Økonomisk vækst og grøn omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk vækst og grøn omstilling"

Transkript

1 Økonomisk vækst og grøn omstilling Oplæg til Miljøstrategisk årsmøde, november Af Anders Chr. Hansen Indhold: Faldende vækstrate siden 60erne... 3 Historisk eller endogen forklaring?... 5 Sekulær stagnation... 8 Miljøet har en begrænset kapacitet It s the econosphere, stupid! BNP = produktion = anvendelse = indkomst Investeringer i grønne omstillinger Referencer Figurer: Figur 1. Faktiske og udjævnede vækstrater i BNP. Hodrick-Prescott filtreret og centrereret 9 måneders glidende gennemsnit, Procentvis årlig vækst Figur 2. Bidrag til den økonomiske vækst fra udjævnede vækstfaktorer. Procentvis vækst fra foregående år Figur 3. Investeringskvote, økonomisk vækst og ledighedsprocent i EU15, ( er fremskrivninger fra juni 2014). Procent Figur 4. Investeringskvote, økonomisk vækst og ledighedsprocent i Danmark og EU15, ( er fremskrivninger fra juni 2014). Procent Figur 5. Reale langfristede renter i Europa (10-årige statsobligationer korrigeret med BNP-deflatoren), Procent Figur 6. Udvikling i Verdens befolkning, produktion og CO2-udslip, år , (Millioner internationale dollars, tons kulstof, personer) Figur 7. Danmarks og Kinas udledning af CO2 og andre drivhusgasser samt BNP i konstante priser, Figur 8. BNP per indbygger og udslip af drivhusgasser per indbygger i EU27, EU15, Tyskland, Danmark, Belgien og Holland, (1000 (2005) og tco2-ækvivalenter) Resume:

2 Økonomiske analyser tager ofte udgangspunkt i en trend i den økonomiske vækstrate på 2%. Både i Danmark og andre OECD-lande har vækstraten dog været faldende igennem det seneste halve århundrede. Det skyldes bl.a. at befolkningens vækst er taget af, og at erhvervsfrekvensen er tæt på at være så høj, den kan blive, men det skyldes især lavere vækst i arbejdsproduktiviteten. Faldet i vækstraterne for arbejdsproduktiviteten og for BNP hænger også sammen et fald i investeringskvoten, som også kan konstateres generelt i Vesteuropa, og som igen hænger sammen med ledigheden. Et lavt investeringsniveau, lav produktivitetsvækst, lav BNP vækst og høj ledighed kan blive den nye normal i de kommende årtier. Det rejser spørgsmålet om en sådan hensygnende økonomisk vækst ikke vil løse de miljøproblemer, der er skabt af den økonomiske vækst igennem det 20 århundrede. Vækstens miljøbelastning er imidlertid ikke et spørgsmål om vækstraten, men om skalaen af ressource-gennemstrømningen. Den kan ikke være bæredygtig, hvis den vokser med økonomien. Derfor er en forudsætning for en økologisk bæredygtig udvikling, at den økonosfære (den samlede tekniskfysiske beholdning af bygninger, anlæg, maskiner, transportmidler og dertil hørende strømme af materialer og energi), der koblede økonomi og miljøbelastning sammen i det forrige århundrede bygges helt om, så sammenkoblingen brydes. Men det kræver også en vis villighed til at investere noget at det BNP, der er skabt, i naturbeskyttelse og genopretning og således dele det med fremtidige generationer. Investeringer i grønne omstillinger har potentialet til at vende disse tendenser. Økonomisk set består grønne omstillinger netop i at investere mere til gengæld for lavere driftsudgifter til brændsel og affaldshåndtering hen ad vejen. Fremrykning af grønne investeringer vil skabe en større investeringsefterspørgsel og dermed større beskæftigelse, såfremt der er ledig produktionskapacitet i økonomien. Det vil også bidrage til væksten på to andre måder. Større kapitalintensitet og lavere udgifter til energi og materialer per ansat med samme priser for tjenesterne vil øge den gennemsnitlige bruttoværditilvækst per ansat. Hertil kommer udsigten til vækst indenfor løsninger, hvor danske virksomheder har et forspring. Det er et paradoks, at der er meget grøn omstilling, at investere i, men at kapitalen samtidigt har vanskeligt ved at finde gode investeringsobjekter. En væsentlig del af forklaringen er sandsynligvis, at den grønne omstillings politik ofte ikke har specificeret med hvilke midler, man vil nå målene. Det skaber unødvendig usikkerhed og risici for investeringerne. Kan det lykkes, at skabe større sikkerhed om midlerne, vil de grønne omstillinger kunne fungere som en vækstmotor for økonomien. 2

3 Faldende vækstrate siden 60erne Økonomiske analyser anvender ofte en trend i økonomisk vækst på 2% om året som default. Det har man også med god ret kunnet gøre over et par årtier i det foregående århundrede, men ikke som en permanent egenskab ved økonomien. Det viser sig, at trenden har bevæget sig nedad over det seneste halve århundrede. Vækst og miljø hænger snævert sammen. En sammenhæng, der også har været genstand for debat igennem det seneste halve århundrede. Hvad betyder den faldende trend i økonomisk vækst egentlig for miljøet og den grønne omstilling? I det følgende ser vi først på trenden i økonomisk vækst og dernæst på dens sammenhæng med investeringerne og sluttelig med sammenhængen mellem vækst, investeringer og miljø. For at få forstå den økonomiske vækst over tid, skærer man igennem de kortvarige konjunkturbølger, og udskiller en langsigtet trend fra de kortvarige konkjunkturudsving. Konjunktursvingningerne kan så beskrives med afstanden mellem det faktiske BNP og denne trend. Blandt de mange forskellige metoder til at identificere trenden er den simpleste, at udglatte eller smoothe kurven med et glidende gennemsnit. I figur 1 vises et 9 års glidende centreret gennemsnit af BNP. Figur 1. Faktiske og udjævnede vækstrater i BNP. Hodrick-Prescott filtreret og centrereret 9 måneders glidende gennemsnit, Procentvis årlig vækst. Note: Parameteren λ i HP-filteret påvirker, hvor lange svingninger, der henregnes til den cykliske komponent. En λ-værdi på 10 giver dog i store træk samme resultat. Kilde: Egne beregninger baseret på Statistikbanken (Danmarks Statistik 2015b). Nærmere uddybet i Hansen (A. C. Hansen 2016).

4 Det glidende gennemsnit har dog den svaghed, at det ikke tager hensyn til, hvor godt trenden egentlig passer til de observerede data. Hvis man ønsker, at trenden også skal ligge tæt på de observerede data, kan man et såkaldt Hodrick Prescott filter (HP) til glatte ud. Vækstraterne for trenden beregnet med de to metoder sammenlignes med de faktiske vækstrater i BNP i figur 1. Begge metoder viser to trendskift nedad i 70erne og i 00erne. De viste trends vedrører væksten i BNP, men det samme mønster findes for BNP per capita. Et HP-trendskift i 70erne i væksten i arbejdstimeproduktiviteten blev også fundet i en tidligere undersøgelse, men ikke trendskift i 00erne, formentlig fordi tidsserien sluttede med Undersøgelsen kunne dog ikke afvise, at vækstraten i BNP per capita var konstant over perioden (Dalgaard og Hansen 2010). I dag har vi tal for årene med finanskrise og budgetkonsolidering efter 2007, og de viser et markant fald i trenden fra 90erne til 00erne. Man skal være opmærksom på at en langvarig højkonjunktur eller lavkonjunktur med begge metoder selv bliver gennemsnitlig, hvis den er lang nok. Derfor skal man være varsom med at fortolke både det glidende gennemsnit og HP-trenden som andet end statistiske indikatorer på, hvad der er gennemsnitligt og hvad, der ikke er. Desuden bør man være varsom med at konkludere noget på baggrund af seriernes endepunktsdata. Man kender jo ikke data på den anden side af tidsseriens endepunkter. Trendskiftene i figur 1 hviler imidlertid ikke kun på endepunktsdata. Man kan forstå en økonomis produktionskapacitet som produktet af faktorerne befolkningen i de arbejdsaktive aldersklasser, arbejdsstyrke per befolkning, beskæftigede per arbejdsstyrke, arbejdstimer per beskæftiget og produktion per arbejdstime. Hvis en af disse faktorer stiger med 1 procent, vokser BNP også med 1 procent. BNP-vækstraten er så tilnærmelsesvist lig med summen af vækstraterne i disse faktorer og man kan dekomponere den på disse faktorer. Det kan vi udnytte til at analysere, hvilke af faktorerne, der ligger bag den økonomiske vækst i forskellige perioder. Man kan også udjævne de grundlæggende tidsserier befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse osv. først og derefter foretage dekomponeringen. Derved kan man bedre få et overblik over de langsigtede bevægelser i de faktorer, der ligger bag den økonomiske vækst. Igen skal man være varsom med at fortolke trenden i nærheden af tidsseriernes endepunkter. 4

5 Figur 2. Bidrag til den økonomiske vækst fra udjævnede vækstfaktorer. Procentvis vækst fra foregående år. Note: Risiko for endepunktsproblemer tonet med rødt. Kilde: Som figur 1. Figur 2 illustrerer i hvor høj grad, økonomisk vækst i virkeligheden dækker over vækst i produktivitet per arbejdstime. Indtil midten af 90erne blev en stor del af denne produktivitetsvækst taget ud som øget fritid. I kriseårene efter 2007 er både beskæftigelsesgraden og arbejdstiden gået ned, uden at der har været en stærk vækst i timeproduktivitet eller arbejdsstyrke at tage det af. Selve produktivitetsvæksten synes at være faldet løbende gennem det halve århundrede, mens BNP-vækstraten er faldet i to omgange. Først fra 60erne til 80erne og dernæst fra 90erne til 10erne. Analyser af totalfaktorproduktiviteten (Danmarks Statistik 2015a) viser, at væksten i kapitalbeholdning er den vigtigste forklaring på væksten i arbejdsproduktiviteten. En høj vækstrate i kapitalbeholdningen per leveret arbejdstime forklarer en høj vækstrate i arbejdsproduktiviteten i 60erne og først i 70erne. Vækstraten er siden gået ned i både arbejdsproduktivitet og kapital per arbejder. Historisk eller endogen forklaring? BNP-vækstens tempotab har altså baggrund i aftagende vækstrater for både befolkningen, og erhvervsfrekvensen, men især for arbejdsproduktiviteten. Dette udviklingsmønster er ikke en dansk specialitet, men er typisk for det gamle EU (EU15) og andre OECDlande. Det er vigtigt at forstå faktorerne bag denne udvikling for at kunne identificere de strategiske

6 handlemuligheder i forhold til den. Er der tale om en uafvendelig skæbne eller er det et resultat af institutionelle strukturer, der kan reformeres? Er der tale om en udvikling knyttet til en bestemt historisk epoke eller er der tale om en lov for markedsøkonomiers langsigtede udvikling? wwwwden historiske vinkel (David 1990; Gordon 1999; Gordon 2013) ser økonomisk udvikling som kadencer af industrielle revolutioner, hvoraf den første var karakteriseret af dampmaskiner og industri. Den anden var karakteriseret af elektricitet, brug af elektromotorer og transportteknologi baseret på forbrændingsmotoren. Den tredje på digital og kommunikationsteknologi. Den anden industrielle revolution blev forsinket af flere forskellige forhold. Dels den langsommelighed i innovationsprocessen, der skyldes, at eksisterende realkapital først skal tjene sin tid ud og dels de verdenshistoriske begivenheder i første halvdel af det 20. århundrede: Første verdenskrig, krisen i 30erne og anden verdenskrig. Elektricitet, forbrændingsmotorer og telegraf var allerede kendt teknologi før 20erne, men under krige og kriser bliver der investeret meget lidt, herunder i infrastruktur, transport og kommunikation. Anden verdenskrig betød bogstaveligt talt at kommunikationsmidler, benzin og forbrændingsmotorer i vid udstrækning var forbeholdt militære behov hvis brændstofforsyninger overhovedet kunne nå frem. Set på denne baggrund, er det måske ikke vækstraterne fra 80erne og fremefter, der er lave, men snarere vækstraterne i de glorværdige tredive år fra slutningen af anden verdenskrig til midt i 70erne, der var særligt høje. I den periode byggedes den moderne økonomi, vi kender, med dens produktions- og serviceområder og boligområder i byer og forstæder, dens motorvejsnet, dens elnet osv. Herefter bestod investeringerne i højere grad i vedligehold og udskiftning af dele med nye og bedre. Investeringer i fast realkapital spiller en central rolle i denne forklaring. Den næste figur viser sammenhængen mellem investeringskvoten, den økonomiske vækst og ledigheden. 6

7 Figur 3. Investeringskvote, økonomisk vækst og ledighedsprocent i EU15, ( er fremskrivninger fra juni 2014). Procent. Kilde: Egne beregninger på basis af AMECO (European Commission 2014). Investeringskvoten (de faste Sammenhængen går begge veje. Når bruttoinvesteringers andel af BNP) der ansættes nye medarbejdere, skal lå på omkring 25% indtil midten af de have kapitalgoder, at arbejde 70erne, hvorefter den faldt til 20% med. Investeringerne i sig selv udgør og endelig til omkring 18-19% efter også en efterspørgsel, som skaber finanskrisen. De senere år er beskæftigelse. Derfor er fremskrivninger fra juni ledighedsprocenten nærmest et spejlbillede af investeringskvoten og nettovæksten i kapitalapparatet. Investeringskvoten afspejles i nettovæksten i beholdningen af realkapitalen, som er det, der investeres i (bygninger og anlæg, transportmidler, maskiner, værktøj, IT-udstyr). Den økonomiske vækst og beskæftigelsesgraden hænger nøje sammen med investeringskvoten og nettovæksten i kapitalapparatet. Danmarks økonomi er uanset forbehold tæt sammenvævet med EU15-økonomien. Derfor følger bevægelserne i Danmarks investeringskvote, BNP, kapitalapparat og beskæftigelse også EU15s meget tæt. Der er dog også markante forskelle.

8 12% 8% Dansk investeringskvote lavere først i firserne og e;er stramningen i 1987 Særlig stor boble i og særligt lave investeringer i Vækstraten i kapitalapparatet lidt under EU15 med undtagelse af boligboblerne op Sl 1987 og 2008 Vækstraten i BNP er dog ikke generelt under EU15 Det er Sl gengæld ledighedsprocenten. Den er generet lavere med undtagelse af og Investment rate in GDP (right axis ) 30% 25% Growth rate 4% GDP growth rate 0% ( le; axis) 15% % -8% Growth rate of net capital stock ( le; axis) Unemployment rate in labour force (right axis ) 20% 10% 5% Unemployment rate and investment share of GDP -12% 0% Figur 4. Investeringskvote, økonomisk vækst og ledighedsprocent i Danmark og EU15, ( er fremskrivninger fra juni 2014). Procent. Kilde: Se figur 3. Den danske ledighedsprocent er ligesom for EU15 nærmest et spejlbillede af investeringskvoten. I gennemsnit er ledighedsprocenten blevet 0,6% højere, når investeringskvoten er gået et procentpoint ned og tilsvarende lavere, når investeringskvoten er gået et procentpoint op (firstdifference regression). Igennem 90erne blev niveauet for den danske ledighedsprocent dog bragt markant ned i forhold til niveauet for ledighedsprocenten i EU15 i gennemsnit. Det kan formentlig tilskrives den dansk-nordiske flexicurity-model. Ændringer i investeringskvoten fra år til år har stadig stor betydning for ændringerne i ledighedsprocenten, men fra et meget lavere udgangspunkt end tilfældet er i de øvrige gamle EU-lande. Økonomiens lavere vækstrate er altså på den ene side forklaret af en lavere vækstrate i arbejdsproduktiviteten og på den anden side en lavere investeringskvote. Det hænger godt sammen med det forhold at uddannelse er Andre analyser konkluderer dog, at den lave investeringskvote er en konsekvens af finanskrisen, vil overvindes med denne (De Økonomiske Råd 2015) og er ikke årsagen til Danmarks produktivitetsefterslæb i forhold til udlandet (Produktivitetskommissionen 2013). Sekulær stagnation Den høje vækst i befolkningen og i erhvervsfrekvensen stod tilsammen for omkring en procent årlig vækst i BNP fra 60erne, igennem 70erne og ind i 80erne. Det vækstbidrag kan ikke komme igen sådan som Danmarks demografi og erhvervsdeltagelse ser ud i dag. Det skulle da være som følge af en massiv indvandring.

9 Erhvervsfrekvensen er næsten i top og vores befolkning vil kun stige ganske lidt som følge af indvandring. Spørgsmålet, om vi igen vil se en høj vækst i produktiviteten og i beskæftigelsesgraden, er mere åbent. Det er især interessant i forbindelse med en aktuel debat, om vi nu er inde i en periode med så lave private investeringer og så lav vækst, at økonomien ikke kan holde blot et nogenlunde tilfredsstillende beskæftigelsesniveau (sekulær stagnation). De skift i væksttrenden, der fremgår af figur 1 kunne tyde på det, men man skal ikke konkludere noget på baggrund af endepunktsdata. Begrebet sekulær stagnation kom på dagsordenen for årsmødet for det amerikanske økonomiske selskab i Problemet bestod i, at det økonomiske system kunne ikke af sig selv kunne generere de investeringer, der var nødvendige for økonomisk fremskridt, selv om der på mange områder var brug for et bedre kapitalapparat (A. H. Hansen 1939). For nyligt blev den samme diskussion rejst igen, idet situationen i dag på mange måder minder om situationen i slutningen af 30erne. Med referencer til den standardmodel, den økonomiske politik diskuteres ud fra, vil der være behov for en negativ rente for at sikre fuld beskæftigelse og der er grænser for hvor negativ realrenten kan være. Dermed er der behov for offentlig indgriben ud over pengepolitik for at hæve investeringsniveauet (Summers 2014). Der er bred konsensus om, at det lave investeringsniveau ikke skyldes mangel på opsparing. Tværtimod har der længe været et globalt opsparingsoverskud (global savings glut). Det har sammen med andre faktorer medført, at den såkaldt risikofrie rente (statspapirer, som dog ikke er helt risikofrie og derfor har forskellige renter) er faldet støt siden 80erne (Bouis et al. 2014; ECB 2014; IMF 2014b, 81). Det høje niveau først i 80erne var et højdepunkt som følge af vendingen i pengepolitikken for at bringe inflationen under kontrol. 9

10 Figur 5. Reale langfristede renter i Europa (10-årige statsobligationer korrigeret med BNP-deflatoren), Procent. Note: EU15: Vægtet geometrisk gennemsnit (Vægte: BNP i løbende priser i ECU/EUR). Kilde: Eget design på basis af AMECO (EC 2015). Figur 5 viser, at realrente-niveauet i Europa steg op til 80erne, hvorefter det gradvist faldt. I de senere år har realrenten været tæt på nul og den nominelle indlånsrente I ECB ligefrem negativ. Der er ganske enkelt ikke investeringsprojekter nok med et nogenlunde sikkert afkast til at sætte den investeringssøgende kapital i arbejde. Det er blevet et centralt emne i den globale økonomisk-politiske debat (fx IMF 2014a; OECD 2014b; Teulings og Baldwin 2014). Miljøet har en begrænset kapacitet Den økonomiske vækst ser altså både i Danmark, EU15 og de øvrige modne OECD-økonomier ud til at have aftaget over de seneste årtier og til at blive beskeden i de næste årtier. Løser det nogen problemer for miljøet? For eksempel klimabelastningen? For at kunne svare på det, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvori miljøproblemer består. Forureningsproblemer består i at økosystemer overbelastes med bestemte affaldsstoffer. Naturligt nedbrydelige affaldsstoffer, kan økosystemerne nedbryde og fortynde så de indgår i de naturlige kredsløb. Absorptionsevnen har imidlertid en grænse. Den er naturvidenskabeligt bestemt, og har egentlig ikke noget med økonomien at gøre.

11 Verdens bru4oproduk8on Verdens befolkning Verdens CO2-udslip 8l atmosfæren CO2-udslip for opvarmning < 2 grader fremskrivning Million interna1onale dollars (2005-priser) Millioner tons kulstof eller million personer Figur 6. Udvikling i Verdens befolkning, produktion og CO2-udslip, år , (Millioner internationale dollars, tons kulstof, personer). Kilder: Egen bearbejdning af data fra diverse kilder (Intergovernmental Panel on Cliamte Change (IPCC) 2014; International Energy Agency (IEA) 2014; Maddison 2010; OECD 2014a; United Nations (UN) 2015; World Bank 2015). Når økosystemer absorberer affaldsstoffer, leverer de tjenester, som man ellers skulle bygge anlæg til at levere. Når de belastes med stoffer ud over deres absorptionsevne, er der tale om et overforbrug af deres tjenester, der medfører en risiko for at miste økosystemerne. Figur 6 viser, hvordan verdens befolkning og dens bruttoverdensproduktet er vokset flere størrelsesordener gennem dette og det foregående århundrede. Det var muligt bl.a. på grund af adgangen til store mængder fossil energi. Men det koblede også den økonomiske vækst og befolkningsvæksten tæt sammen med CO2-udslip. Allerede tidligt i 1900-tallet, blev den mængde drivhusgasser, som atmosfæren, biosfæren og hydrosfæren tilsammen kan kan absorbere overskredet. Der er ikke nogen lav vækstrate, der kan skabe balance i det forhold. Selv katastrofale afbræk i væksten som to verdenskrige, krisen i 30erne og finanskrisen kan næsten ikke ses i det store billede. Hvis finanskrisen og den efterfølgende stramnings-recession har haft en indflydelse på miljøet, har det snarere været en negativ indflydelse. Verdens olieefterspørgsel blev presset og dermed prisen på olie, gas og kul. Det belønner den, der holder fast ved det fossile og udskyder omstillingen. Investeringerne i Europa faldt markant og det gælder også investeringerne i vedvarende energi og bedre energistandard. Nulvækst i økonomien fra nu af og i resten af århundredet ville blot 11

12 videreføre det nuværende overforbrug af naturens absorptionsevne. Det eneste, der kan bringe balance imellem verdensøkonomien og dens omgivende miljø er, at afkoble strømmen af fossil energi gennem økonomien fra den økonomiske vækst: Erstatte kul og gas med vind og sol, benzin og diesel og fyringsolie med el osv. Den grønne stiplede kurve viser det internationale energiagenturs (IEAs) beregning af den CO2-kurve, der skal til, for at holde den globale opvarmning under to grader. It s the econosphere, stupid! Hvad betyder det så, at bryde sammenkoblingen af økonomisk aktivitet og gennemstrømning af fossil energi og dermed fossilt kulstof? Sammenkoblingen sker for eksempel gennem den måde det byggede miljø er designet på. Når man i 60erne byggede boliger og erhvervsejendomme, indbyggede man samtidigt et stort energitab til omgivelserne. Det blev typisk dækket med strømme af fyringsolie forbrændt i et oliefyr. Dette energitab er siden blevet væsentligt mindre i nye bygninger og vil være stort set forbudt ifølge Bygningsreglementet fra Bygningerne vil imidlertid stadig levere samme eller bedre boligydelser i form af helårsopvarmede kvadratmeter. Dermed vil 10% flere kvadratmeter levere 10% mere BNP, men ikke 10% mere fyringsolie. De toiletter, der blev installeret i 60erne kunne bruge op til liter rent drikkevand per skyl. I dag kan man klare samme funktion lige så godt med 3/6 liter eller endda 2/5 liter. Elsektoren blev i 60erne bygget op omkring oliekraftværker. De blev erstattet af kulkraftværker efter 70ernes oliekriser og naturgaskraftvarme-værker senere. Med sådan en elsektor betyder 10% mere el, at elsektorens bidrag til BNP vokser med 10%, men også at den konstante strøm af kul og gas gennem systemet vokser med 10%. Når elsektoren er omstillet til vind, sol og bioenergi, vil 10% mere el ikke give mere CO2-udslip. Det byggede miljø er også planlagt, så der gennemsnitligt er ret langt mellem arbejde og bopæl og så kollektiv transport i mange tilfælde ikke er konkurrencedygtig med privat bilisme. I dag er København kommet et godt stykke vej mod en by, hvor små afstande og konkurrencedygtig cykel-kollektiv transport er indstøbt i betonen og asfalten. Hele denne side af økonomien fungerer som et interface mellem de økonomien og økologien og dens design bestemmer hvilke og hvor store strømme, der sættes i bevægelse, når vi bruger en kvadratmeter bolig, et toiletbesøg, en kwh strøm eller en hjemarbejdsplads transport. Det er den helhed af bygninger, anlæg, maskiner, transportmidler, energistrømme og materialestrømme, som den grønne omstilling designer om og bygger om. Økonomen Kenneth Boulding benævnte den økonosfæren (Boulding 1966) og det er på mange måde en god betegnelse. Det er økonosfæren, der skal fokuseres på 12

13 for at få balance imellem økonomien og dens naturmiljø. Begrebet økonosfæren tillader os at skelne imellem de problemer, der er forbundet med værdiskabelse og de skalaproblemer, der kommer til udtryk i misforhold mellem naturens absorptionsevne og den skala, ressourcestrømmene igennem økonomien har (Se bl.a. Daly 1991; Daly 1992). Miljøproblemenerne ses ofte som konsekvenser af uansvarligt og tankeløst forbrug, luksusforbrug og vækst i forbruget. Der er fokus på det iøjnefaldende forbrug. Det store problem er imidlertid, at den måde, økonosfæren, var skruet sammen på i det forrige århundrede betød, at man ikke kunne gøre almindelige ting som at bo i et hus, gå på toilettet eller tænde for fjernsynet uden at være årsag til skalaproblemer. Her gør det ikke nogen forskel om økonomien er med pæne vækstrater som i Danmark eller tæt på nulvækst som i Japan fra begyndelsen af 90erne og frem til og med finanskrisen. Derfor er det vigtigt, at fokusere på omstillingen af økonosfæren. BNP = produktion = anvendelse = indkomst I dag stilles der ofte spørgsmålstegn ved ønskværdigheden af vækst i BNP overhovedet. Andre synes vendt tilbage til den holdning at alle tiltag skal måles og bedømmes på deres BNP-virkning. Man kan opnå en mere nuanceret indsigt i de positive og negative konsekvenser for samfundet af BNP vækst ved, at se BNP som et middel snarere end et mål i sig selv. BNP som produktion er udtryk for værdiskabelse og dermed muligheder for at bruge værdierne på noget samfundsmæssigt ønskværdigt. BNP kan dog også anvendes på andre måder. Endelig er det husholdningernes indkomster andele af BNP (eller rettere BVT). BNP er bruttoværditilvæksten (BVT) i produktionen plus afgifter minus subsidier. Siden 70ernes Store Debat om Vækst og Miljø, Brundtland-kommissionens syntese på debatten og Riotopmødets institutionalisering af syntesen, har der at samfundsmæssigt fremskridt ikke kan måles i BNP-vækst, som det ellers var blevet sædvane på den tid. Det er også blevet bekræftet siden af hundredevis af nationale bæredygtighedsprogrammer, EU's 2020-mål og FNs netop vedtagne globale udviklingsmål. BNP og beslægtede indikatorer indeholder dog meget nyttig information, som der ikke er grund til at smide ud med badevandet. Men man må dele analysen op på BNP som produktion, BNP som anvendelse og BNP som indkomst. I alle disse funktioner af BNP, må indikatoren suppleres og begrænses med andre indikatorer, der kan sige noget om, hvorvidt væksten i BNP er på bekostning af andre samfundsinteresser, især i de økologiske og sociale dimensioner. I det følgende gives nogle eksempler herpå. I alle tilfælde handler det om BNP-vækst i forhold til andre mål. BNP som produktion Den økonosfære, vi arvede fra det 20. århundrede, var designet til at sammenkoble massive strømme af energi og materialer og et meget 13

14 omfattende arealforbrug med vores produktion og forbrug. I Danmark brugte vi i ,5 tons materialer per indbygger i vores produktion, hvoraf en del dog gik videre til eksport. 7 tons var fossile brændsler (Danmarks Statistik 2015c) og heraf 2.5 tons olie og gas til eksport. I løbet af de næste årtier vil vi have skåret de 7 fossile tons væk, og vil samtidigt forsøge at komme af med de overflødige af de resterende 20,5 tons. Det kan lade sig gøre ved at omstille værdiskabelsen uden at opgive den. Ligesom med fossilt brændsel er der tre typer af investeringer: 1) Mere effektiv ressourceanvendelse, herunder kredsløbssystemer 2) Udskiftning af ikke-fornybare og ikke-nedbrydelige materialer med fornybare og komposterbare (bioøkonomi) og 3) Skift til de mindst problematiske kemikalier og råstoffer. De grønne omstillinger består især i investeringer i fast kapital: udskiftning af beholdningen af bygninger, anlæg, maskiner, transportmidler samt besætninger og marker i landbruget. Til gengæld for disse investeringer har man så udsigt til lavere driftsudgifter til brændsel og andre materialer. Dansk økonomi viste allerede i slutningen af det foregående århundrede, at det er muligt, at ombygge økonosfæren samtidigt med at der skabes større økonomiske værdier. Dansk økonomi har draget fordel af alle tre typer af omstillinger. Vi har nul-energihuse og andre, der bare er velisolerede. Vi bruger led-lamper, vandbesparende toiletter, metro og brændstofeffektive biler. Mange af industriens processer er gået efter, de farligste kemikalier erstattet med mindre farlige og kemikalier i øvrigt indkapslet i lukkede kredsløb. Vi kan bruge BNP og CO2-emissioner som indikatorer for økonosfærens sammenkobling af værdiskabelse med BNP-vækst. Figur 7 viser Danmarks og Kinas økonomiske vækst igennem det 20. Århundrede, den forudsete vækst frem til 2050 og den samtidige vækst i udledningen af CO2. Den fuldt optrukne sorte kurve viser udviklingen i bruttoværditilvæksten fra begyndelsen af det 20. århundrede til i dag. De stablede arealer viser CO2-udledningerne fra de forskellige fossil brændsler. 14

15 100 Cement Flaring Gas 1600 Mt CO2 emissioner Olie Kul Total BNP (højre akse ->) BVT uden skibs- og lulfart, olie & gas (højre akse->) Gas Olie imilliarder kroner, (2010 priser) Kul Cement Flaring Gas Olie Mt CO2 emissioner Kul Total BNP (højre akse ->) Cement Gas Olie Milliarder Yuan renminby (2010 priser) Kul Figur 7. Danmarks og Kinas udledning af CO2 og andre drivhusgasser samt BNP i konstante priser, Note: Bemærk forskellen på aksernes skalaer. For Danmarks vedkommende er bruttoværditilvæksten (BVT) uden erhvervene skibs- og luftfart, olie- og gasindvinding også tilføjet. Kilder: Egne beregninger baseret på (Boden, Marland, og Andres 2010; Danmarks Statistik 2014; S. A. Hansen 1972; Energistyrelsen 2014; OECD 2015; Sha, Zou Ji, og Liu Linwei 2015).

16 Bruttoværditilvæksten uden skibsog luftfart, olie og gas er også vist, da emissionsdata ikke indeholder international bunkring. Det ændrer dog ikke noget ved konklusionen: Danmarks CO2-udledninger toppede i 1997 mens den økonomiske værdiskabelse fortsatte med at stige. De samlede drivhusgas-emissioner vil ifølge planen i 2020 være reduceret til 60% af udledningen i De 60% skal herefter løbende reduceres til ingenting i Regeringsskiftet i 2015 har dog ført til usikkerhed omkring disse langsigtede mål. Den kinesiske regering har op til klimatopmødet COP21 i Paris annonceret, at landets CO2- emissioner vil toppe senest i 2030 og helst tidligere. Figuren viser en fremskrivning præsenteret af Der er mange træk ved den udvikling, som dansk økonomi har været igennem, der vil genfindes i den kinesiske økonomis udvikling 30 år senere. Der er ikke tale om en entil-en imitation, men mange af de løsninger, der er blevet udviklet, modnet og anvendt i Danmark, vil være interessante for kinesiske virksomheder og husholdninger, som vil gennemløbe udviklingen på kortere tid. Det er også vigtigt, at Danmark kan vise, at grøn omstilling med fortsat økonomisk fremgang, men mindre miljøaftryk kan lade sig gøre. Det er bestemt ikke indlysende for politikere, der kun har oplevet økonomisk vækst koblet tæt sammen med vækst i brugen af fossil energi. Ligesom tilfældet var i 70ernes Danmark, vil mange have vanskeligt ved at tro, at det kan være anderledes. Det danske og i øvrigt europæiske eksempel bør ikke undervurderes i den sammenhæng. De grønne løsninger er ofte innovative i forhold til de traditionelle løsninger. Innovative løsninger er i et vist omfang er skræddersyede og eksperimenterende og dermed lidt dyrere og med et mere usikkert afkast. Til gengæld giver de en know-how, som kan have stor økonomisk når andre skal indføre tilsvarende løsninger. Innovationsprocessen starter med udvikling af en løsning, som herefter bliver optaget og imiteret af andre. Det er en global proces. Det betyder, at udvikleren på den ene side har nogle læreomkostninger, som imitatoren ikke har, men at imitatoren er villig til at betale ekstra for en nøglefærdig løsning. Hvis man er ret sikker på, at andre økonomier vil stå overfor samme udfordringer senere, kan der hentes en hel del BNP-vækst ved at placere sig strategisk som udvikler i disse globale processer af grøn innovation. Det har danske virksomheder med fordel gjort på en række velkendte områder relateret til energi som isolering, vinduer, vindmøller, kraftvarme, fjernvarme, termostater, pumper og enzymer til biobrændstofproduktion. Det er dog ikke noget særligt dansk, at udslip af CO2 og andre drivhusgasser falder selv om BNP stiger. Det har faktisk vist sig at være reglen i de øvrige EU-lande siden 1990.

17 Figur 8. BNP per indbygger og udslip af drivhusgasser per indbygger i EU27, EU15, Tyskland, Danmark, Belgien og Holland, (1000 (2005) og tco2- ækvivalenter). Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTATs statistiske database (nama_gdp_k, env_air_gge, nama_aux_pem (resident population, domestic concept), tilgået Figur 8 viser at det har været muligt igennem 90erne og 00erne både i EU som helhed og i de enkelte medlemsstater (der er diagrammer for flere medlemsstater i bilaget). Når alle EU-landene lægges sammen (EU27) giver det et faldende udslip samtidigt med et stigende BNP. EU15 er de gamle EU-lande til forskel fra NMS12, som er de nye medlemsstater, hvoraf de 10 tidligere var med i den såkaldte østblok. Erfaringerne fra 90erne og 00erne viser altså, at det er muligt at afkoble udslip af drivhusgasser fra den økonomiske vækst på langt sigt. De viser dog også en fortsat snæver sammenkobling på kort sigt. Den store recession i kom til udtryk i et kraftigt fald i BNP og medførte et ligeså stort fald i udslippet af drivhusgasser. Den nedgang i udslippet af drivhusgasser, vi oplevede i forbindelse med den store recession, kan man imidlertid ikke kalde 17

18 bæredygtig udvikling. Dels medførte den store recession en massiv arbejdsløshed i Europa som vi stadig kæmper for at komme ud af. Dels medfører selve sammenkoblingen, at udslippet stiger igen, når BNP begynder at vokse igen. Recessionen fører ikke i sig selv til grøn omstilling. Om udviklingen er bæredygtig, er også et spørgsmål om omstillingshastigheden, som man kan måle ved ressourceeffektiviteten som fx vækstraten i BNP/CO2- emissioner eller i BNP/energiforbrug. Det er i princippet økologisk bæredygtigt at gennem det meste af omstillingen til og omstille meget lidt i I realiteten er der dog tale om en ansvarsfraskrivning, som bebyrder fremtidige generationer. Det er ikke bæredygtigt. Her spiller det ingen rolle om CO2- udslippet kommer fra Europa eller Kina, så man skal medtænke det forhold, at meget af den energiintensive industriproduktion, som på den ene side forsyner os med varer og på den anden side slipper CO2 ud, er flyttet fra Europa til Kina mens den stadig forsyner Europa med varer. Tager man højde herfor, er Europas udslip af drivhusgasser ikke faldet så kraftigt, som figur 8 antyder og måske været på et tilnærmelsesvist uændret niveau (Se fx Peters, Davis, og Andrew 2012). Det afhænger lidt af definitioner, metoder og periodeafgrænsning. Men ikke så meget, at det ændrer på konklusionen. Den holder fortsat: Det er muligt at producere på en anden måde, hvor det fossile energiforbrug og dets CO2-udslip er afkoblet fra den økonomiske vækst. Det er ikke kun fossil energi, der overforbruges, men også andre naturressourcer og arealer. 66% af Danmarks areal anvendes til landbrug, 10% til byer og infrastruktur, 16% til skove og 7% til søer, heder mm. Af de 23% natur er det dog kun de 5%, der er fredede og hvor økosystemerne altså har forrang for økonomiske formål. Resten er helt eller delvist inputs til produktion af BNP. Der er en vis konsensus om, at der er tale om et overforbrug af areal, og at arealer skal gå tilbage til naturformål generelt (Wilhjelmudvalget 2001), i form af skovrejsning (Miljøministeriet 2002) og i form af vådområder under vandmiljøplanerne og vandområdeplanerne. Hertil kommer en udvidelse af de beskyttede arealer. Der er tre typer af omstillingsprocesser: 1) Mere effektiv arealanvendelse (kompakte byer, forhindring af vild spredning af bebyggelse osv) 2) Udskiftning af jord, der har høj naturværdi i forhold til produktionsværdi med jord, der har lav naturværdi i forhold til produktionsværdi 3) Skabe plads til naturligt liv på arealer, hvor økonomisk udnyttelse har haft forrang Ud over den økologiske dimension af produktionen er der også produktionens sociale funktioner. Produktionslivet kan være inkluderende eller ekskluderende og marginaliserende. På arbejdsmarkedet er foranstaltninger, der fremmer integration og modvirker marginalisering helt afgørende for at 18

19 unge, indvandrere, handikappede og andre, der ikke har top-produktivitet fra den første dag, afgørende for inklusionen. På mange andre områder er det også nødvendigt, at sikre at konkurrencen ikke slår de svage spillere helt af banen. Det gælder for eksempel udkantsområder i forhold til storbyer, små butikker i forhold til varehuse og uddøende erhvervsnicher som kystfiskeri. I alle disse tilfælde koster det BNPvækst, at inkludere de svage og marginaliseringstruede, men samfundet gør det af hensyn til den sociale dimension i den økonomiske udvikling. BNP som anvendelse Anvendelsen af BNP til investeringer og forbrug kan også være mere eller mindre bæredygtig. Helt grundlæggende er det ikke bæredygtigt, at forbruge hele produktionen. Noget af den må geninvesteres, hvis produktion og forbrug skal opretholdes på samme niveau i fremtiden. Det vedrører også balancen mellem nulevende og fremtidige generationer. Ligesom de levevilkår, de nulevende generationer har, er et resultat af investeringer, naturbeskyttelse og andre langsigtede dispositioner foretaget af tidligere generationer, afhænger de fremtidige generations levevikår af de nulevende generationer. Et vist mål af villighed til at bruge noget BNP på fremtidige generationer er uomgængeligt, men hvor meget? Det vil være urimeligt at berøve fremtidige generationer mulighederne for at nyde de naturværdier, som de nulevende generationer har adgang til. Derfor skal de beskyttes og genoprettes. Men man kan indvende, at det også ville være urimeligt at berøve fremtidige generationer den høje levefod, som vi har nydt godt af. Det kunne ske, hvis der investeres alt for meget i genopretning og beskyttelse af naturværdier. Man kan således afgrænse et handlerum for investeringer i beskyttelse og genopretning af naturmiljøet, der ikke alene er økologisk, men også økonomisk bæredygtigt. Økonomisk set kan sige, at samfundets nettoopsparing justeret for forbruget af naturkapital er dette handlerum. Adskillige analyser viser, at handlerummet for Danmarks vedkommende er ret stort (Se fx De Økonomiske Råd, 2012; Hansen, 2002, 1995). Der kan, selv hvis disse investeringer ikke havde et positivt afkast, investeres en stor procentdel af BNP i grøn omstilling, uden at fremtidige generationer behøver at gå ned i levestandard i forhold til nutiden. BNP som indkomst BNP er ofte interessant i økonomiske analyser fordi det siger noget om de samfundsøkonomiske virkninger af en politik eller regulering. Ofte vil fortalere for et politisk tiltag pege på økonomiske gevinster for et bestemt erhverv. Fra et samfundsmæssigt perspektiv er vi imidlertid interesserede i, om de gevinster betales af andre erhverv eller, om der er en samlet økonomisk gevinst. Hvis tiltaget kun gavner særinteresser, er det ikke nødvendigvis i samfundets interesse. Fordelingen af indkomsten på forskellige segmenter i samfundet er tilsvarende interessant fra et samfundsmæssigt synspunkt. I de såkaldte kleptokratier, er der 19

20 adskillige eksempler på BNP-vækst, der kun er kommet en elite til gode. Der kan med rette stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget den BNP-vækst bidrager til samfundsmæssigt fremskridt. Vækst i BNP per capita er et udtryk for gennemsnitsindkomsten, men det siger ikke nødvendigvis så meget om den typiske husholdnings levevilkår. For eksempel havde den typiske amerikanske husholdning, repræsenteret ved den reale medianindkomst, ikke mere købekraft i end i 1987 på trods af en betydelig BNP-vækst i perioden (Stiglitz 2012; DeNavas- Walt og Proctor 2014). Væksten i indkomst er gået til de øverste ti procent og navnlig den øverste procent. Medianindkomsten er således en bedre indikator for den typiske husholdnings levevilkår end per capita BNP. FNs nye bæredygtige udviklingsmål stiller økonomisk vækst på mindst 7% op som mål for de mindst udviklede lande, men fastslår samtidigt, at miljøødelæggelse skal være afkoblet fra denne vækst og at indkomstvæksten for de 40% mindst bemidlede skal være højere end for samfundet som gennemsnit (UN 2015). Hertil kommer en lang stribe af mål for eliminering af absolut fattigdom og sikring af basale velfærdsgoder, som har størst værdi for samfundets mindst bemidlede. Investeringer i grønne omstillinger Det er et paradoks, at vi på den ene side står overfor en rimeligt velbeskrevet fremtid med hensyn til, de grønne omstillinger, vi skal investere i. Det er besluttet på højeste internationale niveau, at vi skal holde den globale opvarmning under to grader og vi har organiseret den højeste sagkundskab i verden til at beskrive de investeringer, der skal til. Alligevel står vi på den anden side med store mængder kapital, der ikke ved, hvad den skal tage sig til. Økonomien stagnerer og kan ikke tage ordentligt fat på opgaven. Forklaringen på dette omstillingsparadoks kan i hvert fald delvist findes i miljøpolitikkens inkonsistens. På den ene side er to graders målsætningen blevet bekræftet igen og igen både på COP11 i København i 2009, på G7 mødet tidligere på året og i de nationale omstillingsplaner i EU, USA og Kina. På den anden side er de påtænkte bidrag til nedbringelse af Verdens CO2-udslip fra hvert enkelt land langt fra tilstrækkeligt til at indfri 2- gradersmålsætningen. Ydermere må man som investor stille spørgsmålstegn ved om man med de midler, man har tænkt sig at bringe i anvendelse kan nå blot de nationale mål. Mål og midler hænger ganske enkelt ikke sammen. Det er ikke noget nyt i politik vel nærmest det normale, men det er et vilkår, man må tage bestik af, når man skal investere. Hvis vi bare skal i nærheden af 2 graders målsætningen, skal verdens udslip af CO2 toppe i løbet af 20erne. Det betyder en faldende efterspørgsel efter kul, olie og gas og tilsvarende faldende priser. Det har vi allerede set med faldet i olieprisen som følge af finanskrisen og sparekrisen i Europa og den mere afdæmpede vækst i resten af verden. Olieprisen skal nok komme op igen, men den kommer også ned igen efterhånden som vi faktisk omstiller 20

21 os væk fra olie og anden fossil brændsel. Det åbner en afgrund af usikkerhed for investeringer, hvis afkast afhænger af konkurrenceevnen af de grønne overfor de fossile løsninger. Investeringerne i alternativerne har stor risiko for at give et meget lille og måske negativt afkast. På den anden side er investeringer i fossile løsninger også usikre, for med den målsætning, vil der sandsynligvis komme reguleringer, der gør dem dyrere hen ad vejen. De midler, der vil være konsistente med målet, er velkendte. Man kan lægge en CO2-pris på energiforbruget enten som kvotepris, der styres af udbuddet af kvoter, eller som afgift. Det Internationale Energiagentur har beregnet, at den skal stige til 120 kr per ton CO2 i 2020 og 560 kr i 2030 for at de grønne løsninger kan konkurrere med de faldende i olie-, gas- og kulpriser (IEA 2015). Man kan også lægge afgifter på andre emissioner fra fossilt brændsel eller på kapitaludstyr til forbrænding af fossilt brændsel, som det kendes fra de danske registrerings- og ejerafgifter på biler. Man kan også føre provenuet tilbage til virksomheder og husholdninger, hvor man ellers risikerer uønskede konkurrenceevne- eller fordelingseffekter. Herudover må der også bruges andre midler som EURO-normer, brændsels-kvalitetsdirektivet, bygningsreglementerne samt forskning i og information om de forskellige grønne løsninger. Alle disse midler er i spil i Europa, men der er stadig usikkerhed om, hvorvidt fossile eller grønne løsninger vil være mest konkurrencedygtige i 20erne og 30erne. Set fra et investorsynspunkt den slags risici et problem. Det forstærkes af, at nogle regeringer herunder den danske - på den ene side støtter målene om at forlade de fossile brændsler og på den anden side gør det billigere at bruge dem endda i en situation, hvor verdensmarkedsprisen i forvejen har gjort dem meget billigere. Selv om formålet med at sænke energiafgifterne er at styrke konkurrenceevnen og investeringerne, kan det paradoksalt nok have den modsatte effekt. Det forstærker nemlig usikkerheden om, hvordan man så vil reducere CO2- udslippene, som det er besluttet og aftalt. Der er også mange andre risici involverede i investeringer i den fremtidige grønne infrastruktur (i bred forstand), som tilmed har en meget lang tidshorisont. Med de stramme restriktioner på medlemsstaternes udgifter i EU, er det begrænset, i hvilket omfang staten selv kan investere, men staterne kan stille garantier og gøre det sammen med den Europæiske Investeringsbank. Det er ved hjælp af garantier, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (Juncker-fonden) og lignende arrangementer kan geare en relativt lille kapital til at udgøre en stor europæisk fond. De grønne omstillinger vedrører ikke kun klimaområdet, men også vandmiljøet, kemikalier, byluft og kompakt byplanlægning samt naturgenopretning. Der er også på hvert af disse områder vedtaget ambitiøse politiske målsætninger, 21

22 men utilstrækkelige midler til at realisere dem. Denne generelle mangel på realisme i både EU's og dansk miljøpolitik gør investeringer i grønne løsninger mere risikobetonede end nødvendigt. En mere realistisk politik for grøn omstilling, hvor midlerne passer til målene, kan fjerne unødvendige risici og derved generelt løfte investeringsniveauet i Europa og Danmark. Faktisk er det vanskeligt at få øje på noget andet lokomotiv for økonomisk vækst i Europa i de næste årtier. 22

23 Referencer Boden, T.A., G. Marland, og R.J. Andres «Global, Regional, and National Fossil-Fuel CO2 Emissions». Carbon Dioxide Information Analysis Center, Oak Ridge National Laboratory, U.S. Department of Energy, Oak Ridge, Tenn., U.S.A. Bouis, Romain, Kei-Ichiro Inaba, Łukasz Rawdanowicz, og Ane Kathrine Christensen «Factors behind the Decline in Real Long-Term Government Bond Yields». /content/workingpaper/5jxvgg7q1322-en. Boulding, K. E «The economics of the coming spaceship earth». I, redigeret af J. H. Environmental quality in a growing economy. Baltimore: Johns Hopkins University Press. Dalgaard, Carl-Johan, og Henrik Hansen «Er der et dansk produktivitetskollaps?» Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 148: Daly, H.E «Population and economics: A bioeconomic analysis». Population and Environment 12 (3): doi: /bf «Allocation, distribution, and scale: towards an economics that is efficient, just, and sustainable». Ecological Economics 6 (3): Danmarks Statistik «Statistikbanken» a. «Nationalregnskab og offentlige og finanser. NP25: Produktivitetsudviklingen efter branche, type og prisenhed». Online database. Statistikbanken b. «Statistikbanken» c. «Statistikbanken». David, Paul A «The Dynamo and the Computer: An Historical Perspective on the Modern Productivity Paradox». The American Economic Review 80 (2): DeNavas-Walt, Carmen, og Bernadette D. Proctor «Income and Poverty in the United States: 2013». P Current Population Reports. U.S. Census Bureau. De Økonomiske Råd Økonomi og miljø «Dansk Økonomi efterår 2015». ECB, European Central Bank «Euro area risk-free interest rates: measurement issues, recent developments and relevance to monetary policy». ECB Monthly Bulletin, Juli. 23

24 EC, European Commission «EUROPA - Economic and Financial Affairs - Indicators -AMECO database». Energistyrelsen Danmarks Energifremskrivning European Commission «AMECO database». EUROPA - Economic and Financial Affairs - Indicators. Gordon, Robert J «U.S. Economic Growth since 1870: One Big Wave?» The American Economic Review 89 (2): «U.S. Productivity Growth: The Slowdown Has Returned after a Temporary Revival». International Productivity Monitor, nr. 25: 13. Hansen, Alvin H «Economic Progress and Declining Population Growth». The American Economic Review 29 (1): Hansen, Anders Chr «Bæredygtig opsparing og dansk økonomi». I, redigeret af P. Lübcke. Miljøet, markedet og velfærdsstaten «What Happened to Sustainable Savings?» Hansen, Anders Chr «Vækstanalyse af tidsserier BNP som case». I Metoder i samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur. Hansen, Svend Aage Økonomisk vækst i Danmark. Bd. 6. Publikation. København: G. E. C. Gads forlag. IEA, International Energy Agency Energy and Climate Change. Paris special-report-energy-climate-change.html. IMF, International Monetary Fund. 2014a. «World Economic Outlook October Legacies, Clouds, Uncertainties» b. «World Economic Outlook Recovery Strengthens, Remains Uneven - April 2014». Intergovernmental Panel on Cliamte Change (IPCC) Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K. Pachauri and L.A. Meyer (eds.)]. Geneva, Switzerland.: IPCC. International Energy Agency (IEA) «World Energy Outlook 2014». doi:http://dx.doi.org/ /weo-2014-en. Maddison, Angus Statistics on World Population, GDP and Per Capita GDP, AD. Bd /10. 24

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Grønne incitamenter i offentlige budgetter

Grønne incitamenter i offentlige budgetter Roskilde University, ENSPAC Onsdagsseminar 03.12.2008 Grønne incitamenter i offentlige budgetter Fald i oliepris og behov for afgiftsstigninger Ikke kun et spørgsmål om afgifter Fordelings- og konkurrenceevne-neutralitet

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere