Kulturmiljøer i Varde Kommune 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturmiljøer i Varde Kommune 2010"

Transkript

1 Kulturmiljøer i Varde Kommune 2010 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte West Et kulturmiljø kan defineres som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk i den samfundsmæssige udvikling. 1 For Varde Kommune skal udpegningen af kulturmiljøer jf. Kommuneplan , Hovedstrukturen side 35 primært sikre, at områderne friholdes for byggeri, anlæg eller andre ændringer, der er uforenelige med de kulturhistoriske interesser. 2 I 2006 udpegede Museet for Varde By og Omegn otte kulturmiljøer langs Vadehavet i Varde Kommune på opfordring fra Kulturarvsstyrelsen. 3 Siden er disse indarbejdet i Kommuneplan sammen med andre registreringer af kulturelle elementer, som museet tidligere havde foretaget i forbindelse med Ribe Amts regionalplanlægning i over kulturhistoriske værdier i landskabet, i ved fredningsplanlægningen og i General Landskabsplan fra Alle udpegninger og registreringer blev vurderet af kommunen og museet i fællesskab ved forarbejdet til kommuneplanen, og 33 af disse er omtalt i kommuneplanens kapitel 26: Redegørelse, afsnit 8: Kulturmiljø og bygningsbevaring. På grundlag af det foreliggende materiale er der så vidt muligt blevet gjort rede for de enkelte elementers bevaringsværdi, mål og sårbarhed i kommuneplanen, men mange oplysninger mangler. Kun de otte udpegede kulturmiljøer Beskrivelsen af kulturmiljøerne i Varde Kommune, der har nummer 1-8, kan i deres fulde udstrækning læses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Bøffelstillingen i Blåvand. Et af de meget velbevarede tyske forsvarsværker i Varde Kommune. Nymindegab Kro. Østfløjen med den massive mur fra 2007 og den gamle kro i baggrunden. Nymindegab Kro. Den lave længe med lejligheder fra 2000 er passet ind i landskabet. 34 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

2 har været undersøgt, så der foreligger et reelt baggrundsmateriale. De resterende 25 udpegninger, der er potentielle kulturmiljøer, skal efter Redegørelsens ordlyd undersøges og vurderes i planperioden. Dette arbejde har Varde Kommune taget hul på sammen med Museet for Varde By og Omegn. Kommunen har bedt museet om i løbet af 2010 at registrere de seks kulturmiljøer, der bliver gennemgået på de følgende sider, hvor hovedvægten er lagt på den kulturhistoriske beskrivelse. Forfatterne kan kontaktes på Mariann Ploug: John V. Jensen: Charlotte West: Tirpitz-stillingen. Den sydligste bunker der i dag er museum. Noter 1. Mette Guldberg: Det kulturhistoriske arbejde i Vadehavsområdet. Mark og Montre 2005, s Kommuneplan Varde Kommune Mariann Ploug: Kulturmiljøer i Varde Kommune. Mark og Montre 2008, s Regionplan Ribe Amt Ribe Amtskommune Fredningsplanlægning, bd Ribe Amt Generel Landskab for Ribe Amt. Ribe Amt Vardeborg ved Vejers. Kulturmiljøer registreret på Kulturarvsstyrelsens foranledning i 2006 Blåvandshuk sikkerhed til søs Kulturmiljø, Varde nr. 1 (Vadehav nr. 1) Øster Oksby Kulturmiljø, Varde nr. 3 (Vadehav nr. 2) Varde Ådal Kulturmiljø, Varde nr. 7 (Vadehav nr. 3) Janderup Kulturmiljø, Varde nr. 8 (Vadehav nr. 4) Hesselmed en vestjysk herregård Kulturmiljø, Varde nr. 10 (Vadehav nr. 5) Visselbjerg voldsted Kulturmiljø, Varde nr. 11 (Vadehav nr. 6) Vardes middelalderlige byplan Kulturmiljø, Varde nr. 12 (Vadehav nr. 7) Arnbjerg Parken Kulturmiljø, Varde nr. 13 (Vadehav nr. 8) Kulturmiljøer registreret på Varde Kommunes foranledning i 2010 Tirpitz-stillingen Kulturmiljø, Varde nr. 2 Vejers Strand Kulturmiljø, Varde nr. 15 Henne Kirkeby Kulturmiljø, Varde nr. 16 Nymindegab Kulturmiljø, Varde nr. 18 Fåborg Kulturmiljø, Varde nr. 28 Ølgod Kulturmiljø, Varde nr. 32 Kulturmiljøer i Varde Kommune

3 Tirpitz-stillingen Kulturmiljø, Varde nr. 2 Bunkersanlæg langs kysten Tirpitz-stillingen eller Vogelnest, som den også hedder, ligger mellem Blåvand-Oksby og Ho. Oprindeligt skulle anlægget have været et stort kanonbatteri med to skytsbunkere, først og fremmest til sikring af indsejlingen til Esbjerg, hvor tyskerne anså muligheden for en allieret invasion for størst. Anlægget blev imidlertid aldrig færdigbygget, for Anden Verdenskrig sluttede inden. Den sydligste bunker er i dag museum, mens den nordlige blot ligger hen. Foruden Tirpitz-stillingen bør desuden to andre anlæg også fremhæves for deres historiske interesse. Luftwaffe-radarstillingen ved Blåvand (Bøffelstillingen) Radarstillingen ligger i Vandflod bjerge i den sydlige udkant af det militære skyde- og øvelsesområde. Netop denne placering har betydet, at hele anlægget med ca. 50 tyske Tirpitz-stillingen betonkonstruktioner er særdeles velbevaret. Således er betonbunkerne, men også øvrige jord- og betonanlæg, i meget vid udstrækning intakte. Bøffelstillingen frembyder i dag, hvis det vel at mærke formidles, en ganske enestående mulighed for at se, hvordan et tysk forsvarspunkt så ud i sin helhed fra Anden Verdenskrig med ildleder- og mandskabsbunkere etc. Marineradaren ved Blåvandshuk Radarstillingen ligger ved Blåvand fyr ved Blåvandshuk umiddelbart syd for det militære skyde- og øvelsesterræn på Kallesmærsk hede. Stillingen er velbevaret med radartårn. Atlantvolden, som ovennævnte anlæg blot udgør en lille del af, havde i Danmark forsvaret af den jyske vestkyst som højeste prioritet. Som frygten for en allieret invasion tog til, Hovedbunkeren i Bøffelstillingen i Blåvand, som var Luftwaffes varslingsanlæg til forsvar i mod britiske luftangreb. Solnedgang ved Blåvand fyr. Til højre for fyret ses marineradaren, som mange strandgæster passerer på vejen gennem klitterne til stranden. 36 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

4 På afstand ligner det næsten en fransk middelalderborg, men kommer man tættere på, ser man fundamentet til Mammut-radaren ved Blåvand, der under besættelsen var en del af Bøffelstillingens varslingsanlæg. udbyggedes forsvaret på vestkysten og på rekordtid opførte den tyske besættelsesmagt en forsvarslinje fra Biscayen i syd og til Nordkap i nord i alt 2685 kilometer. 1 I Danmark påbegyndtes opbygningen af kystbefæstningen i sensommeren 1942 og fortsatte helt indtil befrielsen. Udførelsen af de militære anlæg i Danmark foregik i praksis ved, at tyskerne henvendte sig til danske entreprenørfirmaer, der skulle forestå arbejdet ved hjælp af dansk arbejdskraft. 2 Langs Atlantens og Nordsøens kyster blev der i alt støbt mere end anlæg og godt 8000 bunkersanlæg. Af disse lå/ligger de ca bunkersanlæg i Danmark, dertil det feltmæssige ca stk. 3 De tyske forsvarsværker i Varde Kommune, og i det hele taget, udgør tilsammen et spændende anlæg, der dels vidner om besættelsen , og dels kan anlæggene fortælle meget om dansk selvforståelse gennem de sidste 60 år. I det første par årtier efter befrielsen blev anlæggene naturligvis opfattet meget negativt, men efterhånden har den danske befolkning vel vænnet sig til dem. De tyske bunkeranlægs stilling som dansk/tysk kulturarv er i det hele taget mere kompliceret end så mange andre historiske bygningsanlæg, som vi i dag regner for dansk kulturarv. Meningerne om strandens betonklodser kan stadig være delte, men hinsides enhver skepsis står, at det drejer sig om meget søgte turistmål måske ikke mindst blandt vestkystens tyske turister. Der er således mange gode grunde til, at vi interesserer os for dem. Noter 1. Vibeke B. Ebert: Atlantvolden fra Skallingen til Nymindegab. Blåvandshuk Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen & Peter Scharff Smith: Dansk arbejde tyske befæstningsanlæg. Blåvandshuk Jens Andersen: Atlantvolden fra Agger til Bulbjerg. Blåvandshuk Kulturmiljøer i Varde Kommune

5 Vejers Strand Kulturmiljø, Varde nr. 15 Frem til slutningen af 1800-tallet var Vejers Strand et lille fiskerleje, hvor befolkningen fra landsbyen Vejers, som lå 7 km fra kysten, havde deres fiskerhytter. I fiskesæsonen forår og efterår boede fiskere og esepiger i esehytterne, der lå nord for Ålestrømmen bag de yderste klitter. 1 Samtidig med fiskeriets ophør kom de første sommergæster til Vejers for at nyde den storslåede natur. De var privat indkvarteret i landsbyen eller camperede primitivt ude i klitterne. Det første sommerhus ved stranden blev opført i 1910 på nogenlunde samme sted, som esehytterne havde ligget. Allerede i 1917 karakteriseredes Vejers Strand som et badested, og midt i 1920 erne var der ca. 50 badevillaer. De lå hovedsageligt på grundene langs kysten nord og syd for Ålestrømmen, og mange var bygget på klittoppe, hvorfra der var udsigt over havet og det omkringliggende landskab. 2 Midt i 1930 erne var der over 250 sommerhuse, mange sommerbutikker, to sommerhoteller samt fem pensionater. Bygaden gennem Vejers Strand set fra opkørselen fra Stranden. Bebyggelsen bredte sig ind i landet, men områderne ved Nordvej og Sydvej var også dengang de mest attraktive. 3 Strandhotellet, der ligger vest for Sydvej og syd for Ålestrømmens udløb, blev bygget i 1926 på lokalt initiativ af Andelsselskabet Vejers Forsamlingshus. Det følgende år fik hotellet nye ejere, der drev det frem til besættelsen. Efter krigen var der skiftende ejere frem til 1958, hvor moderen til den nuværende ejer overtog hotellet. Fra midten af 1970 erne har hotellets kapacitet været udnyttet til kursusvirksomhed om vinteren. Hotel-pension Vejers Strand åbnede i 1926 ved Snerlevej. Stedet blev stærkt medtaget under besættelsen, men renoveret efter befrielsen. Den sidste ejer var en bygmester, der i 1986 havde store planer for et imponerende strandhotel. 4 Husene på østsiden af Sydvej ligger så vidt muligt på klittoppe. På vestsiden er vejen over klitterne til stranden kun begrænset af Vardeborg. Husene på Nordstranden ved Bjærgevej ligger så vidt muligt på klittoppene. 38 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

6 Resultatet blev dog et kompleks af ferielejligheder opført omkring Pension Klithjem blev bygget i 1925 nord for Ålestrømmen ved Nordvejs begyndelse. Pensionatet blev drevet af ejeren til slutningen af 1950 erne, og hendes efterfølger afhændede stedet i De nye ejere foretog en omfattende renovering og solgte Hotel Klithjem i Pension Stilby var en statelig 2½ etages bygning i 1930 erne. Efter besættelsen blev pensionatet overtaget af Kjøbenhavns Handelsbank som feriested for bankens personale. I 1975 blev det gamle pensionat afløst af 9 moderne sommerhuse, der i dag kan lejes af ansatte i Danske Bank. Vardeborg ligger alene vest for Sydvej, hvor sommerhusbebyggelsen med en enkelt undtagelse begrænser sig til vejens østside. Stedet har været sommerlejr for FDF i Varde siden 1920 og anvendes stadig som tumleplads for foreningens børn og unge. I slutningen af 1940 erne var der ca. 300 sommerhuse i Vejers og antallet steg jævnt. Det var mindre huse, der hovedsageligt var beregnet til at dække den enkelte families behov frem til 1970 erne, hvor man begyndte at bygge sommerhuse med udlejning, investering og direkte fortjeneste for øje. I dag er der omkring 1050 feriehuse i Vejers Strand. De fleste er bygget længere inde i landet, men området mellem Nordvej og stranden er også blevet kraftigt bebygget i anden halvdel af 1900-tallet. 5 Vardeborg, der ligger alene mellem klitterne vest for Sydvej, har været sommerlejr for FDF i Varde siden Noter 1. Hans Kristian Kristensen: Gamle Sydvestjyske Fiskerlejer Et bidrag til vestkystfiskeriets historie. Varde Søren Byskov & Poul Holm: Kystzonens ejendomsforandringer. I: Esben Munk Sørensen (red.): Ejendomsændringer i det 20. århundrede. København 2000, s ; Jens R. Hedegaard: Vejers før og nu. Frederiksborg Højskoles Årsskrift 1934, s Palle Uhd Jepsen & Mariann Ploug: Vejers. Varde Vejers Hotel, en moderne pension om det store badehotelsprojekt. Vestkysten d. 7. oktober L.H. Jacobsen: Lokalplan for Sommerhusområde Vejers Sydstrand. Blåvandshuk Kommune 2005; Miljøministeriets Eksempelprojekt nr. 9. Om udviklingen i et kystnært turistområde. November ; Idéforslag for Vejers Strand sommerhusbyområde. November Standhotellet, Vejers Havvej 105 blev opført i 1926, men er siden væsentligt udbygget. Hotel Klithjem, Nordvej 1, tidligere Pension Klithjem blev opført i 1925, men er siden udvidet. Vejers Feriecenter, Nordvej 11 er opført i 1990, hvor Hotel-Pension Vejers Strand tidligere lå. Kulturmiljøer i Varde Kommune

7 Henne Kirkeby Kulturmiljø, Varde nr. 16 Herremanden på Hennegård ejede i århundreder det meste af egnens bøndergods og i en periode også Henne Kirke. Den første Hennegård var opført før 1145, hvor en skriftlig kilde fastslog, at biskoppen havde en hovedgård i Henne. Efter reformationen i 1536 blev Hennegård krongods, men allerede i 1544 blev den solgt til lensmanden. 1 En kgl. resolution fra 1794 gav tilladelse til at bøndergodset blev afhændet, og i 1803 var Hennegård udparcelleret i 56 dele. 2 Hennegård brændte i 1831, hvor godsarkivet gik tabt, og Hennegård ophørte med at være herregård. Hovedbygningen blev genopført på samme sokkel som sydlængen i et firelænget gårdsanlæg. Udgravninger viser, at Hennegård tidligere havde været omgivet af et større voldgravssystem, hvor Filsø udgjorde den ene side af yderste grav. Henne Sogn blev 1291 omtalt i Ribe Oldemoder, og Henne Kirke tilhørte Ribe-bispen indtil 1299, hvor Puggård Skole i Ribe fik kirken. Efter reformationen hørte kirken under kronen, men i perioden var den ejet af Hennegård. Herefter og frem til 1862 tilhørte kirken staten, som solgte Hennegård, hovedbygningen og den østre længe. den på auktion til en repræsentant for sognets tiendeydende beboere. Siden 1918 har kirken været selvejet. 3 Præstegårdens stuehus og ene udhus blev nyopført mellem 1811 og Præsterne drev selv landbruget, og i perioden blev der indvundet et betydeligt areal ved udtørring og afvanding af Filsø. Fra 1865 var præstegården bortforpagtet, og i 1877 blev gården suppleret med to parallelle bygninger, hvor der var stuehus for forpagteren og stald i den ene længe samt lade og vognport i den anden. Præsten fik ny bolig i 1926, og huset blev bygget lidt østligere end det gamle. Længen med lade og vognport blev fjernet og en staldbygning opført mod vest vinkelret på forpagterens stuehuslænge. I 1966 opførtes en ny stald mod vest, og i 1993 blev forpagtergården solgt, hvorefter den nye ejer indrettede ferielejligheder. Henne Kirke set fra syd. Henne Præstebolig set fra syd. Henne Præstegård/Forpagtergård set fra syd. 40 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

8 Henne Kirkeby skole lå et stykke øst for kirken lige syd for byvejen (Kirkebyvej) frem til 1850, hvor kommunen købte et hus, der var bygget af den tidligere lærer, for at bruge det til skole. Huset ligger stadig syd for vejen over for kirken vest for den ældre skole, men i 1906 blev der bygget en ny skole lidt syd for den første. Den måtte nedbrydes i 1960, da amtsvejen blev anlagt. Henne Kirkeby Kro blev grundlagt af en gårdmandsenke, da hun ca søgte om bevilling til at drive beværtning. Enken drev gården, der senere blev privilegeret kro og fik rejsestald, frem til De følgende ejere fortsatte driften som afholdskro fra omkring 1909 frem til 1930 erne, da en ny enke fik spiritusbevilling. Kroen gik i 1981 videre til hendes barnebarn, der formåede at bringe Henne Kirkeby Kro op på et internationalt niveau, som de nuværende ejere fra 2007 arbejder på at fastholde. Området omkring Henne Kirkeby er meget rigt på oldtidsminder. I den vestlige udkant er der udpeget et kulturarvsareal med spor efter en stor vikingetidsbebyggelse, der havde en gunstig placering ved Filsø. Henne Skole set fra nordvest. Noter 1. Oluf Nielsen: Historiske efterretninger om Vester Horne Herred (Ribe Amt). Genudgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt 1984; G.M. Guldvang: Hennegaard Blade af den gamle Borgs Krønnike. Nr. Nebel Evald Kappelskov: Om Henne Sogn gennem tiderne. Nr. Nebel Danmarks Kirker bd. 19 Ribe Amt, hæfte 15. København 1988, s ; Hans Kristian Kristensen: Nogle fund ved Henne Kirke. Fra Ribe Amt 1932, bd. 8, s Henne Kirkeby Kro set fra syd. Henne Kirkeby Kro til venstre. I gården til højre har kroen indrettet værelser og en morgenmadsrestaurant. Kulturmiljøer i Varde Kommune

9 Nymindegab Kulturmiljø, Varde nr. 18 Fiskeriet blev fra gammel tid drevet fra flere lejer ved kysten, men omkring 1820 begyndte fiskerne at søge til Nymindegab, hvor bådene kunne ligge i læ af Holmsland Klit, der skærmede for Vesterhavet. Generalstabens Kort fra 1876 viser, at hovedparten af fiskernes hytter lå syd for Nymindegab Kro. Det var en god placering, fra kanalen ved Nordmandskrogen blev gravet i 1892 til dæmningen fra Kroen til Klitten blev bygget i Derefter flyttede havnen om på nordsiden af dæmningen, og de tilbageværende fiskere nød godt af udsejlingen ved Gjødel-udløbet fra 1915 indtil 1931, hvor Hvide Sande Kanalen blev åbnet. 1 Klittangen havde fra begyndelsen af 1800-tallet reduceret indsejlingen til Ringkøbing Fjord til den snævre, lavvandede Nymindestrøm, hvor kun mindre skibe kunne sejle igennem. De mange norske skibe, som hovedsagligt kom med tømmer, ankrede op på bredningen, Nordmandskrog, der også blev anvendt som ankerplads og vinterhavn for de lokale rederes skibe. 2 Nymindestrømmen mod Ringkøbing Fjord spærret af dæmningen med kørevejen fra ca Jernbanedæmning fra Anden Verdenskrig i forgrunden bruges i dag som cykelsti. Alle, der ikke var lokale, måtte have lods om bord, når de skulle ind i Nymindestrømmen, og om vinteren havde lodsen opsyn med de oplagte skibe. Lodsen flyttede sit hus sydpå sammen med udløbet. Lodshuset har ligget både ved Gjødel-udløbet og på Lodsbjerget nord for Kroen, inden det fik sin nuværende placering syd for. Midt i 1800-tallet havde Nymindegab ændret sig fra et fiskerleje med aktiviteter forår og efterår til en lade- og losseplads med aktivitet det meste af året. Dertil kom en del trafik, da vejen op over Holmsland Klit var kortere end turen øst om Ringkøbing Fjord. Flere lokale familier udnyttede de muligheder, det gav. I 1837 havde en gårdmandssøn fra Lunde fået privilegium til at drive kro i Nymindegab. Han solgte retten videre i 1841 til en bror, der også drev salterivirksomhed. I 1849 fik Redningsstation Nymindegab, der fungerede fra , er i dag museum. Lodshuset på Redningsvej ligger højt, så lodsen havde overblik over strømløbet. Huse langs Redningsvej bygget efter vestjysk byggeskik. 42 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

10 denne tilladelse til at drive færgeri over Nymindestrømmen. Samme år solgte han kroen og byggede Færgegården nord for kroen. Færgemanden havde også handelsbevilling med ret til at indføre tømmer fra udlandet. 3 I 1851 blev der bygget en ny toldbolig syd for Kroen til strandtoldbetjenten. Han hørte under Ringkøbing Toldinspektion og skulle patruljere, opkræve told og føre tilsyn med de mange omladninger af varer ved Nymindegab. Toldbetjenten førte tilsyn med sejlløbets opmudring, der havde været nødvendig siden 1818 og var sat i system fra Fra 1898 arbejdede sandpumperen uafbrudt. Redningsstation Nymindegab flyttede også med udløbet. Den begyndte som bådstation i 1857 og blev udvidet med raketapparat i Stationen fungerede til redningsvæsnet blev omlagt i 1975, men bådstationen var blevet nedlagt i Redningsstationen er fredet og har siden 1979 været Nymindegab Redningsbådsmuseum. Fra sidst i 1800-tallet blev en række kunstnere og en del jægere opmærksomme på kvaliteterne det særlige lys og de gode jagtmuligheder ved Nymindegab. De indlogerede sig på kroen, købte huse til helårs- eller sommerboliger og banede vejen for ferierende sommergæster, der fulgte deres eksempel. Siden har området ændret sig fra at være et aktivt lokalområde til at blive et attraktivt sommerhus- og turistområde. Noter 1. Palle Uhd Jepsen: Vestjyske Billeder fra Skallingen til Nymindegab. Varde 1996; Horst Meesenburg (red.): Vestkysten fra Blåvand til Ringkøbing. Bygd 2. år, 2. Esbjerg 1971; Horst Meesenburg: Vestkyst og Kystsikring. Bygd 12. år, 2. Esbjerg S.H.A. Rambusch (red.): Studier over Ringkøbing Fjor. København Alan Hjorth Rasmussen: En udmærket bekvem fiskeplads - årstidsfiskeriet fra Nymindegab og Holmslands Klit i 1800-årene. Varde Nymindestrømmen med brinken på østsiden, hvor husene ligger markant nord og syd for Vesterhavsvej, som fortsætter i dæmningen mod Holmslands Klit. Nymindegab Kro med den gamle værelsesfløj mod syd og den nye tilbygning med de markante glaspartier mod øst. Husene på brinken langs Nymindestrømmen nord for Vesterhavsvej. Vest for brinken bugter Nymindestrømmen sig sydpå mod det oprindelige udløb. Kulturmiljøer i Varde Kommune

11 Fåborg Kulturmiljø, Varde nr. 28 Kirke, kro og vandmølle Fåborg kirke er én blandt vore mange smukke middelalderkirker. Den ligger midt i Fåborg by på et af sognets højeste punkter. 1 Kirken er en velbevaret, romansk kvaderstensbygning (ca ), bestående af skib og kor, som på et tidligt tidspunkt er forlænget mod vest. Tårnet er tilføjet i senmiddelalderen ( ), og det samme gælder våbenhuset. 2 Fåborg sogn var tidligere anneks under Vester Nykirke indtil 1860, hvor Fåborg blev hovedsogn til Årre anneks. Fåborg kros historie er i modsætning til kirkens kun sparsomt beskrevet, som det i øvrigt er almindeligt for mange danske kroer. Kroens virkelige alder kender vi ikke, men dens historie kan angiveligt spores helt tilbage til 1708, hvor vi kender navnet på en ejer Henrik Hageman, der skal have søgt om bevilling til at drive kro eller gæstgiveri i Fåborg. Krogården har formentlig engang hørt under præsteembedet, som anneksgård. Den kan meget vel først være opstået som privat gæstgiveri, hvorefter den blev et offentlig gæstgiveri som følge af øget vejtrafik op gennem 16- og 1700-tallet. 3 Kroen har sikkert, som allerede antydet, fået sine privilegier i 1700-tallet, men den optræder dog ikke i amtmændenes indberetninger om jyske kroer fra I denne periode ( ) udstedtes nemlig over 200 gæstgiverbevillinger til glæde for de vejfarende, der her kunne få husly, mad og hvile. Den ældst kendte bevilling på værtshushold blev 16. juni 1831 udstedt til kroejer Niels Hansen, der var fæster af krogården fra 1829 til Fåborg kirke er en af vore mange smukke romanske landsbyer kirker. Kirken er opført i forbindelse med højmiddelalderens store kirkebyggeri sandsynligvis mellem 1150 og Fåborg Kros alder kendes ikke, men den kan meget vel først være opstået som privat gæstgiveri, hvorefter den blev et offentlig gæstgiveri som følge af øget vejtrafik op gennem 16- og 1700-tallet. 44 Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

12 Fåborg Kro har, som landsbyen, ligget i et område med langt til nærmeste købstad og heller ikke i ældre tid på nogen kendt hovedfærdselsåre. Grindsted-Esbjerg banelinjen kom også til at gå uden om Fåborg. Fåborg Kro har, som det var almindeligt, fået navn efter landsbyen, og derudover er der tale om en såkaldt kirke-kro jf. placeringen ved siden af kirken. 6 Umiddelbart vest for kirken og kroen ligger en trelænget gård fra anden halvdel af 1800-tallet (ca. 1850). Stuehuset kan have erstattet en tidligere bygning, og hvis det er tilfældet, så er der med de tre bygninger måske tale om en rest af de gamle danske landsbyer før de såkaldte udskiftninger, dvs. da landbrugsejendommene flyttedes ud fra landsbyerne for Fåborgs vedkommende skete det i perioden Knyttet til landsbyen var desuden Fåborg vandmølle, der lå sydøst for byen. Vandmøllen nævnes første gang i og fungerede som korn- og kartoffelmelsmølle indtil 1943, hvor møllerens gamle opstemningsret blev udnyttet til dambrugsdrift. 9 Dambruget er imidlertid også fortid. Det eneste, der i dag er tilbage af møllen er møllehuset, hvor man endnu kan se spor fra møllehjulet. Noter 1. Trap Danmark. Bind 23. Ribe Amt. København Danmarks Kirker bd. 19 Ribe Amt. København Erik Alstrup & Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk opslagsværk. København Indberetninger fra amtmændene om kroer i Jylland. Rentekammeret, Danske Afdeling, Jyske Renteskriverkontor. Rigsarkivet. 5. Fåborg Kros arkiv. 6. Alstrup & Olsen. 7. Valdemar Andersen: Udskiftningen i Ribe Amt. Fra Ribe Amt 1973, bd. 18, nr. 2, s Præsteindberetninger til Ole Worm I, Udg. af Landbohistorisk Selskab, v. Frank Jørgensen. København Terkel Kristensen: Kjære Broder. Breve fra husmand Terkel Kristensen , udg. af Flemming Just. Esbjerg Møllehuset ved den tidligere vandmølle i Fåborg. Bygningen er fra 1940 erne, opført på møllehusets gamle sokkel i forbindelse med mølleriets omdannelse til dambrugsdrift. På den gamle sokkel ses endnu spor efter møllehjulet, der blev siddende mange år efter, at mølleriet var ophørt. Vandmøllen nævnes første gang i 1638 og fungerede frem til 1943, hvorefter opstemningsretten på denne del af Sneum Å blev udnyttet til dambrugsdrift. I løbet af 2011 afsluttes den igangværende genetablering af vandløbet på det tidligere dambrugsareal. Kulturmiljøer i Varde Kommune

13 Ølgod Stationsby Kulturmiljø, Varde nr. 32 Stationsbyernes opståen og udvikling er tæt knyttet til industrialiseringens udvikling i perioden 1870 til Stationsbyernes beliggenhed blev bestemt af jernbanen, der var datidens nye og yderst konkurrencedygtige samfærdselsmiddel. Landstationerne tiltrak håndværk, handel og industri og var med til at sprede samhandelen til de egne, der hidtil havde ligget langt fra købstæder og fra kysternes ladepladser og udskibningssteder. Der tegner sig ikke noget ensartet billede af stationsbyernes indre opbygning, blandt andet fordi de landskabelige og ejermæssige forhold ofte spillede en stor rolle for den måde, stationsbyernes arealer blev anvendt på. I middelalderen var Ølgod en samlet landsbybebyggelse med kirken, kroen og senere skolen som det naturlige centrum. Ved udskiftningen i 1791 flyttedes gårdene ud af landsbyen, og kun de tre nævnte bygninger blev liggende og udgjorde et Stationspladsen set fra stationsbygningen i øst. Gæstgiveriet, der blev bygget i 1874, ses til højre. centrum i en derefter meget spredt bebyggelse bestående af isolerede gårde. Den Vestjyske Længdebane blev anlagt i 1870 erne, og Ølgod Station opførtes i den forbindelse i Dette blev startskuddet til udviklingen af den moderne, blomstrende stationsby, vi kender i dag. Stationsbygningen blev bygget omkring en kilometer øst for kirkebyen og lå i en årrække temmelig isoleret. Dog var der i 1874 blevet opført et gæstgiveri (Hotel Ølgod), som skulle betjene de togrejsende, når stationen året senere blev en realitet. I 1876 opførtes en lægebolig tæt på stationen i dag Jernbanegade 33. De første udstykninger i Ølgod Lægeboligen der blev bygget tæt på stationen i Jernbanegade i Det gamle Ølgod Apotek, bygget i Jernbanegade i Mariann Ploug, John V. Jensen & Charlotte west

14 Stationspladsen set fra vest med stationsbygningen for enden og en tidligere forretningsbygning til højre. efter bygning af stationen fandt sted i vest omkring kirken altså omkring en kilometer vest for stationen. Først i 1885 ses en begyndende udstykning af grunde i den sydlige del af Jernbanegade. I ti år lå stationen, gæstgivergården og lægeboligen således ensomt og isoleret i forhold til kirkebyen. Næste udstykning skete i 1890, denne gang i Storegade og omkring Stationspladsen. Langsomt begyndte også en udstykning fra Vangsgård, der lå på jorden syd for nutidens Vestergade. De første grunde herfra blev udstykket på nordsiden af Vestergade. Derefter skete der ikke yderligere udstykninger fra Vangsgård før omkring Først da blev kirkebyen og stationsbyen forbundet gennem Storegade og Vestergade. På Bjergegades nord-østlige side var der tidligt blevet bygget mindre boliger til jernbanearbejderne. Bjergegade blev forbundet til kirkebyen i De trafikmæssige forhold omkring Bjergegade medførte, at der ikke blev etableret bymæssige institutioner, håndværk og butikker mm. her. 1 I kølvandet på jernbanen udviklede Ølgod sig på baggrund af en udbygget og forbedret infrastruktur, der åbnede portene til nationale og internationale handelsmarkeder blandt andet via den nye havn i Esbjerg. Anlæggelsen af Danmarks første andelsmejeri i Hjedding kan ses i dette lys. Det samme kan byens store tilvækst af driftige erhvervsvirksomheder. Noter 1. Poul Tuxen: Fra bar mark til tæt by Ølgod i pionérfasen Ølgod Museum Årbog årg , s Jernbanegade set fra syd. Stationen ligger på højre side for enden af gaden. På venstre side det oprindelige posthus (1915), derefter apoteket (1903) og den gamle lægebolig (1876). Plantagen i nord forhindrede byen i at vokse den vej. Krydset Storegade-Jernbanegade set fra Østerbro. Storegades bugtede forløb er usædvanligt for stationsbyernes hovedstrøg og skyldes her en gammel landevejs forløb. Den sydlige del af Jernbanegade. Oprindelig var husene her et-etages huse med bolig og butik evt. værksted. Mange huse er i tidens løb udvidet med endnu en etage. Kulturmiljøer i Varde Kommune

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 Nymindegab Lønne Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af:

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Nymindegab Årets landsby 2016. Nymindegab ansøger hermed om at blive Årets Landsby 2016

Nymindegab Årets landsby 2016. Nymindegab ansøger hermed om at blive Årets Landsby 2016 Nymindegab Årets landsby 2016 Nymindegab ansøger hermed om at blive Årets Landsby 2016 Nymindegab er en by i Sydvestjylland med 229 indbyggere (2015), beliggende 24 km syd for Hvide Sande, 8 km nordvest

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 05. Blåvand 05.01 Blåvand 05.02 Vejers 05.03 Mosevrå Bevaringsværdige bygninger Rammer Oversigt over ændringer 05.01 Blåvand Status Blåvand er en kystby med udviklingspotentiale indenfor detailhandel

Læs mere

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Der arbejdes netop nu på at tegne konturerne af et nyt museumslandskab i Danmark. Fra

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere