ARBEJDSMARKED 4.0 Teknologiske tigerspring og fremtidens job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKED 4.0 Teknologiske tigerspring og fremtidens job"

Transkript

1 ARBEJDSMARKED 4.0 Teknologiske tigerspring og fremtidens job Debatoplæg udarbejdet af for LO

2 Indhold Sammenfatning 04 Danmarks vej til den fjerde industrielle revolution Siden 1870 er Danmark gået gennem fire industrielle revolutioner og er kun blevet rigere 06 Ny teknologi driver revolutionen frem Big Data, Internet of Things, Robotter og Kunstig Intelligens forandrer produktionen med lyntempo 08 Fremtidens flydende arbejdsliv Nye teknologier stiller nye krav til fremtidens arbejdsliv 15 Uddannelse og kompetencer Alle brancher og kompetencer udfordres og behovet for uddannelse vil kun stige 16 Flexicurity og den fjerde industrielle revolution Arbejdsmarked 4.0 kræver, at vi står vagt om og styrker det danske flexicurity-system 19 ARBEJDSMARKED 4.0 Teknologiske tigerspring og fremtidens job Copyright 21. november, 2016 ISBN-elektronisk nr LO-varenr.: 3204 Debatoplægget kan hentes på Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. LO Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf.: Web: Mandag Morgen Bredgade 34, 1. sal DK-1260 København K Tlf.: Web: IDE OG KONCEPT: LO & Mandag Morgen. REDAKTION: Mikael Lynnerup, journalist. KORREKTUR: Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet. DESIGN OG GRAFISK LAYOUT: Linnea Marie Rylander Hansen & Amanda-Li Kollberg.

3 Forord Den fjerde industrielle revolution er på manges læber. Det er den af gode grunde. Flere og flere mennesker og ting forbindes på grund af den stadig stigende computerkraft og internettets grænseløshed. Samtidigt står vi over for teknologiske tigerspring i form af fx kunstig intelligens, selvlærende maskiner og robotter, som vil kunne varetage opgaver, der tidligere var forbeholdt mennesker. Vi er vant til ny teknologi og forandringer. Men hvis den teknologiske udvikling kommer til at foregå hurtigere end hidtil, må vi også sikre os, at vi alle tidsnok får de nye kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Et Arbejdsmarked 4.0. Dette debatoplæg skal danne grundlag for en dialog om, hvordan vi i Danmark sikrer, at fremtidens job også bliver gode job. Hvordan får vi revolutionen til ikke blot at handle om teknologiske fix, men om hvordan et Arbejdsmarked 4.0 kan understøtte et samfund, hvor vi alle er rige, lige og trygge? Med venlig hilsen Lizette Risgaard, formand for LO 3

4 SAMMENFATNING Danmark er i dag et af verdens rigeste lande. Det er også et af de lande i verden, hvor rigdommen er mest ligeligt fordelt. Ved indgangen til den fjerde industrielle revolution står Danmark derfor godt rustet til at møde udfordringerne fra en hæsblæsende teknologiudvikling. Det er realistisk at tro på, at udfordringerne kan omsættes til nye muligheder. Dette debatoplæg beskriver kort de centrale nye teknologier, der kendetegner den fjerde industrielle revolution, og præsenterer en række konsekvenser som den udvikling kan forventes at få for det danske arbejdsmarked. Omstillingen kommer til at påvirke jobfunktioner, sektorer og arbejdsmarkedet bredt set. Fremfor blot at diskutere industri 4.0 bør man derfor diskuterer et Arbejdsmarked 4.0. Oplægget trækker tråde tilbage til de foregående tre industrielle revolutioner, der leder frem til i dag. Bundlinjen er, at vi i Danmark hidtil er lykkedes med at gennemføre vedvarende omstillinger på en måde, der har ført til øget velstand for den brede befolkning. Nu står Danmark på tærsklen til den fjerde industrielle revolution. Kapitlet Ny teknologi driver den fjerde revolution frem viser, hvordan fremkomsten af det globale internet og datacentre har skabt grundlaget for dybtgående forandringer eller forstyrrelser på markedet. Robotter, kunstig intelligens, Big Data og Internet of Things er nogle af de konkrete resultater af den nye globale digitale infrastruktur. Tilsammen sætter de en helt ny dagsorden for produktudvikling, den globale konkurrence og arbejdsmarkedet. En række centrale konsekvenser for udviklingen i arbejdslivet er beskrevet i kapitlet Fremtidens flydende arbejdsliv. Med den fjerde industrielle revolution kan robotter og kunstig intelligens føre til automatisering af en lang række jobfunktioner. Udfordringen bliver derfor at skabe flere nye job, end teknologien overflødiggør. I den sammenhæng risikerer det danske arbejdsmarked også at komme under pres fra den globale platformsøkonomi, hvor øget outsourcing af serviceopgaver og den traditionelle skelnen mellem lønmodtager og selvstændig udfordres. I kapitlet Uddannelse og kompetencer retter debatoplægget fokus på de udfordringer som en fortsat automatisering af arbejdspladserne på det danske arbejdsmarked rejser. En omstilling der i særligt grad må forventes at påvirke ufaglært og faglært arbejdskraft. I det konkluderende kapitel Flexicurity og den fjerde industrielle revolution understreges det, at den fjerde industrielle revolution muligvis kan medføre voksende ulighed i de vestlige økonomier. Udviklingen forudses at overflødiggøre en række kompetencer og nogle job vil forsvinde. Men omvendt vil den ny teknologi også betyde fremvæksten af mange nye typer job, funktioner, produkter, services og livsmuligheder. Hvis udfordringerne vel at mærke gribes fornuftigt an. I kraft af det hæderkronede flexicurity-system fremstår Danmark allerede i dag som et internationalt mønstereksempel på, at nye teknologier og industrielle revolutioner kan vendes fra risici til muligheder. En hurtigere teknologisk udvikling end vi hidtil har set vil dog kræve en fortsat styrkelse af flexicurity-systemet, hvis vi skal stå distancen i den fjerde industrielle revolution. Her bliver bedre uddannelse og livslang læring et centralt element. Hvis vi udviser rettidig omhu kan Danmark fortsat være blandt de første til at gribe de mange muligheder og dermed sikre nye arbejdspladser og bedre velfærd. 4

5 Fire revolutioner Fra industri 1.0 til industri Mekanisering Masseproduktion It-teknologi Selvlærende systemer Slutningen af 1800-tallet Starten af det 20. århundrede Starten af 1970 erne Nu og tiden frem Det begynder med mekanisering af tekstilindustrierne og store fremskridt i minedrift og transport. Men med opfindelsen af roterende dampmaskiner, som når London i 1784, er grundlaget lagt for den første industrielle revolution. Produktionskapaciteten øgets dramatisk. Produktionen på fabrikker sættes nu i system, hvilket muliggør massefremstilling af bl.a. stål. På slagterier i Cincinnati indføres samlebåndet i Dampdrevne skibe, jernbaner, Daimlers benzinmotor, den første telefon, Fords fabrikker og elektricitet sætter yderligere fart på udviklingen. Den tredje industrielle revolution indtræder efter 2. Verdenskrig, hvor teknologi og it-systemer øger automatiseringen af produktionen. I 1969 opfinder Dick Morley den første programmerbare maskine, mens PC ens prototype, Altair, følger i 1975 i eksemplarer solgt som samlesæt. Med snart hele verden forbundet via internettet; selvlærende maskiner, Internet of Things, virtual reality, 3D-print og kunstig intelligens står vi foran et nyt teknologispring de næste år Halvdelen af alle amerikanske job i højrisiko for automatisering Automatiseringsrisiko, mio. job, brancher, USA, Lavrisiko 33 pct. af beskæftigelse Middelrisiko 19 pct. af beskæftigelse Højrisiko 47 pct. af beskæftigelse Transport Produktion Installation, reparation og vedligehold Byggeri og udvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri % 20% 40% 60% 80% 100% Ledelse, Økonomi og Finans Risiko for Automatisering FIGUR 1 Arbejdsmarkedsforskerne Frey og Osborne har estimeret automatiseringsrisikoen for en række jobkategorier på det amerikanske arbejdsmarked. De vurderer, at 47 pct. af alle amerikanske job er i fare for at blive automatiseret inden Job inden for service, salg, kontor og administration skønnes at blive hårdest ramt. KILDE Frey and Osborne, The Future of Employment: How susceptible are jobs to computerization? Kontor og Administration Salg Service Sundhed Uddannelse, Jura, Medier og Kultur Computer- og Ingeniørvidenskab 5

6 Danmarks vej til den fjerde industrielle revolution * Fra 1870 til 1970 udviklede Danmark sig fra et af verdens fattigste til et af verdens rigeste lande. * Den fjerde industrielle revolution sætter ny global dagsorden. * Danmark står godt rustet til en verdensorden, hvor mere end 3 mia. mennesker er forbundet til hinanden og til millioner af ting via internettet. Danmark gik ind i den første industrielle revolution i 1800-tallet som et af Europas fattigste lande. Landbruget var tilbagestående, og udgjorde rammen om næsten hele befolkningens arbejdsliv. Den første industrielle revolution medførte jernbaner, bedre landbrugsredskaber, mejerier og slagterier, og åbnede det europæiske marked for landbrugseksport. Andelsbevægelsen byggede på disse nye muligheder, og udviklede en eksportdrevet økonomisk vækst, der var med til trække Danmark ud af fattigdommen. Med den anden industrielle revolution fra omkring 1900 fortsatte den historiske omstilling i et forøget tempo. Forbrændingsmotoren fortrængte gradvist hesten som den vigtigste trækkraft i samfundet. Det banede vejen for mekaniseringen i landbruget, der førte til mere end en halvering af antallet af beskæftigede i erhvervet. Udbredelsen af elektricitet, vandforsyning, kloakering og en motoriseret transportsektor skabte grundlaget for udviklingen af helt nye byerhverv, der efterhånden beskæftigede en overvejende andel af befolkningen. Fra omkring 1950 og de næste tyve år frem blev den anden industrielle revolution fuldendt. I 1970 var Danmark ikke længere et landbrugsland, men var blevet forvandlet til et velstående industrisamfund med en stor offentlig sektor. Hvis man i 1970 kunne stå på en bakketop og se tilbage på de foregående 100 års udvikling i det danske samfund, ville man kunne se ud over en forrygende omstillingsproces, der havde forandret landet mere end de foregående tusind år tilsammen. Fra 1870 til 1970 var befolkningstallet blevet mere end fordoblet, den store børnedødelighed var stort set udryddet, levetiden væsentligt forlænget, sundhedstilstanden forbedret, og den brede befolkning var blevet velhavende. Kvinderne var i stort tal kommet ud på arbejdsmarkedet. Danmark var ikke længere et af Europas fattigste lande, men et af de rigeste. Befolkningen var ikke længere en underkuet almue, men indbyggere i et demokratisk samfund med vidtstrakte borgerrettigheder. En betydelig del af baggrunden for denne vellykkede omstilling kan henføres til teknologiske nyskabelser som jernbaner, traktorer, Danmark er et af de lande i verden, der er nået længst med den digitale omstilling. penicillin, elektricitet, telefoni, kloakering og vandforsyning. Men teknologier har altid kun tilvejebragt muligheder, aldrig løsninger. De vigtigste drivkræfter bag Danmarks omstilling fra fattigt landbrugsland til velhavende industrisamfund var udviklingen af demokratiet og en i stigende grad veluddannet befolknings engagerede deltagelse på arbejdspladserne, i organisationerne og i det politiske liv. Danmark i den tredje industrielle revolution Fra ca tog Danmark hul på den tredje industrielle revolution, hvor den første bølge af digitalisering og vækst inden for elektronikindustrien igangsatte en ny periode med vedvarende og vidtgående omstillinger på arbejdsmarkedet. Fra midten af 1990 erne har internettet sat en ny dagsorden for markedsudviklingen inden for en lang række brancher, og i de sidste ti år har den mobile revolution medført helt nye vilkår for kommunikation. En stor del af arbejdspladserne på det danske arbejdsmarked blev under den tredje industrielle revolution omstillet fra fremstilling til service. I den offentlige sektor har digitaliseringen medført en forvandling i store dele af administrationen, og kommunikationen med borgerne er blevet revolutioneret. På samme vis har velfærdsteknologi muliggjort bedre og mere effektive serviceløsninger. I fremstillingserhvervene er robotter og automatisering gradvist blevet en naturlig del af 6

7 Stadig flere mennesker på nettet Antal internetbrugere, mia., FIGUR 2 Ifølge hjemmesiden Internet Live stats, der løbende optæller antallet af internetbrugere i verden, var ca. 3,4 mia. mennesker 46 pct. af verdens befolkning koblet på internettet i Og verdens befolkning kobles op i et stadig højere tempo. Fra internettets lancering til den første milliard var koblet på gik der 12 år. Den tredje mia. blev koblet op på blot fire år ( ). KILDE hverdagen på mange arbejdspladser, ligesom at digitale løsninger også gennemsyrer servicefagene. Landbruget anvender i stor stil avancerede, digitale løsninger i produktionen, og den lille gruppe af erhvervsaktive, der er tilbage inden for Danmarks tidligere hovederhverv, kan derfor levere et større produktionsresultat end nogen tidligere generationer har været i stand til, selv om erhvervet tidligere beslaglagde over halvdelen af den samlede arbejdsstyrke. Kunne vi igen her i 2016 kravle op på en bakketop og se tilbage på de sidste 50 år, ville vi kunne se ud over en vidtgående omstilling, der er foregået i et forrygende tempo. Danmark er på mange områder igen blevet forvandlet, og er blevet et af de lande i verden, der er nået længst med den digitale omstilling. Samtidig er det åbenlyst, at denne tredje industrielle revolution bygger på hele det fundament, der blev etableret i de foregående årtier. Forbrændingsmotoren, vandforsyning, kloakering, elforsyning, offentlig service, et velfungerende sundhedsvæsen og bredt funderede uddannelser, og meget mere af det, der blev opnået frem til 1970, udgør tilsammen fundamentet under den tredje industrielle revolution. Dette fundament udgør grundlaget for omstillingen til den fjerde industrielle revolution, som vi nu står overfor. Den fjerde industrielle revolution Den fjerde industrielle revolution har opnået bred international opmærksomhed, efter at begrebet blev rejst som et vigtigt politisk tema ved en konference i World Economic Forum i begyndelsen af Umiddelbart bygger den fjerde industrielle revolution på videreudviklinger af digitale teknologier som internettet og kunstig intelligens som vi allerede kender. Når det alligevel er relevant at tale om den fjerde industrielle revolution, er det fordi, de digitale teknologier nu har opnået kritisk masse og billedlig talt eksploderer ud over hele verden. Det har igangsat en proces, der har vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af nye produkter, nye virksomheder, nye organisationsmodeller, nye markeder, nye typer job, nye former for uddannelser, nye finansielle systemer, nye medier, og meget mere nyt. Virkningerne af denne hastige udbredelse af digitale teknologier og mulighederne for at gøre tingene på helt nye måder, har vist sit potentiale til at ændre dybtgående på konkurrenceforholdene i veletablerede brancher fra det ene år til andet. Man taler i den forbindelse om disruption eller forstyrrelse af den herskende orden på markedet. Den fjerde industrielle revolution kan ud fra denne synsvinkel betegnes som Den store Forstyrrelse af den herskende orden. Forstyrrelsen rammer inden for stort set alle områder af samfundslivet. Den rammer over det meste af kloden samtidigt, og den skaber forandringer i et accelererende tempo, der er uden sidestykke i historien. Efter de sidste godt hundrede års hæsblæsende udviklingstempo, skulle man mene, at vi var blevet vant til lidt af hvert. Men den fjerde industrielle revolution vil kunne vise sig at være i en helt anden boldgade. De kommende års forstyrrelser vil kunne komme fra en helt uventet kant, og vil derfor kunne påvirke det danske arbejdsmarked på områder, som det i dag er vanskeligt at forudsige. Digital værdiskabelse Virksomheden Mojang, udvikleren af computerspillet, Minecraft, blev i 2014 solgt til Microsoft for 2,5 milliarder $. Det er næsten det dobbelte af de 1,3 milliarder $, som Volvo Cars blev solgt for til den kinesiske bilproducent, Geely, et par år tidligere. Antallet af medarbejdere på Mojang var 39. Volvo har medarbejdere. (Arbetet i framtiden, Stockholm 2015). 7

8 Ny teknologi driver revolutionen frem * Globale datacentre, kunstig intelligens og Internet of Things medfører radikalt forandrede markedsforhold. * I 2025 er 25 mia. ting såsom køleskabe koblet på internettet. * Ny teknologi spreder sig hurtigere end nogensinde før. * 2018 vil der være 2 mio. aktive industrirobotter i verden. Den fjerde industrielle revolution kan ses som et udtryk for, at de digitale teknologier har opnået kritisk masse og nu i billedlig forstand eksploderer ud over hele verden. Denne hastige vækst ses tydeligt afspejlet i datatrafikken over det globale internet, der vokser i takt med at en stigende andel af verdens befolkning kommer på nettet, ofte via en mobiltelefon. Når man tager sin smartphone og tjekker opdateringer på Facebook eller dagens tilbud fra Brugsen kommer informationerne frem på skærmen nærmest ud af det blå. De fleste tænker kun over, at der er en slags forbindelse, når den ikke virker. Men der er i høj grad en forbindelse, og vores mobiler anvender en infrastruktur, der er lige så fysisk og teknisk som jernbaner og elektricitetsforsyning. Vi kan ikke se den mobile infrastruktur, fordi den består af radiobølger, men den er der. Den mobile infrastruktur ville dog i sig selv ikke bringe os langt ud i verden. Den bringer os kun til nærmeste mobilmast, hvorefter den rigtig tunge del af infrastrukturen tager over, nemlig fiberen. 4.0-teknologier Industri 4.0 er et samlebegreb, som bruges til at kendetegne digitaliseringens indvirken på måden vi producerer på. Større computerkraft og mindre komponenter muliggør eksempelvis udviklingen inden for smartphones, som kan mere og mere, men fylder mindre. Den stigende mulighed for at indbygge sensorer i produkter og produktionsudstyr gør, at der i realtid kan leveres data om produktet eller produktionens tilstand og på den måde muliggøres kommunikation mellem de enkelte produkter det såkaldte Internet of Things. Dette øger datamængden eksponentielt, hvilket muliggør mere præcise analyser af hvordan produkterne bruges og kundernes præferencer (et fænomen som betegnes Big Data ). På den baggrund kan produkter og serviceydelser løbende forbedres. Automatisering og 3D-print vil i stigende grad kunne muliggøre produkter designet præcis efter kundens ønsker og data om hvordan kunden opfører sig, fx indsamlet via smartphonens sensorer og mange apps. Kunstig intelligens og selvlærende maskiner understøttet af de mange data og større computerkraft er også et udviklingstræk ved industri 4.0. Igennem de sidste tyve år er verden blevet spundet ind i flere hundrede tusinde kilometer fiberkabler, der forbinder kontinenterne, og som fordeler data rundt på landjorden med kolossal hastighed. Disse fiberkabler udgør kernen i det globale internet, og hele den verden af kommunikation og forskellige it-løsninger, der i dag leveres over internettet, og som driver hele grundlaget under den fjerde industrielle revolution, bygger på en rå, håndværksmæssig ingeniørbedrift, der fuldt ud kan måle sig med de store jernbaner og el-forsyningen. Den fortsatte udvikling af internettets globale infrastruktur udgør et nødvendigt grundlag for den fortsatte udbygning af digitale løsninger inden for alle områder af samfundslivet. Hurtigere vækst i den digitale økonomi Men infrastrukturen er i sig selv ikke meget værd. Værdierne skabes først med det indhold, der bliver fordelt over nettet. Skulle man pege på det, der udgør kraften under den fjerde industrielle revolution, så er det fremkomsten af de globale datacentre, der i kombination med det globale internet har igangsat en accelererende udviklingsproces med et dybtgående potentiale for at forstyrre etablerede markeder, brancher og økonomier. Adgangen til nærmest ubegrænset computerkraft for stort set ingen penge, har åbnet for nye typer løsninger inden for kunstig intelligens og for anvendelse af nye, avancerede analyseredskaber, der ofte betegnes som Big Data, og for udviklingen af helt nye typer af virksomheder. Ved at vælge de store, globale datacentre som produktionsplatform, kan en nystartet softwarevirksomheds produktionsapparat der grundlæggende består af servere og fiberforbindelser plus virksomhedens egen software omgående og per automatik vokse i takt med væksten i forretningen. Kapitalkravet til fortsat udvikling af produktionsapparatet er nær nul, og de løbende omkostninger til en toptunet og velfungerende drift udgør kun en brøkdel af de typiske omkostninger til intern it-drift i traditionelle virksomheder. Nogen vil måske indvende, at meget af væksten på det globale internet blot dækker over distribution af film og spil. Men selvom medier og underholdning står for en betydelig del af internettrafikken, så afspejler væksten i trafikken på nettet især to afgørende forhold. 8

9 Fra 0 til en million på en uge - Historien om QuizUp Den lille islandske startup, QuizUp.com lancerede i 2014 et online-spil til mobiltelefoner. Da holdet bag projektet gik på markedet med deres nye spil havde de vilde ambitioner om at nå en million brugere inden for det første år. Men spillet blev et hit, og den første million brugere blev opnået allerede inden, der var gået en uge. Hvis driften af spillet havde været baseret på deres egne, lokale computere, havde det aldrig kunnet lade sig gøre for et ganske lille firma at håndtere en så hastig vækst. Men ved at benytte globale datacentre til drift af spillet kunne den islandske virksomhed leje sig ind på en lille server for et beskedent beløb, og på den måde gøre deres spil tilgængeligt over hele verden på én gang. Herefter kunne firmaet trække på den råstyrke, som de globale datacentre råder over, og hvor der automatisk skrues op for computerkraften, efterhånden som der kommer flere brugere på spillet. Hjemme i Island skulle firmaets to teknikere ikke gøre andet end via deres pc er at holde øje med, at alt gik som det skulle. Airbnb, Dropbox, Spotify og tusinder af andre web-virksomheder har anvendt den samme metode til at komme på markedet med deres løsninger i et tempo, der ikke ville kunne være blevet realiseret for fem-ti år siden. Airbnb opnåede en million brugere 30 måneder efter de blev lanceret i For Spotify og Dropbox tog det blot 5 måneder at nå den første million. Ny teknologi slår hurtigere igennem end nogensinde før Udvalgte teknologier, antal år til udbredelse, pct. af husholdninger, USA og Kenya FIGUR 3 Hastigheden hvormed nye teknologier gennemtrænger økonomier og udbredes til befolkningen stiger markant. Ifølge Verdensbanken er det kenyanske mobile betalingssystem M-Pesa blevet udbredt til 80 pct. af Kenyas befolkning på godt 3 år. Til sammenligning tog det radioen 17 år at blive udbredt til 80 pct. af USA s befolkning. KILDE World Development Report 2016: Digital Dividends, Verdensbanken M-Pesa Radio Internet Computer Telefon Bil For det første, så kommer der hvert år mange millioner nye brugere på nettet, og for det andet, så bliver en hastigt voksende andel af den globale produktion og økonomi nu forvaltet over nettet. Internet of Things Udviklingen af det globale internet har også bidraget til fremvæksten af Internet of Things, hvor fjernsyn, køleskabe og biler bliver smarte og forbindes til internettet. Internet of Things, eller IoT, forventes især at få stor betydning for industrivirksomheder og for virksomheder inden for global logistik, landbrug, råstofudvinding og andre områder, hvor der er behov for at opretholde detaljeret kontrol med de enkelte komponenter i et stort og komplekst produktionsapparat. Avancerede sensorer og mikrochips bygges i dag ind i maskiner, husholdningsapparater og cykler og alt mulig andet. Derved bringes analoge produkter digitalt til live, så de automatisk kan registrere og videregive informationer om anvendelsen af produktet. Den efterfølgende behandling af de enorme mængder af data, der på denne måde indsamles fra millioner af apparater, ville ikke være mulig uden adgang til det globale internet og de globale datacentre. 9

10 Fra Hardware til Smartware Antal ting på internettet, mia., SmartWare Smartphones Alm. Telefon TV PC Tablets Andre FIGUR 4 Antallet af ting der er tilkoblet internettet vil ifølge det amerikanske IT-firma Cisco vokse voldsomt fra godt 15 mia. devices i 2015 til 25 mia Væksten drives særligt frem af smart-ware produkter dvs. konventionelle, analoge produkter (f.eks. hårde hvidevarer, overvågningssystemer, cykler, pacemakere) med indbyggede sensorer og digital opkobling. I 2020 spås Smartware produkter tegne sig for næsten halvdelen (46%) af alle ting på nettet. KILDE Cisco, The Zetabyte Era, Trends and Analysis, 2016 Hils på din nye bedste ven, Alexa Alexa er navnet på den intelligente software, der findes i en lille robot ved navn Echo. Den er på størrelse med en dåse tomater og kan stå på køkkenbordet eller et andet sted i boligen. Alexa er stemmestyret, og kan hjælpe med mange ting. Hvis man skal bage, kan Alexa finde en en god opskrift og læse den op, punkt for punkt. Den kan også skrive en huskeseddel på de varer, som man skal bruge til at bage. Alexa kan også læse op fra et udvalg af nyheder, som den sammensætter på grundlag af sin erfaring om, hvad man følger med i. Eller spille et udvalg af ens yndlingsmusik. Når du går fra boligen og siger farvel til Alexa, kan den huske dig på at tage en paraply med, fordi den allerede har tjekket vejrudsigten og ved, at der er udsigt til regn, når du skal hjem (den kender din kalender). Alexa kan i dag over forskellige ting, og der kommer hele tiden nye apps til den. 10

11 Robotterne kommer Med en fortsat udvikling af forskellige former for kunstig intelligens bliver vejen også banet for, at robotter vil kunne varetage flere funktioner, fordi de bliver smartere, og bedre kan begå sig i vores omgivelser. Samtidig medfører teknologiudviklingen, at robotter rent teknisk bliver mere fleksible og kan håndtere vanskeligere opgaver med stigende præcision. I forbindelse med udviklingen af 3D-print vil robotter kunne indgå i produktionen af stadigt mere komplekse produkter, og på den måde vil flere typer af arbejdsopgaver kunne automatiseres. Producenter af industrirobotter oplever i disse år et boom i efterspørgslen, og markedet udviser som helhed vækstrater, der ligger markant over noget, man hidtil har set. Asien, med Kina i spidsen, er den helt store drivkraft bag denne markante vækst i salget af industrirobotter. Men det europæiske marked udviser også en solid vækst, især drevet af bilindustrien. Med de vækstrater, der er i markedet for industrirobotter, kan det forudses, at der over de næste ti år vil ses en betydelig vækst i anvendelsen af denne type af robotter i fremstillingserhvervene. Denne vækst skal ses i forhold til, at udbredelsen af industrirobotter i Danmark har medført en vækst i det samlede antal fra i 2001 til i Foruden de traditionelle industrirobotter, der typisk er monteret på en produktionslinje og som kan udføre afgrænsede manuelle funktioner inden for et afgrænset område, findes der servicerobotter, der er mobile og mere fleksible i deres anvendelse. Udviklingen af servicerobotter er særligt langt fremme på det militære område i form af droner og selvkørende køretøjer. Men også i plejesektoren, hospitalssektoren og i transport- og logistiksektoren vinder de mobile servicerobotter frem. Inden for disse områder forventes servicerobotter at blive markant smartere i de kommende ti år, og det vil kunne medføre en betydelig vækst inden for dette felt. Både industrirobotter og nye typer af servicerobotter vil fortsætte med at præge omstillingen på arbejdsmarkedet, og formentlig i et stigende tempo. Robotter kan dog også forstås i en bredere betydning, som en avanceret form for automatisering, hvor software og computere kan overtage funktioner, der i dag kun kan udføres af mennesker. Det kan for eksempel være at gennemanalysere to millioner patientjournaler på ti minutter, sådan at et hold læger hurtigere kan stille en mere præcis diagnose, eller det kan være at opnå de absolut bedste priser ved handel med værdipapirer for milliarder af kroner inden for få millisekunder. Det er denne form for softwarerobotter og automatisering, der i disse år rykker frem og breder sig ud i arbejdslivet, og det er fra denne kant, at vi kan forvente de største forstyrrelser på det danske arbejdsmarked. Kunstig Intelligens I debatten om den fjerde industrielle revolution er det især udviklingen inden for kunstig intelligens, der har givet næring til forudsigelser om en vidtstrakt automatisering af eksisterende arbejdspladser. Når computere er i stand til at vinde over mennesker i komplicerede spil som skak og Jeopardy, er det nærliggende at betegne maskinerne som intelligente, og herfra er springet til, at computerne overtager vores arbejde måske ikke så stort? Men sammenlignet med mennesker er maskinerne dog stadig langt fra at være intelligente, fordi robotterne fortsat er meget højt specialiserede og ikke kan forholde sig til deres omverden på andre områder, end lige præ- I det første års tid, hvor Alexa har været på markedet i USA, skønnes det, at der er blevet solgt over tre millioner eksemplarer. I efteråret 2016 er Alexa kommet til Storbritannien og Tyskland. Internetgiganten Amazon står bag Alexa, og man kan se den lille robot som led i et hæsblæsende teknologisk våbenkapløb om at revolutionere dagligvarehandlen. Amazon har inden for ganske få år konsolideret sin markedsposition som en af verdens førende leverandører ikke blot af bøger, men også af friske dagligvarer, elektronik og tøj direkte til forbrugerne via bud. I Berlin og München kan man i dag bestille dagligvarer som frisk mælk og grøntsager og andre varer fra et katalog, der rummer flere tusinde emner, og få varerne leveret af et cykelbud inden for en times tid. I fjorten store tyske byer kan man få varer, der er bestilt om morgenen leveret sidst på dagen. Hvis bestillingerne til Amazon begynder at trille ind via Alexa, vil det kunne medføre, at en væsentlig andel af dagligvarehandlen flyttes fra de nuværende fysiske supermarkeder til webshops. I første omgang vil kunder selv fortælle Alexa, hvad de skal bruge, og hvornår, de gerne vil have varerne leveret. Men med udviklingen af sensorer og servicerobotter vil Alexa uden større problemer kunne klare de fleste af bestillingerne ved at overvåge lagerstatus i køleskabet og derefter koordinere de løbende forsyninger fra Amazon ud fra kendskabet til husstandens forskellige online kalendere. Det bliver med andre ord ikke nemt for detailhandlen at konkurrere med Amazons Alexa, hvis robotten ved, hvad kunden har behov for og vil købe, allerede inden det går op for kunden selv, at der mangler mælk i køleskabet. 11

12 Vækst i brugen af robotter Antal industrielle robotter, mio., ,6 1,4 1,2 Asien Europa USA 1,0 0,8 0,6 0,4 0, FIGUR 5 Den internationale brancheorganisation IFR forudser en markant vækst i antallet af industrirobotter i Europa, USA og særligt Asien. I 2018 forventer organisationen således, at der er mere end 2 mio. aktive industrirobotter. KILDE World Robotics, 2015, International Federation of Robotics cis det område, som de er udviklet til at kunne håndtere. Der er derfor ingen umiddelbar risiko for, at maskinerne i stor stil overtager vores arbejdspladser. Hele begrebet om kunstig intelligens dækker i dag over en hel stribe af forskellige teknologier, der i praksis ikke har ret meget med hinanden at gøre, men som hver for sig er velegnede til at løse bestemte typer af opgaver inden for snævert afgrænsede områder. En af de store målsætninger inden for hele dette felt er at udvikle computerkode, der kan lære sig selv nye ting, eller såkaldt lærende systemer Den britiske virksomhed, DeepMind, der ejes af Google, er en af de virksomheder, der er længst fremme med forskning i lærende systemer, og det var sådan et system, der sensationelt slog verdensmesteren i det asiatiske og ekstremt komplekse brætspil, Go, i Men der findes flere andre former for kunstig intelligens, og den praktiske anvendelse af disse teknologier kan forventes først og fremmest at ske i form af beslutningsstøtte samt i form af automatisering af nogle afgrænsede dele af de arbejdsprocesser, der i dag varetages af mennesker. Allerede i dag er der flere eksempler på, hvordan kunstig intelligens trænger frem inden for forskellige forskellige typer af arbejdspladser. Advokater kan få hjælp til at overskue tusindvis af sammenhængende lovparagraffer, når de tilrettelægger en sag. Læger kan få hjælp til at analysere millioner af patientjournaler, før de stiller en diagnose. Politiet kan i direkte forbindelse med videoovervågning gennemsøge millioner af billeder i realtid. Lastbilchauffører og taxachauffører vil fremover kunne møde konkurrence fra selvkørende køretøjer. Men man kan også vende det til et perspektiv om, at hver chauffør fremover vil kunne varetage kørslen af flere køretøjer samtidig. (Det sker allerede inden for minedrift og i landbruget) Lagerarbejde bliver i stigende grad udført af robotter med støtte fra systemer, der bygger på kunstig intelligens. Medicinalindustrien vil kunne udvikle behandlingsformer, der kombinerer computere, software og biologi. I den offentlige sektor og i private virksomheder vil robotter kunne varetage flere administrative opgaver samt en stor del af kommunikationen med borgere og kunder. Kunstig intelligens kan også blive en komponent i den borgernære velfærdsteknologi. Man kunne fortsætte listen, og her skraber vi blot i overfladen af det, der allerede ser ud til at være godt undervejs. 12

13

14 ? 14

15 Fremtidens flydende arbejdsliv * Øget omstillingstempo på danske og internationale arbejdsmarkeder. * Siden 2012 har 4,5 pct. af den amerikanske arbejdsstyrke arbejdet via platformsvirksomheder som Uber og Upwork og tallet stiger. Fortsat omstilling i et højt tempo er allerede en del af virkeligheden på det danske arbejdsmarked. I de kommende år vil den fjerde industrielle revolution indebære en markant forøgelse af omstillingstempoet. Det øgede pres for omstilling kan for den enkelte arbejdstager betyde en øget oplevelse af stress og utryghed, som giver stor risiko for udbrændthed og sygdom. Det stiller store krav til både den enkelte beskæftigede, men også til arbejdspladsen, i forhold til at sikre rammer, der kan håndtere det mere grænseløse arbejdsliv og menneskers behov for tryghed i hverdagen, herunder balancen mellem arbejdsliv og familie-fritidsliv. Det flydende og fleksible arbejdsliv kommer også til at forstærke forventningen om en konstant tilstedeværelse i en arbejdssammenhæng, hvilket påvirker familie- og arbejdslivsbalancen. Mere fleksible arbejdstider vil omvendt også kunne bidrage positivt til familie- og arbejdslivsbalancen. Sammenhængen mellem trivsel og produktivitet kommer derfor i stadig stigende omfang til at blive en central problemstilling på fremtidens arbejdsmarked. Selvstændig eller overladt til sig selv? En for mange arbejdstagere mere uformel tilknytning til arbejdsmarkedet er en anden central problematik, der udspringer af den fjerde industrielle revolution. Ser man på arbejdsmarkedsstatistikken, så kan den helt overvejende del af den voksne befolkning i Danmark forholdsvis entydigt opdeles i to grupper: lønmodtagere og selvstændige. Den opdeling bliver mindre skarp i fremtiden. Flere selvstændige vil kunne komme til at arbejde som en slags freelancelønmodtagere, og flere lønmodtagere vil kunne komme til at supplere eller erstatte en del af deres lønarbejde med forskellige former for selvstændig virksomhed. Der tales i den forbindelse om den såkaldte platformsøkonomi, hvor arbejdsopgaver udbydes og forvaltes over digitale platforme, og det er en udvikling, der rejser en række udfordringer, både med hensyn til overholdelse af den gældende lovgivning og med hensyn til mulighederne for at indgå kollektive overenskomster/aftaler med de digitale platforme. De ca danskere, der i dag lejer en del af deres bolig ud gennem Airbnb, udgør et lille eksempel på, hvordan den udvikling kan tage sig ud. En betydelig andel af de Airbnb-udlejere kan antages at være lønmodtagere, og nogle af disse vil muligvis kunne komme til at se en interesse i at gå ned i tid med deres lønarbejde og bruge mere tid på hotelarbejdet. Vækst i platformsøkonomien Dette opbrud på det globale arbejdsmarked ses også i forbindelse med onlineportaler, der udbyder administrative opgaver til freelancere over hele verden. Opgaverne består typisk af afgrænsede rutineopgaver, som for eksempel at udskrive en tekstudgave af et videointerview eller at indtaste tusinder af svar fra en kundeundersøgelse i et regneark og mange lignende opgaver. Den type arbejdsopgaver udbydes i dag over internettet gennem digitale platforme, der er henvendt til et globalt arbejdsmarked, og hvor arbejdet aflønnes med et honorar for hver opgave. I USA peger undersøgelser på, at omkring halvdelen af arbejdsstyrken freelancer i et eller andet omfang, og at en voksende del af befolkningen har eller har haft tilknytning til det nye online, opgavebaserede freelancemarked. Akkumuleret andel af US befolkning der har arbejdet via platformsøkonomien, ,0 Kapitalplatforme 4,0 (f.eks. Airbnb) 3,0 Arbejdsplatforme 2,0 (f.eks. Uber, UpWork, Task Rabbit) 1, FIGUR 6 Andelen af amerikanske arbejdstagere der har arbejdet via platformsøkonomien stiger hastigt. På blot tre år har mere end hver 20. amerikanske arbejdstager arbejdet via digital platform som f.eks. Uber, UpWork, Airbnb. KILDE JP Morgan Chase & Co. Institute, Paychecks, Paydays, and the Online Platform Eocnomy: Big Data on Income Volatility,

16 Uddannelse og kompetencer * 47 pct. af alle amerikanske job i højrisiko for at blive automatiserede inden * pct. af adspurgte internationale HR-chefer finder, at nye teknologier allerede har eller inden for kort fremtid vil få afgørende betydning for medarbejderes kompetencesæt. * Hastig vækst i global, brugerbetalt og digitalt formidlede uddannelsestilbud. Det er vanskeligt at finde en analyse af den fjerde industrielle revolution, der ikke udpeger uddannelse og nye kompetencer som nøglen til at imødegå den fjerde industrielle revolutions udfordringer. Automatisering forventes især at ramme ufaglærte job, og for langt de fleste bliver en uddannelse en forudsætning for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men også mange mennesker med en f.eks. videregående uddannelse vil kunne komme til at opleve, at automatisering gradvist fjerner grundlaget under deres nuværende arbejdspladser. Uddannelse og omstilling Hertil kommer, at mange af fremtidens job kan forventes at komme til at ligge i en gråzone mellem forskellige faglige områder, mellem faglært og ufaglært, mellem kort eller langt uddannet. Uddannelse er stadig den bedste vej til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men der vil ikke længere i samme grad som nu være nogen automatisk sammenhæng mellem at tage en bestemt uddannelse og at få en bestemt slags job og livsforløb. Inden for nogle uddannelser vil man kunne opleve, at ens fag forsvinder eller ændres til ukendelighed gennem automatisering. Fremover vil langt flere også kunne blive nødt til at sadle om flere gange i løbet af et arbejdsliv, og det vil stille øgede krav til uddannelsessektoren. Sådan påvirkes kompetencerne Forventet tid til gennemslag af nye teknologier på kompetencer Mobilt Internet Big Data Internet of Things Deleøkonomi Robotter Kunstig Intelligens FIGUR 7 World Economic Forum har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt HR-chefer i de 2400 største virksomheder i verden. Blandt andet har de spurgt ind til om og hvornår forskellige teknologier vil kræve nye kompetencer af arbejdstagerne. Cloud teknologi, Big Data og Internet of Things udpeges som de teknologier der allerede påvirker kompetencebehovet mest. KILDE The Future of Jobs, World Economic Forum, 2016 Den digitale omstilling kan desuden forventes fortsat at frembringe nye typer af job, hvor der endnu ikke er nogen formelle uddannelser. Mange nye typer af arbejdsopgaver inden for it og automatisering er allerede gennem mange år blevet varetaget af mennesker med en helt anden uddannelse. Denne vilje og evne til at tænke ud af boksen og samtidig fastholde en rimelig grad af struktur på arbejdsmarkedet bliver også fremover et Allerede i dag Inden 2017 Inden 2025 vigtigt redskab til at kunne fastholde en høj beskæftigelsesgrad i samfundet. Med den nye teknologi vil der opstå et forøget pres mod den ufaglærte del af arbejdsstyrken, fordi det er her, at automatiseringerne især kan forventes at fjerne arbejdspladser. Allerede i dag kan vi se, at det er blevet sværere for de ufaglærte at komme ud af arbejdsløshed, og det er en udvikling, der presser beskæftigelsesgraden. 16

17 Digital omstilling i den offentlige sektor Nye digitale løsninger medfører væsentlige ændringer i arbejdsforholdene for ansatte i plejesektoren. På Plejecenter Solbjerg i Aarhus har en ny digital løsning medført automatisering af en stor del af det administrative arbejde. Plejepersonalet anvender derfor nu betydeligt mindre tid på administrative opgaver. Lederen af plejecenteret forventer, at løsningen vil medføre, at alle kontorer på plejehjemmet kan nedlægges over de kommende ti år. I den modsatte ende af arbejdsmarkedet kan hele 4.0-dagsordenen medvirke til, at der skabes en lang række nye arbejdspladser. Når kunstig intelligens rykker ind på advokatkontorer, på hospitaler, i den offentlige forvaltning og i de private virksomheders administration, opstår der efterspørgsel efter en arbejdskraft, der forstår at udnytte de muligheder teknologien i fortsat højere tempo stiller til rådighed. Det kan forventes at nye typer af arbejdspladser vil opstå og som vil være krævende, både med hensyn til teknisk indsigt og med hensyn til at kunne styre løsningerne frem til brug i den praktiske hverdag. Flere vil derfor kunne få behov for at supplere en eksisterende uddannelse eller at få en helt ny uddannelse, der kan åbne muligheder inden for et nyt fag. En undersøgelse fra Kraka viser, at 37 pct. af stillingerne på det danske arbejdsmarked har en høj sandsynlighed for at blive automatiseret. HK finder, at en tilsvarende andel af de danske job højst sandsynligt vil blive afgørende påvirket af ny teknologi. Den fortsatte introduktion af nye teknologier på arbejdspladserne vil desuden stille betydelige krav om nye kompetencer til alle, der skal samarbejde med maskinerne, uanset om det er på fabriksgulvet eller i administrationen. Eller om arbejdet foregår i den private eller offentlige sektor. Uddannelsessektoren er et af de samfundsdomæner, hvor behovet for omstilling vil være størst som følge af den fjerde industrielle revolution. Den store udfordring bliver at gennemføre uddannelserne på en måde, der svarer til de krav, der vil blive stillet på fremtidens arbejdsmarked. Uddannelse som vigtigt middel til omstilling Når forventningen er, at omstillingstempoet på arbejdsmarkedet vil være stigende, og at vi i de kommende år vil se nye typer af job i kølvandet på introduktionen af ny teknologi, så kan det være vanskeligt at tilrettelægge en uddannelsespolitik, der rammer rigtigt. For vi ved ikke hvor målskiven kommer til at være. Men trods denne usikkerhed er der dog nogle ting, der ligger fast. For eksempel er det en bunden udfordring for arbejdsmarkedet, når mellem 15 og 20 pct. af de årgange, der i disse år forlader folkeskolen, savner de nødvendige kvalifikationer til at fortsætte deres uddannelse. Hidtil har samfundet budt på rige muligheder for at have et godt liv også for personer uden anden uddannelse end folkeskolen. Men når vi ser fremad, vil fortsat automatisering betyde en væsentlig begrænsning i mulighederne på arbejdsmarkedet for personer uden anden uddannelse end folkeskolen. 17

18 Det medfører også, at en stor gruppe unge i dag møder arbejdsmarkedet uden nogen ungdomsuddannelse. Hidtil har samfundet budt på rige muligheder for at have et godt liv også for personer uden anden uddannelse end folkeskolen. Men når vi ser fremad, så vil fortsat automatisering kunne betyde en væsentlig begrænsning i mulighederne på arbejdsmarkedet for personer uden anden uddannelse end folkeskolen. Når op imod en femtedel af de unge i disse år forlader folkeskolen uden at fortsætte deres uddannelse, vil det fremover kunne blive vanskeligt at fastholde den høje beskæftigelsesgrad på det danske arbejdsmarked, og et fald i beskæftigelsesgraden vil have alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. Internationalisering af voksenuddannelser For de voksne og allerede uddannede bliver den kendte dagsorden om livslang læring kun endnu mere relevant. Udviklingen i voksenuddannelserne kan forventes at blive præget af teknologisk omstilling, digitalisering og øget internationalisering. Med fx fremkomsten af de såkaldte Moocs dvs. Massive Open Online Courses er udbuddet af uddannelser på nettet eksploderet. Globale portaler udbyder tusindvis af forskellige kurser til studerende over hele verden, og i mange tilfælde kræver det blot en internetforbindelse og en pc at kunne deltage. De fleste af kurserne bliver produceret af veletablerede og professionelle uddannelsesinstitutioner. På det danske arbejdsmarked kan internationale onlinekurser få stigende betydning, blandt andet fordi man her kan finde kurser om, hvordan løsninger fra de globale datacentre kan udnyttes i danske virksomheder, og hvordan forskellige former for kunstig intelligens kan anvendes inden for produktudvikling og hele vejen frem til produktion og salg. En vigtig del af den danske uddannelsessektor kan på denne måde blive internationaliseret, og et stigende antal danskere kan forventes at få en del af deres uddannelser inden for dette internationale uddannelsesmarked. Det gælder også faglærte personer samt personer med korte og mellemlange uddannelser, der på denne måde får nye, fleksible muligheder for at opnå nye kompetencer. Fjernundervisning og internationale certificeringer har været anvendt i Danmark i mange år, så der er tale om en fortsættelse af en tendens, der allerede er veletableret. I forbindelse med den aktuelle vurdering af hele AMU-området er øget vægt på digitalisering og fjernundervisning et af de temaer, der er blevet rejst i debatten. De internationale portaler for onlinekurser kan fremover forventes at få større betydning i det samlede danske uddannelsesmarked, fordi kvaliteten af kurserne hele tiden forbedres, og fordi den infrastruktur, der bærer disse uddannelser, fortsat bliver bedre og billigere. Millioner af kursister strømmer til nye onlineuddannelser I Storbritannien samarbejder Open University med en kreds af verdens førende universiteter om at tilbyde alt fra almene enkeltfag til hele universitetsuddannelser over nettet. De fleste af kurserne udbydes globalt. Deltagelse i kurserne er i mange tilfælde gratis, men der skal betales for at gå til eksamen. For udbyderne af onlinekurser på nettet er der derfor en økonomisk tilskyndelse til at få de studerende igennem studierne og frem til en bestået eksamen. Open University anvender i den forbindelse et it-system med kunstig intelligens til at følge de studerendes fremdrift. Systemet kan allerede en måned efter starten af et kursus forudsige med stor nøjagtighed, hvilke studerende der vil have behov for ekstra rådgivning for at kunne bestå prøven ved afslutningen af kurset. Tilsvarende systemer finder bred anvendelse inden for ungdoms- og voksenuddannelser i USA. Hele området for internationale læringsportaler oplever i disse år en vækst på flere millioner kursister om året. 18

19 Flexicurity og den fjerde industrielle revolution * Ulighed i kompetencer automatisering af tankekraft. * Hvordan fordeles gevinsterne ved automatisering? * Arbejdsmarked 4.0 en fortsat styrkelse af det danske flexicurity-system. Et af de centrale temaer i debatten om den fjerde industrielle revolution handler om, at robotter og kunstig intelligens inden for relativt få år vil kunne fortrænge millioner af mennesker fra produktionen gennem vidtstrakt automatisering, uden at der samtidig skabes nye arbejdspladser. Men samtidig er det klart, at det er menneskers beslutninger om anvendelse af teknologi, der er afgørende for udviklingen i samfundet og på arbejdsmarkedet, ikke teknologien i sig selv. I Danmark er det igennem de sidste 150 års dybtgående og konstante forandringer lykkedes at vende udfordringerne til muligheder, og samfundet er blevet rigere gennem denne fortsatte omstilling. Arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser på det danske arbejdsmarked har aldrig været større end i dag, og for det danske arbejdsmarked rummer de kommende års teknologiske omstilling nye muligheder for fortsat vækst. Disse muligheder skal dog samtidig ses i lyset af et andet af de emner, der har fyldt meget i den internationale debat om den fjerde industrielle revolution, nemlig risikoen for øget ulighed i samfundet. Det handler dels om hvilke kompetencer, der automatiseres samt om hvordan gevinsterne ved automatiseringen fordeles. Hvis udfordringerne ikke skal overskygge mulighederne i sidste ende kræver det en fortsat styrkelse af det danske flexicurity-system. Ulighed i kompetencer automatisering af tankekraft Manuelle og rutineprægede opgaver beskæftiger i dag mange mennesker. Der er stor sandsynlighed for et stærkt opskruet tempo i automatiseringen af disse jobfunktioner. Førhen har dette primært påvirket landbrug, håndværk og fremstillingsindustrien. Men nu betyder den teknologiske udvikling at dette i langt højere grad også bliver opgaver, som tidligere krævede tankekraft. Mennesker, der i dag har den type jobfunktioner vil kunne blive ladt tilbage med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at højt specialiserede og højt uddannende befolkningsgrupper opnår en relativt større andel af den samlede indkomst i samfundet. Denne udfordring vil især kunne gøre sig gældende inden for hele det administrative område, kontor, handel og forretningsservice, som fylder en stor del af arbejdsmarkedet i det private såvel som i det offentlige. Mange arbejdsfunktioner inden for administration og forretningsservice består i at modtage informationer, behandle dem i henhold til nogle regler og derefter fordele informationerne ud i forskellige it-systemer. Meget af den type arbejde vil på sigt kunne klares af en robot, og maskinerne vil kunne udføre arbejdet hurtigere, med færre fejl og for en brøkdel af omkostningerne. Moderne software til forretningsbrug fra firmaer som Salesforce, SAP og IBM er allerede forberedt til at kunne indgå i den form for automatisering. Det er ikke mindst her, at den fjerde industrielle revolution vil kunne vise sit potentiale, fordi vi her taler om løsninger, der grundlæggende består af software, computerkraft og globale netværk, og som derfor vil kunne vokse hurtigt på tværs af landegrænser fra det ene år til det andet. Det vil kunne få en direkte effekt på indholdet af millioner af job, herunder mange job på det danske arbejdsmarked. Det vil primært ramme rutineprægede opgaver, der er styret af forholdsvis klare regler. Det vil i høj grad være arbejdstagere med mindst formel uddannelse, der først og fremmest vil blive påvirket af omstillingerne i forbindelse med den fjerde industrielle revolution. Fortsat udvikling af uddannelsestilbud på alle niveauer bliver derfor et vigtigt redskab til at dæmme op for marginalisering og øget ulighed. Hvordan fordeles gevinsterne ved automatisering? Samtidig med at mange arbejdsopgaver vil blive automatiseret, skabes der også bedre konkurrenceevne for virksomhederne, øget salg og dermed fastholdelse eller skabelse af nye job. Det kræver dog, at der er stærke fagforeninger, der kan sikre, at de medfølgende produktivitetsstigninger også kommer lønmodtagerne til gavn, og at automatisering og digitalisering på den måde medfører velstandsstigninger for lønmodtagerne. En bred fordeling af produktivitetsgevinsterne vil medvirke til at øge købekraften i samfundet, og dermed kan væksten i samfundet opretholdes. Omvendt vil en unfair fordeling af goderne medføre opbremsning i efterspørgslen og vil på den måde medføre en reduceret vækst. Hvis udviklingen inden for kunstig intelligens og automatisering på langt sigt vil mindske behovet for arbejdskraft generelt, kan det også betyde en øget koncentration af gevinsterne hos ejerne af kapitalapparatet, som lønmodtagerne vil få sværere ved at få del i. Denne potentielle udfordring kan muligvis forværres, hvis den fremvoksende platformsøkonomi bliver en let måde at snige sig uden om sine forpligtelser som arbejdsgiver og skatteyder. Af samme årsag er det vigtigt, at lønmodtagere og arbejdsgivere står sammen om at sikre et effektivt skattesystem og et velorganiseret arbejdsmarked, så man i fællesskab sikrer finansieringen af fremtidens kompetente arbejdskraft, infrastruktur og velfærd. Ellers bliver globaliseringen og digitaliseringen blot en måde at undgå at bidrage til fællesskabet og en katalysator for øget ulighed. Her viser erfaringerne fra andre lande, at øget ulighed også medfører politisk ustabilitet. Arbejdsmarked 4.0 en fortsat styrkelse af det danske flexicurity-system Den danske arbejdsmarkedsmodel har i mere end hundrede år dannet grundlag for en dynamisk tilpasning til en række store teknologiske og markedsmæssige forandringer. Over for de kommende års tilpasninger til den fjerde industrielle revolution bliver den danske model fortsat omdrejningspunktet for opretholdelse af økonomisk vækst og høj beskæftigelse. Arbejdsmarkedets parter får dermed en central rolle i at sikre fortsat fleksibilitet i omstillingen på arbejdspladserne under en tiltagende teknologisk tilpasning, samtidig med at arbejdsmarkedspolitikken fortsat sikrer et socialt sikkerhedsnet, der kombineres med gode muligheder for uddannelse, som er rettet mod de kompetencer, der vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Hvis vi i Danmark skal få et velfungerende Arbejdsmarked 4.0, bliver det derfor afgørende at styrke det danske flexicurity-system og den danske model. 19

Fremtidens teknologier

Fremtidens teknologier Fremtidens teknologier Juni 2016 Indledning Fremtidens produktion omfatter en grundlæggende ændring af produktion, som rækker langt udover fabrikkerne, ind i serviceerhverv, hen til slutbrugeren og tilbage

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Siri-kommissionen Kunstig intelligens udfordring til Danmark

Siri-kommissionen Kunstig intelligens udfordring til Danmark Siri-kommissionen Kunstig intelligens udfordring til Danmark Hvad betyder digital disruption for arbejdsmarkedet og uddannelse? ( Future of Jobs, World Economic Forum, 2016) 5,1 mio. tabte jobs på verdensplan

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Projekt Danmark 2030 Sagsnr. 13-3545

Projekt Danmark 2030 Sagsnr. 13-3545 Projekt Danmark 23 Sagsnr. 13-3545 Ref. JKA/JKAE Den 3. oktober 214 Ny teknologi: Kæmpe omstilling på arbejdsmarkedet nødvendig Den teknologiske udvikling har været en central drivkraft for vækst og øget

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017 MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER Derfor kombinerer altid faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hvad nu hvis? Socialrådgiver praksis og digitalisering? Hanne Shapiro

Hvad nu hvis? Socialrådgiver praksis og digitalisering? Hanne Shapiro Hvad nu hvis? Socialrådgiver praksis og digitalisering? Hanne Shapiro hsh@teknologisk.dk Mit oplæg Baggrund for oplægget- Mulige anvendelsesområder Eksempler fra socialrådgiver praksis internationalt Det

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

ARBEJDSKAMP 2.0 Fremtidens fagbevægelse skal op på den digitale ølkasse Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 31. maj 2016, 05:00

ARBEJDSKAMP 2.0 Fremtidens fagbevægelse skal op på den digitale ølkasse Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 31. maj 2016, 05:00 ARBEJDSKAMP 2.0 Fremtidens fagbevægelse skal op på den digitale ølkasse Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 31. maj 2016, 05:00 Del: Vi overvurderer teknologiens udvikling på kort sigt, men undervurderer

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Notat 18. februar 2014

Notat 18. februar 2014 18. februar 2014 Computere og udskiftning af jobfunktioner Af Nicolai Kaarsen Et arbejdspapir af to forskere fra Oxford Universitet undersøger hvilke jobfunktioner, der i fremtiden kan ventes at blive

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Aktuelle Glimt fra Erhvervslivet Af Poul Erik Verner

Aktuelle Glimt fra Erhvervslivet Af Poul Erik Verner Aktuelle Glimt fra Erhvervslivet Af Poul Erik Verner En stigning i optaget på ingeniøruddannelserne med 11 % vækker glæde. De seneste år er optaget på ingeniøruddannelserne steget, og årets optag er ingen

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked Fremtidsforsker Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

ROADMAP TIL JERES MOBILSTRATEGI EN GUIDE TIL MOBIL SUCCES I 2015

ROADMAP TIL JERES MOBILSTRATEGI EN GUIDE TIL MOBIL SUCCES I 2015 1 ROADMAP TIL JERES MOBILSTRATEGI EN GUIDE TIL MOBIL SUCCES I 201 1 2 INDHOLD 1 2 6 7 8 9 10 Indledende [Side ] Mobile trends [Side ] Hvor er I nu? [Side 6] Hvad vil I opnå? [Side 7] Hvad får brugeren

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune Konference, 5. februar 2014: Bredbånd og mobildækning i ud- og vandkant; Tidsvarende infrastruktur til erhverv; fastboende & fritidsborgere i Odsherred Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Øget produktivitet og kompleksitet

Øget produktivitet og kompleksitet Øget produktivitet og kompleksitet Intelligente netværk af mennesker, maskiner og produkter Kompleksitet, Produktivitet Dampen skaber industrielt samfund Elektriciteten og samlebånd skaber masseproduktion

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere