211 MILL KRONER TIL MARSKEN

Transkript

1 211 MILL KRONER TIL MARSKEN LÆS REPORTAGE SIDE 6-9 magasinet for os der arbejder grønt AUGUST 2016 NR. 5 NY OK PÅ KVÆGGÅRD LÆS SIDE 3 3F KLAR TIL KONGRES LÆS SIDE 2 PAS PÅ SKIMMELSVAMP LÆS SIDE 5 LØB TØR FOR MEDALJER LÆS SIDE 14

2 LEDER STYRK FAGLIGHEDEN I 3F AF THOMAS MØLLER, REDAKTØR Om få uger er der kongres i 3F. Vi i de grønne fag går til kongres med et mål om at styrke Den Grønne Gruppes medlemmer i 3F. Som erhverv og som gruppe i 3F er vi ikke de store, men derfor er endnu mere vigtigt, at vi bliver set og at der er ressourcer i organisationen til at støtte medlemmerne. Det gælder både i de lokale 3F afdelinger og i forbundet. Det er vigtigt, at der i 3F fortsat er plads til de mange små brancher, så vi også i fremtiden kan servicere de mindre fag i 3F på et højt fagligt niveau. Den service kan vi kun levere, hvis de faglige inden for et fag arbejder i afdelinger, hvor det faglige miljø indenfor et overenskomstområde er højt prioriteret. Man kan godt svare på generelle spørgsmål, hvis man dækker bredt, men man kan ikke specialisere sig, hvis man skal sprede dig over for mange overenskomstområder og det er det medlemmerne forventer. DE SMÅ SKAL PRIORITERES Der ligger en række forslag til kongressen som hvis de bliver vedtaget forpligter forbundet og de lokale 3F afdelinger til at prioritere de mindre fag, eller samarbejde med andre afdelinger om at varetage de mindre fags områder. Vores medlemmer skal kunne identificere sig med sit fag ellers mister vi vores berettigelse. Det er ikke kun de grønne fag, der er mindre fag der er kokke, tjenere, forskellige bygningshåndværkere mf. der antalsmæssigt er mindre fag. Det er vurderingen af måske over halvdelen af forbundets medlemmer arbejder i mindre fag. Dette kan betyde noget for vores måde at organisere os i 3F. GEOGRAFI OG NÆRHED Der er i dag rigtig mange medlemmer, der til dagligt bruger , internettet, smartphones mv. Diskussionen om, hvor langt medlemmerne har til det lokale fagforeningskontor er måske ikke så interessant længere man sender jo bare en mail eller ringer og så kan man mødes, hvis der er et behov for det. Det vigtigste for medlemmerne er at de kan få kontakt med fagforeningen, og at de svar, de får er venlige og fagligt velfunderede. Den 3F-medarbejder, de kommer i kontakt med, skal også være i stand til at gøre noget, hvis der skal handles på et problem. Den Grønne Gruppe har i Kongresperioden lavet en omprioritering af det faglige arbejde, så forhandlingssekretærerne nu har væsentligt mere tid at følge op på de mange virksomheder, det er relevant at overenskomstdække. Det er positivt og det er grunden til at du har kunnet læse om de mange konflikter her i GRØNT. Det bliver spændende at se om Den Grønne Gruppes Kongres følger op på forventningerne om fornyelse af måden at arbejde på. 40. årgang ISSN GRØNT er Danmarks største fag magasin for den grønne branche. UDGIVER: GRØNT magasinet for os, der arbejder grønt udgives af Melgaard & Wöhlisfelt I/S på vegne af Det Grønne Repræsentantskab. ADRESSE: Melgaard & Wöhlisfelt I/S Bollervej 4 Fiskbæk 8831 Løgstrup CVR REDAKTION: GRØNT redigeres af et udvalg under repræsentantskabet. Magasinet er uafhængigt af 3F og artikler i bladet er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdninger. 2 FORSIDEFOTO: Tøndermarsken. Foto: Henrik Saxgren ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Thomas Mølller 3F Aarhus Rymarken Rymarken Århus V T: M: REDAKTIONSUDVALG: Rita Olsen, 3F Aarhus Rymarken Villiam Andersen, 3F Holstebro Walter Markusen, 3F BJMF REDAKTIONEN BESTÅR AF: Kenneth Wöhlisfelt journalist (Sjælland) T: E: kenneth@dengronneportal.dk Kristian Melgaard journalist (Jylland) T: E: kristian@dengronneportal.dk INDLÆG OG ARTIKLER: Har du en god ide til en artikel eller sag, du mener bladet skal omtale, så ring eller skriv til journalisterne eller send en mail til: redaktion@dengronneportal.dk OPLAG: GRØNT udsendes til 3F afdelinger med kollektivt abonnement, eksterne abonnenter, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer indenfor den grønne branche. Oplag 2. halvår 2015: GRØNT har ca læsere ANNONCESALG: Rosendahls Mediaservice Jette Sterndorff-Jessen jsj@rosendahls.dk Oddesundvej Esbjerg N T FAGFORENINGER MED KOLLEKTIVT ABONNEMENT 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening København, 3F København, 3F Frederiksborg, 3F Nordøstsjælland, 3F Nordsjælland Syd, 3F Frederiksværk - Frederikssund, 3F Slagelse, 3F Storebælt, 3F Midt og Østsjælland, 3F Bornholm, 3F-Aalborg, 3F Midtfjord, 3F Bjerringbro & Omegn, 3F Randers, 3F Aarhus Rymarken, 3F Silkeborg, 3F Esbjerg, 3F Fredericia, 3F Als, 3F Skiveegnen, 3F Ringkøbing Skjern, 3F Holstebro og 3F Vest. LAYOUT & TRYK: Rosendahls a/s DEADLINE NÆSTE UDGIVELSE: 2. september 2016

3 OVERENSKOMST NY OK PÅ KVÆGGÅRD Den Grønne gruppes kampagnekontor kæmper fra gård til gård TEKST: JESS HANSEN Den meget omtalte sag først på året vedr. Danmarks største mælkeproducent I/S Rønhave, der endte med, at virksomheden blev overenskomstdækket lige før en konflikt ville træde i kraft, gav os forventninger om et gennembrud på området. Vi må desværre konstatere, at landmændene fortsat modsætter sig alle forsøg på overenskomstdækning og vi oplever desuden landboforeninger som direkte modspillere. Dette til trods for positive signaler fra landbrugets top. Man modsætter sig reelle forhandlinger og man trækker sagerne i langdrag. Således også i Nordjylland, hvor Kampagnekontoret i samarbejde med 3F Midtfjord måtte igennem et uskønt forløb, inden der blev tegnet overenskomst kort før GRØNT s deadline. STOR KVÆGGÅRD I/S Jansma er hollandsk ejet og ligger ved Fjerritslev. Den har i alt dyr, heraf 800 malkekøer og desuden et kviehotel med 406 kvier. Der er ansat syv medarbejdere alle fra Østeuropa på ansættelsesvilkår, der ligger langt fra vores overenskomst. Godt hjulpet på vej af den lokale landboforening lykkedes det at forplumre forhandlingerne, så der har været tale om et temmelig uskønt forhandlingsforløb. Til det sidste forsøgte landboforeningen sig så med en såkaldt lokalaftale, der næsten ordret var en kopi af dem, som vi har set i Sønderjylland og på Bornholm. Vi meddelte konflikt og dagen før, at en sympatikonflikt ville træde i kraft og lukke af for afhentning af mælk, valgte virksomheden omsider at skrive under på en tiltrædelsesaftale. Vi takker 3F Midtfjord for indsatsen og godt samarbejde. MANGLENDE FORSTÅELSE Landbruget har endnu ikke indset, at vi lever i 2016, og at de som erhverv skal være en del af det danske aftalesystem. Man har stadig en naiv forestilling om, at det er Jess Hansen, leder af kampagnekontoret. noget man ordner ved køkkenbordet og holdningen er, at det er der absolut ingen, der skal blande sig i. Slet ikke 3F. Vi anerkender, at erhvervet har meget svære vilkår i øjeblikket på grund af overproduktion på verdensmarkedet og de deraf faldende mælkepriser, men det skal vores medlemmer altså ikke betale prisen for, og vi fortsætter arbejdet ufortrødent. Og vi er klar til at gå hele vejen, hvis ikke dialog og forhandling med erhvervet giver de ønskede resultater. Tilbage står så kun muligheden for at benytte konfliktvåbnet og det vil vi gøre i højere grad fremover. MINK-PRODUCENT UKF er et kinesisk ejet selskab, der ejer og driver 12 minkfarme i Danmark. Vi har beregnet, at der er ansat medarbejdere. I samarbejde med de fem 3F-afdelinger, hvor minkfarmene ligger, har vi fastlagt en strategi og vi har besøgt en del af farmene. Hovedsædet ligger i Holstebro og sammen med Villiam Andersen fra 3F Holstebro har vi forhandlet overenskomstdækning af UKF med virksomhedens danske direktør. Han var slet ikke afvisende for at indgå en overenskomst med os, men har i øjeblikket store udfordringer, eftersom de syv af minkfarmene er overtaget inden for det sidste halve år. Vi har derfor aftalt at mødes igen først i oktober. 3

4 FAGLIGT NYT NYE REGLER OM MODREGNING For at undgå forskelsbehandling har 3F og DAG aftalt nye regler for modregning TEKST: THOMAS MØLLER Adgangen til modregning har gennem tiden været benyttet vilkårligt hos en række virksomheder under DAG, og det har givet anledning til fagretlig behandling af en række sager. For at sikre en ensartet og mere betryggende behandling i situationer, hvor arbejdsgiveren vælger at foretage modregning i ikke-overenskomstaftalte tillæg, har Danske Anlægsgartnere og 3F Den Grønne Gruppe indgået en aftale, som beskriver virksomhedernes procedure og praksis for at kunne gøre brug af modregningsretten. SÅDAN GØR VI Ved arbejdsgiverens brug af modregning, skal virksomheden varsle sig ud af lokalaftaler og kutymer med tre måneders varsel med oplysninger om, at virksomheden forbeholder sig retten til at anvende modregning. Varslet skal fremsendes til de ansatte og den lokale 3F afdeling. Endvidere skal virksomheden indgå i forhandlinger med de berørte medarbejdere eller tillidsrepræsentanten med henblik på at indgå en aftale for den enkelte medarbejder. Eller den berørte medarbejder skal varsles med sit personlige varsel og med oplysninger om konsekvensen ved ikke at acceptere modregningen. Modregning kan kun ske samtidig med, og i forbindelse med den overenskomstmæssigt aftalte lønregulering. Overholdes denne nye procedure ikke kan modregning ikke foregå, før at virksomheden har iagttaget de aftalte regler. NYE LØNSEDLER Folkekirken har udarbejdet nye lønsedler for de ansatte. Det nye system kaldes FLØS 2. Ifølge formanden for 3F Den offentlige Gruppe, Hamme Gram, er de ikke altid lige nemme at finde rundt i. Derfor har gruppen lavet en vejledning, som nu er sendt ud til alle 3F-afdelinger. Den ligger også på dengronneportal.dk 72 TIMER Tre døgn eller 72 timer. Det er den tid, arbejdsgiveren har til at videregive oplysninger om en underentreprenør, hvis 3F eller en anden fagforening kræver det. Det fremgår af overenskomsten, men i forbindelse med konflikten på Gartneriet ROSA opstod der uenighed om, hvordan den bestemmelse skulle tolkes. Dengang fik 3F medhold i, at 72-timers-reglen gælder, og nu har arbejdsgiverforeningen GLS-A udarbejdet et skema, som virksomhederne kan anvende. GLS-A understreger også, at anmodningen kan komme både på mail, telefon eller brev, og at tidsfristen på de 72 timer også gælder i ferieperioder. BJØRNEKLO SMUK OG FARLIG Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt invasiv plante, som skal bekæmpes i Danmark. Men bekæmpelsen indebærer stor sundhedsrisiko for mandskabet. Planten udskiller en klar, vandig saft. Når saften kommer i kontakt med huden og udsættes for ultraviolet lys (som i sollys) medfører saften forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner. Efter et døgn opstår der rødme og ødemer, der efterfølges af betændelse. De områder, der har været udsat for saften kan være overfølsom for ultraviolet lys i årevis. Hvis du bekæmper kæmpebjørneklo, skal du undgå direkte kontakt med planten. Brug altid briller eller visir under arbejdet. Beskyt huden med tøj og brug lange gummihandsker og lange støvler. Hvis du får saft på huden, skal du straks beskytte huden mod sollys og vaske med vand og sæbe så hurtigt som muligt. Huden må ikke få dagslys i 48 timer. Får du saft i øjnene, skal du skylle og beskytte dem med solbriller og straks søge læge. Skov & Landskab har udgivet en pjece på flere sprog, bl.a. engelsk, tjekkisk, Lettisk, russisk, hollandsk og tysk. Du kan få flere gode råd på Naturstyrelsens hjemmeside: naturstyrelsen.dk 4

5 PAS PÅ SKIMMELSVAMPE I FLIS ARBEJDSMILJØ Netop nu i august-september er det højsæson for skimmelsvampe tilrettelægge arbejdet med flis, så du får færrest mulige gener. Hjemmesiden er netop blevet opdateret med den nyeste viden om flis og skimmelsvampe. TEKST: KRISTIAN MELGAARD Flis er et godt levested for skimmelsvampe. Der lever mange forskellige skimmelsvampe på flisstykker. Skimmelsvampene kan medføre alvorlige helbredsgener. Problemerne opstår, når man indånder luft med for mange skimmelsvampesporer. Der frigives altid store mængder sporer, når lagret flis håndteres. Der findes ingen grænseværdi for, hvor mange skimmelsvampe man må indånde under arbejde. Det hænger sammen med, at det er individuelt, hvor mange svampesporer, der skal til, inden man bliver syg af det. I arbejdsmiljøloven står der, at eksponeringen for skadelige organismer skal begrænses mest muligt. Skimmelsvampene kan medføre en lang række gener. Nogle af generne er almindelige som fx hovedpine og træthed. En meget stor del af befolkningen oplever den slags ubehag af og til, uden at det behøver at have noget med skimmel svampe at gøre. Andre reaktioner som fx astma anfald er mere specifikke. Oplever man gener efter arbejdet med flis, er det vigtigt at nævne for sin læge, at der kan være en sammenhæng til skimmelsvampe. GODE RUTINER Da skimmelsvampe ikke kan ses og ikke altid lugter, virker de ikke faretruende eller frastødende. Man er derfor nødt til at tænke sig godt om og tillægge sig nogle hensigtsmæssige arbejdsrutiner. Ofte er det små ting, som hverken koster penge eller tid, der kan være afgørende for, hvor mange skimmelsvampesporer, man bliver udsat for under arbejdet med flis. På hjemmesiden har BAR Jord-til-Bord udarbejdet en række gode råd til, hvordan du kan Branchemiljørådet Jord-til-Bord har udarbejdet en række gode råd om arbejde med flis. Her er de vigtigste: VINDEN: Det er optimalt, hvis flishåndteringen sker på et sted, hvor vinden kun har én retning, og arbejdet foregår, så sporerne transporteres væk for arbejdsstedet. Især kritiske opgaver som fx omlæsning fra bil til trillebør bør ske et sted med så meget vind som muligt. VEJRET: Det er en stor fordel at lægge flis ud i regnvejr. Det kan være svært at planlægge arbejdet efter vejret, men har man muligheden, så er regn og blæst godt flis-vejr. HÅNDTERING: Håndteringen af flis bør ske, så der hvirvles mindst muligt støv op i luften. Det gøres bl.a. ved at undgå at kaste med flisen. Når flisen falder, medfører det kraftige sporeforureninger. I de fleste tilfælde kan man i stedet lægge flisen på plads med en rolig bevægelse. HOLD AFSTAND Flisudlægning sker ofte som sjakarbejde. Det betyder, at der af og til opstår ventetid. Det kan være, at én tipper flis af lastbilen, mens resten af sjakket står og snakker. Det kan også være, at man står i kø med trillebøren for at få et nyt læs flis. Der er ingen grund til at bruge ventetiden i den tætteste sporesky. Hold afstand til flisen og tag hensyn til vindretningen, når du skal vente. BRUG MASKINE Brug så vidt muligt maskiner, når flis skal omlæsses og flyttes. Den mængde sporer, der indåndes, afhænger bl.a. af, hvor lang tid man arbejder med flisen, og hvor tæt man er på den. Derfor er der stor forskel på, om man graver i flisen med en greb, eller man sidder flere meter væk på en minilæsser eller lignende maskine. LAGRING Flis, der ligger i stak, giver meget gode vækstbetingelser for skimmelsvampe. Derfor bør man lagre flis så kort tid som muligt. Flis af grenaffald og lignende med meget bark og grønne dele bør bruges, straks efter det er hugget og i hvert fald inden for et par dage. Kan arbejdet udføres i løbet af vinteren, er den lave temperatur med til at begrænse skimmelsvampenes vækst. 5

6 TØNDERMARSKEN PROJEKT MILLIONER TIL TØNDERMARSKEN Den enorme sluse ved Højer beskytter marsken mod Vesterhavet. Foto: Henrik Saxgren. 211 millioner kroner skal løfte Tøndermarksen. 3F i Aabenraa- Tønder håber, at det vil give mange nye grønne jobs og flere praktik- og lærepladser. TEKST: KENNETH WÖHLISFELT FOTO: HENRIK SAXGREN STEFFEN STAMP Tønder Kommune, A.P. Møller og Realdania poster nu 211 millioner kroner i et massivt løft af den sønderjyske Tøndermarsk. Investeringen skal sikre en bæredygtig udvikling af området. Men om det kæmpestore projekt overhovedet vil give flere grønne arbejdspladser, er 3F Aabenraa-Tønder noget i tvivl om. Det siger formanden, Kim Brandt: Lige nu ved vi ikke, om der kommer nye arbejdspladser. Vi vil holde øje med det. Vi vil gerne vide, hvem der bliver de udførende. Er det HedeDanmark eller lokale? Vi efterlyser mere materiale og skal have en snak med den nye borgmester, fortæller 3F-formanden og fortsætter: Det hele er jo så nyt endnu. Vi vidste godt, at der var noget på vej, men vi kender slet ikke detaljerne. Måske bliver den nye aktør HedeDanmark og i givet fald, så har vi allerede en god dialog med dem. Jeg håber jo rigtigt meget, at vi udover at få flere i jobs også kan få nogle aftaler om praktik- og lærepladser. Det er jo et projekt, der løber over mange år. Kim Brandt skal nu i gang med at tale med de tillidsfolk, som 3F har I området, så de kan lægge en plan for det videre arbejde. I dag er situationen den, at det er de små landbrug omkring Tøndermarsken, der passer området og dem har 3F ingen aftaler med. FLERE 3F JOBS På borgmesterkontoret i Tønder, er den nye borgmester, Henrik Frandsen (V), dog fuld af forventning til det kommende projekt også i forhold til arbejdspladser. Han siger til GRØNT: Det her vil helt sikkert give mere beskæftigelse i hele kommunen. Både i projektperioden og efterfølgende. Der er i projektet jo blandt andet afsat 25 millioner kroner til nye stianlæg. Det må jo unægtelig give flere jobs til 3F s medlemmer. Men vi har slet ikke en plan klar endnu. Jeg tror, at der kommer til at gå en del måneder, inden vi har en plan. Ja, måske et år. Men for Realdania og A.P. Møller er det vigtigt, at projektet bliver forankret lokalt. Men jeg må understrege, at vi ingen aftaler har med nogen endnu. Henrik Frandsen regner med, at han i de 6

7 TØNDERMARSKEN PROJEKT HVAD SKAL PENGENE BRUGES TIL? Der er følgende del-elementer i planen. næste mange måneder skal rundt og drikke en masse kaffe med folk i området for at lytte til deres ideer til projektet, og han mødes naturligvis også gerne med 3F s repræsentanter. Det er et kæmpeløft til hele området og jeg glæder mig voldsomt til at komme i gang, siger han. MERE LIV I HØJER Men hvad er det egentlig for et projekt som Tønder skal i gang med og hvor omfangsrigt er det? Vi har samlet lidt fakta og kommentarer sammen. Tøndermarsken er et helt unikt område med et stort potentiale ikke mindst i forhold til turismen. Derfor skal vi synliggøre området mere og samtidig gøre det endnu mere attraktivt, blandt andet ved at skabe mere liv og atmosfære i Højers historiske og karakteristiske bymidte. Højer er oplagt som den naturlige indgang for besøg i Tøndermarsken, siger borgmesteren. Han glæder sig over, at A.P. Møller Fonden og Realdania ser mulighederne i området og ønsker at bidrage med meget store investeringer. Det er en håndsrækning noget ud over det sædvanlige, og det er en enestående chance, som vi vil gribe med både begejstring og taknemmelighed, fortæller Henrik Frandsen. Initiativet fokuserer på flere fronter. Udover by-omdannelse i Højer handler det om udvikling af turisme og erhverv og etablering af stier og skilte, der skal give besøgende bedre adgang til Tøndermarsken. Da klimaændringerne har ført til forhøjet havvandstand, skal klimatilpasninger omkring Vidå også indgå i projektet. Pengene skal bruges i løbet af de næste fem år. Og det er i høj grad op til de lokale erhvervsdrivende, borgerne samt organisationer og myndigheder at være med til at definere og konkretisere de projekter, der skal have støtte fra parterne. Og her er 3F også velkommen til at byde ind. Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Nye stier, ruter og skilte: Adgangen for besøgende til Tøndermarsken skal forbedres. Den forberde adgang skal beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter inden for fødevarer. Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. og det er i høj grad op til de lokale at være med til at definere og konkretisere de projekter, der skal have støtte fra parterne. Og her er 3F også velkommen til at byde ind Typisk marsklandskab, der skal gøres tilgængeligt med stier og broer. Foto: Steffen Stamp. Lokal forankring: Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. 7

8 TØNDERMARSKEN PROJEKT PÅ UNESCOS LISTE Tøndermarsken er en del af det danske Vadehav. Området har siden 2010 været nationalpark, og i 2014 blev det optaget på UNESCOs prestigefyldte liste over verdensnaturarv. Tøndermarskens lige findes ikke andre steder i verden. Her er et enestående fugleliv og et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker i grænselandet gennem århundreder. Derfor ser vi det som en national opgave at være med til at beskytte marsken og sikre bedre adgang til området, siger direktør Henrik Tvarnø fra A. P. Møller Fonden. Området rummer desuden en række huse, der er præget af både dansk, tysk og frisisk bygningshistorie. Det må jo unægtelig give flere jobs til 3F s medlemmer MERE ATTRAKTIV Højer og Tøndermarsken rummer en unik bygningskultur, der er skabt med lokale materialer og tilpasset marsklandskabet. Sammen med den enestående natur og de mange egnsspecifikke fødevarer udgør det et enormt potentiale. Og det er hele det lokale potentiale, vi bygger på. Det er et uvurderligt afsæt for at udvikle og udbrede kendskabet til Tøndermarsken, siger filantropi-direktør Anne Skovbro fra Realdania. Parternes vision for projektet er at samle lokale, regionale og nationale kræfter om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, arbejde og bo i. 3F-formand Kim Brandt er spændt på at se hvilke job, den store investering kaster af sig. Lige nu ved vi ikke, om der kommer nye arbejdspladser. Vi vil holde øje med det. Vi vil gerne vide, hvem der bliver de udførende Borgmester i Tønder, Henrik Frandsen (V) vil tage en snak med 3F om jobmuligheder. HVAD ER TØNDERMARSKEN? Tøndermarsken er et område af inddigede og udnyttede marskarealer i det vestlige Sønderjylland ved den dansk-tyske grænse; ca. 85 km2. Området, uden træer og hegn, strækker sig fra Sæd syd for Tønder17 km mod vest til Vadehavet. Her beskytter Det Fremskudte Dige (7,5 m højt), opført , området mod stormflod. De lavtliggende marsksletter begrænses i nord af Hjerpsted og Abild Bakkeøer ved Højer og Møgeltønder og i øst af Tinglev Hedeslette. Mod syd fortsætter marsklandet ind i Tyskland. Tøndermarsken er opdelt af ældre å- og havdiger i såkaldte koge og gennemstrømmes af Vidå. Åen og dens tilløb, Grønå, er kantet af diger fra 1920 erne; disse og pumpestationer hindrer kogene i at blive oversvømmet, når havslusen lukkes under stormflod. 8

9 TØNDERMARSKEN PROJEKT HVOR KOMMER PENGENE FRA? Samlet budget: 210,9 millioner kroner. Heraf kommer de 111,3 millioner fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kroner og A.P. Møller Fonden 25 millioner. 9,6 millioner forventes fra andre fonde. Pengene skal bruges i perioden Klægager er et typisk eksempel på den særlige bygningsstil i Tøndermarsken. Foto: Steffen Stamp. Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. 9

10 PORTRÆT GLS-A-FORMAND INVITERER TIL DIALOG Mød den nye arbejdsgiverformand til et åbent interview om fremtidens store udfordringer TEKST: KENNETH WÖHLISFELT Han er selv gammel skovarbejder: Den nye formand for GLS-A, Jørgen Bæk, så han kender godt til arbejdet med en motorsav i skoven. Siden læste han til kemiingeniør og er i dag direktør for Andelskartoffelmelsfabrikkerne Midtjylland i Brande. Men han er også en mand med meninger og holdninger til samfundet og fagbevægelsen. GRØNT har mødt ham til en snak om fremtiden. Vi oplever, at det generelt er svært at få arbejdskraft til pasning af dyr. Økonomien er hårdt presset for dem, der har kvæg og svin. På gartneridelen ser vi et stort eksporterhverv, der også er hårdt presset på konkurrenceevnen. Der er en hård udskilning i faget. Vi ser, at nogle lukker ned i perioder og arbejdet får mere og mere karakter af sæsonarbejde, siger Jørgen Bæk. BEKYMRET På den lange bane er arbejdsgiverformanden bekymret for befolkningssammensætningen. JØRGEN BÆK er 50 år, født og opvokset i Esbjerg og uddannet som kemiingeniør. Jørgen Bæk har de seneste 11 år været direktør for AKM Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland Han har siddet i GLS-As bestyrelse siden maj 2012 for foreningens AgroIndustri-del. Han afløste Peter Andersen, der kun fik få måneder i stolen efter han afløste den mangeårige formand, Gerner Wolff-Sneedorff. Hvem skal betale? Der bliver flere ældre og færre unge. Udgifterne til de sociale ydelser vil stige, men der er færre til at betale. Den kurve skal vi have vendt. Vi har mennesker på overførselsindkomst og flygtningestrømmen kommer til at fylde rigtigt meget i de kommende år. Vi fik i flygtninge til Danmark. Når vi se på de flygtninge, som tidligere er kommet til landet, er vi ikke lykkedes særligt godt med at få dem ind på arbejdsmarkedet, så de kan forsørge sig selv. Fejler vi igen betyder, at vi skal skaffe endnu flere skattekroner. Hvor skal de komme fra? spørger arbejdsgiverformanden. FOLK ER LØNNEN VÆRD Vi har her i landet nogle timelønninger på kr. og det er helt okay i jobs, hvor kravene til medarbejderens kompetencer og effektivitet er tilsvarende høje, fordi vi får en toptrimmet dansk medarbejder med masser af viden. Danskere er Jørgen Bæk er den nye mand i formandsstolen enormt effektive, og derfor kan vi som virksomhed også tjene penge til at betale disse lønninger. Men skal vi tage flygtninge og indvandrere ind og give dem fuld løn fra start, så er det et kæmpe problem, vurderer GLS-A-formanden. INVITATION Han vil gerne have 3F s Grønne Gruppe til at komme med bud på løsninger. Han siger: Vi skal have flyttet flere fra offentlig forsørgelse til, at de kan tjene nogle penge selv. Jeg siger ikke, at kontanthjælpen er for høj. Jeg siger, at nogle har indrettet sig efter, at de får den hele tiden. Arbejdsgiverforeningen mener også, at der er flere ting i de nuværende overenskomster som tiden er løbet fra og derfor vil de gerne indlede et udvalgsarbejde med 3F inden de kommende overenskomstforhandlinger. En opfordring, som formanden for Den Grønne Gruppe, Vagn Henriksen, har taget imod. 10

11 PORTRÆT DAG-FORMAND INVITERER OGSÅ Den nye formand for de danske anlægsgartnere, DAG, anser kampen mod uorganiseret arbejdskraft og uddannelse som de vigtigste opgaver TEKST: KRISTIAN MELGAARD En af foreningens vigtigste politiske mærkesager vil altid være kampen mod uorganiseret arbejdskraft. Her har vi jo en vigtig alliance med 3F, hvor vi har den fælles interesse som fagforening og arbejdsgiverforening, at alle arbejder efter overenskomst. Det siger den nyvalgte formand for DAG, Danske Anlægsgartnere, Henrik Hoffmann, der tilføjer: Det er derfor vigtigt at vi har et godt samarbejde i hverdagen, og ikke kun mødes hvert tredje år og støder hovederne sammen til overenskomstforhandlingerne. Nogle af foreningens kredse har et godt samarbejde med deres lokale 3F-afdelinger, mens det er mere op ad bakke i andre kredse. Det samarbejde vil jeg være med til at styrke, siger han. Han understreger dog samtidig at han har været med i hovedbestyrelsen i mange år og ikke kommer for at revolutionere foreningen, som han mener er inde i en god udvikling. UDDANNELSE Henrik Hoffmann er ligesom den tidligere landsformand, Ejvind Røge, af den opfattelse, at uddannelsen af nye anlægsgartnere er et af foreningens vigtigste fokusområder. Ikke kun i forhold til at tage elever selv og sikre praktikpladser, men også med at få tilpasset uddannelsen, så den tilpasses fremtidens krav til f.eks. klimaforandringer. STUBFRÆSERE Gør livet lidt nemmere FLERE FAGENTREPRISER Henrik Hoffmann peger desuden på en meget konkret udfordring som anlægsgartnerfaget står over for i disse år, nemlig at der er for få fagentrepriser. Vi ser alt for ofte at anlægsgartnerarbejdet bliver udbudt som en del af en hovedentreprise eller lagt ind under jordentreprisen eller endda kloakentreprisen. Ikke nok med, at det er en udfordring for dem, som byder på disse opgaver, for man bliver altid presset som en del af en større entreprise. Det værste er næsten, at der her virkelig bliver pillet ved vores selvforståelse som anlægsgartnere, slutter han. BENZIN/DIESEL På 2-hjul, 4-hjul, eller larvefødder HYDRAULIK Til gravmaskiner og minilæssere HENRIK HOFFMANN er 48 år, og bor i Aarhus-forstranden Risskov. Siden 2000 har han været direktør i anlægsgartnervirksomheden H. Hoffmann A/S, der blev stiftet af hans far Henning Hoffmann i DAG omfatter 207 anlægsgartnerfirmaer i fire kredse. Samlet omsætning ca. 1.6 mia. kroner TRAKTOR Via PTO en

12 MESSER KVINDE I SPIDSEN FOR H&L Have & Landskab får erfaren nordjyde som ny udstillingsleder. Den grønne branches store markedsplads, Have & Landskab i Slagelse, får en meget erfaren kvinde i spidsen som udstillingsleder. Det er 48-årige Dina Overgaard, der kommer fra et job hos turist-organisationen Visit Nordjylland. Her har hun bl.a. været tovholder på så forskelligartede begivenheder som det store karneval i Aalborg, Tordenskjoldsdagene i Frederikshavn, Muslingefestivalen i Løgstør, og surferparadiset Klitmøllers storstilede Cold Hawaii-event. OVER GRÆNSEN Dina Overgaard har også arbejdet med eksport i over ti år og har generelt et godt blik for de internationale relationer. Og det har hun planer om at benytte sig af i sin nye stilling. Have & Landskab står på et fantastisk fundament og er jo landets største udstilling af sin art, og der kommer allerede folk fra nær og fjern til Slagelse. Men jeg mener, at potentialet er endnu større, og det kunne i særlig grad være spændende, hvis der kunne trække flere gæster fra fjernere egne, herunder også det nære H&L s formand, Palle Kristoffersen præsenterer her den nye udstillingsleder, Dina Overgaard Skandinavien og Nordtyskland, lyder det fra Dina Overgaard. Næste H&L holdes som altid i ulige år, nemlig i august NY MESSE SATSER PÅ gæster det første år. Det burde være et realistisk mål, mener udstillingsleder Erik Nissen her kort før den nye grønne maskinmesse Maskiner under Broen slår teltdugen op på det smukke område under Lillebæltsbroen på Fynssiden. Maskiner Under Broen arrangeres af Park, Vej og Anlægssektionen i Maskinleverandørerne, og skal ses som et supplement til storebror, Have&Landskab, som brancheorganisationen også er med til at arrangere. Det er et problem for mange kommuner og anlægsfirmaer i Jylland at komme helt til Slagelse og tilbage igen på en arbejdsdag. Derfor mener vi at der er et behov for en messe her midt i Danmark, siger Erik Nissen. Han er tilfreds med interessen fra udstiller-side, og stort set alle standpladser vil være solgt, når messen afvikles august. FIRE SEMINARER Udover selve udstillingen byder den to-dages messe også på fire seminarer, der alle afvikles hver dag. Her vil tilhørerne få en 30 minutters indføring i fire dagsaktuelle emner. De fire emner er ukrudtsbekæmpelse, lithium-teknologi, førerløse maskiner og droner. Aalborg kommune har uddannet et hold til at flyve med droner, og de kommer og fortæller om denne teknologiske landvinding, der vil gøre f.eks. bygningsinspektion langt hurtigere og billigere, fortæller udstillingslederen. Maskiner under Broen afvikles på et naturskønt areal nord for den nye Lillebæltsbro. Man skal tage afkørsel 58B og finde frem til Gl. Strandvej 113 i Middelfart. Førerløse maskiner bliver det store hit i fremtiden. 12

13 HEDEDANMARK KØBER OP IGEN HedeDanmark overtager Sønderjyllands største anlægs-gartnervirksomhed, Frank Sørensen Anlægsgartner. DET GRØNNE SKAL VÆRE HOVEDRET En ny brancheforening skal fremme kvaliteten og antallet af grønne anlæg. Den nye brancheforening har fået navnet Landskabsrådet. NYHEDER Fagligt stærke medarbejdere, erfaren og dygtig ledelse samt en solid portefølje af mangeårige kunder blandt offentlige og private virksomheder samt boligforeninger. Det er blot nogle af grundene til, at HedeDanmark endnu en gang udvider sin tilstedeværelse i Sønderjylland denne gang gennem køb af anlægsgartnervirksomheden, Frank Sørensen Anlægsgartner. HedeDanmark løser allerede i dag grønne serviceopgaver for en række offentlige og private virksomheder i det sønderjyske område, siger regionschef Søren Damkjær fra HedeDanmark i en pressemeddelelse. VELDREVET OG PROFESSIONEL Frank Sørensen Anlægsgartnerfirma er grundlagt af 53-årige Frank Sørensen, som har stået i spidsen for virksomheden siden HedeDanmark overtager med købet mere end 30 medarbejdere. Købet gennemføres med virkning pr. 1. juli. Frank Sørensen Anlægsgartner drives fra lokaler i Felsted syd for Aabenraa, hvorfra HedeDanmark vil samle og drive sine lokale driftsaktiviteter, når sammenlægning af opgaver og funktioner er gennemført. Grønne anlæg skal i højere grad være hovedret end dessert, når private og offentlige bygherrer sætter gang i et nyt byggeri. Det er populært sagt et af målene for Landskabsrådet - en ny brancheforening, som blev en realitet efter initiativ af Danmarks ledende landskabsarkitekter og anlægsgartnere. Grønne udearealer af høj kvalitet har det desværre med at blive nedprioriteret, fordi arealerne ofte blot indgår som en lille del af et stort byggeri. Dette betyder, at de mange værdier grønne områder besidder ikke udfoldes og udvikles, og at samfundet går glip af dokumenterede milliongevinster. Landskabsrådet vil være med til at ændre dette til gavn for bygherrerne, byggeriets parter og ultimativt brugerne af de grønne områder, siger den nye formand for Landskabsrådet, Jens Rødbro Schrøder. Medlemmerne i den nye brancheforening vil i fællesskab blandt andet sætte mere fokus på, at der er en række fordele ved, at grønne anlæg bliver udskilt som separate entrepriser i byggerier. Initiativtagerne bag Landskabsrådet er anlægsgartnerne Malmos Anlægsgartnere, OKNygaard og Skælskør Anlægsgartnere, samt landskabsarkitekterne Schønherr, GHB Landskabsarkitekter og SLA. FEM TIL NM I PLØJNING LandboUngdom sender i år fem danske pløjere til det nordiske mesterskab i pløjning. Tidligere var det kun et Nordisk Mesterskab i pløjning for juniorer, men LandboUngdom Danmark har i samarbejde med de nordiske pløjeorganisationer besluttet at afholde et nordisk mesterskab også for seniorpløjere, der pløjer med standardplove. Fra Danmark deltager Michael Balle, Odense og Peter Lindberg Nielsen, Hobro i det nordiske pløjemesterskab for seniorer med standard plove. De to pløjere kvalificerede sig til stævnet ved DM i pløjning på Kragerup Gods Micahel Balle har deltaget i det nordiske juniormesterskab i I det nordiske junior mesterskab for standardplove deltager debutant Rasmus Hindsgavl, Årslev og Martin Lindberg Velling, Hobro. Martin vandt det nordiske juniormesterskab i 2014 i Finland. Med vendeplov deltager Rasmus Pedersen, Holstebro, som også var med i FAR OG SØN AFSTED I Hobro hos Peter Lindberg Nielsen og Martin Lindberg Velling er pløjning en stor fælles interesse. Far og søn går meget op i pløjning, og nu skal de deltage i det nordiske mesterskab sammen dog i hver sin klasse. I værkstedet og på træningsarealet bliver der nørdet med finpudsning af indstillingerne, så pløjningen bliver perfekt. Det nordiske mesterskab afholdes sammen med det svenske mesterskab i pløjning september 2016 på Apertin Country House 20 km nord for Karlstad i Sverige. 13

14 NOTER OG NAVNE LØB TØR FOR MEDALJER JU Aarhus havde ikke nok medaljer i pengeskabet, da der skulle uddeles sølvog bronzemedaljer til årets anlægsgartnere. De 12 medaljer er det højeste antal, der er uddelt på skolen til dato, og direktør for JU Århus, Peter L. Moesgaard, kom da også i bekneb ved overrækkelsen: - Nu bliver det lidt pinligt, for vi har faktisk slet ikke så mange medaljer liggende i pengeskabet. Men jeg har taget en med, så I kan få lov til at se, hvordan den ser ud. Og I må også godt prøve at holde den, jokede Peter L. Moesgaard og sendte den medbragte medalje på tur blandt vinderne. KARAKTERERNE BESTEMMER Det er det faglige udvalg for anlægsgartnere, der står bag uddelingen af medaljer til dimittender, og det er eksamenskaraktererne, der afgør, om der skal følge en medalje med svendebrevet. Man ved altså først på selve dimissionsdagen, om der skal uddeles medaljer og hvor mange, man skal af med. Et eksamensgennemsnit på 12 udløser en De 12 dygtige svende måtte nøjes med at røre ved en medalje, der blev sendt rundt. De har dog siden fået deres egen med navn på. sølvmedalje, og bronzemedaljen gives ved et snit på 10,3. De 12 medaljevindere, der efterfølgende har fået tilsendt deres egen medalje med navn på, fordeler sig på specialerne anlægsteknik med fire, og plejeteknik med tre og fem på AMU anlæg. Deres afsluttende eksamensopgaver strækker sig over så forskellige temaer som fx Rumomdelt baghave med biodiversitet og regnvandshåndtering, Lille have med bedtyper, kvashegn og plads til kompostering og Kolonihavens terrasse kantet af sveller. STUDIETUR Brancheudvalget gartneri/planteskole er ved at planlægge en studietur. Denne gang går turen til Tropica Aquarium Plants i Aarhus. Virksomheden udvikler, producerer og sælger akvarieplanter, gødning og tilbehør til akvarister. De leverer dagligt til detailhandlen i hele Europa, Asien og Nordamerika. Vi kommer også en tur omkring de nye Væksthuse i Botanisk Have, hvor der vil være rundvisning med spændende fortællinger om de mange forskellige planter fra hele verden. Alle, der arbejder indenfor gartneri/planteskole har fået en mail med invitationen og der vil være først til mølle princip igen i år. Max deltagere er 45 personer. Skovningssæt Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet beklædning til motorsavsbrug. Sætpris fra 995,- kr (model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt) til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske). Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse 46-58/41-47, nogle læderstøvler str Dansk Skovkontor A/S. Tlf

15 OPTRÆK TIL KONFLIKT NOTER OG NAVNE 3F Aalborg er klar til konflikt mod vikarbureau De skifter navn, som vi andre skifter skjorte, men hvis de ikke møder op til forhandling 2. august, bliver 1. konfliktvarsel afsendt dagen efter, hvorefter konflikten kan træde i kraft 16. august. Så klar er meldingen fra 3F Aalborg Den Grønne Gruppe. Lars Mark Jensen er træt af at blive trukket rundt i manegen af de vikarbureauer, der leverer billig østeuropæisk arbejdskraft til den store nordjyske gulerodsproducent Limfjords Danske Rodfrugter. - Vi brugte hele foråret med at forhandle med vikarbureauet VRK Group, der har hjemsted på Fyn. Men det endte med, at de afviste at indgå en overenskomst gennem virksomhedens advokat, Søren Aagaard. Og nu er VRK Group ude af billedet hos gulerodsproducenten i Storvorde NYT NAVN SAMME FOLK Leverandøren af billig arbejdskraft til virksomheden hedder nu Kera ApS., men det er gammel vin på nye flasker. For selvom navnet er nyt, er det de samme litauiske bagmænd. Kera ApS blev stiftet 19. april 2016 af Vaidas Ragauskas, der er stifter, ejer og direktør for VRK Group ApS. Allerede 31. maj 2016 fratræder Vaidas Ragauskas som direktør, og ind træder Zydrûnas Kepalas, der interessant nok var bestyrelsesformand i VRK Group til netop 31. maj, hvor han fratrådte. Kontaktadressen for både VRK Group og Kera ApS. er nu Havnegade 100 i Odense. HVALHALEN SLOG DEM ALLE Andersen, der netop er blevet fejret med springende champagnepropper og lykønskninger fra kolleger og kursister på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, hvor hun til daglig underviser i blomsterbinderi. Deltagerne ved distriktsmesterskabet skulle løse to opgaver. Én, de kendte på forhånd og en ukendt. Den kendte opgave gik ud på at lave en skulptur til stranden i Aarhus, og her fik Karin og en kollega fra skolen, der er motorsavsskulptør, en god idé sammen. Endelig øverst på podiet Karin Bøgh Andersen er synligt glad over sejren. Karin Bøgh Andersen, der underviser på JU Århus, skal til DM i moderne blomsterbinderi i september. Det er helt vildt fantastisk. Jeg har været den evige 2 er, så det føles vildt godt endelig at blive nummer et, jubler Karin Bøgh INSPIRATION Jeg gik rundt i området for at samle inspiration, og så mødte jeg Niels-Ejnar, som er virkelig dygtig til at udskære ting i træ med sin motorsav. Han foreslog, at vi kunne lave noget spændende sammen, og da jeg fik ideen om at udsmykke en stor hvalhale, var han helt med på den, forklarer Karin Bøgh, der så for sig, hvordan den to meter høje hale kunne bære et hav af forskellige blomster og materialer og blive et rigtig spændende projekt. Jeg byggede skulpturen op, så materialerne kom til at symbolisere vandet, der glider af halen på en hval, der lige har været ved overfladen. Og det kunne dommerne åbenbart godt lide, griner Karin. Danmarksmesterskabet i blomsterbinderi afholdes sidste weekend i september på Hindsgavl Slot i Middelfart. Den to meter høje skulptur - Hvalhalen - blev skåret af et nyligt fældet valnøddetræ fra det grønne område på Jordbrugets Uddannelses- Center. 15

16 HAR DU SNAKKET MED DIN DATTER KLUMME Temperaturen siger sommerferie med sin evige drøm om høj sol, men som alle andre år er det danske sommervejr selvfølgelig afbrudt af trivielle regn- og tordenbyger. TEKST: RASMUS VESTERGAARD Selvom vejret på en og samme tid er et både yderst relevant og samtidig fuldstændig ligegyldigt emne, så drømmer jeg om, at I kære læsere, vil bruge en regnbyge eller to på at snakke med jeres sønner og døtre om det arbejdsmarked de som fritidsjobbere så småt er ved at lære og navigere rundt i, og som de skal bruge langt det meste af deres liv på. Som søn af en tillidsrepræsentant er jeg nemlig også selv et eksempel på, at den snak aldrig blev taget. Min mor fortalte mig aldrig, hvor vigtigt et fagligt fællesskab er, og det var først da jeg senere startede som aktivist i LO s Jobpatrulje, at jeg selv meldte mig ind i 3F. Jobpatruljen er et korps af unge fagligt aktive der frivilligt bruger sommerferien på at køre rundt i landet for at tjekke ungarbejderes løn- og arbejdsforhold. I de fem år jeg har kørt med Jobpatruljen, har det været et fåtal af de unge, som før vi kom forbi var medlem af en fagforening, endnu færre der havde hørt om, hvad en fagforening er for noget, og nærmest ingen som havde snakket med deres forældre om, hvordan man sammen gennem en fagforening kan sikre sine rettigheder som lønmodtagere. Vi skal være glade for Jobpatruljen, som gennem virksomhedsbesøg om året er rigtig mange unges første møde med fagforeningen, og her hvor de har deres allerførste første snak om netop fagforeninger, arbejdsforhold og løn. En snak jeg synes burde starte hjemme over aftensmaden. Jeg håber derfor inderligt, at næste gang jeg trækker i Jobpatrulje-jakken og tager ud og tager temperaturen på fritidsjobbernes arbejdsforhold, så har du brugt sommerregnen til at snakke med din datter om hendes rettigheder, vigtigheden af at være med i et fagligt fællesskab? For hvis vi i fremtiden skal have en stærk fagbevægelse, som også sikrer næste generation en løn, man kan leve, et arbejdsmiljø man kan holde til, og muligheden for overhovedet at nå den efterhånden ret høje pensionsalder, så har vi en forbandet pligt som 3F ere og forældre til at give vores viden og erfaringer med at stå sammen i et fagligt fællesskab videre til næste generation, og ikke mindst at få dem meldt ind! AKTIVITETSKALENDER 2016 Dato Sted Emne 18. august Langesø Gods Langesø-Messen august Under Lillebæltsbroen Messe: Maskiner under broen 25. august Lødderup kirke, Mors Kirkegårdsmesse august: Odense Eventyr Golf: Demo og udstilling 8. september 3F GOPS-Odense Dyrepassere: Netværksmøde september Aalborg Kongrescenter 3F KONGRES september september: november 28. november -2. december 29. november- 2. december januar januar 2017 Haraldskær, Vejle Hindsgavl Slot, Middelfart Langsøhus Langsøhus MCH Herning Odense CongresCenter Langsøhus Efterårsseminar for TR og AM-repræsentanter på DAG-OK DM i blomsterbinderi Branchekursus for mejeriarbejdere og chauffører FIU nr Grunduddannelse modul 1- FUI: Agromek Fagmesse for Blomsterhandlere og Havecentre Grunduddannelse modul 2 -FUI: GRØNT MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE BLOMSTERBINDERE GROUNDSMEN DYREPASSERE ELEVER FRILANDSGARTNERE GARTNERIARBEJDERE LANDARBEJDERE GREENKEEPERE AGRO-INDUSTRIEN DYREASSISTENTER MASKINFØRER PLANTESKOLEGARTNERE SERVICEGARTNERE SKOVARBEJDERE VÆKSTHUSGARTNERE KIRKEGÅRDSANSATTE GRØNNE GÅRDMÆND JORDBRUGSTEKNOLOGER