Vandforsyningsplan for Gørlev Kommune

Transkript

1 Vandforsyningsplan for Forår 2007 Udgivelsesdato : August 2007 Projekt : Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : Bente Rank Christensen / Mia Jahn Knudsen : Søren Hvilshøj : Klaus Rosendal

2 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 3 2 INDLEDNING Formål Vandforsyningsplanens tilblivelse Lovgrundlag s målsætninger Vandforsyningsplanens opbygning 6 3 SAMMENFATNING Vandforbrug Indvindingsmuligheder Forsyningsstruktur og - sikkerhed 7 4 EKSISTERENDE VANDINDVINDING Almene vandværker Private boringer og brønde 10 5 VANDRESSOURCER Grundvandsmagasiner Regionplan BESKRIVELSE AF DEN NUVÆRENDE VANDFORSYNING Bjerge Vandværk Bjerge Nordstrand Vandværk Bjerge Strands Vandværk Bøstrup Forsyningsselskab A.m.b.a Dalby Strand Vandværk Drøsselbjerg Strand Vandværk Gørlev Vandværk Kirke Helsinge Vandværk 16

3 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Løve-Knudstrup Vandværk Mullerup Strand Vandværk Støvlemose Vandværk Svallerup Vandværk Svallerup Strand Vandværk Samlet vurdering af anlæg Forsyningsstruktur 20 7 VANDFORBRUGSPROGNOSE Forbrugskategorier Boliger Sommerhuse Landbrug Institution og erhverv Svind Vandforbrug Samlet vandbehov på i Prognose for vandforbrug Forsyningsbehov og forsyningsevne Anlæggenes fysiske kapacitet 26 8 FREMTIDIG INDVINDINGS- OG FORSYNINGSSTRUKTUR Problemstilling Tidsplan 28 9 REFERENCER 30 BILAG Bilag 1: Samlet oversigtskort over indvinding og forsyning i 2006 Bilag 2: Kort over de vigtige indvindingsområder Bilag 3.1: Kort over vandværkernes forsyningsområder nord Bilag 3.2: Kort over vandværkernes forsyningsområder syd APPENDIKS Appendiks 1: Hovedvandværkernes stamdata Appendiks 2: Hovedforsyningsnet (Forsyningsområder 1976)

4 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 3 1 FORORD Nærværende vandforsyningsplan er udarbejdet for Gørlev kommune og færdiggjort under Kalundborg Kommune efterfølgende for kommunalreformen. Således er Gørlev kommune nu en del af Kalundborg kommune. Ligeledes nævnes Vestsjællands amt flere gange i planen. Vestsjællands amts opgaver er i dag fordelt ud på kommunerne, regionerne, og staten. I planen omtales de tidligere kommuner under deres daværende navne, og betegner i dag det geografiske område, der tidligere udgjorde hver af de gamle kommuner. Det er efter udarbejdelsen af planen under tilretningen blevet oplyst, at Mullerup Strands vandværk planlægger en udfasning, og i fremtiden vil blive forsynet fra Kirke Helsinge vandværk.

5 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 4 2 INDLEDNING 2.1 Formål Vandforsyningsplaner udarbejdes i henhold til 14 i vandforsyningsloven af kommunalbestyrelsen. Nærværende vandforsyningsplan omfatter og er udarbejdet af, kommunens 13 private forsyningsenheder og Grontmij Carl Bro. Vandforsyningsplanen fastlægger den fremtidige forsyningsstruktur i med det overordnede formål at sikre en tilstrækkelig drikkevandsforsyning med en tilfredsstillende kvalitet i fremtiden. Planen er en revision af vandforsyningsplanen fra 1981 og udgør herefter det administrative grundlag for vandforsyningen i. Støvlemose Vandværk Svallerup Vandværk Svallerup Strand Vandværk HVIDEBÆK KOMMUNE Bjerge Vandværk Bjerge Nordstrand Vandværk Gørlev Vandværk Bjerge Strand Vandværk GØRLEV KOMMUNE Dalby Strand Vandværk HØNG KOMMUNE Kirke Helsinge Vandværk Mullerup Strand Vandværk Bøstrup A.m.b.a. Forsyningsselskab Løve-Knudstrup Vandværk Drøsselbjerg Strand Vandværk SLAGELSE KOMMUNE Figur 1.1 Oversigtskort med angivelse af vandværker (lys blå firkant) og aktive indvindingsboringer (blå prik). Bøstrup A.m.b.a. Forsyningsselskab leverer udelukkende råvand til Kirke Helsinge Vandværk. Løve-Knudstrup Vandværk og boringer er beliggende i Høng Kommune. Vandværket er ringforbundet med Gørlev Vandværk. Gørlev Vandværk og boringer er beliggende i Hvidebæk Kommune. Vandværket forsyner Gørlev by. Vandforsyningen i varetages af 13 forsyningsenheder; dvs. 10 vandværker med egen kildeplads og et råvandsanlæg inden for kommunegrænsen samt et vandværk med boringer i Hvidebæk Kommune og et vandværk med boringer i Høng Kommune. Beliggenheden af vandværkerne og indvindingsboringer fremgår af figur 1.1.

6 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Vandforsyningsplanens tilblivelse Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Grontmij Carl Bro i samarbejde med Gørlev Kommune og vandværkernes kontaktudvalg i. Arbejdet med vandforsyningsplanen er påbegyndt sommeren Datagrundlaget har bestået af en teknisk gennemgang af s forsyningsanlæg, Kommuneplan , grundkort fra 1976 over forsyningsområder samt udtræk fra Vestsjællands Amts database over indvundne vandmængder, vandkemi mv. Vandforsyningsplanen har ifølge kommunen været i høring i 8 uger fra den , og høringssvarene er efterfølgende indarbejdet i planen. 2.3 Lovgrundlag Vandforsyningsplanens indhold skal som udgangspunkt opfylde de lovmæssige krav som anført i miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11/12/2006 om vandforsyningsplanlægning 3 litra 1-8: Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i, fordelt på forskellige forbrugergrupper. Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg, med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg samt i øvrigt anlæggenes kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. Angivelse af hvilke dele af der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i. Angivelse af om har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i, herunder eventuelle forbindelsesledninger mellem anlæggene. Opstilling af en tidsfølge for renovering, etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. 2.4 s målsætninger Det er s overordnede målsætning, at vandforsyningen i kommunen skal baseres på de eksisterende 13 forsyningsanlæg i fremtiden. har i henhold til kommuneplanen en række målsætninger for vandforsyningsplanlægningen i kommunen, /1/: Vandforsyningsplanen skal sikre alle borgere i Gørlev kommune en rigelig vandforsyning af god kvalitet samt sikre for en stabil vandforsyning. At drikkevandskvaliteten på de private vandværker og i de private brønde og boringer til stadighed opfylder lovens krav.

7 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 6 At det gennem vandforsyningsplanlægning sikres, at alle borgere i Gørlev Kommune kan få adgang til rent og frisk drikkevand på billigste måde. At der dannes basis for en forsyningssikkerhed i tilfælde af akutte forureninger, såvel i private brønde/boringer som i private vandværker. 2.5 Vandforsyningsplanens opbygning Vandforsyningsplanen er opbygget i to dele, en statusdel og en plandel. Statusdelen består af en teknisk gennemgang af de 13 vandværker, en beskrivelse af de ressourcemæssige forhold, herunder vandkemi og en udpegning af vigtige indvindingsområder. Plandelen består af en plan for den fremtidige vandforsyning i. Kapitel 3 består af en sammenfatning, som giver en overordnet beskrivelse af vandforsyningsplanen, herunder status og plan for den fremtidige forsyningsstruktur. Kapitel 4-6 indeholder statusdelen med en beskrivelse af de nuværende anlæg med tilhørende produktion af drikkevand og kvaliteten heraf. Endvidere er vandforsyningens problemstillinger opridset. Beskrivelsen er yderligere dokumenteret i tilhørende appendiks 1, hvor relevante stamdata for hver af de 13 forsyningsenheder er oplistet. Endvidere er områdets vandressourcer beskrevet. Kapitel 7-8 udgør plandelen. I kapitel 6 er udarbejdet en prognose for det fremtidige vandforbrug i I kapitel 8 er den fremtidige indvindings- og forsyningsstruktur fastlagt. Planen for den fremtidige struktur ledsages af en opgaveoversigt, hvoraf det fremgår, hvilke aktiviteter, det vil være relevant at udføre fremover for at realisere vandforsyningsplanens målsætninger. Planen er ledsaget af tre kortbilag: Bilag 1: Samlet oversigtskort over indvinding og forsyning i 2006 Bilag 2: Kort over de vigtige indvindingsområder Bilag 3: Kort over vandværkernes forsyningsområder

8 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 7 3 SAMMENFATNING 3.1 Vandforbrug I 2005 var det samlede vandforbrug af vand fra den almene vandforsyning i alt m 3. Herudover er der registreret 7 større enkelt indvindingsanlæg i Gørlev Kommune, som indvinder i alt ca m 3 årligt svarende til 2,6 % af den samlede indvinding. Der foregår endvidere en ikke registreret vandindvinding fra private brønde. Det vurderes, at denne mængde ikke overstiger m 3 om året. Der er udarbejdet en vandforbrugsprognose for 2016, hvor kommunens samlede vandbehov forventes at stige til m 3 årligt. Det stigende vandbehov skyldes primært en forventning om et øget befolkningstal samt en udbygning af sommerhusområderne. 3.2 Indvindingsmuligheder Hovedparten af indvindingen foregår fra tre grundvandsmagasiner: Bjerge magasinet, Store Fuglede magasinet og Drøsselbjerg magasinet. Disse har så stor en udstrækning, at de er og fortsat vil være af vital betydning for vandindvindingen i Gørlev Kommune. Det vil være herfra at forsyningen skal dækkes, såfremt der opstår problemer med indvindingen fra de vandværker, der indvinder fra magasiner af lokal karakter. Derfor er det vigtigt, at disse beskyttes fremover mod forurening, og at indvindingen tilrettelægges således, at risiko for saltvandsindtrængning og andre indvindingsbetingede problemer undgås. 3.3 Forsyningsstruktur og - sikkerhed Den nuværende forsyningsstruktur består af den almene vandforsyning samt private brønde og boringer. Den almene forsyning varetages af i alt 13 private forsyningsanlæg (12 vandværker og et forsyningsselskab, der leverer råvand), der producerer mere end 95 % af s drikkevand. Den fremtidige vandforsyning skal fortsat baseres på de 13 forsyningsanlæg. Det eksisterende ledningsnet skal udbygges, og forsyningssikkerheden skal øges ved at der skabes yderligere mulighed for tilslutning til et nærliggende forsyningsnet f.eks. ved etablering af ringforbindelser. Det vil yderligere være en fordel, såfremt forsyningsnettet sektioneres. Ved en sektionering af ledningsnettet bliver det muligt at afsnøre dele af forsyningsnettet, så eventuelle forureningsproblemer kan afgrænses og isoleres. Herved begrænses generne for forbrugerne, og forsyningssikkerheden øges generelt.

9 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 8 4 EKSISTERENDE VANDINDVINDING 4.1 Almene vandværker Der er 13 almene private forsyningsenheder, der varetager vandforsyningen i Gørlev Kommune. Ved almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. Herudover er der syv større enkeltforsyningsanlæg samt en række private brønde. I 2005 var den samlede produktion fra de 13 forsyningsenheder m 3, hvoraf 20 % ( m 3 ) blev indvundet inden for kommunegrænsen. Vandværks ID Navn Tilladelse m 3 /år Udløber Indvundet 2005 m Bjerge Bjerge Nordstrand Bjerge Strands Bøstrup Dalby Strand Drøsselbjerg Strand Gørlev *) Kirke Helsinge Løve-Knudstrup **) Mullerup Strand Støvlemose Svallerup Svallerup Strand Sum Tabel 3.1 Vandværkernes produktion og indvindingstilladelse. *) Indvundet i Hvidebæk Kommune **) Indvundet i Høng Kommune Fordelingen af indvindingen vandværkerne imellem ses af tabel 3.1 og i figur 3.1. Det fremgår heraf, at Gørlev Vandværk forestår hovedparten af den samlede drikkevandsproduktion med ca. 72 % og Løve-Knudstrup Vandværk ca. 7 %. Begge disse vandværker med tilhørende kildepladser er beliggende uden for. Den største råvandsproducent i er Bøstrup A.m.b.a. forsyningsselskab med en indvinding på knap m 3 vand årligt svarende til ca. 6 %. Af bilag 1 fremgår vandværkernes placering og de nuværende indvindingsboringer.

10 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 9 7,1% 0,5% 0,0% 0,3% 1,5% 2,7% 2,0% 4,3% 0,2% 6,0% 0,7% 2,4% Bjerge Vandværk Bjerge Strands vandværk Bjerge Nordstrands vandværk (<0,25) Bøstrup A.m.b.a. forsyningsselskab Dalby Strands vandværk Drøsselbjerg Strands Vandværk Gørlev vandværk Kirke Helsinge vandværk (<0,05%) Løve-Knudstrup vandværk Mullerup Strands vandværk Støvlemose vandværk Svallerup Strands vandværk 72,3% Svallerup vandværk Figur 3.1 Oversigt over fordelingen af vandindvindingen mellem de 13 forsyningsenheder i Udviklingen i vandindvindingen de seneste 15 år viser en faldende indvinding i Gørlev Kommune gennem 1990 erne og en nogenlunde konstant indvinding fra , hvilket er i lighed med tendenserne i resten af landet. Tilsvarende forhold ses for Løve-Knudstrup Vandværk i Høng Kommune. Indvindingen til Gørlev Vandværk har i den seneste 15 års periode været svingende. Udviklingen ses i figur m Høng Kommune Hvidebæk Kommune Figur 3.2 Oversigt over udviklingen i vandindvindingen i perioden

11 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Private boringer og brønde Der er registret i alt syv større enkeltforsyningsanlæg i. Af de seneste indberetninger af vandindvindingen til Vestsjællands Amt fremgår det, at disse syv anlæg årligt indvinder i størrelsesorden m 3 om året, svarende til % af den samlede indvinding i. De syv anlæg er listet i tabel 3.2. Det ses heraf, at flere af tilladelserne er udløbet og skal fornys. Anlægs ID Navn Tilladelse m 3 /år Udløber Seneste indberetning (m 3 ) Jacob Jensen i Kildegård Hansen i Leif Petersen i Lund-Andersens Planteskole ApS i Lund-Andersens Planteskole ApS i Lund-Andersens Planteskole ApS i S.E. Rasmussen i 2005 Sum årligt I områder uden tilslutning til de almene vandværker forsynes ejendommene med vand fra private brønde. Antallet af disse er ikke opgjort. Områderne uden tilslutning til ledningsnettet for de almene vandværker fremgår af kapitel 5.

12 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 11 5 VANDRESSOURCER 5.1 Grundvandsmagasiner Der er i tre grundvandsmagasiner med så stor en udstrækning, at disse er interessante i vandforsyningsøjemed. Det drejer sig om Bjerge magasinet, Store Fuglede magasinet og Drøsselbjerg magasinet /2,3/: Figur 4.3 Grundvandsmagasiner i. I den øvrige del af forekommer der kun grundvandsmagasiner med lokal udstrækning og interesse. Fra Reersø og ind til Gørlev by går der en tunge ind, hvor geologien næsten udelukkende består af moræneler og derfor er området uegnet til vandindvinding. Bjerge magasinet og Store Fuglede magasinet er kortlagt af Vestsjællands Amt som led i amternes kortlægning og planlægning af vandressourcerne. Disse to magasiner er omfattet af Hvidebæk Kortlægningsområde, som også omfatter det nordøstlige hjørne af. Fra amtets kortlægning kan følgende konklusioner drages, som har betydning for den fremtidige vandindvinding og vandforsyning i Gørlev Kommune: Store Fuglede magasinet: Gørlev Vandværk indvinder næsten udelukkende fra Store Fuglede magasinet i Hvidebæk Kommune.

13 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 12 På grund af det ringe dække af moræneler er magasinet sårbart, hvilket har resulteret i fund af pesticider flere steder. Magasinet er spændt til artesisk med kildevældsområde ved Maderne syd for Store Fuglede. Det øverste morænelag drænes af Madegrøften. Hvorvidt magasinet er i hydraulisk kontakt med Tissø er usikkert. Råvandet er generelt karakteriseret ved lavt indhold af klorid og organisk stof, intet indhold af nitrat, højt indhold af jern og sulfat. Dette antyder, at der foregår en omdannelse af nitrat ved reaktion med jernsulfider i dæklaget. Udbredelsen og mægtigheden af magasinet er godt bestemt ved amtets kortlægning. Gørlev Vandværks boringer viser generelt en høj, men varierende ydeevne. Bjerge magasinet Bjerge Vandværk og Bjerge Strands Vandværk indvinder vand fra Bjerge magasinet, som strækker sig ind under Store Fuglede magasinet. Magasinerne er adskilt fra hinanden ved et lag af moræneler på mindst 10 meter. Bjerge magasinets ydeevne er dog lavere end Store Fuglede magasinet. Råvandet i Bjerge magasinet er karakteriseret ved intet nitrat, lavt sulfatindhold, men forhøjet indhold af salt samt jern og ammonium. Vandtypen indikerer et godt beskyttet grundvandsmagasin. Udbredelsen og mægtigheden af Bjerge magasinet er dog usikkert bestemt. Tykkelsen af magasinet er forholdsvis lille i forhold til det overliggende lag af moræneler, hvilket vanskeliggør en kortlægning ved hjælp af geofysik. Drøsselbjerg magasinet Drøsselbjerg Strand Vandværk, Bøstrup A.m.b.a. Forsyningsselskab og Løve- Knudstrup Vandværk indvinder fra Drøsselbjerg magasinet. Magasinet består af et sand- og gruslag med en mægtighed på meter under et beskyttende lag af moræneler med en tykkelse varierende fra meter. Den underliggende kalk befinder sig meter under terræn adskilt fra Drøsselbjerg magasinet af et lag af moræneler. 5.2 Regionplan 2005 Vestsjællands Amts kortlægning af grundvandsressourcen har medført en udpegning af områder i Regionplan 2005, hvor der er udført en differentiering af drikkevandsinteresserne med henblik på at målrette og prioritere indsatsen til beskyttelsen af grundvandet. Udpegningen af drikkevandsområder omfatter 3 typer af drikkevandsområder, nemlig områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Udpegningen medfører, at arealanvendelsen i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må ændres, hvis det fører til en ringere beskyttelse af grundvandet. I disse områder gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Arealanvendelser, der kan true grundvandet bør henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

14 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 13 Der er endvidere udpeget nitratfølsomme områder, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet eller hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. I området omkring Store Fuglede er dækket af moræneler sparsomt og området er derfor udpeget som nitratfølsomt. En mindre del af dette område ligger i. Områdeudpegningen fremgår af figur 4.4. Støvlemose Vandværk Svallerup Vandværk HVIDEBÆK KOMMUNE Svallerup Strand Vandværk Bjerge Vandværk Gørlev Vandværk Bjerge Nordstrand Vandværk Bjerge Strand Vandværk GØRLEV KOMMUNE Dalby Strand Vandværk HØNG KOMMUNE Kirke Helsinge Vandværk Mullerup Strand Vandværk Bøstrup A.m.b.a. Forsyningsselskab Løve-Knudstrup Vandværk Drøsselbjerg Strand Vandværk Figur 4.4 Udpegningen af drikkevandsområder i Regionplan Mørk blå: Område med særlige drikkevandsinteresser. Lys blå: Område med drikkevandsinteresser. Grøn: Område med begrænsede drikkevandsinteresser. Rød: Nitratfølsomt område. SLAGELSE KOMMUNE Formålet med udpegningen af nitratfølsomme områder er at få et forbedret grundlag for en målrettet grundvandsbeskyttelse for nitrat. I disse områder må arealanvendelsen ikke ændres, hvis det kan føre til en forurening af grundvandet. I det nitratfølsomme område gælder det, at nedsivning af spildevand ikke må øges før områderne er blevet nærmere kortlagt. Inden der kan gives tilladelse til nedsivningsanlæg, skal det undersøges, om anden afledningsform kan benyttes. Mulige foranstaltninger kan være ændring af dyrkningsform, braklægning, mindre gødskning m.m. Efter 1. januar 2007 overgår kortlægningen af grundvandet til Staten og udarbejdelsen af indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet til kommunerne pga. strukturreformen.

15 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 14 6 BESKRIVELSE AF DEN NUVÆRENDE VANDFORSYNING Den almene vandforsyning varetages af tilsammen 13 forsyningsanlæg. Hvert anlæg beskrives nærmere i afsnit , herunder om drikkevandskvalitetskravene overholdes i henhold til Drikkevandsbekendtgørelsen, /3/. 6.1 Bjerge Vandværk Vandværket er opført i 1939 og renoveres i løbet af efteråret Vandværket består af 3 boringer, et åbent filteranlæg med forfilter og efterfilter, en rentvandsbeholder og et udpumpningsanlæg. Vandværket fremstår i en acceptabel tilstand og efter endt renovering forventes vandværket at fremstå i en tilfredsstillende tilstand. Drikkevandskvaliteten fra vandværket er tilfredsstillende. Dog ses en svagt stigende tendens i vandet indhold af chlorid, hvilket indikerer en indtrængning af salt vand. I enkelte drikkevandsanalyser ses overskridelse af drikkevandskravet for nitrit, hvilket skyldes at råvandets indhold af ammonium ikke omsættes fuldstændigt til nitrat under vandbehandlingen. 6.2 Bjerge Nordstrand Vandværk Vandværket er opført i 1963 og gennemgik en renovering i Vandværket består af 2 boringer, et trykfilteranlæg, en rentvandsbeholder og et udpumpningsanlæg til 2 trykzoner. Vandværket fremstår i en acceptabel tilstand. Drikkevandskvaliteten er generelt tilfredsstillende. Dog er der tidligere forekommet for høje indhold af bakteriologiske parametre, ligesom der er set høje indhold af aggressivt kuldioxid. Seneste analyse fra 2005 for ammonium viser en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand med et fund på 0,071 mg/l, hvor kravværdien er 0,05 mg/l. Dette tyder på, at vandværkets behandling af råvandet ikke altid fungerer optimalt. Når ammonium ikke omsættes fuldstændigt til nitrat, optræder samtidig et for højt indhold af mellemproduktet nitrit, hvilket også er konstateret periodevis på vandværket. 6.3 Bjerge Strands Vandværk Vandværket er opført i 1958/1966 og er renoveret i 1992/1998. Vandværket består af 4 boringer, et åbent filteranlæg, 2 rentvandsbeholdere og et udpumpningsanlæg. Vandværket fremstår i en tilfredsstillende tilstand. Drikkevandskvaliteten fra vandværket er overvejende tilfredsstillende. Dog viser seneste rentvandsanalyse fra 2006 for chlorid en værdi på 85 mg/l mod tidligere værdier omkring mg/l. I enkelte drikkevandsanalyser ses overskridelse af drikkevandskravet for nitrit, hvilket skyldes at råvandets indhold af ammonium ikke omsættes fuldstændigt til nitrat under vandbehandlingen.

16 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Bøstrup Forsyningsselskab A.m.b.a. Forsyningsselskabet leverer råvand til Kirke Helsinge Vandværk. Råvandskvaliteten er generelt tilfredsstillende som grundlag for produktion af drikkevand. Dog ses forholdsvis høje indhold af arsen på μg/l, hvor drikkevandskravet er 5 μg/l. Dette arsen fældes dog i vandbehandlingen på Kirke Helsinge Vandværk sammen med råvandets indhold af jern. 6.5 Dalby Strand Vandværk Vandværket er opført i 1963 og er efterfølgende renoveret i Vandværket består af en boring, et iltningstårn, et åbent filteranlæg, en rentvandsbeholder samt et udpumpningsanlæg. Vandværket har ligeledes en pumpe til brug i tilfælde af brand eller andre situationer, hvor der er påkrævet store vandmængder. For at nedbringe saltindholdet i det udpumpede vand køber vandværket ca. 2/3 af de udpumpede mængder fra Gørlev Vandværk. Vandværket fremstår i en acceptabel tilstand, dog er der behov for enkelte udbedringer på værket. Vandværket bør lave en plan for hvordan vandforsyningen i vandværkets forsyningsområde skal varetages i de kommende år. I råvandet er der i boring målt op til 682 mg/l chlorid og 460 mg/l natrium, hvor kvalitetskravet til drikkevand er henholdsvis 250 mg/l og 175 mg/l. De øvrige vandkemiske forhold er tilfredsstillende. 6.6 Drøsselbjerg Strand Vandværk Vandværket er opført i 1996 og renoveres løbende. Vandværket består af 2 boringer, et åbent filteranlæg, en rentvandsbeholder, et udpumpningsanlæg samt en trykforøgerstation. Vandværket fremstår i en tilfredsstillende tilstand. Vandkvaliteten i drikkevandet er tilfredsstillende. Sulfatindholdet i råvandet ligger på mg/l og vandtypen er svagt oxideret, hvilket indikerer, at vandressourcen kan være sårbar overfor forurening. Vandværket forsyner området ved Bilsø Strand i Slagelse Kommune. 6.7 Gørlev Vandværk Råvandet til Gørlev Vandværk oppumpes i Hvidebæk Kommune. Vandværket er opført i 1967 og renoveres løbende. Vandværket består af 8 boringer, en iltningstrappe, et åbent filteranlæg, en rentvandsbeholder og et udpumpingsanlæg. Vandværket er ved at installere trykfiltre som forventes taget i brug i løbet af efteråret Vandværket fremstår som et veldrevet vandværk i en tilfredsstillende tilstand. Gørlev Vandværk leverer vand til Gørlev by og udgør hovedhjørnestenen i kommunens forsyning. Herudover leverer værket vand til Kalundborg Kommune.

17 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 16 Gørlev Vandværk har tidligere haft problemer med indhold af pesticider i flere af råvandsboringerne ( og ). Det har drejet sig om pesticiderne 2,6- dichlorbenzamid, også kaldet BAM samt dichlorprop. Værdierne har ligget under grænseværdien for pesticider i drikkevand, som for hvert stof er 0,1 μg/l, hvor fundet i råvandet har været mellem 0,015 og 0,038 μg/l. Seneste analyse fra 2005 viser et indhold af BAM i på 0,02 μg/l. I boring er der i 1998 og 2001 fundet toluen på henholdsvis 0,11 og 0,016 μg/l. Der er ikke fastsat specifik grænseværdi for toluen i drikkevand, men for indholdet af total-olie, som er 5 μg/l. Boring anvendes i dag som afværgeboring. Den øvrige vandkvalitet er tilfredsstillende. Der ses ikke ud til at være stigende indhold af salt i boringerne. 6.8 Kirke Helsinge Vandværk Vandværket er opført i 1936 og er renoveret i Vandværket består af en boring som anvendes som reserveboring, et iltningstårn, et åbent filteranlæg, 2 rentvandsbeholdere samt et udpumpningsanlæg. Vandværket forsynes fra Bøstrup Forsyningsselskab. Vandværket fremstår i en tilfredsstillende tilstand. Der er tidligere fundet 2,6-dichlorbenzamid, også kaldet BAM i vandværkets boring. I 2001 blev der fundet et indhold af BAM i på 0,015 μg/l, hvilket er under grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l. I de efterfølgende år er BAM ikke påvist i boringen. Denne benyttes kun som en reserveboring. Vandkvaliteten er svagt oxideret med et sulfatindhold på mg/l, hvilket indikerer, at vandressourcen kan være sårbar overfor forurening. 6.9 Løve-Knudstrup Vandværk Råvandet til Løve-Knudstrup Vandværk oppumpes i Høng Kommune. Vandværket er opført i 1954/1975 og renoveret løbende. Vandværket består af 2 boringer, et iltningstårn, et åbent filteranlæg, en rentvandsbeholder samt et udpumpingsanlæg der forsyner Knudstrup samt en rentvandsbeholder med tilhørende udpumpningsanlæg til Løve. Vandværket fremstår i en tilfredsstillende tilstand. Vandværket leverer vand til Mullerup by og hjørnet af sydøst for Kirke Helsinge by. Resten af vandet forbruges i Høng Kommune.

18 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 17 Drikkevandskvaliteten fra vandværket er tilfredsstillende. Dog ses en tendens til et stigende indhold af chlorid, hvilket indikerer en indtrængning af saltvand. Således ligger indholdet af chlorid i boring mellem 200 og 250 mg/l, hvor grænseværdien for drikkevand er 250 mg/l. Indholdet i varierer mellem 100 og 200 mg/l. Endvidere ses et forhøjet indhold af sulfat på mg/l, hvilket tyder på, at der sker en iltning i magasinet. Der har været mindre problemer med overholdelse af de bakteriologiske parametre i 2005 og Mullerup Strand Vandværk Vandværket er opført i 1964 og renoveret i Vandværket består af 2 boringer, et iltningstårn, et åbent filteranlæg, en rentvandsbeholder samt et udpumpningsanlæg. For at nedbringe saltindholdet i det udpumpede vand køber vandværket ca. 1/2 af de udpumpede mængder fra Kirke Helsinge Vandværk. Vandværket fremstår i en acceptabel tilstand, dog er der behov for enkelte udbedringer på værket. Vandværket bør lave en plan for hvordan vandforsyningen i vandværkets forsyningsområde skal varetages i de kommende år. Indholdet af arsen i råvandet ligger mellem 8 og 13 μg/l, og der er konstateret overskridelse af grænseværdien på 5 μg/l i drikkevandet. Årsagen til at arsenet ikke fjernes under vandbehandlingen er sandsynligvis, at råvandets indhold af jern er forholdsvis lille, mindre end 0,5 mg/l i boring og mindre end 2 mg/l i Som nævnt er indholdet af salt i råvandet fra vandværkets forholdsvis højt. I boring varierer indholdet mellem 300 og 350 mg/l og i er der fundet op til 285 mg/l chlorid. Grænseværdien for drikkevand er 250 mg/l, som overholdes ved opblanding med vand fra Kirke Helsinge Vandværk Støvlemose Vandværk Vandværket er opført i 1959 og renoveret i Vandværket har en boring, et trykfilteranlæg samt en hydrofor. Vandværket fremstår i en acceptabel tilstand. Vandkvaliteten i drikkevandet er generelt tilfredsstillende. Dog ses periodevise overskridelser for jern, hvilket skyldes råvandets forholdsvis høje indhold af jern, som stiller krav til vandbehandlingen Svallerup Vandværk Vandværket er opført i 1906 og renoveret i 1963 og Vandværket består af 2 boringer, et trykfilteranlæg, en rentvandsbeholder samt et udpumpningsanlæg. Vandværket fremstår i en tilfredsstillende tilstand. Drikkevandskvaliteten fra vandværket er overvejende tilfredsstillende. Chloridindholdet ligger konstant omkring 35 mg/l. Der er således ikke noget, der tyder på indtrængning af salt. I drikkevandsanalyser fra 2005 og 2006 ses overskridelse af drikkevandskravet for nitrit, hvilket skyldes at råvandets indhold af ammonium ikke omsættes fuldstændigt til nitrat under vandbehandlingen. Tilsvarende ses, at indholdet af jern ikke er fjernet i drikkevandet.

19 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Svallerup Strand Vandværk Vandværket er opført i 1963 og renoveret i 1975 og Vandværket består af 4 boringer, rislebakker, et åbent filteranlæg, en rentvandsbeholder samt et udpumpningsanlæg. Vandværket fremstår i en tilfredsstillende tilstand. Drikkevandskvaliteten fra vandværket er generelt tilfredsstillende. For højt indhold af jern er forekommet, hvilket skyldes, at vandbehandlingen ikke altid optimal. Chloridindholdet ligger konstant omkring 60 mg/l. Der er således ingen tegn på indtrængning af salt Samlet vurdering af anlæg Generelt er vandværkernes tekniske tilstand tilfredsstillende, der ses dog enkelte vandværker, hvor vandbehandlingen ikke fungerer helt optimalt. Dette ses ved, at der opstår periodevise overskridelser for f.eks. jern og nitrit. Dette ses typisk ved sammenfald af filterskylning og prøvetagning eller ved udskiftning af filtermateriale. Et relativt få antal overskridelser anser Grontmij Carl Bro ikke som et væsentligt problem. Vandkvaliteten i det vand, der leveres til forbrugerne, er således overvejende tilfredsstillende, når der ses bort fra de nævnte overskridelser pga. af utilstrækkelig vandbehandling. Der ses flere steder problemer med stigende indhold af salt og/eller forhøjede indhold af arsen og sulfat, hvilket er betinget af de geologiske lags beskaffenhed. Niveauerne ligger dog efter vandbehandling under grænseværdierne for drikkevand. Forhøjet indhold af salt i vandet tilskrives den kystnære beliggenhed eller optrængning af salt fra undergrunden. Forhøjede indhold af sulfat og arsen indikerer, at grundvandsmagasinet er sårbart dvs. at dækket af beskyttende lerlag mangler eller er sparsomt. Herved kan der under pumpning trænge ilt ned i grundvandet, hvorved der er risiko for frigivelse af arsen og sulfat. Endvidere er der stor risiko for, at der kan trænge forurening ned fra overfladen til grundvandsmagasinet.

20 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 19 I tabel 3.2 er angivet en skematisk oversigt over vandværkerne tekniske tilstand og den vandkvalitet, der sendes ud til forbrugerne. Vandværk Teknisk Vedligehold Vandbehandling Vandkvalitet Problemstoffer Bjerge Tilfredsstillende Tilfredsstillende God (Salt) Bjerge Ammonium, nitrit, Nordstrand Acceptabel Acceptabel Acceptabel aggr. CO 2 Ammonium, nitrit Bjerge Strands Tilfredsstillende Acceptabel Acceptabel (Salt) Bøstrup Kun råvand Ingen Acceptabel Arsen Dalby Strand Ikke tilfredsstillende acceptabel Tilfredsstillende Acceptabel Salt Drøsselbjerg Strand Tilfredsstillende Tilfredsstillende God (Sulfat) Gørlev Tilfredsstillende Tilfredsstillende God Tidligere fund af pesticider Kirke Helsinge Tilfredsstillende Tilfredsstillende Acceptabel Tidligere fund af pesticider Jern Løve- Knudstrup Tilfredsstillende Tilfredsstillende God (Salt, sulfat) Mullerup Strand Acceptabel Arsen, salt Ikke tilfredsstillende acceptabel Acceptabel til tilfredsstillende Støvlemose Acceptabel Acceptabel Acceptabel Jern Svallerup Tilfredsstillende Acceptabel Acceptabel Nitrit, jern Svallerup Strand Tilfredsstillende Tilfredsstillende God Tabel 3.2 Vurderingsresultat, vedligeholdelse og vandkvalitet. Kategorisering af vandkvalitet: Uacceptabel: Væsentlige overskridelser vandkvalitetskravene Acceptabel: Få ubetydelige overskrivelser af vandkvalitetskravene God: Ingen overskridelser af vandkvalitetskravene I parentes er anført parametre, hvor indholdet har en (svagt) stigende tendens. Vandværker med gentagende overskridelser af jern og/eller ammonium og nitrit bør forsøge at afhjælpe disse ved en justering og tilpasning af vandværkets beluftning og filtrering. For vandværker med stigende indhold af sulfat og/eller arsen bør grundvandet sårbarhed kortlægges nærmere. Vestsjællands Amt har allerede udført en kortlægning af Hvidebæk Indsatsområde, som skal danne grundlag for en konkret indsatsplan til beskyttelse af grundvandet i dette område. Dette indbefatter kildepladserne til Gørlev, Bjerge, Svallerup og Støvlemose vandværker. For de øvrige vandværker, hvor vandkvaliteten indikerer en sårbar ressource, bør der gennemføres en nærmere kortlægning som grundlag for en indsatsplan. Det drejer sig især om oplandet til Drøsselbjerg, Bøstrup A.m.b.a. og Løve-Knudstrup vandværker.

21 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Forsyningsstruktur Den almene forsyning varetages af i alt 13 private forsyningsanlæg (12 vandværker og et forsyningsselskab, der leverer råvand), der producerer mere end 95 % af Gørlev Kommunes drikkevand. Den resterende del leveres af private brønde og boringer. Den hidtidige udvikling har udformet sig således, at flere vandværker er lukket, fortrinsvis pga. problemer med salt. Herefter er forsyningen overgået til Gørlev og Løve- Knudstrup vandværker efter en udbygning af ledningsnettet. På nuværende tidspunkt er fire af de tolv ikke tilsluttet nødforbindelse. Det drejer sig om Bjerge, Bjerge Nordstrand, Svallerup Strand og Drøsselbjerg vandværker. Drøsselbjerg Vandværk planlægger for en forbindelsesledning til Stilling Strand Vandværk i Slagelse Kommune. Gørlev Vandværk er nødforsyningsanlæg for flere af vandværkerne i. Det vurderes dog, at disse vandværker er for små til at levere den anden vej, hvis der opstår nedbrud på Gørlev Vandværk. I løbet af ca. ½ arbejdsdag kan vand fra Kalundborg imidlertid vendes. I tabel 3.3 ses en skematisk oversigt over, hvordan vandværkerne er forbundet. Vandværk Nødforbindelse Bjerge Ingen Bjerge Nordstrand Ingen Bjerge Strands Fra Gørlev Vandværk Bøstrup Leverer til Kirke Helsinge Vandværk Dalby Strand Modtager supplerende vand fra Gørlev Vandværk Drøsselbjerg Strand Fra/til Stilling Strand Vandværk under planlægning Gørlev Til Kirke Helsinge, Løve-Knudstrup og Bjerge Strands Vandværk med mulighed for at vende strømmen og inde for ca. en halv dags arbejde på systemet, ligeledes at modtage vand fra Kalundborg Kirke Helsinge Får supplerende vand fra Løve-Knudstrup og Gørlev Vandværker Løve-Knudstrup Fra Gørlev Vandværk Mullerup Strand Modtager supplerende vand fra Kirke Helsinge Vandværk Støvlemose Fra Svallerup Strand Vandværk Svallerup Fra Gørlev Vandværk Svallerup Strand Ingen Tabel 3.3 Oversigt over vandværker og mulighed for tilslutning i nødstilfælde. Der er forsyning på tværs af kommunegrænsen fra Drøsselbjerg Vandværk, som leverer vand til Bilsø Strand i Slagelse Kommune. Endvidere forsyner Løve-Knudstrup Vandværk større dele af, hvor indvindingsboringer og vandværk er beliggende i Høng Kommune. Gørlev Vandværk med indvindingsboringer er beliggende i Hvidebæk Kommune og forsyner en stor del af, herunder Gørlev by, samtidig med, at værket leverer vand til Kalundborg. Gørlev Vandværk er af vital betydning for forsyningen af, da flere af vandværkerne har mulighed for at få vand herfra under nedbrud. Af bilag 3.1 og 3.2 ser kort over de nuværende forsyningsområder. Der er udelukkende indtegnet forsyningsområder i.

22 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 21 Der er registreret i alt syv større enkeltforsyningsanlæg i. Herudover er der stadig ejendomme med egen brønd eller boring. På baggrund af de indhentede oplysninger, vurderes det, at det er meget få ejendomme, der har egen brønd eller boring. Der foreligger ikke konkrete oplysninger om landbrug med egen indvinding. På længere sigt er det Gørlev kommunes målsætningen, at alle ejendomme bliver tilsluttet det almene forsyningsnet. Der foreligger et kort over det eksisterende hovedledningsnet. Kortgrundlaget er et kort fra fra 1976 i 1:25.000, hvor der ad åre er foretaget en opdatering. Seneste opdatering er udført i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende plan og foreligger som appendiks 2 til nærværende plan. Enkelte vandværker har et digitaliseret ledningsnet.

23 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 22 7 VANDFORBRUGSPROGNOSE Som grundlag for en vurdering af vandforsyningssituationen i 2016 er der udarbejdet en prognose for det fremtidige vandforbrug. Prognosen er udarbejdet på baggrund af en opgørelse over vandforbruget i 2005 fordelt på forbrugskategorier og s Kommuneplan Forbrugskategorier Boliger I opgørelsen for 2005 og prognosen for 2016 er vandforbruget inddelt i fire forskellige forbrugskategorier. De fire forbrugskategorier er følgende: Boliger, sommerhuse, landbrug og institution/erhverv. Forbrugsopgørelsen for 2005 er baseret på en række forudsætninger. Opgørelsen er primært baseret på de oplysninger vandværkerne er fremkommet med i forbindelse med den tekniske gennemgang af anlæggene. Der er enkelte vandværker, som ikke har opgjort vandforbruget på forbrugskategorier eller kun for enkelte af kategorierne. I de tilfælde er der gjort nogle antagelser, som er nærmere beskrevet under de enkelte kategorier. Opgørelsen af vandforbruget i boliger er opgjort på baggrund af vandværkernes oplysninger. For de vandværker, hvor der foreligger en konkret opgørelse, er boligforbruget opgjort til i gennemsnit 79 m 3 pr. bolig i For de øvrige boliger er der regnet med et forbrug på 80 m 3 pr. bolig. Løve-Knudstrup Vandværk forsyner Mullerup by, hvor der givet et skøn på vandforbruget. Til en beregning af det forventede vandbehov i 2016 til husholdningsforbrug er der taget udgangspunkt i kommuneplanens opgørelse over antallet af nye boliger. Heraf fremgår det, at der planlægges for et boligbyggeri på i alt 390 boliger i perioden Udbygningen af boligområderne skal ske i Gørlev, Reersø, Svallerup, Bjerge og Kirke Helsinge. I prognoseberegningen er det forudsat, at 50 % af boligbyggeriet vil foregå i Gørlev og en ligelig fordeling af resten i de fire øvrige byer. Det betyder følgende udvidelse i antallet af boliger fordelt i forhold til vandværkernes forsyningsområder følgende: Byområde Vandværk Udvidelse Antal 2005 Antal 2016 Gørlev Gørlev 50 % Reersø Gørlev 12,50 % Svallerup Svallerup 12,50 % Bjerge Bjerge 12,50 % Kr. Helsinge Kr. Helsinge 12,50 %

24 Forslag til Vandforsyningsplan for Side 23 Vandforbruget i har været nogenlunde konstant i de sidste 5 år. For at tage højde for en eventuel stigning i vandforbruget, er der regnet med et fremtidigt enhedsforbrug på 82 m 3 pr. bolig pr. år. Det medfører en samlet stigning i vandforbruget i boliger fra m 3 i 2005 til m 3 i Sommerhuse Opgørelsen af vandforbruget i kommunens sommerhuse er opgjort på baggrund af vandværkernes oplysninger. For de vandværker, hvor der foreligger en opgørelse for forbruget i sommerhuse, er forbruget i gennemsnit 26 m 3 pr. hus i For de øvrige sommerhuse er der regnet med et forbrug på 30 m 3 pr. hus. Til en beregning af det forventede vandbehov i 2016 til sommerhuse er der taget udgangspunkt i kommuneplanens opgørelse over restrummeligheden af arealer i sommerhusområderne. Denne opgørelse er fra Det fremgår heraf, at restrummeligheder udgør omkring 5 % i forhold til de nuværende bebyggede arealer. Derfor er der i prognosen regnet med en fremskrivning på 5 % i antallet af sommerhuse/fritidshuse for de vandværker, der leverer vand i sommerhusområderne. Dette gælder dog ikke for området ved Drøsselbjerg Strand, hvor der planlægges udlagt yderligere 34 ha, svarende til 175 nye sommerhuse. Dette område forsynes af Drøsselbjerg Vandværk. Der regnes således med en samlet udvidelse i antallet af sommerhuse på 311 sommerhuse, fordelt med 175 i Drøsselbjerg og i alt 136 i resten af sommerhusområderne. Vandforbruget i har været nogenlunde konstant i de sidste 5 år, og det vurderes, at et enhedsforbrug på 30 m 3 vand årligt pr. sommerhus vil blive fastholdt. Det medfører en samlet stigning i vandforbruget i sommerhuse fra m 3 i 2005 til m 3 i Landbrug Oplysningerne om vandforbruget til landbrug er generelt sparsomt. For de vandværker, der forsyner landbrugsejendomme, og hvor der ikke foreligger en opgørelse er forbruget til landbruget baseret på et skøn og/eller som det samlede forbrug fratrukket de øvrige forbrugskategorier. Dette giver en vis usikkerhed på opgørelsen. I prognosen for det fremtidige forbrug er det valgt at fremskrive forbruget med 5 %. Herved tages der højde for eventuelle årlige udsving Institution og erhverv Vandforbruget i 2005 er baseret på opgørelser over faktisk forbrug. For de vandværker hvor der ikke foreligger eksakte tal, er vandforbruget skønnet. har ikke planer om eller kendskab til, at konkrete større vandforbrugende virksomheder vil etablere sig i kommunen. Befolkningstallet forventes at stige fra indbyggere i 2005 til indbyggere i Ved prognosen er der lagt 10 % til vandforbruget til erhverv og institution. Dette svarer til befolkningsudviklingen, da det antages, at der vil opstå et øget forbrug i institutioner og erhverv, der modsvarer udviklingen i befolkningstallet.

25 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Svind Der foreligger ingen konkrete målinger af vandværkernes spild, og det er ikke muligt med det foreliggende materiale at estimere dette. Vandspild bør så vidt muligt undgås. En systematisk gennemgang og planlægning af renoveringsarbejder vil på sigt spare vandforsyningerne for udgifter til vedligehold af ledningsnettet samtidig med at oppumpningen gøres mindre Vandforbrug 2005 I nedenstående tabel 6.1 er vandforbruget i 2005 opgjort på forbrugskategorier. Værdier, der er understreget og i kursiv, er beregnet på baggrund af oplysninger om antal boliger og/eller antal sommerhuse. For boligforbruget er der regnet med et enhedsforbrug på 80 m 3 /bolig og for sommerhuse 30 m 3 /sommerhus. Med blåt er anført værdier, der er fremkommet som en skønnet restværdi efter beregning eller opgørelse af de øvrige kategorier. Det er vanskeligt at opgøre forbruget til landbrug, når landbrugenes drift er ukendt, herunder antal og type af dyr. Opgørelsen er således behæftet med en vis usikkerhed, men vurderes dog at være retningsvisende Boliger Sommerhuse Landbrug Erhverv og institution Vandværk Stk. Forbrug 2005 Stk. Forbrug 2005 Stk. Forbrug 2005 Stk. Forbrug 2005 Samlet forbrug 2005 Bjerge Bjerge Nordstrand Bjerge Strands Bøstrup*) 0 Dalby Strand Drøsselbjerg Strand Gørlev Kirke Helsinge Løve-Knudstrup**) Mullerup Strand Støvlemose Svallerup Svallerup Strand Sum Enhed Stk. m 3 Stk. m 3 Stk. m 3 Stk. m 3 m 3 Tabel 6.1 Opgørelse over kategoriseret vandforbrug i *) Leverer vand til Kirke Helsinge Vandværk **) Leverer til forsyning i Mullerup by og Høng Kommune. Nødforbindelse til Kirke Helsinge Vandværk Af tabel 6.1 ses, at boligforbruget udgør 42 % af det samlede forbrug, sommerhuse 21 %, landbrug 25 % og institution/erhverv 12 %.

26 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Samlet vandbehov på i Prognose for vandforbrug 2016 Der er udarbejdet en prognose for det fremtidige behov for vand i frem til Prognosen er udarbejdet på baggrund af de forudsætninger, der er beskrevet i afsnit 6.1. Af prognosen fremgår det, at der forventes en samlet stigning i vandbehovet fra m 3 om året til m 3, dvs. en stigning på m 3 svarende til ca. 14 %. Stigningen skyldes primært en stigning i befolkningstal og en udvidelse af antallet af sommerhuse Boliger Sommerhuse Landbrug Erhverv og institution Vandværk Stk. Behov 2016 Stk. Behov 2016 Stk. Behov 2016 Stk. Behov 2016 Samlet behov 2016 Bjerge Bjerge Nordstrand Bjerge Strands Bøstrup*) Dalby Strand Drøsselbjerg Strand Gørlev Kirke Helsinge Løve-Knudstrup**) Mullerup Strand Støvlemose Svallerup Svallerup Strand Sum Enhed Stk. m 3 Stk. m 3 Stk. m 3 Stk. m 3 m 3 Tabel 6.2 Beregning af kategoriseret vandbehov i *) Leverer vand til Kirke Helsinge Vandværk **) Leverer til forsyning i Mullerup by og Høng Kommune. Nødforbindelse til Kirke Helsinge Vandværk Af tabel 6.2 ses, at den procentvise fordeling af vandforbruget på de forskellige kategorier er fastholdt. Der er en lille forskydning i boligforbruget fra 42 % til 44 %, som modsvares af en tilsvarende forskydning til landbruget fra 25 % til 23 %. De øvrige kategorier er uændrede.

27 Forslag til Vandforsyningsplan for Side Forsyningsbehov og forsyningsevne Anlæggenes fysiske kapacitet Til en vurdering af om de 13 forsyningsenheder vil være i stand til at varetage vandforsyningen fremover med deres nuværende kapacitet, er der foretaget en overordnet opgørelse over den nuværende indvindings- og forsyningskapacitet. Dataene er fremkommet på baggrund af de informationer, der er indsamlet i forbindelse med den tekniske gennemgang af anlæggene. Indvindings- og udpumpningskapaciteterne er vurderet ud fra information om pumpestørrelser mv. I tabel 6.3 er forsyningskapaciteten sammenholdt med forsyningsbehovet, som er opgjort ud fra prognosen for det fremtidige forbrug og ligeledes sammenholdt med vandforbruget i Vandværk Forbrug 2005 Behov 2016 Forskel Forskel I % Indv. Kap. Udpumpn. kap. Indv. tilladelse Bjerge Bjerge Nordstrand Bjerge Strands Bøstrup*) Dalby Strand Drøsselbjerg Strand Gørlev Kirke Helsinge Løve-Knudstrup**) Mullerup Strand Støvlemose Svallerup Svallerup Strand Sum Enhed m 3 m 3 m 3 % m 3 /time m 3 /time m 3 /år Tabel 6.3 Overordnet vurdering af indvindings- og forsyningskapacitet for hvert vandværk. *) Leverer vand til Kirke Helsinge Vandværk **) Leverer til forsyning i Høng Kommune. Nødforbindelse til Kirke Helsinge Vandværk Det vurderes på det foreliggende grundlag, at indvindingskapaciteten er tilstrækkelig til at efterkomme behovet for en øget oppumpning. Dog bør de vandværker der oplevet problemer med indtrængning af saltvand ikke øge og om muligt begrænse indvendingen. Generelt er der en vis overkapacitet i pumpeboringerne, som man ofte ser. Oppumpning med stor ydelse med hyppige start og stop-situationer kan medføre forholdsvis store momentane sænkninger af grundvandsspejlet, hvilket kan resultere i en påvirkning af de vandkemiske forhold. Ved store sænkninger af vandspejlet kan salt-/ferskvandsbalancen påvirkes med risiko for saltvandsind- og optrængning i boringerne. For boringer med filtre forholdsvis tæt på terræn kan et meget fluktuerende vandspejl betyde, at der trænger ilt ned i magasinet, hvilket kan medføre en iltning af sedimenternes mineraler med øget indhold af sulfat og jern til følge. Hvis mineralerne indeholder arsen, vil disse ligeledes kunne frigives, hvis magasinet iltes.