selskabernes opsparingsoverskud opdelt på finansielle og ikke-finansielle selskaber ift. BNP, i Opsparingsoverskud, finansielle selskaber (TFN_CF/Y) Opsparingsoverskud, ikke-finansielle selskaber (TFN_CR/Y) Fra figur 3 fremgår for det første, at det for begge slags selskaber gælder, at opsparingsoverskuddet overvejende er positivt. Det er kun de ikke-finansielle selskaber, der i enkelte år har et negativt opsparingsoverskud. For det andet ses det, at opsparingsoverskuddet i både de finansielle og ikke-finansielle selskaber vokser mere end BNP efter 2008, dvs. under den økonomiske recession. Det større opsparingsoverskud afspejler blandt andet at den ikke-finansielle sektors investeringer er faldet i kriseårene efter At selskabernes kroniske opsparingsoverskud ikke får den finansiel nettoformue til at vokse, skyldes formelt de negative omvurderinger. Omvurderingerne i den private sektor for 2012 er vist i tabel 6 og for selskabssektoren er perioden 1994 til 2012 også illustreret i figur 2. Det

8 8 fremgår af tabel 6, at den negative omvurdering for hele selskabssektoren netto primært afspejler en opvurdering af selskabssektorens aktiekapital. Tabel 6: Finansielle omvurderinger i husholdnings- og selskabssektoren, 2012, mia. kr. Husholdninger Selskaber Udland + Off. sektor Aktiv Passiv Aktiv Passiv Aktiv Passiv Ikke-DKaktier, netto 243,481-60, ,876 Aktier (danske) 92, , , ,858 I alt, netto 336, ,375-44,018 I mange af årene er selskabernes omvurderinger negative og store nok til at dominere transaktionerne, så den finansielle nettoformue får en negativ trend. På den samlede selskabsbalance svarer aktiekapitalens markedsværdi til summen af et betydeligt realt aktiv med positiv trend og et finansielt aktiv med en positiv trend, jf. figur 4. Figurens finansielle aktiv minus aktiekapitalen, dvs. sektorens samlede finansielle nettoaktiv, er negativ og svarer til det reale aktiv med negativt fortegn. Figur 4: Selskabernes realkapital, de resterende finansielle aktiver og danske aktier ift. BNP, Real kapital (K) Udstedte danske aktier, netto (blå + grøn kurve) Finansielle nettoaktiver (u. danske aktier) Figur 4 viser, at handelsværdien af selskabernes realkapital toppede under opgangskonjunkturen op til finanskrisen i 2008, hvorefter det reale aktiv falder. Efter 2008 vokser selskabernes opsparingsoverskud, jf. figur 2, og det bidrager til, at selskabernes finansielle aktiv ex aktier, den grønne kurve i figur 4, stiger efter Man kan sige, at det forøgede opsparingsoverskud retter op på formuetabet i 2008.

9 9 Vi fordeler selskabssektoren på dens ejere ved at give de ejende sektorer aktiekapitalen som aktiv. Det svarer jf. figur 4 til, at de ejende sektorer, herunder husholdningerne, på deres balance inkluderer markedsværdien af selskabernes finansielle og reale aktiver. Figur 4 sammenligner husholdningernes finansielle nettoformue med selskabernes og viser en tydelig negativ korrelation mellem de to formuer. Den negative korrelation afspejler, at de to størrelser i henhold til principskitse 1.2 svarer til henholdsvis Wp+K og -K, så selskabernes reale kapital K indgår i begge formuer men med modsat fortegn. Figur 4: Husholdningernes og selskabernes finansielle nettoformue ift. BNP, Husholdningernes finansielle formue Selskabernes finansielle formue For at belyse hvad der driver udviklingen i husholdningens finansielle nettoformue opstilles figur 5, der viser husholdningssektorens finansielle nettoformue, opsparingsoverskud og omvurderinger over perioden 1994 til Figur 5: Husholdningens finansielle nettoformue, transaktioner og omvurderinger ift. BNP, Finansiel nettoformue Opsparingsoverskud Omvurderinger

10 Af figur 5 fremgår, at omvurderingen i gennemsnit har fyldt mere end transaktionen (opsparingsoverskuddet). Opsparingsoverskuddene ift. BNP, er tæt på nul og overvejende negative over hele samplet, hvorimod omvurderingerne er volatile og overvejende positive. Dette har givet husholdningssektorens finansielle nettoformue en positiv trend. Betydningen af omvurderingerne på aktierne kan belyses af de lange ADAMfremskrivninger. Der er ingen permanent kursændring i ADAMs nuværende steady state. Det betyder, at hele væksten i aktiekapitalen bæres af emissioner, og likviditetstilførslen fra disse emissioner skal sammen med selskabssektorens opsparingsoverskud placeres i sektorens finansielle aktiver. Når som sagt hele væksten i aktiekapitalen er emitteret og dermed udgør en likviditetstilførsel, bliver der sammen med opsparingsoverskuddet tale om en betydelig tilstrømning af likviditet, og det får selskabernes finansielle aktiver til at vokse mærkbart. Nærmere bestemt vil kombinationen af opsparingsoverskud i selskabssektoren og fraværet af kursvækst på aktierne betyde, at selskabernes finansielle nettofordring, dvs. Wn_cr+Wn_cf, svinger fra negativ til positiv. Dermed er handelsværdien af selskabssektoren blevet mindre end handelsværdien af dens finansielle fordringer, og det implicit beregnede reale aktiv K, der som omtalt er lig minus (Wn_cr+Wn_cf), er blevet negativt. Samtidig sker det modsatte for husholdningernes finansielle nettofordring, jf. figur 6, og det bemærkes, at de private delsektorers finansielle fordringer ikke når en ligevægt i forhold til BNP i løbet af den lange fremskrivning. Det er kun summen af fordringerne, som på langt sigt stabiliseres i forhold til BNP. Figur 6: Selskabernes og husholdningens finansielle nettoformue ift. BNP, Selskabernes finansielle nettofordringer - (wn_cr+wn_cf)/y Husholdningernes finansielle nettofordringer - wn_h/y Den typiske kombination af opsparingsunderskud hos husholdningerne og opsparingsoverskud hos selskaberne må blandt andet afspejle skattesystemets behandling af formueafkast, som giver husholdningerne et incitament til at spare op i selskaber. For private investorer behandles kursgevinster mere gunstigt skattemæssigt end udbytte, og det vil være naturligt at have kursgevinster på aktier i et steady-state forløb.

11 11 Sammenfattende kan man godt følge hovedtrækkene i de finansielle beholdninger og strømme, men det er nok svært at lave stabile ligninger. Appendiks I dette appendiks er opstillet tre tabel for hhv. de finansielle fordringer, transaktioner og omvurderinger. Tabellerne giver et overblik over, hvordan de finansielle konti er opstillet i ADAM-jul13.

12 12 Appendikstabel 1: Oversigt over de finansielle fordringer Offentlig sektor Privat Udland Fonde Kommuner Staten Husholdninger Finansielle selskaber Øvrige selskaber Udland Øvrige Pensionsreserver, PI Pensionsreserver, LP A P A P A P A P A P A P A P A P A P Guld mv Wg_e_cf Pensionsreserver, LP Wp_cf_h Wp_cf_x Wp_cf_e Pensionsreserver, PI Wcp_cf_h Wcp_cf_x Wcp_cf_e Realkreditlån Wlm_ok_cf Wlm_h_cf Wlm_cf_cf Wlm_cr_cf Wlm_e_cf Obligationer Wnb_oo Wnb_ok Wnb_os Wnb_h Wnbr_cf Wbcp_z_cf Wbp_z_cf Wnb_cr Wnb_e Aktier - danske Ws_x_oo Ws_d_ok Ws_x_os Ws_d_h Wsr_d_cf Ws_cf_z Wscp_d_cf Wsp_d_cf Ws_d_cr Ws_cr_z Ws_z_e - udenlandske Ws_e_ok Ws_e_h Wsr_e_cf Wscp_e_cf Wsp_e_cf Ws_e_cr Ws_e_z Andre aktiver Wnq_oo Wnq_ok Wnq_os Wnq_h Wnq_cf Wnq_cr Wnq_e Wn_oo Wn_ok Wn_os Wn_h Wn_cf 0 0 Wn_cr Wn_e

13 13 Appendikstabel 2: Oversigt over de finansielle transaktioner Offentlig sektor Privat Udland Fonde Kommuner Staten Husholdninger Finansielle selskaber Øvrige selskaber Udland Øvrige Pensionsreserver, PI Pensionsreserver, LP A P A P A P A P A P A P A P A P A P Guld mv tfg_e_cf tfg_e_cf Pensionsreserver, LP tfp_cf_h tfp_cf_x tfp_cf_e Pensionsreserver, PI tfcp_cf_h tfcp_cf_x tfcp_cf_e Realkreditlån tflm_ok_cf tflm_h_cf tflm_cf_cf tflm_cr_cf tflm_e_cf Obligationer tfnb_oo tfnb_ok Tfnf_os tfnb_h tfnbr_cf tfbcp_z_cf tfbp_z_cf tfnb_cr tfnb_e Aktier - danske tfs_x_oo tfs_d_ok tfs_x_os tfs_d_h tfsr_d_cf tfs_cf_z tfscp_d_cf tfsp_d_cf tfs_d_cr tfs_cr_z tfs_z_e - udenlandske tfs_e_ok tfs_e_h tfsr_e_cf tfscp_e_cf tfsp_e_cf tfs_e_cr tfs_e_z Andre aktiver Tfnq_oo tfnq_ok tfnq_os tfnq_h tfnq_cf tfnq_cr tfnq_e tfn_oo tfn_ok tfn_os tfn_h tfn_cf 0 0 tfn_cr tfn_e

14 14 Appendikstabel 3: Oversigt over finansielle omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer Offentlig sektor Privat Udland Fonde Kommuner Staten Husholdninger Finansielle selskaber Øvrige selskaber Udland Øvrige Pensionsreserver, PI Pensionsreserver, LP A P A P A P A P A P A P A P A P A P Guld mv Jdwg_e_cf Pensionsreserver, LP Owp_cf_h Owp_cf_x Owp_cf_e Pensionsreserver, PI Owcp_cf_h Owcp_cf_x Owcp_cf_e Realkreditlån Bowbm* Wlm_ok_cf(-1) +jdwlm_ok_cf Bowbm* Wlm_h_cf(-1) +jdwlm_h_cf Bowbm* Wlm_cf_cf(-1) +jdwlm_cf_cf Bowbm* Wlm_cr_cf(-1) +jdwlm_cr_cf Obligationer Ownb_oo+ Oab_oo_cf Ownb_ok Ownb_os Ownb_h Ownbr_cf+ Jdwnbr_cf Owbcp_z_cf- Oab_oo_cf Owbp_z_cf Ownb_cr Ownb_e Bowbm* Wlm_e_cf(-1) +jdwlm_e_cf Aktier - danske Ows_x_oo+ Oas_oo_cf Jdws_d_ok Jdws_x_os Ows_d_h Owsr_d_cf Ows_cf_z+ Jdws_cf_z Owscp_d_cf Owsp_d_cf Ows_d_cr Ows_cr_z Ows_z_e - udenlandske Ows_e_ok Ows_e_h Owsr_e_cf Owscp_e_cf Owsp_e_cf Ows_e_cr Ows_e_z Andre aktiver Jdwnq_oo Jdwnq_ok Jdwnq_os Jdwnq_h Jdwnq_cf Jdwnq_cr Ownq_e Dif(Wn_oo)- Dif(Wn_os)- tfn_oo Dif(Wn_ok)-tfn_ok tfn_os Dif(Wn_h)-tfn_h Dif(Wn_cf)-tfn_cf 0 0 Dif(Wn_cr)-tfn_cr Dif(Wn_e)-tfn_e Ownb_os findes ikke i databanken, beregnes ved (owb_z_os) - (owbe_os_z+ jwbe_os_z) - (owbd_os_z+ jwbd_os_z) Note: Standardformlen for formuen, W, er at W = W(-1) + O + T, hvor O er omvurdering og T er transaktion. I nogle tilfælde er der ikke specificeret en O-ligning, hvorfor udtrykket for omvurderingen er aflæst af formlen for W. I nogle tilfælde er der en O-ligning, men der er også et justeringsled i formlen for W. Dette justeringsled repræsenterer realt et tillæg til den ligningsbestemte O-variabel.

Den finansielle model i ADAM, april 2008

Den finansielle model i ADAM, april 2008 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 18. september 2008 Den finansielle model i ADAM, april 2008 Resumé: Den finansielle model er forenklet i modelversionen af april 2008. De finansielle

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Oplæg til ny formulering af det finansielle system

Oplæg til ny formulering af det finansielle system Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 9. april 214 Dan Knudsen Oplæg til ny formulering af det finansielle system Resumé: Dette papir er ment som en første beskrivelse af den

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Vedr. offentlige overførsler til udlandet

Vedr. offentlige overførsler til udlandet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

ATP og LP data. Resumé:

ATP og LP data. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Junge 3. november 25 whatwif ATP og LP data Resumé: MAJ Nøgleord: Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne,

Læs mere

Indledende betragtninger om den finansielle delmodel for de ikke- finansielle selskaber

Indledende betragtninger om den finansielle delmodel for de ikke- finansielle selskaber Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen 10. januar 2012 Indledende betragtninger om den finansielle delmodel for de ikke- finansielle selskaber Resumé: Dette papir beskriver

Læs mere

Oversigt over pensionsmodellen i ADAM

Oversigt over pensionsmodellen i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 17. september 2008 Oversigt over pensionsmodellen i ADAM Resumé: Der gives en oversigt over pensionsdata i ADAM og deres sammenhæng med de finansielle

Læs mere

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet

Læs mere

Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)?

Pensionsaktiver: hvem ejer hvad (i VP)? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 15. november 2013 1 Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)? Resumé: Papiret præsenterer resultatet af en undersøgelse af ejerforhold

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Om et renteeksperiment på ADAM

Om et renteeksperiment på ADAM Equation Chapter 1 Section 1Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir (udkast) 23. april 2010 Om et renteeksperiment på ADAM Resumé: En fastholdt renteforøgelse får på det lange sigt indkomst,

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning

Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte T. Henriksen 4. december 2000 Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning Resumé: I papiret forslås ligninger vedr. husholdningernes og selskabernes

Læs mere

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Undersøgelse af forbrugsfunktion, især om aldersvariabel, realrente og vægtet formue

Undersøgelse af forbrugsfunktion, især om aldersvariabel, realrente og vægtet formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 6. september 26 Undersøgelse af forbrugsfunktion, især om aldersvariabel, realrente og vægtet formue Resumé: Der ser ikke ud til at være

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 4. juni 1997 Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Resumé: Virkningen på disponibel indkomst af at øge pensionsindbetalingerne undersøges.

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik

Læs mere

Realrenteafgiften i ADAM

Realrenteafgiften i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM

Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen Dan Knudsen 27. februar 214 i ADAM Resumé: I forlængelse af papiret SOA23114 forsøges det at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion baseret

Læs mere

Data for boligbeholdning og afskrivninger.

Data for boligbeholdning og afskrivninger. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik C. Olesen Lena Larsen 30. september 1996 Data for boligbeholdning og afskrivninger. Resumé: Papiret gennemgår, hvordan dataserier for boligbeholdningen

Læs mere

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 24. november 2015 Nikolaj Mose Hansen Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Resumé: I arbejdspapiret KSR06415 blev der kigget

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 3. december 1996 Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue Resumé: Papiret er et konkret forslag til hvordan de nye tal for kapitalværdier

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt

Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen Gitte Terp Henriksen 1. December 2000 Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt Resumé: I modellen er der i indkomst

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 11. januar 2011 Boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation og indeholder nogle beregninger,

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Forenklet brancheopdeling i ADAM

Forenklet brancheopdeling i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer

Læs mere

Differencer mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger

Differencer mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger Differencer mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger Difference mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld i husholdningerne af Katrine Søe

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet

Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet 51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Boligforbrug på nye kapitaltal

Boligforbrug på nye kapitaltal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst II

Den personlige skattepligtige indkomst II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 24. maj 1994 Den personlige skattepligtige indkomst II Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for den skattepligtige indkomst

Læs mere

Arbejdsudbudsrelationen II

Arbejdsudbudsrelationen II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Forbrugsfunktionen i BOF5

Forbrugsfunktionen i BOF5 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion

Læs mere

Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012

Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 2. oktober 2012 1 Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012 Resumé: Centrale brugere af ADAM har behov for med modelversion

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen

Læs mere

Husholdningssektoren i ADAM

Husholdningssektoren i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Olesen 23. november 1998* Husholdningssektoren i ADAM Resumé: Papiret skitserer problemer med at opstille en husholdningssektor til ADAM. Vi har lovet

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 15. oktober 1996 Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt Resumé: I nærværende papir redegøres der for en række begreber og

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere