Mellem feudalisme og kapitalisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem feudalisme og kapitalisme"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Mellem feudalisme og kapitalisme Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 15. februar 2016 Dette er udkastet til Kapitel 1 i en bog 'Dansk kapitalisme, historie og struktur', som jeg er ved at skrive. Kapitlet handler om den oprindelige akkumulation, fra landboreformerne i slutningen af 1700-tallet til kapitalismens gennembrud i 1890erne. I følgende udgaver af Kritisk Debat bringes yderligere tre kapitler: Kapitel 2 om økonomisk demokrati på landet (andelsbevægelsen), Kapitel 3 om den kapitalistiske udvikling , og Kapitel 4 om klasseudviklingen Litteraturlisten refererer til alle fire kapitler. Senere kapitler vil omhandle velfærdskapitalismen , samt den senere nyliberale periode. Jeg modtager meget gerne kommentarer, kritik og forslag, så kapitlerne kan forbedres. Hvornår slår kapitalismen igennem i Danmark? Ifølge Marx består kapitalforholdet af en person med produktionsmidler eller penge, der står over for en anden person, der har arbejdskraft. Den første vil ansætte den anden, fordi aktivering af arbejdskraften i produktionsprocessen skaber profit. Den anden kan lade sig ansætte, fordi han/hun er fri i positiv forstand, dvs. suverænt råder over sin arbejdskraft (modsat slaven og fæstebonden). Og arbejderen er fri i negativ forstand, nemlig fri for alt andet end arbejdskraft, især produktionsmidler, og derfor afskåret fra selv at producere sine livsmidler; derfor er arbejderen nødt til at lade sig ansætte. Dette er essensen i den kapitalistiske produktionsmåde, men hvordan blev dennes to forudsætninger frie arbejdere hér, pengeophobning dér skabt historisk? Hvordan voksede kapitalismen ud af feudalismen? Marx redegør for denne proces i England i kapitlet om den såkaldt oprindelige akkumulation i Das Kapital. Det centrale er her privatiseringen af den fælles jord (fælleden) gennem såkaldte enclosures (indhegninger), samt jordens monopolisering hos godsejerne. Bønderne berøvedes jorden deres afgørende produktionsbetingelse og blev tvunget til at blive lønarbejdere, enten på landet eller ved at søge til byerne. Adskillelsen af producenten fra produktionsmidlerne er essensen i den oprindelige akkumulation. Når kapitalismen først er der, skaber kapitalen sine egne forudsætninger. Den genererer profit (pengeophobning), og den skaber frie lønarbejdere ved at udkonkurrere mindre producenter ('småborgerskabet'). Spørgsmålet her er imidlertid, hvordan disse forudsætninger etableres forud for kapitalismens gennembrud. Det er tautologisk, at en kapitalistisk produktionsmåde kræver en kapitalistisk produktion, så handelskapitalisme er ikke egentlig kapitalisme; profitmaksimering som dominerende drivkraft må være trængt ned i produktionsprocessen. I England skete dette først inden for landbruget ('agrarkapitalisme'), men i dette kapitel vil jeg argumentere for, at det i Danmark først sker med industrialiseringen i byerne. Skabelsen af frie arbejdere på den ene side og pengeophobning på den anden er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for kapitalismens gennembrud. For at forstå overgangen fra den feudale til den kapitalistiske produktionsmåde må vi grave dybere, nemlig ned til produktivkræfternes udvikling, som det hedder i den historiske materialisme. Vi må med andre ord 1 / 21

2 se på opkomsten af en ny teknologi. At kapitalismen har denne tredje betingelse ses allerede af at flere norditalienske byer, med Venedig og Genova i spidsen, i 1300-tallet udviklede et stort proletariat, samtidig med at handelshuse tjente styrtende med penge på udenrigshandel. Det gav en traditionel klassekamp mellem arbejde og kapital, men ikke kapitalisme. Kapitalen fik nemlig ikke kontrol med produktionen, dertil var teknologien for primitiv. De første kim til en industriel udvikling i Danmark har vi i forlagssystemet, der er en overgangsform mellem handels- og industrikapitalisme. Den potentielle kapitalist leverer råvarer til producenten, der forarbejder dem hjemme (typisk syning), hvorefter forlæggeren sælger færdigvarerne. Den oprindelige industrikapital blev hjulpet frem af en merkantilistisk politik, hvori også ligger at den ikke stod på egne ben, men var underlagt staten. Denne manufakturadministration blev ingen succes, og den afvikles i 1817, hvorefter staten i stedet søgte at fremme landbrug og handel. Manufakturpolitikken lagde dog grunden til den senere industrielle udvikling, og i de næste årtier vakler politikken mellem merkantilistiske statsindgreb og liberalisme.[i] Først med Næringsloven af 1857 sejrer liberalismen og vejen ryddes for kapitalen. Imidlertid var der flere tilfælde af falske starter for industrikapitalen. Allerede opstod en række aktieselskaber, hos datidens liberale med den begrundelse at det var folket, og ikke staten, der skulle bestemme. De fleste gik hurtigt fallit. Under boomet i første halvdel af 1870erne etableredes der igen mange aktieselskaber, men kun 16% af denne kapital investeredes industrielt, og anden halvdel af 1870erne var en decideret krisetid. Frem til omkring 1890 blev det kun til, hvad Sven Aage Hansen kalder pletvis industrialisering.[ii] Industriens andel af BFI vokser kun beskedent, og efter 1875 stagnerer antallet af industriarbejdere på Tabel 1.1: Håndværk og industri som procent af BFI (bruttofaktorindkomsten) Procent af BFI Håndværk 14,6% 12,1% 10,1% 12,2% 10,0% Industri 4,3% 4,1% 5,2% 6,6% 9,9% Kilde: Hansen, II, 1974: Tabel 3. 'Håndværk' omfatter op til 5 ansatte, 'industri' 6 eller flere. Anm.: BFI måler værditilvæksten, dvs. produktionsværdien minus værdien af råstoffer og andre input. Modsat ved bruttonationalproduktet (BNP) er afgifter og subsidier ikke medregnet. Det store gennembrud kom først i 1890erne, især efter Antal af industriarbejdere steg nu med 25% fra 1890 til 1895 og med ikke mindre end 50% i de følgende 5 år. Og hvor den årlige vækst i industriens BFI havde ligget på omkring 4,5% efter 1855, hoppede den i perioden til 7,2%. Som det ses i tabellen nåede industrien (6 eller flere ansatte) først i år 1900 op på niveau med håndværket, målt på andelen af BFI.[iii] Det er ikke mærkeligt, nærmest selvfølgeligt, at gennembruddet kom i 1890erne. Den Store Depression på internationalt plan klinger af omkring 1895, hvilket gavnede landbruget og dermed den generelle købekraft. Men den grundlæggende årsag ligger formentlig i, at udviklingen af kapitalismens forudsætninger frie arbejdere og pengeophobning på dette tidspunkt havde nået en kritisk masse. 2 / 21

3 I det følgende lægger jeg derfor til grund, at kapitalismen står på egne ben efter år 1900, mens perioden forud herfor er den oprindelige akkumulation i Danmark. Det er den vi ser på i dette kapitel. Men først et par ord om den historiske materialisme, som denne fremstilling tager udgangspunkt i. Den historiske materialisme 'Produktionsmåden' er grundbegrebet i den marxistiske historieteori, kaldet 'den historiske materialisme'. Produktionsmådens fundament kaldes 'basis', som består af 'produktivkræfterne', dvs. teknologien og den fysiske organisering af arbejdet, og 'produktionsforholdene', hvilket er de ejendomsretlige regler for fordelingen af produktionsmidler og produkter. Dynamikken i modellen, altså det, der undergraver én produktionsmåde og giver anledning til en ny, består i at produktivkræfterne udvikler sig autonomt (som en slags 'prime mover') og på et tidspunkt kommer i strid med produktionsforholdene, dvs. de gældende ejendomsforhold kan ikke længere styre teknologien; derfor revolutioneres produktionsforholdene, og en ny produktionsmåde opstår. Her skelner Marx mellem 5 grundtyper: Slavesamfund, feudalisme, kapitalisme, socialisme og kommunisme. Nævnte 'basis' bestemmer 'overbygningen', dvs. rammerne for politik og ideologi (ikke detaljerne). Denne prioritering af årsagssammenhængene afspejler den marxistiske erkendelsesteori, den 'praktiske materialisme', ifølge hvilken den materielle interesse bestemmer idéen ('erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral', som Bertold Brecht digtede). Interessen bestemmer idéen, og de herskende interesser definerer de herskende idéer. Når den herskende klasse systematiserer idéerne, får vi en ideologi, hvis funktion er at tilsløre denne klasses materielle interesser ved at fremstille dem som almene, således at underklassen kan identificere sig med overklassens interesser. Modsat overklassens historieskrivning, der lægger vægten på konger og krige, ser den historiske materialisme historien fra neden, i og med at vægten lægges på produktionen og de umiddelbare producenter. Afviklingen af feudalismen Den første forudsætning for den kapitalistiske produktionsmåde er naturligvis at den feudale produktionsmåde afvikles.[iv] Derfor må vi begynde undersøgelsen ved at hoppe 100 år tilbage i tiden, til landbrugsrevolutionen i slutningen af 1700-tallet. Den giver ikke kapitalisme, men den fjerner en kampesten fra vejen herimod. Vi spørger hvorfor systemet med fæste og hoveri blev afviklet, og vi ser på de umiddelbare virkninger af denne revolution. Dernæst undersøger jeg udviklingen af kapitalismens positive forudsætninger frem til 1890, altså fremkomsten af frie arbejdere og pengeophobning op igennem 1800-tallet. Vi ser også på udviklingen af en fjerde forudsætning for kapitalismens, nemlig fremkomsten af en pengeøkonomi (markedsøkonomi); dette sidste element kunne alternativt have været præsenteret som et aspekt af pengeophobningen. Revolutionen i landbruget Omkring 1750 ejedes langt det meste af landets jord af godsejerne og Kongen; der var meget få selvejerbønder, og for så vidt var Danmark betydeligt mere feudaliseret end fx Norge. 3 / 21

4 Bønderne var fæstebønder, der til herremanden (evt. Kongen) ydede fæsteafgifter og hoveri (ulønnet tvangsarbejde), men i øvrigt havde en betydelig autonomi i landsbyfællesskaberne; man dyrkede jorden i fællesskab, traf beslutningerne i fællesskab og havde alle adgang til fælleden eller overdrevet, hvor man kunne lade kvæget græsse og hente brænde. Landsbyfællesskaberne levede i en naturaløkonomi, men godsejerne var afhængige af at sælge deres overskud på markedet, ofte til eksport. I Danmark var landbruget i krise i første halvdel af 1700-tallet, fordi priserne på landbrugsprodukter var faldende. Godsejerne blev presset af de faldende priser, og dette pres ytrede sig i øget hoveri og indførelse af Stavnsbåndet (1733). Landbrugsrevolutionen i anden halvdel af 1700-tallet vedrørte både produktivkræfterne og produktionsforholdene. Den produktionsmæssige side bestod i at landsbyfællesskaberne blev opbrudt, således at den enkeltes jord blev samlet og gården flyttedes fra landsbyen og ud til denne jord; tidligere lå gårdene samlet i en landsby, og hver bonde ejede et utal af spredte jordstrimler, således at den gode og dårlige jord fordeltes retfærdigt.[v] Men udskiftning og udflytning er produktionsomlægninger, som ikke i sig selv betyder at bonden ophører med at være fæster. Overgangen fra fæster til selvberoende gårdejer, jordknap husmand eller jordløs landarbejder er den ejendomsretlige del af revolutionen; i perioden blev omtrent 60% af alle bøndergårde selvejere (især i Jylland).[vi] De gode konjunkturer gav mange bønder flere penge på lommen, således at de fik mulighed for at købe jorden, men betød også at denne blev dyrere. Købet blev finansieret af bøndernes opsparing, ved lån fra lokale og med statslige lånemidler, men især ved at godsejeren fik prioritet i ejendommen. Højere jordpriser betød højere prioritetsydelser. De betalinger kunne foreløbig klares, men da konjunkturerne vendte i 1820erne kom mange af de nye selvejere ud i svære økonomiske problemer; overgangen fra fæste til selveje stoppede da næsten i et årti (og endnu i 1873 udgjorde fæstede landbrugsejendomme 14% af hartkornet,[vii] der er et mål for værdien af jorden,). Hvorfor skiftede de danske produktionsforhold grundlæggende karakter i løbet af nogle få årtier? Det skal vi se på i resten af afsnittet. Feudalismens krise Efter 1750 vendte konjunkturerne som sagt, fordi priserne begyndte at stige.[viii] Revolutionen blev altså ikke udløst af en økonomisk krise. Overhovedet er det overfladisk at ville forklare en produktionsmådes undergang med henvisning til de økonomiske konjunkturer. De kan give et stød, men ikke vælte systemet, hvis det ikke i forvejen er ustabilt. Faktisk lykkedes det op igennem 1700-tallet at øge produktionen betydeligt, fordi ødegårde forsvandt og husmandsbrug blev bemandet, således at erhvervet blev i stand til at brødføde 40% flere landboere i 1783 end i 1720.[ix] Men produktiviteten blev næppe forbedret, dvs. den enkelte landbruger producerede det samme, men der blev flere til at producere. Og som vi snart skal se, blev bondens manglende evne til at producere et tilfredsstillende overskud et stedse større problem for godserne. For nogle årtier siden var der inden for marxistisk historieskrivning en spændende diskussion mellem Maurice Dobb og Paul Sweezy om disse emner.[x] Sweezy lagde vægt på udefrakommende, destabiliserende faktorer, især handelskapitalen og den pengeøkonomi, som den gav anledning til. Denne forklaring på feudalismens undergang passer ikke 4 / 21

5 på Danmark, hvor pengeøkonomiens udbredelse ikke var årsag til feudalismens fald, men en følge heraf. Det var landboreformerne, der gav et opsving i kommercialiseringen af den danske økonomi. Svend Aage Hansen vurderer at forud for reformerne (i 1783) udfoldede 'næppe mere end halvdelen af erhvervslivet' sig 'under en egentlig pengeøkonomi', noget mindre i landbruget, hvor kun godssektoren var omfattet.[xi] Dette ændredes med landboreformerne, fordi selvejerne måtte betale for deres nye ejendom med afdrag og renter i kontanter, ligesom hoveri og naturaltiende efterhånden afløstes af pengeydelser. Hertil kom bøndernes skattebetalinger, hvor korn blev erstattet med penge som betalingsmiddel. I Danmark er kommercialisering altså ikke en forudsætning for feudalismens afvikling, men det er klart at kapitalismen ikke kan udbredes uden. I overensstemmelse med den historiske materialisme hævdede Dobb at den kapitalistiske produktionsmåde først tog over, da feudalismen havde nået sin grænse for generering af et overskud. Denne forklaring passer bedre på det danske eksempel. Op igennem 1700-tallet havde godsejerne og statsmagten strammet grebet om bønderne. Der blev indført stavnsbånd og hoveriet blev øget, hvilket viser at godsejerne havde problemer med at skaffe det nødvendige overskud. De gode konjunkturer lokkede til øget produktion, men det viste sig vanskeligt at realisere eftersom bønderne unddrog sig arbejdet, enten ved at flygte (trods stavnsbåndet) eller ved at udføre hoveriarbejdet mere modvilligt og dermed mere ineffektivt.[xii] Udbytningen under feudalismen synes at have nået en grænse. Derfor måtte denne produktionsmåde sprænges. Men den måde, det skete på, harmonerer faktisk dårligt med den klassiske historiske materialisme, ifølge hvilken en autonom udvikling i produktivkræfterne skulle nødvendiggøre og genere mere adækvate produktionsforhold. Vi ser i hvert fald ikke nogle produktivkræfter, der stormer frem, med ny teknologi og nye opfindelser, og som derved kommer i strid med produktionsforholdene. Selv om Enevælden ( ) gjorde lidt for at forbedre landbrugsteknologien, er det først i slutningen af århundredet, altså efter revolutionen, at der virkelig sker nogle fremskridt. Og lader vi, som rimeligt er, begrebet 'produktivkræfter' også omfatte den måde, hvorpå arbejdet organiseres, var der før landboreformerne heller ingen udvikling her. Sagen er at produktivkræfter og produktionsforhold ændres samtidigt. Arbejdets organisering revolutioneres med udskiftningen og udflytningen, og ejendomsforholdene revolutioneres med overgangen fra fæste til selveje. De to omvæltninger understøtter hinanden, så man kunne lige så godt eller dårligt sige, at ændringen i produktionsforholdene forårsagede ændringen i produktivkræfterne. Faktisk lykkedes det med landboreformerne at effektivisere produktionen betydeligt. Der skete en fordobling af landbrugets produktion mellem 1770 og 1800, hvilket svarer til en vækst på op imod 2% pr. år.[xiii] Det beroede givetvis på, at en del af det trælse, og derfor ineffektive, hoveriarbejde blev afløst af bondens arbejde for sig selv på egen jord; og videre at det komplicerede produktionsmønster i landsbyen, hvor man ofte skulle bevæge sig langt for at dyrke en strimmel jord, blev gjort mere rationelt i kraft af udflytningen. Liberalismen var i disse år så småt ved at vinde indpas i den intellektuelle elite, dvs. de fremsynede godsejere (Adam Smith's 'Wealth of Nations' var udkommet i 1776 og blev hurtigt oversat). Det var selvfølgelig ikke liberale idéer, der var årsag til feudalismens afvikling, men de forsynede reformatorerne med argumenter for individualisering af produktionsprocessen og privatisering af 5 / 21

6 ejendomsforholdene. Liberale vil være tilbøjelige til at forklare den øgede produktivitet med individualiseringen af produktionsmønstret (udskiftning og udflytning) og styrkelsen af privatejendomsretten (selvejet i stedet for fæste). Men er individuel produktion mere effektiv end fælles? Det spørgsmål er uafklaret. Den liberale grundfortælling er her 'The Tragedy of the Commons', iflg. hvilken eksistensen af en fælled (overdrev) leder til overudnyttelse. Jeg har ikke set argumenter for, at det skulle have været tilfældet i anden halvdel af 1700-tallet, men det kan ikke udelukkes. Den liberale fortælling gør sig det imidlertid for let. Formentlig er ureguleret fællesejendom (fri adgang) ineffektivt, men alternativet hertil kan lige så vel være reguleret fællesejendom som privatisering. Spørgsmålet bliver dermed om planøkonomi eller markedsøkonomi er mest effektivt, og det er en anden snak. Men datidens politisk-økonomiske magtforhold var naturligvis ikke til en styrkelse og effektivisering af den fælles produktion (der er som sagt næppe tvivl om, at jordens opsplitning på mange strimler var ineffektivt). Næste spørgsmål bliver om gårdejernes selveje er mere effektivt end fæste? Og om landarbejdernes og husmændenes lønarbejde er mere effektivt end hoveri? Det er der næppe tvivl om (omend North for nogle år siden mente at kunne påvise at slavearbejdet i Amerikas sydstater var rimeligt produktivt). Frit arbejde, enten for sig selv eller for en arbejdsgiver, vil i gennemsnit være mere produktivt end en tvungen arbejdsindsats, baseret på udbytning. Men det betyder ikke, at privat arbejde nødvendigvis er overlegent i forhold til egentligt socialt arbejde, altså en produktionsproces, hvor man arbejder i fællesskab, dermed umiddelbart for hinanden. Imidlertid handler effektivitet ikke blot om produktion, men også om velfærd. Det kan udmærket tænkes at produktionen øges, men at det producerede fordeles mere skævt, således at de fleste taber ved omvæltningen. Og det var præcis, hvad der skete. Klassekamp som forklaring Landbrugsrevolutionen forstås bedst, hvis den ses i et klassekampsperspektiv, altså ved at inddrage de forskellige interesser, der var på spil. Her kan vi starte med at spørge 'Quo Bone', dvs. hvem fik gavn af omvæltningerne? Svaret er at det fik den herskende klasse, nemlig godsejerne. Set fra den historiske materialismes vinkel er dette paradoksalt, eftersom denne teori tilsiger at afviklingen af en produktionsmåde betyder at den hidtidige herskende klasse udskiftes med en ny. Derimod opførte staten sig som den historiske materialisme foreskriver, dvs. den udtrykte den herskende klasses interesser. Men denne klasse var delt. Frem til 1788 havde de reformvenlige, med Rewentlow i spidsen, overtaget, og de ønskede en ret bondevenlig linje såsom en regulering af det stadigt mere tyngende hoveriarbejde. Derefter kommer et oprør fra reformmodstanderne. Disse godsejere indsamlede ligefrem underskrifter til en adresse til Kongen. Det bliver de ganske vist straffet for, men de får også Enevælden til at rette ind, således at politikken i de følgende år bliver éntydigt godsejervenlig. Reformerne sættes ikke i bero, hvilket nok også havde været umuligt, eftersom de var i fuld gang på græsrodsniveau, men såvel hoveriet som tiendeafgiften fastlægges på et højt niveau. Alt i alt blev godsejerne den klare vinder. De fik solgt fæstejorden til høje priser, hvilket i mange år gav dem en god indtægt i form af renter og afdrag fra de nye selvejere, og samtidig bevarede de i et 6 / 21

7 vist omfang husmændenes gratis arbejdskraft (hoveriet) i mange år; det blev dog i stigende omfang afløst af en pengeafgift. Godsejerne fik dermed frigjort store kapitaler, der kunne bruges til investeringer i hovedgården eller som blev placeret i københavnske handelshuse. Også en del af bønderne nød godt af revolutionen. Der var gårdmændene, der havde midler til at købe så megen jord, at de sammen med familie, karle og piger kunne klare sig selv. De var ikke nødt til at arbejde for andre og blev derfor éntydigt selvejere.[xiv] En noget større del blev husmænd, der ejede så lidt jord at de var tvunget til at arbejde på godset eller for gårdmændene; de var en blanding af selvejere og lønarbejdere. I 1700 var der 3 gange så mange bøndergårde som husmandsbrug, men efter reformerne overhalede husene gårdene, idet der da var huse, heraf 1/3 jordløse, overfor gårde.[xv] Endelig blev den laveste del af landbefolkningen helt fri for deres produktionsgrundlag, da landsbyfællesskabet blev opløst ved udflytningen af gårdene fra landsbyen, arbejdsfællesskabet opløst og fællesejendommen ( fælleden ) privatiseret. De blev landarbejdere, altså lønarbejdere, men deres forhold til arbejdsgiveren var i begyndelsen ofte patriarkalsk, ligesom forholdet mellem svend/lærling og mester i byerne, så man kan ikke karakterisere dem som aldeles 'frie' i Marx's forstand. Deres antal var dog stadig forholdsvis beskedent, anslået til Som vi skal se nedenfor vokser antallet af husmænd og landarbejdere betydeligt gennem 1800-tallet, mens antallet af gårdmænd stagnerer. Revolutionen medførte således en klar polarisering på landet med godsejerne i toppen. Flertallet på landet blev landarbejdere og husmænd, og dermed mere eller mindre skilt fra deres produktionsmidler; de var tvunget til at søge lønarbejde. De blev til dels frie arbejdere, markeret ved Stavnsbåndets ophævelse i 1788, men modsat i England blev de på landet helt frem til 1880erne, og unddrog dermed i mange år den egentlige kapitalisme en af sine betingelser. Etableringen af en mellemklasse af gårdmænd peger imidlertid på en dansk undtagelse i forhold til fx England. Denne klasse er meget stabil i såvel omfang som økonomisk vægt helt frem til krisen i 1930erne, altså i næsten 150 år. Først meget sent går den til grunde ved at blive splittet i agrokapitalister og lønarbejdere. Alt i alt er det ikke mærkeligt, at det var godsejerne og de bønder, der havde penge på kistebunden, der gik forrest i revolutionen, mens de to andre grupper var mere modvillige og konservative. Husmænd og landarbejdere måtte se deres vilkår forringet. De havde ikke længere et overdrev at støtte sig til, og de måtte se en tilværelse i landsbyfællesskabet, hvor der herskede en vis grad af lighed og frihed, erstattet med et liv som afhængige af andre. For så vidt blev feudalismen afviklet, fordi overklassen og mellemklassen var politisk og økonomisk stærkere end den mere talrige underklasse. Hos Marx indebærer fundamentale revolutioner at den undertrykte klasse overtager magten fra den herskende klasse. I Danmark bestod revolutionen snarere i, at de økonomisk mest priviligerede konsoliderede og udvidede deres førerposition. Det har været diskuteret om landbrugsrevolutionen kom fra oven eller fra neden, og om den var politisk eller økonomisk genereret. Klassekampsforklaringen indebærer at revolutionen kom fra neden og at den især var drevet frem af økonomiske interesser.[xvi] I Danmark har historieskrivningen traditionel ment, at landbrugsrevolutionen kom fra oven, fra Enevælden og oplyste godsejere; i det perspektiv er Stavnsbåndets ophævelse i 1788 milepælen. Det er da også rigtigt at der blev nedsat en landbokommission, der barslede med reformforslag, og at 7 / 21

8 Kongen ud af pengenød afhændede meget gods, gerne således at fæstere blev selvejere. Men initiativet til såvel udflytning som fæsteafløsning kom overvejende fra godsejere og bønder, for så vidt 'fra neden'. Og bortset fra episoden med Struense ( ), der søgte at lempe hoveriforpligtelserne, var der i hvert fald ikke tale om en politisk revolution. Vi skal nu se på genereringen op igennem 1800-tallet af kapitalismens to forudsætninger, først den frie arbejder, dernæst pengeophobning. Udviklingen af den frie arbejder I 1800-tallet stagnerer antallet af gårdmænd, samtidig med at der bliver langt flere husmænd og landarbejdere.[xvii] Indtil 1870 var vandringen fra land til by af ringe omfang, i 1860erne godt Derefter tog det fart, således var tallet i 1870erne og i 1880erne hele [xviii] Den grundlæggende årsag var en krise i landbruget, hvor kornsalgsperioden frem til 1875 blev afløst af den Store Depression, grundet billigt korn fra Amerika og Rusland. Men hertil kom at en stigende produktivitet overflødiggjorde landarbejdere. Gårdejerne og godsejerne havde en interesse i at fastholde arbejdskraften på landet, hvortil kom at disse gruppers politiske repræsentation (henholdsvis Venstre og Højre) frygtede, at husmænd og landarbejdere skulle blive socialister ved at vandre til byerne. Der blev da også oprettet et betydeligt antal husmandsbrug frem til omkring 1875, bl.a. gennem udstykningsforeninger, men da krisen satte ind stagnerede antallet og dermed muligheden for på denne måde at opsuge overskudsbefolkningen. En mindre del udvandrede til Amerika, men de ringere løn- og arbejdsforhold på landet, sammenlignet med byerne, gav som nettoresultat at byproletariatet fra 1870 fik et stort tilskud. Kapitalismens ene betingelse de frie arbejdere begyndte at blive etableret. Denne udvikling på landet følges i 1857 op af en tilsvarende proces i byerne. Næringsloven fra dette år opløste laugene, dvs. de urbane fællesskaber der gennem århundreder havde reguleret håndværksproduktionen. Dermed forvandledes det patriarkalske forhold mellem mester og svend/lærling til et forhold mellem kapitalejer og lønarbejder, men det var en proces, der tog tid og først slog igennem i 1880erne og især i 1890erne. I første omgang opstod en stor mellemklasse af håndværkere og småkøbmænd (detailister); de havde måske nogle få ansatte, men de var arbejdende selvejere. Med den frie konkurrence efter 1857 frygtede de at blive udkonkurreret, håndværkerne af den store industrielle kapital, småkøbmændene af grossister og stormagasiner. De var meget klassebevidste, og de organiserede sig i opposition til den store kapital (og de nye brugsforeninger) for at få revideret loven fra 1857; det var lige ved at lykkes. De var kritiske over for priskonkurrence, og de ønskede begrænsning af tilgangen til fagene.[xix] Men faktisk klarede de sig ikke så dårligt som frygtet. Selvstændige detailhandlere vrimler frem, og vi får et stort antal små butikker, også på landet, ofte som nøderhverv for fallerede landmænd eller håndværkere. Faktisk har vi her en slags omvendt verden, eftersom disse småkøbmænd tager omsætning væk fra de store købmandshuse (Hvidt, 1990: 242ff). Ifølge Hyldtoft klarer håndværket sig 'nogenlunde' i årtierne frem til 1890, trods de dårlige konjunkturer efter 1875, men man kommer ikke udenom at det langsomt mister omsætning til 8 / 21

9 industrien, jf. Tabel 1.[xx] Samtidig er der en tendens til at håndværkere sælger deres varer gennem grossister, altså underordnes disse. Alt i alt kan vi konstatere en betydelig stabilitet hos denne mellemklasse (i marxistisk sprogbrug kaldet 'småborgerskabet'). Det tyder på, at det kommende proletariat i overvejende grad blev rekrutteret af vandringen fra land til by. Så vidt skabelsen af den første forudsætning for den kapitalistiske produktionsmåde: den frie lønarbejder. Men hvad med den anden forudsætning, nemlig pengeophobning? Pengeophobning Vi har nu set på en negativ forudsætning for kapitalismen, nemlig at store befolkningsgrupper berøves deres tidligere eksistensgrundlag og må søge lykken som frie lønarbejdere. Men kapitalismen har også, hvad man kan kalde en positiv forudsætning, nemlig at der opbygges kapital, som under de rette betingelser kan investeres i en industriel udvikling. 'Pengeophobning' skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at der opbygges fonde, som så pludselig i 1890 investeres i fabrikker og maskiner og til ansættelse af lønarbejdere, hvorefter industrialiseringen så kan starte. Der var tale om en graduel proces, der blot får sit gennembrud i I den florissante periode fra 1755 til 1807 stortrives den danske handelskapital, fordi søfarten kunne leve højt på at Danmark var neutralt i tidens europæiske krige (Preussiske Syvårskrig og Amerikanske Uafhængighedskrig, senere Revolutions- og Napoleonskrigene) indtil spillet væltede for Danmark i 1807, da England tog vores flåde. Dette var merkantilismens store periode, dvs. statsmagten står bag og styrer til dels handelskapitalen. Der tjenes store formuer også lidt fra udbytningen af vore få og små slavekolonier men meget går tabt ved katastrofen i 1814, hvor vi mister Norge og pengevæsenet bryder sammen, og i kriseårene frem til Senere gav kornsalgsperioden frem til 1875 handelskapitalen (rederier og grossister) en stor fremgang, således voksede udenrigshandelen fra mio kr omkring 1830 til 135 mio kr i Det er klart at liberaliseringen i 1857, og de efterfølgende toldnedsættelser, gav storhandelen et vældigt rygstød. Generelt var kornsalgsperioden 'fremfor nogen anden periode handelskapitalismens tidsalder, hvor storhandelens aktiviteter udfolder sig på alle tænkelige felter' [xxi] Frem til midt i århundredet lagde deflationspolitikken for at styrke kronens værdi dog en dæmper på megen økonomisk aktivitet. Kapitalen stræber efter sin natur efter maksimalt afkast og kender derfor ikke til grænser. Industri, engros handel, transport og finans er sammenfiltret eller gennemtrænger hinanden. Det udelukker dog ikke at nogle sektorer er dominerende, eller at nogle kapitalgrupper er stærkere end andre. Som vi skal se tyder meget på, at handelskapitalen var den centrale kapitalform; i hvert fald var industrikapitalen svag, som vi så i begyndelsen af kapitlet. Den større handel udøvedes traditionelt af de store handelshuse i København (fx Moses & Søn og Melchior og Suhr); de kaldte sig efterhånden grosserere og organiserede sig tidligt i Grosserer- Societetet. I provinsens købstæder var der også egentlige handelshuse, men hertil kom købmandsgårdene, der opkøbte bøndernes produkter og eksporterede nogle af dem; de varetog også detailhandel og bankforretninger og dominerede byrådene, så de var alsidige kapitalister.[xxii] Efter 9 / 21

10 1870 forsvinder disse købmandsgårde gradvis, og detail- og engroshandel adskilles. Også finanskapitalen får en øget rolle. Tietgen stiftede Privatbanken allerede i 1857, og i begyndelsen af 1870erne etableredes Landmandsbanken (forløberen for Danske Bank) under Glückstadt samt Københavns Handelsbank. De får alle snart et vidtstrakt net af filialer over hele landet, og mange provinsbanker overtages reelt, selv om de formelt af hensyn til lokale følelser forbliver selvstændige.[xxiii] Hen mod slutningen af perioden skubber Landmandsbanken Privatbanken i baggrunden, hvorved Glückstadt i 1890erne overtager Tietgen s lederrolle. Tietgen s imperium illustrerer det komplicerede forhold mellem de forskellige kapitalformer. I 1870erne etablerede han en række aktieselskaber, alle med relation til skibsfart, nemlig DFDS, Burmeister & Wain og Svitzers bjærgningsenterprise; han tog også initiativ til selskaber inden for sporveje, telegraf og telefon. Senere kom De Danske Spritfabrikker til, og Tietgen ønskede også at sætte sig på det danske jernbanenet, der i starten var privat, men takket være Estrup kom det på offentlige hænder. Det er indlysende at vi her har en meget stærk koncentration af kapitalmagt, faktisk kontrollerede Privatbanken 35% af landets aktiekapital (1886); vi skal nok frem til vore dages sammenfiltring af Mærsk og Danske Bank for at finde en tilsvarende koncentration. Dette betyder ikke at finanskapitalen dominerede. Det viser sig nemlig at de store københavnske handelshuse leverede det meste af Privatbankens kapital, ligesom bankens aktiviteter koncentrerede sig om handel/transport/kommunikation, snarere end industri (der kun udgjorde 25% af investeringerne).[xxiv] Meget tyder på at den ultimative magt lå hos handelskapitalen, og at perioden derfor bedst kan karakteriseres som handelskapitalistisk. Under alle omstændigheder var industrikapitalen stedse af sekundær betydning. Også godsejernes overskud bidrog til kapitalophobningen. Under landboreformerne tjente de meget på at sælge fæstegårdene til bønderne. Modsat i mange andre lande, forløb den danske proces efter alle frivillighedens regler; ingen drømte om at bryde privatejendommens regler ved at ekspropriere var dårlige år, men så kommer kornsalgsperioden frem til 1875, hvor godsejerne kan eksportere deres korn til meget favorable priser. Der flyder nu betydelige beløb fra land til by. I 1840erne og 1850erne deltog godsejerkapitalen jævnligt i finansieringen af industriforetagender under den begyndende industrialisering, ligesom den blev af væsentlig betydning ved en række bankstiftelser i 1850erne og de følgende årtier (Hansen, I, 1972: 147). Den store grundejendom spiller altså en stor rolle for den danske kapitalakkumulation i denne indledende fase af overgangen til kapitalisme; i den senere fase viger landbrugskapitalen til fordel for handelskapitalen som finansieringskilde for industrien.[xxv] Simpel vareproduktion: 100 års interregnum Det danske landbrug var kun i begrænset grad kapitalistisk. Godserne var ganske vist kapitalistiske. De producerede med ansatte landarbejdere og produktionen blev solgt og ofte eksporteret med henblik på en profit. Men godsernes betydning reduceres i den sidste del af perioden, fordi de som kornproducenter ramtes hårdt af krisen efter 1875, og fordi de fra 1880erne presses af gårdmændenes andelsbevægelse.[xxvi] 10 / 21

11 Godsejernes stilling i 1800-tallet er paradoksal. Landboreformerne betyder at de mister en række magtinstrumenter, især af retlig karakter, og at de kommer til at sidde på en langt mindre del af jorden, fra 80% af hartkornet i 1750 til 10% efter reformerne.[xxvii] For så vidt mister de økonomisk vægt inden for landbruget. Men samtidig betyder salget til selvejet, at de erhverver store kapitaler, hvilket sætter dem i stand til at være førende på landet helt frem til 1870erne. Et andet paradoks er, at netop som godsernes økonomiske magt begynder at vige, stiger klassen til tops i det politiske liv med Højre-regeringer fra 1875 til Gårdmændene kan ikke betragtes som kapitalister; de var arbejdende selvejere, på linje med byernes håndværkere. Gården betragtedes sjældent som et investeringsobjekt og handelsvare. Der var et begrænset antal ansatte landarbejdere, men der produceredes for at familien skulle kunne klare sig, dvs. det ultimative mål var brugsværdi, ikke bytteværdi (profit). Hertil kom at brugsforeninger og andelsbevægelse i slutningen af perioden indebar et klart ikke-kapitalistisk element i produktionsprocessen. Gårdmændene genererede nok et overskud, især i slutningen af perioden, men dette overskud blev i høj grad i landbruget. Det gik ikke til byerne og den industrielle udvikling her. I stedet kanaliseredes pengene ind i sparekasser og kreditforeninger der helt overvejende var landbofænomener og tjente her til konsolidering og udbygning af det selvejende og andelsbaserede landbrug.[xxviii] Alt dette ser vi nærmere på i næste kapitel. Husmandsbrugene var naturligvis i endnu mindre grad kapitalistiske. De blev gerne oprettet med offentlig støtte. De havde ingen ansatte lønarbejdere, tværtimod var husmændene normalt selv landarbejdere. Husmændene var derfor en blanding af arbejdende selvejere og lønarbejdere. Af disse grunde må landbruget i sin helhed betragtes som et ikke-kapitalistisk erhverv, især i slutningen af perioden, hvor godserne mister økonomisk vægt og gårdmændenes (og husmændenes) andelsbevægelse vinder frem. Trods det store og stadigt stigende antal lønarbejdere, og trods de mere kapitalistisk orienterede godser, lå tyngden hos selvejere, der opererede inden for en pengebaseret markedsøkonomi, men ikke var underlagt et kapitalistisk diktum om profitmaksimering. De knap hundrede år mellem landboreformerne og industrialiserings gennembrud var hverken feudalisme eller kapitalisme, selv om der i begyndelse af perioden stadig var rester af fæstevæsen og hoveri og i slutningen stadig mere tydelige tegn på industrialisering. Hvilken produktionsmåde var da den dominerende? De hundrede år var en blandet landhandel, men jeg tror at simpel vareproduktion er det svar, der kommer nærmest. Denne produktionsmåde er karakteriseret ved, at producenterne ejer deres egne produktionsmidler og derfor ikke behøver at sælge deres arbejde og ved, at de producerer for et marked. Producenten forbruger ikke selv deres produkter, dvs. der foreligger arbejdsdeling, og produkterne sælges som varer, dvs. vi har en pengeøkonomi. Der er tale om markedsøkonomi, hvilket kan betragtes som den fjerde forudsætning for kapitalismen (ved siden af frie arbejdere, pengeophobning og industrialisering). Men simpel vareproduktion er ikke kapitalisme, eftersom producenterne nok ansætter et antal lønarbejdere, men ikke er drevet af profitmaksimering; deres mål er brugsværdi, at opretholde en passende levestandard, snarere end bytteværdi. Selvejerne sælger for at købe, mens kapitalisten køber (produktionsmidler og arbejde) for at sælge. I marxistisk teori siges ofte, at en sådan produktionsmåde er en ren abstraktion, dvs. den har ikke 11 / 21

12 eksisteret som historisk realitet. Hvorfor ikke? Fordi producentens adskillelse fra produktionsmidlerne simultant skaber markedsøkonomi (fordi producenterne nu er tvunget til at købe deres fornødenheder) og lønarbejde, dermed kapitalisme. Den fuldt udviklede markedsøkonomi indbegriber ganske rigtigt kapitalismen, men marxismen erkender også, at kapitalismen har en forberedelsesperiode, den oprindelige akkumulation. Og denne forberedelse må nødvendigvis indebære, at pengene begynder at gennemtrænge de økonomiske relationer, uden at kapitalen og dens profitmaksimering endnu er blevet dominerende. Hvor lang denne periode har været, og dermed hvor markant den simple vareproduktion har været, har skiftet fra land til land. I England blev de selvstændige bønder elimineret meget tidligt og landet fik ikke nogle reformer, der genskabte dem; samtidig slog industrialiseringen hurtigt igennem og udkonkurrerede håndværket. I Danmark, derimod, afløses feudalismen af et økonomisk system, hvor selvejere på land og i by spiller en markant rolle i 1800-tallet. På landet stagnerer antallet af gårdmænd ganske vist, men deres økonomiske (og politiske) vægt aftager ikke, tværtimod øges den med andelsbevægelsen fra 1880erne; samtidig vokser husmandsstanden der er delvise selvejere betragteligt. I byerne holder håndværkere og småkøbmænd (detailister) nogenlunde skansen, både målt på beskæftigede og andel af BFI, men det må erkendes at deres økonomiske (og politiske magt) er begrænset, idet håndværkerne efter 1857 presses af den frie konkurrence og småkøbmændene af handelskapitalen. Når det giver mening at karakterisere produktionsmåden som simpel vareproduktion, skyldes det at Danmark i 1800-tallet var et landbrugsland, hvilket fremgår af tabellen. Tabel 1.2: Landbruget Andel af landets samlede arbejdsstyrke 59% 54% 52% 49,5% 47% Andel af BFI 45% 45% 50% 45% 38% Kilde: Hansen, II, 1974: Tabel 1 og 3. Det ses at landbrugets arbejdsstyrke kun langsomt mister relativ betydning; i England overstiger bybefolkningen landbefolkningen i 1850, i Danmark først i Som vi har set er det først efter 1870, at vandringen fra land til by tager fart. Nok så bemærkelsesværdigt er det, at landbrugets økonomiske vægt, målt på BFI, bevares frem til 1870erne, takket være kornsalgsperioden; først derefter går det tilbage, men da hastigt, grundet den Store Depression og opsvinget i byerne. Frem til i hvert fald omkring 1880 er landbrugets produktionsmåde derfor, stort set, landets produktionsmåde. Det er landbrugets varer, der eksporteres, og dets produkter, der danner grundlag for megen byvirksomhed. Men den simple vareproduktion er ikke blot defineret negativt i forhold til kapitalismen (selveje), men også positivt, nemlig ved at indebære den markedsøkonomi, der er kapitalismens forudsætning. Som nævnt ovenfor var kun omkring halvdelen af økonomien pengebaseret før landboreformerne, 12 / 21

13 men disse gav anledning til en omfattende kommercialisering, fordi naturalydelser blev erstattet af pengeydelser og fordi de nye selvejere skulle betale afdrag og renter i form af penge. Derimod kan man ikke sige, at datidens centrale produktionsfaktor, nemlig jorden, blev underlagt markedsøkonomien, med frit køb og salg. Overgangen fra fæste til selveje skete naturligvis ved køb og salg, men bortset herfra var der betydelige restriktioner. En pæn del af godserne, de såkaldte 'majorater', kunne ikke frit afhændes, fordi jorden af historiske årsager var båndlagt. Hertil kom at de færreste gårdmænd ville drømme om at sælge slægtsgården, og faktisk var der helt frem til omkring 1960 forbud mod sammenlægninger og samdrift.[xxix] Op igennem 1800-tallet udbredes pengeøkonomien i takt med at selvforsyningen på landet erstattes med indkøb af varer fra byernes håndværkere og handlende, hvilket både muliggøres og nødvendiggøres af at en stedse større del af landbrugets produktion sælges, ikke mindst til eksport (eksportkvoten vokser fra 15-20% i 1820erne til knap 40% i sidste halvdel af 1870erne).[xxx] Hertil kommer, at infrastrukturen udbygges, med jernbanedrift, bedre veje og en større handelsflåde; de bedre transportmuligheder muliggør en større varehandel. Pengeøkonomien får også bedre vilkår ved at landmændene efter ca kan placere deres overskud i sparekasser og låne i kreditforeninger. Graden af økonomiens kommercialisering kan ikke måles præcis, men vi har to indikatorer. Den første er omfanget af handel og transport, for jo større vægt disse sektorer har, desto mere udbredt er arbejdsdelingen og pengeøkonomien. Tabellen viser deres procentuelle andel af BFI igennem 1800-tallet: Tabel 1.3 % af BFI Varehandel 3,2% 6,3% 7,8% 9,9% 11,8% Indenrigstransport 0,8% 1,0% 1,6% 2,3% 2,8% Udenrigstransport 0,7% 0,7% 0,9% 1,2% 1,4% Kilde: Hansen, II, 1974: Tabel 3. Det ses at varehandelens relative vægt 3-4 dobles mellem 1820 og Det fortæller i en nøddeskal om markedsøkonomiens store opsving, især efter Andelene for transport er meget små, men også her ser vi en stigende tendens. Husflidens omfang er omvendt en negativ indikator for markedsøkonomiens udbredelse op igennem 1800-tallet.[xxxi] Husflid betyder hjemmearbejde i landbruget, såsom brygning, slagtning og vævning; det skal ikke forveksles med forlagssystemet, hvor arbejdet udføres for en udenforstående kapitalist. Nogle af disse produkter sælges, men meget forbruges i familien, og en sådan selvforsyning indgår naturligvis ikke i pengeøkonomien (i byerne kommer selvforsyning næppe på tale). Under landbrugskrisen , i kølvandet på statsbankerotten, begrænsede mange bønder 'indkøb af alle slags handelsvarer', således at selvforsyningsgraden øgedes. Husflidens omfang er i sagens natur hvordan sammentælle ikke-prissatte produkter? svært at vurdere. En af landets første statistikere, A. F. Bergsøe, skønnede i 1846, at det 'tegnede sig for broderparten af landets samlede vareproduktion' (der menes formentlig blot 'produktion'), men Svend Aage Hansen sætter i dette år husflid til kun 12 mio. kr. svarende til knap 4% af BFI![xxxii] 13 / 21

14 Disse voldsomt divergerende vurderinger er imidlertid mindre vigtige i forhold til den kendsgerning, at husfliden går meget tilbage efter 1840, især efter 1871.[xxxiii] En stedse større andel af landets produkter varegøres, selvforsyningsgraden reduceres. Med Svend Aage Hansens ord: Landbruget lægges med andre ord mere og mere an på at producere for markedet, både hjemlandets og de fremmede industrilandes, samtidig med at det slipper den ene hjemmeproduktion efter den anden og i stedet aftager håndværkets og industriens varer. Efterhånden udvikles der med andre ord en arbejdsdeling mellem land og by og navnlig mellem det danske landbrug og den udenlandske, specielt engelske industri. (Hansen, I, 1972: 138) Alt i alt vil jeg altså mene, at den danske produktionsmåde mellem feudalismen og kapitalismen bedst kan karakteriseres som simpel vareproduktion. Landbruget er det dominerende erhverv, og landbruget domineres af selvejet. Samtidig vejer håndværkerne og de mindre handlende tungt i byerne. Men i sagens natur er dette system under stigende pres frem mod kapitalismens gennembrud i 1890erne. På landet øges polariseringen, idet et proletariat af lønmodtagere vokser frem, og i byerne bliver håndværkerne mere og mere presset af konkurrencen fra industrien. Hertil kommer at handelskapitalen får stedse mere indflydelse på økonomien. I de to sidste afsnit vil jeg forsvare dette kapitels pointe at 1800-tallets Danmark var domineret af den simple vareproduktions produktionsmåde på to måder: Gennem en kritik af Scocozza's alternative opfattelse om at vi i stedet havde at gøre med agrarkapitalisme, og ved at belyse det særegent danske tilfælde ved at sammenligne med udviklingen i England og Frankrig. Kritik af Scocozza Scocozza's teori om den danske overgang fra feudalisme til kapitalisme er interessant i min sammenhæng, fordi han også bygger på den historiske materialisme, herunder især klassekampen som forklaring. Vi er også enige om, at den feudale produktionsmåde i slutningen af 1700-tallet havde nået en grænse for generering af et overskud (Scocozza, 1984; sidetallene i dette underafsnit refererer til denne artikel). Derudover er vi ret uenige. Scocozza mener at afviklingen af feudalismen umiddelbart betød etableringen af den kapitalistiske produktionsmåde på landet ('agrarkapitalisme'), så han afviser et interregnum på 100 år. Den opfattelse kræver at der forud for feudalismens fald kan påvises en oprindelig akkumulation, altså skabelse af frit lønarbejde og kapitalophobning. Der kan bestemt argumenteres for det sidste, for som vi har set tjente den danske handelsflåde store beløb takket være landets neutralitetspolitik, men der er næppe belæg for at der under feudalismen udvikledes en klasse af frie lønarbejdere. Det er umuligt at få præcise tal for underklassen på landet, fx skelner en folketælling fra 1767 ikke mellem daglejere på land og i by. Svend Aage Hansen vurderer at husmænd og daglejere vokser 'med overraskende fart' op igennem 1700-tallet. Men husmænd er til dels selvejere, altså ikke rene lønarbejder, og antallet af daglejere (og 'indsiddere') var begrænset til blot selv efter landboreformerne, der øgede deres tal betydeligt; videre levede der i 1787 fem gange så mange i en gårdmandsfamilie som i en daglejerfamilie, hvilket også tyder på at sidstnævnte var af marginal 14 / 21

15 betydning.[xxxiv] Det afgørende er imidlertid, at der under feudalismen ikke eksisterede frie arbejdere; det sørgede stavnsbåndet for. Langt de fleste bønder arbejdede på 'deres' jord og ydede hoveri til godsejeren. Det er ulogisk at hævde, både at produktionsmåden var feudalistisk og at der var et betydeligt antal frie lønarbejdere; derfor kræver Scocozza's teori en antagelse om, at feudalismen var under afvikling mange år før landboreformerne. Jeg vil altså mene, at den frie lønarbejder i stedet var et resultat af feudalismens afvikling. Scocozza's teori om at feudalismen umiddelbart afløses af en agrarkapitalisme burde indebære, at en mellemliggende produktionsmåde med simpel vareproduktion afvises. Derfor må betydningen af gårdmændenes og til dels husmændenes selveje minimeres, således at de (ubetvivleligt) kapitalistiske godsejere er de eneste betydende i økonomien Eller gårdmændene må fremstilles som kapitalister, til trods for at de er arbejdende selvejere. Men så enkelt er det ikke hos Scocozza. Hans opfattelse er, at indtil industrialiseringen senere i 1800-tallet er økonomien domineret af 'kapitalistisk godsdrift og simpel vareproduktion (gårdmandsbruget)'. Gårdmændene er altså ikke kapitalister (de bygger 'kun beskedent på udbytning'), men 'de er underlagt kapitalismens karakteristiske betingelser: varemarkedet og dermed konkurrencen og dermed igen akkumulationstvangen' (s. 209). Så nok var der simpel vareproduktion, med arbejdende selvejere og et begrænset antal ansatte, men denne produktionsmåde var underordnet den kapitalistiske. Var den? Det mener jeg ikke. Gårdmænd og husmænd havde i % af hartkornet, godserne kun 10%,[xxxv] og her må det understreges at hartkorn ikke måler areal, men udbyttet, altså angiver den umiddelbare økonomiske vægt (sammenlig med at jeg ovenfor har krævet at industrien står for 50% af byernes fremstillingsvirksomhed før byerne kan siges at være kapitalistisk domineret). Godserne kontrollerede ubetvivleligt store kapitaler, og de var dominerende i (korn)eksporten, men deres økonomiske vægt aftager efter Det er ubetvivleligt, at der op igennem århundredet skete en polarisering på landet mellem et stagnerende antal gårdmænd, der trods krisen efter 1875 forbedrede deres vilkår, og et stedse stigende antal husmænd og daglejere, der generelt levede usselt.[xxxvi] Men det er ikke nok. Der mangler det afgørende, for disse gårdmænd var ikke drevet af profitmaksimering. De skulle have solgt deres varer til en rimelig pris, men man leder forgæves efter en evig og utrættelig stræben efter at akkumulere stedse mere kapital. Så er der endelig spørgsmålet om, hvilken rolle klassekampen spillede. Her er Scocozza umisforståelig: Godsejerne blev tvunget af bønderne til at gøre sådanne indrømmelser overfor selvsamme bønder, at selve den feudale grundstruktur begyndte at gå i opløsning... Det er således bøndernes klassekamp i alle dens varianter, som er den egentlige årsag til bondereformerne. (Scocozza, 1984: 205) Reformerne er således udtryk for 'bøndernes sejr over den feudale godsejerklasse' (s. 209). Som der er fremgået er jeg helt enig i, at de materielle interesser spillede hovedrollen i dramaet. Men initiativet til reformerne kom fra de mere velstående bønder, der kunne få et komfortabelt selveje, og de mere fremskridtsvenlige godsejere, der kunne tjene meget ved at sælge jorden til 15 / 21

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dansk kapitalisme gennembrud, storhed og stagnation

Dansk kapitalisme gennembrud, storhed og stagnation En artikel fra KRITISK DEBAT Dansk kapitalisme gennembrud, storhed og stagnation Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 16. oktober 2017 Dette er titlen på en bog, som jeg netop har udgivet på forlaget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv

NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer

Stadig svag produktivitet trods opjusteringer Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet 1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol, sommer og mangel på arbejdskraft hæmmer væksten

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol, sommer og mangel på arbejdskraft hæmmer væksten NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol, sommer og mangel på arbejdskraft hæmmer væksten Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har budt på flere interessante nøgletal,

Læs mere

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Internationalt blev udtrykket det postindustrielle samfund brugt fra slutningen af 1960 erne. Det fik sit store gennembrud med den amerikanske

Internationalt blev udtrykket det postindustrielle samfund brugt fra slutningen af 1960 erne. Det fik sit store gennembrud med den amerikanske ketter. Fabrikken blev opdelt i 22 afdelinger med selvstændig drift og bogholderi, og fabrikkerne i fabrikken købte og solgte så produkter til hinanden. Systemet forsvandt fra NKT efter nogle år, da direktøren

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Erhvervslivet forventer vækst

Erhvervslivet forventer vækst ANALYSE Erhvervslivet forventer vækst Resumé Dansk økonomi er i et opsving. Væksten de sidste tre år har i gennemsnit været på omkring 2 pct., og selvom det ser ud til, at væksten i år bliver lidt lavere,

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

1. december Resumé:

1. december Resumé: 1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2010

Status på udvalgte nøgletal december 2010 Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var

Læs mere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

STORM P. & TIDEN HISTORIE & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på

Læs mere

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Michael Meineche mime@di.dk APRIL 2017 DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Dansk økonomi kommer op i et højere gear i andet kvartal 2017, forudser DI s medlemmer. Forventningerne er steget på

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST

MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST . januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne

Læs mere

Industrialiseringen kommer til Roskilde

Industrialiseringen kommer til Roskilde Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Selvejet i dansk landbrug er en historisk udvikling slut?

Selvejet i dansk landbrug er en historisk udvikling slut? Selvejet i dansk landbrug er en historisk udvikling slut? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Udgangspunktet

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Rekordmange private leverer offentlig service

Rekordmange private leverer offentlig service Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Mindre optimistiske forbrugere

Mindre optimistiske forbrugere NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede

Læs mere