Anmeldelser. Claus Kjersgaard Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmeldelser. Claus Kjersgaard Nielsen"

Transkript

1 596 Anmeldelser Korea-krigen i juli 1950? Der savnes her en uddybning af organisationens rolle som en udenrigspolitisk stedfortræderaktør for Danmark i efterkrigstiden. Trods disse kritikpunkter er bogen god og læseværdig. Skildringen af livet på Jutlandia fortaber sig sjældent i anekdoter eller almindeligheder, men kobles til krigshandlingerne og den geopolitiske situation. Således skildres ankomsten til Korea sammen med en redegørelse for USA s position i Østasien og FN-kommandoens sanitetstjeneste, som Jutlandia skulle indgå i (s ). Det er i sådanne episoder bogen fungerer allerbedst. Claus Kjersgaard Nielsen NIKOLAJ PETERSEN: Europæisk og globalt engagement, Dansk udenrigspolitiks historie, bd. 6. København 2006 (2. udg.), Gyldendal. 699 sider. 249 kr. Der kan ikke være tvivl om, at dette sidste bind har været en monumental udfordring for gruppen bag serien Dansk udenrigspolitiks historie. Der var i udgangspunktet tale om en uhyre vanskelig opgave; dels fordi fremstillingen af bindets periode det lidet udforskede tidsrum efter 1973 i det store og hele måtte få karakter af grundforskning, dels fordi grundlaget for dele af fremstillingen måtte blive svært tilgængelige udenrigsministerielle papirer, som rakte ind over arkivernes tilgængelighedsfrister. Hertil kommer, at perioden rummer nogle af de mest sprængfarlige temaer i nyere dansk historio grafisk debat, nemlig fodnoteperioden og skiftet til en aktivistisk udenrigspolitik efter den kolde krigs ophør. Hvad kunne være mere naturligt, end at nestoren i dansk udenrigs politisk historie, Nikolaj Petersen, skulle løfte opgaven? Opgaven er i øvrigt ikke blevet lettere i denne 2. udgave, idet nye udenrigspolitiske stridspunkter har sluttet sig til. Det skal på den baggrund hilses velkommen, at den oprindelige udgave fra 2004 nu foreligger ajourført og udvidet med en fremstilling af perioden fra omfattende engagementet i Irak og Afghanistan, tegningekrisen og den europæiske forfatningstraktat. Forfatteren til det afsluttende bind i serien har modsat forfatterne til de foregående en særlig mulighed for at gøre status og placere sin fremstilling i det store billede af kontinuitet og brud. Man kan vel sige, at den periode i dansk udenrigspolitik, som dækkes af nærværende

2 Dansk udenrigspolitiks historie bind (medlemskab af EF, fodnoteperioden, overgangen til den aktive udenrigspolitik m.v.), også i særlig grad lægger op til en brud-kontinuitetsdiskussion. Lige under overfladen i diskussionen om de store skift i epokens udenrigspolitik ligger de centrale spørgsmål om drivkræfterne bag den førte politik og bag aktørernes positioner. Det gælder for eksempel de inden rigs politiske hensyns rolle i udformningen af udenrigspolitikken og betydningen af de internationale rammebetingelser i forhold til den interne danske refleksion. Overvejelser af denne art har Nikolaj Petersen da også flittigt benyttet sig af i sine vurderinger af de enkelte hovedfaser i fremstillingen. Med brud-kontinuitetsrefleksionerne indvævet i dækningen af de konkrete begivenheder bogen igennem og i den korte syntese efterlades læseren med en trang til mere af dette bredere billede af de store linjer i dansk udenrigspolitik i form af systematiske overvejelser af dansk udenrigspolitiks formforvandlinger, vilkår, kontinuitet og brud strækkende over flere af seriens bind og epoker. Måske en eller flere af forfatterne ville lade sig friste til at samle sådanne refleksioner i et enkelt syntetiserende bind på linje med det af Olav Riste forfattede bind i tilslutning til udgivelsen af Norsk Utenrikspolitikks Historie. 1 Behovet aktualiseres også af problematikken vedrørende koordinationen og integrationen mellem de forskellige bind i værkserien. Nærværende bind knytter ubesværet an til det foregående bind. En egentlig integration mellem dem er dog ikke eksplicit, ligesom flere af de foregående bind indholdsmæssigt og med hensyn til tolkninger havde en meget selvstændig status. Drøftelserne i forfattergruppen under værkseriens tilblivelse har imidlertid haft den positive virkning, at der mellem dette og det foregående bind kan konstateres en overensstemmelse i synet på de centrale vilkår for førelsen af dansk udenrigspolitik. Dette ses tydeligst i Nikolaj Petersens indledende præsentation af aktører, institutioner og vilkår i dansk udenrigspolitik. Det gælder blandt andet forståelsesrammen med hensyn til de såkaldte alliance- og integrationsdilemmaer, som også er berørt i det foregående bind. 2 Der er også i dette bind flere henvisninger til dilemmaet mellem abandonment og entrap ment. Temaet anslås meget passende ved indledningen til behandlingen af 1980 rne, hvor Nikolaj Petersen bemærker dette klassiske alliancedilemma mellem at blive indfanget af alliancepartnerne og at blive forladt af samme. Samme ramme lægges 1 Olav Riste: Norway s Foreign Relations: A History, Oslo Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume: I blokopdelingens tegn , Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 5, 2005, s

3 598 Anmeldelser ned over europapolitikken, ligesom alliance- og integrationsdilemmaet placeres i en kontinuitet over 1970 erne og tilbage til 1950 erne. I så henseende var dilemmaerne ikke nye i dansk udenrigspolitik; blot blev de i 1980 erne skærpet af den ydre udvikling og de særprægede indenrigspolitiske forhold , der svækkede mulighederne for at finde løsninger på de ydre udfordringer ( ). I det afsluttende overblik vender forfatteren tilbage til begreberne alliance dilemma og integrationsdilemma, men forståelsesrammen anvendes stedse pragmatisk ( ). Billedet sammenfattes i et fint syntetiserende afsnit om hovedlinjerne i dansk udenrigspolitik. En særlig raffineret detalje er, at forfatteren tager udgangspunkt i billedet af de fire bærende hjørnestene i dansk udenrigspolitik: den nordiske, den europæiske, den atlantiske og den universelle; en opdeling som i reglen tilskrives Per Hækkerup. 3 Forfatteren anskuer dette som både et program og som en efterrationalisering af den faktiske udenrigspolitik, det vil sige også som en indrepolitisk bestræbelse på at afbalancere idépolitik og realpolitik. Også her er der et udmærket samspil med det foregående binds behandling af samme tematik. 4 Det afsluttende tilbageblik på hovedhjørnestenene gennem 33 år danner et godt grundlag for at tegne de store linjer i funktionsændringen i de fire hjørnestene, hvor det grundlæggende træk var, at den nordiske dimension smuldrede og blev overtaget af EU. Den centrale formulering lyder (658): Det karakteristiske ved modellen var den postulerede harmoni mellem dens enkelte dele, en harmoni, der især opnåedes ved, at hjørnestenene havde forskellige funktioner i udenrigspolitikken så som identitet, politiske idealer, økonomi og sikkerhed. Ved at udelukke overlapninger mellem udenrigspolitikkens enkelte dele undgik modellen at prioritere imellem dem; tværtimod var det en vigtig pointe, at alle fire hjørnestene var (lige) nødvendige, og at de udgjorde et harmonisk grundlag for det udenrigspolitiske hus. 3 Per Hækkerup: Dansk Udenrigspolitik, Kbh Tilskrivningen til Per Hækkerup er ikke helt dækkende. Billedteksten s. 23 anfører da også, at bogen blev skrevet i Udenrigsministeriet. 4 Olesen & Villaume, 2005, s Her anføres det, at firedelingen blev lanceret af daværende udenrigsminister Jens Otto Krag i 1959, knæsat i de udenrigsministerielle oplæg til bogen, som derefter blev udgivet af Per Hækkerup (ibid., s. 15). Bogen blev i øvrigt udgivet for AOF på Fremads Forlag.

4 Dansk udenrigspolitiks historie I denne analyse ligger der centrale spørgsmål af langtrækkende betydning for forståelsen af efterkrigstidens danske udenrigspolitik. I hvor høj grad var den legitimitetsprægede hjørnestenstolkning af dansk udenrigspolitik håndsyet i det socialdemokratiske skrædderi? Var balance- og funktionsopdelingen et bevidst design fra idémagernes side, eller fik hjørnestensbilledet sin egen efterfølgende dynamik? Nikolaj Petersens nøgterne, knappe analyse forfølger ikke disse spørgsmål eksplicit, om end temaerne ligger i baggrunden af fremstillingen. En interessant antydning af hjørne stenenes egetliv får man dog i beskrivelsen af, hvordan Uffe Ellemann-Jensen ved starten af udenrigskommissionen i 1989 henviste til behovet for en overbygning til at sammenbinde de fire hovedhjørnestene i dansk udenrigspolitik (444). Den nordiske hjørnesten er i øvrigt et punkt, hvor man kan savne en lidt mere samlet behandling: det nordiske samarbejdes hensmuldren berøres flere steder i fremstillingen, men man savner en samlet diskussion af, hvordan denne grundsten fik lov at falde i grus også som slutsten på det nordiske spørgsmåls centrale rolle i tiden Nikolaj Petersen mere end antyder dog den tolkning, at det i 1990 erne var de danske særstandpunkter og forbehold i især Europapolitikken, som var baggrund for de nordiske partneres tøven med at knytte sig for stærkt til et samarbejde med Danmark og den nordiske hjørnestens smuldren til fordel for EU-samarbejdet. Hertil kom naturligvis det forhold, at Norge ikke blev medlem af Det Europæiske Fællesskab ( , 532, 655). Forfatteren har ikke alene statsborgerskab i historikernes kongerige, men også i politologernes republik. De stedvise systematiske analyser af udenrigspolitikkens institutioner, forklaringerne af EU-stoffet og de regelmæssige sideblik til opinions- og valganalyser fører af og til forfatteren over grænsen til samfundsvidenskabens udenrigspolitiske discipliner. Disse ekskursioner er kendetegnet ved en reel dobbeltfaglighed. Selv om arbejdet således er gennemsyret af forfatterens beherskelse af den samfundsvidenskabelige forskning i udenrigspolitik og international politik, så er der ikke presset et overordnet teoretisk eller begrebsmæssigt regime ned over teksten. Fra ende til anden er fremstillingen en historisk fremstilling baseret på historievidenskabens klassiske metoder, men forstærket af kyndig inddragelse og anvendelse af centrale samfundsvidenskabelige vidensområder. Værket er inddelt i fire hovedafsnit svarende til de kortere eller længere tiår i dansk udenrigspolitik, som det behandler. Det første hovedafsnit dækker perioden mellem de to oliekriser , det andet 1980 erne, med kampene om alliance- og europa politikken, og

5 600 Anmeldelser det tredje tiden efter den kolde krig Et sidste hovedafsnit dækker et sidste ufærdigt tiår perioden efter den 11. september Trods denne klare struktur er værkets dybere lag komplicerede at overskue. Inden for rammerne af den ordnende periodisering bevæger forfatteren sig frem og tilbage mellem sikkerheds- og europapolitikken. Samtidig inddrages også emner efter politikområde og geografi i en underperiodisering ordnet efter aktualisering og markante begiven heder. Når værket er en udfordring til læseren, skyldes det imidlertid også, at det neden under sin funktion som autoritativt, systematisk overbliksværk over dansk udenrigspolitiks historie rummer et lag af årsagsforklaringer og kontinuitetsbetragtninger, som ofte går på tværs mellem værkets hoveddele, og som i højere grad er styret af centrale forskningsspørgsmål. I så henseende anes der under hovedstrukturen en anden ordnende struktur, bygget op omkring de længere udviklingsforløb, på tværs af periodiseringssnit og til tider forbindende sikkerheds- og europapolitiske temaer. Her forfølger forfatteren et grundtema, nemlig spændingen mellem det brede udenrigspolitiske samarbejde og konflikterne herom, hvor hovedaktørerne er Social demokratiet og Venstre. Modsætningerne tegnes ikke alene mellem regering og opposition, men også mellem strømninger inden for partierne og internt i regeringerne. Mellem linjerne i denne opdeling anes ikke mindst konturerne af en socialdemokratisk udenrigspolitisk historie, hvori konkurrerende strømninger på forskellige tidspunkter har gjort sig gældende. Der synes i fremstillingen at ligge en opfattelse af Socialdemokratiet som en art udenrigspolitisk hegemonialmagt det som andetsteds rammende er beskrevet som socialdemokratisk exceptionalisme i den danske beslutningsproces bag udenrigspolitikken. 5 Det skyldes dels partiets rolle som kardinalpunkt i det brede samarbejde om udenrigspolitikken, men også synes det i partiets stærke idépolitiske engagement i udenrigspolitiske spørgsmål. Omvendt fremstår de borgerlige partier bag det sikkerheds- og europapolitiske samarbejde dels som afhængige af socialdemokratisk tilslutning til centrale udenrigspolitiske beslutninger, dels som betydeligt mere idémæssigt reaktive. Dette billede ændres klart med Uffe Ellemann-Jensens udenrigsminister periode, og et regimeskift antydes med den idépolitiske analyse af Anders Fogh 5 Socialdemokratiets særstatus i dansk udenrigspolitisk historie er bemærket i: Rasmus Mariager: Den brede enigheds ophør. Om baggrunden for det sikkerhedspolitiske opbrud i begyndelsen af 1980erne og noget om socialdemokratisk exceptionalisme i dansk samtidshistorie, I-II, Historisk Tidsskrift, 2005, 105:2, s ; 2006, 106:2,

6 Dansk udenrigspolitiks historie Rasmussens regering fra Hermed stilles de indre brydninger i Socialdemokratiet om udenrigspolitikken i centrum af analysen i især de første tiår. Nikolaj Petersen redegør i gennemgangen af den første hovedperiode, , for det post-kragske vakuum i Socialdemokratiets udenrigspolitik. I så henseende kan man hævde, at periodebruddets streg kunne have været trukket i oktober 1972 med slutningen på Krags epoke i udenrigspolitikken. I skildringen af den nye udenrigs ledelse under statsminister Anker Jørgensen og udenrigsminister K.B. Andersen antydes en mere uerfaren og samtidig mere partipolitisk prægning af udenrigs politikken i forhold til Krags epoke. Hermed ligger også antydningen af en fremad skridende logik, som peger frem mod den socialdemokratiske linje i 1980 erne. Forfatteren bemærker således en (103): dybereliggende tendens, der især gjorde sig gældende i Socialdemokratiet, nemlig til at anskue forholdet til andre lande og deres regeringer under en partipolitisk synsvinkel. Det var en tendens, der gav sig udslag i en mere ideologisk socialdemokratisk udenrigspolitik i 1970 rne og senere, Man bemærker sig og senere. Tendensen knyttes op på de tætte internationale bånd til ikke mindst tyske socialdemokrater, samtidig med at især K.B. Andersen stod som eksponent for en profileret universalistisk politik i forhold til Afrika ( ). En antydning af det kommende opbrud i den socialdemokratiske politik findes allerede i dette afsnits bemærkninger om udfordringen fra en radikalisering af den udenrigs politiske opinion og fra nedfrysningen af den kolde krig fra slutningen af 1970 erne. Man lægger her især mærke til den rolle, K.B. Andersen tillægges som garant for NATO-linjen og for fastholdelsen af et bredt samarbejde om alliancepolitikken (167-68). I dette afsnit lægges indirekte grunden til analysen af 1980 ernes fodnotepolitik. Proceskarakteren af forløbet forankres således i sit udgangspunkt med en betoning af forhandlingsdimen sionen i den danske politiske stilling tagen til NATO s dobbeltbeslutning om mellemdistanceraketterne ( ). Samtidig markeres en intern udvikling i Socialdemokratiet, hvor magtbalancen mellem linjerne i partiet var i opbrud. Linjerne i det indre opbrud følges nøje, og der mærkes en sylespids balance i vurderingen af for holdet mellem de indre brydninger og eksterne påvirkninger fra internationale partifæller, fredsbevægelse og opinion (197-98, ). Markant er således konklusionen om, at det først og fremmest

7 602 Anmeldelser var indre spændinger, som i 1979 fik folketingsgruppen og senere Anker Jørgensens regering til at spille ud med krav om en udsættelse af dobbeltbeslutningen ( ). Sammenbindingen af perioden før og efter regeringsskiftet i analysen af det sikkerhedspolitiske skift i Socialdemokratiet er pointeret, og beskrivelsen af de social demo kratiske aktører er formentlig det tætteste man kommer karaktergivning. Anker Jørgensen tildeles en central rolle, og der betones et afgørende skred i statsministerens holdning til kernevåbenproblematikken i retning af» en dybtgående, følelsesbaseret skepsis over for hele grundlaget for det strategiske spil og over for så centrale begreber i NATO s strategi som militær balance og nuklear afskrækkelse«( ). Om Kjeld Olesen, som placeres på den NATO-tro og sovjet skeptiske fløj, hedder det, at han som udenrigsminister søgte at styre en midterkurs, men det sidste år efterhånden gled i retning af de kritiske synspunkter. Her introduceres også Lasse Budtz, som «havde haft svært ved at gøre sig gældende i K.B. Andersens uden rigs ministertid, men nu [blev] centralt placeret som Anker Jørgensens vigtigste rådgiver i sikkerhedspolitikken«( ). Som et vigtigt bagtæppe for skiftet i partiets sikkerhedspolitiske linje skitseres den til tagende koldfront mellem den nye Reagan-administration i USA og den danske social demokratiske politik ( ). I et særskilt afsnit diskuteres Socialdemokratiets sikkerhedspolitik , som præludium for slaget om missilerne, hvor forfatteren forklarer det sikkerhedspolitiske brud efter september 1982 med, at interessen i at fast holde det brede sikkerhedspolitiske flertal blev svækket, og at holdningerne fik lov at drive fra hinanden. Vurderingen er, at Socialdemokratiets interesse for at fastholde den brede enighed svækkedes i og til dels som følge af opposi tions perioden, men samtidig at bl.a. Anker Jørgensen og Lasse Budtz i mindre grad end deres forgængere prioriterede det brede samarbejde om sikker hedspolitikken. Samtidig noteres stærke, ikke nærmere identificerede regeringsfjendtlige kræfter i folketings gruppen. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Ritt Bjerregaard på dette tidspunkt var blevet næstformand for folketingsgruppen, som rummede markante repræsentanter for den yngre generation af folketingsmedlemmer. Regeringen på den anden side krediteres for villighed til at forsøge at inddrage nogle af de socialdemo kratiske synspunkter, samtidig med at det noteres, at også Venstre i perioden bevægede sig bort fra den tradi tionelle midte i dansk sikkerhedspolitik, og ikke mindst at Uffe Ellemann-Jensen stod for en»klarere borgerlig linje i udenrigs politikken«end Poul Hartling

8 Dansk udenrigspolitiks historie og Henning Chri stophersen ( ). Læsere vil næppe erindre de to foregående Venstre-høvdinges borgerlige linje i udenrigs politikken som synderligt uklar, men derimod forpligtet på det brede samarbejde. I det hele taget er de borgerlige partiers udenrigspolitik bestemt en messe værd; ikke alene i sammenhæng med fodnotepolitikken, men også mere alment. Nikolaj Petersens fremstilling aktualiserer flere spørgsmål, som utvivlsomt vil blive forfulgt i den fremtidige forskning. Som det er bemærket andetsteds, kan Socialdemokratiets særstilling i efterkrigshistorien bl.a. knyttes til den fascinationskraft, som de socialdemokratiske internationale visioner har haft på de historikere, som har arbejdet med dansk udenrigspolitik. 6 Det må rejse spørgsmålet om, hvorvidt de indre brydninger og strømninger i de borgerlige partiers udenrigspolitik ikke fortjener et efterfølgende historiografisk eftersyn; det gælder specielt Venstres udenrigspolitiske linje, om hvilken Rasmus Mariager har bemærket en sikkerhedspolitisk kursjustering i retning af en skarpere alliancepolitisk position efter SV-regeringens sammenbrud i I forhold til Nikolaj Petersens fremstilling kan man konstatere, at hvis de indre borgerlige brydninger om udenrigspolitikken herunder til en vis grad Det radikale Venstres rolle træder i skyggen af den centrale konflikt- og samarbejdsflade mellem S og V, så er det udtryk for en korrekt vurdering af den helt centrale rolle, som spændingsfeltet mellem disse to partier havde for dansk udenrigspolitik i størstedelen af den behandlede periode. Men specielt de indre strømninger i V må rejse væsentlige forskningsspørgsmål i lyset af én central persons Uffe Ellemann-Jensens afgørende betydning og i lyset af de markante sikkerhedspolitiske opbrud efter Forfatteren gør ikke nogen hemmelighed af det problematiske i den nye situation med et alternativt flertal inden for sikkerhedspolitikken og til dels også inden for markedspolitikken, og udfolder i en nuanceret og uhyre fair analyse de årsager, som lå bag den for folkestyret og dansk udenrigspolitik så ulyksalige situation. Blandt de ydre faktorer, som prægede Socialdemokratiets politik, nævnes den ændrede internationale situation, mistroen til Reagan-administrationen og indflydelsen fra Scandilux, samarbejdsforummet mellem seks nordvesteuropæiske NATO-landes socialdemokratier. Indflydelsen fra fredsbevægelsen noteres, om end tilbageholdende, som en faktor, som dog står tilbage som mindre betydningsfuld end de indre brydninger i partiet og de ydre påvirkninger fra de europæiske partifæller. Endelig anerkender 6 Mariager, 2005, s , Mariager, 2006, s Mariager, 2006, s ,

9 604 Anmeldelser forfatteren en god dosis taktisk oppositionspolitik, samtidig med at han noterer sig en ualmindelig dårlig personlig kemi mellem de socialdemokratiske ledere og udenrigsministeren, som ingen af parterne gjorde noget for at forbedre. Man fornemmer her en vis dialog mellem dette bind og det forudgående, idet det i sidstnævntes behandling af Knud Kristensens Sydslesvig-politik pointeres, at der heri også lå et indrepolitisk opgør med Socialdemokratiet med konsekvenser for forholdet til den daværende stormagt Storbritannien. 8 Når man læser nærværende værks redegørelse for fodnoteperioden, sker det i erindring om det forudgående værks påmindelse om, at fodnoteperioden ikke var første gang, at indenrigspolitisk taktik havde blandet sig med udenrigspolitikken. Det fremgår i øvrigt, at der var en markant nuanceforskel mellem statsministerens og udenrigsministerens tilgang til den sikkerhedspolitiske konflikt med Socialdemokratiet, og at udenrigsministeren formentlig i mindst én ophedet situation intermezzoet i tilslutning til hans lidet respektfulde udtalelser på Sabro Kro i november 1983 om folketingsflertallet kom til at gribe benzindunken i stedet for brandslukningsudstyret ( ). Parallelt med kampen om fodnoterne beskrives brydningerne om den danske stillingtagen til de nye initiativer i europæisk politik. Dette forløb var mindre tilspidset, om end Ivar Nørgaard i markeds udvalget og i den socialdemokratiske folke tings gruppe forblev en truende portal gestalt, som måtte passeres af alle udenrigsministre (og fagministre) på vej til ministerrådsmøde i Bruxelles, og hvis velsignelse krævede mellemstatslige besværgelser. Her bestod som i sikkerheds politikken en konstant friktion med udenrigsministerens ønske om at komme ud af rollen som fodslæbende, marginal partner i det europæiske samarbejde (368-69). Frem stillingen af vejen til pakke-afstemningen og Maastricht-traktaten er en illustrativ fortælling om, det danske» ortodoksi på det forfatnings mæssige felt«(379), og forfatteren lægger da heller ikke skjul på konsekvenserne i form af Danmarks tab af indflydelse, idet (380): Danmark med sine velkendte og faste synspunkter på EF s udvikling var blevet en mindre interessant samtalepartner for de øvrige medlemslande. 8 Olesen & Villaume, 2005, s Med henvisning til Johan P. Noacks studier af grænsestriden bemærkedes det således, at Knud Kristensen:» erkendte sagens indlysende politiske potentiale og gjorde grænsestriden til rambuk for et opgør med den socialdemokratisk-radikale reformkoalition, der siden 1929 havde domineret dansk politik«(ibid., s ).

10 Dansk udenrigspolitiks historie Det læses som en lidt trist historie om, hvordan dansk politiks forestillinger om det europæiske samarbejdes fremtid udviklede sig helt ude af trit med den europæiske virke lighed. Det gjaldt ikke kun Socialdemokratiets velkendte europæiske dilemma, men også statsmini steren og det konservative regeringsparti. Kampen om EF-pakken er i øvrigt anledning til en introduktion af de første aktører fra de fantastiske fire (ikke forfatterens udtryk) i form af næstformanden i den socialdemokratiske folketingsgruppe Ritt Bjerregaards taktisk og strategisk betonede indsats for et nej, og for som det hedder en langsigtet europadiskussion i partiet. I Nikolaj Petersens diskrete pen anes et bidrag til de fantastiske fires udenrigspolitiske linjeføring i de skiftende magtkonjunkturer i partiet. Således spores allerede i Anker Jørgensens sidste regeringstid en aktivisme fra kredsen omkring Ritt Bjerregaard. Svend Auken optræder i midtfirserne stedvis som en mere central aktør i formuleringen af partiets udenrigspolitiske linje, og synes efter evne at have virket for en brobygning mellem regering og opposition i sikkerhedspolitikken. Hvis man skal pege på noget, som savnes i beskrivelsen af dette lidt mis modige årti for dansk udenrigs politik, så er det en mere samlet diskussion af denne nye socialdemokratiske ledelses gruppes betydning i og visioner for udenrigspolitikken, og af udenrigspolitik kens rolle i Rosekrigen. Svend Aukens og Ritt Bjerregaards konsulatstyre og reetableringen af et sikkerhedspolitisk og europa politisk samarbejde med Uffe Ellemann-Jensen og Ritt Bjerregaard som centrale aktører fremstår markant mindre centralt i fremstillingen end de indre forhold i S i tiden op mod fodnotepolitikken. Perioden er imidlertid vigtig som begyndelsen på nyorienteringen af den socialdemokratiske sikkerhedspolitik og europa politik, men er formentlig også af betydning for et helhedssyn på udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens tiårige ledelse af dansk udenrigspolitik. På begge punkter gælder naturligvis, at sådanne biografiske betragtninger er svære at inddrage i et værk, der som dette er opbygget med overblikket som hovedsigte. Alligevel ligger der i fremstillingen mange spændende spor til en diskussion af bl.a. the making of statsmanden Uffe Ellemann-Jensen og dennes politik. Der er i forfatterens beskrivelse klare momenter af læreproces, og en markering af en udvikling i udenrigsministerens politiske linje. Svagest står Uffe Ellemann-Jensen paradoksalt nok i begyndelsen af sin ministerperiode, hvor det ud over ønsket om at gøre Danmark til kerneland i NATO og EF er striden med det alternative flertal, der synes at tegne hans politik. Udviklingslinjen ses bl.a. i betoningen af,

11 606 Anmeldelser at Uffe Ellemann-Jensen under opbruddet i Østeuropa indledningsvist anlagde en forsigtigere linje i Baltikum politikken for først senere at gribe Guds frakkeskøder med sit beslutsomme og visionære Baltikumdiplomati. Det er næppe uden en vis ironi, at det ikke er den partipolitiske strids og det udenrigspolitiske samarbejdes Ellemann-Jensen, men derimod det partipolitiske samarbejdes og den hårde udenrigspolitiks Ellemann-Jensen, der i fremstillingen kandiderer stærkest til statsmandsstatus. En særlig udfordring for forfatteren har været de to store brud i de internationale ramme betingelser 1989/90 og 2001 og de to i forhold hertil tidsmæssigt forskudte regeringsskift. I den forbindelse er kontinuitets- og brudspørgsmålet særlig interessant med hensyn til Poul Nyrup Rasmussens regeringstid, i forhold til såvel den borgerlige forgænger som den (ny)borgerlige efterfølger. Håndteringen af disse to store opbrud rummer en naturlig mulighed for sammenligning og for at belyse, hvordan man i forhold til det genetablerede sikkerhedspolitiske samarbejde håndterede de nye udenrigspolitiske muligheder og udfordringer. Det fremgår af fremstillingen, at meget stærke kontinuitetslinjer forbandt den ældre Uffe Ellemann-Jensens udenrigspolitiske linje med den efterfølgende regerings ( ). Det vises således, hvordan tendensen i retning af større aktivisme og militarisering af udenrigspolitikken fortsatte sin styrkelse under Poul Nyrup Rasmussens regeringstid, dog med den accent, at Statsministeriet i forhold til forgængerens tid begyndte at være storebror i centrale stor- og europapolitiske spørgsmål, og samtidig tillod Forsvarsministeriet at engagere sig i udenrigspolitiske spørgsmål; en linje der fortsattes efter En markant pointe hos Nikolaj Petersen er i øvrigt, at såvel Uffe Ellemann- Jensens som Nyrup-regeringens politik i forhold til Baltikum, Rusland og Østersøen efter 1990 skal ses som et led i et koncerteret samarbejde med Tyskland og ikke mindst med USA ( ), hvor Danmark fandt en ny plads i en diskret arbejdsdeling med stormagterne. Her ligger i øvrigt markeret begyndelsen til en ny dansk rolle som høg i forhold til Sovjetunionen, som efterfølgende fortsættes i en række diplomatiske kurrer på tråden også i forhold til Den Russiske Republik (613). Europapolitisk fortsatte tendensen til et bredt samarbejde under Poul Nyrup Rasmussens regering, dog med én klar forskel: At det europapolitiske flertal i 1992 og endnu stærkere i 2000 måtte indse, at der var opstået en kløft mellem en del af befolkningen og de tone angivende partier. Man kunne til den korte karakteristik af den nye statsminister

12 Dansk udenrigspolitiks historie Poul Nyrup Rasmussens udenrigspolitiske udblik tilføje den detalje, at denne selv om han som forfatteren skriver ikke havde udenrigspolitisk erfaring, dog havde en fortid som LO s EF-specialist og havde bidraget til fagbevægelsens begyndende pro-europæiske drejning mod i midten af 1980 rne at anse EF for et socialt og arbejdsmarkedspolitisk aktiv. 9 Mens Poul Nyrup Rasmussen var et ret ubeskrevet blad rent sikkerhedspolitisk, havde han således et europapolitisk projekt med i bagagen. Nikolaj Petersen viser fint, hvordan grundlaget for den folkelige EUskepsis fra 1992 undergik en formforandring mellem by og land, mellem forskellige uddannelses grupper og mellem venstre- og højrefløj. Beskrivelsen af processen op til det nationale kompromis er interessant og forbilledligt klar i sin beskrivelse af de komplicerede juridiske, politiske og institutionelle konstruktioner, som udgjorde grundlaget for den nye afstemning i Det er i øvrigt befriende, at forfatteren er omhyggelig med at undgå at folkeliggøre de fire EU-undtagelser i det nationale kompromis, og fastholder, at undtagelserne var politisk udvalgte af den politiske elite nu blot inklusive SF. En central pointe til forståelse af brydningerne om undtagelserne angives ligeledes uden forskønnelse: at flere af undtagelserne udgjorde områder, hvor EU i de efterfølgende år udviklede en stærk dynamik. En interessant detalje er brugen af betegnelsen coalition of the willing om interventioner med forskellige grader af FN-mandat eller i tilfældet Kosovo i forskellig grad uden FN-mandat under regeringen Nyrup Rasmussen ( , 449, 456, 462). Udtrykket er velkendt i den videnskabelige litteratur som betegnelse for humanitære interventioner i situationer, hvor der kan være forskellige grader af FN-paraply. I så henseende er der ikke noget overraskende i brugen af begrebet, men i lyset af dets senere tætte kobling til interventionen i Irak i 2003 er det vanskeligt ikke at indlæse en bevidst pointe i begrebsbrugens pointerede anvendelse på tiden efter 1990 i almindelighed og på Poul Nyrup Rasmussen-regeringens periode i særdeleshed. 10 Afsnittet om tiden efter den 11. september 2001 indledes med et 9 Selv med forbehold for en vis mulig efterrationalisering træder dette frem i Poul Nyrup Rasmussens erindringer. Poul Nyrup Rasmussen: Vokseværk. Erindringer , Lindhardt og Ringhof 2005, 78ff, , Det er kendt, at udtrykket blev brugt af Bill Clinton i et interview den 5. juni 1994 om mulige sanktioner mod Nordkorea. whitehouse-papers/1994/jun/ presidents-abc-interview-on-uss-george- Washington; se også Gary Wilson: The Legal, Military and Political Consequences of the Coalition of the Willing Approach to UN Military Enforcement Action, Journal of Conflict and Security Law, 2007, 12:

13 608 Anmeldelser genreskift, idet Nikolaj Petersen skitserer hovedlinjerne af en ny borgerlig udenrigspolitik med udgangspunkt i de to centrale figurer, statsminister Anders Fogh Rasmussens og udenrigsminister Per Stig Møllers internationale udblik. Linjen er afdæmpet tegnet og udgør et fint grundlag for skildringen af regeringens udenrigspolitiske linje i forhold til Afghanistan og Irak. Forfatterens nøgterne, objektive stil efter lader dog på dette område nogle åbne spørgsmål. Spørgsmålet er, hvori det nye i den borgerlige udenrigspolitik bestod. Anders Fogh Rasmussen havde været minister i perioden og et vigtigt medlem af oppositionen uden at efterlade andet aftryk i de foregående sider end en kort passus om forhandlingerne om ØMU en Forfatteren går på dette område ikke nøjere ind på den ideologiske og idépolitiske grundtone i opgøret med den hidtidige udenrigspolitiske tradition, og den dimension af kulturkamp til tider historikeropgør om den udenrigspolitiske tradition, som nærede de indenrigspolitiske slagsmål og påvirkede brydningerne om udenrigspolitikken. Den måde, hvorpå tidligere tiders brydninger om udenrigspolitikken synes at blive reflekteret i den udenrigspolitiske debat og beslutningsproces og ikke mindst Dansk Folke partis tilstedeværelse i denne debat findes der kun enkelte henvisninger til. Spørgs målet er vel, om ikke brudfladen til den nyrupske internationale profil indlednings vis blev overtegnet under de indenrigspolitiske kampe om udenrigspolitikken, men efterfølgende fandt substans i tolkningskampene om Irak-interventionen og forholdet til Bush-administrationen. Samtidig forekommer den nye regering Anders Fogh Rasmussens europa politiske linje aftegnet i en vis kontrast til den pro-euro pæiske pro-fransk-tyske linje i såvel firkløverregeringens som Poul Nyrup Rasmussen-regeringens epoke. Der gøres da også en væsentlig pointe ud af den linje, der går fra regeringen Poul Nyrup Rasmussens bestræbelser for østudvidelsen og ihærdige insisteren på også at få de baltiske lande med i den første udvidelsesbølge, og frem til Det Europæiske Råds møde i København december 2002 under Anders Fogh Rasmussens formandskab (533-35, ). For fatteren bemærker stilfærdigt bruddet med den hidtidige pragmatiske interessepolitik i den borgerlige udenrigspolitik. I europapolitikken kan man måske samtidig tale om den modsatte bevægelse, fra en elitær værdi politisk orientering mod Europa i Uffe Ellemann-Jensens udenrigsministertid til en mere utilitaristisk tilgang til det europæiske samarbejde under Anders Fogh Rasmussens regering. Det var ikke graden af pro-europæiskhed, der skilte, men måden man var pro-europæisk på. Der kan endvidere

14 Dansk udenrigspolitiks historie være anledning til at overveje graden af bruddet mellem Poul Nyrup Rasmussen-regeringens og Anders Fogh Rasmussen-regeringens udenrigspolitiske linje i forhold til terrorbekæmpelsen, Afghanistan og Irak, med interventionen i Irak som en enkelt, men afgørende forskel. Fremstillingen af beslutningsforløbet bag den danske deltagelse i koalitionen bag interventionen i Irak i påkalder sig særlig interesse. Nikolaj Petersens saglige og nøgterne stil når i beskrivelsen af dansk udenrigspolitik i al minde lighed og i særdeleshed i beskrivelsen af beslutningen om deltagelse i interven tionen i Irak et højdepunkt af afdæmpet faktuel realisme. Forfatteren registrerer med få kommentarer regeringens stilling. Det er her værd at bemærke, at forfatteren ganske har afholdt sig fra at inddrage lukket kildemateriale og trusselvurderinger fra efterretningskilder i denne del af fremstillingen. Bag grunden for Irak-beslutningen antydes med et citat af udenrigsminister Per Stig Møllers ud talelse i Udenrigspolitisk Nævn om, at kun et»klart og tydeligt«fn-mandat kunne danne baggrund for et militært angreb sammenholdt med statsministerens formulering om en»forankring i FN«(593 samt 592 note 56). Statsministerens og udenrigsmini sterens udtalelser om de irakiske masseødelæggelsesvåben registreres med stor præci sion. En egentlig samlende vurdering af forløbet og af Irak som stridspunkt i dansk udenrigspolitik er kun antydet. Det bemærkes dog her, at der internt i Social demokratiet ikke var enighed om, hvor stejlt man skulle stå i forhold til engagementet i Irak, og at der mellem S og regeringen efterfølgende blev udvist betydelig interesse for at klinke skårene i den sikkerhedspolitiske borgfred i det mindste for en periode (596). Engagementet i Irak sættes dog i relief af beskrivelsen af tegningekrisen i forbindelse med dagbladet JyllandsPostens publicering af en serie karikaturtegninger; en beskrivelse som pointeret afsluttes med en konstate ring af, at krisen ikke kun markerede en imagekrise for Danmark i udlandet, men også en fallit for det danske Mellemøst initiativ, og for så vidt endnu bredere for den aktivis tiske linje som sådan ( ): For statsministeren personligt var det at stå over for det ustyrlige formentlig en traumatisk oplevelse. Alvorligere var det, at krisen viste grænserne for regeringens bestræbelser på at frigøre sig fra småstatsrollen og agere mellemmagt i international politik.

15 610 Anmeldelser Forfatterens afsluttende bedømmelse er, at handlespillerummet for dansk udenrigs politik formentlig var mindre efter krisen, end det havde været før. Uafhængigt heraf citerer han andetsteds chefen for den danske styrke i Irak for, at tegningekrisen havde sat de lokale trænings- og genopbygningsprogrammer et halvt år tilbage (639, 600). Det vil næppe være at trække forfatterens implikationer for langt at slutte, at tegninge krisen var et alvorligt tilbageslag for regeringens forsøg på at agere mellem stat, og at den dividende i form af gensidig værdipolitisk solidaritet, som var en antagelse bag den nære tilknytning til USA s linje, ikke materialiserede sig med den forventede hast og i det håbede omfang, da dansk sikkerhed og danske interesser var truet. Samtidig konstateres det, at den mest uforbeholdne støtte kom fra EU-institutionerne i form af udenrigs kommissæren, kommissionsformanden og EU-parlamentet, mens det viste sig ganske vanskeligt at få en klar støtteerklæring fra EU s udenrigsministre ( ). Heri anes en kritik i form af, at regeringens tilbageholdende linje i forhold til en styrkelse af EU s institu tioner og i forhold til en revision af de danske EU-undtagelser ikke entydigt var i dansk interesse. Større tilføjelser til førsteudgavens tekst er koncentreret om tiden efter 2003 med hovedvægten på Danmarks deltagelse i interventionerne i Irak og Afghanistan, tegningekrisen og EU s forfatningstraktats skæbne. Andenudgaven er i forhold til den første udgave blevet underkastet en stram og disciplineret ajourføring. De fleste ændringer er op dateringer, men f. eks. positionerne i Anker Jørgensens socialdemokratiske regering i 1979 er let uddybet i andenudgaven ( ). Et forhold, som påkalder sig opmærksomhed, er, at forfatteren ikke i andenudgaven har inddraget den store DIIS-undersøgelse af truslerne mod Danmark under den kolde krig og det i sammenhæng med undersøgelsen fremkomne materiale i form af bl.a. interviews med centrale aktører. 11 Det kunne have været interessant at følge en nærmere diskussion mellem de to store fremstillinger i forhold til nogle af de centrale samtidshistoriske stridspunkter i perioden. DIIS-undersøgelsen er omtalt i litteraturoversigten som en meget bred og kyndig sammenfatning, og det nævnes kort, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti under en forespørgselsdebat den 2. maj 2006 distancerede sig fra undersøgelsen, hvori der blev anlagt et» ganske komplekst perspektiv både på den sovjetiske trussel mod Danmark under den Kolde Krig og 11 Danmark under den Kolde Krig. Den sikkerhedspolitiske situation , I-IV, København 2005, DIIS.

16 Dansk udenrigspolitiks historie dansk sikkerhedspolitik i fodnoteperioden «(666, 575). 12 Nikolaj Petersens syntese over dansk udenrigspolitik siden 1973 er en autori tativ, respektindgydende tour de force i detalje og overblik og markerer et værdigt slutpunkt på serien om Dansk Udenrigspolitiks Historie. Værkets betydning rækker langt ud over den udenrigspolitiske historie. Med denne nye syntese har man fået et værk, som faktuelt og tolkningsmæssigt vil være et sagligt og afbalanceret referencepunkt for diskussionerne om centrale samtidshistoriske spørgsmål. Værket er om man tør benytte et sådant for koldkrigshistorien omtvistet udtryk encyklopædisk i sin detaljerede vidensmasse og i sit overblik. Den saglige grundtone og forfatterens oftest varsomme, men altid nuancerede tolkninger er et eksempel til efterfølgelse for andre samtidshistorikere og lægger samtidig åbne tolknings spørgsmål frem til fortsat diskus sion. Oven i købet mærker man, at forfatterens forståelse af årsager, motiver og helheder i dansk udenrigspolitik flere steder stikker endnu dybere end de eksplicitte tolkninger, og at teksten også her har meget værdifuld viden at tilbyde den opmærksomme læser. Johnny Laursen 12 Se forfatterens kronik om DIIS-redegørelsen: Nikolaj Petersen: Koldkrigskrigen, Politiken, , 2. Sektion, s. 7.

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 Sikkerhedspolitik og parlamentarisme Efter at den socialdemokratiske regering i september 1982 var blevet afløst af firkløverregeringen

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER?

KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? GENERELLE OVERVEJELSER Mange unge er ikke særligt interesserede i politik, og politikere har et dårligt ry hos dem. Dette er uheldigt, fordi de unge skal kunne tage del

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt.

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. 1 ET STÆRKERE OG TILLIDSFULDT EUROPA Vi skal holde fast i visionen om Europa. Med mere sund fornuft.

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere