Byrumsprogram Akerselva

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byrumsprogram Akerselva"

Transkript

1 august 2005 Byrumsprogram Akerselva Bjørvika Infrastruktur A/S

2 Klient: Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Konsulenter: Gehl Architects Strandgade København K Danmark Projektansvarlig: Helle Lis Søholt, Partner, Arkitekt MAA, M. Arch. Projektleder : Lin Skaufel, Arkitekt MAA Projektarkitekt: Kirstine Brøgger Jensen, Arkitekt MAA & SLA landskabsarkitekter Værkstedsmagasinet Refshalevej A Købehavn K

3 Indholdsfortegnelse Akerselva byrum overordnet 4 Hva er en programatisk forutsetning? Byrummene i Bjørvika er der først i fremtiden, Akerselva forventes ferdigstillet rundt 2015 men, deler av elvekanten vil kunne brukes allerede om to år. Hvordan sikrer vi at første spadestikk og siste aptering skjer i forhold til den høje kvaliteten vi forventer av byrummene i Bjørvika, og hvordan sikrer vi at ikke alle byrummene i Bjørvika kun kan tilby café latte?»programmatiske forutsetning«er det grundlag der etterfølgende projekteres og bygges på. De er illustreret i nærværende rapport, som derved er et kvalitativt styrings- og kommunikasjonsværktøj i utviklingen av Akerselva byrom for de mange og forskjellige involverte parter. Forutsetningene er underlaget for design av byrummet, og ikke design i seg selv. I»Programatiske forutsetninger for Akerselva«har vi omsatt de faktuelle oplysninger vi har om rommet som: hvem kommer, hvor mange er de, hvilke funksjoner er her, hvad slags identitet har rummet og hvordan er klima? - til å optimere rommet og den kvaliteten som rommet potensielt har. I de»programmatiske forutsetning«behandles Akerselva allmenningen med detaljeret beskrivelse og illustration af rummets indhold og funktion i forhold til følgende tre hovedpunkter: Livet, byrummes tærreng og bebyggelsens kant. Akerselva - Forutsetninger 7 - Kulturhistorisk relation - Funktioner - Fremdrift - Byggningshøyder og koter - Klima - vind, sol/skygge - Herlighedsværdier - Lov og jura - vann og miljø Akerselva - Livet 19 - Brugergrupper - Aktiviteter - Døgnet og året ved Akerselva - Trafikale bevægelser - Bevægelseslinier Akerselva - Byrummets tærreng 27 - Vandet og kanten - Belægning - Beplantning - Belysning - Byrumets elementer Akerselva - Bebyggelsens kant 33 - Offentlighetsgrader - Bygningskanten - Bebyggelsens 1. etage Appendix 43 plan

4 Operaallmenningen Akerselva Bjørvika Byrum konkurransen Bjørvikas utviklingen vil over de neste år bidrage med å etablere Oslo som en fjordby, kvaliteten av byrummene i området vil være afgørende om denne intentionen lykkes. Det er udpekt syv sentrale byrum:»allmenninger«, som skal etablere koblingen mellom de omkringliggende bydeler og den nye by, og en»havnepromenade«som skal ivareta bevegelsen langs vannet. Promenade Vand Festningsallmenningen Stasjonsallmenningen Bispekilen Kongsbakken Det ble høsten 2004 utskrevet en konkurranse om Bjørvikas Byrum, formulert av Oslo kommune ved Plan og Bygningsetaten og Bjørvika Utvikling. Konkurransen omhandlet en strategi for byrummene i hele Bjørvika området, samt en videreutvikling av en utvalgt allmenning; Stasjonsallmenningen og, blev vunnet af SLA landskabsarkiteker og Gehl Architects. Loallmenningen»Allmenningene«kobler Bjørvika med Oslos mangefaceteret bydeler, Grønland, Gamlebyen, Middelalderparken, Kvadraturen og Sentrum. Disse allmenninger skal samlet tilby Bjørvika et mangfoldig byliv, i kraft av sine funksjoner og aktiviteter, og de skal relatere seg til identiteten av den bydel den kobler til. For å sikre en stor grad af variasjon og mangfoldighet er det formulert strategier for samtlige byrums aktiviteter, karakterer og funktioner så, Bjørvika kan tilby attraktive tilbud for alle aldre og interessegrupper. 4 Akerselva byrum overordnet

5 I konkurranse forslaget»nyt Byliv«, er vannets tilstander et gjennomgående tema i allmenningene. Dette ble inført for å tilføre området en sanselighet og en variasjon hvor vær og årstider forsterkes av vannets tilstedeværelse. Vannets forskjellige tilstande vil bidra til å forsterke den identiteten allmenningerne har og, gjøre at de fremstår forskjelligartet.»nyt Byliv«forslår vannets tilstand ved Akerselva som»vilt, sprøjtende og larmende«. Reelle forutsætningerne herfor er ikke tilstede. men intentionen om at sætte elven i fokus må søges. Målet er at aktivitetene i rummet skal være aktive rekreative, relatere seg til vannet og vannets aktiviteter. Akerselva byrum overordnet 5

6

7 Akerselva forutsetninger - Kulturhistorisk relasjoner 8 - Funksjoner 9 - Fremdrift 10 - Bygningshøyder/kotering 11 - Klima - vind 12 - Klima - sol 13 - Herlighetsverdier 14 - Lov /jura 15 - Vann/miljø 16 Akerselva > Byrummets forudsetninger 7

8 Den sosiokulturelle elv Akerselva har markert skille mellom Oslo øst og Oslo vest og har tegnet en sosiale strek gjennom Oslo. Akerselva byrum bør i fremtiden udgøre en limning mellem de forskellige dele af Oslo. Nedfældning af programmer i byrummet bør sigte efter, at Akerselva bliver et samlingspunkt og et krydsfelt for mange forskellige menneskers brug af byen. Industrielv De første sagbruk etablerte seg i elva på 1500 tallet. Akerselva var industrialiseringens arnested i Norge frem til I dag er de fleste av industribygningene omgjort til utdannelse- og kulturinstitusjoner. I transformasjonen til en av Oslos største rekreative herlighetsverdier kan elvens historie som industriområde danne identitetsfyldte spor også i det nye Bjørvika. Rekreativelv Akerselva binder Maridalsvannet sammen med fjorden i et rekreativt stiforløp, med gang og sykkelstier. Det er mulig å kjøre gjennom kullverten under banetærrenget med småbåter frem til Nybrua. Det er også mulighet for å padle i kajakk og kano på det nederste stykket av elva. Akerselva allmenningen bør i fremtiden tilbyde attraktive rekreative faciliteter og dermed biddrage til at binde byen sammen. Akershus festning Hovedøya Akerselva siktelinjer Akerselvutløpet ligger sentralt i de historiske kikk definerte gjennom Bjørvika, mellom Akershus festning, Mariakirkens ruiner og Hovedøya. For at styrke Akerselva historiske kobling anbefales at bruge sigtelinierne til at give byrummet karakter. Konkret iscenesættelse af sigtelinier bør være med til at styrke oplevelsen af byrummet som specifikt lokalitet, og som en del af det historiske Oslo. Mariakirkensruiner 8 Akerselva > Byrummets forudsetninger > Kulturhistorisk relasjon

9 Sentralbanestasjonen Børsen Kontorer, foretninger Kontorer, foretninger Opera Kontorer, foretninger Bystrand Gondolbane Boliger, kontorer, foretninger UKM Kulturhavn Akvarium Opera, restaurant Boliger, kontorer, forretninger Bystrand Gondolbane, til Ekerbergrestauranten Bystrand Kulturhavn, restaurant/ teaterbåter m.m. potensielt Akvarium Akerselva: et oplevelsesrigt byrum Akerselva ligger centralt i Bjørvika planen. Området vil udgøre et krydsfelt af mange forskellige funktioner: Opera, akvarium, gondolbane til Ekebergrestauranten og Kulturhavn giver Akerselva en stærk kulturel identitet. Elven vil lægge op til kajakk og kano padling, til fiskeri og andre sportslige aktiviteter. Bystrand, udsigtspunkt fra moloen, kanten til elven og etablering af et generelt grønt byrum vil give stedet et stort rekreativt potentiale. De kulturelle og sportslige programmer ved Akerselva vil gøre allmenningen til et attraktivt område at besøge. Akerselva byrum bør betjene de forskellige funktioner, og udspille sit potentiale som et kvalitativt samlingspunkt for det brede publikum. Akerselva: et sted å bo - et sted å arbejde Langs Akerselva er planlagt både boliger og kontorer. Allmenningens nordlige del er præget af erhvervsbebyggelse. Boliger er placeres langs deler av elvens østbred.gennemgående er 1. og 2. etage tiltænkt til butikker og andre offentlige funktioner. Kontorer, boliger og kulturinstitutioner gør Akerselva til et mangfoldigt område. En udfordring vil være og ikke lade områdets funktionelle forskellighed splitte byrummet op i dele. I etableringen af Akerselva bør sættes fokus på, at byrummet optager områdets mangfoldighed og samtidig fremstår som en samlet helhed. Der bør skabe et byrum, der henvender sig til områdets forskellige grupper og samtidig opfordrer til aktiviteter, der kan skabe mødet mellem disse. Akerselva > Byrummets forudsetninger > Funksjoner 9

10 Fase 3 Fase 1 Fase 2 Fase 1 Fase 3 Fase 3 Fase 2 Fase 1 Nyland Allé Operaen Øy Kontor Nylandsbrua møter Nyland Allé Akvarie ukjent fremdrift Barcode: første del har byggestart start 2006, forventet ferdig 2007 Operagata Trin 1: (12) Bolig/kontor Gondolbane Ukjent fremdrift Operaens østside etableres Bystrand Området mellom Operagata og Nyland Allé 2012 Gate etableres 2008 Nyland Allé etableres 2012 Byrum 2010? Akerselva kulvert åpnes 2012? Promenade Promenade Det etableres midlertidig byrum ved Barcode øst 2007, dette området etableres Vand permanent Vand 2012 Østbredd Gangbro i relasjon til Havnepromenaden Bygninger Bygningskant Livet Fase 1: Fase 2: Kulturhavn Havnetunnel E Utkikkspunkt Ukjent fremdrift terr;n Fase 3: Faser Diagrammerne viser, at området omkring Akerselva planlægges at spænde sig over tre faser. Der er en risiko for, at Akerselva byrum vil blive præget af den tidslig forskellighed og komme til at fremstå opdelt. Planlægningen af allmenningen bør søge at skabe et byrum, der kan danne afsæt for udviklingen i hele området, snarere enn i mindre delområder. Fremdrift for grensesnittene Operaen vil stå ferdig i 2007 og Barcode bebyggelsens første bygning stå klar samme år. Resterende bebyggelse avventer Nyland Allés etablering. Fremdrift utkikkspunkt for byrummet Området 2008? rundt Operaen vil kunne ferdigstilles i sammenheng med denne i Der bør prioriteres broer og rum som kan skabe en sammenhængende havnepromenade. Nedføringen av Nylandsvejen til Nyland Allé vil skje i 2011 og først da vil byrummet kunne ta sin endelige form. Der etableres et midlertidigt byrum i det nordøstlige hjørne frem til Akerselva > Byrummets forudsetninger > Fremdrift

11 4.00 Prom 33 m. 16 m. 67 m. 51 m /32 m m. 10 m. 18 m. 25 m Bygningshøjder fra Reguleringsplanen Bebyggelsen i Akerselva trapper seg ned fra Barcode skyskraperne i nord, mot mindre skala bebyggelse, ut mot fjorden i syd. Bygningerne langs Akerselva vil spænde fra 2-3 etager i den sydlige boligbebyggelse til rundt etager ved Barcode. Byrummets store skala bør fordre et øget fokus på etablering af en mindre skala i Akerselva byrum. Kotehøjder Nylandsbroa treffer Nyland Allé i kote +4. Den ytre delen av elvebredden ligger ligger i kote Bygningenes innganger vil ligge på kote for, å sikres mot oversvømmelse ved springflo. Operagata krysser Akerselva i bro i ca. kote I arbejdet med koteringen af elvkanten bør sikres forbindelse mellom vannet og bygningenes innganger. Akerselva > Byrummets forudsetninger > Bygningshøyder og kotering 11

12 N v ø s Hvirvelvind "Downwash effekt" Korridoreffekt Vindforholdene i Akerselva Vindrosen fortæller om de fremherskende vindretninger, fra hvilket verdenshjørne - hvor stor en del af tiden. Bjørvikas vindrose viser at vinden hovedsakelig kommer fra syd, særlig om sommeren er det den dominerende vindretningen. Om vinteren dominerer vind fra nord og nord-øst. Akerselva retning mot fjorden gir et potensielt vindfylt byrum. I udviklingen af området bør sættes fokus på at skabe ideelle klimatiske forhold for ophold i området. Udformning af facaderne og valg af beplantning kan biddrage til at begrænse vinden og skabe et attraktive opholdsrum langs Akerselva. Potensielt problematiske vindforhold Den sydlige vind kommer kraftig inn i byrummet og skaper potensielt en korridor vind. Hvirvelvind oppstår omkring hjørner, ved tagutheng eller liknende bygningsutkragninger.»downwash«er kald vind som hentes i højere vindlag og trekkes ned langs fasaden, og vil potensielt være et problem i uterummet ved Barcode bebyggelsen. 12 Akerselva > Byrummets forudsetninger > Klima - vindforhold

13 Jevndøgn kl Juni kl Juni kl Akerselva > Byrummets forudsetninger > Klima - soldiagrammer 13

14 Attraktive steder dagen Det vil være mange attraktive steder ved Akerselva i løpet av dagen: Nede langs elven og kaikanten vil der være god sol det meste av dagen, og sceniske kikk mot byen og fjorden. Bygningen nord for akvariet vil gi en god solvegg i allmenningen. Etablering af opholdsmuligheder ved Akerselva bør tage afsæt i stedets klimatiske herlighedsværdier. Områder med middagssol vil være ideelle for ophold over lunch. Stiplet linje indikerer potensielt attraktivt om, klimatiske tiltak gjøres. Attraktive steder aften Den østlige side vil være særlig attraktiv om aftenen, aktiviteten vil trekke seg opp i byrummet langs fasadene. Gode områder for ophold bør prioriteres langs Akerselvas østside. For at drage fordel af de solrige områder bør havneområderne udgøre attraktive destinationer lang havnepromenaden. 14 Akerselva > Byrummets forudsetninger > Herlighetsverdier

15 "Nyt Byliv" Reguleringsplanen "Nyt Byliv" Reguleringsplanen Bebyggelsesfelter Reguleringsplan vs. «Nyt Byliv«planen I konkurrenceforslaget»nyt Byliv«foreslås en indsnævring af kanten langs Akerselva for at skabe et mere intenst byrum. Akvariet foreslås placeret således at offentlig adgang til moloens spids sikres. Akvariebygningen bør forholde sig til sigtelinier fra Bispekilen. Intentionen bør være at skabe et større pladsrum nord for akvariet, der kan støtte op omkring de mange planlagte aktiviteter. Akvariets totale antall m2 beholdes ved eventuelt å utvide akvariets grunnflate mot syd og øst. Kajkant Reguleringsplanen vs. «Nyt Byliv«planen»Nyt Byliv«tegner en slik anden kant mod vandet end reguleringsplanen. Kanten mod Akerselva udformes med kantede forskydninger. Formålet er at fordre et stærkere samspil mellem land og vand, og at skabe forskellige og mindre rumligheder langs elven. En molespids planlægges i forlængelse af elvens østbred. Akerselva > Byrummets forudsetninger > Lov & Jura 15

16 15m Elv og hav Det løper en ferskvannstunge ut midt i elva og to mindre saltvannstunger opp langs sidene av elva, det er i denne sone fiskene avklimatiserer seg fra saltvann til ferskvann. Fisken går hovedsagelig opp i elva om sommeren og ned om vinteren. Det er tillatt å fiske fra 1. juli til 30. september. Udformning af elvens kanter bør understøtte elvens liv, og å skabe ideelle betingelser for fiskens bevegelse i elva. Akerselva bundforhold Elva har som følge av industrien noe forurensning i bunnlagene. Etablering af gode bundforhold i Akerselva vil skabe grundlag for et levende vandmiljø. Optimale forutsætninger for elvens bund vil opnås ved brug af afrundede sten, som elvesten. Et rent og attraktivt vandmiljø er viktig for en kvalitativ oplevelse af Akerselva byrum og af elven som vandrum. Akerselva kapacitet Elva skal ha et minstemål over bredden på 15 meter. Opprettholdelsen av elvas kanter er viktig for å opprettholde de strømninger som ligger i elva og er gunstige for fiskens tilstedeværelse. 16 Akerselva > Byrummets forudsetninger > Vann og miljø

17 1.5 m3/sekund m3/sekund. Akerselva vandgjennomstrømning Det er lite gjennomstrømning av vannet i Bjørvika. Akerselva har et fall på 1/1000 fra Nybrua, bevegelsen av vannet, utover utløpet av ferskvann er forskjellen på flo og fjære. Minste vannføringen er 1.5 m3/sekund men, elva skal dimensjoneres for 100 m3/ sekund. Udformning af elvens kanter bør håndterer en varieret vandgennemstrømning, og samtidig sikre en tæt kontakt til vandet på alle tider. Kulvert ved nordlige Akerselva Akerselva løber gennem en 400 m. lang kulvert før den møder allmenningen. Kulvertløpet beholdes parallelt med det nye elveløp frem til broen ved Operagata. Der peges på muligheden for at arbejde med rindende vand som tema. Dette kan skabe et interessant elv og dæmpe oplevelsen af trafikstøj. Et fokus bør sættes på, at kulvertudløb udformes i samspil med Akerelvas gennemgående formsprog. Akerselva > Byrummets forudsetninger > Vann & miljø 17

18

19 Akerselva - Livet - Brugergrupper 20 - Aktiviteter 21 - Døgnet og året ved Akerselva 22 - Trafikale bevegelser 23 - Bevægelseslinier 24 Akerselva > Livet 19

20 Målsetningen for livet i Akerselva er, at dette byrummet kan tilby Bjørvika og byen noe helt særlig, av aktiviteter, stemninger og møter mellom mennesker og kulturer. Liv avler liv, de som er del av de faste brukerne av byrummet, vil danne grunnlaget for et aktivt byrum. Det anbefales derfor at det tilrettelegges vel for at beboerne og de som arbejder rundt Akerselva, får trekke sin hverdag ut i rummet. Byrummet bør inby til kvalitative pauser og bruk, ved at det nedfældes rekreative programmer og ved at det tilrettelegges for små og store begivenheter. Det bør planlegges, inviteres og forberedes så det kommer mange attraktive tilbud i Akerselva, som relaterer seg til det livet vi ønsker for nettop dette byrummet. Brugergrupper Livet i Akerselva allmenningen vil blive præget af områdets nære opland - dvs. folk der bor eller arbejder i området, og folk, der besøger områdets kulturinstitutioner. Diagrammet viser, hvilken fordeling det nære opland vil komme til at bestå af, og giver samtidig et billede af, hvilken tilknytning forskellige grupper vil have til specifkke områder af allmenningen. ERHVERV max. kvm.: OPERA Ansl. årligt besøgstal: ca Arbejdspladser: ca. 350 ERHVERV max. kvm.: ERHVERV max. kvm.: AKVARIUM Ansl. årligt besøgstal: ERHVERV max. kvm.: BOLIG (min. 70%)/erhverv max. kvm.: BOLIG (min. 70%)/erhverv max. kvm.: % erhverv 22 % kultur 18 % beboelse Fordeling/kvm. 62 % erhverv 32 % kultur 6 % beboelse Persongrupper i området/dg. Det nære opland af beboere, arbejdende og kulturpublikum. Akerselva allmenningen vil for en stor del være præget af erhvervs kvm. ifht. bolig- og kultur kvm. Erhvervsdelen er hovedsageligt koncentreret i allemenningens nordlige del. Dette område vil derfor overvejende blive befolket hverdage i dagtimerne, hvorimod weekend og aften vil blive mere stille. Programmeringen af området må udspringe af disse forhold, omend et fokus bør være, at den nordlige del af allmenningen til alle tider udgør en tryg forbindelse til stationen. Grundlag for beregning af antal brugere er givet ud fra gennemsnitlig kvm. pr person mht. bolig/erhverv. Besøgstal for akvariet er anslået udfra årlige besøgstal i DK Akvarium, Den Blå Planet og Kattegatcenteret. Besøgstal for operaen er angivet fra Snöhetta m Boliger og kulturelle faciliteter koncentreres i allmenningens midt- og sydlige del. Denne del har således potentiale til at blive et levende byrum i weekender og om aftenen. 20 Akerselva > Livet > Brugergrupper

21 Kultur & vannliv Akerselvas aktiviteter og funksjoner skal afspejle Akerselvas identitet, og bidrage til å gi byrummet et særegent bylivet i relasjon til hele Bjørvika planen. Det er funksjonene som knytter seg til bruken av vannet som bading, fiske, vannsport og båtaktiviteter som gjør livet i Akerselva særligt. Vannlivet bør derfor utspille seg og være synlig i rummet. Akvariet vil være en sentral spiller i å skape identiteten av et vannliv og, det er viktig at denne funksjonen får mulighet for å prege utearealene i relasjon til sin bygning. Det bør etterstrebes at sentralt plasserte publikumsrettede funksjoner og butikker såvidt mulig relaterer seg til Akerselvas identitet, for eks. fiskerestaurant, fiskebutikk, kajakkbutikk, sportsbutikk, båtutleje, mm. Det bør være mulig å legge til med sin båt, trekke sin kano eller kajakk opp på land, og komme i vannet igjen. Det bør tilrettelegges for opphold av høj estetisk kvalitet tett på vandflaten. Kontorlivet: Den nordlige og delen av Akerselva har potensiale for et kontorliv, som vil være aktivt ved morgenen/aftenrushet og rundt lunch. Det er viktig å plassere funksjoner i dette områet som understøtter rekreative pauser, hurtige matsteder mm. Kontorlivet kan med fordel trekke seg ut i denne delen av uterummet med evt. møtebord, arbejdsplasser mm. Akerselva skal tilby gode rekreative pauserum og alternative arbejdsrum for, de som arbejder i området. Boligliv Kultur & vannliv Kontorliv Kultur & vannliv Akerselva bør blir et sted for det aktive liv, hvor man kan bruke sin kropp i relation til vannet, et sted man kan prøve utstyr og ting, bli våt, sliten og skrekkslagen? Kontorliv: Akerselva skal tilbyde de som arbejder i området den rekreative pause, et sted å sette seg med sin computer, sitt møte eller sin lunch. Boliglivet: Boliglivet utspiller seg tett ved boligen, kantsonen er avgjørende om dette livet etableres. Aktiviteten i boligområder er på sitt højeste om aftenen, aktiviteten rundt boligen er sessongavhenig, og topper om sommeren m Boligliv: Akerselva skal være et sted man kan ta sin kaffe og avis med utenfor, betrakte kajakkene som sejler forbi, fiskernes siste fangst og opsetnigen av kulturhavnenes neste festival. Akerselva > Livet > Aktiviteter 21

22 Akerselva allmenning har potentiale for at blive et byrum, hvis kvalitet er tæt forbundet med områdets timelige og årstidsbestemte foranderlighed. Programmeringen af Akerselva bør sætte fokus på at stemme op om byens liv på alle tider af døgnet over hele året. Byrummets foranderlighed Akerselva byrum vil blive præget af de aktiviteter, der på forskellige tidspunkter foregår i det. Døgnets og årets klimatiske forandringer vil ligeledes have stor betydning for bylivet i området. Den tidslige foranderlighed vil give Akerselva allmenning karakter, og bør anses som en kvalitet i programmeringen af dette specifikke byrum. Intentionen bør være, at skabe rum, der inviterer til forskellige typer og grader af aktivitet over døgnet/året. Der bør således sættes fokus på at tilføje funktioner, der kan generere aktivitet og liv i områder, der har timeligt potentiale herfor. Omvendt bør alle områder af Akerselva allmenningen fremstå som trygge også på ikke aktive tidspunkter. Hverdag ( ) Byrummet er præget af aktiviteter i forbindelse med kontorer, boliger og butikker. Bevægelsen knytter sig primært til bebyggelsens kant. Ophold er koncentreret omkring funktioner ved havnen og elvens udløb. Intensiteten af byliv er jævnt fordelt over hele området. Aften og weekend ( ) Bevægelsen gennem byrummet blødes op. Rekreative ruter langs elvens kant og havnens promenadeforløb bliver mere aktive. På en god sommer aften intesiveres ophold langs elvens østbred. Bylivet koncentreres omkring havnen og Akerselvas sydlige del. Der bør dog sættes fokus på, at allmenningens nordlige del fremstår som et trygt byrum for passage til og fra stationen. 22 Akerselva > Livet > Aktiviteter over døgnet og året

23 Sommer Sommerens Akerselva er et livligt, rekreativt rum der tilbyder en variation af faciliteter. Rekreative bevægelser og ophold knyttes i særlig grad til havnen. Allmenningens nordlige del ønskes dog også aktiviteret i kraft af sin status som forbindelsesled til stationen. Vinter Om vinteren trækker livet sig op i byens rum. Allmenningen vil i større grad være præget af nødvendige bevægelser. Rekreative og kulturelle aktiviteter i forbindelse med akvarie og kulturhavn vil være med til at trække livet ud langs havnen. Akerselva bør om vinteren stadig udgøre et byrum, der inviterer til at tage en mere rekreativ rute gennem området. Akerselva > Livet > Aktiviteter over døgnet og året 23

24 STATION stop stop Akerselva skal være og oppleves som et trygt byrum å færdes i. Det skal være tydelig hvor man kan la sitt barn løbe fritt, hvor man finder trikken og hvordan man ankommer til Akvariet. Akerselva er et byrum med relativt lite trafikk i selve byrummet, mengen af trafikk er dog tilstede ved Nylandveien og den sydlige forlengelse av denne gata. En overordnet intension bør være at sikre et gnidningsløst trafikflow og undgå trafikale konflikter mellem forskellige brugergrupper. Det helt primære sigte bør være at skabe et byrum, hvor forhold for fodgængertrafik er optimale. Et byrum for den bløde trafik. I Akerselva legges det opp til at man som fotgjenger kan sammensette sin rute gjennom området på varierende måder, tett på vannet, eller tett på huskanten, fra stenflade til stenflade, eller på et jevnt fortau, over eller under broene. Samtlige ruter skal oppleves trygge, der må ikke forekomme krimnicher, og det skal være særlig fokus på å sikre broene som trygge. Det skal være mulig å velge ruter om natten/aftenen i gatenivå hvor det er øjne på. Der bør sikres kontinuerlige rekreative ruter langs elven. Primær trafikåre Sekundær trafikåre Erindekørsel tilladt Biltrafik Primære, sekundære og tertiære trafikårer Nylandsveien og Nyelands Allé udgør de tungest belastede veje i området. Langs Akerselva koncentreres biltrafik på elves vestlige side. Forløbet ender i en vendeplads ved strand og kulturhavn. Erindekørsel kan dog være tilladt på kulturhavnen. Langs østsiden af Akerselva bør biltrafik være minimal - begrænset til erindekørsel ifbm. eks. akvariet. Togperrong Trikk og kollektivfelt Gondolbane Buss Offentlig trafik Tog, trikk, buss og gondolbane Mod nord grænser allmenningen op til jernbanen. Fra allmenningen etableres gode gangforbindelse til stationen, og opp på Nylandsbrua. Båd trikk og buss løber ad Nylands Alle - på tværs af Akerselva allmenningen. På havnekanten mod Bispevika tænkes en gondolbane, der forbinder Bjørvika med Ekeberg. 24 Akerselva > Livet > Trafikale bevægelser

25 Nødvendige forløb ( ) og rekreative ruter ( )på begge Akerselvas breder. Kanten til elven nedtrappes gradvist, hvilket vil give mulighed for et fleksibelt bevægelsesforløb. Nødvendig bevægelsesforløb Rekreative ruter Primær cykelrute Rekreativ cykelrute Fodgængertrafik Urbane og rekreative bevægelsesmodi Nødvendige bevægelsesforløb knytter sig til bebyggelsens kant. På elvens vestbred styrkes kontinuiteten af dette forløb, idet de trækkes over Nylands Alle. Rekreative ruter løber langs og i niveau med elvens kant. Forløbet trækkes under Nylands Alle på elvens øst bred og skaber derfor et længere forløb mellem Akerselva nord og syd. På elvens vestlige bred er bilkørsel og fodgængerområder separeret - på elvens østlige bred bør hele forløbet behandles som fodgængerprioriteret område. Cykeltrafik Primære og sekundære ruter Cykelstier er planlagt langs begge sider af Nylands Allé og Operagata. Forløb langs Akerselva og langs havnepromenaden anses som rekreative cykelruter. Forløbene er fodgængerprioriteret, men cykelforhold fordres indenfor denne ramme. Akerselva > Livet > Bevægelseslinier 25

26

27 Akerselva - Byrummets terræn - Vandet og Kanten 28 - Belægning 30 - Beplantning 31 - Belysning 32 - Byrumsudstyr og Kunst 33 Akerselva > Byrummets terræn 27

28 Akerselvas tærreng danner grundlaget for det livet som skal utspille seg. Tærrenget i hele Bjørvika er tenkt som en karakterisisk belægning som samler hele området og, gir det en egen identitet, samtidig med at hvert byrum- allmenning har særlige karaktertrekk, og behov i forhold til det liv som vi ønsker skal forekomme. Tærrenget i Akerselva bør ha en særlig identitetsakapende utformning, og bør utformes så den tilrettelegger for aktivitet i allmenningen. For at sætte elven i centrum bør bearbejdning af terrænet sigte mod at skabe et byrum, der på varieret vis forholder sig til elven. Byens elvrum Overordnet bør elvens kant tegne sig som brudte, fragmenterede flader. Ud over det æstetiske udtryk kan en sådan formgivning tjene til at påvirke vandets strømning gennem rummet. Fladens brudte udtryk kan ligeledes give mulighed for at arbejde med kotering af byrummet og etablering/afgrænsning af forskellige rumligheder. Fire vigtige fokus for terrænet er: Oplevelse af byrummet som et elverum. Oplevelse af elvens to sider som et samlet byrum. Oplevelse af en sammenhengende terrænflade. Miljøhensyn På følgende side peges på specifikke steder, hvor en bestemt behandling af kanten fordres for at understrege dette steds specifikke kvaliteter. Akerselva - oplevelse af elverummet Elven bør være det helt centrale element, der giver Akerselva allmenningen sin karakter. Oplevelsen af byrummet bør i høj grad udspringe af nærheden med vandet. Udformning af kanten bør sigte mod at skabe en bred variation af oplevelser og aktiviteter langs elven. Akerselva: to sider - et samlet elverum Elvens retning leder orienteringen på langs af elven. Modsat styrker den gradvise nedtrapning af elvens kanter orientering på tværs af byrummet, hvilket understreger interaktion mellem elv og byrum. De to sider af elven fremstår overordnet med et samlet udtryk. Akerselva - en samlet byrumsflade Akerselva byrum spænder fra facade til facade og allmenningens gulv behandles som en samlet flade. Mod elven nedtrappes terrænet gradvist helt ned til vandet. Kantens kotering skaber områder, der til tider kan oversvømmes, hvilket giver byrummet et foranderligt præg. Akerselva - miljøhensyn i fokus Bearbejdning af elv og elvløb bør tage hensyn til Akerselvas vandmiljø og -liv. Fokus bør primært sættes på hensyn til saltvandstungen og på at skabe»åndehuller«, hvor fisken kan a-klimatisere sig. 28 Akerselva > Byrummets terræn > Vandet og kanten

29 A. I den midterste og nordlige del af allmenningen, bearbejdes flade og rum med en landskabelig karakter. Terrænet brydes og skaber et differentieret byrum med mindre flader og lommer, der tilbyder varierede muligheder for ophold. B. Hvor elven kommer ud fra kulverten åbnes vandrummet op - under Nylandsvejen - til kanten af bygningen i vest. Dette åbne vandrum bør præsentere vandet og give elven en spektakulær entré i byrummet. C. For at øge kvaliteten i den nordlige del af allmenningen kan vandspejlet lægges i niveau med byens rum. D. For at undgå, at passagerne uden broerne bliver for lange, og uden direkte forbindelse med byens rum, peges på, at nedtrapning af terrænet sker, så tæt på broerne så mulig. E. Lysindtag bør lægges i broerne. Dette kan biddrage til å øge trygheden under broerne, der bør blive trygge og interessant at passere. Med lysindtag undgås større skyggeområder langs elven, hvilket er med til at optimerer forholdene for fisk. F. For at formidle Akerselva som et samlet byrum bør elvens to sider bearbejdes ens. Overordnet bør formgivningen søge at skabe et samspil mellem de to sider, uden at de dog optræder identiske. G. Kanten skærer sig ud i elven og er dermed med til at skabe litt røre i vandet. Kanterne bør udarbejdes således, at de skaber ideelle vandområder for fisk. H. M. A. E. E. F. G. J. K. L. I. C. B. D m H. Kanten langs Kulturhavnen fremtræder som et skarpt møde med fjordens vand. En træbrygge påtænkes til fortøjningspladser, til ophold og bevægelse langs med vandet. I. Pladsrummet bag akvariet bør fremstå urbant. I kontrast til Akerselvas landskabelige bearbejdning skæres kajkanten mod Bispevika skarpt. Den bratte kant vil sikre, at gondolbanen kan bevæge sig uhindret til og fra pladsen. J. Syd for akvariet bearbejdes terrænet som en del af, eller i samspil med akvariebygningen. Hermed lægges op til, at akvariet både som bygning og funktion indskriver sig i byrummets terræn. K. Lang den sydøstlige spids af Akerselva bør kanten forarbejdes skarpt, således at molen synes at skære sig gennem vandet. Terrænet giver mulighed for at komme ned til vandet. L. På grund af problemer med forankring i havbunden etableres det sidste stykke af det sydøstlige område som et flydende element. M. Akerselvas yderste spids er er et godt udsigtspunkt og udgør en destination for hele havnepromenaden. For at accenturere punktet og for at markere mødet mellem elv og hav kan molens yderste spids stige svagt. Akerselva > Byrummets terræn > Vandet og kanten 29

Byrumsprogram Havnepromenaden

Byrumsprogram Havnepromenaden marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,

Læs mere

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035 Bjørvika havnepromenaden bjørvika P 035 036 Havnepromenaden bjørvika Bjørvika 38 40 42 43 44 45 46 47 48 49 50 52 54 55 - Bjørvika > Visioner - Bjørvika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057 Bispevika havnepromenaden bispevika P 057 p 058 Havnepromenaden bjørvika Bispevika 60 62 64 65 66 67 68 69 70 71 72 74 76 77 - Bispevika > Visioner - Bispevika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079 Lohavn havnepromenaden lohavn P 079 p 080 Havnepromenaden lohavn Lohavn 82 84 86 87 88 89 90 91 92 93 94 96 98 99 - Lohavn > Visioner - Lohavn > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Byrumsprogram Bispekilen

Byrumsprogram Bispekilen November 2007 Byrumsprogram Bispekilen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers KULTURTÆPPET - et nyt kulturelt byrum i Randers et skitseforslag udformet i et samarbejde mellem Randers Kommune, Værket og RUM april 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 geografisk placering side 4 idébeskrivelse

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Københavns Kommunes. kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET. KAJKANTKATALOG s1

Københavns Kommunes. kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET. KAJKANTKATALOG s1 Københavns Kommunes kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET KAJKANTKATALOG s1 s2 KAJKANTKATALOG Kajkant-kataloget er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Kommune (CPN, CBD, CTR,

Læs mere

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S OPDRAGSGIVER Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge KONSULENT Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv. 1610 København

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION SKITSEFORSLAG 12.03.2013 HOLBERG FENGER EJENDOMME A/S - Vi udvikler for fremtiden Arkitekt: COBE Udvikling og udlejning: Frode Jakobsens Plads

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

Byrumsprogram Stasjonsallmenningen

Byrumsprogram Stasjonsallmenningen december 2005 Byrumsprogram Stasjonsallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S Klient: Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Konsulenter: Gehl Architects Strandgade 98 1401 København K Danmark

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014 Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Århusgadekvarteret - en livlig oase

Århusgadekvarteret - en livlig oase Nordhavn - ny dynamisk bydel ved vandet Nordhavns historie strækker mere end 100 år tilbage og har gennem årene afspejlet den industrielle udvikling i København. Hårdt arbejdende havnearbejdere og fiskere

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder. HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS.

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. Fra Bedre Byrum til det aktuelle projekt. Fonden Realdania støtter projekt Byen efter gågaden med 200.000 kr. med henblik på den videre bearbejdning til Bedre Byrum.

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel

Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel VISION I dag er stadig øget fokus på byrum, livet mellem ene og udviklingen af rekreative aktiviteter der nødvendigvis ikke, som før i tiden, er funktions

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere