Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark"

Transkript

1 Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse til Sundhedsstyrelsen må den ikke indeholde ændringer eller tilføjelser til skabelonen. Eventuelle frivillige aftaleområder må således ikke medtages i det indsendte.) Aftaleparter: Region: Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Region Syddanmark Versionsnummer: 2. (Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende) Indsendelsesdato: (Angiv dato for indsendelsen af sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Bemærk, at den lovbundne maksimale sagsbehandlingstid på to måneder regnes fra datoen for Sundhedsstyrelsens afsendelse af kvitteringsskrivelse.) Bemærkninger: (Aftaleparterne kan benytte det nedenstående felt til korte bemærkninger til den fremsendte sundhedsaftale. Ved indsendelse af ændrede sundhedsaftaler skal det angives, under hvilke(t) krav der er foretaget væsentlige ændringer.) I nærværende sundhedsaftale henvises endvidere til særskilt fremsendt bilagsmateriale Sundhedsaftaler grundaftaler bilag 2008 for så vidt angår de seks obligatoriske områder. Regionsrådet i Region Syddanmark godkendte sundhedsaftalen på møde den 25. august Regionsrådet afventer resultatet af den kommende udvikling af fælles udskrivningsplanlægning og tager forbehold for den endelige ordlyd om varsling i sundhedsaftaler om udskrivningsforløb. Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune godkendte på møde den 8. septemper 2008 den samlede sundhedsaftale. Sundhedsaftaler om tværgående temaer (ikke obligatorisk aftale) Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark 1. Formål Der er på tværs af kommune, region og praksissektor etableret en permanent samarbejdsstruktur til at sikre løbende dialog og samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne, herunder især sikringen af sammenhængende patientforløb. Endvidere skal samarbejdet sikre implementering, overvågning, opfølgning og udvikling af 1

2 sundhedsaftalerne mellem kommuner og region. Samarbejdsstrukturen kan opdeles to søjler: Det regionale samarbejde på tværs af alle 22 kommuner, almen praksis og region og det lokale samarbejde mellem det enkelte sygehus og de kommuner, der har hovedparten af sine patientkontakter til det pågældende sygehus Det regionale samarbejde Strukturen for det regionale samarbejde fremgår af nedenstående organisationsdiagram. Efterfølgende beskrives de to øverste organer: Sundhedskoordinationsudvalget og Det Administrative Kontaktforum. I forhold til de øvrige styregrupper, følgegrupper og arbejdsgrupper henvises der til kommissorierne for disse grupper, som er at finde på > sundhed > kommuner > samarbejde med kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget Det Administrative Kontaktforum Styregruppen for Grundaftaler Sundhedsøkonomigruppen Følgegruppen for genoptræning IT-styregruppen for tværsektoriel sundhedskommunikation Arbejdsgruppen vedr. samarbejde om alvorligt syge og døende Tværsektoriel arbejdsgruppe om kræftrehabilitering Arb.grp. for dokum., kvalitet og fagl. udvikl. vedr. genoptræning Følgegruppen for Behandlingsredskaber og hjælpemidler Oversigt over samarbejdsstruktur februar 2008 Sundhedskoordinationsudvalget På det regionale niveau er det øverste politiske organ Sundhedskoordinationsudvalget, som er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (KommuneKontaktrådet) og almen praksis i regionen (Praksisudvalget for almen praksis). Sundhedskoordinationsudvalget har bl.a. til opgave at: Udarbejde generelt udkast til sundhedsaftaler Vurdere udkast til regionens sundhedsplan og bidrage med anbefalinger vedrørende sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner Drøfte emner af betydning for sammenhængen i behandlingsforløb mellem sygehuse, almen praksis og kommuner 2

3 Informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold, der kan fremme sammenhæng i behandlingsforløb, der rækker ud over Region Syddanmark Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste administrative organ bestående af kommunale og regionale repræsentanter. Det Administrative Kontaktforum har til opgave at koordinere arbejdet under Sundhedskoordinationsudvalget samt drøfte samarbejdet mellem kommune og region på et strategisk niveau. Der er en række styre- og følgegrupper, der refererer til Det Administrative Kontaktforum. Disse er følgende: Styregruppen for grundaftaler, IT-Styregruppen for tværsektoriel sundhedskommunikation, Økonomigruppen, Følgegruppen for genoptræning, Arbejdsgruppen vedr. palliativ indsats og en tværsektoriel arbejdsgruppe om kræftrehabilitering. Desuden refererer en række arbejdsgrupper/følgegrupper til Styregruppen for grundaftaler Det lokale samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis Det lokale samarbejde udmøntes i lokale samordningsfora geografisk knyttet til de enkelte sygehusenheder og de psykiatriske driftsenheder. Disse fora skal omfatte de kommuner, sygehuset har hovedparten af sine patientkontakter til, samt praksisrepræsentanter udpeget af Praksiskonsulentorganisationen og Praksisudvalget. Kommuner, der samarbejder i større omfang med flere sygehuse, deltager i de respektive samarbejdsfora efter aftale. Opgaver De lokale samordningsfora har til opgave at medvirke til gennemførelse af sundhedsaftalerne på de enkelte indsatsområder samt at leve op til aftalernes grundlæggende formål og værdier. Endvidere har de lokale samordningsfora til opgave at sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Konkret skal de enkelte samordningsfora bl.a. Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer Varetage den lokale udmøntning af kronikerstrategien Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalerne, herunder overveje forslag til justeringer og opdateringer Implementere den nye samarbejdsaftale for såvel somatikken som psykiatrien Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv. Koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse særligt i forhold til den fremtidige øgede opgavevaretagelse i primærsektoren og den vedvarende omlægning af patientforløb fra stationært til ambulant regi Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver/projekter. Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet mellem de tre sektorer Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation Behandle fortolkningsspørgsmål For at sikre løbende dialog og samarbejde bør det lokale samordningsforum tilstræbe 5-6 møder om året. Repræsentation i fora Hvert sygehus repræsenteres af repræsentanter for sygehusledelsen samt relevante afdelingsrepræsentanter. Hver kommune repræsenteres ved en eller flere chefer på omsorgs-, trænings-, økonomi- og forebyggelsesområderne samt evt. medarbejdere. Kompetencer og reference 3

4 De lokale samordningsfora kan træffe beslutninger om koordinering og udmøntning inden for de rammer, der er udstukket af de respektive myndigheder. Spørgsmål af mere vidtgående karakter forelægges kommuner hhv. region til afgørelse. De lokale samordningsfora afgiver en årlig beretning til Sundhedskoordinationsudvalget samt de respektive parter om varetagelsen af opgaverne i henhold til sundhedsaftalerne samt om forhold, der har været drøftet i det forgangne år. De lokale samordningsfora har mulighed for at anmode Sundhedskoordinationsudvalget om at drøfte problemstillinger. Dagsordener og referater tilgår sekretariatet for Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark. Såfremt de lokale samordningsfora behandler spørgsmål under grundaftalerne af principiel karakter, forelægges spørgsmålene for Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter til afgørelse. De lokale samordningsfora fremsender årligt en oversigt over behandlede fortolkningsspørgsmål til Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter. 2. Fælles praksiskonsulentordning Efter beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget er der etableret en fælles praksiskonsulentordning i Region Syddanmark med deltagelse af almen praksis, kommuner og regionens sygehuse. Formålet med praksiskonsulentordningen er at udgøre et redskab i arbejdet med udvikling, implementering, monitorering og evaluering af de tværsektorielle patientforløb i regionen. Endvidere skal ordningen være et redskab i arbejdet med kvalitetsudvikling af kommunikation og information om patientforløb, aftaler og beskrivelser på tværs af sektorgrænser. Et væsentligt formål med ansættelsen af kommunale praksiskonsulenter er at give sparring til kommunerne i forhold til disses nye opgaver og roller på sundhedsområdet samt at være det lokale bindeled til almen praksis. Den kommunale praksiskonsulent refererer til kommunen, som er den primære samarbejdspart og hvis ønsker er bestemmende for praksiskonsulentens nærmere virke. Til at understøtte de enkelte praksiskonsulenter i deres arbejde samt til at varetage overordnede koordinerende funktioner og kommunikation, er der ansat praksiskoordinatorer og der er etableret et fælles sekretariat for praksiskonsulentordningen. Praksiskonsulenter i kommunerne aflønnes af vedkommende kommune, mens praksiskonsulenter på sygehuse samt praksiskoordinatorer aflønnes af regionen. Sekretariatet finansieres i fællesskab af kommuner og region. Praksiskonsulentordningen i Region Syddanmark udmøntes inden for den af Sundhedskoordinationsudvalget vedtagne aftaleramme af Samarbejdsudvalget for almen lægegerning. 3. Praktiserende behandleres deltagelse i tværsektorielle samarbejds- og udviklingsaktiviteter Ved deltagelse af alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger eller evt. andre praktiserende behandlere som faglige rådgivere i tværsektorielle møde- og planlægningsaktiviteter o.lign. afholdes honorarudgifter til disse efter følgende retningslinier: - honorarer administreres på grundlag af gældende aftaler, - deltagelse i samarbejdsorganer og planlægningsgrupper, der er fastlagt i sundhedsaftaler, finansieres af regionen, 4

5 - deltagelse i udviklings- og projektaktiviteter mv. der igangsættes på initiativ af regionen eller sygehusene, finansieres af regionen, - deltagelse i samarbejds- og udviklingsaktiviteter, der igangsættes på initiativ af en eller flere kommuner, finansieres af vedkommende kommuner, - deltagelse i udviklings- og projektaktiviteter, der igangsættes efter lokal aftale mellem et sygehus og kommuner, finansieres af sygehuset og vedkommende kommuner med 50% til hver. 4. Ikrafttræden og revision af sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og kommunerne træder i kraft 1. januar 2009 og har gyldighed til udgangen af Ændringer i det generelle aftaleindhold behandles i Sundhedskoordinationsudvalget inden forelæggelse for regionsråd og kommunalbestyrelserne. Ændringer i sundhedsaftalernes specifikke indhold for kommunen eller for sygehuset godkendes af regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Hvis der sker væsentlige ændringer i en sundhedsaftale, skal sundhedsaftalerne for vedkommende kommune sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Som væsentlige ændringer opfattes ændringer i principper for arbejdsdeling, koordination og planlægning. 5. Fortolkning af aftaler Uafklarede spørgsmål om fortolkning af elementer i sundhedsaftalerne, herunder økonomiske forhold, afklares i hverdagen på stedet uden opsættende virkning, således at borgeren oplever et sammenhængende forløb. Fortolkningsspørgsmål behandles i de lokale samordningsfora. Såfremt der er tale om spørgsmål af principiel karakter, forelægges spørgsmålene for Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter til afgørelse. De lokale samordningsfora fremsender årligt en oversigt over behandlede fortolkningsspørgsmål til Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter. 5

6 Specifikke aftaler for OUH Odense Universitetshospital / Svendborg Sygehus og Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Svendborg og Ærø Kommune Lokalt samordningsforum for OUH Fyns-området Lokalt Samordningsforum OUH Fyns-området Genoptræning Ind- og udskrivelse Hjælpemidler Forebyggelse & sundhedsfremme Ad hoc underudvalg Lokalt samordningsforum Formålet med Samordningsforum for OUH Fyns-området er, at skabe rammer for en konstruktiv dialog mellem sygehuset og de nærliggende kommuner med henblik på at fremme samordning og sammenhæng i sundhedsydelserne, jf. sundhedsaftalerne. Lokalt samordningsforum for OUH Fyns-området dækker alle kommuner på Fyn samt Langeland og Ærø dog ikke Odense Kommune. Fra kommunerne deltager primært sundhedschefer, samt chefer for ældreområdet og myndighedsafdelinger. Fra sygehuset deltager en repræsentant fra sygehusets Direktion og afdelingsledelsesrepræsentanter fra områderne geriatri, ortopædkirurgi og medicin. Lokalt samordningsforum afholder 4 6 møder årligt. Formandsposten ligger enten i en kommune eller på sygehuset næstformandsposten modsvarende. Formanden vælges ved påbegyndelse af en ny aftaleperiode. Sekretariatsfunktionen følger formandskabet. Der er udarbejdet kommissorium for samordningsforumet og de ledsagende underudvalg. Udviklingspulje Der er indgået aftale om betaling til en fælles udviklingspulje i 2008, som disponerer over kr.. Finansieringen er delt med en halvpart til sygehuset og en halvpart til de medvirkende kommuner. 6

7 Tværsektorielle projekter prioriteres. Det vurderes efter et år om puljen skal opretholdes. Underudvalg vedr. genoptræning Der er under det lokale samordningsforum nedsat et Underudvalg for genoptræning med deltagelse fra alle kommuner, der også er repræsenteret i det lokale samordningsforum, sygehusene samt almen praksis. Fra kommunerne deltager så vidt muligt den ledende terapeut/lederen af træningsområdet. Fra sygehusene deltager chefterapeuten og evt. specialeansvarlige terapeuter samt læger fra det ortopædkirurgiske og medicinske/geriatriske område. Fra praksisområdet deltager praksiskonsulenten tilknyttet ortopædkirurgisk afdeling, OUH Svendborg Sygehus. Underudvalgets opgave er at fremme samordning, udvikling og sammenhæng i indsatsen på genoptræningsområdet. Underudvalg vedr. ind- og udskrivning Der er under det lokale samordningsforum nedsat et Underudvalg vedrørende ind- og udskrivning med deltagelse fra alle kommuner, der er repræsenteret i det lokale samordningsforum samt sygehuset. Fra kommuner og sygehuset deltager medarbejdere med ledelsesmæssige beføjelser. Underudvalgets opgave er at fremme samordning, udvikling og sammenhæng i indsatsen på området. Underudvalg vedr. hjælpemidler Der er under det lokale samordningsforum nedsat et Underudvalg vedrørende Hjælpemidler. Formålet med underudvalget er, at skabe rammer for en konstruktiv dialog mellem sygehuset og de nærliggende kommuner i forhold til hjælpemiddelområdet med henblik på at fremme samordning, udvikling og sammenhæng i indsatsen på dette område, jf. sundhedsaftalerne. Underudvalget bidrager til lokal planlægning, driftstilpasning og kvalitetsovervågning samt udvikling på området gennem løbende kvalitetsvurdering af indsatsen og gennemførelse af fælles udviklingsprojekter. Underudvalg vedr. Forebyggelse og sundhedsfremme Der etableres medio 2008 et underudvalg vedr. Forebyggelse og sundhedsfremme med deltagelse fra alle kommuner repræsenteret i det lokale samordningsforum, sygehusene samt almen praksis. Formålet med Underudvalget vedr. Forebyggelse og sundhedsfremme er, at skabe rammer for en konstruktiv dialog mellem sygehuset og de nærliggende kommuner i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme med henblik på at fremme samordning, udvikling og sammenhæng i indsatsen på dette område, jf. sundhedsaftalerne. Underudvalget har til opgave at understøtte gennemførelse af sundhedsaftalerne på området forebyggelse og sundhedsfremme. Det sker bl.a. ved at bidrage til lokal planlægning, driftstilpasning og kvalitetsovervågning. Fødeplan for Fyns Amt Region Syddanmark forestår udarbejdelse af en regional fødeplan, som forventes udmeldt i 2009/10. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde vedr. svangre følger indtil da aftalerne, som de kendes fra fødeplanen for Fyns Amt. Med fødeplanen blev ansat to praktiserende læger som svangrekonsulenter med hver gennemsnitligt 8 timer pr. måned - en ved hvert af fødestederne Svendborg og Odense. Til erstatning af den tidligere Følgegruppe for Fødeplanen etableres medio 2008 et midlertidigt samarbejdsforum mellem fødestedet og den kommunale sundhedstjeneste, med henblik på at fremme og koordinere indsatsen på området. Svangrekonsulenterne indgår heri. Fødestederne tager initiativ til etablering. Der arbejdes fortsat sammen - fødested og kommune med henblik på realisering af intentionen i Ammepolitikken, bl.a. ved at indgå i den tværsektorielle gruppe på området. 7

8 I forhold til særlig sårbare svangre, er der ved fødestederne oprettet henholdsvis Familiecentret i Odense og Familieambulatoriet i Svendborg. Begge steder er der blandt andet ansat psykolog og socialrådgiver til styrkelse af opgavevaretagelsen ikke mindst i forhold til samarbejdet med kommunerne. Disse enheder koordinerer deres indsats med kommunerne tidligst muligt i svangreforløbet. Kommunerne forventes at gøre det samme, således at moder og barn kan udskrives planmæssigt. Specifikke aftaler for Faaborg-Midtfyn Kommune Deltagelse i samordningsforum omkring OUH Svendborg Sygehus. Fra Faaborg-Midtfyn Kommune deltager følgende i samordningsforumets møder: Ledende terapeut fra trænings og rehabiliterings afdelingen Ledende sygeplejerske Daglige leder og stedfortræder fra Pleje og Omsorg (ældreområdet) Praksiskonsulentordningen og lægesamarbejdet Faaborg-Midtfyn Kommune har ansat en praksiskonsulent i 3 timer om ugen til udvikling af samarbejdet og dialogen med praksissektoren. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår i øvrigt i et samarbejdet og tæt dialog med regionens praksisordning. I øvrigt har Faaborg-Midtfyn Kommune etableret et kontaktudvalg med praktiserende læger i Faaborg- Midtfyn Kommune, hvor 3 repræsentanter fra foreningen af praktiserende læger i Faaborg-Midtfyn Kommune mødes 4 gange årligt for afklaring af tværsektorielle spørgsmål. Praktiserende læger inviteres i øvrigt til at deltage i relevante udviklingsprojekter. Grundaftale om dokumentation af aktivitet 1. Udveksling af data vedr. aktivitet og økonomi Region Syddanmark og kommuner stiller i muligt omfang de nødvendige data om egen aktivitet og service mv. til rådighed for hinandens analyse- og planlægningsarbejde. Den primære kilde for aktivitetsdata er det kommunale E-sundhed, som stilles til rådighed af Sundhedsstyrelsen. Derudover stiller Region Syddanmark supplerende data til rådighed via regionens hjemmeside i det såkaldte kommunale vindue 1. Det er hensigten, at de supplerende data afgrænses til specifikke områder eksempelvis genoptræningsplaner, genindlæggelser, overflytninger mellem sygehuse, hvor E-sundhed ikke giver mulighed for at trække data. De supplerende data opgøres så vidt muligt som totaler fordelt på kommuner, sygehuse, afdelinger, alder og tid mv. Prioriteringen og udvælgelse af de specifikke områder, hvor regionen stiller supplerende data til rådighed forankres i en arbejdsgruppe under den kommunale/regionale Sundhedsøkonomigruppe. I forbindelse med opfølgning på afregningen af den kommunale medfinansiering udarbejdes materiale, der løbende belyser størrelsen af den månedlige efterregistrering, som ligeledes gøres tilgængelig via det kommunale vindue. 2. Løbende opfølgning på den kommunale medfinansiering herunder kontrolprocedurer Region Syddanmark udarbejder løbende en status på afregning af den kommunale medfinansiering og orienterer særskilt om problemstillinger af enten registrerings- eller afregningsmæssig karakter, der kan have indflydelse på den kommunale medfinansiering, i det omfang, regionen bliver opmærksom på det. Orientering forankres i den kommunale/regionale Sundhedsøkonomigruppe og formidles via det kommunale 1 8

9 vindue. Region Syddanmark udarbejder endvidere en redegørelse til kommunerne for hvilke kontrolprocedurer eksempelvis stikprøver, benchmark og audits mv., der er iværksat for at kvalitetssikre og validere de aktivitetsdata, som ligger til grund for afregning af den kommunale medfinansiering. Det Administrative Kontaktforum har på et overordnet strategisk niveau løbende fokus på ovenstående punkter. 3. Kontaktpersoner i forhold til den kommunale medfinansiering Region Syddanmark udmelder regionale kontaktpersoner i forhold til den kommunale medfinansiering. Kontaktpersoner som kan håndtere kommunale henvendelser omkring betalingssystem og afregning indenfor såvel somatik som psykiatri, samt henvendelser af mere registreringsmæssig karakter. Kontaktoplysninger formidles via det kommunale vindue. 4. Kommunekonsekvensvurderinger For at sikre mulighed for tilpasning af kapacitet i kommunerne ved planlægning af større strukturændringer, organisationstilpasninger og introduktion af nye behandlingstilbud mv. i sygehusene, udarbejder Region Syddanmark i samarbejde med de berørte kommuner en vurdering af de sandsynlige konsekvenser heraf. Vurderingen drøftes i de berørte lokale samordningsfora. Større ændringer forelægges desuden i Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter. Vurderingen omfatter et overordnet skøn for antallet af berørte borgere i den enkelte kommune samt for tendensen i kommunernes samlede ressourceforbrug i forhold til opgaver, der påvirkes af den påtænkte handling, dvs. den sandsynlige retning i udviklingen af personalebehov, kompetencebehov samt samarbejdsrelationer på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Vurderingen kan ikke stille borgere en specifik udførelse af kommunale ydelser i udsigt. De enkelte sygehuse i Region Syddanmark udarbejder sammen med deres samarbejdskommuner en tilsvarende vurdering ved planlægning af aktivitetsændringer, herunder ved ekstra indsatser for nedbringelse af ventelister på udvalgte områder. Vurderingen drøftes i de lokale samordningsfora. Kommuner, der planlægger udbygninger, omstillinger eller projekter med konsekvens for et eller flere af regionens sygehuse, udarbejder sammen med sygehusene en vurdering heraf, som drøftes i de relevante lokale samordningsfora. Vurderinger af konsekvenser er et supplement til den øvrige dialog om kapacitet, der pågår i de lokale samordningsfora. Tidsperspektiv for vurdering afhænger af de konkrete påtænkte tiltag. Ved etablering af eventuelle arbejdsgrupper mv. opfordres til, at overvejelser om konsekvenser for kommunerne og sygehuse indskrives i kommissorier. 5. Udveksling af information om de enkelte patientforløb Rammerne for udveksling af information om de enkelte patientforløb fastlægges i grundaftalerne vedr. udskrivningsforløb og indlæggelsesforløb og i gennem IT-strategien for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med gældende regler vedr. samtykke. Såfremt kommunerne ønsker specifikke data vedr. økonomi og aktivitet på patientforløb rekvireres disse via Sundhedsstyrelsen. 2 KL-konference den 15. januar 2008 sessionen Er der mulighed for økonomisk gevinst ved en målrettet kronikerindsats. 9

10 Grundaftale om indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Mål for indsatsen for personer med kronisk sygdom Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er en strategi for, hvordan vi i fremtiden tilrettelægger indsatsen for de kroniske syge personer i den syddanske region. Strategien er lavet i et tværsektorielt samarbejde og udgør det fælles grundlag for kommunernes og regionens arbejde med udviklingen af indsatsen for kroniske patienter. Strategiens grundlæggende principper er beskrevet i denne aftale. Indsatsen for personer med kronisk sygdom kræver nytænkning i arbejdsdeling og organisering både internt i kommuner, hos almen praksis og på sygehusene og i samarbejdet mellem parterne, herunder også borgerne. Indsatsen betyder, som noget meget væsentligt, nye opgaver og nye roller. Målet med indsatsen: Indsatsen skal bidrage til, at kronisk syge borgere gennem bedre forebyggelse, behandling, rehabilitering, pleje m.v. opnår større livskvalitet. Indsatsen i almen praksis, kommuner og sygehuse koordineres, så patientforløb opleves som sammenhængende. Indsatsen skal imødekomme det fortsat stigende pres, som sundhedsvæsenet og socialsektoren oplever ved i højere grad at bidrage til, at der sker en tidlig opsporing, at der tilbydes forebyggende tiltag, at patienterne udøver egenomsorg m.v. Tilrettelæggelsen skal imødekomme de krav, der fra centralt hold er fremlagt i forbindelse med regeringens kvalitetsreform - Bedre velfærd og større arbejdsglæde I. Brugeren i centrum. 2. Implementering Strategien anviser 21 initiativer. Initiativerne vil kræve en høj grad af koordinering og må forventes at strække sig over en årrække. En fuldstændig gennemførelse vil kræve omfattende organisering af såvel praksisområdet som dele af de kommunale sundhedstilbud. Gennemførelsen må ske i den takt, der skabes konsensus om og ressourcer til. De lokale samordningsfora koordinerer den lokale udmøntning, herunder hvilke tiltag henholdsvis sygehuse, kommuner og almen praksis tager i opbygningsfasen. Eksempelvis vil det være i de lokale samordningsfora, at man finder ud af, hvornår parterne er klar til at indføre den individuelle behandlingsplan Patientens Plan. Til at understøtte en koordineret implementering skal der tilvejebringes ensartede regionale retningslinjer for strategiens initiativer. Det anbefales at nedsætte en koordineringsgruppe for hvert af de prioriterede sygdomsområder. Disse fora skal udarbejde regionalt gældende retningslinjer og standarder for sundhedsfaglige ydelser, koordination og kommunikation, stratificering, kompetenceudvikling, kvalitet og opfølgning samt implementering. For så vidt angår det økonomiske aspekt af implementeringen af kronikerindsatsen, må der i såvel kommuner, sygehuse og almen praksis forventes betydelige ressourceomlægninger og evt. tilførsel af yderligere ressourcer. Ressourceomlægningerne og udgifterne forbundet hermed må imidlertid ses i forhold til de betydelige ressourcer, der bruges på området i dag. Implementeringen af den tværsektorielle kronikerstrategi, herunder de 21 indsatser, vil medføre udgifter til omstilling for såvel kommunerne, 10

11 sygehusene som praksissektoren, men det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at omkostningerne ved ikke at igangsætte forebyggelsesinitiativer (alternativomkostningen) også er betydelige Arbejdsdeling Omdrejningspunktet for de kronisk syge patienter er egen læge, der fungerer som tovholder i behandlingsforløbet i en udvidet og proaktiv rolle. Patientens individuelle behandlingsplan Patientens Plan er et nyt centralt redskab i samarbejdet mellem praktiserende læge, kommune og sygehus. Både kommuner og sygehuse koordinerer hver især deres opgaver i forhold til kronisk syge personer, ikke mindst i forhold til patienter med ringe egenomsorgsevne. Kommuner og region har aftalt følgende principper som udgangspunkt for arbejdsdelingen: Egen læge varetager rollen som tovholder i behandlingsforløbet for personer med kronisk sygdom, hvilket bl.a. betyder, at egen læge foretager udredning af og information til patienten, henviser til specialiseret udredning på sygehus eller i praksis, udarbejder Patientens Plan, henviser til etablerede kommunale tilbud samt foretager opfølgende kontroller. Lægen kan trække på specialistrådgivning i forbindelse med egen udredning og kan henvise til specialiseret udredning ved sygehusambulatorier eller praktiserende speciallæge. Derudover vil lægen i øget omfang kunne trække på og uddelegere opgaver til praksispersonale. Kommunen råder over støtte-, pleje- og omsorgstilbud, tilbud om patientuddannelse, rehabiliteringstilbud samt forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Kommunen opsporer borgere i risiko for kronisk sygdom. Dette sker som led i de øvrige kommunale opgaver på bl.a. ældre-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Efter opsporing henvises til egen læge. For patienter med ringe egenomsorgsevne yder kommunen en særlig indsats, bl.a. gennem medvirken i udarbejdelse af behandlingsplan og gennem koordinering af kommunale ydelser. Sygehusene tilbyder specialiseret udredning, behandling og opfølgning og yder vejledning til almen praksis. Sygehusene tilbyder specialiseret sygdomsspecifik patientundervisning samt opfølgning i forhold til patienter med komplekse sygdomsbilleder. Sygehusene er i samarbejde med kommuner og almen praksis initiativtagende i udbredelsen af metoder til selvmonitorering og egenbehandling, bl.a. ved hjælp af telemedicin. Derudover tilbyder sygehusene specialiseret rådgivning til praktiserende læger og praksispersonale med kronikeransvar, ligesom sygehusene etablerer tilbud om ambulante planlagte udredningsforløb med kort varsel. Herudover ligger der et medansvar hos den enkelte patient til at udøve egenomsorg og aktivt tage del i egen behandling. Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på social ulighed i sundhed og det forhold, at ikke alle har lige gode forudsætninger for at udøve egenomsorg. Levevilkår kan spænde ben for, at nogle patienter er i stand til at varetage egenomsorg på en ordentlig måde. 4. Koordinering Den individuelle behandlingsplan Patientens Plan er det centrale samarbejdsredskab for indsatsen. Egen læge udarbejder Patientens Plan der indeholder målsætninger for indsatsen, hovedpunkter i behandlinger, henvisning til kommunale ydelser m.v. For personer med ringe egenomsorgsevne udarbejdes planen i et samarbejde med hjemkommunen. Kommunen koordinerer sin indsats for patienter med ringe egenomsorgsevne. Denne opgave omfatter dels at koordinere ydelser fra kommunens forskellige sektorer, dels at planlægge og koordinere borgerens deltagelse i kommunale forebyggelsestilbud. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om 11

12 koordineringsopgaverne kræver oprettelse af en særlig forløbskoordinatorfunktion, eller om opgaverne skal integreres i eksisterende personalefunktioner. Sygehuset koordinerer sin indsats for patienter med kompleks sygdom. Denne opgave omfatter dels at koordinere det specialiserede udredningsforløb efter henvisning fra almen praksis, dels at koordinere i forhold til interne aktiviteter på sygehuset, herunder ambulante kontrolforløb. Det er op til det enkelte sygehus at vurdere, om opgaverne skal varetages gennem eksisterende personkontaktordninger, eller om opgaverne kræver oprettelse af en ny funktion som forløbskoordinator eller tilsvarende. I forbindelse med udrednings- og behandlingsforløb i sygehuse koordineres indsatsen mellem sektorer og fagpersoner herudover i overensstemmelse med de regionale samarbejdsaftaler for henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. 5. Stratificering De tre aktører kommuner, almen praksis og sygehuse involveres i patientforløbet i den udstrækning, der er behov for det, og hvor deres indsats hver især er mest påkrævet. Stratificering bruges som et dynamisk redskab til at allokere grupper af patienter til rette behandling, rehabilitering, opfølgning m.v., herunder ikke mindst den særligt sårbare gruppe af patienter. Hensigten med stratificeringen er at anvise, hvornår kommunen inddrages i patientforløbet. Stratificeringen anfægter ikke Sundhedsstyrelsens kronikerpyramide, der udelukkende vedrører sygdomsintensitet og behandlingsprincippet. Når det gælder patientforløbets tilrettelæggelse og koordinering arbejdes som udgangspunkt med fire patientkategorier, hvor patientens egenomsorgsevne samt sygdommens kompleksitet er medbestemmende for indplacering. I. Patienter med - Enkel sygdom - God egenomsorgsevne patient + egen læge II. Patienter med - Kompleks sygdom - God egenomsorgsevne patient + egen læge + sygehuskoordinator III. Patienter med - Enkel sygdom - Ringe egenomsorgsevne patient + egen læge + kommunal koordinator IV. Særligt sårbare patienter med - Kompleks sygdom - Ringe egenomsorgsevne patient + egen læge + kommunal- og sygehuskoordinator, afhængig af forløbet Figuren illustrer de fire stratificeringskategorier, som der arbejdes med og hvilke roller parterne har i forhold til koordinering af patientforløbet. Ansvaret for stratificering ligger som hovedregel hos den læge, der har den primære kontakt til patienten og kan undtagelsesvis foregå på sygehuset. Kommunen vil kunne blive inddraget i opgaven. Et nærmere grundlag for stratificeringen vil blive udarbejdet i de diagnosespecifikke koordineringsgrupper, som er foreslået under pkt

13 Stratificering er ikke endelig, idet såvel sygdommens kompleksitet som patientens evne til egenomsorg kan ændre sig over tid. Hertil kommer, at det for de sundhedsprofessionelle i nogle situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvor en patient hører hjemme. Af og til vil dette først vise sig, efter at behandlingsforløbet er gået i gang. Stratificeringen bør på den baggrund finde sted mindst én gang årligt, og tovholderen for behandlingen har ansvaret for opdateringen af stratificeringen. 6. Information og kommunikation Patientens Plan udarbejdes som hovedregel af egen læge i samarbejde med patienten og er tillige det centrale kommunikationsredskab mellem egen læge, kommune og evt. sygehus, hvilket forudsætter samtykke til at kommunikere planen til de øvrige sektorer. Patientens Plan udgør endvidere lægens informationsplatform i forhold til sin patient. Kommunen er som led i koordineringen af kommunens samlede indsats ansvarlig for information af patient og pårørende om såvel behandlingsplanen som forløb og ydelser i det kommunale regi. Kommunen sikrer endvidere, at den nødvendige information i forbindelse med de enkelte ydelser gives af vedkommende kontaktpersoner i hjemmepleje, på træningscenter mv. Sygehuset informerer patient og pårørende om forløb og ydelser i sygehusregi i forbindelse med patientens kontakt med sygehuset. Sygehuset skal også sørge for, at relevant information bliver videreformidlet internt og eksternt. I forbindelse med udredning og behandling på sygehus foregår kommunikation mellem fagpersonerne samt information til og dialog med patienten herudover i overensstemmelse med de regionale samarbejdsaftaler om henholdsvis det somatiske og det psykiatriske område. 7. Kvalitet Det foreslås, at kvalitetsmonitoreringen påbegyndes umiddelbart i takt med udrulning og implementering af Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark. Behandlingskvaliteten for patienter med kronisk sygdom vil blive overvåget gennem indberetninger til bl.a. Det Nationale Indikatorprojekt og andre kliniske databaser i overensstemmelse med krav i Den Danske Kvalitetsmodel. Udfordringen bliver i forbindelse med sidstnævnte, at såvel kommunernes som almen praksis deltagelse i arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel endnu ikke er afklaret. Det får først og fremmest betydning i forhold til kvalitetsmonitorering af tværsektorielle patientforløb. For så vidt angår kvaliteten i samarbejdsprocesserne og i patientforløbene henvises til de regionale samarbejdsaftaler for henholdsvis det somatiske og det psykiatriske område, hvor aftalerne fastlægger indikatorer for kvalitetsmåling gennem journalaudit mv.. Derudover vil der i regi af Den Danske Kvalitetsmodel blive foretaget (kvalitets)opfølgning i form af audits, patienttilfredshedsundersøgelser m.v. for en række områder, som vedrører patienter med kronisk sygdom. Det drejer sig bl.a. om aftaler om samarbejde med primærsektoren, information til almen praksis og kommuner ved udskrivelse, udarbejdelse af genoptræningsplan samt forebyggelse og sundhedsfremme. 13

14 Specifikke aftaler for OUH Odense Universitetshospital / Svendborg Sygehus og Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Svendborg og Ærø Kommune Demensområdet Fyns Amt besluttede i efteråret 2003 at indføre en såkaldt samarbejdsmodel på demensområdet, hvor intentionen er at videreudvikle samarbejdet mellem de professionelle aktører, der varetager opgaver i forhold til demente. Samarbejdsmodellen blev støttet at Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. Formået med etableringen af samarbejdsmodellen på demensområdet er at styrke koordineringen af den indsats, som de mange forskellige aktører på demensområdet udfører. Indsatserne skal opleves som en samlet helhed med den enkelte demente og dennes pårørende i centrum. Samarbejdsmodellen er således et samarbejde mellem Regionen, OUH Odense Universitets Hospital, OUH Svendborg Sygehus, Alzheimerforeningen på Fyn, kommunerne og de praktiserende læger på Fyn. På baggrund af en række mulige forbedringsområder for demensindsatsen er der udarbejdet et sæt målsætninger, der i fremtiden skal være styrende for tilrettelæggelsen af demensindsatsen, og som afspejler det ambitionsniveau og den prioritering, man har valgt på demensområdet. Målsætningerne skal samtidig sikre sammenhængen mellem indsats, som de forskellige aktører på området udfører, og de dækker følgende områder: Organisation og samarbejde. Opsporing. Udredning. Behandling. Pleje, boformer og aktiviteter. Pårørende. Information. Kompetenceudvikling. Samarbejde med de frivillige organisationer. Måling af og opbygning af viden om effekten af indsatsen. Med udgangspunkt i målsætningerne er den konkrete samarbejdsmodel på demensområdet udarbejdet. Dette er sket ved udvikling af en række konkrete redskaber herunder beskrivelse af samarbejdsrelationerne og etableringen af informationsportalen men ikke mindst gennem en proces baseret på tværsektoriel og tværfaglig dialog og handling. Konkret er samarbejdsmodellens elementer implementeret ved de nye fynske kommuner, de to sygehuse og de praktiserende læger. Det kan konstateres, at der hos aktører med udgangspunkt i samarbejdsmodellen er gennemført en række relevante initiativer på demensområdet, som generelt har betydet en forbedret indsats på demensområdet. Specifikke aftaler for Faaborg-Midtfyn Kommune Kronikerstrategi i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har i forlængelse af den regionale indsats for mennesker med kroniske lidelser udarbejdet en kronikerstrategi. Kronikerstrategien tager udgangspunkt i følgende store sygdomsgrupper: Hjertesygdomme KOL 14

15 Diabetes II Psykiske lidelser Astma og allergi Demens og gerontopsykiatri Kroniske smerter i bevægeapparatet Strategien skal ses som et dynamisk arbejdsdokument, som opdateres og justeres årligt. Ydermere, vil der muligvis blive inddraget yderlige kroniske sygdomme i strategien. Når visse sygdomme på nuværende tidspunkt ikke er inkluderet i strategien, er det således ikke et udtryk for, at andre sygdomskategorier ikke har kommunens opmærksomhed. Det har dog været nødvendigt at prioritere og dette er blevet gjort ud fra nationale og regionale standarder. Strategien er opbygget ud fra en stratificeringsmodel med fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende patientforløb Kommunikation Undgåelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Undgåelse af utilsigtede hændelser Kvalitet og opfølgning Disse er generelle for alle målgrupper i strategien Øvrige elementer der indgår i strategien er: Tidlig opsporing Den særligt sårbare patient Patientuddannelse Rygestop kurser Træning Samarbejde og projekter Strategien et arbejdsdokument, hvor det er Faaborg-Midtfyn Kommunes intention, at sundhedspersonale, sagsbehandlere og praktiserende læger skal være med til at formidle kronikerstrategien til borgerne. Samarbejdet med patientforeninger og frivillige foreninger ses som et vigtigt led i kronikerstrategien med indgåelse af relevante partnerskabsaftaler som eksempelvis med Astma og Allergiforbundet omkring astma og eksemskoler. Grundaftale om it-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation 1. Vision og målsætning for it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation Det digitale sundhedsvæsen i Region Syddanmark er en fremtidsvision, som omfatter en elektronisk sammenkobling af sygehusene, praksissektoren og kommunerne i regionen. Regionsrådet i Region Syddanmark og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner har i foråret 2007 i fællesskab vedtaget en strategi for IT-understøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Ambitionen er, at strategien og e- kommunikation bliver et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmark til sikring af det tværsektorielle samarbejde om det sammenhængende patientforløb. Der er i it-strategien lavet en prioriteret handlingsplan, hvor den meddelelsesbaserede kommunikation mellem sygehuse og kommuner er udpeget som det vigtigste indsatsområde. Den meddelelsesbaserede kommunikation er den mest basale kommunikationsform, hvor den ene behandler giver information og behandlingsansvar videre til en anden behandler. 15

16 På den baggrund er igangsat 2 projekter, der - for at opnå de ønskede effekter i form af større sammenhæng og effektivitet - har deltagelse fra samtlige kommuner og sygehuse: o o Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og hjemmeplejen (projekt sygehus/hjemmepleje) Elektroniske genoptræningsplaner (projekt elektronisk genoptræningsplan) Derforuden er for de kommuner og sygehuse, som ønsker det, igangsat følgende projekt: o Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og sundhedstjenesten (projekt sygehus/sundhedspleje) Til den meddelelsesbaserede kommunikation anvendes MedComs kommunikationsstandarder, som giver mulighed for at udveksle struktureret og personhenførbar sundhedsfaglig information og dermed sikre ensartet kommunikation til og fra samarbejdsparter regionalt men også nationalt. Foruden den meddelelsesbaserede kommunikation udpeger it-strategien Telemedicin som et område med et stort potentiale for at udbygge digitaliseringen af det tværsektorielle samarbejde om specielt kronikerforløb. Til understøttelse af sundhedsaftalerne er vedtaget at etablere en fælles informationsplatform for kommuner, sygehuse og lægepraksis med information om behandlingstilbud, kontaktinformation og patientforløbsbeskrivelser: o Projekt fælles informationssystem VisinfoSyd Der er igangsat en udredning med det formål at lave en handleplan for meddelelsesbaseret kommunikation på det psykiatriske område mellem regionen og kommunerne parallelt med handleplanen for det somatiske område. Slutteligt igangsættes udredningsprojekter inden for forebyggelsesområdet og syge/dagpengeområdet, hvor kommunikationsbehov og muligheder skal afdækkes. Udgangspunktet for denne prioritering har været dels at opnå et generelt højere digitaliseringsniveau med udbredelsesprojekterne i hele regionen, dels at give mulighed for også at vise vejen videre frem i form af spydspidsprojekter. Og samtidig med dette igangsætte udredningsarbejde, der kan danne baggrund for påbegyndelse af nye egentlige implementeringsprojekter. 2. Handlingsplan 2.1. Projekt fælles informationssystem VisinfoSyd Projektets mål er at understøtte sundhedsaftalerne ved at sikre relevant og opdateret information om undersøgelses- og behandlingstilbud på tværs af sektorerne. Det skal sikre, at patienten henvises til den rette instans og oplever sit behandlingsforløb som et sammenhængende hele, selv om mange instanser bidrager i behandlingsforløbet. Det bliver muligt at lægge information ind i VisinfoSyd, som kan udskrives til patienten af behandleren. Systemet sættes i drift i foråret

17 2.2. Projekt sygehus/hjemmepleje Sygehus-hjemmeplejeprojektets formål er at understøtte samarbejdsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere. Målsætning er teknisk og organisatorisk implementering af MedComs kommunikationsstandarder for henholdsvis advis, varsling samt indlæggelsesog udskrivningsrapport. Deltagere: Alle sygehuse og alle kommuner Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 1 Advis Teknisk og organisatorisk implementering Fase 2 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering. Overgangsløsning til varsling og plejerapporter Fase 3 Varsling (MedCom standard) (Færdigbehandling) og Plejerapporter (MedCom standard) (Indlæggelses- og udskrivningsrapport) Gennemført Projekt elektronisk genoptræningsplan Projektets formål er at understøtte sundhedsaftalerne omkring genoptræning og dermed skabe bedre patientforløb for patienter med genoptræningsbehov. Målsætningen er teknisk og organisatorisk implementering af MedComs kommunikationsstandard for genoptræning. Deltagere: Alle sygehuse og alle kommuner 17

18 Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 0 MedCom pilot Pilottest af GOP standarden Fase 1 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering Overgangsløsning til genoptræningsplaner Fase 2 Korrespondance og den gode genoptræningsplan anvendes parallelt i takt med at GOP-standarden bliver implementeret og taget i brug Fase 3 Den gode genoptræningsplan Teknisk og organisatorisk implementeret i de relevante IT-systemer i kommunerne og på sygehusene i regionen Gennemført Projekt sygehus/sundhedstjeneste Projektets mål er at understøtte samarbejdet mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om fødsler. Målsætningen er implementering af MedComs kommunikationsstandarder for henholdsvis fødselsanmeldelse, korrespondance og relevante epikriser. Deltagere: Interesserede sygehuse og kommuner 18

19 Projektet er overordnet opdelt i følgende 5 faser: Fase 1 Fase 2 Pilottest af elektronisk fødselsanmeldelse i Svendborg Gennemført december 2007 Udbredelse Af elektronisk fødselsanmeldelse fra Fyn Fase 3 Pilottest Elektronisk forsendelse af korrespondance, fødselsanmeldelse, epikriser Fase 4 Udvikling Hos de øvrige fødesteder mhp. elektroniske forsendelsesmuligheder Fase 5 Udbredelse Elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse, korrespondance, epikriser 2.5. Telemedicin Målsætningen er understøttelse af sundhedsaftalerne med særligt fokus på tværsektoriel behandling af kronisk syge borgere. Telemedicinsk teknologi kan tages i anvendelse til eksempelvis patientmonitorering i eget hjem og videokonferencer og kan således bidrage til at undgå ambulante besøg og indlæggelser. Der er flere spydspidsprojekter i gang på nuværende tidspunkt i Region Syddanmark. Erfaringerne vil danne grundlag for en plan for udbredelse af de teknologier, der har vist sig mest brugbare. Det er vigtigt at sikre vidensoverførsel og koordinering mellem de telemedicinske projekter, således at den enkelte kommune/det enkelte sygehus kan gøre brug af andre kommuners/sygehuses erfaringer. Der arbejdes pt. med følgende områder og projekter: Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling (Sår i Syd) Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling (Web-AK) Telemedicinsk understøttelse af KOL-behandling Telemedicinsk behandling af hudlidelser (Teledermatologi) Anvendelse af videokonferenceudstyr til udskrivningskonference Kommunernes og sygehusenes deltagelse i disse projekter fremgår af de specifikke aftaler (punkt 5) Analyseprojekter 19

20 Til udbygning af elektroniske kommunikationsmuligheder er det besluttet at igangsætte udredningsprojekter inden for: Indsatsen over for sindslidende Forebyggelsesområdet Syge/dagpengeområdet Lovgivning Heraf er medio 2008 igangsat analyseprojektet vedr. indsatsen over for sindslidende med Psykiatristaben i Region Syddanmark som tovholder. 3. Organisation Arbejdet er organiseret i: Fælles it-styregruppe nedsat af Sundhedskoordinationsudvalget med deltagelse af sygehusene, kommunerne, almen læger og sundhedsstaben i regionen. Sundhedsdirektøren er formand. It-styregruppens formål er at o Sikre fælles koordinering på området o Sikre et fælles overordnet ansvar for gennemførelse af de aftalte planer o Igangsætte og afslutte konkrete implementeringsprojekter o Godkende alle vigtige planer og større afvigelser fra de aftalte planer o Følge op på implementeringsprojekterne o Følge nationale initiativer på området o Drøfte og følge ressourceallokering til projekterne o Koordinere med øvrige strategier inden for it-området i region, kommuner og almen praksis Fælles projektsekretariat i Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark. Projektsekretariatet varetager den overordnede projektledelse. Kommunerne bidrager delvist med finansiering. Fælles regionale projektgrupper nedsat af it-styregruppen. Her koordineres aktiviteterne og udveksles erfaringer. Lokale projektgrupper nedsat af og på hvert sygehus og i hver kommune. Ansvarlige for implementering i kommunen/på sygehuset. Der er således etableret en projektorganisering, som både er forankret og udfolder sig lokalt og regionalt. 4. Opfølgning De lokale samordningsfora omkring de somatiske sygehuse fungerer som lokal it-styregruppe vedr. implementering af it-understøttelsen af samarbejdet mellem sygehus, kommuner og almen praksis i lokalområdet. Behov for nye elektroniske kommunikationsmuligheder vil ligeledes naturligt udspringe af arbejdet i de lokale samarbejdsfora. Der afholdes halvårlige it-statusmøder, hvor teamledere/lokale projektledere og den overordnede projektledelse deltager. Specifikke aftaler for Faaborg-Midtfyn Kommune Telemedicinsk center Faaborg-Midtfyn Kommune er indstillet på at indgå i et arbejde omkring udvikling af et telemedicinsk center som kan genere udvikling af telemedicinske løsninger. Aktuelt indgår Faaborg-Midtfyn Kommune i et samarbejde med OUH Svendborg Sygehus af telemedicinske løsninger på såvel KOL området som hjerteområdet. Projekterne er forankret på OUH Svendborg Sygehus med deltagelse af den kommunale sygepleje i forsøget på at imødegå genindlæggelser af såvel KOL patienter som hjertepatienter. 20

21 KOL projektet her foreløbig kørt godt 1 år med projektmidler fra EU, medens at projektet omkring hjertepatienter foreløbig er på planlægningsstadiet, hvor der ansøges om EU midler. 21

Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Mål Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er en strategi for, hvordan vi i fremtiden tilrettelægger indsatsen

Læs mere

Sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark 2009-2010

Sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark 2009-2010 Sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark 2009-2010 Grundaftaler for de 22 kommuner i Region Syddanmark Bilag til Grundaftaler Specifikke aftaler for Odense Kommune 1 Kommunekontaktrådet

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering 1. Formål Sundhedsaftalens parter i Region Syddanmark har valgt at udarbejde en grundaftale om værdier, samarbejde og organisering, fordi parterne mener, at et værdibaseret samarbejde er grundforudsætningen

Læs mere

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Grundaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedsaftale indgået i valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet. Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Grundaftale om hjælpemiddelområdet

Grundaftale om hjælpemiddelområdet 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om hjælpemiddelområdet 29. februar 2008 2 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune Afdelingen for Kommunesamarbejde Dato: 22. december 2006 Journalnr.: 06/349 Initialer: JMS Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune Introduktion Følgende forslag til specifikke aftalepunkter

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb Fra hidtil til fremover Hvad går ud? Sund Dialog (Fyn) Patientens vej (Ribe) Samarbejdsaftale Sønderjyllands

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale 2011-14 Med grundlag i sundhedslovens 205 skal der indgås en sundhedsaftale mellem Region Syddanmark og hver af de 22 kommuner i regionen. Tilvejebringelsesprocessen

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar 2010 31. december 2013 Vejledning: Dette oversigtsskema skal udfyldes og indsendes til Sundhedsstyrelsen sammen med

Læs mere

Samarbejdet på sundhedsområdet i Region Syddanmark i korte træk

Samarbejdet på sundhedsområdet i Region Syddanmark i korte træk Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: Dato: 16. august 2010 Udarbejdet af: Niels-Erik Aaes E-mail: Niels-Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631319 Samarbejdet

Læs mere

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Afdelingen for Kommunesamarbejde Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Billund Kommune og Region Syddanmark

Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Billund Kommune og Region Syddanmark 1 Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Billund Kommune og Region Syddanmark Valgperiode 2010-13 Version 1 Godkendt af byrådet 25. januar 2011 Godkendt af regionsrådet 31. januar 2011 Ikrafttrædelse 1.

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale

Læs mere

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1.

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1. REGION HOVEDSTADEN FURESØ KOMMUNE 9. juli 2008 Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1. Furesø Kommune og Region Hovedstaden er

Læs mere

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. 1 REGION HOVEDSTADEN ALLERØD KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Allerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Allerød Kommune

Læs mere

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Anita Lerche Afdeling: Ledelsessekretariatet E-mail: Anita.Lerche@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631007 Dato: 19. november 2007 Tilbagemelding

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale

1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere