Ribe Amts Sygeplejeskole

Transkript

1 Ribe Amts Sygeplejeskole Af Ida Anders Ribe Amts Sygeplejeskole (RAS), Haraldsgade 7 A, Esbjerg, blev bygget i period D officielle indvielse fandt sted 10. oktober Skol, som ved tilbygninger i hholdsvis 1973 og 1980 på det nærmeste fik fordoblet sit areal,eksisterede som sygeplejeskole indtil 1992, da d blev beslaglagt til sygehusformål. På det te tidspunkt flyttede sygeplejeskol ud i Es bjergs periferi til Gjesing Skole, der stod tom, m da havde jeg forlængst forladt d aktive sygepleje. Udvikling kort fortalt Jeg skal ikke her beskrive sygeplejs historie - d er godt fortalt i andre sammhænge, m jeg vil blot nævne vor faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd (DSR), der blev stiftet i 1899 og som således i år fejrer 100 års jubilæum, og som sid start har arbejdet på at etablere og forbedre uddannels - m der skulle allige vel gå mange år før egtlige realiteter kom på bordet. To store verdskrige kom imellem - det vil sige vi kommer frem til 1940'erne før der kom rigtig skred i uddannelsesspørgsmå let. Noget der dog sket, idet Lov om Statsau torisation blev vedtaget i Det betød, at der skulle foreligge et bevis for 3-årig ud dannelse - og at stat i princippet overtog an set. Det på d tid et stort fremskridt, m derikke uddannelsesmæssigt faste ram mer for, hvad uddannels skulle indeholde udover et cirkulære fra Sundhedsstyrels fra 1939, som angav et beskedt antal timer i syg domslære og sygepleje. Under og efter 2. Verdskrig der stor mangel på sygeplejersker, og d faglige bag grund for de færdige sygeplejersker særde les usartet. Der på dette tidspunkt ca. 100 sygehuse, der gav 3-årig uddannelse, samt nogle mindre sygehuse, der blot gav et eller to års uddannelse, der så skulle følges op af pe riode på et større sygehus. Det vil sige, der fandtes ikke egtlige syge plejeskoler, m sygehuse antog og uddan nede elever som slags bijob. Dog bør det til føjes, at der også dgang mange dygtige sygeplejersker, der havde samlet erfaring g nem mangeårigt arbejde, og som forstod at for midle deres vid til datids elever. D teoretiske undervisnings omfang ie rede dog fra ca. 700 timer til 24 timer over de tre år på de sygehuse, der gav hholdsvis det højeste og laveste samlede timetal. Noget måtte der gøres, så i 1946 nedsatte Indrigsministeriet et udvalg til at afbøde sy geplejerskemangl og forbedre uddannels. Med udgangspunkt i to betænkninger fra hholdsvis 1949 og 1954 blev der udarbejdet retningslinjer for oprettelse af sygeplejeskoler, og nye regler for uddannelse og autorisation blev nedfældet i Kongelig anordning af 30. ja nuar

2 Ribe Amts Sygeplejeskole h6 Oversigtskort. Årstalle viser opførelsesårfor de kelte bygninger. (Tegning: Forfatter) Ifølge dne anordning blev uddannelses stederne reduceret til ca. 30 sygeplejeskoler. Der blev givet retningslinjer for timetal, p sum, karakterskala, prøver, eksaminer, omprø ver, fravær etc. Afdelingernes normering, sko ls personale, skolebygningerne m.m. Der skulle oprettes et skoleråd, som skulle være rådgivde i spørgsmål vedrørde eleverne, f.eks. godkde antagelse og afskedigelse af ele ver m.m. Ved uddannelss afslutning blev der sdt redegørelse for hver kelt elevs hele ud dannelsesforløb til Sundhedsstyrels - og først da blev hun autoriseret. Dne ændring af sygeplejerskeuddannel s mægtig reform, som i første omgang skræmte mange, m som dog i løbet af nogle år fandt sin plads. Dog fulgte andre problematikker med, idet eleverne jo hidtil havde været arbejdskraft i fuld udstrækning, da al undervisning fore gået i elevs eg tid. Nu skulle d foregå i arbejdstid, hvilket medførte reduktion af elevs løn samt ansættelse af erstatningspersonale. Ribe Amts Sygeplejeskole Her i Ribe Amt blev det efter mange forhand linger vedrørde skols geografiske place ring vedtaget, at d skulle placeres ved det største sygehus - altså i Esbjerg. Der skulle bygges skole - allerede tidligt der kontakt med arkitekt, m alligevel gik byggeriet ikke i gang før Skol skulle samarbejde med samtlige syge huse i amtet, dvs. forad Ctralsygehuset, sy- 46

3 Ribe Amts Sygeplejeskole 195h-1986 Indgang til Sygeplejeskol i Esbjerg. (Foto: Privateje). gehuse i Varde, Grindsted, Ribe og Brørup. I Esbjerg desud med Set. Joseph Hospital og Spangsbjerg Hospital. De to sidstnævnte ejet af hholdsvis Set. Joseph Ord og Natio nalforing til Tuberkuloss Bekæmpelse. Da alle elever skulle have uddannelse på det psykiatriske område, fik skolerne sere tildelt uddannelsespladser på statshospitalerne via Sundhedsstyrels. RAS fik tildelt pladserne på Statshospitalet i Vester Vedsted (nu Hviding) og desud syv pladser på Statshospitalet i Vi borg. Hvert sygehus havde d gang eg besty relse, og RASs bestyrelse blev sammsat af for mænde i de lokale bestyrelser samt Ctral sygehusets inspektør, der også RASs admi nistrator på det økonomiske område. Det mange instanser at samarbejde med. Noget klere blev det, da Ctralsygehuset overtog Set. Joseph Hospital samt Spangsbjerg Hospital - og yderligere lettede det rt administrativt, da al le sygehuse samt skol ved reform i 1970 kom under amtets sygehusudvalg. RAS er dog efter min tid flyttet over i skoleog kulturudvalget i lighed med landets øvrige sygeplejeskoler. Min eg ansættelse fra januar 1962 til december Det vil sige åre fra har jeg ikke personligt kdskab til, m har forsøgt at rekonstruere forløbet ved hjælp af amtsrådsreferater fra åre, RASs arkiv samt ved samtaler med tidligere ansatte. RAS blev etableret som institution med eget budget pr. april 1957 med uddannelsesstart i juli Skols første forstander, Birthe Fog-Peters, blev ansat i 1958 med tilbagevirkde kraft 47

4 Ribe Amts Sygeplejeskole Anatomiundervisning på Ribe Amts Sygeplejeskole. (Foto: Privateje). til april Birthe Fog-Peters havde i år række været ansat på Ctralsygehuset som un dervisde sygeplejerske og afløser for sygehu sets forstander. Det fremgår afarkivalierne, at hun har været igangsætter, har etableret samarbejde med diverse sygehuse, har udarbejdet planer for te ori og praktik og sdt det til godkdelse i Sundhedsstyrels. Skol blev godkdt til at antage 24 elever to gange årligt. Birthe Fog-Peters forlod imidlertid RAS i løbet af Af amtsrådsreferat fremgår, at man ikke øn skede at opslå stilling på dette tidspunkt, m i stedet konstituere Ctralsygehusets for stander for ikke afgrænset periode, så hun samm med eget job også skulle etage sy geplejeskols ledelse. D næste skoleforstander blev ansat i okto ber 1960 og hed Ell Ginger-Morts. En 48

5 Ribe Amts højt kvalificeret sygeplejerske med mange års erfaring i undervisning og ledelse. Efter knap et års prøvetid ønskede bestyrels at forlænge prøvetid med dnu et år. Hun rejste omgå de og så stilling ledig ig. - Ribe Amts På dette Sygeplejeskole efter 1962 tidspunkt jeg ansat som sygepleje lærer i Randers Amt ( ). Skol havde fået rimelig god start, og personligt havde jeg egtlig ikke planer om at flytte. For at gø re lang historie kort, så blev jeg opfordret fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus til at søge. Jeg gjorde det - og fik stilling (som este ansøger!) med tiltrædelse d 1. januar Jeg fik orlov fra Randers og drog til Es bjerg, som på det tidspunkt et absolut ukdt sted for mig på Danmarkskortet - det er det ikke længere! Sygeplejeskol dnu ikke færdig, dog kunne et elevhold og jeg flytte ind i d vestli ge boligfløj. Skolelokalerne blev taget i brug i marts og d sidste fløj klar i oktober sam - år. me De første måneder skols kontorer i gammel karantænebygning, der forlængst er revet ned. Personalet rundt to sygeplejelærere omkring på Ctralsygehusets områ de så det bare dejligt, da vi i marts flyttede over i Haraldsgade 7 A. Vi flyttede over gad, og det at komme i bygning, der bygget til formålet lød foijættde. Dog bar d præg af at være bygget ud at fremtidige brugere taget med på råd muligvis medvirkde årsag til de mange skift på post som leder. Til ggæld der på dette tidspunkt god vilje til at ændre det mest uhsigtsmæssige ind for det muli - - ges grænser. fulgte jo også små overraskelser med. husassistter, m de vidste ellers ikke noget om, hvad de skulle. Så pludse lig jeg også planlægger af rgøring og madservering. Eleverne boede på skol - de første år der boligpligt - og kost hørte og så til. Ydermere kost og logi grads for ele verne de første to måneder af uddannels. Skol som nævnt godkdt til 24 elever to gange årligt, på daværde tidspunkt det totale elevtal i alt, det burde have været 140. ca. Uddannels I oktober 1962 stod begge boligfløje færdige, og vi ved at få skol i rimelig god gænge. Det lykkedes at få tilstrækkelige ansøgere, så holde nåede det godkdte antal. Det høje antal nåede vi sidst i 1970'erne, da havde vi godt 800 ser. ansøgere til ca. 60 uddannelsesplad Efter aftale med skolerådet havde vi nemlig øget holdstørrels for at modvirke evtuel afgang. Altid der nog, der tabte lyst, nogle blev gift og flyttede til andre skoler, nog le klarede ikke krave. I tilfælde af børnefødsler havde eleverne ret til orlov efter og se kretær. Skolelokaler i de første måneder fand tes Der Der mødte et par ste Sygeplejeskole gældde regler, m det betød oftest, at de ikke kunne følge eget hold i d resterde del af uddannels. På der Det landsplan afgang på 8-10%. ov for nævnte skoleråd oprettet fra skols start, ligeledes ifølge Sundhedssty relss cirkulære. Det mt som hjælp og støtte for skols ledelse. Ansættelser og afske digelser blev forelagt skolerådet, ligeledes æn dringer i skols planer, klager og evtuelle andre problemer. Skolerådets medlemmer formand for sygehusudvalget, der ligeledes formand her, repræstanter for læger og ledde syge plejersker fra de samarbejdde sygehuse, em49

6 Ribe Amts Sygeplejeskole fra skolevæset, der ligeledes vurderede resul forelagde disse for skolerådet. Begrundels for prøvs afholdelse må nok søges i adgangsbetingelserne, der i d konge lige anordning ret løst formuleret, idet der blot fordredes gode skolekundskaber i de fire nævnte discipliner. Selvfølgelig hændte det, at elev ikke be stod, og ofte medførte det gråd og tænders gnid sel, for dermed brast hdes håb om at begyn de på uddannelse, som hun dog faktisk hav de brugt fem måneder på og glædet sig til. Alle vi derfor glade, da vi i 1973 startede det første forskolehold, efter der bygget tredje værelsesfløj til skol. taterne Biblioteket på Ribe Amts Sygeplejeskole. (Foto: Privateje). og Rt driftsøkonomisk betød det ikke noget, idet eleverne bedslæg, amlssundhedsplejersk, skoledi rektør, direktør og forstander for Ctralsy gehuset, overlæge fra Ctralsygehuset, repræstant for lærerne samt skols leder. Sere kom der også elevrepræstant med. Det ganske stor forsamling, der afholdt møder ca. fire gange årligt. RAS havde planer om eg forskole, da jeg kom, blev ve m det ede trods alt 11 år, ind d realitet. Med forskol inkluderet i sel uddannels havde man eleverne fra start nu modtog fri kost og logi de før seks måneder, ms RAS tidligere i lighed med andre skoler skulle refundere eleverne ste udgifterne fra højskol. Sundhedsvæset i stadig udvikling og også ændringer i planerne - og alt skulle godkdes i Sundhedsstyrels. Blandt andet skulle eleverne lære diætmadlavning. Lokaler til dette fag måtte vi låne på Boldes ager Skole - oplevelse der til ringe gsi dig glæde - og heldigvis blev dette strøget efter ret kort tid for samdige sygeplejeskolers ved det betød og dermed god mulighed for at vejlede helt fra begyndels, stimulere dem om kommde. vdigt eller i andre situationer spore på and uddannelse. De første mange år fik vi ansøgere fra fem til otte forskellige sygeplejehøjskoler, og selv om højskolerne havde et tildelt psum (fra Sund hedsstyrels) kunne der være visse diverg stitutioner for raske børn. D gang der ikke ret mange institutioner, og aldeles ikke dem nød dem ind ser. m det værste, at der skulle holdes optagelsesprøve ind start på sygeplejesko l. Prøv i dansk, regning og fysik/kemi. De to første fag foregik skriftligt, fysik/kemi munddigt. Prøverne blev forestået af faglærere 50 Eleverne skulle også tre-fire dage på børnein ud for Esbjerg. I d tid, det stod på, velvilje fra institutionerne, m led udgik også efterhånd. D primæ mange mødte vi stor dette sundheds-sygepleje blev derimod udviklet i det et område eleverne oftest imødeså med stor forvtning. D store spredning af elevflokk i praktik tid gjorde, at mange af dem kun mødtes, når de med ca. et års mellemrum kom ind på skore tids løb, og

7 Ribe Amts Sygeplejeskole 195k-i<wh l til læsekurserne - så blev der glæde ogjubel. også disse kurser lagde beslag på elever nes tid skoleugerne på ca. 30 timer - og det ede ganske længe ind vi kunne holde lør dag fri for undervisning. Forud de ansatte sygeplejelærere på skol havde vi meget stor flok timelærere, der gav undervisning på specialområder: Læger, præster, psykologer, er goterapeut, fysioterapeut, farmakologer, syge plejersker fra specialområder m.fl. Standpunktsprøver i såvel teori som praktik der hele vej gnem uddannels - samt del obligatoriske prøver. Efter de otte uger på skol gik tur atter ud i praktik, og eleverne ig spredt. I de første mange år havde eleverne som nævnt boligpligt, og de flyttede rigtig mange gange med alt deres gods. RAS betalte flyttegodtgørelse til samdige elever, m det dog ikke de store summer eleverne fik i godtgørelse. Jeg mindes M - elev, der fortalte, at hun havde boet 12 for skellige steder i løbet af elevtid. M jeg må sige, de tog det med godt humør. Sere blev boligpligt ophævet, mange flyttede ud i væ relser og lejligheder - og fik bil! udsdte Sundhedsstyrels ny og noget ændret Anordning nr. 31 af 29. januar, som fremover blev kaldt d justerede uddan nelse, idet d ret gnemgribde æn dring og modernisering af d tidligere fra Forholdet mellem teori og praktik blev ændret så der nu 89 ugers praktikuddan nelse og 72 ugers teori. Karakterskala blev ændret til 13-skala, for både teori og Ved de praktik. obligatoriske prøver 6 nu mind stekarakter for at kunne fortsætte et normalt forløb. Forud de teoretiske prøver der prøver i praktikområdet. D første fandt sted efter seks måneders praktik tre det obligatoriske grundlæggde afsnit. Elev fik her Kantin på Ribe Amts Sygeplejeskole. (Foto: Privateje). afgrænset opgave, hvor hun skulle tilret telægge og udføre kelt funktion i forbin delse med patitpleje. De to sidste prøver ved afslutning af hholdsvis medicinsk- og ki rurgisk sundheds-/sygepleje. Her skulle elev tilrettelægge arbejdsgang på f.eks. min dre stue, udføre behandlinger og motivere dis se. Prøv begyndte kl morg og slutte de ved middagstid. En sygeplejelærer deltog samm med afdelingspersonale i evaluerin g og vurdering. Der tidlig afgang fra Esbjerg, når vi skulle ud til de mere perifere sy gehuse - og det både sommer og vinter. En væstlig ændring også uddannels i forbindelse med d primære sundheds-/sy gepleje. Dette afsnit nu på otte uger, og vi måtte derfor i gang med at drøfte sprøgsmålet med primærkommunerne, som efterhånd meget havde udbygget godt på dette område, og vi fik et udmærket samarbejde med alle 14 kommuner og de ansatte sundhedsplejersker og sygeplejersker, for det trods alt belast etableret ning at have elev med. Dette er nok i store til træk, som uddannels artede sig frem 51

8 Ribe Amts Sygeplejeskole iaw.wfi Efter dt uddannelse blev der, som tidlige sdt et kardexkort over hver este elevs data: Turnus, ferie, sygedage, opnåede re re nævnt, sultater på samdige områder m.m. til Sund hedsstyrels samt indstilling til autorisa tion fra sygeplejeskol - og så hun syge plejerske. Jeg har hidtil konsekvt brugt»hun«om elev. Sid 1951 har mænd haft ligestilling med kvinder på sygeplejeområdet. Vi havde til to mænd på del af holde - på landsplan regner man med fem, 7% mandlige sygeplejer sker. Ved ændring i 1979 fik vi monopol på tid»sygeplejerske«- måske til lidt irritation for de mandlige, der også autoriseres som syge plejerske. I forbindelse med d ret store reform af uddannels i 1958 opstod der et arbejdskraft problem. Hidtil havde sygehuse taget - ofte rigeligt - antal elever til uddannelse. Det samtidig god og billig arbejdskraft, og der gik ikke særlig meg tid fra til undervisning, idet dne foregik i elevs fritid, m her kom mer så sygehjælper ind i billedet. Sygehjælperuddannels Med d igangværde uddannelse forsvandt elev af og til, når læsekurserne på skol skulle passes ind, og ligeledes der pålagt sys tematisk afdelingsundervisning. Sygeplej stadig slags mesterlære, m der også lagt loft over elevs tjeste i nattevagt - alt dette mindskede arbejdskraft. Fra begyndel s havde man reduceret elevlønning, da man regnede med at indsats blev mindsket, m der manglede stadig erstatningspersonale. Sid d store mangel på personale blev et faktum i 1940'erne fandtes der antal et beskedt sygehjælpere i del afdelinger. Fra 1960 uddannede de fleste sygehuse sygehjælpere til eget behov. I 1960 blev uddannels fastlagt til 52 måneders praktik og ca. 90 teoritimer. Så foregik det frem til 1973, da der kom et cir kulære om dne uddannelse, og resultatet, at også dne uddannelse blev ctralise ret til 24 sygeplejeskoler. Sygehjælperuddan nelss længde blev et år, med 12 ugers teori og 40 ugers praktik. I Ribe Amt blev det vedtaget at placere også dne uddannelse på RAS. Da uddannels skulle begynde i 1975 der absolut ing dis ponible lokaler på sygeplejeskol. Resultatet blev, at amtet lejede d gamle tekniske skole i Torvegade, som stod ledig (nu Byhistorisk Ar kiv). D blev gjort nødtørftigt i stand, for se nere skulle vi flytte tilbage til Haraldsgade i stor flot tilbygning, der planlagt. Det ede fem år, og selv om forholde undervisningsmæssigt ret ringe ligesom toi letforholde etc. så tog alle det med godt hu mør, og trods alt der atmosfære og hygge over et gammelt hus. I 1980 stod d meget store tilbygning langs hele sygeplejeskols nordside klar til at vi kun ne flytte ind i dejlige nye lokaler - og det stor lettelser for os alle på udelig mange må der. Vi antog fire hold sygehjælperelever om året med 30 elever på hvert hold. Tilsynelad de det meget populær uddannelse - an søgertallet ormt - et år fik vi godt ansøgninger - hvilket arbejde at gå bunk ignem og sortere! Selv om der blev færre med åre, oplevede jeg ikke, at vi havde un der ansøgere til de 120 pladser. Behovet for sygehjælpere stort, ikke mindst på de mange plejehjem, der efterhånd blev opret tet. Afgang på dne uddannelse beske d, og der mange velmotiverede elever. Også sygehjælperne skulle have væsdig del af deres praktiske uddannelse på de me dicinske og kirurgiske afdelinger, så der blev trængsel, da der i forvej mange sygeplejeotte dan

9 Ribe Amts Sygeplejeskole i958-i9h6 Solgård. Der undervises uddørs. (Foto: Privateje). elever. Afdelingerne sled i det og bør roses for deres indsats i uddannels af de mange elever af forskellig art og på forskellige uddannelses trin - for først og fremmest havde de dog pati terne at tænke på. M de dygtige til at få det til at glide. Fra bestyrels og skoleråd blev der bestan digt presset på for at uddanne flere. Et år lyk kedes det at klemme et ekstra hold sygehjælpe re ignem - m også sygeplejerskeuddan nels skulle helst øges. D bedste mulighed på dette tidspunkt at tage 20 elever ind fire gange årligt. Dette begyndte vi med i 1983, og da jeg forlod skueplads i 1986 omlæg ning slut - m det ikke aktuelt i lang tid, idet hele sygeplejeskeuddannels blev ændret i hvor d kom til at høre under de kor te, videregåde uddannelser. D blev et stu dium, og eleverne blev studerde. Dne æn dring må andre udtale sig om. Plejeruddannels Der hører dog mere til RAS i min tid fik vi også overdraget plejeruddannels. Plejerne havde ret kort uddannelse, som udelukk de kvalificerede dem til at arbejde på psykia triske afdelinger - hvor også uddannels hidtil havde fundet sted. M de psykiatriske hospitaler ændrede og så karakter - i høj grad dda - i løbet af åre. 53

10 Ribe Amts Sygeplejeskole iron-i98t; Færdiguddannede sygeplejerskerfotograferet ved dimission fra Ribe Amts Sygiflejeskole d. 28. februar Bemærk knaphulsblomsterne, kapperne, skoe og d mannequinlignde siddestilling. Foto: Tonni) Sørs. (Esbjerg Byhistoriske Arkiv. B 8.428) I de følgde tre år uddannede vi bare et hold årligt, og det dækkede behovet. En ny og ændret uddanelse nemlig på vej, og det betød, at plejerne skulle fremover have sygehjælperuddannelse og derefter et halvt års uddannelse på psykiatrisk hospital med såvel teori som praktik. På dette område arbejdede vi samm med psykiatrisk hospital i Hviding (tidligere Vester Vedsted). Med dne ændring fik plejerne bedre muligheder for at observere patiterne som helhed - det vil sige både psykisk og somatisk. Personalet Som åre gik fik vi heldigvis mere personale - og velkvalificerede og dygtige medarbejdere. Efterhånd som skols funktioner øgedes, skete det tilsde med personalormerin g af sygeplejelærere og sekretærer. For at blive sygeplejelærer kræves der et års videreuddannelse ved Danmarks Sygeplejer skehøjskole i Århus. Gerelt der uddannet alt for få, da re form gnemførtes i og Esbjergs pla cering i udkant af Danmark gjorde sig også 54

11 Ribe Amts gældde dgang. Mange stillinger blev der undervisningsinteresserede syge plejersker, som sled bravt i det - mange tog så sere videreuddannels for at kvalificere sig fuldt ud. Ms vi i utrolig mange år altid kørte med personalemæssigt underskud, så det egtlig fornøjelse at konstatere, at netop da jeg slap tømm, havde vi for første gang samdige stillinger besat. Der meget at holde styr på, og ud dygtige sekretærer havde det næppe været muligt at klare de store udvi delser, m gnem alle åre må jeg være glad for, at såvel lærere som sekretærer havde interesse i deres arbejde og fik det efterhånd store skolevæs med de mange samarbejds partnere over hele amtet til at glide. for besat med Cirkulærebelagte efteruddannelser Et kapitel for sig er det ganske store antal obli gatoriske efteruddannelser, som vi måtte klem me ind, når der kapacitetsmæssigt mulig hed. For tidligere uddannede sygehjælpere og plejere det cirkulærebelagt med hsyn til ighed og timetal. På mange måder det helt and form for uddannelse, for det elever med indtil mange års erfaring fra prak få hel del sat på plads - og også ivrige efter at lære. Fra 1975 og frem til begyndels af 1980'erne blev der efteruddannet 32 hold sygehjælpe re å 24 elever i fire uger, ni hold plejere å 20 sis, som havde behov for at elever i fire uger. Efteruddannelse for sygeplejersker sygeplejersker ikke ob ligatorisk, m et tilbud til amtets sygeplejer sker-og dne uddannelse hørte ikke hjemme i skols budget, m afholdtes på skol, som også stillede kursusleder til rådighed i 2 x 6 uger årligt. Efteruddannelse for Sygeplejeskole der i alt afholdt 21 kurser på dette område. Endelig bør også nævnes, at der skulle afsæt tid til kurser og efteruddannelse af skols personale. På landsplan der årligt flere kor tere møder/kurser, hvor man kunne slappe af og drøfte problemer, få inspiration ved at træf fe kolleger fra andre skoler. Selv havde jeg blandt andet d oplevelse at sidde, som sygeplejeskolernes repræstant, i et rådgivde udvalg i Bruxelles fra i forbindelse med fastlæggels af kriterier for EF-sygeplejersk. Forud skolerne Sund hedsstyrels og Dansk Sygeplejeråd også re tes præsteret. Slutning Når jeg nu mange år sere ser tilbage, er der nok meget, der kunne være gjort anderledes og bedre, m mange gode minder er til tid og de friskes stadig op, når jeg knyttet træffer tidligere medarbejdere og elever i området, el ler når jeg evtuelt inviteres til et 25-års jubi læum. Da mindes vi, når sygehusforstander og jeg på besøg på Set. Josephs Hospital i et eller andet ærinde og fik serveret kaffe. Det foregik på d måde, at søstre stod i deres pæne, hvide forklæder og så på. En or- dssøster drak ikke kaffe i utide eller samm med andre. Vi mindes også, da vi i slutning af 1960'erbesøg af mand i Adams kostume, der frejdigt gik rundt, tog sig et bad og åbnede døre til de sygeplejersker, der ik ke havde låst. Han styrtede derefter af sted. Det arbejdsomme og travle år, med mange lange dage, m takket være dygtige og interesserede medarbejdere fik vi det til at gå rundt. Fra 1990 er alt, der er beskrevet her, gå ne havde jævnlige et over i histori. 55

12 Ribe Amts Sygeplejeskole Piet Hein har et lille vers, som jeg ofte har haft i tankerne, når arbejdet begyndte at hobe sig op: Overkomsomhed (psykologisk iagttagelse) Det nyttigste taltjeg ved, er faktisk overkomsomhed: det greb som gør, at ting bliver gjort, før bøvlet med dem gror sig stort. Kilder Ribe Amts Sygeplejerskoles arkiv. Indrigsministeriets betænkning om sygeplejerskemang l Indrigsministeriets betænkning nr. 100 om uddannelse af sygeplejersker m.m Kongelig anordning af 30. januar Kongelig anordning af 29. januar 1979.»Sygeplejs udvikling og kulturhistoriske baggrund«v/ Inger Gøtzsche og Kar Nygaard. Amtsrådsprotokol fra Ribe Amt Samtaler med tidligere medarbejdere. Ida Marie Anders. GI. Vardevej 90,6700 Esbjerg, født Uddannet sygeplejerske og sygeplejelærer. Leder af Ribe Amts Sygeplejeskole i Esbjerg