Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Transkript

1 Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

2 Kvalitetsbegrebet

3 Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller forventninger. WHO s 5 punkter: Høj professionel standard Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Minimal patientrisiko Effektiv ressourceudnyttelse

4 Kvalitet De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2003) Dimensioner, aspekter og perspektiver af kvalitet Dimensionerne af kvalitet: Struktur, proces og resultat Aspekterne i kvalitet: Medicinsk teknisk, interpersonelt og organisatorisk Perspektiverne på kvalitet: Patient, sundhedsfagligt og organisatorisk

5 Adgang til sundhedsdata, SSI 2012 Statens Serum Institut understøtter denne vision ved blandt andet at indsamle og formidle data for befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet fremme forskningsmæssig anvendelse af de unikke danske sundhedsregistre koordinere den overordnede udvikling af digitaliseringen af sundhedsvæsenet fastlægge it-arkitekturer og standarder og udvikle fælles digitale løsninger

6 Krav til sundhedsdata Ensartethed på landsplan Datafangst Databearbejdning Dataafrapportering

7 Krav til data: Fangst Formålet skal være kendt Indtastning Løbende tidstro registrering, komplethed 100% Bearbejdning Ensartet forankret i kliniske retningslinjer Afrapportering Ensartet med mulighed for kommentering Audits Ressourcetildeling

8 Formål med dataindsamling Klinisk kvalitet Nationalt Regionalt Lokalt Datadrevet ledelse Nationalt Regionalt Lokalt Klinisk forskning Nationalt Regionalt Lokalt

9 Organisatorisk Ventetid Pakkeforløb Klinisk Kvalitetsperspektivet Indlæggelsesvarighed? Genindlæggelser Sygelighed Dødelighed Patientmæssigt Tilfredshed Kendskab til ovenstående

10 Hvad ved vi om kvaliteten? Organisatorisk Ventetid Pakkeforløb Klinisk Indlæggelsesvarighed? Genindlæggelser Sygelighed Dødelighed Patientmæssigt Tilfredshed Kendskab til ovenstående Monitorering Lokal National? Ledelsesinformation REG Kontrol PAS Kvalitetsdatabaser Datadrevet ledelse Forskning lokalt/nationalt Monitorering LUP/ lokalt Audits

11 Kliniske parametre af relevans for drift og kvalitetsudvikling Antal indgreb (operationskode) Aktionsdiagnose Indlæggelsesvarighed Dødelighed 30 dage Under indlæggelse Sygelighed Følgesygdomme Komplikationer Overlevelse Genindlæggelser

12 Problemer ved 2 af de centrale kvalitetsparametre Sygelighed/komplikation Definition Relation til indgreb Selvrapportering af dårlig kvalitet Rådige koder Klinisk relevans? Lille infektion Lækage uden symptomer Genindlæggelser Placering Årsag Profil Planlagt Anden sygdom Kodning KOMPLIKATION Kræver faglig enighed og pålagt registreringspraksis

13 Hvad måles kvalitet med Ledelsesinformation DDKM Journal audits Screening Lands Undersøgelse af Patientoplevelser Trivsels OP Kliniske Kvalitetsdatabaser Proces indikatorer Resultat indikatorer Retrospektive

14 Klinisk kvalitetsdatabase Ved kliniske kvalitetsdatabaser forstås registre, hvor der sker en registrering af data, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse og bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter.

15 Kirurgiske Kvalitetsdatabaser Blødende mavesår (Akut Kirurgi Databasen) Hul i mavesækken (Akut Kirurgi Databasen) Brystkræft (Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft) Fedmekirurgi (Dansk Fedmekirurgiregister) Lyskebrok (Dansk Herniedatabase) Navle- og arbrok (Dansk Herniedatabase) Tarmkræftkirurgi (Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm) Esophagus-, cardia- og ventrikelcancer (Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase) Pancreascancer (Dansk Pancreas Cancer Database) Levercancer (Dansk lever og galdegangs cancer database)

16 Dansk kirurgisk selskab projekt: Optimering af kvalitetsdata i PAS Enighed om definition af komplikation Krav til registrering af komplikation efter den terapeutiske konsekvens Forslag til relevante komplikationskoder (SSI) Forslag til udvalgte indgrebskoder (SSI) Ønske om, at registrering ikke kan gennemføres uden aktiv stillingtagen til, om der har været en komplikation (SSI)

17

18 Eksempel 1: Kliniske forskningsdata Leverresektioner i DK ; Første henvendelse til SSI Herefter afklarende mails Dataudtrækket godkendes ultimo april. Udtrækket modtages ultimo juni. Gøres ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på de leverede datas forarbejdningsgrad.

19 I alt filer af forskelligt format - heraf 2880 excel filer

20

21 Krav til bedre sundhedsdata Minimalt bureaukrati Klinisk forankring med deraf følgende budget Tidstro registrering Høj komplethedsgrad Bedre mulighed for løbende opfølgning Analyseklar datasæt Vedligeholdelse af databaser således at ændrede data over tid er analyse klar Mindst mulig dobbelt indtastning Ensartet adgang til ledelses- og forskningsdata

22 Konklusion Data giver bedre ledelse, bedre ledelse giver bedre forskning, bedre forskning giver bedre kirurgi, bedre kirurgi giver bedre kvalitet, bedre kvalitet giver tilfredse patienter, tilfredse patienter giver glade politikere!