Tiderne skifter og det afspejles i farver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiderne skifter og det afspejles i farver"

Transkript

1 Tiderne skifter og det afspejles i farver Det er vigtigt at være grøn. I al fald lige nu. Men da jeg gik i skole, var de fleste af mine klassekammerater i stedet røde. I mine forældres ungdom var der imidlertid også andre farver på tapetet. Dengang raserede brun- og sortskjortede fascister og nazister Europa. Åh ja, jeg skal vel også nævne, at religiøs fundamentalisme har set et opsving for nylig; en fundamentalisme, som for at forvirre det hele undertiden også bruger signalfarven grøn. Rød, brun, sort og grøn. Er der et system i disse livsfilosofier? Og kan man forudsige, hvad den næste store livsfilosofi bliver? Indkomst og værdinormer Livsstile har blandt andet noget med værdinormer at gøre. De største internationale studier af sådanne hedder World Values Surveys. Her bliver de samme undersøgelser, som er baseret på ca. 250 spørgsmål, gennemført jævnligt verden over (senest omfattende ca respondenter i 62 lande). Disse rundspørger har vist, at de vigtigsteforskelle mellem grundholdninger i forskellige kulturer kan sammenfattes i to dimensioner: 1. tradition versus rationalitet og 2. overlevelse versus selvrealisering. Hvordan det? Jo, folk i fattige samfund hælder ikke overraskende til traditionelle værdier samt til prioritering af overlevelse; altså primært har de fokus på materielle goder. Her er man meget ofte nationalist og religiøs, og man har normalt meget klare opfattelser af, hvad der er godt ( os ), og hvad der er ondt ( de andre ). Man mener generelt ikke, andre folk er til at stole på, men autoriteter f.eks. videnskabsfolk, politikere og ældre mennesker generelt skal respekteres og adlydes. Kvinder skal ikke have for stort ansvar, men de skal producere mange børn. Homoseksualitet,

2 skilsmisse og abort tolereres ikke og er ofte forbudt. Teknologi og penge prioriteres højt. Typisk er folk ikke særligt lykkelige i disse samfund. I de rige samfund er der en mere rationel tankegang og overskud til selvrealisering. Her har folk meget større tiltro til hinanden og er mere tolerante over for f.eks. homoseksuelle. Frihed til at vælge står højt, og autoritetstroen er lav. Disse samfund er de mest lykkelige, og jo mere frihed, borgerne her har, desto lykkeligere er de. Grafen viser den klare sammenhæng mellem forskellige samfunds gennemsnitsindkomst og deres typiske værdinormer. Jo flere penge, des mere rationel Illustrationen viser sammenhængen mellem på den ene side bruttonationalprodukt per indbygger og på den anden side værdinormer med hensyn til tradition versus rationalitet samt overlevelse versus selvrealisering. Grafen, der er baseret på måleresultater fra 65 lande, viser klart, at jo højere gennemsnitsindkomsterne er, desto mere er værdierne orienterede imod rationalitet og selvrealisering. Kun et enkelt blandt de her 65 undersøgte lande, den Dominikanske Republik, faldt uden for dette klare mønster. Undersøgelser viser altså, at stigende indkomst både fører til mere rationalitet og højere selvrealisering. Faktisk sker dette i to faser; først styrer man primært mod mere rationalitet, og senere primært imod større selvrealisering. Faktisk flader rationaliteten efter et vist indkomstniveau ud, imens tendensen til selvrealisering fortsat siger. Så selv om folk i de rige lande generelt tænker mere rationelt end de fattige, er der tydeligvis altid et udbredt behov for

3 spiritualitet og irrationalitet, uanset indkomst. Når f.eks. de traditionelle religioner går tilbage i sådanne samfund, afløses de af dyrkning af healing, miljøfanatisme, indiske guruer osv. Undersøgelser har desuden indikeret, at folk er blevet meget tilbøjelige til selv at stykke en personlig tro sammen, en individuel trosretning, som ofte rummer elementer fra flere religioner og måske ikke-religiøs mysticisme. Dette er i øvrigt en trend, der følger alle andre former for intelligens, nemlig fra det simple til det komplekse og mangfoldige. Men hvordan er sammenhængene så mellem disse statistikker og de forskellige hovedkategorier af samfund? Det fremgår af figuren herunder. De rige bryder bånd Det såkaldte Inglehart-Welzel Cultural Map of the World viser forskellige samfundskategorier. På holdningsmatricen er forskellige lande plottet ind. Efterhånden som vore samfund bliver rigere, bryder vi stadigt flere bånd. Velfærdssystemerne frigør os eksempelvis for forpligtelsen til at passe vore gamle og syge forældre og gør det derfor muligt at tage større økonomiske risici. Tilsvarende frigør demokrati os fra tyranni, og når kirke bliver separeret fra stat, får vi religionsfrihed. I øverste højre kvadrant ser vi yderst Schweiz, Holland og de

4 skandinaviske lande, som i disse henseender er de mest udviklede, og som i øvrigt også topper på lykkeskalaerne. De modsatte holdninger ses især i Afrika samt nogle muslimske lande, hvor man i øvrigt ikke overraskende finder, at folk ofte er meget ulykkelige. Grafen viser endvidere tre socio-demografiske områder, hvor folk er meget rationelle, nemlig Konfutse-området (Japan, Kina og Sydkorea), det protestantiske Europa samt dele af Østeuropa. For så vidt angår selvrealisering ligger Vesteuropa, Japan og det globale engelsktalende område i top. Grunden til, at f.eks. Kina og Østeuropa ikke kan følge med her, er formentlig, at deres økonomier endnu ikke tillader det, men efterhånden som deres levestandard stiger, vil de givetvis især rykke mod højre på grafen og dermed komme meget tæt på os. Signalfarver og regnbuer Lad os prøve at tage skridtet fra generelle holdninger til mere specifikke livsfilosofier. Som jeg nævnte i starten, har vi i nyere tid oplevet fascister, socialister, kommunister, nazister, religiøse fundamentalister og økologer. Selvom disse på mange måder er så forskellige, som noget kan være, har de haft to ting tilfælles. Den ene er, at filosofierne i vid udstrækning handlede om, hvad man ikke måtte gøre, og på den anden, at de hver havde en signalfarve rød, grøn, brun, sort. I øvrigt var der varianter af disse farver, for Maoister og Leninister var vel blodrøde og socialdemokrater lyserøde, og for så vidt angår miljøbevægelserne, navngav forfatteren Alex Steffen i 2003 tilsvarende tre farvevarianter, som i dag er udbredte: Light green, eller letgrønne, som er folk, der primært koncentrerer sig om at være nogenlunde miljøvenlige i deres personlige livsførelse

5 Dark green, eller mørkegrønne, som mener, at vi skal bremse den teknologiske udvikling og lægge alvorlige begrænsninger på markedsøkonomien og den økonomiske vækst Bright green, eller lysegrønne, som tror på, at økologiske udfordringer overvejende bør og kan løses via nye teknologier udviklet bl.a. af det private erhvervsliv Onde tunger taler i øvrigt også om lite green, eller greenwashing, som er, når man blot lader som om, at man er grøn. Det er imidlertid ikke alle de store livsstilsbevægelser i mands minde, der har haft en signalfarve hippier, yuppier, nørder og liberalister har faktisk ingen. Alt dette er der sjovt nok et mønster i, for de nævnte fire farvefri (eller regnbuefarvede) bevægelser var grænsebrydende og handlede mest om, hvad man godt måtte gøre, mens de signalfarvede mest var om, hvad man ikke måtte. Lad mig lige uddybe det med regnbuerne. Hippiebevægelsen handlede i vid udstrækning om frihed til at klæde sig underligt (- eller af!), høre vild musik og blæse på sociale normer. Tilsvarende var yuppierne også et brud med tabuer, om end i dette tilfælde tabuer imod at bruge penge og muntre sig. Og nørderne? For dem handlede det om, at man ikke behøvede at have specielle uddannelser og arbejde sig møjsommeligt gennem en karriereplan eller klæde sig på en bestemt måde for at få forretningsmæssig succes. Slutteligt troede liberalister selvfølgelig på frihed som et generelt princip. Altså fire grænseoverskridende bevægelser, som begejstret kastede sig over nye kulturformer, teknologier og erhvervsformer. Ideologier i problemer De farvede (og overvejende restriktive) bevægelser trives som nævnt primært i fattigere samfund, men også blandt de

6 fattigste i moderne samfund. Det er således ikke tilfældigt, at stort set hele verden, inklusiv Vesteuropa, engang var totalitær, da levestandarden dengang var langt lavere end i dag. Det er heller ikke tilfældigt, at den aktuelle religiøse fanatisme udspringer fra samfund, der er yderst fattige eller som var det indtil for ganske nyligt. Faktisk har verden været traditionel, brutal og autoritær i stort set hele vor fortid, og i et historisk perspektiv er det ikke de totalitære bevægelser, der er ekstremistiske, men de frihedssøgende. At være hippie eller nørd er ekstremistisk, hvorimod fascister og kommunister blot er meget gammeldags. Samfundsholdninger tenderer efter en tid til at køre ud i vilde excesser, som fører til mandefald (eller dødsfald), indtil de bliver stoppet. Kommunismen førte eksempelvis til massemord, hungersnød, fattigdom og kedsomhed, og fascismen samt nazismen til holocaust samt forfærdelige krige (som blev tabt). Den i princippet totalt humanistiske hippiebevægelse førte til striber af narkomaner og sociale tabere. Og yuppierne og nørderne? De kom økonomisk set alt for langt ud af tangenterne med deres finansspekulationer og dot com firmaer. For så vidt angår religiøse fundamentalister har disse jo fostret terrorismen, og de grønne er nu ved at undergrave deres sag med stribevis af ekstreme overdrivelser og fordrejninger. Selv de mere udramatiske liberale og socialdemokrater har deres problemer; de liberale, fordi utæmmet indvandring og tøjlesløse finansmarkeder tydeligvis ikke går, og socialdemokrater, fordi deres socialstater er blevet stadigt sværere at finansiere eller stoppe. Kompleksitet veksler i op- og nedgangstider Civilisationer er former for intelligente systemer, og som alle andre former for intelligens tenderer de til at blive mere komplekse over tiden. Som en parallel kan man tænke på computerindustrien, som startede med centraliserede mainframes, men siden er blevet til et utroligt kompleks økosystem af millioner produkter, der samarbejder på et hav af

7 forskellige måder. Civilisationers tendens til øget kompleksitet accelerer i konjunkturmæssige opsving. Det er i sådanne perioder, at finansbranchen lancerer nye hyper-komplicerede og overgearede produkter, og det er også her, der bliver investeret lystigt i meget risikable gigantprojekter, ligesom kulturscenerne i denne konjunkturfase typisk kommer helt ud på overdrevet. Således er det ikke tilfældigt, at mange førende banker i 2008 ikke kunne finde ud af, hvad deres eksponering til toxic assets egentlig var, at en fjerdedel af verdens kraner stod i Dubai, eller at folk betalte millionbeløb (i dollars!) for Jeff Koons støvsugere eller Damien Hirsts medicinskabe, fabriksproducerede klatmalerier eller udstoppede dyr. Men i nedgangstider sker det modsatte. Bankerne går tilbage til plain vanilla produkter. Der bliver desuden kun investeret i de mest oplagte projekter, og markedet for Daimen Hirst-agtige sager kollapser. I nedgangstider reduceres civilisationens kompleksitet med andre ord, og samfundet forsøger samtidig at udstøde meget af det, der opfattes som nyt, fremmedartet, truende eller provokerende. Gennem tiderne har det været alt fra bourgeoisiet, jøderne og andre med succes, til kriminelle, tiggere og indvandrere. Tendensen til at søge farver i modgangstider gælder ikke blot ved relativt kortvarige konjunkturnedgange, men også når et samfund er i strukturel tilbagegang. En række mellemøstlige nationer har eksempelvis over de seneste årtier oplevet en massiv tilbagegang sammenlignet med andre nye markeder, og dette forklarer nok i høj grad, at man søger mod doktrinære farve-filosofier. Angsten vil dominere i Europa I de nærmeste år tror jeg, det er angsten, der vil dominere i Europa såvel som i USA, og det vil betyde, at vi her generelt vil give afkald på noget frihed og eksperimenteren for i stedet at søge mere tryghed og et mere velkendt kulturelt fundament under fødderne. I dag er det i Vesten nok mere sigøjnere og muslimer, der bliver jagtet af dem lidt til højre

8 for midten, mens finansfolk og rige jages af dem til venstre. Samfundet vil gå nogle skridt baglæns, og vi vil få flere farver og færre regnbuer. Vesteuropæeres frygt i dag drejer sig vel mest om indvandrere, kriminalitet, arbejdsløshed, terror og statslig gældsætning. Dette har allerede afspejlet sig i nye, politisk bevægelser, som dels går på markante stramninger af reglerne for indvandring, og hvad indvandrere må, samt dels på en stigende jagt på uberettiget forbrug af offentlige midler, altså på snyltere. I direkte politisk repræsentation ligger denne bevægelse ofte på omkring 10-30% af stemmerne, men denne andel skjuler, at de fleste gamle partier har adopteret mange af de samme holdninger om ikke andet, så for at forhindre markante stemmetab. Foreløbig har denne trend været relativt behersket, men får vi større terrorangreb i flere europæiske lande, kan den bryde ud i lys lue, og det samme gælder i øvrigt i USA. Så igen, jeg tror, brun er den næste farve i Vesten. Samtidig vil de, der altid har været røde, blive mere mørke i nuancen: Socialister frem for socialdemokrater. Men hvad med grøn? For mig tyder meget på, at denne bevægelse er ved at toppe i de rige lande, specielt da den første global warming panik er ved at fortage sig. Dette afspejles også i, at de nye brune partier stort set alle steder har fået flere stemmer end de nye grønne, som ofte får højest 5-10% af stemmerne. Men blandt de grønne kan det være den økofascistiske variant, der får relativ fremgang i Vesten, imens de lysegrønne måske vil gå frem i de nye markeder. Vi ser allerede tegn på dette ved, at der er langt større modstand imod atomkraft og genetisk udviklede produkter i Europa end i de asiatiske vækstmarkeder. Nye livsstilsbevægelser Nu vi taler om asiatiske vækstmarkeder: De kommende år vil byde på både massiv relativ og absolut fremgang i de ca. 15 nye markeder med ca. 2,5 milliarder indbyggere, vi kan kalde tigerøkonomier Kina, Indien, Brasilien osv. Samtidig vil disse opleve en urbanisering som aldrig før, og disse

9 processer vil tilsammen udløse et væld af nye, frihedssøgende regnbuebevægelser. Faktisk har dette allerede manifesteret sig i markante yuppie-tendenser samt i ekstrem vækst i salget af mærkevarer og luksus. Men man kan også forestille sig, at der snart vil komme eksperimenterende frihedsbevægelser á la vore hippier blandt dem, der bliver rige nok til at synes, at der er andet i livet en arbejdsdisciplin og penge. Nu kan det vel være svært at forestille sig millioner af kinesiske hippier i underligt tøj, men det var det vel også i Europa lige før, hippierne faktisk kom. Og hvor den grønne bølge måske er ved at toppe (eller har toppet) i vesten, kan den vinde frem i ulandene, som vi faktisk allerede ser det i bl.a. dele af Sydamerika samt i Kina. Og fordi stemningen i nye markeder er mere optimistisk og positiv, vil det være den lyse snarere end den mørke variant af grøn, der vokser mest. Så for at opsummere det hele er mit bud på de næste farver for de kommende 5-10 år: I vesten primært mere rød, brun og mørkegrøn. Og i de nye markeder mere letgrøn, lysegrøn samt et hav af regnbuer. Det sidste skal i øvrigt nok blive skægt.

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Miljø tidens største tema og bekymring

Miljø tidens største tema og bekymring Miljø tidens største tema og bekymring Miljø er et af vor tids største temaer og for mange tillige en af de største bekymringer. Men er der grund til bekymring, og hvordan vil miljøet udvikle sig i fremtiden?

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Fremtidens ungdom. Klaus Æ. Mogensen Instituttet for Fremtidsforskning. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidens ungdom. Klaus Æ. Mogensen Instituttet for Fremtidsforskning. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Oslo Futures Club 16-4-2008 Copenhagen Institute for Futures Studies Fremtidens ungdom Klaus Æ. Mogensen Hvad sker der med vores unge mennesker? De har ingen respekt for de ældre, og de adlyder ikke deres

Læs mere

Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske)

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

HOLLAND (NEDERLANDENE)

HOLLAND (NEDERLANDENE) ROLLEKORT: Premierminister Mark Rutte Jeg er 50 år gammel, premierminister og formand for det liberale parti. Jeg er ikke gift og har ingen børn. Jeg er uddannet historiker og har tidligere arbejdet for

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Sebber Skole Aalborg Kommune. Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Sebber Skole Aalborg Kommune. Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Sebber Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F B TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Ollerup Efterskole, Sang og Musik Svendborg Kommune. Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Ollerup Efterskole, Sang og Musik Svendborg Kommune. Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Ollerup Efterskole, Sang og Musik Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Th. Langs Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. 7A Stenoskolen Lolland Kommune (Privatskoler) Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. 7A Stenoskolen Lolland Kommune (Privatskoler) Termometeret OVERBLIKSRAPPORT 7A Stenoskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere